Spm. nr. S 1072 (omtrykt)

6) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Carl Valentin (SF) (medspørger: Rasmus Nordqvist (SF)):

Hvad er ministerens holdning til, at landbrugets fonde, som tilsammen uddelte over 0,5 mia. kr. fra statskassen, kun brugte 3 pct. af midlerne på projekter med plantebaserede fødevarer i 2019?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen »Landbrugsfond uddeler millioner: Under en procent bliver brugt til at udvikle plantemad« fra dr.dk den 6. marts 2021.

Værsgo til hr. Carl Valentin for at læse spørgsmålet op.

Tak. Hvad er ministerens holdning til, at landbrugets fonde, som tilsammen uddelte over 0,5 mia. kr. fra statskassen, kun brugte 3 pct. af midlerne på projekter med plantebaserede fødevarer i 2019?

Ministeren.

Først og fremmest tak til Socialistisk Folkeparti og hr. Carl Valentin for at stille det her relevante spørgsmål. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det med det plantebaserede er noget, der virkelig accelererer nu. Der er kæmpestor fokus på det, der er kæmpestor interesse for det, og mange vil gerne vælge det, fordi de ved, at det er sundere for deres krop, og det også er bedre for vores klima. Så der er ingen tvivl om, at det er noget, som der virkelig skal være fokus på. Det kræver altså også, at vi alle sammen bidrager. Det gælder industrien, det gælder leverandørerne, og det gælder forbrugerne.

Så er der den her promilleafgiftsfond, som der bliver spurgt ind til, altså Promilleafgiftsfonden for landbrug. Det er den største statsligt finansierede landbrugsfond med et årligt budget på 230 mio. kr. I efteråret har fonden tilkendegivet, at de har planer om, at næsten halvdelen af fondens midler årligt øremærkes klimaprojekter frem til 2030. Så det er jo et skridt i den rigtige retning, og vi må håbe, at noget af det plantebaserede bliver en del af det, og det må vi prøve at presse på for.

Plantebaserede fødevarer er en central del af klimadagsordenen. Det forventer jeg også vil vise sig, når fondens bestyrelse skal vælge, hvilke projekter den vil støtte. Landbrug & Fødevarer har i efteråret udgivet en strategi for udvikling af plantebaserede produkter, og sidste år tildelte Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram næsten 29 mio. kr. til udviklingsprojekter inden for plantebaserede fødevarer – altså endnu et skridt i den rigtige retning.

Det er afgørende, at der sættes forskningsindsatser i gang, hvis vi vil i mål med en grøn omstilling. Det vil vi gerne samarbejde med erhvervet om. I finansloven for 2021 blev vi enige om, at den plantebaserede kost skal have et løft. Det er også et skridt i den rigtige retning. Vi kommer til at satse langt mere på det plantebaserede fremover, og vi skal også i de kommende landbrugsforhandlinger kigge meget mere på det plantebaserede og på, hvordan vi kan løfte det, tænke det ind osv. Det er fremtiden, og set i det lys, også for at svare på spørgsmålet, så har det jo nok været en lidt for lille del, der har været prioriteret indtil nu. Det skal vi gøre bedre, og vi er i gang.

Hr. Carl Valentin.

Især det sidste synes jeg var rigtig vigtigt, altså at man er så klar i spyttet, i forhold til at det simpelt hen er en for lav prioritering, det plantebaserede har i dag. For mig at se er det helt tydeligt, at det, vi står over for, og som der er brug for, i bund og grund er en fødevarerevolution, altså en grundlæggende ændring af den måde, vi spiser og producerer fødevarer på, hvor vi i fremtiden skal have langt mere plantebaseret kost. Det gælder både, hvis vi skal bekæmpe klimakrisen og biodiversitetskrisen, og hvis vi skal sikre en helt anden arealanvendelse, så vi ikke bruger de her kæmpe arealer til fodermarker, som resulterer i, at vi skal fælde regnskov osv., men så vi laver nogle mindre arealkrævende og mere klima- og biodiversitetsvenlige fødevarer i fremtiden. Så det plantebaserede skal jo have en helt central rolle.

Men jeg vil egentlig sådan set bare høre ministeren, om han kan garantere, at der kommer nogle markante investeringer i det plantebaserede efter de kommende landbrugsforhandlinger, som jo netop er en oplagt mulighed for at investere i den dagsorden her.

Ministeren.

Det er jo helt oplagt, at der er et kæmpe potentiale i det plantebaserede, og borgerne vil det jo gerne, for de ved, at det er godt for deres sundhed og deres helbred. I forbindelse med kostrådene var vi jo heldige at se, at Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og nu også Gigtforeningen har været ude at sige: Hvis I vil leve sundest muligt, er det det plantebaserede, I skal satse noget mere på, spise lidt mindre kød og lidt mere plantebaseret. Og så har det så den sideeffekt, at det er godt for klimaet. Så vi kommer til at gøre noget her. Fremtiden er mere af det plantebaserede, og der kan jeg høre, at de fleste partier i Folketinget er med på det. Så mon ikke vi finder en løsning i forbindelse med landbrugsforhandlingerne, hvor vi kommer til at satse mere på det plantebaserede.

Hr. Carl Valentin.

Tak for det svar. Jeg synes, det er dejligt at have en fødevareminister, der tager det plantebaserede så alvorligt. Jeg vil derfor også høre, om regeringen, når man nu taler så varmt om det, måske kunne finde på at genbesøge forslaget om at sikre, at der er et tilbud om plantebaseret mad i de offentlige køkkener, så det altid er let at vælge at spise grønt, sådan som fødevareministeren, Kræftens Bekæmpelse og mange andre plæderer for. Vil ministeren måske være med til at sikre, at vi kan få sådan et tilbud i de offentlige køkkener fremover?

Ministeren.

Vi er jo kommet rigtig godt i gang med de nye kostråd, og danskerne tager dem til sig. Jeg så i går et tal, der viste, at omkring 47 pct. af danskerne sådan set er indstillet på at spise langt mere plantebaseret. Det er ret flot. Jeg tror, at det i et kommunalt og regionalt valgår giver rigtig god mening at sætte den her dagsorden og få kommunalbestyrelseskandidater og regionsrådskandidater til at diskutere det her og tale om: Hvad kan vi gøre i vores kommune? Hvad kan vi gøre i vores region? Hvad gør vi for at fremme det plantebaserede af hensyn til klimaet og af hensyn til sundheden? Det gælder, hvad enten det er i en børnehave eller på et plejehjem eller et sygehus. Lad os bruge det valgår til at sætte den dagsorden, frem for at vi her på Christiansborg bare prøver at bestemme oppefra og ned, hvordan det skal være.

Tak for det. Og så er det medspørger hr. Rasmus Nordqvist.

Tak, og tak til ministeren for nogle rigtig gode svar, der gik på, at vi selvfølgelig skal have satset på de plantebaserede fødevarer og dermed også et plantebaseret landbrug. Ministeren kan ikke spå om, hvad forhandlingerne ender ud i, for det er jo noget, man bliver enige om, men ministeren kan gå ind til bordet med en intention. Og der er jeg egentlig nysgerrig efter at komme lidt tættere på, hvordan vi også får satset på forsknings- og udviklingsmidler til de plantebaserede fødevarer.

Så er ministeren enig i, at det også handler om at flytte penge fra den animalske produktion til det plantebaserede, altså at det ikke handler om at blive ved med business as usual og så finde på nogle nye ting i forhold til det plantebaserede, men faktisk også at lave den øvelse, at vi skifter fokus, også i de forsknings- og udviklingsmidler, der er?

Ministeren.

Der er ikke nogen tvivl om, at der er et kæmpe udviklingspotentiale her, men noget fungerer også allerede. Her i mandags var jeg ude at besøge firmaet Organic Plant Protein, som ligger ved Hedensted, og de siger: Vi har sådan set ikke brug for mere udvikling og innovation; vi er sådan set klar til at lave plantebaseret protein til menneskeføde, sådan at man både kan spise langt sundere og meget mere fedtfattigt og klimavenligt. Så der er altså noget at tage fat på. Det handler om at få sat det på formel i forhold til også at få det inddraget i de fødevarer, der bliver produceret.

Med hensyn til hvordan vi prioriterer, er det jo noget, vi skal forhandle i landbrugsforhandlingerne. Og jeg tror, at man i en situation, hvor vi jo har et kæmpe eksporteventyr, også i forhold til vores animalske produktion, skal passe på ikke at begynde at underminere det, for der er altså et kinesisk marked, der gerne vil købe vores svinekød og andet. Skulle vi ikke se, om ikke vi kunne få et eksporteventyr også med det plantebaserede, i stedet for at få slagteriarbejdere og andre til at ryste i bukserne, i forhold til om de mister deres job, fordi der kommer nogen og skruer ned for deres område? Måske kommer der i løbet af en længere udvikling en ændring, men jeg tror ikke, at opgaven er at reducere svineproduktionen. Opgaven er at sætte turbo på det plantebaserede.

Tak. Og så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Men jeg ved jo også, at ministeren er så skarp og klog, at han ved, at man ikke kan satse på alt hundrede procent hele tiden – man skal tage nogle valg. Og det er egentlig det, jeg spørger ministeren om, altså om ministeren vil være med til at lave de prioriteringer, der gør, at vi opprioriterer det, så det ikke kun er i forhold til alle de dygtige iværksættere, vi allerede har inden for de plantebaserede fødevarer, men at vi får mere med, at vi får hele forædlingen med, at vi får skabt arbejdspladser osv. Det kræver investeringer i større stil, end man har set, og da vi allerede bruger mange penge på det, kunne man så forestille sig at flytte midler? Vil ministeren være med til det?

Ministeren.

Men jeg oplever, at der er rimelig bred konsensus i Danmark, i forhold til at der er en fremtid på det plantebaserede område, at det skal prioriteres, og at det også skal prioriteres højere end i dag. Men jeg tror bare, at vi skal passe på, når vi allerede har en styrkeposition på verdensmarkedet, hvor vi ikke alene er nogle af dem, der er bedst til at producere svinekød af høj kvalitet, men også nogle af dem, der er bedst til at gøre det klimavenligt – så skal vi ikke nødvendigvis skrue ned for det, men så skal vi sørge for, at vi også er stærke på det plantebaserede område. Så kan det være, at det over en årrække på 10-15 år kommer af sig selv, også fordi efterspørgslen ændrer sig, men vi skal ikke trække tæppet væk under en succes.

Tak for det. Så er det hr. Carl Valentin for det sidste opfølgende spørgsmål.

Kan fødevareministeren ikke se en risiko ved at lave meget store investeringer i optimering af dyreproduktion, hvis man så i fremtiden kommer til at se, at den i høj grad bliver udkonkurreret både af plantebaserede fødevarer, men også af laboratoriekød, in vitro-produktion af mælk osv.? Altså, er det ikke lidt farligt at lave meget store investeringer i at optimere en dyreproduktion, som måske vil blive udkonkurreret fremover?

Ministeren.

Jamen som dansk fødevareminister er jeg sådan set rimelig glad for og stolt over, at Danmark bliver fremhævet som et af de landbrugslande, som er bedst til at producere klimavenligt, også når det handler om f.eks. svineproduktion. Altså, vi er langt bedre end mange andre. Og der skal vi jo passe på, at vi ikke skaber en situation, hvor vi skubber svineproduktion ud af Danmark og den så kan foregå i et andet land, hvor den udleder langt mere CO2, og hvor dyrevelfærden er ringere, og at vi så mister nogle arbejdspladser.

Men ja, der er formentlig nogle tendenser, der går i retning af, at det i de næste 10-15 år kommer til at være langt mere plantebaseret, og der skal vi selvfølgelig være vågne og udvise rettidig omhu.

Tak for det. Spørgsmålet er besvaret. Tak til hr. Carl Valentin og hr. Rasmus Nordqvist og til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Den næste minister, der skal stilles spørgsmål til, er børne- og undervisningsministeren, og spørgeren er fru Mette Thiesen.