Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 15. december 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Energinet, lov om
elforsyning og lov om naturgasforsyning1)
(Ændring af formålsbestemmelsen
for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer
og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)
§ 1
I lov om Energinet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, foretages
følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af
19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet,
EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles
regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af
direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side
1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/692/EU af
17. april 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L
20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU
af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5.
juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11.
december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni
2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet
og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L
158, side 125.«
2. § 2,
stk. 1, affattes således:
»Energinets formål er at eje, drive og
udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med
sammenhæng hertil og herved bidrage til udviklingen af en
klimaneutral energiforsyning. Energinet skal varetage hensyn til
forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og
lige adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin
drift.«
3. I
§ 2, stk. 2, 1. pkt., ændres
»systemansvarlig virksomhed og« til:
»systemansvarlig virksomhed,«, og », herunder
opgaven som uafhængig systemoperatør,«
udgår.
4. § 4,
stk. 2-4, affattes således:
»Stk. 2.
Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et
samlet overblik over udviklingsbehovene for transmissionsnettene
på både kort og lang sigt samt planlagte og mulige
løsninger. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af den
langsigtede udviklingsplan ske inddragelse af offentligheden.
Energinet skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan
og samtidig indsende planen til klima-, energi- og
forsyningsministeren til orientering.
Stk. 3.
Energinet skal ansøge klima-, energi- og
forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse
af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af
godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal
være belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk.
2.
Stk. 4. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan i en godkendelse efter stk. 3
fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse
af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller
sanering af anlæg.«
5. § 4,
stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente
uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af
projekter, der er ansøgt om godkendelse af eller forventes
ansøgt om godkendelse af efter stk. 3. Ministeren
fastsætter nærmere regler om indhentelse af
uafhængig ekstern bistand, herunder om, hvornår
sådan bistand kan indhentes.
Stk. 9. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere
regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og
godkendelse efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder
regler om:
1)
Forudsætninger for og indhold af den langsigtede
udviklingsplan.
2) Inddragelse
af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede
udviklingsplan.
3) Hvilke
projekter og indmeldelser af projekter til EU der kræver
godkendelse efter stk. 3.
4) Krav til
ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om
ansøgningens indsendelse og indhold.«
6. I
§ 4 a, stk. 1, ændres
»i den eksklusive økonomiske zone samt« til:
»i den eksklusive økonomiske zone,«, og efter
»væsentlige ændringer i tilsvarende
bestående net« indsættes: »og
forundersøgelser hertil«.
7. I
§ 4 a, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
Ȥ 4, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.«
8. I
§ 4 d, stk. 1, indsættes
efter nr. 2 som nyt nummer:
»3)
Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk.
8.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og
5.
9.
Efter § 4 d indsættes i kapitel
2:
Ȥ 4 e. Projekter skal
forinden afgørelse efter § 4, stk. 3, forelægges
et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kan
udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en afgørelse som
nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og
forsyningsministeren om begrundelsen herfor.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1.«
10. § 6,
stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsen sammensættes,
således at bestyrelsen samlet har de nødvendige
kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige
måde, herunder sikre, at Energinet varetager selskabets
formål.«
11. I
§ 12 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Energinet skal føre separate regnskaber for
1) aktiviteter
finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og
2) øvrige
transaktioner mellem Energinet og Energinets helejede
datterselskaber.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
12. I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 12, stk. 1« til: »§ 12,
stk. 1 og 3«.
13. Overskriften til kapitel 7 affattes
således:
»Kapitel 7
Offentlighed og
digitalisering«.
14. §
19 affattes således:
»§ 19. Årlige
ejerbeslutninger vedrørende Energinet, der er truffet i
henhold til Energinets vedtægter, skal offentliggøres
i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2.
Energinet skal offentliggøre information om væsentlige
ejerbeslutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren
vedrørende Energinet på selskabets hjemmeside.
Stk. 3.
Energinet skal på selskabets hjemmeside offentliggøre
selskabets vedtægter og årsrapport.«
15.
Efter § 19 indsættes i kapitel
7:
Ȥ 19 a. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
kommunikation om forhold, der er omfattet af denne lov, af
bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter
om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt, og at
henvendelser, meddelelser m.v., der ikke er indgivet digitalt,
afvises af den pågældende myndighed. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt
digitalt system, om, at henvendelser, meddelelser m.v., der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af den
pågældende myndighed, og om fritagelse for obligatorisk
anvendelse for visse personer og virksomheder.
Stk. 2. En
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for modtageren.«
16. I
§ 22, stk. 1, indsættes
efter »§ 4, stk. 3-5,«: »og § 4
a«.
17. I
§ 22, stk. 2, ændres
»udbygningsplan« til: »langsigtede
udviklingsplan«, og »udbygningsplanen«
ændres til: »den langsigtede udviklingsplan«.
18. I
§ 24 a, stk. 1, indsættes
før nr. 1 som nye numre:
»1)
undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk.
3,
2)
tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter
§ 4, stk. 4,«.
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 3-5.
§ 2
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i
lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj
2020, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 22 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »zone samt« til: »zone,«, og
efter »net« indsættes: »og
forundersøgelser hertil«.
2. I
§ 51 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »4,68 mio. kr.« til: »4,75 mio.
kr.«, og 2. og 3. pkt. ophæves.
3. § 51 c,
stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
4. §
71 affattes således:
Ȥ 71. Priser for
ydelser fra den, der varetager transmissi???onsvirksomhed eller
systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med
en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter
årligt indtægtsrammen for den pågældendes
aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved
en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den
investerede kapital.
Stk. 2.
Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste
beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved
indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen
fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.
Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en
omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler
fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter
regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og
§ 71 a, stk. 6.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til
brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, der
varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig
virksomheds regning.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden
af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter
herunder regler om:
1) Hvilke
indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke
omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om
indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt
indgår og bogføres i andre selskaber.
2)
Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om
frist for ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
3)
Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om
fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og
fastsættelse af forrentningssats og om frist for
ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
4)
Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager
transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.
5)
Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre
for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke
Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på
tilfredsstillende vis, og inddragelse af offentligheden i
forbindelse med fastsættelsen.
6)
Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af
indtægtsrammen, herunder
a) om fradrag i
tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige
leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav
efter nr. 4,
b) om
forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab
og
c) om
justeringer som følge af differencer efter nr. 7.
7)
Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om
driftsnøgleparametre for samkøringslinjer for den,
der varetager transmissionsvirksomhed, og om
beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og
forrentningsrammen som følge af manglende opfyldelse
heraf.«
5.
Efter § 71 indsættes:
Ȥ 71 a. Den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal forud
for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, 2. pkt.,
udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den,
der varetager systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne
sikres gennemført. Der skal ske inddragelse af
offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af
forretningsplanen.
Stk. 2. Den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende
forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, energi- og
forsyningsministeren, der påser, om der er sket
tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, og afgiver en
udtalelse om planen.
Stk. 3. Den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, kan ansøge
Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen
nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er
beskrevet i forretningsplanen.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til
brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 3
for den, der varetager systemansvarlig virksomheds regning.
Stk. 5. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere
regler om forretningsplanen, herunder om indhold, om frist for
indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende
revideret plan under reguleringsperioden og om inddragelse af
offentligheden.
Stk. 6.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af
ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om
inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke
forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i
forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter
§ 71.
§ 71 b. Den, der varetager
transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal
udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber
for den pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om
indhold, opbevaring, revision og indsendelsens form, om
indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et
bestemt digitalt system, og om frist for indsendelse og konsekvens
af fristoverskridelse.«
6. I
§ 76, stk. 1, nr. 5, ændres
»§ 69« til: »§§ 69 og
71«.
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som
ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2
i lov nr. 546 af 28. april 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 30 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »0,82 mio. kr.« til: »0,26 mio.
kr.«, »0,09 mio. kr.« ændres til:
»0,03 mio. kr.«, og 2. og
3. pkt. ophæves.
2. I
§ 35 g, stk. 1, 4. pkt., stk. 2, 7. pkt.,
stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 9 og
11, § 35 h, stk. 8, og § 35 i, 1. pkt., ændres
»stk. 4-6« til: »stk. 5-7«.
3. I
§ 35 g, stk. 1, 5. pkt.,
ændres »stk. 2-12« til: »stk.
2-13«.
4. I
§ 35 g indsættes efter stk.
3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter
forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg
fastsætte nærmere regler om, at pristillæg efter
denne bestemmelse skal nedsættes eller bortfalde.«
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.
5. I
§ 35 g, stk. 5, der bliver stk. 6,
og § 35 h, stk. 2, 3 og 4, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.
6. I
§ 35 g, stk. 7, 2. pkt., der
bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 4, 5 eller
6« til: »stk. 5, 6 eller 7«.
7. I
§ 35 g, stk. 10, der bliver stk.
11, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og
7«.
8. I
§ 35 h, stk. 6, ændres
»stk. 5« til: »stk. 6«.
9. I
§ 35 h, stk. 7, ændres
»stk. 6« til: »stk. 7«.
10. § 37
d affattes således:
Ȥ 37 d. Priser for
ydelser fra transmissionsselskaber fastsættes i
overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet
fastsætter årligt indtægtsrammen for
transmissionsselskaber med henblik på dækning af
omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning
af den investerede kapital.
Stk. 2.
Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste
beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved
indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen
fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.
Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en
omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler
fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter
regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4-6, og § 37 e,
stk. 2.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til
brug for fastsættelse af indtægtsrammen for
transmissionsselskabets regning.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden
af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter
herunder regler om:
1) Hvilke
indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke
omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om
indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt
indgår og bogføres i andre selskaber.
2)
Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om
frist for ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
3)
Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om
fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og
fastsættelse af forrentningssats og om frist for
ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
4)
Fastsættelse af effektiviseringskrav for
transmissionsselskaber.
5)
Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af
indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af
effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som
følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.
6)
Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
gasopstrømsrørledningsnetvirksomhed om
gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvis vil
være undtaget fra stk. 1.«
11.
Efter § 37 d indsættes:
Ȥ 37 e.
Transmissionsselskaber kan i forbindelse med aktiviteter relateret
til systemdrift ansøge Forsyningstilsynet om tillæg
til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling,
systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske
kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning
af gas fra vedvarende energikilder. Der skal ske inddragelse af
offentligheden forud for ansøgning til
Forsyningstilsynet.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan
meromkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1
indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, om krav til
ansøgningens indhold og frister og om
offentliggørelse.
§ 37 f. Transmissionsselskaber
omfattet af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende
årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til
Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør
reguleringsregnskaberne.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om
indhold, opbevaring, revision og indsendelsens form, om
indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et
bestemt digitalt system, og om frist for indsendelse og konsekvens
af fristoverskridelse.«
12. I
§ 40 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Transmissionsselskaber skal til Forsyningstilsynet anmelde
regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets
nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og
tilsynet med indtægtsrammer nævnt i § 37
d.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
13. I
§ 40, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk.
1-3«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. § 4, stk.
2-4, § 4 d, stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2, § 22,
stk. 2, og § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Energinet som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 8, 9, 17 og 18, finder
anvendelse fra den 1. januar 2022.
Stk. 3. De hidtil
gældende regler i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder
anvendelse for udbygning efter den gældende § 4, stk. 1,
som klima-, energi- og forsyningsministeren efter den
gældende § 4, stk. 3, inden den 1. januar 2022 har
bestemt kræver godkendelse, og hvor ansøgning er
indsendt inden denne dato.
Stk. 4. De hidtil
gældende regler i § 4, stk. 1-4, og §§ 4 d og
22, jf. § 4, stk. 8, i lov om Energinet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder
anvendelse for etablering af nye
gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige
ændringer i bestående
gasopstrømsrørledningsnet.
Stk. 5. Projekter og
indmeldelse af projekter til EU kan, frem til den første
langsigtede udviklingsplan efter § 4, stk. 2, i lov om
Energinet som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, er
offentliggjort, være belyst i en anden plan end den
langsigtede udviklingsplan. § 22, stk. 2, i lov om Energinet
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende
anvendelse over for planer omfattet af 1. pkt.
Stk. 6. §§
71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37
f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 10-13, har virkning for
indtægtsrammer fra 2023. De hidtil gældende regler i
§ 71 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, og i
§§ 37 d og 40 i lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, finder
anvendelse til og med 2022.
Stk. 7. Regler fastsat i
medfør af det gældende § 71, stk. 2, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar
2020, og i medfør af det gældende § 37 d, stk. 2,
i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af
6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af nye regler.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11.
december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af
19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet,
EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles
regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af
direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side
1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/692/EU af
17. april 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L
20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU
af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5.
juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11.
december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni
2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet
og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L
158, side 125.