Spm. nr. S 1282

6) Til justitsministeren af:

Inger Støjberg (UFG) (medspørger: Peter Skaarup (DF)):

Hvad er ministerens holdning til et forbud mod omskæring af raske drengebørn, som er ældre end 8 dage, hvilket sandsynligvis vil begrænse antallet af rituelle omskæringer, men samtidig tage hensyn til det jødiske samfunds eksistens i Danmark?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til et forbud mod omskæring af raske drengebørn, som er ældre end 8 dage, hvilket sandsynligvis vil begrænse antallet af rituelle omskæringer, men samtidig tage hensyn til det jødiske samfunds eksistens i Danmark?

Ministeren.

Først og fremmest er spørgsmålet om omskæring af drengebørn komplekst. Der er elementer af religiøsitet – det siger sig selv – af sundhed, af udenrigs- og sikkerhedspolitik, af udlændingepolitik, af den særlige relation til jøder i Danmark og af menneske- og frihedsrettighederne. Sådan, som jeg forstår spørgsmålet efter at have læst kronikken, som jeg forstår at det tager udgangspunkt i, så er det først og fremmest et spørgsmål om at anskue situationen religiøst og sundhedsfagligt. Og spørgeren nævner selv, at der er et hensyn at tage til det jødiske samfunds eksistens i Danmark; det er jeg helt enig i.

Omskæringsritualet har en helt særlig betydning for det jødiske samfund, og det skal vi være bevidst om. Men med det spørgsmål, der bliver stillet i dag, sigtes der til at værne om de jødiske skikke, men samtidig til at gøre indgreb i den muslimske omskæringstradition. Det kan man have mange holdninger til, men uanset hvordan man ser på det, så indeholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et forbud mod usaglig forskelsbehandling på grund af religion. Det vil sige, at ved vurderingen af, om den forskelsbehandling, der ville skulle ske, er inden for rammerne af konventionen – for det kan den godt være – så skal man se på, om forskelsbehandlingen er saglig og proportional. Og den endelige vurdering af det spørgsmål vil bl.a. afhænge af, om der kan peges på f.eks. sundhedsfaglige grunde, der kan begrunde, at grænsen sættes ved 8 dage.

I den forbindelse kan jeg oplyse, at Sundhedsministeriet har oplyst, at Styrelsen for Patientsikkerheds notat fra februar 2020 om ikketerapeutisk omskæring af drenge ikke kan benyttes til at argumentere for en aldersgrænse, der skelner ved 8 dage. Notatet konkluderer udelukkende, at der er færre komplikationer med omskæring af nyfødte og børn under 1 år. Derudover er det jo sådan, at nogle jo har brug for at lade deres drenge omskære senere end ottendedagen; det kan f.eks. være på grund af lav fødselsvægt, eller hvis barnet ikke trives.

Fru Inger Støjberg, værsgo.

Altså, jeg vil godt sige, at jeg er grundlæggende imod omskæring. Men historisk set gav tidligere generationer af danske politikere jøderne vores ord på, at man ville kunne udøve og udleve sin religion i Danmark, og det er et ord, som jeg synes vi skal stå ved. Det kan jeg også forstå at statsministeren har sagt ved flere lejligheder, og det kan jeg kun bakke fuldstændig op om.

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at jo før man kan omskære et drengebarn, jo bedre. Det peger både danske studier, men også udenlandske studier på. Og der er jo intet til hinder for, ligegyldigt hvilken religion man nu følger, om man er muslim eller ej, at omskære meget tidligt i drengens liv, og der er rent faktisk også mange muslimer, der lader deres børn omskære meget, meget tidligt. Derfor mener jeg jo rent faktisk, at det her holder fuldstændig vand – der er jo en klar ligestilling i det her, i og med at man jo bare kan bruge den del af skik og brug, at man lader sine drengebørn omskære meget, meget tidligt.

Jeg hører ikke en fuldstændig afvisning fra regeringens side i forhold til det her, men jeg vil gerne høre, om justitsministeren agter at undersøge forslaget nærmere om.

Ministeren.

Jeg skal ikke kunne sige, om det, der bliver sagt, er rigtigt, altså at jo før man kan omskære, desto bedre. Altså, et af problemerne i den her sammenhæng er, at der faktisk er behov for at sikre den sundhedsfaglige udredning. Og jeg forstår helt argumentationen, men ved siden af det ligger der jo også et behov for at vurdere nogle af de andre elementer, tænker jeg, f.eks. hvad de udenrigs- og sikkerhedspolitiske implikationer i det her er, men jo i øvrigt også nogle andre argumenter i forhold til det jødiske samfund, som jeg måske kan få lejlighed til at vende tilbage til.

Fru Inger Støjberg, værsgo.

Ja, det vil jeg meget gerne høre, altså hvad det er for nogle argumenter, justitsministeren står med her. Jeg har godt bidt mærke i, at man konstant og hele tiden ligesom skubber sikkerheds- og udenrigspolitikken foran sig i det her spørgsmål, men mit spørgsmål skal sådan set bare være det samme igen: Agter man at undersøge det her nærmere i forhold til konventioner, hvis man er meget optaget af at overholde dem?

Ministeren.

Jeg synes faktisk ikke, det er fair at sige, at man skubber sikkerheds- og udenrigspolitikken foran sig. Altså, der er utvivlsomt sikkerheds- og udenrigspolitiske implikationer, hvis vi f.eks. – og jeg ved godt, det ikke er det, der ligger i forslaget – skulle lave et forbud mod omskæring. Jeg ved ikke, om og i hvilket omfang det gør sig gældende, hvis man laver en begrænsning. Det, som jeg tror man skal se for sig, og det, som jeg ville vende tilbage til, er det her med, at man jo så går fra en situation, hvor man siger, at det her som hovedregel er tilladt i Danmark, til at sige, at det her er tilladt som undtagelse i Danmark. Og det kan jo også have betydning for vurderingen.

Så er det medspørgeren. Men vi bliver desværre nødt til at spritte af først. Tak for det.

Værsgo til hr. Peter Skaarup, som har 1 minut.

Tak for det. Og tak til ministeren for besvarelsen her. Jeg synes i lighed med fru Inger Støjberg, at det er lidt svært at finde ud af, hvad det egentlig er, regeringen argumenterer for, for det må vel være et fælles ønske at begrænse, hvis ikke helt undgå omskæringer, der også har sundhedsmæssige konsekvenser for de børn, det går ud over.

Jeg må sige, at det gjorde stort indtryk på mig, da jeg så interviewet med den ansvarlige læge på Rigshospitalet, som fortalte, hvor vigtigt det var, at man stoppede de her omskæringer, fordi det gik så hårdt ud over de børn, der bliver udsat for det. Derfor synes jeg jo, at vi herinde i Folketinget burde – og det er også derfor, at fru Inger Støjberg stiller spørgsmålet – stå sammen om i så høj grad som muligt at undgå, at der er drenge, der bliver omskåret på den måde, som det sker.

Så jeg vil godt spørge: Hvad vil regeringen egentlig gøre for, at vi begrænser antallet, hvis ikke helt stopper den her praksis, og hvad vil regeringen gøre for at klarlægge, hvilke argumenter der måtte være imod? Altså, jeg synes, at konventionerne bliver nævnt i flæng, men er de i virkeligheden til hinder for det?

Tak for det! Ministeren, værsgo.

Arh, men der er vel den lille forskel på spørgeren og medspørgeren, at medspørgeren i modsætning til spørgeren helt vil forbyde omskæring. Medspørgerens parti vil jo have, at der slet ikke må finde omskæring sted i Danmark, hvilket de facto vil ramme det jødiske samfund i Danmark utrolig hårdt, og hvilket efter min mening slet ikke tager højde for den historiske forpligtelse, vi har, til også at passe på jøderne i Danmark. Så der er vel dog trods alt betragtelig forskel på, hvilke midler man vil bringe i anvendelse.

Peter Skaarup, værsgo.

Altså, nu kan man altid diskutere, hvad de forskellige partier mener om det her, men der er jo stillet nogle konkrete spørgsmål, som fru Inger Støjberg har stillet, og det er dem, jeg prøver at følge op på ved at spørge ministeren. Jeg prøver lige igen: Hvad vil regeringen gøre for at begrænse antallet af omskæringer på drengebørn i Danmark for at sikre, at de pågældende drenge ikke lider overlast? Hvad vil regeringen gøre i praksis? For det er jo ikke nok at snakke om det. Hvad vil regeringen gøre?

Ministeren.

Her ville det jo være utrolig nærliggende at sige, at det spørgsmål faktisk har pænt meget sundhedsfaglig karakter. Vi vil ikke – ikke desto mindre – sige, at omskæring er forbudt. Vi vil have som hovedregel, at omskæring er tilladt. Det er jo ikke det samme, som at man ikke synes, at det skal foregå under ordentlige og styrede rammer, f.eks. med hensyn til hvilke kliniske forhold det finder sted under osv. Det er jo i øvrigt også påpeget i de rapporter, der er henvist til i spørgerens indlæg.

Så er det fru Inger Støjberg for det sidste spørgsmål.

Jeg må sige, at jeg ikke synes, at vi er blevet voldsomt meget klogere i dag, men nu er det jo heldigvis sådan, at på tirsdag, tror jeg det er, kommer det her forslag til afstemning hernede i Folketingssalen. For jeg agter naturligvis at gå videre med mit forslag. Jeg tror dog lige, at jeg vil spørge en sidste gang, for vi behøver ikke at bevare spændingen til på tirsdag: Agter regeringen at undersøge det her spørgsmål nærmere, og om det ville kunne holde sig inden for konventionerne? Det mener jeg naturligvis at det kan, og jeg kan også høre, at justitsministeren ikke er afvisende.

Ministeren.

Det, som jeg får at vide, er, at som udgangspunkt vil det ikke kunne holde sig inden for konventionerne, i hvert fald ikke hvis det er begrundet i religion. Men hvis der kan være andre saglige begrundelser for det, f.eks. sundhedsmæssige – dem kan jeg bare ikke selv gennemskue om holder i sidste ende – vil det måske kunne holde sig inden for rammerne af vores internationale forpligtelser.

Tak for det. Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med spørgsmål til justitsministeren, og nu er det hr. Peter Skaarup alene som spørger.