Spm. nr. S 1228

14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Kan ministeren forklare, hvorfor ministeren i undtagelsesbestemmelsen vedrørende, hvornår asylansøgere skal sendes til et tredjeland for at få deres sag behandlet, ikke har omtalt de internationale konventioner, når ministeren under spørgetiden den 17. marts har sagt, at det er dem, ministeren har haft i tankerne som undtagelser fra hovedreglen, og er ministeren enig i, at den undtagelsesbestemmelse, ministeren har foreslået, på ingen måde er begrænset til tilfælde, hvor det handler om internationale konventioner?

Spm. nr. S 1228

14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Kan ministeren forklare, hvorfor ministeren i undtagelsesbestemmelsen vedrørende, hvornår asylansøgere skal sendes til et tredjeland for at få deres sag behandlet, ikke har omtalt de internationale konventioner, når ministeren under spørgetiden den 17. marts har sagt, at det er dem, ministeren har haft i tankerne som undtagelser fra hovedreglen, og er ministeren enig i, at den undtagelsesbestemmelse, ministeren har foreslået, på ingen måde er begrænset til tilfælde, hvor det handler om internationale konventioner?

Spm. nr. S 1228

14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Kan ministeren forklare, hvorfor ministeren i undtagelsesbestemmelsen vedrørende, hvornår asylansøgere skal sendes til et tredjeland for at få deres sag behandlet, ikke har omtalt de internationale konventioner, når ministeren under spørgetiden den 17. marts har sagt, at det er dem, ministeren har haft i tankerne som undtagelser fra hovedreglen, og er ministeren enig i, at den undtagelsesbestemmelse, ministeren har foreslået, på ingen måde er begrænset til tilfælde, hvor det handler om internationale konventioner?

Værsgo at læse spørgmålet op.

Tak, formand. Kan ministeren forklare, hvorfor ministeren i undtagelsesbestemmelsen vedrørende, hvornår asylansøgere skal sendes til et tredjeland for at få deres sag behandlet, ikke har omtalt de internationale konventioner, når ministeren under spørgetiden den 17. marts har sagt, at det er dem, ministeren har haft i tankerne som undtagelser fra hovedreglen, og er ministeren enig i, at den undtagelsesbestemmelse, ministeren har foreslået, på ingen måde er begrænset til tilfælde, hvor det handler om internationale konventioner?

Ministeren.

Tak for, at vi igen får mulighed for at diskutere det her spørgsmål. Det er helt centralt for regeringen, at der kommer færre illegale migranter til Danmark, og det er også derfor, vi snart fremsætter et lovforslag, der giver os rammen til at overføre asylansøgere til et land uden for EU. Endelig tager vi fat om det problem, at vores asylsystem i Europa bliver udnyttet af migranter, der ikke har behov for beskyttelse, og vi bruger mange ressourcer på afviste asylansøgere i Danmark i stedet for at bruge pengene på velfærd eller på at hjælpe flere flygtninge tættere på deres hjemlande.

Som med de fleste regler på udlændingeområdet er der hovedregler og undtagelser, men lad mig understrege det meget klart, at udgangspunktet er, hovedreglen er, at alle spontane asylansøgere, der rejser ind i Danmark og søger asyl, vil være omfattet af ordningen, men der er rigtigt nok undtagelser. Som vi i Socialdemokratiet skrev i vores udlændingeudspil fra 2018:

»Den konkrete udformning af modellen skal tilrettelægges nærmere og ske på en måde, der overholder dansk og international ret.«

Det er præcis det, vi har gjort med det her lovforslag, som Folketinget snart skal behandle, og som vi selvfølgelig håber på der vil være opbakning til, sådan at vi kan overføre asylansøgere i de tilfælde, hvor det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

Så er det også rigtigt nok, at lovforslaget giver mulighed for, at jeg som minister kan undtage flere grupper end dem, vi er forpligtet til efter vores internationale forpligtigelser, men der er, som spørgeren skriver på hjemmesiden ditOverblik.dk, ikke tale om en farlig undtagelse, der vil give asylansøgere ekstra rettigheder. Det er ikke en bestemmelse, der giver asylansøgere i Danmark flere rettigheder, end de har i forvejen; det er tværtimod en undtagelse, som jeg tænker skal tages i brug, hvis vi vurderer, at det samlet set vil være mest effektivt.

Udgangspunktet er, at alle spontane asylansøgere skal overføres til asylbehandling uden for Danmark, netop så vi får færrest mulige illegale migranter til Danmark. Tak for ordet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er så til gengæld bare usandt, for der er – og det kan enhver, som behersker det danske sprog, jo heldigvis læse sig frem til – en hovedregel, og så er der en masse undtagelser, og det var det, vi diskuterede for en, er det 14 dage siden, og der spurgte jeg meget specifikt til: Hvorfor har ministeren i det forslag, han har sendt rundt, lavet det stk. 2, altså den undtagelse fra hovedreglen, som han har, og som jo siger, at – citat – udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse udlændinge omfattet af stk. 1 skal undtages herfra? Altså, man har en hovedregel, og det er, at de skal af sted, og så en undtagelse, som ministeren fuldstændig diskretionært bestemmer over. Og der var det, ministeren den 17. marts sagde: Jamen den undtagelse skal kun bruges der, hvor det handler om at sikre Danmarks overholdelse af internationale forpligtelser.

Det, jeg så spørger om i dag, er: Hvorfor er det så ikke det, ministeren har skrevet? For man kunne jo sagtens have udformet stk. 2 sådan, at alene der, hvor Danmark er forpligtet til det efter de internationale konventioner, viger man tilbage fra hovedreglen om, at folk skal til et tredje land. Men det har ministeren jo ikke gjort. Der er ingen materielle grænser for, hvad det er for undtagelser, ministeren kan sætte, i det udkast, som ministeren har sendt i høring, og det er jo det, der undrer en lille smule. Først starter man altså med at afvige mærkbart fra det, man lovede sine vælgere, da man kom med »Refærdig og realistisk«-udspillet, og så giver man en eller anden forklaring om, at det er noget med nogle internationale konventioner, men når man så går ind og læser det forslag, som ministeren rent faktisk har sendt i høring, ser man, at det jo ikke kun er begrænset af de internationale konventioner, men af ministerens frie vilje.

Kan ministeren ikke godt bare kortfattet svare på, hvorfor han nu ad flere omgange ikke gør det, han lover folk?

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at det lovforslag, der er sendt i høring, og som bliver fremsat i Folketinget, ligger i fuldstændig forlængelse af det udlændingeudspil, vi er gået til valg på. Der står, at det skal udformes inden for rammerne af international ret. Når der så er en mulighed i det lovforslag, som Folketinget snart skal behandle, for at undtage fra hovedreglen, også selv om det ikke er påtvunget af international ret, er det f.eks., fordi der, hvis folk kommer og har en åbenbart grundløs-ansøgning, ikke er nogen grund til at skulle flyve dem ud af Europa til et modtagecenter; så kan vi lige så godt afvise dem på grænsen, ligesom vi gør allerede i dag. Det vil være meget smartere. Så det er f.eks. af den årsag.

Spørgeren.

Men den hjemmel bliver jo ikke ændret. Altså, det, vi taler om her, er, at ministeren vil lave et nyt kapitel, som handler om de folk, der skal have deres asylsag realitetsbehandlet. Det handler jo ikke om spontan afvisning. Det handler om dem, der vurderes i det danske asylsystem, hvor hovedreglen er, at man skal af sted til det her tredje land, som ministeren, går jeg ud fra, arbejder på fuldt tryk for at finde, og så er der nogle undtagelsesbestemmelser. Der er bare en uoverensstemmelse mellem de undtagelsesbestemmelser, som ministeren skriver i sit lovforslag, og dem, han har lovet sine vælgere, og som han sådan set lovede Folketinget, og det er den uoverensstemmelse, vi godt kunne tænke os at blive lidt klogere på.

Tak. Ministeren.

Men på bundlinjen er det, vi skal interessere os for, vel: Er det fornuftigt? I dag afviser Danmark en hel del asylansøgere i en meget hurtig procedure på grænsen, hvor man siger: Det er en helt åbenbart grundløs asylansøgning, du kommer med, du skal ud hurtigt. Og det er faktisk et rimelig effektivt system, som vi i Danmark i modsætning til nogle andre europæiske lande er rimelig gode til. Vi skal jo ikke ende i en situation, hvor folk, der indgiver en asylansøgning i Danmark, nødvendigvis skal til et modtagecenter, hvis vi kan bruge åbenbart grundløs-proceduren, som er meget effektiv. Så det er et forsøg på at sige: Okay, det kan godt være, at det ikke er konventionen, der tvinger os til det, men der skal være muligheden for, at en minister kan benytte sig af f.eks. åbenbart grundløs-proceduren.

Spørgeren.

Men det kan simpelt hen ikke være rigtigt, minister, for det, ministeren ønsker, er at indføre en ny bestemmelse. Så hvis man skulle flytte åbenlyst grundløs-afvisningsbegrundelsen ind i § 29, stk. 2, ville det jo betyde, at man skulle ophæve den nuværende åbenlyst grundløs-afvisningshjemmel, og det gør ministeren jo ikke. Det hænger jo ikke sammen.

Ministeren.

Jeg forstår egentlig ikke al den her polemik. Hvis man tager det eksisterende asylsystem, hvor folk indgiver en asylsansøgning, får den behandlet, mens de er i Danmark, og erstatter det med et nyt asylsystem, hvor vi siger, at nu er hovedreglen, at man skal flyttes til et modtagecenter, så er det vel helt naturligt, at vi skriver, dels hvornår de internationale konventioner forpligter os til at behandle ansøgningen i Danmark, dels hvornår Danmark har en interesse i ikke alligevel at flytte det til et modtagecenter, men kunne sige, at man efter en hurtig procedure afviser på grænsen med henvisning til åbenbart grundløs-proceduren. Altså, det er jo den politiske substans. Det er der ingen grund til at være uenige om; det er indlysende, logisk og fornuftigt.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Vi fortsætter med udlændinge- og integrationsministeren og spørgeren, hr. Morten Messerschmidt.