Spm. nr. S 1002

4) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Torsten Gejl (ALT):

Vil ministeren på baggrund af, at der i Klimarådets statusrapport for 2021 er en anbefaling om, at »vedtage konkrete virkemidler, der sikrer yderligere reduktioner af udledningerne i 2030. Det gælder også på områder, hvor der er indgået politiske aftaler i 2020.«, da den »samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70-procentmål i 2030 nås«, oplyse, om Klimarådets konklusion kommer som en overraskelse for regeringen, eller om regeringen hele tiden har kalkuleret med en sådan kritik fra Klimarådet?

Værsgo til spørgeren.

Tak, formand, og velkommen til ministeren. I Klimarådets statusrapport for 2021 er der en anbefaling om, at »vedtage konkrete virkemidler, der sikrer yderligere reduktioner af udledningerne i 2030. Det gælder også på områder, hvor der er indgået politiske aftaler i 2020.«, da den »samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70-procentmål i 2030 nås«. Kommer denne konklusion som en overraskelse for regeringen, eller har regeringen hele tiden kalkuleret med en sådan kritik fra Klimarådet?

Tak. Værsgo til klimaministeren.

Lad mig sige det på den måde, at det i hvert fald ikke er overraskende, at vi ikke på nuværende tidspunkt har en fuldstændig detaljeret plan frem til 2030. Jeg vil faktisk vende det om og sige: Hvis vi allerede nu efter halvandet år kunne have den plan, var det mål, vi havde i 2030, ikke ambitiøst nok.

Vi satte en 70-procentsmålsætning, til trods for at vi var nogle partier, som i valgkampen, selv om vi syntes, vi var ambitiøse, faktisk havde sagt: Vi kan altså ikke anvise virkemidler til mere end 60 pct. Men når vi alligevel valgte at sige 70 pct., var det jo, fordi vi skal sætte os selv mål, der er så ambitiøse, at vi hele tiden presser os selv, så vi udvikler nye løsninger, ny teknologi og nye måder at gøre tingene på. Så det synes jeg er en vigtig pointe at have med.

Når det så er sagt, forstår jeg jo fuldstændig intentionen bag spørgsmålet. Jeg kan også forsikre om, at ja, vi har travlt, og vi kommer hele tiden til at skulle blive mere konkrete. Det er i øvrigt også det, der ligger i at operere i to spor, et implementeringsspor og et udviklingsspor; noget, Klimarådet har anbefalet at vi gør, i erkendelse af at der er brug for udvikling af nye virkemidler. Og der er næste skridt jo f.eks. at følge Klimarådets anbefalinger, i forhold til hvad vi vil gøre på ccs, udtagning af jord og de andre, synes jeg, ret fornuftige anbefalinger, de kom med i deres rapport.

Spørgeren, værsgo.

Tak. Klimarådets klare anbefaling til regeringen og støttepartierne er at genåbne alle de foreløbig indgåede aftaler, som er lavet for at opnå en 70-procents-CO2-besparelse i 2030. Har regeringen planer om at genåbne de eksisterende politiske aftaler for 2020 og genforhandle hver især, ikke mindst bilaftalen og den grønne skattereform, med fokus på en langt mere markant CO2-reduktion?

Alternativet har jo snart stået her i salen i et halvt år og insisteret på, at de aftaler ikke var ambitiøse nok. Vi refererede til Greenpeace i forhold til forslaget om at åbne dem igen, og vi har hørt samme ønske fra de grønne organisationer og en lang række klimaeksperter. Aftalerne indeholder simpelt hen ikke nok klimareduktion. Skal de genåbnes?

Ministeren.

Første skridt er selvfølgelig at få gjort de forhandlinger, vi er i gang med nu, færdige. Altså, jeg skal ikke lægge skjul på, at vi gerne ville have haft afsluttet forhandlingerne omkring landbrugssektoren sidste år. Det blev vi nødsaget til at udskyde på grund af den store krise, der var i slutningen af året. De sonderinger og forhandlinger foregår nu, og dem håber vi selvfølgelig på kan blive afsluttet her inden for en overkommelig fremtid. Så er der nogle andre også meget presserende ting, som Klimarådet jo også anbefaler i forhold til at få lavet en strategi for ccs f.eks. Men spørg mig lige igen om det, for jeg skal nok svare, men nu rejser formanden sig op.

Spørgeren, værsgo.

Jamen så vil jeg simpelt hen bare gerne lade ministeren afslutte sit svar.

Ministeren.

Det var faktisk ikke et forsøg på at tale udenom – ikke, at jeg ikke godt kunne have fundet på det en sjælden gang, men ikke her. For det er nemlig meget vigtigt at sige: Det, at vi har lavet nogle aftaler, er jo ikke ensbetydende med, at de så står ud i al fremtid. Tværtimod har vi gjort os meget umage for faktisk hele tiden at formulere aftalerne på den måde, at ingen egentlig burde kunne være i tvivl om, at vi hele tiden kommer til at se på, om vi kan gøre det bedre. Og i nogle af aftalerne står der simpelt hen, at de skal genåbnes, f.eks. bilaftalen – den skal i 2025 evalueres, og så skal man se på, om vi er på rette vej eller ej. Det samme gælder skatteaftalen; der er jo nogle trinvise skridt, som skal følges, og som betyder, at vi hele tiden kommer til at genbesøge dem.

Spørgeren.

Jeg vil citere fra Klimarådets rapport:

»Klimarådet konstaterer, at regeringen i løbet af 2020 har fået vedtaget virkemidler, der opfylder cirka en tredjedel af reduktionsbehovet i 2030. Dette udgør et vigtigt første skridt, men derfra kan man ikke udlede, at vi nu har klaret en tredjedel af udfordringen«.

Det skyldes, at Klimarådet vurderer, at der er usikkerheder forbundet med de fleste af tiltagene, inklusive de nævnte aftaler. Er regeringen enig i den kritik? Har regeringen ikke oversolgt budskabet lidt, når regeringen igen og igen har hævdet, at vi er nået en tredjedel af vejen?

Ministeren, værsgo.

Nej, altså, man må jo sige, at hvis vi er enige om, at der er en manko på 20 mio. t, og at vi så er nået over 7 mio. t, så er det jo fair nok at sige, at vi er over en tredjedel. Men hvis jeg alligevel skal komme spørgeren og Klimarådet i møde, vil jeg sige, at det da er rigtigt, at man sagtens kan anlægge den tolkning og sige: Ja, det kan godt være, at man sådan objektivt set i forhold til tallene er nået en tredjedel, men det er nok også lige så klart, at de sidste to tredjedele er sværere at nå end den første tredjedel. Derfor er det, ligesom hvis man løber et maratonløb; når man har løbet en tredjedel, kan man jo nok ikke tillade sig at sige: Det gik jo nemt, jeg er slet ikke træt. Altså, sådan er det jo nok ikke. Det er nok de sidste to tredjedele, der er de hårdeste, og sådan bliver det også her.

Tak for det.

Det næste spørgsmål er også til klimaministeren og også af hr. Torsten Gejl.