Fremsat den 12. november 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning1)

(Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)

§ 1

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019, EU-tidende 2019, nr. L 117, side 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L170, side 115, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, nr. L 328, side 82 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125.«

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Energinets formål er at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng hertil og herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin drift.«

3. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »systemansvarlig virksomhed og« til: »systemansvarlig virksomhed,« og », herunder opgaven som uafhængig systemoperatør,« udgår.

4. § 4, stk. 2-4, affattes således:

»Stk. 2. Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for transmissionsnettene på både kort og langt sigt samt planlagte og mulige løsninger. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan ske offentlig inddragelse. Energinet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

Stk. 3. Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.«

5. § 4, stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af projekter, der er ansøgt om godkendelse af eller forventes ansøgt om godkendelse af efter § 4, stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand, herunder om hvornår sådan bistand kan indhentes.

Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder regler om:

1) Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udviklingsplan.

2) Offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.

3) Hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU, der kræver godkendelse efter stk. 3.

4) Krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om ansøgningens indsendelse og indhold.«

6. I § 4 a, stk. 1, ændres »i den eksklusive økonomiske zone samt« til: »i den eksklusive økonomiske zone,«, og efter »væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net« indsættes: »samt forundersøgelser hertil«.

7. I § 4 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»§ 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 4 d, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk. 8.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

9. Efter § 4 d indsættes før kapitel 3:

»§ 4 e. Projekter skal forinden afgørelse efter § 4, stk. 3, forelægges et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en godkendelse som nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter som er omfattet af stk. 1.«

10. § 6, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 3. Bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde, herunder sikre at Energinet varetager selskabets formål.«

11. I § 12 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Energinet skal føre separate regnskaber for

1) aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og

2) øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

12. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1« til: »§ 12, stk. 1 og 3«.

13. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Offentlighed og digitalisering«.

14. § 19 affattes således:

»§ 19. Årlige ejerbeslutninger vedrørende Energinet, der er truffet i henhold til Energinets vedtægter, skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 2. Energinet skal offentliggøre information om væsentlige ejerbeslutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren vedrørende Energinet på selskabets hjemmeside.

Stk. 3. Energinet skal på selskabets hjemmeside offentliggøre selskabets vedtægter og årsrapport.«

15. Efter § 19 indsættes før kapitel 8:

»§ 19 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, der er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt, og at henvendelser, meddelelser mv., der ikke er indgivet digitalt, afvises af den pågældende myndighed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system, om at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.«

16. I § 22, stk. 1, indsættes efter »§ 4, stk. 3-5,«: »og § 4 a«.

17. I § 22, stk. 2, ændres »udbygningsplan« til: »langsigtede udviklingsplan« og »udbygningsplanen« ændres til: »den langsigtede udviklingsplan«.

18. I § 24 a, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nye numre:

»1) undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,

2) tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk. 4,«

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 3-5.

§ 2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 22 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »væsentlige ændringer i bestående net«: »samt forundersøgelser hertil«.

2. I § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »4,68 mio. kr.« til: »4,75 mio. kr.«, og 2. og 3. pkt. ophæves.

3. § 51 c, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.

4. § 71 affattes således:

»§ 71. Priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5, og § 71 a, stk. 6.

Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds regning.

Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering samt konsekvens af fristoverskridelse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.

5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis og om offentlig inddragelse i forbindelse med fastsættelsen.

6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder

a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,

b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab, eller

c) om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 7.

7) Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om driftsnøgleparametre for samkøringslinjer for den, der varetager transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende opfyldelse heraf.«

5. Efter § 71 indsættes:

»§ 71 a. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal forud for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, 2. pkt., udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført. Der skal ske offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen.

Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, energi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket tilstrækkelig offentlig inddragelse, og afgiver en udtalelse om planen.

Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen.

Stk. 4. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 3 for den, der varetager systemansvarlig virksomheds regning.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold, frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om offentlig inddragelse.

Stk. 6. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om offentlig inddragelse og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.

§ 71 b. Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.«

6. I § 76, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 69« til: »§§ 69 og 71«.

§ 3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 30 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »0,82 mio. kr.« til: »0,26 mio. kr.«, og »0,09 mio. kr.« ændres til: »0,03 mio. kr.«, og 2. og 3. pkt. ophæves.

2. I § 35 g, stk. 1, 4. pkt., stk. 2, 7. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 9 og 11, § 35 h, stk. 8, og § 35 i, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til: »stk. 5-7«.

3. I § 35 g indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg efter denne bestemmelse skal nedsættes eller bortfalde.«

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.

4. I § 35 g, stk. 5, der bliver stk. 6, og § 35 h, stk. 2, 3 og 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

5. I § 35 g, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 4, 5 eller 6« til: »stk. 5, 6 eller 7«.

6. I § 35 g, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«.

7. I § 35 h, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

8. I § 35 h, stk. 7, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

9. § 37 d affattes således:

»§ 37 d. Priser for ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.

Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for transmissionsselskabets regning.

Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering samt konsekvens af fristoverskridelse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionsselskaber.

5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

6) Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvist vil være undtaget fra stk. 1.«

10. Efter § 37 d indsættes:

»§ 37 e. Transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder. Der skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Stk. 2. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan meromkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1 indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, krav til ansøgningens indhold og frister samt offentliggørelse.

§ 37 f. Transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.«

11. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37 d.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

12. I § 40, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2. § 4, stk. 2-4, § 4 d, stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, og § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 8, 9, 17 og 18, finder anvendelse fra den 1. januar 2022.

Stk. 3. De hidtil gældende regler i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for udbygning efter den gældende § 4, stk. 1, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter den gældende § 4, stk. 3, inden den 1. januar 2022 har bestemt kræver godkendelse, og hvor ansøgning er indsendt inden denne dato.

Stk. 4. De hidtil gældende regler i § 4, stk. 1-4, og §§ 4 d og 22, jf. § 4, stk. 8, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Stk. 5. Projekter og indmeldelse af projekter til EU kan frem til den første langsigtede udviklingsplan efter § 4, stk. 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, er offentliggjort, være belyst i en anden plan end den langsigtede udviklingsplan. § 22, stk. 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende anvendelse over for planer omfattet af 1. pkt.

Stk. 6. §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9-12, har virkning for indtægtsrammer fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, samt i §§ 37 d og 40 i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, finder anvendelse til og med 2022.

Stk. 7. Regler fastsat i medfør af den gældende § 71, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, samt i medfør af gældende § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe rammerne for, at Energinet kan sikre en transparent, effektiv og fremsynet udvikling og udbygning af den overordnede el- og gasinfrastruktur og understøtte den fortsatte udvikling af energiinfrastrukturen mod en klimaneutral energiforsyning.

Med lovforslaget følges der op på dele af "Klimaaftale for energi og industri mv. 2020" af den 22. juni 2020 mellem Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet (herefter benævnt klimaaftale for energi og industri mv. 2020).

Lovforslaget følger desuden op på stemmeaftalen "Fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet" af 8. maj 2018 mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter benævnt stemmeaftale om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet).

Der foretages med lovforslaget en ændring af Energinets formålsbestemmelse, hvorefter Energinet i sin opgavevaretagelse vil skulle understøtte udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Samtidig sættes en tydeligere grøn retning for Energinet, hvor klima og miljø skal inddrages som hensyn i selskabets opgavevaretagelse både ved drift og udvikling samt i udbygningen af den overordnede energiinfrastruktur. Herudover skal Energinet fortsat udøve sin virksomhed under hensyn til forsyningssikkerhed og effektiv drift.

Energinets formålsbestemmelse udvides, så den er tilstrækkelig dækkende for Energinets nuværende opgaver og samtidig rummer mulighed for, at Energinet senere kan få nye opgaver, som udviklingen mod klimaneutralitet og den grønne omstilling afstedkommer, og som ligger i naturlig forlængelse af Energinets rolle. Det bemærkes, at der efter gældende ret fortsat vil skulle være en selvstændig hjemmel til Energinets opgaver.

Med lovforslaget foreslås også en ny proces for Energinets investeringer, der skal styrke transparensen om Energinets planer for udbygning af den overordnede infrastruktur for el og gas. Dertil skal processen skabe bedre rammer for interessentinddragelse og politisk inddragelse, samtidig med at den skal være tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme opståede behov og ikke må forsinke udbygningen af f.eks. tilslutning af vindmølle- og solcelleprojekter.

Det foreslås, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, der skal give et samlet overblik over udviklingsbehov for transmissionsnettene på både kort og langt sigt samt planlagte og mulige løsninger på disse behov. Relevante alternativer til netudbygning skal også belyses i planen. Den langsigtede udviklingsplan skal danne grundlag for Energinets netudbygning, hvoraf visse konkrete projekter skal godkendes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. Energinet skal sikre en målrettet inddragelse af interessenter i forbindelse med udarbejdelse af planen.

Særligt Energinets store investeringer, som f.eks. udlandsforbindelser, kan være af stor politisk og økonomisk betydning, og kan have væsentlige konsekvenser for udviklingen af energiforsyningen og dermed forbrugerne. Det foreslås derfor, at større projekter skal forelægges Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget forud for endelig godkendelse. Størstedelen af Energinets investeringer er dog mindre projekter, der ligesom efter gældende regler vil blive godkendt løbende af Energistyrelsen.

Det foreslås, at der indføres en fremsynet økonomisk regulering af Energinet, som balancerer forbrugerbeskyttelse og økonomisk effektivitet med mulighederne for effektive og rettidige investeringer i forhold til grøn omstilling, fremtidigt behov og teknologisk udvikling. Energinet er for så vidt angår sine kerneopgaver et naturligt monopol, der ikke er underlagt et effektiviseringspres fra et marked. Energinets monopolaktiviteter og myndighedsopgaver er i dag underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, hvor nødvendige omkostninger overvæltes til forbrugerne via tarifferne og selskabet dermed har begrænset incitament til effektiv drift.

Der foreslås en indtægtsrammeregulering, hvor rammen for Energinets omkostninger fastsættes med udgangspunkt i de faktiske og forventede omkostninger. Den foreslåede regulering indeholder dermed et fremadskuende element, der tager højde for de fremtidige investeringer og meromkostninger til bl.a. understøttelse af den grønne omstilling.

Ydermere foreslås en justering af gebyrbestemmelserne i §§ 51 b, stk. 1, og 51 c, stk. 1, i lov om elforsyning og § 30 a, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning. Bestemmelserne vedrører halvårlige gebyrer som Energinet, netvirksomhederne og selskaber, der driver transmissionsvirksomhed eller distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til bl.a. tilsyn.

Herudover foreslås mindre ændringer vedrørende bl.a. Energinets bestyrelsessammensætning og offentliggørelse af ministerbeslutninger, vedtægter og årsrapport. Yderligere tilføjes regler om pligtmæssig digital kommunikation og godkendelse af forundersøgelser på søterritoriet mm. . Endelig foreslås genindsat en bemyndigelse, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af pristillæg til henholdsvis opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet, og renset biogas til bygasnet med henblik på at sikre, at der ikke sker overkompensation. Bemyndigelsen, der skal sikre støtteordningernes overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, blev ved en fejl ophævet ved lov nr. 1566 af 27. december 2019.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 115, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L 115, der blev fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren. Lovforslaget indeholder i forhold til det tidligere fremsatte en ny formålsbestemmelse for Energinet, ændrede regler for Energinets forretningsplan, ændrede gebyrer for Energistyrelsens tilsyn, ændrede regler for offentliggørelse af ministerbeslutninger mv. og udtrykkelige hjemler til, at ministeren skal godkende forundersøgelser forud for projekter på havet, og at afgørelser efter § 4 a i lov om Energinet kan påklages. Derudover genindsættes en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren i tilfælde af overkompensation kan fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af pristillæg.

2. Lovforslagets baggrund

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed stiftet i henhold til lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet med det formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

Energinets kerneopgaver er varetagelse af systemansvarlig virksomhed for el og transmissionsvirksomhed for el og gas i Danmark. Energinet er således transmissionssystemoperatør (herefter TSO) i henhold til EU-reguleringen på el- og gasområdet og certificeret som ejermæssig adskilt TSO. Energinet kan udbygge transmissionsnettene, hvis der er et tilstrækkelig behov, herunder med sigte på opretholdelse af forsyningssikkerheden, indpasning af vedvarende energi og velfungerende konkurrencemarkeder på el- og gasområdet.

Energinets opgaver har udviklet sig som følge af den omfattende forandring af energisektoren, der har fundet sted siden vedtagelsen af lov om Energinet i 2004, hvor f.eks. indpasning af vedvarende energi ikke var en kerneopgave. Der arbejdes nu mod et klimaneutralt energisystem baseret på 100 pct. vedvarende energi, hvilket medfører, at vilkårene for Energinets opgaveløsning fortsat vil være i forandring, og at behovet for Energinets bidrag til udviklingen løbende vil ændre sig.

Der foreslås på den baggrund en ændring af Energinets formål, som muliggør, at Energinet kan spille en central rolle i udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.

Med lovforslaget følges der op på dele af klimaaftale for energi og industri mv. 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at Energinet er underlagt rammevilkår, der understøtter rettidige og effektive investeringer i takt med den grønne omstilling af samfundet og den øgede elektrificering, samtidig med at der opretholdes en høj forbrugerbeskyttelse. Det fremgår endvidere, at regeringen vil præsentere initiativer, der understøtter den fortsatte udvikling af elinfrastrukturen.

Lovforslaget følger desuden op på stemmeaftale om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet.

Med stemmeaftalen var der enighed om, at følgende seks principper lægges til grund for en ny regulering af Energinet.

Efter første princip skal Energinet underlægges en indtægtsrammeregulering, der fremover skal sikre incitament til en effektiv drift og nødvendige investeringer. Med henblik på at Energinet kan få dækket de nødvendige omkostninger, sammensættes indtægtsrammen af en omkostningsramme og en forrentningsramme. Der fastsættes individuelle indtægtsrammer for de enkelte datterselskaber i Energinet inden for lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, som er omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet. Formålet hermed er at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige områder.

Efter andet princip skal indtægtsrammerne, der fastsættes som en del af en flerårig reguleringsperiode, udmeldes af Forsyningstilsynet. Der vil alene blive foretaget foruddefinerede justeringer i indtægtsrammerne i løbet af reguleringsperioden. Dette skal understøtte forudsigeligheden i tarifferne og sikre fokus på langsigtede effektiviseringer.

Efter tredje princip skal indtægtsrammen afspejle omkostningsudviklingen. Rammen for Energinets omkostninger fastsættes derfor med udgangspunkt i faktiske omkostninger og med mulighed for, at forventede omkostninger indgår i indtægtsrammen. Dette skal sikre finansieringen af Energinets opgaver. Da Energinets regulerede datterselskaber er naturlige monopoler, og derfor ikke er udsat for et konkurrencepres, vil Forsyningstilsynet udmelde effektiviseringskrav for Energinet. Den foreslåede indtægtsrammeregulering sikrer derudover, at effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden.

Effektiviseringskravene udmøntes ved at fratrække et beløb i indtægtsrammen, der svarer til den påkrævede effektivisering. Der skal i forbindelse med pålægning af effektiviseringskrav tages hensyn til ikkepåvirkelige omkostninger.

Efter fjerde princip skal Forsyningstilsynet udmelde en risikojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen. Dette skal sikre, at Energinet kan dække omkostninger ved kapitalbinding.

Efter femte princip skal det sikres, at den nye økonomiske regulering af Energinet både understøtter effektivisering og fortsat høj kvalitet i form af høj forsyningssikkerhed. Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen med udgangspunkt i det planlægningsmål for elforsyningssikkerhed, der er fastlagt af klima-, energi- og forsyningsministeren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet. Formålet er at sikre, at Energinet ikke effektiviserer på bekostning af leveringskvaliteten.

Efter sjette princip skal Energinet fortsat foretage investeringer baseret på el- og gassystemets behov. Energinet skal i den forbindelse sikre, at der vælges den mest samfundsøkonomiske udbygning af el- og gastransmissionssystemerne til tilfredsstillelse af behovet under hensynstagen til en markedsbaseret risiko, der skal afspejle sig i investeringsbeslutningerne. Der skal fastsættes en omkostningsramme der udgør den økonomiske ramme om Energinets investeringer. Såfremt projekterne medfører meromkostninger, der er væsentlige, og ikke i forvejen indgår i den samlede indtægtsramme, kan der ansøges om tillæg til indtægtsrammerne svarende til meromkostningerne.

Med hensyn til lovforslagets del om bestyrelsessammensætningen i Energinet fremgår det videre af stemmeaftalen, at Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering kan stille mere målrettede krav til bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet

3.1.1. Gældende ret

Efter § 2, stk. 1, i lov om Energinet er Energinets formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

Energinet blev oprettet med henblik på at gennemføre den aftale om fremtidssikring af energiinfrastrukturen, som et flertal af Folketingets partier indgik den 29. marts 2004. Aftalen lå i forlængelse af den energipolitiske aftale af 9. maj 2003 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti, idet den udmøntede intentionen om at gennemføre en ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra produktion og handel. Aftalen fastlagde således, at systemansvar og transmission fremover skulle varetages som statslig virksomhed med det formål at sikre effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur og sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

3.1.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energisektoren har udviklet sig væsentlig siden vedtagelsen af lov om Energinet i 2004, hvor hovedfokus var på at gennemføre en ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra produktion og handel. Indpasning af vedvarende energi udgjorde derfor ikke en af kerneopgaverne for Energinet.

Energisektoren har siden været og vil i endnu højere grad i de kommende år være under omfattende forandring som følge af omstillingen mod et klimaneutralt samfund. Vilkårene for Energinets opgaveløsning er derfor ligeledes i forandring.

Energinets kerneopgave vil fortsat være at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet samt at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene. Det er dog Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at Energinet som en central aktør i energisystemet også fortsat skal spille en væsentlig rolle i at understøtte udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Dette bør afspejles i et ændret formål for Energinet.

Det foreslås på den baggrund at ændre bestemmelsen om Energinets formål i lov om Energinet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Energinet i højere grad i sin opgavevaretagelse vil skulle bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.

Samtidig er det væsentligt, at Energinets aktiviteter varetages på en samfundsmæssigt ansvarlig måde. Ændringen vil derfor også medføre, at Energinet generelt i sin virksomhed og opgavevaretagelse skal tage hensyn til klima og miljø. Energinet skal således have fokus på det klimaftryk, som Energinet sætter ved sin virksomhed. Det betyder eksempelvis, at drift og udbygning af energiinfrastrukturen, så vidt det er muligt, skal ske ved brug af klimavenlige teknologier. Herudover skal Energinet udøve sin virksomhed under hensyn til forsyningssikkerhed, en omkostningseffektiv drift og en samfundsøkonomisk effektiv opgavevaretagelse.

Formålet foreslås ændret således, at det ikke alene omfatter el- og gasinfrastruktur men energiinfrastruktur generelt og opgaver med sammenhæng hertil. Derved vil formålet rumme mulighed for, at Energinet senere kan få nye opgaver, som ligger i naturlig forlængelse af Energinets eksisterende opgavegrundlag for at kunne bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Bestemmelsen indebærer således ikke nye opgaver for Energinet, men fastlægger alene rammerne for Energinets opgavevaretagelse. Nye opgaver vil kunne gives, hvis det er i overensstemmelse med øvrig regulering, herunder særligt EU-regulering, og vil skulle undergå en politisk stillingtagen med henblik på at vurdere, om det er hensigtsmæssigt ud fra Energinets rolle, kompetencer og i forhold til, hvilke løsninger andre aktører kan bidrage med.

3.2. Ny transparent proces for Energinets investeringer

3.2.1. Gældende ret

Efter § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af § 4, stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.

Efter § 4, stk. 2, skal udbygning efter stk. 1 forinden påbegyndelse være belyst i en plan. Planen skal samtidig skitsere det fremtidige behov for transmissionskapacitet bortset fra i de særlige tilfælde, hvor ændringer i bestående eltransmissionsnet sker alene af hensyn til forskønnelse. Planen skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, inden udbygning efter § 4, stk. 1, kan påbegyndes. Udbygningen kan tidligst påbegyndes 6 uger efter planens indsendelse.

Efter § 4, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at udbygningen efter stk. 1 kræver godkendelse. Vurderes omkostningerne til etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående net efter stk. 1 at være mindre end 100 mio. kr., udøver Energistyrelsen beføjelserne efter stk. 2 og 3, på vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 652 af 18. maj 2020 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen) og § 12 i bekendtgørelse nr. 1034 af 4. november 2011 om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for gastransmissionskapacitet (gastransmissionsbekendtgørelsen).

Efter § 4, stk. 8, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse på etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Afgørelser efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet kan, for så vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning, og for så vidt angår gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning, jf. § 22, stk. 1, i lov om Energinet. Det fremgår af § 22, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2, i de tilfælde, hvor § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, kan påklages efter reglerne nævnt i stk. 1 af enhver med en væsentlig og individuel interesse i planen.

Efter § 28, stk. 2, nr. 9, i lov om elforsyning skal Energinet udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af stk. 3 fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af bl.a. Energinets planlægningsopgave.

Efter § 12 i systemansvarsbekendtgørelsen skal Energinet gennemføre en sammenhængende, helhedsorienteret planlægning, der kan danne grundlag for en vurdering af de aktuelle og fremtidige markedsforhold, forsyningssikkerhed, systemdrift, forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet, samt vurdering af behovet for ændringer, demonteringer og nyanlæg af elforsyningsnet over 100 kV og alle udlandsforbindelser. Planlægningen udføres med en tidshorisont på mindst 10 år og kan belyse alternative udviklingsforløb. Planlægningen udmøntes i én eller flere årlige planer, der indsendes til Energistyrelsen. Hvert andet år udarbejder Energinet endvidere 10-årige netudviklingsplaner, der indsendes til både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. Energinet offentliggør planerne og stiller dem til rådighed for brugerne af nettet.

Efter § 13 i systemansvarsbekendtgørelsen drøfter Energinet og Energistyrelsen hvert år det nærmere indhold af planerne. Energistyrelsen kan stille krav om, at planerne skal indeholde eller belyse yderligere emner, hvis dette er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af tilsynet med Energinets virksomhed. Efter § 16, stk. 1, i systemansvarsbekendtgørelsen er Energinet ansvarlig for de nødvendige ændringer, demonteringer og nyanlæg af transmissionsnettet i henhold til planlægningen, jf. bekendtgørelsens § 12.

Efter § 12, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning skal et transmissionsselskab udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af stk. 3 fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af stk. 1.

Efter § 7 i gastransmissionsbekendtgørelsen skal transmissionsselskaberne gennemføre en sammenhængende, helhedsorientereret planlægning, der kan danne grundlag for en vurdering af de aktuelle og fremtidige markedsforhold og forsyningssikkerheden samt en vurdering af behovet for etablering af nye transmissionsnet samt ændring og sløjfning af eksisterende transmissionsnet. Planlægningen udføres med en tidshorisont på mindst 10 år, og kan belyse alternative udviklingsforløb. Planlægningen udmøntes i en eller flere årlige planer, der indsendes til Energistyrelsen. Hvert andet år udarbejder transmissionsselskaberne endvidere 10-årige netudviklingsplaner, der indsendes til både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. Transmissionsselskaberne offentliggør planerne og stiller dem til rådighed for brugerne af nettet.

Efter § 8 i gastransmissionsbekendtgørelsen drøfter transmissionsselskaberne og Energistyrelsen hvert år det nærmere indhold af planerne. Energistyrelsen kan stille krav om, at planerne skal indeholde eller belyse yderligere emner, hvis dette er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af Energistyrelsens tilsyn med transmissionsselskabernes virksomhed.

Det bemærkes i øvrigt, at Kapitel V i Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer indeholder bestemmelser om proces for indmeldelse af ønsker til ny kapacitet og behandlingen af sådanne ønsker.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet gør, at energiområdet er præget af høj uforudsigelighed. Dette sætter nye krav til opretholdelsen af forsyningssikkerheden og udviklingen og udbygningen af el- og gastransmissionsnettene. Der er derfor behov for mest mulig transparens og åbenhed om Energinets netudvikling, og en langsigtet planlægning, der er robust over for den teknologiske udvikling. For at sikre helhedstænkning i energisektoren, hvor de rigtige løsninger for fremtidens energisystem vælges, er det nødvendigt med et tæt sammenspil med politikere og interessenter på markedet. Det er blandt andet på den baggrund, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for en ny proces for Energinets investeringer, for at styrke transparensen om Energinets planer for udvikling og udbygning af den overordnede infrastruktur for el og gas.

Der foreslås derfor en ny transparent proces for Energinets investeringer, som indeholder et planlægnings- og godkendelseselement.

Med planlægningselementet foreslås det, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan for el- og gastransmissionsnettene. Planen skal indeholde en kortlægning af behovene for udbygning af nettene i lyset af forventede udviklinger i produktion og forbrug og skal tage hensyn til bl.a. politiske aftaler. Derved vil f.eks. politiske målsætninger som energiøer og landvindmølleloftet fra klimaaftale for energi og industri mv. 2020 blive indført i planlægningen. Den langsigtede udviklingsplan skal give et samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt og det langsigtede behov for udviklingen af el- og gastransmissionsnettene. Relevante alternativer til netudbygning skal belyses, og den foretagne afvejning mellem investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger skal beskrives. Den langsigtede udviklingsplan skal udarbejdes gennem målrettet interessentinddragelse.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at særligt en øget, målrettet inddragelse af relevante aktører tidligt i udviklingsprocessen vil bidrage til helhedstænkning i energisektoren med henblik på at sikre en koordineret og optimeret samlet netudvikling. Inddragelsen af relevante aktører vil endvidere sikre, at Energinet i sin planlægning afdækker relevante alternativer i udviklingen af el- og gasnettet, således at de mest optimale samfundsøkonomiske løsninger realiseres.

Det foreslås som led heri, at den endelige langsigtede udviklingsplan offentliggøres, samt at den indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

Den langsigtede udviklingsplan med langsigtede perspektiver, udviklingsbehov i nettene og mulige løsningsforslag vil danne baggrund for Energinets udbygning af nettene og for de projekter, som omfattes af den foreslåede godkendelsespligt.

Godkendelseselementet skal sikre bedre rammer for politisk inddragelse, samtidig med at den skal være tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme opståede behov, og derfor ikke må forsinke udbygningen af f.eks. tilslutning af vindmølle- og solcelleprojekter.

For at sikre fleksibilitet er det bl.a. hensigten, at mindre projekter fortsat vil skulle godkendes af Energistyrelsen. Yderligere forventes den i systemansvarsbekendtgørelsen og gastransmissionsbekendtgørelsen fastsatte grænse for disse mindre projekter, som Energistyrelsen skal godkende, at blive hævet fra de nuværende 100 mio. kr. til 150 mio. kr. i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at langt størstedelen af Energinets projekter vil falde ind under den foreslåede grænse for mindre projekter, og dermed kan godkendes af Energistyrelsen frem for at skulle godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Projekter på 150 mio. kr. og derover vil derimod oftest have større og mere langsigtet indflydelse på udviklingen af el- og gastransmissionsnettene. Afgørelse om godkendelse af disse projekter vil derfor skulle træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Derudover foreslås det, at Energinets arbejde med visse større investeringer som f.eks. udlandsforbindelser skal godkendes af ministeren forud for, at et endeligt projekt er planlagt. Dermed sikres, at ministeren inddrages i overvejelserne om sådanne projekter på et tidligt stadie, hvilket sikrer en tidlig politisk inddragelse.

For yderligere at sikre politisk inddragelse foreslås endvidere, at Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg inddrages forud for klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af særligt store projekter. Det drejer sig f.eks. om udlandsforbindelser og andre anlægsprojekter med forventede anlægsomkostninger på mindst 1 mia. kr., som kan være af stor politisk og økonomisk betydning, og kan have væsentlige konsekvenser for udviklingen af energiforsyningen og dermed for forbrugerne. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en formaliseret inddragelse af Folketinget i højere grad vil skabe klarhed om det parlamentariske grundlag for ministerens beslutning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der ikke er behov for, at den nye proces for Energinets investeringer finder anvendelse for gasopstrømsrørledningsnet. Det skyldes, at Energinet ikke på nuværende tidspunkt ejer og driver gasopstrømsrørledningsnet, og at Energinet alene i ganske få tilfælde forventes at eje eller drive gasopstrømsrørledningsnet. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at have en fast kadence for planlægning og en generel godkendelsespligt. Det foreslås derfor, at de gældende regler om planlægning og godkendelse opretholdes for udbygning af gasopstrømsrørledningsnet. I den forbindelse bemærkes, at stemmeaftalen blandt andet vedrører fremtidssikring af den økonomiske regulering af Energinet i forhold til den hidtil gældende hvile-i-sig-selv-regulering. Energinets opgaver i forbindelse med gasopstrømsrørledningsnet er ikke omfattet af hvile-i-sig-selv-reguleringen, og stemmeaftalen er ikke møntet herpå.

Der foreslås indført en rammeregulering, således at de detaljerede regler fastsættes ved bekendtgørelser med hjemmel i lovforslagets bemyndigelser, da der er tale om en meget detaljeret og teknisk regulering, samt at det inden for de foreslåede rammer vil give fleksibilitet til at tilpasse reguleringen til udviklingen i sektoren. Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den transparente proces for Energinets investeringer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 8, 9, 17 og 18, samt bemærkningerne hertil.

3.3. Ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet

3.3.1. Gældende ret

Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, hvilket indebærer, at Energinets indtægter fra brugernes betaling over en årrække skal balancere med de omkostninger, som Energinet skal dække. Yderligere skal Energinets formue holdes adskilt fra statens formue. Energinet er underlagt en prisregulering, hvor de nødvendige omkostninger samt en nødvendig forrentning af kapitalen kan indregnes i tarifferne.

Den økonomiske regulering af Energinet er fastlagt i lov om Energinet, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og bekendtgørelse nr. 816 af 27. juni 2016 om økonomisk regulering af Energinet.dk.

Efter § 71, stk. 1, i lov om elforsyning og § 37 d, stk. 1, i lov om naturgasforsyning fastlægges, hvilke omkostninger Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber kan indregne i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet. Dette er bl.a. transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed efter lov om elforsyning og aktiviteter, som varetages af transmissionsselskaber efter lov om naturgasforsyning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgræsningen af de omkostninger, der kan anses for nødvendige, samt om fastsættelsen af forrentningssatsen og om forrentningsgrundlaget, jf. § 71, stk. 2, i lov om elforsyning og § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk. Energinet kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift og nødvendig forrentning af kapital, jf. § 2 i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at nødvendige omkostninger især vil vedrøre indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, betalte skatter og afgifter og renter af fremmedkapital. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal forrentningen af kapitalen i Energinet alene muliggøre overholdelse af virksomhedens gældsforpligtelser samt den yderligere konsolidering, der er nødvendig for en effektiv drift af Energinet, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3. Efter § 5 i bekendtgørelsen sker afskrivning på aktiver efter årsregnskabsloven. §§ 7-8 i bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om afvikling af differencer og pristalsregulering.

Efter § 11 i lov om Energinet finder de gældende regler i årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v. for aktieselskaber, herunder de bestemmelser der gælder for statslige aktieselskaber, anvendelse for Energinet. Energinets årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Den reviderede årsrapport forelægges klima-, energi- og forsyningsministeren til godkendelse.

Efter § 12 i lov om Energinet skal Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber i deres interne regnskabsføring, for at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning, føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter og specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og distributionsnet, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og separationsfaciliteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring efter § 12, hvilket er udmøntet i §§ 9-10 i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energinet er via sine kerneopgaver et naturligt monopol, der dermed ikke er underlagt et effektiviseringspres fra et marked. Energinets monopolaktiviteter og myndighedsopgaver er i dag underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, hvor nødvendige omkostninger overvæltes til forbrugerne via tarifferne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den nuværende hvile-i-sig-selv-regulering giver Energinet et mindre incitament til at drive sin virksomhed effektivt, eftersom reguleringen potentielt giver mulighed for, at stigende omkostninger kan overvæltes i tarifferne. Derudover giver den nuværende regulering ikke den samme forbrugerbeskyttelse som en indtægtsrammeregulering, hvor der lægges et periodevist loft over opkrævningerne. Det er blandt andet på den baggrund, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for en ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet, som balancerer forbrugerbeskyttelse og økonomisk effektivitet med mulighederne for effektive og rettidige investeringer i forhold til grøn omstilling, fremtidigt behov og teknologisk udvikling.

I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det derfor, at hvile-i-sig-selv-reguleringen ændres til en indtægtsrammeregulering. En indtægtsramme er et loft for, hvor mange indtægter Energinet må opkræve, og afspejler Energinets samlede tilladte omkostninger samt forrentning. Det betyder, at såfremt indtægterne overstiger den fastsatte indtægtsramme vil der opstå en difference, der skal tilbagebetales til el- og gasforbrugerne.

Overordnet set vil en indtægtsramme blive sammensat af en omkostningsramme og en forrentningsramme. Dertil kommer justeringer af indtægtsrammen, eksempelvis i form af effektiviseringskrav.

Det foreslås, at omkostningsrammen vil udgøre et samlet beløb for de omkostninger, Energinet kan få dækket af indtægtsrammen med undtagelse af justeringer. Det foreslås, at forrentningsrammen vil udgøre den maksimale forrentning, som Energinet kan opkræve. Det skal sikre, at Energinet kan opnå en rimelig forrentning af den investerede kapital.

Det foreslås, at indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode, hvor de overordnede rammer for Energinet i vidt omfang er kendt på forhånd. I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at Forsyningstilsynet fastsætter reguleringsperiodens længde ved udmøntning af en bemyndigelse efter lovforslaget.

I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at indtægtsrammen skal afspejle omkostningsudviklingen. Rammen for Energinets omkostninger fastsættes med udgangspunkt i de faktiske og de forventede omkostninger. Den foreslåede regulering indeholder dermed et fremadskuende element, der tager højde for de fremtidige investeringer til bl.a. understøttelse af den grønne omstilling.

Energinet varetager en række opgaver, som er placeret i forskellige datterselskaber i koncernen. Den foreslåede økonomiske regulering vil alene omfatte de selskaber, der varetager systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, transmissionsvirksomhed samt gastransmissionsselskab.

Det foreslås, at der for systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, på elområdet indføres en forretningsplan. Forretningsplanen skal beskrive systemansvarlig virksomheds aktiviteter og skal sikre mulighed for, at selskabet fortsat kan varetage sine opgaver ud fra samfundsøkonomiske prioriteringer, mens der samtidig er en større transparens om selskabets aktiviteter, og hvordan disse sikres gennemført. Forretningsplanen baseres på forventede omkostninger, hvilket vil sikre et fremsynet element og mulighed for at få godkendt nye aktiviteter, herunder forskning og udvikling, som selskabet vil skulle varetage i fremtiden. Selskabet kan vælge at udføre aktiviteterne selv, eller for egen regning, bestille f.eks. udviklings- og innovationsprojekter, herunder hos transmissionsvirksomheder, såfremt det vurderes mest hensigtsmæssigt.

I øvrigt foreslås det, at transmissionsselskaber på gasområdet får mulighed for at indregne forventede meromkostninger i indtægtsrammen til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at dette vil sikre, at transmissionsselskaber på gasområdet kan få godkendt nye aktiviteter, som selskabet vil skulle varetage i fremtiden.

Endelig vil indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed på elområdet, og transmissionsselskaber på gasområdet indeholde mulighed for forventede meromkostninger til nye anlægsinvesteringer. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at dette vil sikre, at der kan foretages de nødvendige investeringer i den overordnede infrastruktur for el og gas, der skal understøtte den grønne omstilling.

I overensstemmelse med stemmeaftalen foreslås det, at der stilles krav om tilstrækkelig leveringskvalitet som en del af indtægtsrammereguleringen. Det foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen i tilfælde af utilstrækkelig leveringskvalitet i eltransmissionsnettet med udgangspunkt i det planlægningsmål for elforsyningssikkerhed, der er fastlagt af klima-, energi- og forsyningsministeren eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet.

Det foreslås, at de overordnede rammer for den nye økonomiske regulering fastsættes i lovgivningen. Dette sikrer en bedre parlamentarisk forankring af rammerne for Energinets økonomi end i dag, hvor det i høj grad sker gennem ejerskabsvaretagelsen. Det foreslås, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den nye økonomiske regulering, hvor Forsyningstilsynet vil være ansvarlig for at udforme og fastsætte de detaljerede dele af reguleringen inden for den ramme, der fastsættes i loven. Lovforslagets struktur følger således »Stemmeaftale om et stærkt Forsyningstilsyn« af den 4. oktober 2017 mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4-6, og § 3, nr. 9-12, samt bemærkningerne hertil.

3.4. Bestyrelsessammensætning i Energinet

3.4.1. Gældende ret

Efter § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet skal bestyrelsen for Energinet samlet have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Det fremgår af stemmeaftalen, at Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering skal stille stærkere krav til bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.

Formålet er at skabe bedre rammer for klima-, energi- og forsyningsministeren til løbende at kunne sikre en bestyrelsessammensætning i Energinet, der er passende i forhold til selskabets forretning og situation. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det enkelte bestyrelsesmedlem skal bidrage med kompetencer og erfaringer, der er relevante for selskabet, og at bestyrelsen som kollektiv skal have den rette kompetenceprofil til at sikre langsigtet værdiskabelse og eventuelt øvrige målsætninger, som Energinet måtte have.

På baggrund af stemmeaftalen og Statens ejerskabspolitik foreslås en ændring af § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet, hvorefter bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde og herunder sikre, at Energinet varetager selskabets formål.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

3.5. Offentliggørelse af ministerbeslutninger, vedtægter og årsrapport

3.5.1. Gældende ret

Efter § 19, stk. 1, i lov om Energinet skal beslutninger truffet i henhold til § 5, stk. 1, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse.

Efter § 19, stk. 2, kan enhver få udleveret Energinets vedtægter på selskabets hovedkontor.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den nuværende § 19 i lov om Energinet ikke er tidssvarende og kan give anledning til uklarheder.

Det foreslås, at det fremadrettet kun er årlige ejerbeslutninger truffet i henhold til Energinets vedtægter, der skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det foreslås herudover, at information om væsentlige ministerbeslutninger vedrørende Energinet skal offentliggøres på Energinets hjemmeside. Det vil gælde alle beslutninger truffet efter lov om Energinet, og ikke kun beslutninger truffet i henhold til § 5, stk. 1. Forslaget vil medføre, at der sikres offentlighed omkring centrale ministerbeslutninger vedrørende Energinet, der træffes ad hoc.

Det foreslås desuden, at Energinet vil skulle offentliggøre selskabets årsrapport og vedtægter på selskabets hjemmeside.

Det bemærkes, at Energinet allerede i dag offentliggør årsrapport og vedtægter på deres hjemmeside.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

3.6. Pligtmæssig digital kommunikation

3.6.1. Gældende ret

Lov om Energinet indeholder ikke generelle bestemmelser vedrørende pligtmæssig digital kommunikation, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.

Det er efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger m.v. til myndighederne på papir, telefonisk eller ved personligt fremmøde. Der er formfrihed ved henvendelse til Energinet og ved Energinets henvendelser til myndigheder, borgere eller virksomheder.

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunikere digitalt med myndigheder, skal dette være hjemlet ved lov. Begrebet digital kommunikation omfatter både Digital Post, e-mails, sms'er og selvbetjeningsløsninger.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, der skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, der er letforståelig, og som kan omsættes til sikre og brugervenlige digitale løsninger.

Som følge af den politiske aftale foreslås i dette lovforslag, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation for forhold omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder. Det betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte digitale systemer som f.eks. selvbetjeningsløsninger m.v., ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberetning m.v., og at svaret fra myndigheden sendes digitalt.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, der er tillagt kompetencer efter lov om Energinet. Det er i første omgang klima-, energi- og forsyningsministeren og Energistyrelsen, der i medfør af systemansvarsbekendtgørelsen og gastransmissionsbekendtgørelsen har fået tillagt en række af klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter lov om Energinet. Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklagenævnet, Forsyningstilsynet og Energinet.

Bemyndigelsen omfatter også klima-, energi- og forsyningsministerens svar på henvendelser m.v. fra borgere og virksomheder. Det er her hensigten i videst muligt omfang at anvende postløsningen Digital Post til brug for meddelelser m.v. fra myndigheder, da der ikke findes et centralt register over e-mailadresser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, og bemærkningerne hertil.

3.7. Godkendelse af forundersøgelser og klageadgang

3.7.1. Gældende ret

Efter § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet skal klima-, energi- og forsyningsministeren forudgående godkende etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net. Der findes en tilsvarende bestemmelse i § 22 a, stk. 1, i lov om elforsyning som finder anvendelse for andre end Energinet.

Efter § 22, stk. 1, kan afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning, for så vidt angår eltransmissionsnet, og efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning, for så vidt angår gastransmissionsnet.

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Godkendelser af etablering af nye elforsyningsnet eller væsentlige ændringer i bestående net efter § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet eller § 22 a, stk. 1, i lov om Elforsyning, gives under hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser i anvendelsen af søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Godkendelserne kan betinges af vilkår bl.a. vedrørende miljø- og sikkerhedsmæssige forhold jf. § 4 a, stk. 2, eller § 22 a, stk. 2. Forud for etableringen af nye elforsyningsnet eller ændringer i bestående net skal der i nogle tilfælde foretages selvstændige forundersøgelser. Forundersøgelserne kan bl.a. bruges til at fastlægge den præcise placering af elforsyningsnettene, undersøge havbunden for mobile havbundstyper og menneskeskabte objekter samt lokalisere og bekræfte udbredelsen af potentielt sårbare habitater.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er bør være en udtrykkelig hjemmel til godkendelse af forundersøgelser på søterritoriet, forud for etablering eller væsentlige ændringer af elforsyningsnettet. Herved sikres, at der ved godkendelsen kan tages stilling til forundersøgelsernes konsekvenser for miljøet, og stilles eventuelle vilkår hertil.

Godkendelser efter § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet kan ikke påklages til Energiklagenævnet efter den gældende § 22, stk. 1, om klageadgang. Da tilsvarende godkendelser til andre selskaber end Energinet efter lov om elforsyning, § 22 a, stk. 1, kan påklages til Energiklagenævnet, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der bør være samme klageadgang for afgørelser efter § 4 a. Det foreslås derfor, at § 22, stk. 1, i lov om Energinet udvides til også at omfatte godkendelser efter § 4 a. Herved sikres, at der er samme klageadgang for tilsvarende godkendelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 16, og bemærkningerne hertil.

3.8. Justering af gebyrbestemmelser

3.8.1. Gældende ret

Efter § 51 b, stk. 1, og § 51 c, stk. 1, i lov om elforsyning skal henholdsvis Energinet og netvirksomhederne og efter § 30 a, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning henholdsvis Energinet og selskaber, der driver transmissionsvirksomhed eller distributionsvirksomhed efter bevilling halvårligt betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til bl.a. tilsyn. Det beløb, som skal indbetales, er fastsat i lovene, og det fremgår af bestemmelserne, at de fastsatte gebyrer reguleres en gang årligt med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. De regulerede beløb offentliggøres.

Beløbene er efter § 51 b, stk. 2, og § 51 c, stk. 1, i lov om elforsyning henholdsvis 4,68 mio. kr. (reguleret til 4,75 mio. kr.) og 0,9 mio. kr. og efter § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning 0,82 mio. kr. og 0,09 mio. kr. (ureguleret).

3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Der foreslås mindre ændringer i forhold til gebyrsatserne. Gebyret i elforsyningslovens §51 b fastsættes til senest pris- og lønindeksregulerede sats. Gebyrerne under naturgasforsyningsloven reguleres for at tilstræbe balance. Gebyrerne forventes derfor at være svagt underfinansierede i en periode, for at balancere overdækningen fra 2020. Gebyrerne må derfor forventes at stige ved næstkommende tilpasning.

For at tilstræbe balance efter budgetvejlednings bestemmelser foreslås det, at beløbet efter §§ 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning fastsættes til 4,75 mio. kr. Beløbet efter § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning foreslås nedsat fra henholdsvis 0,82 mio. kr. og 0,09 mio. kr. til 0,26 mio. kr. og 0,03 mio. kr.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er en række faktorer, der kan drive ændringer i omkostningerne forbundet med de gebyrbelagte områder, og at udviklingen i priser og lønninger ikke er en enestående, afgørende faktor i forhold til gebyrets størrelse. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at gebyrerne fremadrettet tilstræbes balanceret ud fra de generelle retningslinjer beskrevet i Finansministeriets budgetvejledning.

Det foreslås derfor, at beløbene ikke fremover årligt reguleres med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten.

Både lovforslagets del om ny fremsynet økonomisk regulering og lovforslagets del om ny transparent proces for Energinets investeringer medfører behov for en begrænset tilførsel af ressourcer til Forsyningstilsynet, idet lovforslaget medfører nye opgaver for Forsyningstilsynet. De nye opgaver vedrører Forsyningstilsynets bidrag til at udvikle, implementere og administrere den foreslåede nye økonomiske regulering. Det vurderes, at de nye opgaver samlet set vil kræve tre ekstra årsværk, dog fra 2023 alene to ekstra årsværk, da et årsværk knyttet til den gældende regulering af Energinet overgår til den forslåede nye regulering. Udover ekstra årsværk er der også behov for driftsmidler til konsulentbistand i forbindelse med udvikling af elementer i den nye regulering af Energinet. Disse udgifter vurderes at udgøre omtrent 1,5 mio. kr. i 2020.

Både lovforslagets del om ny fremsynet økonomisk regulering og del om ny transparent proces for Energinets investeringer medfører behov for en begrænset tilførsel af ressourcer til Energistyrelsen, idet lovforslaget medfører nye opgaver for Energistyrelsen, som vil blive holdt inden for den økonomiske ramme fastsat i § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning og i § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Den begrænsede tilførsel af ressourcer til Energistyrelsen vil være svarende til samlet et årsværk.

Følgende nye opgaver efter lovforslaget vil blive finansieret inden for rammen af § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning eller § 30 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning: Gennemgang af den langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om Energinet, bistand til Forsyningstilsynet til vurdering af projekter, som ikke kræver godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og opgaver som følge af den øgede transparens, offentlige inddragelse og løbende gennemgang af anlægsprojekter under udvikling. Endelig vil gennemgang og vurdering af forretningsplanen efter den foreslåede § 71 a i lov om elforsyning blive finansieret inden for rammen af § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning.

For så vidt angår lovforslagets del om den nye transparente proces for Energinets investeringer vil Energistyrelsen blive pålagt nye opgaver, som vil blive finansieret ved timeafregning efter den gældende § 4 d, i lov om Energinet. Disse opgaver er behandling af ansøgninger fra Energinet efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet og samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse dermed. Disse opgaver vil i al væsentlighed erstatte opgaver i relation til godkendelsesprocessen efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være 4,3 mio. kr. i 2020, 2,8 mio. kr. i 2021 og 1,9 mio. kr. fremadrettet fra 2022 pga. opgaver for Forsyningstilsynet, som gebyrfinansieres.

De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget. Særligt i forhold til princip 2 om digital kommunikation foreslås det i lovforslaget, at der fastsættes regler om pligtmæssig digital kommunikation i lov om Energinet.

Den gældende § 44 b i lov om naturgasforsyning og den gældende § 92 b i lov om elforsyning indeholder bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte krav om digital kommunikation, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger. Lov om Energinet indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse. Det foreslås derfor med lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven og om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Lovforslaget indeholder ikke krav om anvendelse af bestemte digitale systemer, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, og der er på nuværende tidspunkt ikke behov for udvikling af eller ændringer i eksisterende it-understøttelse. Det foreslås at fremtidssikre lovgivningen, således at der også gives klima-, energi- og forsyningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system i lov om Energinet.

I forhold til princip 6 om anvendelse af eksisterende infrastruktur er det lagt til grund for lovforslaget, at såfremt denne bemyndigelse på et senere tidspunkt vil blive udnyttet, vil det tilstræbes at anvende eksisterende offentlig it-infrastruktur frem for at udviklenye it-systemer.

De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen implementeringsmæssige konsekvenser for staten.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Udgifter forbundet med Forsyningstilsynets drift, herunder de øgede opgaver, finansieres efter bekendtgørelse nr. 1384 af 29. november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 615 af 24. maj 2019 og bekendtgørelse nr. 783 af 29. maj 2020 og bekendtgørelse nr. 1385 af 29. november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om naturgasforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 784 af 29. maj 2020. Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret af de virksomheder, der føres tilsyn med. Energinets omkostninger i forbindelse dermed vil blive finansieret af brugerne over Energinets tariffer i medfør af den gældende § 73 a, stk. 1, i lov om elforsyning og den gældende § 36 a, i lov om naturgasforsyning. På elområdet er der en systemtarif og en transmissionstarif, mens der på gas er en transmissionstarif og en nødforsyningstarif. Nødforsyningstariffen er dog ikke relevant i denne sammenhæng.

Lovforslaget forventes at medføre et begrænset merforbrug for Energinet til at implementere og administrere lovforslagets del om ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet, herunder at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forud for hver reguleringsperiode skal udarbejde en forretningsplan. Merforbruget vurderes særligt at være en engangsomkostning ved overgangen til den nye økonomiske regulering, herunder i forbindelse med ændring af dataindberetning. Store dele af de data, der forventes at skulle indberettes, opgøres allerede af Energinet, hvorfor der er tale om en begrænset meromkostning. Det forventes, at de foreslåede effektiviseringskrav i den nye økonomiske regulering vil opveje det begrænsede merforbrug. Med hensyn til den nye transparente proces for Energinets investeringer vurderes opgaverne i al væsentlighed at være af samme omfang, da Energinet allerede i dag udarbejder lignende planer og ansøgninger og inddrager interessenter m.v.

Det vurderes dermed, at lovforslaget alene vil medføre omstillingsmæssige og løbende administrative konsekvenser på under 4 mio. kr. årligt, og der vil derfor ikke ske en yderligere kvalificering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for Energinet. Der vil med den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet blive indført effektiviseringskrav, der på sigt forventes at opveje det begrænsede merforbrug til at implementere og administrere reguleringen.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have administrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, herunder Energinet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre overimplementering af EU-retten. Se nærmere afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering er det vurderet, at de fem principper om agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante, da lovforslaget ikke regulerer forhold, der er af betydning for eller til hinder for varetagelse af hensynet bag disse principper.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget vil få mulige positive klima- og miljømæssige konsekvenser, da det bliver tydeliggjort, at Energinets udvikling og udbygning af den overordnede el- og gasinfrastruktur skal understøtte udviklingen mod klimaneutral energiforsyning, og at klima og miljø er blandt de hensyn, Energinet skal varetage i deres samlede virksomhed.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets bestemmelser er i oversensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (herefter benævnt VE-direktivet). Efter VE-direktivets artikel 15, stk. 1, skal medlemsstaterne bl.a. sikre, at eventuelle nationale regler om godkendelsesprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnet til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, er forholdsmæssige og nødvendige og bidrager til gennemførelse af princippet »energieffektivitet først«. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at den gældende § 4 i lov om Energinet er i overensstemmelse hermed. Der er ligeledes ved udformningen af den foreslåede § 4, jf. lovforlsagets § 1, nr. 4, taget hensyn til at sikre, at denne vil opfylde kravene i VE-direktivets artikel 15, stk. 1. VE-direktivet skal være gennemført i dansk ret senest 30. juni 2021.

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering er iagttaget, og det vurderes, at der ikke er tale om overimplementering i lovforslaget. Det vurderes ikke, at princip 4 (at EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering) og princip 5 (at byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer) er relevante, da der er tale om en ønsket national regulering, som er udformet på en måde, som ikke vil være i strid med VE-direktivet.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynets udmøntning af bemyndigelserne vedrørende den foreslåede nye økonomiske regulering i forhold til anvendelsen af flaskehalsindtægter skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet.

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder statsstøtte. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 11, hvori det er vurderet, at der ikke er statsstøtteretlige elementer.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august 2020 til den 23. september 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Biotek, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, DI - Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Radius Elnet A/S, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rigsrevisionen, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, Tekniq, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote i lov om Energinet indeholder en opregning af de direktiver, som lov om Energinet gennemfører.

Det foreslås at nyaffatte fodnoten til lov om Energinet.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten, at det vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der delvist gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, nr. L 328, side 82, (VE-direktivet), som skal være gennemført i dansk ret senest den 30. juni 2021. VE-direktivet erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF. Dette følger af VE-direktivets artikel 37, hvoraf det fremgår at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF ophæves med virkning fra den 1. juli 2021.

Det følger endvidere af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55 (eldirektivet), vil blive erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125 (elmarkedsdirektivet)(omarbejdning). Elmarkedsdirektivet er en omarbejdning af eldirektivet. De dele af eldirektivet, som er gennemført i lov om Energinet, videreføres uændret i elmarkedsdirektivet, hvorfor noten opdateres.

Endelig følger det af den foreslåede nyaffattelse, at henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, EU Tidende 2006, nr. L 33, side 22, udgår. Dette direktiv er ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/941/EU af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF.

Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten vil således indebære, at direktivhenvisningerne i fodnoten vil blive korrekte.

Til nr. 2

Efter den gældende § 2, stk. 1, i lov om Energinet er Energinets formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, 1. pkt., at Energinets formål vil være at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng hertil og herved understøtte udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.

Nyaffattelsen vil medføre, at Energinets formål bliver at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng til overordnet energiinfrastruktur.

Dette omfatter for det første ejerskab, drift og udbygning af el- og gastransmissionsnettene og varetagelse af de dertil knyttede opgaver som systemansvarlig virksomhed på elområdet og transmissionsvirksomhed på el- og gasområdet. Nyaffattelsen ændrer således ikke på, at Energinets kerneopgave fortsat vil være at sikre effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene, herunder adgangen til Energinets eget net og, i samarbejde med eldistributionsvirksomhederne og naturgasdistributionsselskaberne, til distributionsnettene. Energinet vil således fortsat skulle være en neutral aktør og som certificeret TSO opfylde kravene om ejermæssige adskillelse af transmissionsvirksomhed fra produktions- og handelsvirksomhed.

Yderligere vil nyaffattelsen sikre, at Energinets varetagelse af øvrige nuværende opgaver omfattes af Energinets formål. Det gælder f.eks. at eje og drive olierørledninger, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, udstedelse af markedsforskrifter, jf. § 28, stk. 2, nr. 12 og 13, i lov om elforsyning, markedsudvikling, gaslager og forskning.

Nyaffattelsen vil endvidere medføre, at Energinets formål udvides, så Energinets formål ikke alene er ejerskab og drift af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet, men også vil omfatte energiinfrastruktur generelt og opgaver med sammenhæng hertil. Produktion af el og gas vil ikke være omfattet af begrebet energiinfrastruktur. Ved »opgaver med sammenhæng hertil« skal forstås opgaver, som ligger i naturlig forlængelse af eller på anden vis påvirker den overordnede energiinfrastruktur og anvendelsen heraf.

Bestemmelsen vil dermed medføre, at Energinets formål vil rumme mulighed for, at Energinet senere vil kunne varetage nye opgaver som udviklingen mod klimaneutralitet og den grønne omstilling afstedkommer, og som ligger i naturlig forlængelse af Energinets rolle.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke fastlægger nye opgaver for Energinet, men alene rammerne for Energinets opgavevaretagelse. Der vil således fortsat skulle være en selvstændig hjemmel til Energinets opgaver.

Bestemmelsen vil yderligere medføre, at Energinet i forbindelse med sin opgavevaretagelse i højere grad vil kunne bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Det ændrede formål tydeliggør således Energinets væsentlige rolle i forbindelse med udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt., at Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin drift.

Formålet med bestemmelsen er at fremhæve en række hensyn og krav, som Energinet skal og fortsat vil skulle inddrage og afbalancere i sin opgavevaretagelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet vil skulle varetage hensyn til forsyningssikkerhed. Ved forsyningssikkerhed forstås sandsynligheden for, at der er el og gas til rådighed for forbrugerne, når det efterspørges.

Bestemmelsen fremhæver, at forsyningssikkerhed er et fremtrædende hensyn for Energinet, men bestemmelsen pålægger ikke Energinet specifikke krav i forhold til opretholdelsen af forsyningssikkerhed. De mere specifikke krav fremgår af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at Energinet generelt i sin virksomhed skal indtænke og tage hensyn til klima og miljø. Energinet skal således generelt tage hensyn til det klimaaftryk som Energinet sætter ved sin virksomhed. Drift og udbygning af energiinfrastrukturen vil derfor f.eks., så vidt det er muligt, skulle ske ved brug af klimavenlige teknologier. Samtidig vil Energinet i sin øvrige opgavevaretagelse skulle have fokus på opgavens effekt i forhold til klimamålsætningerne.

Derudover fremhæves, at Energinet skal sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene. Den ejermæssige adskillelse af monopolaktiviteter fra kommercielle aktiviteter, og dermed fra deltagelse i produktion og handel med el og gas, som er et grundlæggende princip og vilkår for Energinets virksomhed fremgår derved fortsat af Energinets formål. Det bemærkes, at Energinets pligter i denne forbindelse er reguleret i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

Som et bærende hensyn vil Energinet videre skulle sikre effektivitet i sin drift. Effektivitet henviser både til omkostningseffektiv drift og en samfundsøkonomisk effektiv opgavevaretagelse.

Der henvises til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger, som redegør for baggrunden og giver et overblik.

Til nr. 3

Efter den gældende § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet skal Energinet bl.a. varetage opgaven som uafhængig systemoperatør.

Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, 1. pkt., at opgaven som uafhængig systemoperatør udgår af bestemmelsen.

Bestemmelsen om Energinets varetagelse af opgaven som uafhængig systemoperatør blev indsat i forbindelse med gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre markedet for elektricitet ved lov nr. 466 af 18. maj 2011.

Gennemførelse af direktivet medførte, at der i lov om elforsyning blev indsat bestemmelser, der indebar, at Energinet skulle være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. For andre transmissionsvirksomheder end Energinet blev det samtidigt bestemt, at de enten skulle opfylde kravene om ejermæssig adskillelse eller overdrage ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af deres net til Energinet. Energinet ville i denne konstellation skulle agere som uafhængig systemoperatør. Bestemmelsen om denne alternative option til ejermæssig adskillelse, der var indeholdt i § 19 b i lov om elforsyning, blev ophævet ved lov nr. 662 af 8. juni 2017. Det er således ikke længere aktuelt, at Energinet skal varetage opgaven som uafhængig systemoperatør, hvorfor det foreslås, at § 2, stk. 2, 1. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 4

Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.

Udbygning efter stk. 1 skal forinden påbegyndelse være belyst i en plan, der, bortset fra i de særlige tilfælde hvor ændringer i bestående eltransmissionsnet sker alene af hensyn til forskønnelse, samtidig skitserer det fremtidige behov for transmissionskapacitet, jf. § 4, stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter den gældende § 4, stk. 3, bestemme, at udbygningen efter stk. 1 kræver godkendelse, og der kan efter den gældende § 4, stk. 4, fastsættes vilkår for udbygningen, herunder om bortskaffelse eller sanering af anlæg.

Vurderes omkostningerne til etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående net efter stk. 1 at være mindre end 100 mio. kr., udøver Energistyrelsen beføjelserne efter stk. 2-4, på vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. gældende § 16, stk. 2, i systemansvarsbekendtgørelsen og den gældende § 12 i gastransmissionsbekendtgørelsen.

Kapitel V i Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer indeholder endvidere bestemmelser om proces for indmeldelse af ønsker til ny kapacitet og behandlingen af sådanne ønsker.

Der foreslås en ny transparent proces for Energinets investeringer.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, der skal give et samlet overblik over udviklingsbehovene for transmissionsnettene på både kort og langt sigt samt planlagte og mulige løsninger på disse behov.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, der giver et overblik over de forventede, fremtidige transmissionsnet, udviklingen af transmissionsnettene og baggrunden herfor. Den langsigtede udviklingsplan skal omhandle alle anlægsprojekter, der planlægges påbegyndt inden for en kortere tidshorisont, samt projekter der er under analyse med hensyn til, om disse på længere sigt kan løse behov i energisystemerne, som er identificeret eller forventes. Den langsigtede udviklingsplan skal ligeledes redegøre for den strategiske tilgang til netudviklingen, herunder til reinvesteringer i transmissionsnettet.

Den langsigtede udviklingsplan skal derudover indeholde en beskrivelse af afvejningen af udbygning eller omlægning af transmissionsnettene, over for driftsløsninger eller markedsbaserede løsninger samt løsninger ved eventuelle andre aktører. Energinet skal endvidere i forbindelse med planlagte anlægsprojekter redegøre for det samfundsøkonomiske grundlag for til- og fravalg af relevante, alternative løsningsmuligheder, som f.eks. er fremkommet ved offentlig inddragelse efter den foreslåede § 4, stk. 2, 2. pkt.

Detaljeringsgraden i den langsigtede udviklingsplan skal tage hensyn til balancen mellem en dækkende beskrivelse af udviklingen af transmissionsnettene og planens omfang, dog således at planen indeholder tilstrækkelig dokumentation til at vurdere netudviklingen for såvel interessenter som myndigheder. Den langsigtede udviklingsplan skal være i et sprog og i en form, der er let tilgængelig for offentligheden.

Den langsigtede udviklingsplan skal sikre transparens og løbende involvering af interessenter i udviklingen af nettene, og at de berørte aktørers behov og bidrag til løsninger tages i betragtning.

Det bemærkes, at det vil være en forudsætning for godkendelse af et projekt eller indmeldelse af et projekt til EU efter den foreslåede § 4, stk. 3, at projektet er behandlet i den langsigtede udviklingsplan.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 1, herunder om forudsætninger for og indhold af planen.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, 2. pkt., at der i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan skal ske offentlig inddragelse.

Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse og offentlig høring. Offentlig inddragelse kan ske på både mundtligt og skriftligt grundlag, dvs. at inddragelse eksempelvis kan ske på interessentmøder, workshops, webinar eller via en skriftlig høring.

Processen for udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan skal tilrettelægges, så der sikres løbende involvering af interessenter i udviklingen af nettene, og at de berørte aktørers behov og bidrag til løsninger tages i betragtning.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 2, vil fastsætte nærmere regler om offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, 3. pkt., at Energinet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan, og at ministeren samtidig orienteres om den langsigtede udviklingsplan, men ikke godkender planen.

Offentliggørelse af den langsigtede udviklingsplan skal sikre transparens. Der kan være informationer af økonomisk eller kommerciel art, der ikke kan offentliggøres svarende til reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen. Der skal dog i videst muligt omfang tilstræbes åbenhed.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 3, 1. pkt., at Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at visse projekter og indmeldelser af projekter kræver godkendelse. Bestemmelsen vil medvirke til at sikre bedre rammer for politisk inddragelse samt at investeringerne baseres på et samfundsøkonomisk grundlag og på el- og gastransmissionsnettets udviklingsbehov.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter den gældende § 21 i lov om Energinet kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Det forventes, at ministeren i forbindelse med første udmøntning af lovforslaget i medfør af den gældende § 21 delvist vil delegere kompetencen til at godkende projekter til Energistyrelsen, således at styrelsen træffer afgørelse vedrørende anlægsprojekter med forventede omkostninger under 150 mio. kr. Det forventes således, at denne beløbsgrænse hæves fra de gældende 100 mio. kr. til 150 mio. kr.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 3, fastsætte regler om, hvilke projekter eller indmeldelser til EU, som er omfattet af godkendelsespligten, og hvornår projekterne skal godkendes.

Ved vurdering af om godkendelse kan meddeles, vil der blive lagt vægt på, om projektet er i overensstemmelse med den gældende § 4, stk. 1, i lov om Energinet, om projektet er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg fra ministeren efter den gældende § 4, stk. 6, og om projektet gennemføres i overensstemmelse med samfundsøkonomiske hensyn, jf. den gældende § 1 i lov om elforsyning og den gældende § 1 i lov om naturgasforsyning.

Det bemærkes, at såfremt der sker væsentlige ændringer af et projekt, som klima-, energi- og forsyningsministeren, har godkendt, kan det kræve fornyet godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det bemærkes endvidere, at manglende ansøgning om godkendelse efter § 4, stk. 3, kan straffes med bøde jf. den foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 3, 2. pkt., at det ansøgte skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan godkende et projekt eller indmeldelsen af et projekt til EU, hvis projektet ikke er belyst i den senest offentliggjorte langsigtede udviklingsplan eller et tillæg hertil.

Med belyst i den langsigtede udviklingsplan forstås, at projektet skal være behandlet i planen, dog uden at det behøver at være udførligt beskrevet. Det vil sige, at det vil være tilstrækkelig, at Energinet har beskrevet nogle forventelige udviklinger, hvori projektet kan rummes, og hvor væsentlige afledte konsekvenser for andre aktører kan udledes.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der ved vurdering af, om et projekt kan godkendes, vil være fokus på det enkelte projekts betydning for den samlede systemudvikling.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren i en godkendelse efter stk. 3 kan fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.

Bestemmelsen vil medføre, at der kan fastsættes vilkår om orientering af klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energistyrelsen om status for det godkendte projekt, om indsendelse af oplysninger og om vurdering af alternative løsningsmuligheder. Der kan herudover eksempelvis fastsættes vilkår vedrørende indretningen og driften af nettene, herunder om sløjfning og bortskaffelse af anlæg. Der vil således kunne fastsættes vilkår om bl.a. sløjfning og bortskaffelse af det pågældende transmissionsanlæg, når det er udtjent, og sløjfning og bortskaffelse af andre, nærmere angivne anlæg, der erstattes af det anlæg, som projektet vedrører.

Det bemærkes endvidere, at tilsidesættelse af vilkår i en godkendelse fastsat efter § 4, stk. 4, kan straffes med bøde jf. den foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye transparente proces for Energinet investeringer.

Til nr. 5

Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet finder de gældende bestemmelser i lovens § 4, stk. 1-4, om udbygning af transmissionsnet og godkendelse heraf tilsvarende anvendelse ved etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 4, stk. 8.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af projekter, der er ansøgt om godkendelse af eller forventes ansøgt om godkendelse af efter § 4, stk. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af projekter, som Energinet har søgt om godkendelse af, eller som Energinet har meddelt, at der forventes ansøgt om godkendelse af efter den foreslåede § 4, stk. 3. Uafhængig ekstern bistand vil kunne anvendes f.eks. i forhold til vurdering af om økonomi og behovsvurderinger er fyldestgørende og korrekte. Ved uafhængig ekstern bistand forstås bistand fra en tredjepart, som ikke har været involveret i Energinets forberedelse af det konkrete projekt.

Det bemærkes, at behovet for at indhente uafhængig bistand inden indsendelse af ansøgning kan opstå, når Energistyrelsen på et tidligere stadie inddrages i et projekt.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 8, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand, herunder om hvornår sådan bistand kan indhentes.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energistyrelsen i forbindelse med behandling af projekter om etablering af nye samkøringslinjer mellem lande eller prisområder og visse andre større investeringer vil kunne indhente ekstern bistand til vurdering af projektet, elementer i projektet eller projektets business case. Dette kan f.eks. være relevant i forbindelse med såvel tekniske som økonomiske elementer i projektet, herunder beregning af flaskehalsindtægterne ved nye udlandsforbindelser.

Det bemærkes, at det efter den foreslåede § 4 d, stk. 1, nr. 3, i lov om Energinet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil være Energinet, som afholder omkostningerne til den eksterne bistand.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, 1. pkt., i lov om Energinet, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter de nærmere regler om den foreslåede transparente proces for Energinets investeringer.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om den langsigtede udviklingsplan og dennes udarbejdelse, grundlag og indhold, herunder om hvor ofte planen skal udarbejdes, hvornår den skal indsendes til ministeren, og hvornår den skal offentliggøres.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastætter regler om, at Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan hvert andet år.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herudover kunne fastsætte regler om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, herunder om godkendelsespligtens omfang, tidsintervaller for ansøgning og Energinets dokumentation i ansøgningen.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets § 4, stk. 4, foreslås at indeholde overgangsregler vedrørende etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte regler om en række oplistede forhold.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forudsætninger for og indhold af den langsigtede udviklingsplan.

Bestemmelsen vil medføre, at ministeren fastsætter regler om, hvilke forudsætninger der skal lægges til grund for den langsigtede udviklingsplan, herunder grundantagelser og beregningsforudsætninger, hvilket indhold den langsigtede udviklingsplan skal have, hvilke projekter den langsigtede udviklingsplan skal omfatte og forholdet til godkendelsen efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den langsigtede udviklingsplan vil skulle give et samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt og det langsigtede behov for udviklingen af el- og gastransmissionsnettet for en 20-årig periode.

Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den langsigtede udviklingsplan vil skulle udarbejdes på grundlag af Energistyrelsens analyseforudsætninger evt. suppleret med følsomhedsberegninger som følge af mellemliggende større ændringer i analyseforudsætningerne eller grundlaget herfor, f.eks. ændringer i produktion, forbrug, brændsels- eller elpriser. Det forventes videre, at Energinet på det grundlag vil skulle identificere og dokumentere udviklingsbehovet i el- og gastransmissionsnettet i den langsigtede udviklingsplan.

Det forventes derudover, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den langsigtede udviklingsplan skal beskrive de planlagte projekter m.v. og angive, hvilke af disse projekter der forventeligt på kort sigt vil blive ansøgt om godkendelse af på grundlag af planen. Det forventes videre, at den langsigtede udviklingsplan skal vedlægges en liste over samtlige projekter med forventede anlægstidspunkter, som Energinet planlægger at gennemføre. Dette omfatter også anlægsprojekter, der ikke skal ansøges om godkendelse af efter den foreslåede § 4, stk. 3, f.eks. reinvesteringer, og som derfor ikke nødvendigvis vil fremgå af den langsigtede udviklingsplan.

Opstår der behov for yderligere anlægsprojekter, som er belyst som mulig udvikling i den langsigtede udviklingsplan, men ikke er listet heri, og som planlægges gennemført eller skal godkendes inden en ny langsigtet udviklingsplan foreligger, forventes der ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsat regler om, at Energinet skal opdatere listen og offentliggøre og indsende listen til ministeren i overensstemmelse med den foreslåede § 4, stk. 2.

Hvis der under planperioden opstår et uforudset behov for påbegyndelse eller godkendelse af projekter, som ikke er belyst i den langsigtede udviklingsplan forventes der herudover ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsat regler om, at Energinet vil kunne udarbejde et tillæg til den langsigtede udviklingsplan. Dette skal sikre, at projekter, som ikke er belyst i den langsigtede plan, kan beskrives i et tillæg frem for at skulle afvente en ny langsigtet udviklingsplan. Dette kan f.eks. være relevant i forhold til større uforudsete tredjepartshenvendelser, behov for større netudviklingsprojekter som følge af omfattende tilslutning af vedvarende energianlæg eller ikkebindende efterspørgselstilkendegivelser modtaget efter Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om Energinets interessentinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan og om offentlig høring over et udkast til den langsigtede udviklingsplan.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af bestemmelsen fastsætte krav til interessentinddragelsen og planlægningen heraf. Bestemmelsen giver endvidere ministeren mulighed for at fastsætte krav til dokumentation for interessentinddragelsen og om indsendelse af sådan dokumentation til Energistyrelsen og andre myndigheder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forhold til offentlig høring fastsætte nærmere krav til denne og fastsætte regler om offentliggørelse af høringssvar og behandling af disse.

I forhold til interessentinddragelse forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet løbende vil skulle foretage denne inddragelse under udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan. Det forventes videre, at Energinet skal involvere interessenter bredt, herunder producenter, distributionsselskaber og andre brugere af infrastrukturen. Det forventes videre, at der fastsættes regler om, at Energinet skal udarbejde forslag til en proces for interessentinddragelsen, som skal drøftes med Energistyrelsen, og at Energistyrelsen kan stille krav til processen. Det forventes videre, at både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet får mulighed for at deltage som observatører. Desuden forventes Energinet at sammenfatte en afrapportering på den gennemførte interessentinddragelse i forbindelse med offentliggørelsen af den langsigtede udvikling.

I forhold til offentlig høring forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet vil skulle sende et udkast til den langsigtede udviklingsplan i offentlig høring. Det forventes videre, at de modtagne høringssvar skal offentliggøres og indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren sammen med den langsigtede udviklingsplan. Det forventes, at Energinet i den sammenhæng vil skulle gøre rede for de hensyn, der er taget i forhold til de modtagne høringssvar.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU, der kræver godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om det godkendelsespligtige område efter den foreslåede § 4, stk. 3, og på hvilket tidspunkt i projektforløbet godkendelse skal indhentes.

Ministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte godkendelsespligt for anlægsprojekter, hvilket vil sige etablering og ændring af el- og gastransmissionsnettet, som Energinet ønsker at gennemføre. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte en godkendelsespligt for anlægsprojekter, som det findes relevant undergår en myndighedsvurdering.

Ministeren vil herudover kunne fastsætte godkendelsespligt for modningsprojekter, hvilket vil sige projekter, som Energinet iværksætter til afdækning af behov for og eventuelt valg af løsning på et konstateret behov for transmission af el og gas. Ministeren kan i den forbindelse afgrænse, hvilke modningsprojekter der omfattes af godkendelsespligt, og på hvilket tidspunkt i projektforløbet godkendelse skal indhentes. Godkendelsen af modningsprojektet vil ikke være en godkendelse af et senere anlægsprojekt. Energinet vil således skulle ansøge om godkendelse af selve anlægsprojektet efter den foreslåede § 4, stk. 3, når projektet er modnet og klar hertil.

Ministeren kan herudover fastsætte regler om, hvilke indmeldelser til EU, som omfattes af godkendelsespligt. Dette kan f.eks. være indmeldelse af projekter til EU-Kommissionens Projekter af Fælleseuropæisk Interesse (kaldet PCI-projekter).

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 3, fastsætter regler om, at Energinet efter § 4, stk. 3, vil skulle ansøge om godkendelse af tre typer projekter og indmeldelser. For det første visse anlægsprojekter, for det andet større modningsprojekter og for det tredje visse indmeldelser af projekter til EU.

I forhold til anlægsprojekter forventes godkendelsespligten at omfatte projekter, der kan medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og som har en væsentlig betydning for udbygning og omlægning af transmissionsnettet. Kriteriet for godkendelsespligt forventes således at være dobbeltleddet. For det første skal projektet kunne medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning. For det andet er det kun etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net, som vurderes at have en væsentlig betydning for nettet, som skal godkendes. Hermed forventes det ikke, at alle projekter, som kan medføre tillæg til indtægtsrammen, skal godkendes efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke herved ændres ved tilsynet efter den gældende § 20 i lov om Energinet. Tilsynet efter § 20 omfatter således fortsat også projekter, som ikke kræver godkendelse i henhold til § 4, stk. 3, og disse projekters overensstemmelse med § 4, stk. 1, i lov om Energinet.

I forhold til større modningsprojekter forventes godkendelsespligten fastsat således, at Energinet for eltransmissionsnettet vil skulle søge om godkendelse i de tilfælde, hvor mulige løsninger på et konstateret behov kan medføre en betydelig udbygning af transmissionsnettet. Dette kan f.eks. være tilfældet ved nye samkøringslinjer mellem lande eller prisområder væsentlige kapacitetsudvidelser af sådanne forbindelser, og hvor andre aktører eventuelt kan bidrage med en løsning. Med hensyn til gastransmissionsnettet forventes godkendelsespligten fastsat, således at Energinet vil skulle søge om godkendelse til større modningsprojekter i de tilfælde, hvor der er tale om væsentlige ændringer af gastransmissionsnettet.

Godkendelseskravet forventes således ved første udmøntning af bemyndigelsen alene at finde anvendelse på større modningsprojekter, der har væsentlige elementer af funktionalitet eller kapacitet involveret.

I forhold til større modningsprojekter forventes det, at Energinet vil skulle søge om godkendelse til gennemførelsen af analyser af mulige løsninger på det konstaterede behov. Energinet forventes således ikke at kunne færdiggøre analysearbejdet og udpege et ønsket projekt til løsning af det konstaterede behov uden ministergodkendelse, men vil dog kunne arbejde videre med projektet under godkendelsesforløbet.

Det bemærkes i øvrigt, at der ved klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af et modningsprojekt vil kunne fastsættes vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 4, herunder om vurdering af alternative løsningsmuligheder. Der vil herudover efter den foreslåede § 4, stk. 4, kunne fastsættes vilkår om, at Energinet skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om, hvilket af de mulige projekter Energinet ønsker at arbejde videre med, inden dette projekt overgår til nærmere planlægning.

I forhold til indmeldelser af projekter til EU forventes godkendelsespligten fastsat således, at den vil omfatte indmeldelse af projekter til EU-Kommissionens Projekter af Fælleseuropæisk Interesse (kaldet PCI-projekter).

Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes det videre, at der fastsættes regler om, at visse projekter og indmeldelser af projekter vedrørende gastransmissionssystemet delvist vil blive undtaget fra godkendelsespligten. Det forventes således, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at projekter, som er omfattet af den fastsatte proces for ny kapacitet i kapitel V i efter Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer, delvist undtages fra godkendelsespligten.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om en opsamlingsbestemmelse, således at det sikres, at alle anlægsprojekter, som forudsætter ekspropriation, vil skulle godkendes. Det bemærkes i øvrigt, at baggrunden for, at disse projekter vil skulle godkendes efter § 4 i lov om Energinet, i forhold til elområdet er, at godkendelsen delvist danner grundlag for den efterfølgende afgørelse efter § 27 i lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel. I forhold til gasområdet vil grundlaget for ansøgningen om tilladelse til at iværksætte ekspropriation typisk indeholde forudgående tilladelser til det konkrete projekt efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet. Med hensyn til andre relevante tilladelser for konkrete anlægsprojekter følger tilladelserne herom af anden lovgivning. Der kan eksempelvis være tale om miljøtilladelse og/eller tilvejebringelse af plangrundlag efter planloven. Der vil således ikke blive ændret ved retstilstanden i forhold til ekspropriation.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at ministeren i helt særlige tilfælde vil kunne bestemme, at et konkret anlægs- eller modningsprojekt skal godkendes efter den foreslåede § 4, stk. 3. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved større reinvesteringer, som ikke kan medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 9, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om ansøgningens indsendelse og indhold.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om Energinets indsendelse af ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og om ansøgningens indhold.

Med hensyn til ansøgningens indhold vil bestemmelsen medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter krav til Energinets dokumentation i ansøgningen, herunder om anvendelse af analyseforudsætninger evt. suppleret med følsomhedsberegninger, og om at ansøgningen skal være af en sådan karakter og omfang, at der kan ske en fyldestgørende vurdering af ansøgningen på baggrund af de kriterier, der skal lægges vægt på ved godkendelsen. Detaljeringsgraden af den krævede dokumentation kan afhænge af projektets udviklingstrin, således at der stilles større krav til detaljeringsgraden for anlægsprojekter end for modningsprojekter.

I forhold til ansøgningens indhold forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at ansøgningen udførligt skal beskrive og dokumentere behovet for projekterne, samt deres løsningsalternativer og økonomi.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet i forbindelse med større investeringer skal afdække muligheden for, at den reelle risiko indgår i de samfundsøkonomiske business cases, eksempelvis i form af alternativ diskonteringsrente. Dette skal sikre, at markedsrisikoen ved Energinets investeringer afspejler sig i investeringsbeslutningerne.

Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet i forbindelse med etablering af samkøringslinjer mellem lande eller prisområder skal angive estimerede flaskehalsindtægter som følge af etableringen samt eventuel påvirkning af flaskehalsindtægter fra andre samkøringslinjer.

Etablering af samkøringslinjer er relativt omkostningstunge projekter, hvor opgørelsen af økonomiske gevinster og omkostninger er afgørende i vurderingen af, hvorvidt en handelsforbindelse er samfundsøkonomisk rentabel. Flaskehalsindtægter kan udgøre en væsentligt del af den økonomiske gevinst ved en handelsforbindelse, hvor flaskehalsindtægter forekommer som følge af prisforskelle på elmarkedet pga. begrænset handelskapacitet mellem prisområder. En fuldt udnyttet forbindelse skaber flaskehalsindtægter, hvis der er en prisforskel mellem de to forbudne områder.

Det bemærkes, at det ved klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af anlægsprojekter vedrørende samkøringslinjer forventes, at der vil blive fastsat vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 4, om, at Energinet årligt skal indsende oplysninger om realiserede flaskehalsindtægter til Forsyningstilsynet. Såfremt der er væsentlige afvigelser mellem realiserede og estimerede flaskehalsindtægter, skal Forsyningstilsynet informere klima-, energi- og forsyningsministeren herom. Såfremt der er væsentlige og gentagne afvigelser mellem realiserede og estimerede flaskehalsindtægter for godkendte samkøringslinjer vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om øget dokumentation for estimater af flaskehalsindtægter ved ansøgning om godkendelse af fremtidige samkøringslinjer.

Det bemærkes i øvrigt, at Energistyrelsen løbende vil have en dialog med Energinet og have gennemgået foreløbige oplysninger om projekterne forud for Energinets indsendelse af ansøgningen til klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye transparente proces for Energinets investeringer.

Til nr. 6

Efter den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet, kan etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kun ske efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Godkendelsen meddeles under hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser i anvendelsen af søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone og kan betinges af vilkår jf. den gældende § 4 a, stk. 2.

Det følger af den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren også skal godkende forundersøgelser forud for projekter, som er omfattet af bestemmelsen.

Godkendelse af forundersøgelser skal meddeles under hensyn til konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. Godkendelserne skal således tage stilling til eventuelle konsekvenser for internationale naturbeskyttelsesområder og visse arter.

Til nr. 7

Efter den gældende § 4 a, i lov om Energinet, kan etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kun ske efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Efter den gældende § 4, stk. 3, skal visse projekter ligeledes godkendes efter denne bestemmelse.

Det følger af den forslåede ændring af § 4 a, stk. 1, at bestemmelsen præciseres, således at det fremgår af bestemmelsen, at § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det vil herefter fremgå tydeligt, at nogle projekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone både skal have en tilladelse efter § 4, stk. 3, som vedrører behovet for udbygningen, og en tilladelse efter § 4 a som vedrører eventuelle konsekvenser for internationale naturbeskyttelsesområder og visse arter.

Der foretages ikke en materiel ændring af bestemmelsen, men alene en præcisering for at tydeliggøre sammenhængen mellem de to godkendelsesbestemmelser. Forundersøgelser vil fortsat ikke skulle godkendes selvstændigt efter § 4, stk. 3.

Til nr. 8

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand.

Det følger af den foreslåede § 4 d, stk. 1, nr. 3, i lov om Energinet, at Energinet skal betale omkostninger til eventuel indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 8.

Bestemmelsen vil medføre, at Energinet skal afholde omkostninger til indhentelse af ekstern bistand i de tilfælde, hvor sådan bistand efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 4, stk. 8, indhentes i forbindelse med behandling af en ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Til nr. 9

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om forelæggelse af ansøgning om godkendelse af projekter for et udvalg nedsat af Folketinget.

Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 1, i lov om Energinet, at projekter forinden afgørelse efter § 4, stk. 3, skal forelægges et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.

Bestemmelsen vil medføre, at visse projekter, som er omfattet af godkendelsespligt efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, skal forelægges for et udvalg nedsat af Folketinget forud for endelig afgørelse.

Det er hensigten, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, som projekterne forelægges for.

Godkendelser efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan være af stor politisk betydning og kan have store både økonomiske og øvrige konsekvenser for udviklingen af energiforsyningen og for brugerne. Det foreslås derfor, at udvalget inddrages i relation til store projekter, som vil blive nærmere afgrænset ved udmøntning af bemyndigelsen efter den foreslåede § 4 e, stk. 3.

Det bemærkes, at forelæggelser for udvalget vedrørende Energinets ansøgninger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan indeholde fortrolige oplysninger, som udvalgets medlemmer ikke uberettiget må videregive.

I forhold til oplysninger angående Energinets ansøgninger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan det særligt være hensyn til at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign. eller hensyn til det offentliges økonomiske interesser, som kan medføre, at oplysninger må anses for at være fortrolige.

Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 2, at kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en godkendelse, som nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren er forpligtet til at forelægge udvalget en ansøgning forud for afgørelse efter den foreslåede § 4, stk. 3. Ministeren er ikke forpligtet til at følge udvalgets indstilling.

Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter som er omfattet af stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren afgrænser, hvilke projekter som vil skulle forelægges udvalget forud for godkendelse, således at alene projekter med væsentlig betydning for energiforsyningen omfattes af pligten hertil.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning fastsætter regler om, at udbygning i relation til samkøringslinjer mellem lande eller prisområder og andre anlægsprojekter med forventede anlægsomkostninger på mindst 1 mia. kr. vil være omfattet af stk. 1, og derved skal forelægges udvalget forud for ministerens godkendelse.

Der henvises til afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger om den foreslåede nye transparente proces for Energinets investeringer.

Til nr. 10

Efter den gældende § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet, skal Energinets bestyrelse samlet have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold.

Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 3, 1. pkt., at bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde, herunder sikre at Energinet varetager selskabets formål.

Bestemmelsen vil medføre, at der skabes bedre rammer for klima-, energi- og forsyningsministeren til løbende at kunne sikre en bestyrelsessammensætning, der er passende i forhold til selskabets forretning og situation. Det enkelte bestyrelsesmedlem skal bidrage med kompetencer og erfaringer, der er relevante for selskabet, og bestyrelsen skal som kollektiv have den rette kompetenceprofil til at sikre hensynet til langsigtet værdiskabelse og eventuelt øvrige målsætninger selskabet måtte have.

Den foreslåede ændring er en gennemførelse af stemmeaftalen, hvoraf det fremgår, at Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering kan stille stærkere krav til bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.

Til nr. 11

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at Energinet skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber.

Det følger af den foreslåede § 12, stk. 3, i lov om Energinet, at Energinet skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber.

Bestemmelsen vil medføre en regnskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteter i forbindelse med lån som nævnt i § 14, stk. 1, i lov om Energinet og øvrige aktiviteter i forbindelse med Energinet og Energinets helejede datterselskaber.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelsen er en konsekvens af, at Energinet har gennemgået en organisationsændring. En organisationsændring af Energinet kræver ikke lovændringer, da gældende § 2, stk. 3 og 4, giver mulighed for, at Energinet inden for rammerne af § 2, stk. 5 og 6, kan strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt. Organisationsændringen kræver dog en tydeliggørelse af, at de forskellige aktiviteter i den foreslåede § 12, stk. 3, nr. 1 og 2, holdes adskilt, for at sikre, at det ikke er i strid med de statsstøtteretlige regler.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke direkte eller indirekte ydes statsstøtte til datterselskaber i Energinet i strid med statsstøtteretten. Det er vurderet, at Energinets moderselskabs aktiviteter ikke udgør økonomiske aktiviteter i statsstøtteretlig forstand. Derimod har visse af datterselskaberne fået overdraget aktiviteter af økonomisk karakter, hvorfor det skal sikres, at datterselskaberne ikke får adgang til statsmidler gennem Energinets moderselskab.

De statslige udlån i medfør af den gældende § 14, stk. 1, medfører ikke, at Energinet bliver modtager af statsstøtte, så længe det sikres, at långivningen til datterselskaberne sker på markedsbaserede vilkår i overensstemmelse med den gældende § 46, stk. 1, i lov om elforsyning og § 28 c i lov om naturgasforsyning. Dog vil nogle af de pengestrømme, der foreslås i den nye økonomiske regulering i den foreslåede § 71 i lov om elforsyning og § 37 d i lov om naturgasforsyning, medføre behov for at sikre, at statslige genudlån til Energinet ikke direkte eller indirekte indebærer, at der ydes en statsstøtteretlig fordel for datterselskaber. Det drejer sig eksempelvis om den situation, hvor Energinet dækker et fradrag ved et af sine datterselskaber som følge af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, i lov om elforsyning eller den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, hvor det foreslås, at der kan ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen.

Som følge af den foreslåede ændring vil det gældende stk. 3 herefter blive stk. 4.

Til nr. 12

Efter den gældende § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet kan Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter tilbageføres til de respektive forbrugere som dividende eller anvendes til konsolidering.

Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, 1. pkt., at henvisningen i bestemmelsen til § 12, stk. 1, udvides, således at der også henvises til § 12, stk. 3.

Denne ændring har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 12, hvorefter Energinet skal føre selvstændige regnskaber for aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Overskud efter disse regnskaber efter § 12, stk. 3, foreslås også at kunne tilbageføres til de respektive forbrugere som dividende eller anvendes til konsolidering. Det er således tillige nødvendigt, at der henvises til § 12, stk. 3, i § 13, stk. 1.

Der foreslås ikke øvrige ændringer af den gældende retstilstand i § 13, stk. 1.

Til nr. 13

Den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om Energinet er »Offentlighed«.

Det følger af den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 7, at den ændres til: »Offentlighed og digitalisering«.

Den foreslåede ændring af overskriften har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse i kapitel 7 til at fastsætte regler om digital kommunikation. Overskriften ændres derfor, så den svarer til indholdet af kapitlet.

Til nr. 14

Efter den gældende § 19, stk. 1, i lov om Energinet skal beslutninger truffet i henhold til lovens § 5, stk. 1, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om offentliggørelse af øvrige beslutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren vedrørende Energinet. Efter den gældende § 19, stk. 2, i lov om Energinet kan enhver få udleveret Energinets vedtægter på selskabets hovedkontor.

Det følger af den forslåede § 19, stk. 1, at årlige ejerbeslutninger vedrørende Energinet, der er truffet i henhold til Energinets vedtægter, skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det alene vil være årlige ejerbeslutninger truffet i henhold til Energinets vedtægter, der skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Ved ejerbeslutninger forstås årligt tilbagevendende beslutninger vedrørende Energinet, der i statslige aktieselskaber almindeligvis ville være truffet på en årlig generalforsamling. Generalforsamlinger i statslige aktieselskaber er åbne for pressen, og det er hensigten med bestemmelsen at skabe en lignede offentlighed, idet der ikke afholdes generelforsamling for Energinet, da klima-, energi- og forsyningsministeren som eneejer af selskabet udøver sine beføjelser ved beslutning.

Det følger af den foreslåede § 19, stk. 2, at Energinet skal offentliggøre information om væsentlige beslutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren vedrørende Energinet på selskabets hjemmeside.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at væsentlige beslutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter lov om Energinet, vil skulle offentliggøres på Energinets hjemmeside.

Bestemmelsen vil omfatte alle væsentlige beslutninger vedrørende Energinet, og ikke alene dem der træffes efter den gældende § 5, stk. 1, i lov om Energinet.

Ved vurderingen af, om en beslutning er væsentlig, vil der skulle lægges vægt på, om beslutningen har en central eller stor betydning for Energinet på kort eller længere sigt. At bestemmelsen alene omfatter væsentlige beslutninger skyldes, at ministeren træffer et stort antal beslutninger om Energinet, hvorfor offentliggørelse af alle beslutninger ville risikere at fjerne fokus fra de væsentligste beslutninger og være uhensigtsmæssigt af praktiske grunde.

Da der er tale om offentliggørelse af information om ministerens beslutninger, er det forventningen, at Energinet løbende vil være i dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om udmøntningen af bestemmelsen, herunder særligt forud for offentliggørelse af information om de enkelte beslutninger.

Der stilles ikke med bestemmelsen krav til tidspunktet for offentliggørelse af information. Tidspunktet for offentliggørelse vil herved kunne tilpasses til eventuelle hensyn til midlertidig fortrolighed. Offentliggørelse bør dog ske så snart dette er muligt, og ikke ugrundet udsættes.

Det bemærkes, at nærmere rammer for offentliggørelsen kan fastsættes i Energinets vedtægter, der også i dag opstiller rammer for Energinets offentliggørelse af ministerbeslutninger.

Endvidere bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke er til hinder for offentliggørelse af information om mindre væsentlige ministerbeslutninger.

Det følger af den foreslåede § 19, stk. 3, at Energinet vil skulle offentliggøre selskabets årsrapport og vedtægter på selskabets hjemmeside.

Bestemmelsen vil medføre, at enhver skal kunne finde Energinets vedtægter og årsrapport på selskabet hjemmeside frem for som tidligere, hvor disse kunne udleveres i fysisk form. Det bemærkes, at Energinet allerede offentliggør vedtægter og årsrapport på hjemmesiden, og at dette med den foreslåede ændring gøres pligtmæssigt.

Det bemærkes, at dette svarer til de gældende regler for statslige aktieselskaber efter § 356 i lov om aktie- og anpartsselskaber jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019.

Der henvises til afsnit 3.5.2 i de almindelige bemærkninger, som redegør for baggrunden og giver et overblik.

Til nr. 15

Der er i gældende lov om Energinet ingen generelle bestemmelser om digital kommunikation. Der er efter gældende ret således mulighed for, at Energinet eksempelvis kan indgive ansøgning mv. til klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af den gældende § 4 i lov om Energinet på papir, telefonisk eller ved personligt fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.

Det følger af den foreslåede § 19 a, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt, og at henvendelser, meddelelser mv., der ikke er indgivet digitalt, afvises af den pågældende myndighed.

Med den foreslåede ændring får klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at Energinet har pligt til at kommunikere digitalt om forhold, der er omfattet af den lovgivning, der er knyttet til lov om Energinet. Dette gælder både i forhold til kommunikation med myndigheder, f.eks. Energistyrelsen og Forsyningstilsynet, og i forhold til private borgere eller virksomheder.

Bemyndigelsen indebærer, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den digitale kommunikation skal foregå.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler om digital kommunikation i forbindelse med Energinets ansøgninger efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed. Det bemærkes i øvrigt, at vejledning til borgere om, hvordan kommunikationen skal være for ikke at blive afvist, vil skulle ske på ikke-digital vis og i overensstemmelse med forvaltningsloven.

Det følger af den foreslåede § 19 a, stk. 1, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system, om at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Fastsættelse af regler om brug af bestemte digitale systemer kan bl.a. være krav om anvendelse af selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende i eksempelvis ansøgningssager. Der er på nuværende tidspunkt ikke behov for udvikling af eller ændringer i eksisterende it-understøttelse, men det foreslås at fremtidssikre lovgivningen, således at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system i lov om Energinet. Såfremt denne bemyndigelse på et senere tidspunkt vil blive udnyttet, vil det tilstræbes at anvende eksisterende offentlig it-infrastruktur frem for udvikling af nye it-systemer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at henvendelser, meddelelser mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed. Det bemærkes i øvrigt, at vejledning til borgerne om, hvorledes kommunikationen skal være for ikke at blive afvist, vil skulle ske på ikke-digital vis og i overensstemmelse med forvaltningsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der fritager visse personer og virksomheder fra kravet om pligtmæssig digital kommunikation, herunder om brugen af selvbetjeningsløsninger. Fritagelse kan ske, hvis der foreligger særlige forhold.

Det bemærkes, at en fritagelse fra tilslutning til Digital Post fra offentlige afsendere adskiller sig fra fritagelse fra en konkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital Post giver ikke adgang til en generel fritagelse fra digitale selvbetjeningsløsninger. Fritagelse fra brug af en digital selvbetjeningsløsning er en konkret forvaltningsafgørelse i det enkelte tilfælde. Tilsvarende gælder for afslag på fritagelse fra brug af en digital selvbetjeningsløsning.

Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete tilfælde vurderer, at der foreligger særlige forhold, der medfører, at visse borgere eller virksomheder ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal myndigheden anvise, hvordan borgere eller virksomheder i stedet skal indgive en klage mv. Særlige forhold kan for eksempel være særlige handicap, manglende digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, sprogvanskeligheder m.v., der medfører, at borgere og virksomheder ikke kan ansøge digitalt.

Der kan endvidere være tale om, at der meddeles en midlertidig fritagelse, hvis en borger eller en virksomhed f.eks. har mistet adgangsoplysninger til nem-id eller midlertidigt er uden internetforbindelse. Det vil indgå i vurderingen, om der er meddelt undtagelse for digital kommunikation af en anden offentlig myndighed for samme forhold. I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det vurderes at være i strid med EU-retten, vil udenlandske virksomheder og borgere blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myndigheder.

Det bemærkes i øvrigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, som ministeren har fået tillagt efter denne bestemmelse, jf. gældende § 21 i lov om Energinet.

Det følger af det foreslåede § 19 a, stk. 2, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

Meddelelsen anses for at være tilgængelig for modtageren fra det tidspunkt, hvor modtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår modtageren gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for modtageren på det tidspunkt, hvor modtageren kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24:00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning mv., der er tilgængelig i modtagerens system eksempelvis 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i en myndighed og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en ansøgning mv., er kommet frem. Hvorvidt fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister fastsat i eller i medfør af særlovgivningen, herunder efter Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister. I de tilfælde, hvor modtageren har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der kunne fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at være kommet frem rettidigt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med modtagerens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme afsender til skade, at en ansøgning mv. modtages efter fristens udløb, hvis det skyldes systemnedbrud hos modtageren.

Dette vil bl.a. være relevant i forhold til ansøgningsfrister og forældelse mv. Der bør fra myndighedens side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for indgivelse af en meddelelse.

Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at ansøgning mv., der indgives til en forkert myndighed, henvises til rette myndighed, jf. forvaltningslovens regler herom.

Der henvises til afsnit 3.6.2. i de almindelige bemærkninger, som redegør for baggrunden og giver et overblik.

Til nr. 16

Efter den gældende § 22, stk. 1, i lov om Energinet, kan afgørelser truffet af klima-, energi og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, for så vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning. Afgørelser truffet i medfør af § 4 a i lov om Energinet er ikke omfattet af § 22 og kan derfor ikke påklages.

Det følger af den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, at bestemmelsen udvides til også at omfatte afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 4 a i lov om Energinet.

§ 4 a i lov om Energinet omhandler afgørelser om etablering af nye elforsyningsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net.

Den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, vil medføre, at afgørelser i medfør af § 4 a i lov om Energinet kan påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning. For projekter, der både er omfattet af § 4, stk. 3, og § 4 a, stk. 1, vil der herefter være klageadgang for begge de selvstændige afgørelser.

Den foreslåede ændring sikrer, at afgørelser efter den foreslåede § 4 a i lov om Energinet kan påklages på samme måde som de tilsvarende afgørelser efter henholdsvis § 22 a i lov om elforsyning og § 4 i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018.

Til nr. 17

Efter den gældende § 22, stk. 2, i lov om Energinet kan Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2, i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, påklages af enhver med en væsentlig og individuel interesse i udbygningsplanen efter reglerne nævnt i stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, at »udbygningsplan« ændres til »langsigtede udviklingsplan« og »udbygningsplanen« ændres til »den langsigtede udviklingsplan«.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved den gældende § 4, stk. 2, vedrørende planlægning ændres, således at Energinet fremover skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan. § 22, stk. 2, ændres derfor, så denne henviser til den langsigtede udviklingsplan. Der sker ikke ændringer i retstilstanden i den gældende § 22, stk. 2.

Til nr. 18

Efter den gældende § 24 a, stk. 1, i lov om Energinet straffes Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b, eller undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c. Straffebestemmelsen har ikke været anvendt tidligere, hvorfor det ikke er muligt at angive bødeniveau for en overtrædelse af bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede ændring af § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, at Energinet eller virksomhedens helejede datterselskab også skal kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, hvis Energinet eller virksomhedens helejede datterselskab undlader at søge om godkendelse efter § 4, stk. 3, eller tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter den foreslåede § 4, stk. 4.

Det bemærkes i øvrigt, at Energinet efter den foreslåede § 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det bemærkes videre, at efter den foreslåede § 4, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.

Med forslaget vil det være strafsanktioneret, hvis Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber ikke ansøger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Der vil med lovforslaget være behov for, at manglende efterlevelse af vilkår fastsat efter § 4, stk. 4, i en godkendelse efter § 4, stk. 3, strafbelægges. Som udgangspunkt kan det være alle typer af vilkår i en godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 4, som kan strafbelægges, såfremt de ikke overholdes. Der kan være tale om flere vilkår, som ikke overholdes eller blot et enkelt vilkår, som ikke overholdes, som strafbelægges.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 22 a, stk. 1, i lov om elforsyning, kan etablering af nye elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående net kun ske efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Der kræves tillige tilladelse efter § 21 til transmissionsnet på over 100 kV.

Godkendelsen meddeles under hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser i anvendelsen af søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone og kan betinges af vilkår jf. den gældende § 22 a, stk. 2.

Det følger af den foreslåede ændring af § 22 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren også skal godkende forundersøgelser forud for projekter, som er omfattet af bestemmelsen.

Godkendelse af forundersøgelser skal meddeles under hensyn til konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

Ændringen svarer til ændringen i lovforslagets § 1, nr. 6, af § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet. Forundersøgelser kræver herefter særskilt godkendelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone efter både lov om Energinet § 4 a, stk. 1, og efter lov om elforsyning § 22 a, stk. 1.

Til nr. 2

Efter den gældende § 51 b, stk. 2, fastsættes et samlet beløb på 4,68 mio. kr., som Energinet efter bestemmelsens stk. 1 halvårligt skal betale til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.

Det følger af den foreslåede ændring af § 51 b, stk. 2, at det fastsatte beløb ændres til 4,75 mio. kr., og den årlige regulering og offentliggørelse heraf ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at gebyret efter § 51 b, stk. 2, vil være på 4, 75 mio. kr., og alene vil kunne reguleres ved en ændring af lov om elforsyning.

Til nr. 3

Efter den gældende § 51 c, stk. 2, fastsættes et samlet beløb på 0,9 mio. kr., som netvirksomhederne efter bestemmelsens stk. 1 halvårligt skal betale til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til de i § 51 c, stk. 1, listede opgaver. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.

Det følger af den foreslåede ændring af § 51 c, stk. 2, at den årlige regulering og offentliggørelsen heraf ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at beløbet, som netvirksomhederne halvårligt skal betale til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, ikke længere reguleres årligt.

Til nr. 4

Efter den gældende § 71, stk. 1, i lov om elforsyning kan Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger, herunder også omkostninger til dækning af tab på debitorer og driftsmæssige afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. Priser for ydelser efter 1. pkt. må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

Efter den gældende § 71, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af forretningssatsen og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1. I forhold til aktiviteter omfattet af den gældende § 2, stk. 2, i lov om Energinet er der særligt tale om aktiviteter i relation til systemansvar og transmission.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 1, 1. pkt., at priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, underlægges en indtægtsrammeregulering i stedet for at være underlagt hvile-i-sig-selv-regulering.

Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne for ydelser skal fastsættes indenfor.

Med hensyn til begreberne »den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed« svarer de til definitionerne i de gældende § 5, nr. 17 og 20, i lov om elforsyning vedrørende systemansvarlig virksomhed og transmissionsvirksomhed. Aktiviteter i relation til Datahub er tillige systemansvarlig virksomhed. Når begrebet systemansvarlig virksomhed nævnes, dækker det således også Datahub, medmindre det konkret er undtaget. Med hensyn til begrebet Datahub henvises til definitionen i § 5, nr. 2, i lov om elforsyning.

Det kan ikke udelukkes, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan varetage andre aktiviteter, end hvad der er omfattet af ovennævnte definitioner. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet efter den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 1, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvorvidt omkostningerne eller indtægterne vedrørende sådanne aktiviteter vil være omfattet af den konkrete indtægtsramme.

Det bemærkes i øvrigt, at selve prisfastsættelsen for enkelte ydelser fortsat vil ske efter offentliggjorte metoder, der godkendes af Forsyningstilsynet, jf. den gældende § 73 a.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet årligt skal træffe afgørelse om indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet vil have behov for at indhente oplysninger hos den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, til brug for fastsættelsen af indtægtsrammer. Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, vil være forpligtet til at afgive sådanne oplysninger i medfør af den gældende § 84, stk. 1, i lov om elforsyning. Det bemærkes videre, at afgørelsen om indtægtsrammen kan påklages efter den gældende § 89.

Indtægtsrammen vil efter den foreslåede bestemmelse skulle fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift og forrentning af den investerede kapital.

De omkostninger, som vil være omfattet af bestemmelsen, er omkostninger til drift af alle de aktiviteter, som den, som varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, har, jf. dog den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger der omfattes af indtægtsrammen.

Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme måde som i den gældende § 71, stk. 1, om indregning af nødvendige omkostninger dog under hensyn til eventuelle effektiviseringspotentialer for driftsomkostninger. Med omkostninger ved en effektiv drift forstås således omkostninger, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Omkostninger, der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale, der endnu ikke er indhentet, er omfattet af begrebet effektiv drift. De omfattede omkostninger vil fremgå af omkostningsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv drift kan indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale, skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 4 og 6, hvor det foreslås, at effektiviseringskrav fratrækkes fra indtægtsrammen. Det identificerede effektiviseringspotentiale indhentes derfor gradvist via effektiviseringskrav.

Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde et beløb til forrentning af den investerede kapital for de omfattede aktiviteter. Den samlede forrentningsramme vil fremgå af afgørelse om indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om udmøntningen af reguleringen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, og den foreslåede § 71 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2, 1. pkt., at indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen vil udgøre et loft over de indtægter, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan oppebære.

I forhold til indtægter omfatter begrebet indtægter fra drift af alle de aktiviteter, som den, som varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, har, jf. dog § 71, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter, der omfattes af indtægtsrammen.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2, 2. pkt., at indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Med reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de overordnede rammer for det økonomiske råderum for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i vidt omfang er kendt på forhånd og justeres i mindre grad.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om reguleringsperiodens længde, jf. den foreslåede § 71, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 2, 3. pkt., at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5, og § 71 a, stk. 6.

Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme findes ikke i den gældende bestemmelse om økonomisk regulering af den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, men er centrale dele af den foreslåede nye økonomiske regulering.

Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får dækket som en del af indtægtsrammen.

Omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger. Omkostningsrammen fastsættes ved overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering på baggrund af en omkostningsreferenceramme, der udarbejdes af Forsyningstilsynet og baseres på historiske omkostninger. Omkostningsreferencerammen fastlægger niveauet for driftsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger ved reguleringens start. Det forventes, at driftsmæssige afskrivninger som udgangspunkt opgøres ud fra seneste tilgængelige regnskabsdata ved udarbejdelse af omkostningsreferencerammen.

Forrentningsrammen vil sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning. Forrentningsrammen vil bestå af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats.

Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold, der ligger uden for omkostnings- og forrentningsrammen, jf. § 71, stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71 a, stk. 4.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan tage hensyn til aktiviteter omhandlet i forretningsplanen, jf. den foreslåede § 71 a.

Det forventes, at godkendte omkostninger i forretningsplanen kan indgå som en del af indtægtsrammen for systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Det foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvordan forretningsplanen indgår i indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 71 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 3, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, som varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds regning.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen. Den eksterne bistand vil eksempelvis kunne bistå med at vurdere, om den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende ineffektiv, og derfor ikke fuldt ud kan få forhøjet sin omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode. Den eksterne bistand vil derudover eksempelvis kunne bistå med vurdering af meromkostninger i forbindelse med ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, 1. pkt., at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Denne bemyndigelse dækker bredt, hvad der forstås ved beregning og justering af indtægtsrammen, herunder eksempelvis hvordan indtægtsrammen fastsættes, hvilke korrektioner der kan ske, og hvordan fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen. Forsyningstilsynet vil også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand efter den foreslåede § 71, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i medfør af bemyndigelsen fastsætter regler om udmeldelse af indtægtsrammer. Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndigelsen sikre, at der gives et samlet overblik over økonomien for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det vil sige, at så meget som muligt er kendt på forhånd for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor de foreløbige indtægtsrammer udmeldes for hele reguleringsperioden eller enkeltvis før hvert reguleringsår, mens Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter reguleringsårets afslutning.

Foreløbige indtægtsrammer er indikative og derved ikke bindende for Forsyningstilsynet eller den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Forsyningstilsynet vil meddele den foreløbige indtægtsramme til den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i en agterskrivelse, som er en foreløbig, ikke bindende afgørelse. Heri anføres det under hensyntagen til de oplysninger, som er tilgængelige på det pågældende tidspunkt, hvad Forsyningstilsynet forventer at træffe afgørelse om efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering, herunder om håndtering af planlagte investeringer, hvis investeringsbeslutningen er truffet før reguleringens ikrafttræden. I tilfælde af at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud kan nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2023 før reguleringsperiodens start, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering.

I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsyningstilsynet sikre, at elementer af central betydning for den nye økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i overensstemmelse med reguleringsperiodens konkrete varighed for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil tage hensyn til karakteristika for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år, dog vil den være kortere for visse aktiviteter. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at reguleringsperiodens længde er fire år for den, der varetager transmissionsvirksomhed, og to år for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog et år for Datahub. Forsyningstilsynet vil kunne ændre reguleringsperiodens længde ved at udnytte bemyndigelsen ved en efterfølgende udmøntning, eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret aktivitetsniveau.

Årsagen til, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil have en kortere reguleringsperiode end udgangspunktet på fire år er, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, inden for den nærmeste årrække forventes at opleve en betydelig udvikling i omkostningsbasen som følge af øget elektrificering, decentral produktion og grøn omstilling i øvrigt. En reguleringsperiode på fire år vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødvendige omkostninger til den, der varetager systemansvarlig virksomheds, drift og anlæg.

Årsagen til, at Datahub vil have en kortere reguleringsperiode end udgangspunktet på fire år er, at Datahub inden for den nærmeste årrække forventes at opleve stigende omkostninger som følge af eksempelvis øgede datamængder og udbredelse af fleksibelt forbrug. En reguleringsperiode på eksempelvis fire år vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødvendige meromkostninger til drift og anlæg i Datahub.

Den foreslåede § 71, stk. 4, 2, pkt., indeholder en ikke udtømmende liste over de forhold, som Forsyningstilsynet skal fastsætte nærmere regler om. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om andre forhold i medfør af den foreslåede § 71, stk. 4, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 1, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke indtægter og omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, og hvordan de vil indgå heri, om pristalsregulering og om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

I forhold til indtægter forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af de indtægter, der indgår i indtægtsrammen. Som udgangspunkt omfatter indtægter alle indtægter fra aktiviteter i forbindelse med transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at indtægter, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, oppebærer fra investeringer eller aktiviteter betalt af tredjepart, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i forhold til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler for håndtering af omkostninger og indtægter som følge af udførelse af investeringer eller aktiviteter for tredjepart, herunder regler for indarbejdelse af omkostninger i reguleringsregnskaberne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed. Flaskehalsindtægter opstår som følge af prisforskelle mellem forbundne prisområder. Anvendelsen af flaskehalsindtægter er nærmere reguleret i Kommissionens forordning 2019/943/ EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet, og den foreslåede ordning opfylder disse regler.

I forhold til omkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af, hvilke omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, svarende til afgrænsningen af indtægter. Omkostninger afgrænses derudover som udgangspunkt på samme vis som efter den gældende bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan omkostninger og indtægter fra transaktioner mellem den, der varetager transmissionsvirksomhed og den, der varetager systemansvarlig virksomhed, håndteres i indtægtsrammerne. Transaktionerne skal ske på markedsvilkår. Reglerne til håndtering skal fastsættes under hensyn til at sikre effektive omkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en pristalsregulering af indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber. Med andre selskaber menes andre koncernforbundne selskaber.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvad omkostningsrammen indeholder, under hvilke forudsætninger den fastsættes, hvornår der kan ske en justering af omkostningsrammen, og at justering sker ved tillæg til omkostningsrammen efter ansøgning til Forsyningstilsynet eller efter metode fastsat i bekendtgørelse.

Omkostningsrammen vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., om indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 2, 3. pkt. Dvs. at omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger og fastsættes på baggrund af en omkostningsreferenceramme.

I forhold til fastsættelse af omkostningsrammen vil Forsyningstilsynet ved udmøntningen af bemyndigelsen skulle sikre, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes og justeres, således at der vil være en tæt sammenhæng mellem de faktiske omkostninger og indtægter.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkostninger over en periode. Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk for de effektive driftsomkostninger.

I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i afskrivningsgrundlaget samt afskrivningsmetoden, herunder om afskrivningsperioderne ved beregning af driftsmæssige afskrivninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan ansøge om tillæg til omkostningsrammen. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskriterium, hvilket skal forstås som en bagatelgrænse for, hvornår der kan ansøges om tillæg. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om tillæg, og dette vil være en del af den samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, indeholder et tillæg for forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

I forhold til meromkostninger til anlægsprojekter som er reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, indeholder et tillæg for de forventede meromkostninger til de væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet indhenter en vurdering fra Energistyrelsen af, om projektet medfører væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, og lægger denne vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til omkostningsrammen.

I forhold til anlægsprojekter, som er nyinvesteringer og reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, som udgangspunkt indeholder et tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger. Det vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte modellen for indregning af tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger.

Det bemærkes i øvrigt, at der vil være en sammenhæng mellem meromkostninger til anlægsprojekter, som godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og reglerne om den nye økonomiske regulering af Energinet, da det vil være en forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., at godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, meddeles.

I forhold til øvrige reinvesteringsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at reinvesteringer vil indgå i omkostningsrammen med udgangspunkt i historiske omkostninger ved reguleringsperiodens start. Det forudsættes således, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at anlægsprojekter, som er reinvesteringer, ikke kan medføre tillæg til omkostningsrammen ved Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om håndtering af reinvesteringer i færdigafskrevne aktiver, der fortsat er i drift ved starten af første reguleringsperiode, hvilket vil ske ved tillæg i form af afskrivninger i omkostningsrammen. Ved Forsyningstilsynets udmøntning af bemyndigelsen skal Forsyningstilsynet bl.a. tage hensyn til effektive investeringsomkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en metode til håndtering af et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, herunder hvornår det cykliske reinvesteringsniveau betragtes som ekstraordinært. Et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau består af investeringer, som optræder med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær stigning i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, reinvesteringsomkostninger. Ved vurdering af om der er et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, betragtes alle selskabets aktiver og ikke kun en delmængde af disse.

I forhold til afledte driftsomkostninger til nyinvesteringer eller reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at meromkostningerne indregnes som tillæg til omkostningsrammen i det reguleringsår, hvor den tilhørende investering idriftsættes. Meromkostninger direkte relateret til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer afholdt før idriftsættelsen vil skulle indgå som en del af de driftsmæssige afskrivninger for investeringen. Tillægget for afledte driftsomkostninger i første driftsår skal tilpasses i forhold til, hvornår investeringen er idriftsat i reguleringsåret. Samtidig skal bemyndigelsen udmøntes således, at Forsyningstilsynet skal afgøre, hvorvidt afledte driftsomkostninger baseres på faktiske eller forventede driftsomkostninger. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskriterium for afledte driftsomkostninger. Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til den, der varetager transmissionsvirksomheds, regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at modningsomkostningerne afholdes af den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, inden for dennes indtægtsramme. Modningsomkostninger afholdt af den, der varetager systemansvarlig virksomhed, aktiveres ikke, men betragtes som driftsomkostninger i indtægtsrammen. Modningsomkostninger afholdt af den, der varetager systemansvarlig virksomhed, indgår derved ikke i de driftsmæssige afskrivninger. Modningsomkostninger til anlægsprojekter defineres som alle omkostninger, der direkte relaterer sig til udvikling og modning af et konkret projekt samt udarbejdelse af business case, indtil der er truffet beslutning om en konkret løsning i relation til et anlægsprojektet efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, eller indtil projektet overgår til gennemførelse hos den, der varetager transmissionsvirksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til at dække visse meromkostninger som følge af eksogene faktorer, hvis meromkostningerne er væsentlige, og ikke allerede er indeholdt i omkostningsrammen og forrentningsrammen. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om meromkostninger som følge af eksogene faktorer.

Forsyningstilsynet kan beslutte, om der skal fastsættes regler om en udtømmende liste over eksogene faktorer, eller om eksogene hændelser skal behandles individuelt efter ansøgning. Meromkostninger som følge af eksogene faktorer kan eksempelvis være meromkostninger som følge af et myndighedspålæg, tekniske forskrifter fra den, der varetager systemansvarlig virksomhed, offentlige infrastrukturprojekter, ekstraordinære meromkostninger til nettab, ændrede opgaver for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, nye eller ændrede forsyningsområder, større nye elforbrugere eller produktionsenheder, tab som følge af elhandelsvirksomheders manglende betaling, erhvervelse eller overdragelse mv. af anlæg fra eller til tredjepart, force majeure og offshore havarier. Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutninger efter den gældende § 5 i lov om Energinet er som udgangspunkt ikke at betragte som en eksogen faktor. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om meromkostninger som følge af eksogene faktorer.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter et væsentlighedskriterium for, hvornår meromkostninger som følge af eksogene faktorer medfører et tillæg til indtægtsrammen. Væsentlighedskriteriet, som skal forstås som en bagatelgrænse, forventes fastsat under hensyn til den, der varetager transmissionsvirksomheds og systemansvarlig virksomheds, regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Ved Forsyningstilsynets afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles tillæg for meromkostninger som følge af eksogene faktorer, forventes Forsyningstilsynet at tage stilling til, om tillæggene skal meddeles på baggrund af omkostningsækvivalenter, effektive omkostninger eller faktiske omkostninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra effektiviseringskrav. Stillingtagen kan ske generelt, for de forskellige typer af tillæg eller for de konkrete tillæg. I Forsyningstilsynets stillingtagen skal der indgå en vurdering af, hvorvidt omkostningerne i tillæggene kan fastsættes på baggrund af standardiserede omkostninger i form af omkostningsækvivalenter.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, i ekstraordinære tilfælde kan ansøge om en begrænsning af opnået underskud ved tillæg til omkostningsrammen. Underskuddet kan begrænses, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at underskuddet vil have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, eksempelvis hvis den, der varetager systemansvarlig virksomhed, har brugt ressourcer i en sådan grad, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, efterfølgende ikke vil være i stand til at varetage sine opgaver. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter den endelige model for håndtering af underskud.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at meromkostninger som følge af brugerdrevne ønsker indgår i omkostningsrammen for Datahub, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til Datahubs funktionalitet eller opgavevaretagelse. Tillæg som følge af brugerdrevne ønsker vil indgå i omkostningsrammen på samme vis som øvrige tillæg. Det forventes, at Datahub efter de fastsatte regler vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til omkostningsrammen som følge af brugerdrevne ønsker. Datahub er ikke forpligtet til at efterkomme brugerdrevne ønsker eller til at ansøge om tillæg for meromkostninger til brugerdrevne ønsker. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige model for indarbejdelse af brugerdrevne ønsker i omkostningsrammen for Datahub. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved udarbejdelsen af modellen, og ved vurdering af tillægsansøgningerne, tager hensyn til konkurrencemæssige adgangsbarrierer. Det forventes, at tillæggene underlægges et væsentlighedskriterium. Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til Datahubs regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger defineres som omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes, eksempelvis omkostninger til myndighedsbehandling hos Energistyrelsen efter den gældende § 51 b i lov om elforsyning, som Energinet ikke kan påvirke.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, herunder at de ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger overvæltes direkte til forbrugerne og ikke underlægges effektiviseringskrav. Det forudsættes herudover, at omkostninger til systemydelser vil være ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger.

I forhold til justeringer af omkostningsrammen skal justeringer gøre det muligt for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, at dække omkostninger ved effektiv drift, men skal ikke være højere, end at dette sikres. Dette indebærer, at det ved udmøntningen af bemyndigelsen skal sikres, at der ikke sker dobbeltjusteringer, i det omfang der kan være et overlap mellem forskellige faktorer, der kan give anledning til en indtægtsrammeforhøjelse.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at der vil foretages løbende justeringer i omkostningsrammen som følge af ændringer i Datahubs håndterede datamængder i form af automatiske indikatorer. Det forventes, at Forsyningstilsynet udnytter denne bemyndigelse, såfremt der kan udvikles og opgøres retvisende indikatorer, der er relateret til eksogene faktorer, der signifikant og dokumenterbart påvirker datahubbens reelle omkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode. Det forventes, at der ved fastsættelsen tages udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige omkostninger ved driften i den foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk. Der vil dog ved beregningen skulle korrigeres for en række forhold, såsom, tidsforskydning i opgørelse af omkostninger fra forrige reguleringsperiode, ændringer i aktivitetsniveau, ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at sikre et retvisende billede af omkostningsrammen fremadrettet. Eksempelvis vil et øget aktivitetsniveau, som ikke er midlertidig, i det sidste år i den foregående reguleringsperiode skulle indregnes, således at omkostningsrammen for den fremadrettede periode reflekterer de øgede omkostninger i forbindelse med det øgede aktivitetsniveau. Der vil i den forbindelse også skulle korrigeres for driftsomkostninger, der i perioden er behandlet uden for omkostningsrammen, hvor omkostningen dækkes af et tillæg ved siden af indtægtsrammen eller af midlertidige tillæg.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som den, der varetager transmissionsvirksomhed, har modtaget, men hvor investeringen ikke er i driftssat i perioden, modregnes i indtægtsrammerne i den efterfølgende periode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige metode for modregningen.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som den, der varetager transmissionsvirksomhed, har modtaget, men hvor meromkostningerne har været væsentligt lavere end forudsat, helt eller delvist modregnes i den efterfølgende reguleringsperiode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige metode for modregningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., vurderer, om modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

Det bemærkes, at en forhøjelse eller reduktion af indtægtsrammen højst kan eksistere i to reguleringsperioder. Det skyldes, at meromkostningerne som følge af rekalibrering vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for den anden reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode, hvor forhøjelsen eller reduktionen blev foretaget. Dette er en følge af, at omkostningsrammen for en reguleringsperiode som udgangspunkt baseres på de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i den foregående reguleringsperiode har haft større gennemsnitlige omkostninger end forudsat i omkostningsrammen, vil der ske en opjustering af omkostningsrammen. Dette vil ske ved en rekalibrering. Dette vil lette effektiviseringspresset, såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende ineffektiv, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Ved vedvarende ineffektiv forstås tilfælde, hvor den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, ikke har reageret på reguleringens indbyggede mekanismer til at sikre effektiviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav.

Det forventes, at Forsyningstilsynet for at tage højde for dette fastsætter regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, såfremt den findes vedvarende ineffektiv, ikke fuldt ud kan få opjusteret sin omkostningsramme ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om, hvorvidt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende ineffektiv i den samlede afgørelse om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt. Ved vurderingen anvendes f.eks. kriterier, hvor det konkrete omkostningsniveau og omkostningsramme i den foregående reguleringsperiode tages i betragtning.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i den foregående reguleringsperiode har haft et omkostningsniveau, der er højere end indtægtsrammen, skal den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet kan fastsætte omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, der blev pålagt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, i foregående reguleringsperiode. Dette kan ske såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet ikke skyldes eksogene faktorer, men at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, har undladt at reagere på incitamenter indbygget i reguleringen til at foretage effektviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav fra den foregående reguleringsperiode.

Eksogene faktorer omfatter i forbindelse med vurderingen af vedvarende ineffektivitet også en cyklisk omkostningsprofil. En cyklisk omkostningsprofil består af investeringer, som optræder med jævne mellemrum, og som udmønter sig i en væsentlig stigning i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, reinvesteringsomkostninger. Ved udmøntningen af reglerne kan der fastsættes varierende krav til dokumentation af årsagerne til overskridelse af omkostningsrammen i foregående reguleringsperiode. Omfanget af dokumentationskrav kan afhænge af, hvor meget omkostningsrammen overskrides. I dokumentationen kan der bl.a. indgå information fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, om brug af styring af aktiver, hvilket svarer til det engelske begreb asset management, eller en beskrivelse af konkrete effektiviseringsinitiativer, foretaget med henblik på at efterkomme de pålagte effektiviseringskrav.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 3, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats, og om frist for ansøgning om justering samt om konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der vil være omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentningsrammen skal udformes. I forhold til forrentningsrammen vil den sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for forrentningen, som skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke aktiver der kan forrentes i en forrentningsramme og om forretningssatsen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om løbende justeringer af den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomheds, forrentningsgrundlag inden for en reguleringsperiode, der som udgangspunkt kan henføres til eksogene faktorer. Den løbende justering af forrentningsgrundlaget forventes således at følge samme principper som den løbende justering af omkostningsrammen. I det omfang disse justeringer, herunder ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og prisudvikling i perioden, vedrører aktiver, vil de også have betydning for forrentningsgrundlaget og dermed forrentningsrammen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den

foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2, om fastsættelse og justering af omkostningsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigelsen fastsætter en metode til beregning af en risikojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udvikling af metoden for opgørelse af forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen vurderer, hvorvidt forrentningsgrundlaget eksempelvis skal opdeles i historiske og fremadrettede aktiver eller aktiver med væsentligt forskellige risikoprofiler.

Det forventes, at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter forrentningssatsen under hensyn til soliditetsgrad og skat, mens forrentningsgrundlaget fastsættes under hensynstagen til nødvendig arbejdskapital.

Det forventes endvidere, at Forsyningstilsynet tager hensyn til den, der varetager systemansvarlig virksomheds, dog ikke Datahubs, særlige karakter i form af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital og egenkapital og samfundsøkonomisk fokus ved fastsættelse af metode til opgørelse af forrentningsgrundlag og forrentningssats.

Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet tager hensyn til Datahubs særlige karakter i form af aktiver med korte levetider ved fastsættelse af metode til opgørelse af forretningsgrundlag og forrentningssats.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 4, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om fastsættelsen af effektiviseringskrav. Med effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt effektiviseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af effektiviseringspotentialerne for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektiviseringskrav. Dog vil omkostninger til systemydelser være undtaget effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige omkostninger.

Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og at det dermed sikres, at effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden. Forsyningstilsynet vil, uanset reguleringsperiodens længde og kadencen for fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer, have mulighed for årligt at udmelde effektiviseringskrav. Forsyningstilsynet fastsætter en hensigtsmæssig metode til beregning af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det forventes således ikke, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, nødvendigvis underlægges effektiviseringskrav beregnet efter samme metode. Det forventes, at der ved fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, tages særligt hensyn til den samfundsøkonomiske rolle, samt en hensigtsmæssig afvejning mellem samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fokus over for den, der varetager systemsansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed, eller Datahub, kan opnå overskud via ekstraordinære effektiviseringsgevinster, såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed, eller Datahub er mere effektiv end forudsat i indtægtsrammen. Et sådant overskud kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering, jf. gældende § 13 i lov om Energinet. Det forudsættes videre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, ikke kan opnå et overskud ved ekstraordinære effektiviseringsgevinster.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 5, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis og om offentlig inddragelse i forbindelse med fastsættelsen.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om indholdet af samfundsmæssige nøgleparametre, om den bagvedliggende model, om afgørelse, om høring og om offentlig inddragelse.

Med samfundsmæssige nøgleparametre menes fastsatte mål for varetagelse af systemansvarlig virksomhed, der fungerer som indikatorer for kvaliteten og effektiviteten af varetagelse af systemansvarlig virksomhed. Nøgleparametre svarer til det engelske begreb key performance indicators.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at tilsynet udmelder en model for de samfundsmæssige nøgleparametre, der har til formål at sikre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, har et samfundsøkonomisk fokus i opgavevaretagelsen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om modellen, som tager udgangspunkt i de lovfastsatte opgaver for den systemansvarlige virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udarbejdelsen af modellen foretager høring af klima-, energi- og forsyningsministeren, om modellen er i overensstemmelse med systemansvarlige aktiviteter efter loven, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder om hensigtsmæssigheden af de valgte nøgleparametre. Udtalelsen vil være en energifaglig udtalelse om grundlaget for de samfundsmæssige nøgleparametre.

Det vil, som en del af modellen, være op til Forsyningstilsynet at afgøre vægtningen mellem de samfundsmæssige nøgleparametre, samt at fastlægge en fremgangsmåde til vurdering af opfyldelse af de samfundsmæssige nøgleparametre.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at Forsyningstilsynet på grundlag af den udmeldte model træffer selvstændig afgørelse om samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet sender udkast til afgørelse om samfundsmæssige nøgleparametre i offentlig høring.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at opfyldelsen af de samfundsmæssige nøgleparametre offentliggøres for hver reguleringsperiode.

Forsyningstilsynet skal ved overgangen til en ny reguleringsperiode evaluere modellen for samfundsmæssige nøgleparametre for at sikre fortsat relevans og hensigtsmæssighed. Vurderer Forsyningstilsynet, at modellen for samfundsmæssige nøgleparametre skal revideres, gentages processen fra første udmøntning.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4 nr. 7.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra a, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den samlede afgørelse efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Formålet med denne bemyndigelse er at understøtte fortsat høj kvalitet i form af høj elforsyningssikkerhed og effektivisering.

I forhold til fradrag i tilfælde af utilstrækkelig leveringskvalitet forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen med udgangspunkt i det af klima-, energi- og forsyningsministeren fastlagte planlægningsmål for elforsyningssikkerhed eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet. Efter den gældende § 27 i lov om elforsyning er det klima-, energi- og forsyningsministeren, der har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at størrelsen af fradraget vil være afhængig dels af graden af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet, dels af antallet af gentagne overskridelser af det fastsatte mål. Det konkrete fradrag vil blive inddraget i afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indholdet af en model til fastsættelse af mål for transmissionsnettets leveringskvalitet. Det forventes, at modellen tager højde for den, der varetager transmissionsvirksomheds, mulighed for at påvirke transmissionsnettets leveringskvalitet.

Forsyningstilsynet vil i henhold til de fastsatte regler konkret skulle evaluere efterlevelse af målene for reguleringsåret, og Forsyningstilsynet ligger beregningen til grund i afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

I forhold til fradrag som følge af effektiviseringskrav forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler, hvorefter der både kan fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav.

Bestemmelsen giver alene mulighed for at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav. Det vil således ikke være muligt at fastsætte regler om forhøjelse af indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt og et individuelt effektiviseringskrav kan således ikke blive lavere end nul.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om forhøjelse til dækning af meromkostninger til nettab.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab. Bestemmelsen vil være relevant for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan omkostningerne til dækning af nettab bliver håndteret i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, dog ikke Datahubs, indtægtsramme. Forsyningstilsynet kan således fastsætte regler for håndtering af omkostningerne til dækning af nettab i indtægtsrammen for både den, der varetager transmissionsvirksomhed, og den der varetager systemansvarlig virksomhed. Metoden til dækning af omkostninger til nettab forudsættes at blive udmøntet, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, har incitament til at begrænse nettab på kort og langt sigt ud fra et samlet samfundsøkonomisk sigte. Det vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte metoden for, hvordan omkostninger til dækning af nettab indregnes, så den tager højde for graden af påvirkelighed af omkostninger til nettab.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 7.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen som følge af differencer. Der vil således skulle fastsættes regler om tillæg og fradrag i indtægtsrammen som følge af afvikling af differencer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, under hvilke betingelser justeringen i indtægtsrammen sker. Såfremt betingelserne for en justering er til stede, vil den konkrete justering blive inddraget i den konkrete afgørelse om indtægtsramme efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 7, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse og afvikling af differencer.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvordan differencer skal håndteres i indtægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.

Differencer vil opstå, når den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer.

Det bemærkes i øvrigt, at tarifferne justeres periodevist, typisk årligt, og baseres på den forventede indtægtsramme inkl. differencer fra foregående reguleringsperiode, hvilket medfører tarifændringer. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse og afvikling af differencer, der skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne, og at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ovennævnte forhold.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved differencer i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, favør. Derved vil reglerne blive udformet, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får incitament til at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om tillæg eller fradrag som følge af afvikling af differencer, der skal indregnes, om indberetning af midlertidige prisnedsættelser til Forsyningstilsynet og om frister herfor.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en indtægtsramme justeres for fradrag som følge af opgørelse og afvikling af differencer jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, hvor Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 4.

Det følger af den foreslåede § 71, stk. 5, at Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om driftsnøgleparametre for samkøringslinjer for den, der varetager transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende opfyldelse heraf.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om modellen for fastsættelse af driftsnøgleparametre, som er en indikator på, hvordan den, der varetager transmissionsvirksomhed, varetager driften af udlandsforbindelser og om fradrag i indtægtsrammen.

Hensynet bag bemyndigelsen er at sikre en optimal drift af udlandsforbindelser. Denne bemyndigelse vil alene blive anvendt, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at der ikke er en optimal drift af udlandsforbindelser. Forsyningstilsynet vil i den forbindelse skulle udmelde en model til at fastsætte driftsnøgleparametre, hvor det forventes, at tilsynet tager hensyn til faktorer som oppetid eller lignende driftsindikatorer ved fastsættelse af modellen. Ved udvikling af modellen forventes det, at Forsyningstilsynet tager højde for i hvilket omfang den, der varetager transmissionsvirksomhed, kan påvirke driften.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse af reglerne ligeledes fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen som følge af manglende opfyldelse af driftsnøgleparametre for udlandsforbindelser. Det forventes, at reglerne for fradrag fastsættes under hensyn til graden af opfyldelse af driftsnøgleparametrene for udlandsforbindelser, således at fradraget øges, hvis overskridelsen øges. Det konkrete fradrag vil blive inddraget i den konkrete afgørelse om indtægtsramme efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 5

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om forretningsplaner for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, eller krav om reguleringsregnskaber for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Elforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, 2. pkt., skal udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført.

Bestemmelsen vil medføre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver reguleringsperiode vil skulle udarbejde en forretningsplan, der beskriver den systemansvarlige virksomheds aktiviteter, herunder bl.a. en beskrivelse af, hvordan der kan opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde, hvorpå den systemansvarlige virksomheds opgaver løses.

Forretningsplanen skal indeholde både kortsigtede og langsigtede mål og aktiviteter, som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventer at udføre. De kortsigtede mål og aktiviteter vedrører hvad den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventer at udføre for at kunne varetage sine opgaver i den konkrete reguleringsperiode. De langsigtede mål og aktiviteter vedrører hvad den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventer at udføre for at kunne varetage sine opgaver i efterfølgende reguleringsperioder.

Forretningsplanen skal herudover indeholde budgetforslag for eventuelle nødvendige meromkostninger til konkrete aktiviteter, som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, ønsker at gennemføre i reguleringsperioden.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forretningsplanens indhold efter den foreslåede § 71 a, stk. 5.

Det bemærkes videre, at det på grundlag af forretningsplanen vil være muligt for den systemansvarlige virksomhed at ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, jf. den foreslåede § 71, stk. 3. Forretningsplanen skal således sikre mulighed for, at selskabet fortsat kan varetage sine opgaver ud fra samfundsøkonomiske prioriteringer, og samtidig sikre en større transparens om selskabets aktiviteter, og hvordan disse sikres gennemført.

Bestemmelsen gælder ikke for Datahub. Baggrunden for dette er, at ændringer i Datahubs aktiviteter og opgaver i stedet foreslås håndteret på anden vis, f.eks. gennem rekalibrering.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 1, 2. pkt., at der skal ske offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen.

Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse og offentlig høring. Offentlig inddragelse kan ske på både mundtligt og skriftligt grundlag.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om offentlig inddragelse efter den foreslåede § 71 a, stk. 4. Det forventes, at ministeren i den forbindelse vil fastsætte regler om, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil skulle inddrage Energistyrelsen og andre relevante myndigheder i udarbejdelse af forretningsplanen. Derved vil der være en større transparens, herunder om den systemansvarlige virksomheds aktiviteter, og en tættere inddragelse af relevante myndigheder og interessenter.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 2, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen til klima-, energi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket en tilstrækkelig offentlig inddragelse og afgiver en udtalelse om planen.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle påse, om der er foretaget tilstrækkelig offentlig inddragelse.

Derudover vil ministeren skulle gennemgå planen og afgive en udtalelse om denne. Udtalelsen vil være en energifaglig udtalelse og omhandle de beskrevne aktiviteter og forholdet til krav til systemansvarlig virksomhed, samt energifaglige forhold i øvrigt. Energifaglige forhold i øvrigt kan f.eks. være sammenhængen til Energinets overordnede netplanlægning og Energinets gennemførelse af en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning samt bidrag til markedsudviklingen og elforsyningssikkerheden. Udtalelsen kan endvidere vedrøre, hvorvidt aktiviteterne i forretningsplanen er i overensstemmelse med aktiviteter pålagt systemansvarlig virksomhed efter loven, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Udtalelsen kan også vedrøre relevansen og hensigtsmæssigheden af aktiviteterne, bl.a. ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Udtalelsen vil ikke vedrøre de selskabsøkonomiske forhold i planen.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil delegere sine beføjelser til at komme med en udtalelse om forretningsplanen efter den foreslåede § 71 a, stk. 2, til Energistyrelsen.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 3, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen.

Bestemmelsen vil medføre, at tillæg til meromkostninger for aktiviteter nævnt i forretningsplanen kræver en godkendelse fra Forsyningstilsynet.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indsendelse af ansøgning om tillæg, herunder om frist for indsendelse efter den foreslåede § 71 a, stk. 6.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 4, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 3, for den der varetager systemansvarlig virksomheds regning.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurderingen af de enkelte ansøgninger om tillæg for aktiviteter nævnt i forretningsplanen, hvilket skal ske for den, der varetager systemansvarlig virksomheds regning. Ekstern bistand kan eksempelvis være relevant for at vurdere budgetter eller de anvendte metoder til beregning af forventede meromkostninger.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold, frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om offentlig inddragelse.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indholdet af forretningsplanen, frist for indsendelsen af forretningsplanen, mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden samt offentlig inddragelse, herunder interessentinddragelse og offentlig høring.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at forretningsplanen som minimum indeholder fem elementer. For det første en beskrivelse af den systemansvarlige virksomheds opgaver og de aktiviteter, den systemansvarlige virksomhed udfører for at løse disse opgaver. For det andet en beskrivelse af, hvordan der kan opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i aktiviteterne og dermed den måde, hvorpå den systemansvarlige virksomheds opgaver løses. For det tredje en beskrivelse af konkrete aktiviteter som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil gennemføre i reguleringsperioden. For det fjerde en beskrivelse af langsigtede aktiviteter som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventer at gennemføre i efterfølgende reguleringsperioder. For det femte en beskrivelse af budget for nødvendige meromkostninger i reguleringsperioden ved gennemførelse af aktiviteterne, herunder en sammenligning med den historiske økonomiske referenceramme og en redegørelse for eventuel afvigelse fra denne.

Forretningsplanens indhold skal ligge inden for rammerne af ansvar, roller og opgaver, som den systemansvarlige virksomhed er blevet pålagt efter loven, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Det forventes videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at indsende en revideret forretningsplan, såfremt der i reguleringsperioden sker væsentlige ændringer i grundlaget for forretningsplanen, f.eks. ændringer i hvordan der kan opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde, hvorpå systemansvarlig virksomheds opgaver løses. Væsentlige ændringer kan både være i forhold til aktiviteters meromkostninger og omfang eller ændret behovsvurdering.

Det forventes derudover, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at det ved indsendelse af forretningsplanen til ministeren skal angives, hvordan der er sket offentlig inddragelse, og hvilke forhold, der er blevet drøftet og kommenteret på i forbindelse med den offentlige inddragelse.

Det følger af den foreslåede § 71 a, stk. 6, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning og konsekvens af fristoverskrivelse, samt om hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte de nærmere regler om ansøgning om tillæg for aktiviteter, der er beskrevet i forretningsplanen, herunder regler om krav til ansøgningens indhold og frist for indsendelse heraf samt konsekvens af fristoverskridelse. En konsekvens af fristoverskridelse kan eksempelvis være, at ansøgningen ikke tages i betragtning. Forsyningstilsynet skal endvidere fastsætte regler om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter den foreslåede § 71.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om forretningsplanens forhold til indtægtsrammen, herunder at forretningsplanens indhold kan medføre tillæg eller fradrag til afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at tillæg eller fradrag som følge af forretningsplanen, indregnes i indtægtsrammen som forventede meromkostninger. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om modregning af tillæg for forventede meromkostninger til aktiviteter, der ikke eller kun delvist, gennemføres. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at eventuel overbudgettering i forbindelse med forretningsplanen håndteres via afvikling af differencer eller ved overgangen til en ny reguleringsperiode, ved at modregne meromkostninger, der har været væsentligt lavere end forudsat, helt eller delvist i den efterfølgende reguleringsperiode. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter den endelige metode for modregningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelsen om fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., vurderer, om modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 1, 1. pkt., at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Reguleringsregnskaber er udgangspunktet for Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammer for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Reguleringsregnskaber er derfor nødvendige for Forsyningstilsynets tilsyn, hvorfor de skal indsendes til Forsyningstilsynet.

Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne. Baggrunden for dette er, at reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos forbrugerne, og en offentliggørelse vil derudover give øget transparens.

Det følger af den foreslåede § 71 b, stk. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om det nærmere indhold af reguleringsregnskaber, herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsinstrukser, hvordan reguleringsregnskaber skal indsendes til tilsynet, og om frister for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at meromkostningerne til Datahubs aktiviteter i relation til brugerdrevne ønsker opgøres separat fra de øvrige omkostninger i Datahub, men som en del af reguleringsregnskabet for Datahub. Baggrunden for denne adskillelse er at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om reguleringsregnskabets indhold, og at Forsyningstilsynet skal udarbejde en revisionsinstruks.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for indsendelse af reguleringsregnskaberne. Fristen vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere sættes så betids, at Forsyningstilsynet både kan nå at træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår efter den foreslåede § 71. Herudover skal der tages højde for, at visse regnskabstal skal kunne danne baggrund for eventuel benchmarking af den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds, omkostninger.

Det bemærkes, at det er væsentligt, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, overholder de frister, som Forsyningstilsynet fastsætter, for at den foreslåede nye økonomiske regulering kan fungere hensigtsmæssigt. Det forudsættes derfor, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om konsekvenser af fristoverskridelse. En konsekvens kan eksempelvis være, at der ikke kan ske justeringer, hvis reguleringsregnskabet indsendes senere end fristen.

Det bemærkes i øvrigt, at uanset fastsættelsen af regler om reguleringsregnskabers indhold og indsendelse til Forsyningstilsynet, vil Forsyningstilsynet fortsat have mulighed for at anmode om yderligere oplysninger til brug for tilsynet med indtægtsrammer i medfør af den gældende § 76, stk. 1, nr. 5.

Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 6

Efter den gældende § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, skal de kollektive elforsyningsvirksomheder til Forsyningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 69 nævnte indtægtsrammer.

Det følger af den foreslåede ændring af § 76, stk. 1, nr. 5, at bestemmelsen udvides til også at omfatte den foreslåede § 71, hvorefter de kollektive elforsyningsvirksomheder også skal anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 71 nævnte indtægtsrammer til Forsyningstilsynet.

Bestemmelsen vil medføre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal anmelde regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsynet efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de indtægtsrammer, der er nævnt i den foreslåede § 71.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med den foreslåede § 71, hvori det foreslås, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal underlægges indtægtsrammer. På baggrund heraf foreslås en udvidelse af den gældende § 76, stk. 1, nr. 5, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 71 nævnte indtægtsrammer.

Den foreslåede ændring har tillige sammenhæng med den foreslåede § 71 a, hvoraf det fremgår, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, er forpligtet til at udarbejde en forretningsplan. Med den foreslåede ændring af § 76, stk. 1, nr. 5, vil den, der varetager systemansvarlig virksomhed, være forpligtet til at indsende denne forretningsplan til Forsyningstilsynet.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende § 30 a, stk. 3, fastsættes de beløb, som opkræves efter bestemmelsens stk. 1 og 2 til henholdsvis 0,82 mio. kr., og 0,09 mio. kr. Beløbene reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringerne hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.

Beløbene opkræves hos Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber, der driver transmissionsvirksomhed og distributionsvirksomhed og andre selskaber med bevilling hertil. Beløbene betales halvårligt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne

Det følger af den foreslåede ændring af § 30 a, stk. 3, at de fastsatte beløb nedsættes til henholdsvis 0,26 mio. kr. og 0,03 mio. kr., og at den årlige regulering og offentliggørelse heraf ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at gebyrerne i § 30 a, stk. 3, ændres til henholdsvis 0,26 mio. kr. og 0,03 mio. kr., og alene vil kunne reguleres ved en ændring af lov om naturgasforsyning.

Til nr. 2

§§ 35 g-35 i vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 35 g, stk. 1, 4. pkt., stk. 2, 7. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 9 og 11, § 35 h, stk. 8, og 35 i, 1. pkt., at disse bestemmelsers henvisninger til § 35 g, stk. 4-6, ændres til henvisninger til § 35 g, stk. 5-7.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at de gældende stk. 4-6 bliver stk. 5-7, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

Til nr. 3

Pristillæg efter § 35 g kan i henhold til stk. 1 og 2 ydes for opgraderet biogas, der leveres til et sammenkoblet naturgassystem, og for renset biogas, der leveres til et bygasnet. Pristillæggene ydes til virksomheder, der opgraderer henholdsvis renser biogassen. Pristillæggene ydes pr. leveret GJ biogas. Pristillægget efter stk. 1 udgør pr. 1. januar 2020 82,2 kr. pr. leveret GJ opgraderet eller renset biogas og indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Pristillægget efter stk. 2 udgør 21 kr. pr. leveret GJ og nedsættes den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner pr. GJ, som naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ.

Det følger af den foreslåede indsættelse af § 35 g, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg (Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget) vil kunne fastsætte nærmere regler om, at pristillæg efter § 35 g skal nedsættes eller bortfalde.

En bestemmelse identisk med den foreslåede bestemmelse, der skal sikre støtteordningernes overensstemmelse med EU's statsstøtteret, blev indsat i § 35 c, stk. 6, i lov om naturgasforsyning i forbindelse med indførelsen af støtteordningerne vedrørende opgraderet og renset biogas, jf. lov nr. 182 af 2. maj 2012. I forbindelse med en revision af de to støtteordninger i 2019, der trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. § 2, nr. 3 og 11, og § 5, stk. 1, i lov nr. 1566 af 27. december 2019, blev § 35 c ophævet og ordningerne i stedet reguleret i §§ 35 g-35 i. Ved en fejl blev bestemmelsen i den tidligere § 35 c, stk. 6, imidlertid ikke videreført i § 35 g.

Formålet med den foreslåede indsættelse er at sikre, at det også fremover vil være muligt for klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte regler om, at pristillæg omfattet af § 35 g, stk. 1 eller 2, kan nedsættes eller bortfalde i tilfælde af overkompensation.

Nedsættelse vil kunne ske ved at reducere pristillæggets størrelse eller varighed. Bemyndigelsen skal sikre, at anlæg, som modtager pristillæg, ikke bliver overkompenseret. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at pristillægget også fremover vil kunne nedsættes eller bortfalde, hvis produktionsomkostningerne forandrer sig i en sådan grad, at der er risiko for overkompensation.

Der findes tilsvarende bestemmelser i elforsyningsloven og i VE-loven for så vidt angår pristillæg eller tilskud til miljøvenlig elproduktion.

I henhold til EU's statsstøtteregler må der ikke foreligge overkompensation, og det er en forudsætning for Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse for ovenstående ordninger, at de danske myndigheder generelt følger om udviklingen i driftsøkonomien i de støtteberettigede kategorier ændres, for at sikre, at der ikke sker overkompensation. Der skal ikke foretages overkompensationsvurdering af den enkelte virksomheds driftsøkonomi, men overkompensationsvurdering på ordningsniveau.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udstede regler ved bekendtgørelse, hvorefter de pristillæg, der fremgår af § 35 g, stk. 1 og 2, nedsættes eller bortfalder, såfremt det vurderes, at de gældende pristillæg indebærer overkompensation.

Til nr. 4

§§ 35 g og 35 h vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 35 g, stk. 5, der bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 35 h, stk. 2, 3 og 4, at bestemmelsernes henvisninger til § 35 g, stk. 4, ændres til henvisninger til § 35 g, stk. 5.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at det gældende stk. 4 bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 5

§ 35 g vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af den foreslåede ændring af § 35 g, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 3, at bestemmelsens henvisning til § 35 g, stk. 4, 5 og 6, ændres til en henvisning til § 35 g, stk. 5, 6 og 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at de gældende stk. 4-6 bliver stk. 5-7, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 6

§ 35 g vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af den foreslåede ændring af § 35 g, stk. 10, der bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, at bestemmelsens henvisning til § 35 g, stk. 5 og 6, ændres til en henvisning til § 35 g, stk. 6 og 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at de gældende stk. 5 og 6 bliver stk. 6 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 7

§ 35 h vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af den foreslåede ændring af § 35 h, stk. 6, at bestemmelsens henvisning til § 35 g, stk. 5, ændres til en henvisning til § 35 g, stk. 6.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at det gældende stk. 5 bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 8

§ 35 h vedrører støtteordninger for opgraderet biogas, der leveres til naturgasforsyningsnettet og renset biogas, der leveres til bygasnet.

Det følger af den foreslåede ændring af § 35 h, stk. 7, at bestemmelsens henvisning til § 35 g, stk. 6, ændres til en henvisning til § 35 g, stk. 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 35 g foreslås indsat et nyt stk. 4, hvilket indebærer, at det gældende stk. 6 bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 9

Efter den gældende § 37 d, stk. 1, i lov om naturgasforsyning kan Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i priser for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. Bestemmelsen gælder ikke for distributions-, lager-, opstrømsrørlednings- og opstrømsanlægsvirksomhed.

Efter den gældende § 37 d, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af forretningssatsen og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 1, 1. pkt., at priser for ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Den foreslåede ændring vil medføre, at transmissionsselskaber underlægges en indtægtsrammeregulering, i stedet for at være underlagt hvile-i-sig-selv-regulering.

Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne for ydelser skal fastsættes indenfor.

Med hensyn til begrebet transmissionsselskaber svarer dette til definitionen i den gældende § 6, nr. 27, vedrørende transmissionsselskaber i lov om naturgasforsyning.

Det kan ikke udelukkes, at transmissionsselskaber kan varetage andre aktiviteter, end hvad der omfattet af gældende § 6, nr. 27, i lov om naturgasforsyning. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvorvidt omkostningerne eller indtægterne vedrørende sådanne aktiviteter vil være omfattet af den konkrete indtægtsramme.

Bestemmelsen omfatter transmissionsselskaber. Dog er det hensigten, at transmissionsforbindelser til og fra udlandet, eller infrastruktur, som i øvrigt nyder undtagelse efter den gældende § 2, stk. 4-7, i lov om naturgasforsyning ikke vil være omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering i lovforslagets § 3, nr. 11-13. Det drejer sig om transmissionsforbindelser på dansk område, som ejes eller drives af et udenlandsk transmissionsselskab, og som primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande. Dette betyder, at det kun er det helejede transmissionsselskab under Energinet, som er omfattet af bestemmelsen, hvilket betyder, at det alene er den danske transmissionsdel af Baltic Pipe-projektet, som vil være omfattet af den foreslåede nye økonomiske regulering af Energinet.

Det bemærkes i øvrigt, at selve prisfastsættelsen for enkelte ydelser fortsat vil ske efter offentliggjorte metoder, der godkendes af Forsyningstilsynet, jf. den gældende § 36 a.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for transmissionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteter og forrentning af den investerede kapital.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet årligt skal træffe afgørelse om indtægtsrammen for tranmissionsselskaber.

Indtægtsrammen vil efter bestemmelsen skulle fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift og forrentning af den investerede kapital.

De omkostninger, som vil være omfattet af bestemmelsen, er omkostninger til drift af alle de aktiviteter, som transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger der omfattes af indtægtsrammen.

Omkostninger ved en effektiv drift afgrænses på samme måde som den gældende § 37 d om indregning af nødvendige omkostninger. Det vil sige, at med omkostninger ved en effektiv drift forstås omkostninger, som transmissionsselskaber afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Omkostninger, der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale, der endnu ikke er indhentet, er omfattet af begrebet effektiv drift. De omfattede omkostninger vil fremgå af omkostningsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 2. At omkostninger omfattet af begrebet effektiv drift kan indeholde et ikke indhentet effektiviseringspotentiale, skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 4 og 5, hvor det foreslås, at effektiviseringskrav fratrækkes fra indtægtsrammen. Det identificerede effektiviseringspotentiale indhentes derfor gradvist via effektiviseringskrav.

Med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde et beløb til forrentning af den investerede kapital for de omfattede aktiviteter. Den samlede forrentningsramme vil fremgå af afgørelse om indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet vil have behov for at indhente oplysninger hos transmissionsselskaber til brug for fastsættelsen af indtægtsrammer. Transmissionsselskaber vil være forpligtede til at afgive sådanne oplysninger i medfør af gældende § 45, stk. 1. Det bemærkes videre, at afgørelsen om indtægtsrammen kan påklages efter den gældende § 51.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om udmøntning af reguleringen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, og den foreslåede § 37 e, stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2, 1. pkt., at indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Bestemmelsen vil medføre, at indtægtsrammen vil udgøre et loft over de indtægter, som transmissionsselskaber kan oppebære.

I forhold til indtægter omfatter begrebet drift af alle de aktiviteter, som transmissionsselskaber har, jf. dog § 37 d, stk. 4, nr. 1, hvor Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter der omfattes af indtægtsrammen. Det foreslås, at transmissionsselskaber underlægges en samlet indtægtsramme, hvor indtægter vedrørende opgaver i relation til systemdrift indgår som en delmængde i den samlede indtægtsramme.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2, 2. pkt., at indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Med reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de overordnede rammer for det økonomiske råderum for transmissionsselskaber i vidt omfang er kendt på forhånd og justeres i mindre grad.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om reguleringsperiodens længde, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 2, 3. pkt., at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.

Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme findes ikke i den gældende bestemmelse om økonomisk regulering af transmissionsselskaber, men er centrale dele af den foreslåede nye økonomiske regulering.

Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger, som transmissionsselskaber får dækket som en del af indtægtsrammen.

Omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger. Omkostningsrammen fastsættes ved overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering på baggrund af en omkostningsreferenceramme, der udarbejdes af Forsyningstilsynet og baseres på historiske omkostninger. Omkostningsreferencerammen fastlægger niveauet for driftsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger ved reguleringens start. Det forventes, at de driftsmæssige afskrivninger som udgangspunkt opgøres ud fra seneste tilgængelige regnskabsdata ved udarbejdelse af omkostningsreferenceramme.

Forrentningsrammen vil sikre, at transmissionsselskabet, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning. Forrentningsrammen vil bestå af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats.

Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold, der ligger uden for omkostnings- og forrentningsrammen, jf. § 37 d, stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e, stk. 2.

Det foreslås, at tillæg efter den foreslåede § 37 e, stk. 1, kan indarbejdes i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede meromkostninger. Det foreslås, at det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter stk. 1 kan medføre, at omkostningsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 2, 3. pkt., skal forhøjes. Størrelsen af et eventuelt tillæg efter ansøgning afgøres af Forsyningstilsynet og baseres på forventede meromkostninger ved markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 3, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for transmissionsselskabets regning.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen. Den eksterne bistand vil eksempelvis kunne bistå med at vurdere, om et transmissionselselskab er vedvarende ineffektivt, og derfor ikke fuldt ud kan få forhøjet sin omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode. Den eksterne bistand vil derudover eksempelvis kunne bistå med vurdering af meromkostninger i forbindelse med ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, 1. pkt., at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en generel bemyndigelse til, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Denne bemyndigelse dækker bredt, hvad der forstås ved beregning og justering af indtægtsrammen, herunder eksempelvis hvordan indtægtsrammen fastsættes, hvilke korrektioner, der kan ske, og hvordan fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen. Forsyningstilsynet vil også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand efter den foreslåede § 37 d, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i medfør af bemyndigelsen fastsætter regler om udmeldelse af indtægtsrammer. Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndigelsen sikre, at der gives et samlet overblik over økonomien for transmissionsselskaber. Det vil sige, at så meget som muligt er kendt på forhånd for transmissionsselskaber.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme udmeldes for hele reguleringsperioden eller enkeltvis før hvert reguleringsår, mens Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter reguleringsårets afslutning.

Foreløbige indtægtsrammer er indikative og derved ikke bindende for Forsyningstilsynet eller tranmissionsselskaber. Forsyningstilsynet vil meddele den foreløbige indtægtsramme til tranmissionsselskaber i en agterskrivelse, som er en foreløbig, ikke bindende afgørelse, hvori det anføres under hensyntagen til de oplysninger, som er tilgængelige på det pågældende tidspunkt, hvad Forsyningstilsynet forventer at træffe afgørelse om efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastætter regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering, herunder om håndtering af planlagte investeringer, hvis investeringsbeslutningen er truffet før reguleringens ikrafttræden. I tilfælde af at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud kan nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2023 før reguleringsperiodens start, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om overgangen til den foreslåede nye økonomiske regulering.

I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsyningstilsynet sikre, at elementer af central betydning for den nye økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i overensstemmelse med reguleringsperiodens konkrete varighed for transmissionsselskaber. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil tage hensyn til karakteristika for transmissionsselskaber.

Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år. Dog forudsættes det, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at reguleringsperiodens længde fastsættes til to år. Baggrunden for dette er, at der derved tages hensyn til den forventede udvikling i omkostningerne i forbindelse med midlertidig nedlukning af Tyrafeltet og etablering af Baltic Pipe-projektet, som finder sted samtidig med reguleringens ikrafttræden. Forsyningstilsynet vil kunne ændre reguleringsperiodens længde ved at udnytte bemyndigelsen ved en efterfølgende udmøntning, eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer eller som følge af væsentligt ændret aktivitetsniveau.

Den foreslåede § 37 d, stk. 4, 2. pkt., indeholder en ikke udtømmende liste over de forhold, som Forsyningstilsynet skal fastsætte nærmere regler om. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om andre forhold i medfør af den foreslåede § 37 d, stk. 4, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 1, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke indtægter og omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, og hvordan de vil indgå heri, om pristalsregulering og om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

I forhold til indtægter forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af de indtægter, der indgår i indtægtsrammen. Som udgangspunkt omfatter indtægter alle indtægter fra transmissionsselskabers aktiviteter.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at indtægter, som transmissionsselskaber oppebærer fra investeringer eller aktiviteter betalt af tredjepart, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, som udgangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i forhold til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler for håndtering af omkostninger og indtægter som følge af udførsel af investeringer eller aktiviteter fra tredjepart, herunder regler for indarbejdelse af omkostninger i reguleringsregnskaberne.

I forhold til omkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af, hvilke omkostninger der er omfattet af indtægtsrammen, svarende til afgrænsningen af indtægter. Omkostninger afgrænses derudover som udgangspunkt på samme vis som efter den gældende bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk.

Det bemærkes i øvrigt i forhold til transmissionsselskabers omkostninger, at transmissionsselskaber efter den gældende § 12, stk. 1, nr. 7, skal anvende markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at udføre deres hverv.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om pristalsregulering af indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber. Med andre selskaber menes andre koncernforbundne selskaber.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvad omkostningsrammen indeholder, under hvilke forudsætninger den fastsættes, hvornår der kan ske en justering af omkostningsrammen, og at justering sker ved tillæg til omkostningsrammen efter ansøgning til Forsyningstilsynet eller efter metode fastsat i bekendtgørelse.

Omkostningsrammen vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., om indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 2, 3. pkt. Dvs. at omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger og fastsættes på baggrund af en omkostningsreferenceramme.

I forhold til fastsættelse af omkostningsrammen vil Forsyningstilsynet ved udmøntningen af bemyndigelsen skulle sikre, at omkostningsrammen for transmissionsselskaber fastsættes og justeres, således at der vil være en tæt sammenhæng mellem de faktiske omkostninger og indtægter.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkostninger over en periode. Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk for de effektive driftsomkostninger.

I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i afskrivningsgrundlaget samt afskrivningsmetoden, herunder om afskrivningsperioderne ved beregning af driftsmæssige afskrivninger. I forhold til driftsmæssige afskrivninger kan visse investeringer have afskrivningsperioder, der i væsentlig grad afviger fra de standardiserede økonomiske levetider. Ligeledes kan finansiering af aktiverne, og derved de driftsmæssige afskrivninger, påvirkes af tredjepart, som det er tilfældet ved Baltic Pipe-projektet. Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes derfor, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsmæssige afskrivninger for projekter af væsentlig størrelse efter ansøgning fra transmissionsselskaber kan tilpasses til en mere korrekt vurderet afskrivningshorisont. Ved vurdering af ansøgning om tilpasning af driftsmæssige afskrivninger forventes Forsyningstilsynet at tage hensyn til nedskrivningsrisikoen som følge af konkurrencepåvirkning af tredjeparts anvendelse af samkøringslinjer, væsentlige samfundsøkonomiske forhold og opnåelse af sammenhæng mellem anvendelsesbehovet for aktivet og aktivets økonomiske levetid.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg til omkostningsrammen. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskriterium, hvilket skal forstås som en bagatelgrænse, for, hvornår der kan ansøges om tillæg. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om tillæg, og dette vil være en del af den samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for transmissionsselskaber indeholder et tillæg for forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

I forhold til meromkostninger til anlægsprojekter som er reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for transmissionsselskaber indeholder et tillæg for de forventede meromkostninger til de væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet indhenter en vurdering fra Energistyrelsen af, om projektet medfører væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, og lægger denne vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til omkostningsrammen, såfremt det er relevant.

I forhold til anlægsprojekter, som er nyinvesteringer og reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen for transmissionsselskaber som udgangspunkt indeholder et tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger. Det vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte modellen for indregning af tillæg for forventede driftsmæssige afskrivninger

Det bemærkes i øvrigt, at der vil være en sammenhæng mellem omkostninger til anlægsprojekter, som godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, og reglerne om den nye økonomiske regulering af Energinet, da det vil være en forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., at godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, meddeles. Forsyningstilsynet hører Energistyrelsen forud for afgørelse om tillæg, om projektet kræver godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

I forhold til øvrige reinvesteringsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at reinvesteringer vil indgå i omkostningsrammen med udgangspunkt i historiske omkostninger ved reguleringsperiodens start. Det forudsættes således, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at anlægsprojekter, som er reinvesteringer, ikke kan medføre tillæg til omkostningsrammen ved Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om håndtering af reinvesteringer i færdigafskrevne aktiver, der fortsat er i drift ved starten af første reguleringsperiode, hvilket vil ske ved tillæg i form af afskrivninger til omkostningsrammen. Ved Forsyningstilsynets udmøntning af bemyndigelsen skal Forsyningstilsynet bl.a. tage hensyn til effektive investeringsomkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en metode til håndtering af et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, herunder hvornår det cykliske reinvesteringsniveau betragtes som ekstraordinært. Et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau består af investeringer, som optræder med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær stigning i transmissionsselskabers reinvesteringsomkostninger. Ved vurdering af om der er et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, betragtes alle selskabets aktiver og ikke kun en delmængde af disse.

I forhold til afledte driftsomkostninger til nyinvesteringer eller reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at meromkostningerne indregnes som tillæg til omkostningsrammen i det reguleringsår, hvor den tilhørende investering idriftsættes. Meromkostninger direkte relateret til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer afholdt før idriftsættelsen vil skulle indgå som en del af de driftsmæssige afskrivninger for investeringen. Tillægget for afledte driftsomkostninger i første driftsår skal tilpasses i forhold til, hvornår investeringen er idriftsat i reguleringsåret. Samtidig skal bemyndigelsen udmøntes, således at Forsyningstilsynet skal afgøre, hvorvidt afledte driftsomkostninger baseres på faktiske eller forventede driftsomkostninger. Forsyningstilsynet kan fastsætte et væsentlighedskriterium for afledte driftsomkostninger. Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til transmissionsselskabers regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at modningsomkostningerne afholdes af transmissionsselskaber inden for indtægtsrammen. Modningsomkostninger afholdt af transmissionsselskaber aktiveres ikke, men betragtes som driftsomkostninger i indtægtsrammen. Modningsomkostninger afholdt af transmissionsselskaber indgår derved ikke i de driftsmæssige afskrivninger. Modningsomkostninger til anlægsprojekter defineres som alle omkostninger, der direkte relaterer sig til udvikling og modning af et konkret projekt samt udarbejdelse af business case, indtil der er truffet beslutning om en konkret løsning i relation til et anlægsprojektet efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, eller indtil projektet overgår til gennemførelse hos transmissionsselskabet.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionsselskaber kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til at dække visse meromkostninger som følge af eksogene faktorer, hvis meromkostningerne er væsentlige, og ikke allerede er indeholdt i omkostningsrammen og forrentningsrammen. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om meromkostninger som følge af eksogene faktorer.

Forsyningstilsynet kan beslutte, om der skal fastsættes regler om en udtømmende liste over eksogene faktorer, eller om eksogene hændelser skal behandles individuelt efter ansøgning. Meromkostninger som følge af eksogene faktorer kan eksempelvis være meromkostninger som følge af et myndighedspålæg, tekniske forskrifter, systemdrift, offentlige infrastrukturprojekter, ændrede opgaver for transmissionsselskaber, nye eller ændrede forsyningsområder, større nye gasforbrugere eller produktionsenheder, erhvervelse eller overdragelse m.v. af anlæg fra eller til tredjepart, force majeure og offshore havarier. Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutninger efter den gældende § 5 i lov om Energinet er som udgangspunkt ikke at betragte som en eksogen faktor. Det vil være Forsyningstilsynet, der træffer afgørelser om, hvorvidt der er tale om eksogene faktorer.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter et væsentlighedskriterium for, hvornår meromkostninger som følge af eksogene faktorer medfører et tillæg til indtægtsrammen. Væsentlighedskriteriet, som skal forstås som en bagatelgrænse, forventes fastsat under hensyn til transmissionsselskabers regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

Ved Forsyningstilsynets afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles tillæg til meromkostninger som følge af eksogene faktorer, forventes Forsyningstilsynet at tage stilling til, om tillæggene skal meddeles på baggrund af omkostningsækvivalenter, effektive omkostninger eller faktiske omkostninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra effektiviseringskrav. Stillingtagen kan ske generelt, for de forskellige typer af tillæg eller for de konkrete tillæg. I Forsyningstilsynets stillingtagen skal der indgå en vurdering af, hvorvidt meromkostningerne i tillæggene kan fastsættes på baggrund af standardiserede omkostninger i form af omkostningsækvivalenter.

Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger defineres som omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes, eksempelvis omkostninger til myndighedsbehandling hos Energistyrelsen efter gældende § 37 a i lov om naturgasforsyning, som Energinet ikke kan påvirke.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, herunder at de ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger overvæltes direkte til forbrugerne og ikke underlægges effektiviseringskrav. Det forudsættes herudover, at omkostninger til systemdrift vil være ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger.

Det forventes, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning fastsætter regler om, at indkøb til opgaver pålagt transmissionsselskaber i relation til eksempelvis opretholdelse af gasforsyningsstandarden efter artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938/EU af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 i videst muligt omfang skal foregå på markedsvilkår. Derfor underlægges omkostningerne ikke effektiviseringskrav og betragtes som ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger. Det er Forsyningstilsynet, der fastsætter en nærmere afgrænsning af begrebet ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger ved udmøntningen af bemyndigelsen.

I forhold til justeringer af omkostningsrammen skal justeringer gøre det muligt for transmissionsselskaber at dække omkostninger ved effektiv drift, men skal ikke være højere, end at dette sikres. Dette indebærer, at det ved udmøntningen af bemyndigelsen skal sikres, at der ikke sker dobbeltjusteringer, i det omfang der kan være et overlap mellem forskellige faktorer, der kan give anledning til en indtægtsrammeforhøjelse.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode. Det forventes, at der ved fastsættelsen tages udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige omkostninger ved driften i den foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk. Der vil dog ved beregningen skulle korrigeres for en række forhold, såsom tidsforskydning i opgørelse af omkostninger fra forrige reguleringsperiode, ændringer i aktivitetsniveau, ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at sikre et retvisende billede af omkostningsrammen fremadrettet. Eksempelvis vil et øget aktivitetsniveau, som ikke er midlertidigt, i det sidste år i den foregående reguleringsperiode skulle indregnes, således at omkostningsrammen for den fremadrettede periode reflekterer de øgede omkostninger i forbindelse med det øgede aktivitetsniveau. Der vil i den forbindelse også skulle korrigeres for driftsomkostninger, der i perioden er behandlet uden for omkostningsrammen, hvor meromkostningen dækkes af et tillæg ved siden af indtægtsrammen eller af midlertidige tillæg.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som transmissionsselskaber har modtaget, men hvor investeringen ikke er i driftssat i perioden, modregnes i indtægtsrammerne i den efterfølgende periode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige metode for modregningen.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal sikre, at tillæg til forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som transmissionsselskaber har modtaget, men hvor meromkostningerne har været væsentligt lavere end forudsat, helt eller delvist modregnes i den efterfølgende reguleringsperiode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om den endelige metode for modregningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., vurderer, om modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

Det bemærkes, at en forhøjelse eller reduktion af indtægtsrammen højst kan eksistere i to reguleringsperioder. Det skyldes, at meromkostningerne som følge af rekalibrering vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for den anden reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode, hvor forhøjelsen eller reduktionen blev foretaget. Dette er en følge af, at omkostningsrammen for en reguleringsperiode som udgangspunkt baseres på de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraordinære tilfælde, hvor Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i en reguleringsperiode har været atypisk.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt transmissionsselskaber i den foregående reguleringsperiode har haft større gennemsnitlige omkostninger end forudsat i omkostningsrammen, vil der ske en opjustering af omkostningsrammen. Dette vil ske ved en rekalibrering. Dette vil lette effektiviseringspresset, såfremt transmissionsselskaber er vedvarende ineffektive, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Ved vedvarende ineffektive forstås tilfælde, hvor transmissionsselskaber ikke har reageret på reguleringens indbyggede mekanismer til at sikre effektiviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav.

Det forventes, at Forsyningstilsynet for at tage højde for dette fastsætter regler om, at transmissionsselskaber, såfremt de findes vedvarende ineffektive, ikke fuldt ud kan få opjusteret omkostningsrammen ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om, hvorvidt transmissionsselskaber er vedvarende ineffektive i den samlede afgørelse om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt. Ved vurderingen anvendes f.eks. kriterier, hvor det konkrete omkostningsniveau og omkostningsrammer i den foregående reguleringsperiode tages i betragtning.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at såfremt transmissionsselskaber i den foregående reguleringsperiode har haft et omkostningsniveau, der er højere end indtægtsrammen, skal de dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet kan fastsætte omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, der blev pålagt transmissionsselskabet i foregående reguleringsperiode. Dette kan ske, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at omkostningsniveauet ikke skyldes eksogene faktorer, men at transmissionsselskabet har undladt at reagere på incitamenter indbygget i reguleringen til at foretage effektviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav fra den foregående reguleringsperiode.

Eksogene faktorer omfatter i forbindelse med vurderingen af vedvarende ineffektivitet også en cyklisk omkostningsprofil. En cyklisk omkostningsprofil består af investeringer, som optræder med jævne mellemrum og som udmønter sig i en væsentlig stigning i transmissionsselskabers, reinvesteringsomkostninger. Ved udmøntningen af reglerne kan der fastsættes varierende krav til dokumentation af årsagerne til overskridelse af omkostningsrammen i foregående reguleringsperiode. Omfanget af dokumentationskrav kan afhænge af, hvor meget omkostningsrammen overskrides. I dokumentationen kan der bl.a. indgå information fra transmissionsselskaber om brug af styring af aktiver, hvilket svarer til det engelske begreb asset management, eller en beskrivelse af konkrete effektiviseringsinitiativer, foretaget med henblik på at efterkomme de pålagte effektiviseringskrav.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og evt. dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 3, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering samt om konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der vil være omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentningsrammen skal udformes. Forrentningsrammen vil sikre, at transmissionsselskabet får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for forrentningen, som skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke aktiver der kan forrentes i en forrentningsramme og om forrentningssatsen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om løbende justeringer af transmissionsselskabers forrentningsgrundlag inden for en reguleringsperiode, der som udgangspunkt kan henføres til eksogene faktorer. Den løbende justering af forrentningsgrundlaget forventes således at følge samme principper som den løbende justering af omkostningsrammen. I det omfang disse justeringer, herunder ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og prisudvikling i perioden, vedrører aktiver, vil de også have betydning for forrentningsgrundlaget og dermed forrentningsrammen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 2, om fastsættelse og justering af omkostningsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigelsen fastsætter en metode til beregning af en risikojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen for transmissionsselskaber. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udvikling af metoden for opgørelse af forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen vurderer, hvorvidt forrentningsgrundlaget eksempelvis skal opdeles i historiske og fremadrettede aktiver eller aktiver med væsentligt forskellige risikoprofiler.

Det forventes, at Forsyningstilsynet, ved udviklingen af metoden, tager hensyn til økonomi og regulatoriske risiko for transmissionsselskaber. Vurderingen forventes at ske under hensyn til soliditetsgrad, investeringsrisiko og nødvendig arbejdskapital.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristoverskridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbehandles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og eventuel dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 4, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionsselskaber.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om fastsættelsen af effektiviseringskrav. Med effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægtsrammen reduceres med som følge af et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Effektiviseringskrav kan bestå af generelle og individuelle effektiviseringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes ud fra den generelle produktivitetsudvikling i samfundet eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt effektiviseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af effektiviseringspotentialerne i transmissionsselskabet.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektiviseringskrav. Dog vil omkostninger til systemdrift være undtaget effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige omkostninger.

Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og at det dermed sikres, at effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden. Forsyningstilsynet vil, uanset reguleringsperiodens længde og kadencen for fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer, have mulighed for årligt at udmelde effektiviseringskrav. Forsyningstilsynet fastsætter en metode til beregning af effektiviseringskrav for transmissionsselskaber.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionsselskaber kan opnå overskud via ekstraordinære effektiviseringsgevinster, såfremt transmissionsselskaber er mere effektive end forudsat i indtægtsrammen. Et sådant overskud kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering, jf. gældende § 13 i lov om Energinet.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den samlede afgørelse efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag som følge af effektiviseringskrav, hvor der både kan fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav.

Bestemmelsen giver alene mulighed for at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav. Det vil således ikke være muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt effektiviseringskrav kan således ikke blive lavere end nul.

Med hensyn til justeringer som følge af differencer vil bestemmelsen medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen som følge af differencer. Der vil således skulle fastsættes regler om tillæg og fradrag i indtægtsrammen som følge af afvikling af differencer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, under hvilke betingelser justeringen i indtægtsrammen sker. Såfremt betingelserne for en justering er til stede, vil den konkrete justering blive inddraget i afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 6, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse og afvikling af differencer.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvordan differencer skal håndteres i indtægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsynet og om frister derfor.

Differencer vil opstå, når transmissionsselskaber enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer.

Det bemærkes i øvrigt, at tarifferne justeres periodevist, typisk årligt, og baseres på den forventede indtægtsramme inkl. differencer fra foregående reguleringsperiode, hvilket medfører tarifændringer.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse og afvikling af differencer, der skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne, og at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ovennævnte forhold.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved differencer i transmissionsselskabers favør. Derved vil reglerne blive udformet således, at transmissionsselskaber får incitament til at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet samt tarifpåvirkning af samkøringslinjers konkurrencedygtighed over for tredjepart.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om tillæg eller fradrag som følge af afvikling af differencer, der skal indregnes, om indberetning af midlertidige prisnedsættelser til Forsyningstilsynet og om frister herfor.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en indtægtsramme justeres for fradrag som følge af opgørelse og afvikling af differencer, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, hvor Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om de opgjorte differencers afvikling.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at transmissionsselskaber forpligtes til at indberette differencer til Forsyningstilsynet. Transmissionsselskaber skal indberette det beløb til Forsyningstilsynet, som differencer forventes at reducere eller øge de tilladte indtægter med.

Det følger af den foreslåede § 37 d, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvist vil være undtaget fra stk. 1.

Efter den gældende 37 d, stk. 1, 2. pkt., gælder § 37 d ikke for distributions-, lager-, gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed.

Den foreslåede ændring af § 37 d, stk. 1, vil medføre, at transmissionsselskaber vil være underlagt en indtægtsrammeregulering. Med dette henvises til datterselskabet Energinet Gas TSO, og der er derfor ikke behov for en udtrykkelig undtagelse for en indtægtsrammeregulering for distributions- og lagervirksomhed, da denne virksomhed er organiseret i andre datterselskaber end Energinet Gas TSO.

Imidlertid kan det ikke udelukkes, at transmissionsselskaber i fremtiden vil have gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, herunder bl.a. pga. Baltic Pipe-projektet. For at sikre at sådanne aktiviteter helt eller delvist ikke bliver omfattet af indtægtsrammereguleringen, foreslås en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler derom.

Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 10

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift eller om krav om reguleringsregnskaber for transmissionsselskaber.

Det følger af den foreslåede § 37 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder.

Bestemmelsen vil medføre, at transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg i indtægtsrammen i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift. Med systemdrift menes drift af et system, som er nævnt i den gældende § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning.

Med markedsudvikling menes eksempelvis udvikling af et marked for grønne gasser, inkl. oprindelsesgarantier. Med systemudvikling menes helhedsorienteret energiplanlægning i større omfang, eksempelvis i forhold til integration af vedvarende energi og i forhold til et ændret produktions- og forbrugsmønster i energisystemet. Ved systemdriftsudvikling menes en mere kompleks drift af gassystemet, eksempelvis når Baltic Pipe-projektet idriftsættes eller ved integration af vedvarende energi. I forhold til udvikling af teknisk kompetence kan det bemærkes, at grønne gasser har markant andre egenskaber end naturgas, hvorfor der er behov for udvikling af tekniske kompetencer til eksempelvis at tilpasse design af infrastrukturen, så den kan håndtere nye grønne gasser, samt til at håndtere nye sikkerhedsstandarder mv.

Det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter § 37 e, stk. 1, kan medføre, at indtægtsrammen skal justeres.

Det følger af den foreslåede § 37 e, stk. 1, 2. pkt., at der skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Bestemmelsen vil medføre, at transmissionsselskaber vil skulle inddrage de forskellige interessenter, hvor det findes hensigtsmæssigt. Inddragelse vil kunne ske både mundtligt og skriftligt. Derved vil der være en større transparens og en tættere inddragelse af forskellige interessenter.

Det følger af den foreslåede § 37 e, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan meromkostninger som følge af ansøgningen efter stk. 1 indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, krav til ansøgningens indhold og frister samt offentliggørelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan meromkostninger omfattet af den foreslåede § 37 e vil indgå i indtægtsrammen og om frister for ansøgning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at meromkostninger som følge af projekter i ansøgningen efter den foreslåede stk. 1 indgår i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede meromkostninger, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at budgettet for meromkostningerne i forbindelse med de ansøgte aktiviteter er retvisende og aktiviteterne er lovlige og hensigtsmæssige. Ved vurdering af lovligheden og hensigtsmæssigheden skal der tages hensyn til resultatet af den forudgående offentlige høring. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for ansøgning efter den foreslåede stk. 1, som betingelse for, at ansøgningen kan tages i betragtning ved den næste afgørelse om indtægtsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at det ved ansøgning til Forsyningstilsynet efter stk. 1 skal fremgå, hvordan der er sket offentlig inddragelse, og hvilke forhold der er blevet drøftet og kommenteret på i forbindelse med den offentlige inddragelse.

Det følger af den foreslåede § 37 f, stk. 1, 1. pkt., at transmissionsselskaber omfattet af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Reguleringsregnskaber er udgangspunktet for Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammer for transmissionsselskaber. Reguleringsregnskaber er derfor nødvendige for Forsyningstilsynets tilsyn, hvorfor de skal indsendes til Forsyningstilsynet.

Det følger af den foreslåede § 37 f, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne. Baggrunden for dette er, at reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos forbrugerne, og en offentliggørelse vil derudover give øget transparens.

Det følger af den foreslåede § 37 f, stk. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om det nærmere indhold af reguleringsregnskaber, herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsinstrukser, hvordan reguleringsregnskaber skal indsendes til tilsynet, og om frister for indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om reguleringsregnskabets indhold, og at Forsyningstilsynet skal udarbejde en revisionsinstruks.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for indsendelse af reguleringsregnskaberne. Fristen vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere sættes så betids, at Forsyningstilsynet både kan nå at træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår efter den foreslåede § 37 d. Herudover skal der tages højde for, at visse regnskabstal skal kunne danne baggrund for eventuel benchmarking af transmissionsselskabers omkostninger.

Det bemærkes, at det er væsentligt, at transmissionsselskaber overholder de frister, som Forsyningstilsynet fastsætter, for at den foreslåede nye økonomiske regulering kan fungere hensigtsmæssigt. Det forudsættes derfor, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om konsekvenser af fristoverskridelse. En konsekvens kan eksempelvis være, at der ikke kan ske justeringer, hvis reguleringsregnskabet indsendes senere end fristen.

Det bemærkes i øvrigt, at uanset fastsættelsen af regler om reguleringsregnskabers indhold og indsendelse til Forsyningstilsynet, vil Forsyningstilsynet have mulighed for at anmode om yderligere oplysninger til brug for tilsynet med indtægtsrammer i medfør af den foreslåede § 40, stk. 2.

Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger, som giver et overblik over den foreslåede nye økonomiske regulering.

Til nr. 11

Efter den gældende § 40, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, skal transmissions-, distributions, LNG- og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 24, og Energinet eller dennes virksomheds helejede dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed, anmelde regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsynet efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsrammer.

Det følger af den foreslåede § 40, stk. 2, at transmissionsselskaber skal anmelde regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsynet, efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse, til brug ved fastsættelse af og tilsynet med indtægtsrammer nævnt i den foreslåede § 37 d.

Bestemmelsen vil medføre, at transmissionsselskaber skal anmelde regnskaber og andre oplysninger til Forsyningstilsynet efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de indtægtsrammer, der er nævnt i den foreslåede § 37 d. Derved vil transmissionsselskaber have en tilsvarende forpligtelse, som efter den gældende § 40, stk. 1, over for Forsyningstilsynet i relation til indtægtsrammereguleringen efter den foreslåede § 37 d.

Som følge af den foreslåede ændring af § 40, stk. 2, bliver de gældende stk. 2 og 3 til stk. 3 og 4.

Til nr. 12

Efter den gældende § 40, stk. 3, i lov om naturgasforsyning kan Forsyningstilsynet fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1 og 2.

Det følger af den foreslåede ændring af § 40, stk. 3, som bliver stk. 4, at bestemmelsen udvides, således at Forsyningstilsynet også vil kunne fastsætte regler om anmeldelser efter den foreslåede § 40, stk. 2.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 40. Med den foreslåede ændring bemyndiges Forsyningstilsynet til også at kunne fastsætte regler om anmeldelser efter den foreslåede § 40, stk. 2, vedrørende regnskaber og andre oplysninger til brug ved fastsættelse af og tilsynet med den i § 37 d nævnte indtægtsramme.

Til § 4

Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Der foreslås i de følgende bestemmelser overgangsregler for at sikre, at Energinet får mulighed for at indrette sig efter den foreslåede nye transparente proces for Energinets investeringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 8 og 9, og den foreslåede nye økonomiske regulering, jf. lovforslagets § 2, nr. 4-6, og § 3, nr. 9-12.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, at § 4, stk. 2-4, § 4 d, stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, og § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 8, 9, 17 og 18, finder anvendelse fra den 1. januar 2022.

Bestemmelsen vil medføre, at den foreslåede nye transparente proces for Energinets investeringer finder anvendelse fra den 1. januar 2022. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan og godkendelse, vil dog få virkning fra den 1. januar 2021, således at reglerne herom kan udstedes forud for, at den nye transparente proces for Energinets investeringer får virkning.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 3, at de hidtil gældende regler i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse for udbygninger efter den gældende § 4, stk. 1, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter den gældende § 4, stk. 3, inden den 1. januar 2022 har bestemt kræver godkendelse, og hvor ansøgning er indsendt inden denne dato.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 4, at de hidtil gældende regler i § 4, stk. 1-4, og §§ 4 d og 22, jf. § 4, stk. 8, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse på etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet finder de gældende bestemmelser i lovens § 4, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet. De gældende bestemmelser om udbygning af transmissionsnettene finder således også anvendelse på gasopstrømsrørledningsnet.

Efter den gældende § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet kan etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6.

Efter den gældende § 4, stk. 2, skal udbygning i henhold til stk. 1 forinden påbegyndelse være belyst i en plan, der samtidig skitserer det fremtidige behov for kapacitet. Efter den gældende § 4, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at udbygningen i henhold til stk. 1, kræver godkendelse, og der kan efter § 4, stk. 4, fastsættes vilkår for godkendelsen.

Den gældende § 4 d indeholder regler om, at Energinet skal betale omkostninger til myndighedsbehandling og vurdering af Energinets planer efter § 4, stk. 2, og godkendelser efter § 4, stk. 3, samt tilsyn hermed.

Herudover indeholder den gældende § 22 regler om klage over afgørelser efter § 4, stk. 3, og over Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2.

Baggrunden for, at det foreslås, at disse bestemmelser fortsat skal finde anvendelse for gasopstrømsrørledningsnet, er, at Energinet ikke på nuværende tidspunkt ejer og driver gasopstrømsrørledningsnet, og at Energinet alene i ganske få tilfælde forventes at eje eller drive gasopstrømsrørledningsnet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at etablering af gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående net omfattes af den nye transparente proces for Energinets investeringer efter den foreslåede § 4, stk. 2 og 3. Der er således ikke tale om et omfang, som gør, at der bør fastsættes et generelt krav om løbende udarbejdelse af langsigtede udviklingsplaner for disse.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt., at projekter og indmeldelse af projekter til EU frem til den første langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om Energinet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, er offentliggjort, kan være belyst i en anden plan end den langsigtede udviklingsplan.

Den foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt., er en overgangsbestemmelse, som skal sikre, at der kan træffes afgørelse om projekter og indmeldelse af projekter til EU, og at ikkegodkendelsespligtige anlægsprojekter kan påbegyndes, frem til den første langsigtede udviklingsplan er offentliggjort.

En anden plan end den i § 4, stk. 2 nævnte langsigtede udviklingsplan kan være en af de planer og eventuelle tillæg hertil, som Energinet udarbejder efter den gældende § 12 i systemansvarsbekendtgørelsen og efter den gældende § 7 i gastransmissionsbekendtgørelsen.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 5, 2. pkt., at § 22, stk. 2, i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende anvendelse over for planer omfattet af lovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at andre planer end den langsigtede udviklingsplan, jf. foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt. kan påklages efter den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, i lov om Energinet.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 6, at §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9-12, har virkning for indtægtsrammer fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020 samt i §§ 37 d og 40 i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, finder anvendelse til og med 2022.

Det betyder, at de gældende regler i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning om økonomisk regulering af Energinet og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf fortsat vil finde anvendelse for Energinet indtil 2023. De gældende regler vil således også finde anvendelse for Energinets regnskabsaflæggelse i 2023 for så vidt angår reguleringsåret 2022 og Forsyningstilsynets afgørelser på baggrund heraf.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 7, at regler fastsat i medfør af gældende § 71, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, og i medfør af gældende § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Bestemmelsen vil medføre, at de gældende bekendtgørelser udstedt i medfør af den gældende § 71, stk. 2, i lov om elforsyning og den gældende § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning om økonomisk regulering af Energinet fortsat vil finde anvendelse for Energinet, indtil de enten ophæves, eller erstattes af nye regler om den nye økonomiske regulering af Energinet fastsat af Forsyningstilsynet i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 71, stk. 4, § 71 a, stk. 4, eller § 71 b, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, og § 37 d, stk. 4, § 37 e, stk. 2, eller § 37 f, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 3, nr. 9 og 10.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om Energinet, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland eller kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019, EU-tidende 2019, nr. L 117, side 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L170, side 115, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, nr. L 328, side 82 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125.