Ja, som en meget, meget apropos indledning til vores debat her i dag vil jeg sige, at DR i går tilfældigvis viste filmen »Onkel«. Jeg ved ikke, hvor mange der så den, da den gik i biffen, men ellers er der mulighed for at se den i morgen. Det er en fremragende film. Jeg vil endda vove at påstå, at det er noget af det bedste, der er lavet i dansk filmproduktion i mange årtier. Ja, nu er jeg naturligvis helt oppe på de høje nagler, men den viser virkelig, at der er bund i folk, der bor på landet – i det her tilfælde Sønderjylland. Det vil jeg gerne skrive under på.
Nå, men det er jo ikke det, den her regional- og landdistriktspolitiske redegørelse handler om. Jeg må sige, at den så i virkeligheden ikke afdækker noget nyt, og på den måde kan man sige, at det er en lidt tynd kop te, men den beskriver jo den udvikling, der er og har været, og vi ved, at centraliseringen af vores samfund har givet anledning til mange problemer, især for landdistrikterne. På side 7 i redegørelsen står der: Udviklingen med faldende befolkningstal vil fortsætte. Bum, værsgo. Så vi har stadig væk problemet. Vi ser altså fortsat en flytning fra landområderne ind mod byerne, og det er særlig blandt de unge i 20'erne. Det er ikke så sært, for det skyldes især centraliseringen af uddannelserne i de større byer. Det er ikke bare skidt for landdistrikterne, som vi ser det i redegørelsen, men det er faktisk også skidt for de storbyer, der skal tage imod de unge, fordi det lægger et yderligere pres på de større byer i forhold til at sikre, at efterspørgslen af boliger til de uddannelsessøgende kan følge med. Derfor mener vi i Enhedslisten, at vi skal have kigget på en decentralisering af både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser på en eller anden måde.
Det er også fint, at vi endnu en gang kan konstatere, at der er et problem med centraliseringen. Svaret var en overgang, og det var lige før, det var det eneste svar, og det var i hvert fald det, vi diskuterede meget, udflytning af statslige arbejdspladser. Vi har konstateret nu, at det ikke rigtig har rykket noget. Mange af de arbejdspladser, som er rykket fra hovedstaden, er rykket til en større by i provinsen, og det gavner jo ikke ret meget, når du kommer lidt uden for de større byer ude i provinsen. Man kan også sige, at de familier, som trods alt flytter, jo stadig væk får børn, som bliver nødt til at flytte ind til de større byer, hvis de vil have sig en uddannelse, som det ser ud nu. Samtidig er det også katastrofalt – og det kan vi se på side 27 i redegørelsen – at antallet af folkeskoler falder drastisk, for det gør det ikke nemmere at få nogen til overhovedet at flytte ud, altså at få børnefamilier til at flytte ud til vores yderområder, til vores landdistrikter. Så udflytning af statslige arbejdspladser kan være en god idé, men det skal være gennemtænkt. Nye statslige arbejdspladser er en helt anden sag, og der er det virkelig værd at overveje, om ikke de kan placeres i landdistrikterne. Men det, det handler om, er udflytning af uddannelser og etablering af også nye uddannelser rundtomkring i vores yderområder og landdistrikter.
Vi har også set, at der bliver længere til de kommunale centre, herunder rådhus og borgerservice, og det er i virkeligheden et stort demokratisk problem, og det er en direkte følge af kommunalreformen. Det har nemlig også betydet, at magten og beslutningerne er rykket længere væk fra borgerne, og der er i den grad brug for, at vi ser på måder, hvorpå man kan give mere indflydelse og beslutningskompetence helt ud i landsbyerne. Her mener Enhedslisten, at vi i højere grad skal give landsbyerne mulighed for at modsætte sig beslutninger fra byrådene, f.eks. gennem folkeafstemninger, helt oplagt kunne det være omkring skolelukninger, men også så lokalråd, landsbylaug osv. får deres egen økonomi, som de suverænt hersker over.
Vi har også haft en diskussion i Landdistriktsudvalget om det her med frilandsbyer, der har været nogle forslag og sådan noget, og det har været lidt op og ned, og partierne har først været lidt forbeholdne og bagefter ikkeforbeholdne, men det lader til, at der er kommet lidt liv i den diskussion igen, og det glæder Enhedslisten enormt. Vi har helt fra starten af støttet, at vi skulle prøve at se på de muligheder, der kunne være, ved at de ildsjæle, som i høj grad driver udviklingen rundtomkring i vores landsbyer og på vores øer, fik nogle muligheder i forhold til de barrierer, de løber ind i – det kan være lovgivning, det kan være andre bestemmelser osv. Det er ikke bare et værktøj, man bare kan bruge, efter Enhedslistens mening, for vi er også forbeholdne over for nogle af tingene, men vi synes, det er værd at undersøge, om vi kan komme lidt videre ad den vej.
Oven i centraliseringen af kommunerne, sygehusene, politiet og uddannelserne ser vi også en centralisering af detailhandelsstrukturen, og vi ser færre og færre dagligvarebutikker, og de butikker, der forsvinder, er jo dem ude i landdistrikterne, som så bliver samlet i de større byer i større butikker også. Det er jo ikke en udvikling, der er kommet af sig selv, det er en udvikling, som skiftende flertal bag ændringerne af planloven, herunder planlovens detailhandelsbestemmelser, har banet vejen for, og vi har i den grad behov for at stramme op på planloven i den her henseende og herigennem undgå den koncentration af butikker i få større byer og i meget, meget store butikker.
Enhedslisten vil også gerne se på at kunne støtte og styrke mulighederne, herunder økonomisk, for, at beboerne i landsbyerne kan overtage lukningstruede købmandsforretninger, dagligvarebutikker osv. Vi har jo set nogle tendenser til det og nogle tilfælde af det rundtomkring, og vi vil gerne være med til at se på mulighederne for det også økonomisk, som jeg sagde.
Når vi ser på redegørelsen, ser vi også en større ledighed i landdistrikterne i forhold til områderne tættere på de større byer, og det er jo tydeligt, at der er behov for at gøre noget for jobskabelsen. Det er derfor for os vigtigt, at vi får en jobskabelse i landdistrikterne, som ikke bare er udflyttede statslige arbejdspladser, og derfor skal vi også i højere grad understøtte de små lokale erhvervsdrivende og iværksættere, som der er i landdistrikterne. Og der kommer redegørelsen jo ind på problemstillingen med, at det åbenbart ikke er attraktivt for pengeinstitutter at yde lån til erhvervsdrivende og potentielle boligkøbere i vores landdistrikter. Med andre ord, markedet kan ikke klare opgaven eller vil ikke klare opgaven med at sikre, at alle har mulighed for at bosætte sig i landdistrikterne eller på øerne eller drive virksomhed, altså alle, der har mulighed for det og har lyst til det. Det er efter Enhedslistens mening så oplagt, at staten så må komme på banen på den ene eller den anden måde med mulighed for at yde lån, som bankerne og realkreditinstitutterne ikke er villige til. Det kan være i form af en samfundsbank. Det er sådan set vores ideelle løsning, men vi er parat til også at se på andre løsninger; det kan være via KommuneKredit, eller det kan være, som SF's ordfører sagde, via at kigge på norske forhold osv. osv.
En anden vigtig parameter for de erhvervsdrivende og i øvrigt også for bosætningen er muligheden for hurtigt bredbånd. Det er klart, at det problem, vi så for bare nogle år siden, er blevet langt mindre, men vi skal helt i mål, og derfor bør vi stadig væk afsætte midler til en bredbåndspulje, som sikrer, at alle kommer med. Ifølge redegørelsen er problemet især i Region Sjælland, og det er ikke tilfredsstillende efter vores mening, at regeringen ikke vil fortsætte bredbåndspuljen på 100 mio. kr. Der var 342 ansøgninger, som der er blevet gjort opmærksom på, til dette års pulje, 9.000 adresser, 90 pct. i landzone, men over 110.000 til 140.000 boliger og virksomheder har fortsat ikke adgang til hurtigt bredbånd. Så vi mener, der er et fortsat behov. Det falder selvfølgelig i de kommende år, men vi mener, at der er et fortsat behov, og vi synes, at alle skal være med.
Redegørelsen kommer også ind på mobiliteten i landdistrikterne, og det afsnit er mildest talt mangelfuldt. Vi er jo blevet en nation af pendlere, det gør redegørelsen ganske rigtigt opmærksom på, behovet for at kunne flytte sig er stigende, men der er ikke en redegørelse for den manglende dækning med kollektiv transport, som vi jo synes udgør en stor barriere for mange mennesker, der bor uden for de større byer, og det er et stort problem. Det er også et problem, som spiller sammen med de andre problemstillinger, som opstår af centraliseringen, altså når de funktioner, som man skal til og fra i sin dagligdag, butikker, skoler, kommune, læge, sygehuse osv. kommer længere og længere væk, så bliver behovet for hurtig og billig transport selvfølgelig større. Og her synes vi, at bolden for alvor er tabt. Vi kan ikke blive ved med at flytte tingene længere væk fra hinanden og samtidig gøre transporten dyrere og dårligere. Det er det, der er sket i den kollektive transport.
Vi skal i en anden retning, transporten skal være bedre og billigere, og det har de politikere, der har været med til at centralisere Danmark, et helt særligt ansvar for. Må jeg her henvise til f.eks. det, der foregår i Nordjylland, hvor man jo i den grad har arbejdet med at skabe sammenhæng mellem transportformer med deres plusture, deres knudepunktsstrategi osv. osv.
Lad mig da også tillade mig at flage Enhedslistens udspil til finanslov 2021 omkring cyklisme, hvor vi jo har foreslået, at staten i form af Vejdirektoratet etablerer en række cykelstier rundtomkring på statsvejnettet, for de mangler. Det er projekter, som allerede ligger klar og kan igangsættes den dag i morgen – også som led i stimulipakker.
Mange andre ting kunne nævnes her, men det er der ikke tid til, så det må blive ved disse ord.