Fremsat den 12. november 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Forslag

til

Lov om Den Danske Klimaskovfond

Kapitel 1

Etablering og formål m.v.

§ 1. Den Danske Klimaskovfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

Stk. 2. Den Danske Klimaskovfond har til formål at

1) fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, primært inden for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren), særligt med henblik på at opnå klimaeffekter i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger,

2) sikre dokumentation for de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, jf. nr. 1, samt

3) understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål.

§ 2. Miljøministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på 100 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden.

Stk. 2. Fonden kan markedsføre sig selv og sit formål og modtage donationer ved arv eller gave, øremærkede bidrag og medfinansiering fra kommuner og regioner m.v. samt private aktører til brug for sine aktiviteter, jf. § 1, stk. 2. Donationer, øremærkede bidrag og medfinansiering til fonden kan medgå til dækning af udgifter til fondens administration, herunder udgifter til fondens sekretariat og til dækning af udgifter forbundet med det rådgivende udvalgs mødeafholdelse, jf. §§ 12 og 13.

Stk. 3. Kommuner og regioner kan yde støtte til fonden, jf. stk. 2, samt deltage i projekter, som er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6.

Kapitel 2

Fondens dispositioner

§ 3. Fondens bestyrelse beslutter årligt de nærmere temaer og strategier inden for de i § 1, stk. 2, nævnte formål, som fonden skal virke og disponere inden for.

§ 4. Fonden kan for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2, og som tillæg til tilsvarende statslige indsatser, anvende følgende former for støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, herunder kombinationer heraf:

1) Iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.

2) Etablering af demonstrationsprojekter, projektering og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, jf. nr. 1.

3) Betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, jf. nr. 1, dækning af lodsejeres udgifter forbundet med tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., der som projektstøttevilkår skal tinglyses på deres ejendom, samt betaling til leverandører, entreprenører m.fl. for disse aktøres ydelser i de projekter, som støttes af fonden, jf. nr. 1 og 2.

4) Salg af CO2-enheder.

Stk. 2. Miljøministeren kan på forslag fra bestyrelsen fastsætte regler om andre lignende og formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner, jf. stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fondens dispositioner, herunder om evaluering af effekt af støttede projekter og om fremgangsmåde ved behov for statsstøttenotifikation af nye eller forlængede støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, jf. stk. 1, og 2.

§ 5. Tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem en eller flere årlige ansøgningsrunder, hvor lodsejere kan søge om støtte fra fonden. Fonden offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af ansøgningerne.

Stk. 2. Fonden kan på ansøgers anmodning udarbejde eller indhente en projektbeskrivelse med tilhørende tilplantnings-, drifts- og plejeplan eller tilsvarende grundlag, der redegør for, hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret, moniteret af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart, jf. § 14, stk. 1. Udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger.

Stk. 3. På ansøgers anmodning skal fonden indhente de nødvendige myndighedsafgørelser for en lovlig realisering af projektet, som søges støttet.

Stk. 4. Fonden skal som vilkår for tildeling af støtte fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af servitutter om tilplantnings-, drifts- og plejeplaner m.v., om adgang til monitering og verifikation ved uafhængig tredjepart, om at projektets CO2-enheder tilkommer fonden, om fredskovpligt ved skovrejsningsprojekter og om ny varig naturtilstand ved lavbundsprojekter.

Stk. 5. Fonden kan som vilkår for tildeling af støtte fastsætte supplerende krav om tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., blandt andet for arealets videre begrænsede anvendelse, herunder til varetagelse af visse synergieffekter i forhold til natur, biodiversitet, miljø, friluftsliv, kulturarv m.v., ud over af projektets forventede klimaeffekt.

§ 6. Projekter, som fonden ved afgørelse tildeler støtte, jf. § 5, kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommuner eller regioner m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Fonden kan midlertidigt erhverve og forvalte arealer med henblik på demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte eller lignende.

§ 7. Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til miljøministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget.

Kapitel 3

Bestyrelse

§ 8. Den Danske Klimaskovfond ledes af en bestyrelse bestående af en formand og syv andre medlemmer.

Stk. 2. Formanden og seks bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren. Et bestyrelsesmedlem udpeges af klima, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.

Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på fire år. Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges én gang.

Stk. 5. Miljøministeren kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, eller hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, eller hvis bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med fondens formål.

Stk. 6. Miljøministeren fastsætter et honorar til bestyrelsens medlemmer.

§ 9. Bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler i overensstemmelse med denne lov. Beslutninger om disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i bestyrelsen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for bogføringen, regnskabsføring og forvaltningen af fondens midler.

Stk. 3. Fondens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Fondens afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger samt regler fastsat i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet behandler klage over fondens afgørelser om aktindsigt i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 5. Fondens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 6. Årsregnskabet aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler.

§ 10. Fonden tegnes af bestyrelsesformanden.

§ 11. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. Miljøministeren skal godkende bestyrelsens fastsættelse af kriterier omfattet af § 5, stk. 1, og rammerne for fondens monitering, klimabogføring og for verifikation ved uafhængig tredjepart, jf. § 14, stk. 1.

Kapitel 4

Sekretariat

§ 12. Bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand.

Stk. 2. Sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til forvaltning, rammevilkår og lovgivning.

Kapitel 5

Rådgivende udvalg

§ 13. Miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg bestående af op til 15 medlemmer med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter.

Stk. 2. Ministeren udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg. Medlemmerne udpeges for en periode på fire år. Medlemmer af det rådgivende udvalg kan genudpeges én gang.

Stk. 3. Medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger, interesse- og erhvervsorganisationer, som varetager interesser angående klima, nettoreduktion af drivhusgasudledning, bæredygtig grøn omstilling, arealanvendelse, gartneri- og landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, drikkevand, vandmiljø, friluftsliv, forbrugerinteresser samt forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager fagligt og videnskabeligt underbygget til disse former for interessevaretagelse.

Kapitel 6

Fondens klimabogføring m.v.

§ 14. Fonden skal beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede projekter. Moniteringen af klimaeffekten skal verificeres ved en uafhængig tredjepart, som er bemyndiget hertil af fonden.

Stk. 2. Den uafhængige tredjepart, jf. stk. 1, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, for at varetage hvervet med verifikation af klimaeffekten af de støttede projekter efter loven eller regler, som er fastsat i medfør af loven. På tilsvarende måde har den uafhængige tredjepart adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for verifikationsopgaver forbundet med det støttede projekt.

Stk. 3. Støttemodtager eller lodsejer, samt de personer, der er beskæftiget med projektet, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved verifikationens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres efter begæring til den uafhængige tredjepart.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal gælde ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb efter stk. 2.

Stk. 5. Fonden skal oprette og føre et register over de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter. Registeret er grundlaget for administration af fondens solgte CO2-enheder. Registeret offentligøres på fondens hjemmeside.

Stk. 6. Fonden skal registrere og monitere art og omfang af de realiserede synergieffekter. Fonden underretter løbende Miljø- og Fødevareministeriet om de registrerede oplysninger i et af ministeriet fastlagt format.

Kapitel 7

Oplysningspligt og kontrol

§ 15. Støttemodtagere eller lodsejere skal i hele støtteperioden på anmodning af fonden afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for de modtagne støtteforanstaltninger fortsat opfyldes.

Stk. 2. Støttemodtagere eller lodsejere skal i hele støtteperioden underrette fonden, hvis betingelserne for de modtagne støtteforanstaltninger ikke længere opfyldes.

§ 16. Fonden fører kontrol med projekter efter loven.

Stk. 2. Fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, for at varetage hvervet med kontrol af de støttede projekter efter loven eller regler, som er fastsat i medfør af loven. På tilsvarende måde har fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver forbundet med det støttede projekt.

Stk. 3. Støttemodtager eller lodsejer, samt de personer, der er beskæftiget med projektet, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres efter begæring til fonden eller til den særligt bemyndigede person.

Stk. 4. Fonden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, momsafregning m.v.

Kapitel 8

Bortfald og tilbagebetaling af støtte

§ 17. Fonden kan bestemme, at en afgørelse om støtte kan tilbagekaldes, og at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, i følgende tilfælde:

1) Støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

2) Støttemodtageren eller lodsejeren, som ejer projektarealet, tilsidesætter sine pligter efter § 14, stk. 3, § 15 eller § 16, stk. 3.

3) Vilkårene for tildeling af støtte, herunder tinglyste krav m.v., ikke opfyldes.

Stk. 2. Fonden kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestemme, at støtte fra fonden helt eller delvist skal tilbagebetales. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, kan fonden tillægge beløbet renter efter forfaldsdagen med den rente, der er fastsat i § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Kapitel 9

Tilsyn med fonden

§ 18. Miljøministeren fører tilsyn med fonden.

Stk. 2. Miljøministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve tilsyn, jf. stk. 1. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Stk. 3. Bestyrelsesformanden holder ministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter.

Kapitel 10

Opløsning af fonden

§ 19. Fonden kan opløses ved lov.

Stk. 2. Ved opløsning af fonden, jf. stk. 1, overtager staten fondens formue, anvender denne inden for fondens formål og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.

Stk. 3. Ved opløsning indtræder miljøministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, i fondens sted som påtaleberettiget for tinglyste servitutter og rådighedsbegrænsninger m.v.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 20. Loven træder i kraft den 31. december 2020.

Stk. 2. Miljø- og Fødevareministeriet varetager fondens sekretariatsfunktioner, indtil bestyrelsen er udpeget, og den har antaget den fornødne sekretariatsbistand.

Stk. 3. Ved den første udnævnelse af medlemmer af bestyrelsen, jf. § 8, udpeges fire af medlemmerne for en periode på op til to år med mulighed for genudnævnelse i fire år. De øvrige fire medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på op til fire år med mulighed for genudnævnelse i fire år.

Kapitel 12

Ændring i anden lovgivning

Social - og Indenrigsministeriet

§ 21. I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018, som ændret ved § 31 i lov nr. 1518 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres "og fysisk planlægning" til: ", fysisk planlægning og klima".

2. I § 5, stk. 1, nr. 6, litra b, ændres " hertil samt" til: "hertil,".

3. I § 5, stk. 1, nr. 6, litra c, ændres "råstofplaner. " til: "råstofplaner samt".

4. I § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes som litra d:

"d) visse opgaver vedrørende klimahensyn. "

Kapitel 13

Territorial gyldighed

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgik den 2. december 2019 aftale om finansloven for 2020 og har herunder aftalt, at regeringen undersøger mulighederne for at etablere en skovfond i samarbejde mellem stat, kommuner, civilsamfundet og erhvervslivet.

Fonden skal ifølge finanslovsaftalen udgøre en legitim og troværdig modtager af frivillig finansiering til skovinitiativer og sikre, at både offentlige institutioner, erhvervsliv og civilsamfund får mulighed for at yde et bidrag til den fælles indsats for klimaet. Fondens aktiviteter kan blandt andet bestå i skovrejsning og udtagning af kulstofrig landbrugsjord. Der er på finansloven for 2020 afsat i alt 100 mio. kr. i 2020 til fondens aktiviteter.

Med lov om klima, jf. lov nr. 965 af 26. juni 2020, er der fastsat et bindende mål for Danmark om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, ligesom Danmark skal opnå at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader for øje.

Med henblik på at understøtte det danske klimamål og i overensstemmelse med den politiske finanslovsaftale ønsker regeringen derfor med dette lovforslag at etablere en ny fond, kaldet Den Danske Klimaskovfond, hvis hovedformål er at involvere offentlige myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet tæt i en fælles indsats for klimaet.

Fonden vil med lovforslaget få til opgave at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundjorder, herunder med frivillige bidrag og donationer fra f.eks. private virksomheder, fonde, borgere, offentlige myndigheder, herunder kommuner, regioner m.v. Formålet hermed er at tilvejebringe en målbar og dokumenteret drivhusgaseffekt i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, nærmere betegnet en reduceret udledning eller et øget naturligt optag af drivhusgasser i Danmark. Hensigten er at sikre betydelige klimaeffekter.

Det er samtidig regeringens holdning, at fondens aktiviteter skal bidrage til en yderligere klimaindsats. Fondens støtte må derfor ikke overlappe eller erstatte, men skal supplere tilsvarende statslige indsatser med skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder i forbindelse hermed. Klimahensynet er blot integreret i nogle få af disse statslige ordninger, der primært har andre sektorspecifikke formål og reguleringshensyn f.eks. til skovproduktion, vandmiljø, miljø og natur m.fl. Fondens støtte har efter forslaget klimaet som sit helt centrale hovedhensyn, dog altid under hensyntagen til natur og biodiversitet. Fondsbestyrelsen vil i øvrigt med forslaget i varierende grad i kombination med klimahensynet kunne varetage hensyn til synergieffekter i forhold til f.eks. miljø, natur, biodiversitet, friluftsliv, kulturarv m.m.

I overensstemmelse med sit formål får fonden efter forslaget bl.a. til opgave at inddrage erhvervslivet og civilsamfundet tæt i understøttelsen af det danske klimamål ved at gøre det muligt for virksomheder, private, kommuner, regioner m.v., at kompensere for egne udledninger af drivhusgasser ved at investere i de nettoreduktioner i drivhusgasudledningen, som opnås ved de skovrejsningsprojekter og projekter vedrørende udtagning af lavbundsarealer, som fonden støtter. Projekterne foreslås at foregå på arealer, som en lodsejer efter ansøgning frivilligt og vederlagsfrit stiller til rådighed for projektet, mod selv at modtage f.eks. en vederlagsfri skov på sit areal. Lodsejere bevarer således ejerskabet til det areal, hvor fonden foretager skovrejsning eller udtager lavbundsarealer.

Således kan alle, der ansøger eller bidrager til fonden, medvirke til at opfylde Danmarks nationale mål om 70 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med 1990 samt målet om klimaneutralitet i 2050.

Det er samtidig regeringens vurdering, at dette mål kun kan opnås, hvis fonden virker med troværdighed og åbenhed. Fonden skal derfor efter forslaget løbende og systematisk kvantitativt opgøre og monitere nettoreduktionen af drivhusgasudledningen, som er klimaeffekten forbundet med de fondsstøttede projekter. Opgørelserne skal verificeres af en uafhængig tredjepart og offentliggøres. Denne indsats skal understøtte fondens salg af CO2-enheder.

Synergieffekterne skal fonden også dels registrere og monitere art og omfang af og løbende videreformidle informationer herom til Miljø- og Fødevareministeriet, så der opnås fornøden koordination.

Med lovforslaget foreslås Den Danske Klimaskovfond oprettet som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning ledet af en uafhængig bestyrelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Der er ikke på nuværende tidspunkt i Danmark etableret en forvaltningsenhed inden for den offentlige forvaltning med det indhold og de formål, som er beskrevet ovenfor under lovforslagets punkt 1.

Der findes i dag en række statslige tilskudsordninger under Miljø- og Fødevareministeriet, hvis ydelser minder om lovforslaget til oprettelse af Den danske Klimaskovfond, herunder ordningerne vedrørende statslig og privat skovrejsning og ordningen for udtagning af lavbundsjorder under Landdistriktsprogrammet. Skovrejsning betyder almindeligvis, at et areal tilplantes med træer med henblik på at skabe en ny skov. Ved udtagning af lavbundsjorder forstås, at man på et areal med højt kulstofindhold i jorden ophører med intensiv drift, og at der gennemføres en vandstandshævning på arealet.

Desuden er etableret en multifunktionel jordfordelingsfond, ligesom der på finansloven for 2020 er afsat 200 mio. kr. årligt i perioden 2020-2029 til udtagning af landbrugsjord. Multifunktionel jordfordeling er jordfordelinger, hvor den enkelte lodsejer både afgiver og modtager arealer på en gang efter bl.a. jordfordelingslovens regler, og hvor landbrugsproduktion tænkes sammen med andre nationale interesser, som for eksempel natur, miljø, klima og landdistriktsudvikling på arealer i det åbne land i ét og samme projekt (multifunktionelle projekter).

Offentlige myndigheder, herunder kommuner og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan efter § 22, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 6. juni 2020 (landbrugsloven), erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse. Efter landbrugslovens § 23, stk. 1, kan en almen vandforsyning uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom og en bygningsløs landbrugsejendom i landzone med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan, som er vedtaget efter § 13 eller § 13a i lov om vandforsyning m.v. Kommunerne, kommunale fællesskaber og almene vandforsyningsselskaber kan således i dag efter bestemmelserne være ejere af landbrugspligtige arealer.

Hvis spørgsmålet om en kommunes adgang til at varetage en opgave ikke udtømmende fremgår af den skrevne lovgivning, kan der være hjemmel til opgavevaretagelsen i almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Efter disse regler kan kommuner i et vist omfang varetage miljøhensyn, herunder klimahensyn. Det er dog ikke afklaret i praksis, i hvilket omfang kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan varetage klimahensyn. Det bemærkes i den forbindelse videre, at udgangspunktet efter kommunalfuldmagtsregler er, at kommuner ikke uden lovhjemmel kan varetage eller yde støtte til erhvervsvirksomhed eller yde tilskud til enkeltpersoner. Hertil kommer, at kommuner som udgangspunkt skal varetage opgaver i overensstemmelse med det såkaldte lokalitetsprincip. Det indebærer bl.a., at det ikke er en kommunal opgave at varetage eller støtte landsdækkende opgaver. Det vil således kræve hjemmel i den skrevne lovgivning, hvis kommuner i forbindelse med varetagelse af klimahensyn skal kunne varetage eller yde støtte til erhvervsvirksomhed eller yde tilskud til enkeltpersoner samt yde støtte til landsdækkende initiativer.

Det antages videre, at kommuner efter kommunalfuldmagtsregler kan støtte en forening, fond eller lignende, som varetager kommunale opgaver. Hvis der tillige varetages ikke-kommunale opgaver, kan kommunen kun yde støtte i det omfang, det er muligt at øremærke støtten til den lovlige kommunale opgave. Det vil derfor kræve hjemmel i den skrevne lovgivning, hvis en kommune skal kunne yde støtte i form af generelle tilskud eller yde projektstøtte m.v. til eksempelvist en fond (juridisk person), som ud over kommunale opgaver tillige varetager ikke-kommunale opgaver, så som landsdækkende opgaver, erhvervsaktiviteter, og som efter sit formål for eksempel støtter enkeltpersoner, med henblik på varetagelse af klimaformål.

Det er en forudsætning for regionernes opgavevaretagelse, at opgavevaretagelsen er hjemlet i sektorlovgivningen. Derudover skal opgaveområdet være beskrevet i regionslovens § 5, stk. 1. Det følger således af bestemmelsen i regionslovens § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, at de opgaver, en region skal kunne varetage, skal være hjemlet i og positivt afgrænset i den i regionslovens § 5, stk. 1, nævnte sektorlovgivning. Det forhold, at regioner er offentlige myndigheder, der modtager offentlige bevillinger, og som varetager opgaver i henhold til lovgivningen, indebærer dog, at regionerne vil have mulighed for i overensstemmelse med lovgivningen på området at foretage dispositioner, der er nødvendige eller hensigtsmæssige for at varetage de pågældende opgaver. Det kaldes for regionernes "myndighedsfuldmagt". Som eksempler på opgaver, som regioner kan varetage i medfør af myndighedsfuldmagten, kan nævnes produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug og salg af overkapacitet, køb og salg af fast ejendom m.v. Regioner har ikke i kraft af de såkaldte myndighedsfuldmagtsregler hjemmel til at varetage klimahensyn.

2.2. Etablering af og formål med Den Danske Klimaskovfond

2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de opgaver, der i overensstemmelse med den politiske aftale skal varetages, bedst kan løses i regi af en fond for derved at understøtte troværdigheden og åbenheden ved fondens virke og aktivere privat kapital.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at fondens opgave bedst kan løses ved etablering og administration af en særlig støtteordning, hvorefter lodsejere på baggrund af en ansøgning kan komme i betragtning til et skov- eller lavbundsprojekt vederlagsfrit på egne arealer.

Fonden bør selv både forberede og eksekvere sine projekter. Hertil hører, at fonden bør forholde sig til behov for validering, hvorved forstås den indledende klimaeffektevaluering af et projekt inden projektets igangsættelse.

Endvidere bør fonden skulle dokumentere og løbende monitere sine projekter for at understøtte projekternes klimaeffekt i form af nettoreduktioner i udledningen af drivhusgasser. Ved monitering forstås fondens overvågning af projekternes fremgang ved at kvantificere og dokumentere klimaeffekten samt sikringen af, at projektet fortsat lever op til fondens krav. Ved klimaeffekten forstås, den nettoreduktion /-optag af drivhusgasudledning som følger af et afgrænset projekt, opgjort i tons CO2-ækvivalenter. CO2-ækvivalenter kaldes også kuldioxid-ækvivalenter og er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2 der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent (forkortes CO2e).

Det vurderes endvidere, at også eventuelle synergieffekter ved fondens projekter, herunder biodiversitetsfremme, forbedringer af vandmiljøet, friluftsliv, drikkevandsbeskyttelse, kulturarv samt kvælstofeffekter m.v., så vidt muligt bør kvantificeres og kontrolleres. Dermed kan fonden via sine aktiviteter medvirke til at vende tabet af for eksempel biodiversitet, det vil sige variationen i den levende natur, til en fremgang. Det vurderes hertil også, at fondens aktivitet ikke bør medføre negative konsekvenser for biodiversiteten, kulturarv m.v. på de arealer, som fonden får mulighed for at arbejde med.

Med henblik på de frivillige investeringer i klimakompensation i form af et bidrag til de danske klimamålsætninger og salg af CO2-enheder, hvor en CO2-enhed defineres som 1 ton optag eller reduceret udledning af CO2- ækvivalenter, som opnås ved projekterne, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet det væsentligt, at projekternes klimaeffekter bør verificeres af en uafhængig tredjepart, af hensyn til at sikre høj grad af troværdighed og åbenhed omkring klimaeffekterne.

Det bemærkes endvidere, at klimakompensation vil ske via donationer, bidrag og medfinansiering til fonden. Dermed bidrages til de danske klimaopgørelser og således også til realiseringen af de danske klimamålsætninger. Der vil ikke nødvendigvis være tale om kompensation på den måde, nogle internationale aktører definerer begrebet.

Det vurderes således, at den kombinerede opgave, som også forudsætter udvikling af fondens kriterier for og krav til projekterne, forskellige måder for kulstofbinding og en særlig metodologi til fondens klimabogføring m.v., grundet opgavens kompleksitet, vil forudsætte en særlig statslig organisering. Fonden bør bl.a. løbende søge at koordinere sine arealaktiviteter med andre aktører vedrørende skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder som f.eks. staten, kommuner og andre fonde, herunder Den Danske Naturfond.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer derfor også, at etableringen af en ny fond bør ske som en særlig uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning uden instruktionsbeføjelser for staten. En sådan placering af opgavevaretagelsen vil sikre en tilstrækkelig armslængde og manøvrefrihed set i forhold til de opgaver og dispositioner, som fonden forudsættes at skulle løfte virksomheds- og borgernært.

For at sikre at kommuner og regioner m.v. i Danmark har mulighed for at yde støtte til fonden samt deltage i fondens projekter m.v. foreslås det endvidere, at der tilvejebringes den fornødne hjemmel hertil i nærværende lovforslag.

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.2.2.1. Etablering

Det foreslås at etablere Den Danske Klimaskovfond som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning. Det følger af etableringen som en uafhængig forvaltningsenhed, at fonden i retlig forstand bliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivningen, kan optræde som en sådan.

Fonden vil i kraft af sin status som statslig forvaltningsenhed bl.a. være omfattet af alle de almindelige tværgående offentligretlige regler og principper herunder navnlig forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, ombudsmandsloven, databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen, udbuds- og konkurrenceregler, statsstøtteregler, rigsrevisorloven, retssikkerhedsloven m.v.

Fonden er ikke en fond i fondslovgivningens forstand, idet den foreslås etableret ved lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2.2.2. Fondens virke

Det foreslås, at Den Danske Klimaskovfond får til formål at fremme og finansiere skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder, primært inden for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren), særligt med henblik på at opnå nettoreduktioner af drivhusgasser, at sikre et dokumenteret bidrag til reduktioner i nettoudledningen af CO2-ækvivalenter (CO2e) i Danmark, samt for herved at understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål.

Ved LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry) forstås udledninger og optag af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, jf. FN's klimapanels (IPCC) definition. Nettoudledninger og -optag fra LULUCF-sektoren indberettes som del af den årlige nationale drivhusgasopgørelse til EU og FN, og indgår i Danmarks målsætning om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 i forhold til niveauet i 1990, jf. § 1 i lov om klima, lov nr. 965 af 26. juni 2020.

Fonden forudsættes med forslaget at inddrage et generelt hensyn til natur og biodiversitet. Fonden forventes bl.a. i særlig grad i forbindelse med skovrejsning, at skulle sikre hensyn til mulig kulturarv på de arealer, der arbejdes med.

Endvidere foreslås, at fonden efter omstændighederne i sine projekter i øvrigt skal kunne varetage hensyn til potentielle synergieffekter, som f.eks. natur, biodiversitet, friluftsliv, kulturarv, forbedring af vandmiljøet, beskyttelse af drikkevand, miljø, ønsker til geografisk placering, klimatilpasning, udvidet offentlig adgang, synergieffekter, der er relevante i forhold til opnåelsen af andre nationale, internationale og EU målsætninger navnlig på kvælstof, ammoniak m.fl.

Fonden foreslås således oprettet med henblik på varetagelse af et treleddet klimaformål, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Om de dispositionsmuligheder i form af støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, som fonden foreslås at få til rådighed for at kunne opfylde sit formål, henvises til forslagets §§ 3-7, samt til bemærkningerne hertil og til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

2.2.2.3. Statens indskud i Den Danske Klimaskovfond i forbindelse med etableringen

Det foreslås, at miljøministeren med etableringen af fonden indskyder de 100 mio. kr., der er afsat til formålet ved finanslovsaftalen 2020.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Der henvises herudover til lovforslagets pkt. 3 om lovforslagets økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

2.3. Fondens dispositioner

2.3.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at bestyrelsen for fonden en gang årligt bør beslutte de nærmere temaer og strategier, som fonden skal virke og disponere indenfor for at realisere sit treleddede formål, som dette er beskrevet under lovforslagets pkt. 2.2.

Det vurderes videre, at fondens bestyrelse, hvilket er sædvanligt for lignende kollektive organer, bør kunne træffe beslutninger om disponering af fondens midler, herunder kanalisering af medfinansiering fra investorer til konkrete projekter, ved simpelt flertal og at formandens stemme bør være den afgørende stemme i situationer med stemmelighed. I øvrigt bør bestyrelsen i sin forretningsorden skulle fastlægge nogle nærmere og supplerende regler for bestyrelsen arbejde, herunder regler om beslutningstagning m.v.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at fonden bør have en fleksibel ramme for at kunne disponere fondsmidler til sine aktiviteter for bedst at kunne opnå og fremme sit formål. Under henvisning til det foreslåede formål med fonden, som sætter rammen for fondens dispositioner, bør det primære tildelingskriterie være omkostningseffektivitet og klimaeffekterne. Det bemærkes, at der ved omkostningseffektivitet i dette forslag menes, at de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger set i forhold til omkostninger er gunstige. Der må desuden fra bestyrelsens side kunne tages hensyn til synergieffekter til bl.a. miljø og natur, samt til eventuelle ønsker fra investor og lodsejer til f.eks. geografisk placering.

De nærmere kriterier for udvælgelse og tildeling af støtte bør fastsættes af fondens bestyrelse i forretningsordenen og efter godkendelse af miljøministeren.

Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt, at fonden skal arbejde med projekter, der udvikles konkret og borgernært på baggrund af ansøgningsrunder, hvor fonden på baggrund af en ansøgning fra en lodsejer kan beslutte at fremme en ansøgning, der lever op til fondens kriterier, og yde støtte i form af planlægning og levering af et konkret tilpasset skovrejsningsprojekt eller et lavbundsprojekt på lodsejerens (ansøgerens) areal. Lodsejere bør således i ansøgningerne tilkendegive, at de ønsker at stille deres arealer til rådighed.

Fonden vil på baggrund af relevant arealinformation, f.eks. arealstørrelse, landbrugsmæssig værdi, tørveindhold og muligheder for synergieffekter, skulle udvælge de i klimamæssig henseende mest omkostningseffektive projektmuligheder og på den baggrund tilbyde at finansiere konkret skovrejsning og udtagning på lodsejerens jord uden omkostninger for lodsejer. Den konkrete udformning af projekter bør ske på baggrund af en vurdering af projektets effekter og konsekvenser for det omgivende miljø.

Værktøjerne for fonden bør efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering være så fleksible, at fonden f.eks. i forbindelse med det samme skovrejsningsprojekt kan gøre brug af flere støtte- eller finansieringsformer. F.eks. som et egentligt kontant tilskud suppleret med naturalieydelser, såfremt bestyrelsen vurderer dette er konkret mest hensigtsmæssigt og forretningsmæssigt forsvarligt. Ved begge typer projektaktiviteter - skovrejsnings- og lavbundsudtagningsprojekter - vurderes det, at der som udgangspunkt kan opretholdes modtagelse af grundbetaling til projektarealerne på samme vilkår som i dag. Det vil sige, at hvis projektet medvirker til gennemførsel af vandramme- og Natura 2000-direktiverne, kan grundbetaling som udgangspunkt opretholdes. Eventuel værditilvækst på arealerne vil kunne kalkuleres af fonden og bør efter omstændighederne også skulle indgå i fondens beslutningsgrundlag med henblik på hensigtsmæssighed ved projektvalg m.v. Dette vurderes at kunne få betydning i forhold til panthaverne på en lodsejers ejendom, og i forhold til om der indgår et relevant hensyn til modtageres ændrede beskatningsforhold ved projektdeltagelsen over en periode.

Fonden bør ikke være forpligtet til at afkræve vederlag eller i øvrigt modydelser for at støtte eller give tilsagn om finansiering af en indsats. Medfinansiering fra den modtagende lodsejers side vurderes omvendt at være en mulighed som et udtryk for, at lodsejer derved også kan støtte fondens formål og målet om en varig nettoreduktion af drivhusgasser.

Det vurderes således hensigtsmæssigt, at fonden bl.a. bør kunne udvikle nogle produktpakker, som afspejler forskellige projekttyper, hvor nogle projekter har større klimaeffekter, mens andre produktpakker fokuserer på både klimaeffekter og forskellige synergieffekter. I den forbindelse vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at demonstrationsprojekter også bør være en dispositionsmulighed for fonden. Herved forstås de første projekter, som fonden gennemfører, for herved at kunne vise skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder frem for interesserede donorer og lodsejere. Den samlede projektstøttepakke fra fonden bør fremgå af bestyrelsens afgørelse i forhold til den ansøgende lodsejer.

Inden for denne støttemodel vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det er formålstjenligt, at fonden skal kunne anvende følgende former for støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, som også bør kunne kombineres: Iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord, og etablering af demonstrationsprojekter, projektering, og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand til projekterne.

Herudover vurderes, at fonden bør kunne udbetale engangskompensation for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, og den bør også kunne dække udgifter forbundet med tinglysning af de nærmere projektvilkår, som det vurdereres bør etableres som byrde og rådighedsindskrænkning m.v. på projektarealet, således at varigheden af projekterne derved sikres. Det er hertil ministeriets vurdering, at det bør være en forudsætning, at fonden stiller nogle nærmere vedvarende krav og vilkår for støtten til initiativet, som lodsejer skal overholde.

Det bør således efter det foreslåede formål med fonden være en grundforudsætning, at støtten fra fonden til projektet leverer et vist minimumsoptag af CO2-ækvivalenter (klimaeffekt). Noget som f.eks. vil skulle indgå i tilrettelæggelsen af den konkrete tilplantnings-, drifts- og plejeplan m.v. for et givet skovrejsningsprojekt, som lodsejer skal overholde. For lavbundsprojekter vil der med fordel kunne fastsættes og tinglyses vilkår, som det i dag sker i forbindelse med vådområder og lavbundsprojekter, hvor en lang række aktiviteter fremover forbydes på arealerne (intensivt landbrug, gødskning, sprøjtning), mens ekstensive aktiviteter som f.eks. græsning og høslæt forsat kan foregå.

Endvidere skal der være tale om, at støtten ikke overlapper med eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud eller anden form for statslig støtte. Der vil heller ikke kunne ydes støtte til aktiviteter, der er pligt til at foretage efter anden lovgivning (f.eks. skovloven) eller efter tinglyste servitutter, f.eks. fredning, skovlovsaftale eller hvis arealet omfattes af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at fondens afgørelsesvilkår, de tinglyste byrder på støttemodtagernes ejendom (arealerne) og deres eventuelle drift eller begrænsede anvendelsesmulighed bør kunne kontrolleres, at klimaeffekten bør dokumenteres, moniteres og opgøres af fonden, og at moniteringen bør verificeres af en uafhængig tredjepart.

Det er samlet set vurderingen, at en omfattende og individuel konkret sagsbehandling og skønsmæssige støtteafgørelser fra fonden, som bør kunne træffes ud fra et sæt af varierende saglige kriterier og ud fra hensigtsmæssighed i tæt dialog med de berørte lodsejere, investorer m.fl., er nødvendig for, at fondens skal kunne løse sin opgave og realisere det foreslåede formål bedst.

Det vurderes hertil hensigtsmæssigt, at give miljøministeren mulighed for administrativt at fastsætte regler om yderligere dispositionsmuligheder for fonden. Dels sådanne regler, som bestyrelsen udtrykkeligt anbefaler, og dels regler om bl.a. evaluering af effekt af de støttede projekter, om fremgangsmåde ved behov for statsstøttenotifikation m.m.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at fondens projekter bør kunne etableres på privatejede arealer, på arealer ejet af kommuner eller regioner m.v., men derimod ikke på statsligt ejede arealer, da der ikke må kunne opstå mistanke om, at statslige aktiviteter, som ellers ville have fundet sted, erstattes med aktiviteter under fonden.

Fonden selv bør dog midlertidigt, dvs. kun i en begrænset årrække, kunne eje arealer, f.eks. som et led i en jordfordeling eller et mageskifte eller lignende. Ved en jordfordeling forstås en ændring af ejerforhold på flere arealer ved en samtidig proces mellem flere lodsejere uden udarbejdelse af skøder. De enkelte lodsejere modtager og afgiver dermed arealer på én gang for at frigøre et areal til f.eks. udtagning og vandstandshævning. Ved mageskifte forstås at to ejere bytter arealer. Det vurderes således, at fonden ikke mere permanent bør kunne eje arealer, da dette vurderes at være for omkostningstungt og forudsætter opbygningen af en driftsorganisation med særlige kompetencer. Andre offentlige institutioner som f.eks. Naturstyrelsen varetager således i dag omfattende arealforvaltning. Den Danske Naturfond varetager også arealforvaltning, og det vurderes derfor, at det er mest hensigtsmæssigt, at Den Danske Klimaskovfond ikke også skal kunne eje og forvalte arealer, hverken som investering eller som en integreret del af sit virke.

Det vurderes, at fonden bør afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til miljøministeren, som oversender redegørelsen til Folketinget.

2.3.2 Den forslåede ordning

2.3.2.1. Fondens dispositioner

De nærmere temaer og strategien inden for det foreslåede formål, som fonden skal virke og disponere inden for, skal efter forslaget besluttes årligt af fondens bestyrelse. Det er endvidere hensigten med lovforslaget, at fonden skal kunne varetage sine formål gennem en palet af forskellige støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, som skal kunne kombineres.

Med støtteforanstaltning menes den støtte fonden yder til ansøgere (lodsejere). Med forretningsdispositioner menes der kommerciel kontrahering. F.eks. at fonden indgår en aftale med en entreprenør om at levere en bestemt ydelse, aftaleindgåelse med en uafhængig tredjepart om verifikationsopgaver, eller at fonden forestår salg af sine CO2-enheder.

Det er efter forslaget til § 4 et grundkrav til fonden, at dispositionerne ikke overlapper, men er et tillæg til tilsvarende statslige indsatser. Støtten skal være additionel. Det vil sige den ikke overlapper med eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud eller anden form for statslig støtte. Der vil heller ikke kunne ydes støtte til aktiviteter, der er pligt til at foretage efter anden lovgivning (f.eks. skovloven) eller efter tinglyste servitutter, f.eks. fredning, skovlovsaftale eller hvis arealet omfattes af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Der henvises til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

For at sikre, at fondens støtte udgør et tillæg til andre offentlige arealindsatser, og dermed at støtten har fornøden additionalitet, skal fonden også efter forslaget bl.a. løbende have fokus på den opsøgende koordination og indberetning i forhold til andre statslige arealindsatser, navnlig de statslige arealindsatser under Miljø- og Fødevareministeriets ressort, som fonden skal indberette løbende til i forhold til realiserede synergieffekter.

Fonden skal i øvrigt efter forslaget kunne indhente de oplysninger hos andre myndigheder, som er nødvendige for, at fonden i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang kan kontrollere lovens overholdelse, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, momsafregning m.v.

Der henvises til lovforslagets § 14, stk. 6, og § 16, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at fonden f.eks. skal kunne iværksætte, deltage og finansiere skovrejsningsprojekter med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder samt kombinationer heraf.

Ved skovrejsning med etablering af skovbryn forstås, at et landsareal tilplantes med træer med henblik på at skabe en ny skov, og at der i den forbindelse etableres en særlig tilplantningszone i områdets ydre kant med særlige skovbrynsarter, både træer og buske, der medvirker til skovens stabilitet og værdifuld biodiversitet i overgangszonen mellem skoven og det åbne land. Den nye skov vil være omfattet af skovlovens regler. Fredskovspligt vil fremgå af tinglysning på matriklerne.

Ved udtagning af lavbundsjorder forstås, at man, typisk på et landbrugsareal med højt kulstofindhold i jorden, ophører med intensiv drift, og at der gennemføres en vandstandshævning på arealet ved f.eks. at afbryde dræn og tilstoppe grøfter i området. Der vil være forbud mod efterfølgende jordbearbejdning, sprøjtning og gødning på arealerne, hvilket tinglyses på matriklerne. Arealet vil dermed overgå til en lysåben naturtilstand. Lysåben natur er betegnelsen for eng, hede, mose, overdrev, strandeng og klitter.

Endvidere foreslås det, at fonden bl.a. skal kunne etablere demonstrationsprojekter, at den skal kunne forestå projektering af i klimamæssig henseende omkostningseffektive skov- og lavbundsprojekter og kombinationer heraf, f.eks. på et mix af arealtyper, og stå for facilitering af og bistå ved samarbejder mellem en eventuel investor, som bidrager, og den lodsejer, som ansøger om fondens støtte.

Projektering indebærer tilvejebringelse af tilplantnings-, drifts- og plejeplaner for de projekter, fonden vælger at fremme.

Ved demonstrationsprojekter forstås de første projekter som fonden gennemfører for at kunne vise skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder, som fonden arbejder med, frem for interesserede donorer og lodsejere. Projekterne vil med forslaget følge fondens almindelige produkttyper, men for at fremme besøg på arealerne, kan fonden midlertidigt efter forslaget til lovens § 6, stk. 2, kunne erhverve arealer til etableringen og bevare ejerskabet til disse i en begrænset årrække, så længe demonstrationsprojekter vurderes nødvendige for fondens videre arbejde. Det forudsættes, at fonden på sigt vil afhænde arealerne til andre for dermed at genanvende den anbragte kapital i nye projekter.

Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Ved fondens facilitering og bistand til samarbejder mellem investorer og lodsejere forstås bl.a., at fonden efter forslaget skal kunne bringe lodsejere og investorer i indbyrdes dialog samt vejlede disse om fondens formål, produkter, støttemuligheder, ansøgningsprocedurer m.m.

Det foreslås herudover, at fonden skal kunne foretage betalinger, herunder betaling til engangskompensation til lodsejer for tabt indtægt i forbindelse med udtagning af lavbundsjord, betaling af udgifter forbundet med tinglysning af byrder m.v. på lodsejerens ejendom samt betaling til leverandører og entreprenører m.fl. for ydelser, som disse aktører på markedsvilkår skal kunne rekvireres til at levere, som led i fondens skov- og lavbundsprojekter.

Det bemærkes hertil, at det kan blive nødvendigt, at fonden skal kunne yde arealkompensation for tabt jordværdi til lodsejere, primært i tilfælde af udtagning af lavbundsjorder. Kompensation for tabt indtægt for lodsejerne vil efter lovforslaget skulle følge de tilskudsniveauer, der kendes fra tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter.

Som en særlig forretningsdisposition er det hensigten med lovforslaget, at fonden på markedsvilkår skal kunne sælge CO2-enheder, jf. bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 1, nr. 4.

Det bemærkes hertil, at det samtidig i lovforslagets § 14, stk. 1, foreslås, at fonden skal beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede projekter, og at moniteringen skal verificeres ved en uafhængig tredjepart, som fonden bemyndiger dertil. I forslagets § 14, stk. 5, foreslås, at fonden skal oprette og føre et register over de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter, samt at registeret skal danne grundlag for fondens administration af solgte CO2-enheder. Med forslaget til § 14, stk. 6, foreslås det endvidere, at art og omfang af de synergieffekter, som måtte tilstræbes realiseret og tinglyst i kraft af fondens afgørelser om støtte, jf. forslagets § 5, stk. 5, dels registreres og også videreformidles til Miljø- og Fødevareministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 5, og § 14 og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten med lovforslagets § 4, stk. 2, at fondens bestyrelse skal kunne stille forslag til miljøministeren om, at ministeren skal kunne fastsætte regler om andre lignende formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner. Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelse, hvorefter miljøministeren ved bekendtgørelse kan tillade fonden nogle yderligere dispositionsmuligheder eller forretningsdispositioner, som bestyrelsen finder er formålstjenlige. Eksempelvis kan støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner inden for projekter vedrørende urørt skov, eller kombinationer i skovrejsningsprojekter vedrørende ændret anvendelse af eksisterende skov på et senere tidspunkt overvejes indført, forudsat at de har en tilstrækkelig god klimaeffekt og således kan anses for formålstjenlige, jf. lovforslagets § 1, stk. 2. Baggrunden for den foreslåede bemyndigelse til miljøministeren er således et ønske om en relevant fremtidssikring af fondens virkemidler.

Med forslaget til bemyndigelsen i § 4, stk. 3, er det endvidere hensigten, at miljøministeren af egen drift skal kunne fastsætte nærmere regler om fondens dispositioner, herunder regler om effektevaluering af de støttede projekter og om fremgangsmåde ved statsstøttenotifikation af nye eller forlængede støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner.

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at projekter, som fonden ved afgørelse skal kunne tildele støtte, skal kunne etableres på privatejet areal samt arealer, der ejes af kommuner, eller regioner m.v., jf. lovforslaget til § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 2, stk. 3, og § 21, og at fonden ikke selv vedvarende skal eje eller drive arealer, da dette vurderes omkostningstungt og forudsætter opbygning af en driftsorganisation med særlige kompetencer.

Det foreslås samtidig, at et midlertidigt (dvs. kun i en begrænset årrække) jordejerskab og driftsansvar skal være muligt, f.eks. hvis et lavbundsprojekt kræver en jordfordeling eller et mageskifte. Jordfordeling kan vise sig nødvendig i nogle tilfælde, hvor man ikke umiddelbart kan finde de nødvendige lodsejere, som ønsker at lægge jord til eksempelvis lavbundsprojekter med større vådområder eller til mere samlet skovrejsning, noget donorer eller investorer eventuelt kan have ønsker om. Ved en jordfordeling forstås en ændring af ejerforhold på flere arealer ved en samtidig proces mellem flere lodsejere uden udarbejdelse af skøder. Jordfordeling sker efter reglerne i lov om jordfordeling. De enkelte lodsejere modtager og afgiver dermed arealer på én gang for f.eks. at frigøre et areal til udtagning og vandstandshævning. Ved mageskifte forstås at to ejere bytter arealer.

Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3.2.2. Ansøgninger om støtte til projekter og indsatser

Det foreslås i § 5, stk. 1, at tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor en lodsejer kan søge om støtte fra fonden. Det foreslås endvidere, at fonden samtidig med ansøgningsrunden skal offentliggøre information om fondens udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af ansøgningerne.

Lodsejere er fysiske personer eller juridisk personer, som ejer et jordlod, herunder f.eks. fonde, selskaber, virksomheder m.fl. og kommuner, regioner m.v., jf. forslaget til § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, og forslaget til § 2, stk. 2 og 3, og § 21 og bemærkningerne hertil.

Det forudsættes i den forbindelse, at f.eks. almene vandværker, kommunale fællesskaber, kommunalt eller regionalt ejede selskaber, forsyningsselskaber og lignende juridiske personer, der ejer arealer, dels vil kunne søge støtte under fonden som lodsejer, og dels vil kunne deltage og medfinansiere et projekt under fonden i det omfang dette i øvrigt måtte være i overensstemmelse med de særlige regler og vedtægter m.v., der regulerer den enkelte juridiske persons forhold.

Fonden fastsætter i overensstemmelse med forslaget selvstændigt sine ansøgningsrunder ud fra de nærmere temaer og strategier, som fonden skal virke og disponere inden for, jf. forslaget til § 3, og fonden vil endvidere skulle offentliggøre både ansøgningsrunderne og de kriterier, fonden skal benytte til sin vurdering af ansøgningerne, f.eks. over sin hjemmeside eller ved almindelig annoncering.

Fonden skal efter forslaget vurdere ansøgningerne efter kriterier, der fastsættes af bestyrelsen i fondens forretningsorden, jf. hertil forslaget til § 11, hvorefter det er hensigten, at bestyrelsen bl.a. i forretningsordenen fastsætter kriterier for fondens afgørelser, samt rammen for fondens monitering, klimabogføring og for verifikation ved en uafhængig tredjepart efter miljøministerens godkendelse.

Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at fonden på ansøgers anmodning kan udarbejde eller indhente en projektbeskrivelse med tilhørende tilplantnings-, drifts- og plejeplan eller tilsvarende grundlag, der redegør for, hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges moniteret af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart, jf. lovforslagets § 14, stk. 1.

Reglen forudsætter, at fonden har foretaget en indledende vurdering og prioritering af de indkomne ansøgninger i forbindelse med ansøgningsrunden på baggrund af fondens kriterier og tema, jf. forslaget til § 3 og § 11, og at projektet på arealet i øvrigt umiddelbart findes at kunne fremmes. Fonden kan således afslå at udarbejde eller indhente projektbeskrivelser, når der er sagligt belæg herfor.

For lavbundsprojekter skal der foretages en hydrologisk vurdering som led i projekteringen. En hydrologisk vurdering er en undersøgelse af en række forhold relateret til de specifikke vandforhold på projektstedet før og efter et projekt. For skovrejsningsprojekter skal projektbeskrivelsen indeholde en angivelse af i hvilket omfang, der anvendes dybdegående jordbearbejdning i projektet. Ved dybdegående jordbearbejdning forstås jordbearbejdning, der er dybere end landbrugets eksisterende pløjelag, f.eks. dybdepløjning, boringer, gravning eller grubning. Grubning er løsning af jorden ned til en dybde af 60-100 cm med stålkrog.

Udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger. Det bemærkes, at lodsejer efter forslaget forbliver ejer af arealerne.

Projektbeskrivelsen med tilhørende tilplantnings-, drifts- eller plejeplan er en opgave for fonden, i de projekter fonden beslutter at fremme. Det samme gælder for de eventuelle hydrologiske vurderinger og for et eventuelt andet tilsvarende grundlag, jf. forslaget til § 5, stk. 2.

Fonden kan efter forslaget vælge selv at udarbejde projektbeskrivelsen, eller den kan indhente (rekvirere) en eksternt udarbejdet projektbeskrivelse.

Projektbeskrivelsen skal efter forslaget indeholde oplysninger om den klimaeffekt, som projektet forventes at ville bidrage med og om hvilke konkrete planer for arealanvendelsen i form af tilplantning-, drifts- og plejeplaner eller lignende planer, der vil kunne understøtte opnåelsen af klimaeffekten. Projektbeskrivelsen vil også kunne indeholde oplysninger om de mulige synergieffekter, som er væsentlige og relevante ved projektet og en plan for at kunne tilvejebringe og vedligeholde disse synergieffekter, som f.eks. kan være forbedret biodiversitet, friluftsliv og lignende. Projektbeskrivelsen vil endelig med forslaget skulle omfatte en beskrivelse af, hvordan planen for fondens monitering (den systematiske overvågning) af projektet er tilrettelagt i hele projektets forventede levetid, og hvordan der skal foregå en uafhængig CO2-verifikation af den løbende monitering. Projektbeskrivelsen vil således kunne indeholde en række elementer, som skal kunne overholdes af lodsejeren. Elementerne vil som vilkår kunne indgå i den afgørelse fonden træffer, jf. forslaget til § 5, stk. 1.

Lodsejer, samt dennes eventuelle rettighedshavere, panthavere, forpagtere og eventuelle investorer og donorer til projektet, forventes i praksis og i overensstemmelse med forslaget at skulle indgå aftaler om et projekt på et bestemt areal. Disse aktører forventes derfor alle at skulle kunne tiltræde projektbeskrivelsen i sin helhed.

Det bemærkes, at det derfor efter forslaget bl.a. kan være et lovligt tildelingskriterie for fonden at tage hensyn til en donors eller investors ønsker om en bestemt geografisk placering eller til særlige synergieffekter, f.eks. at sikre udvidet offentlig adgang til lokaliteterne af hensyn til friluftsliv. Omvendt vil en ansøgende lodsejer kunne trække sin ansøgning tilbage, hvis ikke donors eller investors betingelser kan accepteres af ansøger.

I de projekter, som fremmes af fonden, foreslås det med bestemmelsen i § 5, stk. 3, at fonden, på ansøgers anmodning, skal indhente de nødvendige myndighedsafgørelser for en lovlig realisering af projektet, som søges støttet. Ansøger skal efter forslaget anmode fonden, således at fonden derved kan få fornøden fuldmagt til at ansøge om de nødvendige myndighedsafgørelser på lodsejerens vegne. Fonden er således ikke selv adressat herfor. De relevante myndighedsafgørelser kan f.eks. være en screeningsafgørelse hos en kommune ift. VVM-reglerne, Landbrugsstyrelsens dispensation fra bestemmelserne om landbrugspligt eller Miljøstyrelsens stillingtagen efter skovloven til etablering af fredskovpligt på arealet, en habitatvurdering eller lignende. Hvis myndighedsafgørelsen forudsætter brugerbetaling (er gebyrbelagt), dækker ansøger selv udgiften til gebyret. Påklages en for projektet nødvendig myndighedsafgørelse, kan fonden vurdere, at fondens afgørelse i ansøgningssagen skal afvente den endelige afgørelse i det administrative system.

Det foreslås i § 5, stk. 4, at fonden som vilkår for tildeling af støtte skal fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af servitutter om tilplantnings-, drifts- og plejeplaner m.v., om adgang til monitering og verifikation ved uafhængig tredjepart, om at projektets CO2-enheder tilkommer fonden, om fredskovpligt ved skovrejsningsprojekterne og om ny varig naturtilstand ved lavbundsprojekterne.

Ved tilplantnings-, drift- og plejeplan forstås dokumenter, som udarbejdes i forbindelse med planlægning af etablering af de enkelte skovrejsningsprojekter og som indeholder projektspecifikke oplysninger om, hvordan arealerne skal forberedes og tilplantes, herunder med hvilke træarter og hvordan arealet efter etableringen skal plejes for at kunne blive til skov. Drifts- og plejeplanen vil redegøre for hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret, moniteret af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart. Endelig indeholder en driftsplan også bestemmelser om, hvordan skoven kan drives fremover f.eks. gennem hugstudtag, hvilket også kan have betydning for projektets nettoreduktion af drivhusgasudledning.

På de af projektarealerne, som tilplantes, foreslås ejendommen konkret pålagt fredskovspligt, hvormed arealerne varigt sikres som skov og skal drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift. Dette muliggør hugst af træ i skovene i fremtiden, hvilket muliggør en yderligere klimaeffekt i form af lagring af træ gennem byggeri.

På de lavbundsarealer, der efter forslaget skal kunne tages ud af drift med støtte fra fonden, foreslås det, at fonden skal stille vilkår om tinglysning af rådighedsbegrænsninger i form af servitutter om ny varig naturtilstand, der ikke må tilbageføres (i lighed med nuværende vådområdeprojekter under Miljø- og Fødevareministeriet). Hensigten hermed er, at der søges fastlagt en garanti for varigheden af projekterne. Varighed af den etablerede skovrejsning eller af det pågældende lavbundsareal skal således efter bestemmelsen i forslagets § 5, stk. 4, sikres obligatorisk gennem tinglyste servitutter på de berørte matrikler.

Det foreslås i § 5, stk. 5, at fonden som vilkår for tildeling af støtte fakultativt (valgfrit) kan fastsætte supplerende krav om tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., bl.a. om arealets videre begrænsede anvendelse, herunder til varetagelse af visse synergieffekter ud over af projektets forventede klimaeffekt. Den foreslåede bestemmelse afspejler de vilkår, som det alt afhængigt af projektets nærmere karakter i øvrigt er hensigtsmæssigt at kræve tinglyst, for at sikre nogle forventede synergieffekter.

Fonden skal efter forslaget tilstræbe, at der etableres robuste, stabile og modstandsdygtige skove. Hermed menes skov med skovbryn og hvor træarter og træartsblandinger i tilplantningsplanen vælges, så risiko for stormfald og angreb af sygdomme og skadegørende insekter minimeres og så klimaeffekten og investeringens robusthed sikres bedst muligt. For at sikre dette hensyn samt hensyn til biodiversitet kan fonden f.eks. efter forslaget til § 5, stk. 5, stille vilkår om en udbredt brug af træartsblandinger, brug af hjemmehørende løvtræarter m.v. Dette kan som anført nedbringe risikoen for stormfald, tørke og brand og angreb af sygdomme og skadegørende insekter m.v. Der kan også indgå områder til naturlig tilgroning i de nye skovarealer, idet alene afholdte udgifter til f.eks. tilplantning af holme eller opsætning af hegn kan finansieres af fonden.

Det bemærkes, at de tinglyste byrder, rådighedsbegrænsninger m.v. herunder om arealets anvendelse er bindende for berørte lodsejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse er stiftet.

Det forventes, at fonden skal udarbejde troværdige opgørelser over skov-eller lavbunds arealets CO2-optag og -reduktioner forbundet med det støttede aktiviteter, og at disse opgørelser over klimaeffekten skal moniteres af fonden på projektarealerne og kunne verificeres efterfølgende.

Der henvises til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.

De forvaltningsretlige regler og grundprincipper finder efter forslaget anvendelse ved behandling af ansøgninger til fonden og fondens afgørelse. Fondens håndtering og tilrettelæggelse af sine forskellige ansøgningsrunder, procedure for udvælgelse, udformning af vilkår for tilsagn og tildeling m.v. skal herunder følge de vejledende regler for god tilskudsadministration i staten.

Det bemærkes, at der forventes anlagt et helhedsskøn fra bestyrelsens side i forbindelse med fondens vurderinger om ansøgning om støtte fra fonden. Derfor vurderes det bl.a. ikke relevant eller hensigtsmæssigt at gennemføre automatiseret sagsbehandling eller i øvrigt at foreslå en mere bestemt sagsbehandlingsordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

2.3.2.3. Offentlige aktørers engagement i fondens aktiviteter

Et hovedprincip for lovforslaget er, at fonden skal være et legitimt og gennemsigtigt instrument for at kunne modtage frivillige donationer, øremærkede bidrag samt medfinansiering fra bl.a. kommuner og regioner m.v.

For så vidt angår kommuners og regioners nugældende muligheder for at kunne støtte klimaformål m.v. henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Fonden kan efter forslaget til § 2, stk. 2, markedsføre sig selv og sit formål og modtage donationer ved arv eller gave, øremærkede bidrag og medfinansiering fra kommuner eller regioner m.v., til brug for sine aktiviteter. I medfinansieringssituationer bidrager lodsejeren selv til det konkrete projekt. Donationer, øremærkede bidrag og medfinansiering af projekter til fonden kan efter forslaget medgå til dækning af udgifter til fondens administration, herunder udgifter til fondens sekretariat og til dækning af udgifter forbundet med det rådgivende udvalgs mødeafholdelse, jf. lovforslagets §§ 12 og 13.

Det forudsættes, at fonden efter forslaget kan annoncere og reklamere offentligt for sit formål og herunder også tage kontakt til de kommuner og regioner, som kunne være interesserede i at støtte fondens formål.

Det foreslås med bestemmelserne i lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, og § 21, at både kommuner og regioner med videre, (m.v. vil sige også f.eks. et kommunalt ejet forsyningsselskab eller lignende), skal kunne bidrage til fonden ved donationer, øremærkede bidrag eller som medfinansiering af fondens aktiviteter, hvorved der primært tænkes på de skov- og lavbundsprojekter, som fonden kan støtte efter forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, og regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6.

Alle donationer, bidrag samt medfinansieringer vil efter forslaget kunne medgå til at finansiere fondens administrationsudgifter, herunder udgifterne til fondens sekretariat, jf. lovforslagets § 12, og til mødeudgifter herunder til dækning af rejseudgifter forbundet med det rådgivende udvalgs mødeaktivitet. Bestemmelserne i forslagets § 2, stk. 2, 2. pkt., er eksplicit for at undgå tvivl om lovligheden af, at alle donationer, øremærkede bidrag og medfinansiering kan medgå til at dække fondens administrationsomkostninger m.v.

De offentlige aktørers donationer, øremærkede bidrag og medfinansieringer af fondens konkrete skov- eller lavbundsprojekter forudsættes dels at skulle være lovlige for den pågældende aktør at foretage efter de regler, der gælder i øvrigt for dennes virke, og dels at skulle kunne gøres betinget af giverens eventuelle særlige ønsker til projekternes nærmere geografiske placering, til opnåelse af andre synergiformål ift. natur og miljø m.v.

Med forslaget til § 2, stk. 3, tilvejebringes derfor udtrykkelig hjemmel i lovgivningen til det kommunale og regionale engagement i forhold til fonden, hvad enten det gælder støtte til fonden i form af donationer (generelle tilskud), øremærkede bidrag eller som medfinansiering og dermed også deltagelse som lodsejer i konkrete projekter i tilknytning til fonden.

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

For regionernes vedkommende vil varetagelse af nye opgaver og muligheder for at varetage klimahensyn, f.eks. ved at yde støtte ved at medfinansiere initiativer i form af skovrejsning eller lignende for at bidrage til at reducere CO2, desuden kræve en ændring af regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6. Det foreslås derfor, at § 5, stk. 1, nr. 6, i regionsloven ændres således, at denne opgavevaretagelse muliggøres.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.10. og til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at de projekter, som fonden ved afgørelse tildeler støtte, jf. forslagets § 5, kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommuner eller regioner m.v. Endvidere foreslås, at fonden midlertidigt kan erhverve og forvalte arealer, eksempelvis med henblik på demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte eller lignende.

Fonden skal således efter forslaget give offentlige aktører, bl.a. kommuner og regioner, mulighed for, både i egenskab af lodsejere og som involveret myndighed, at deltage i fondens projektsamarbejder eller blot donere midler til fonden. Det forudsættes i den forbindelse, at f.eks. almene vandværker, kommunalt og regionalt ejede selskaber, forsyningsselskaber og lignende juridiske personer, i det omfang dette i øvrigt måtte være i overensstemmelse med de regler og vedtægter m.v., der regulerer den enkelte juridiske persons forhold, både kan donere, bidrage øremærket eller medfinansiere, samt deltage i projekter under fonden.

Statslige myndigheder skal ikke efter forslaget have mulighed for at medfinansiere som deltagende lodsejer.

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, § 5, stk. 1, § 6 og § 21 og bemærkningerne hertil.

2.3.2.4. Private aktørers bidrag til eller deltagelse i fondens aktiviteter

Som anført ovenfor er det et hovedprincip for lovforslaget, at fonden skal være et legitimt og gennemsigtigt instrument for at kunne modtage frivillige bidrag og donationer fra bl.a. private virksomheder, borgere, private fonde, foreninger m.fl.

Det er hensigten, at fonden skal kunne muliggøre, at virksomheder og privatpersoner m.fl. konkret får mulighed for at kunne kompensere for deres udledninger i frivillige CO2-regnskaber. Samtidig medvirker de, der bidrager til fonden, til at opfylde Danmarks nationale mål om 70 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med 1990 samt målet om klimaneutralitet i 2050, jf. hertil § 1 i lov om klima.

Private borgere og virksomheder m.v. skal således også efter lovforslaget både kunne investere i fonden og kunne købe CO2-enheder hos fonden og dermed støtte fondens aktivitet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, nr. 4, §§ 5 og 6 og de specielle bemærkninger til enkeltbestemmelserne.

Det bemærkes i forhold til de deltagende lodsejere og de private donorer m.fl., at det med bestemmelserne i lovforslagets §§ 11, 14 og 16, bl.a. forventes af fondens bestyrelse, at den skal udarbejde troværdige opgørelser over skov- eller lavbundsarealets CO2e-optag og -reduktioner forbundet med de fondsstøttede aktiviteter, og at disse opgørelser over klimaeffekten skal moniteres af fonden på projektarealerne og senere kunne verificeres af en uafhængig tredjepart.

Fonden bliver således efter forslaget ansvarlig for regelmæssigt at udarbejde moniteringsrapporter baseret på nærmere af fonden fastlagte opgørelsesmetoder (metodologi). Moniteringen af projekternes klimaeffekter skal af hensyn til fondens troværdighed kunne verificeres af en uafhængig tredjepart i løbet af projektperioden. Verifikationen skal sikre, at projekter forløber i overensstemmelse med fondens egne standarder (metodologi for klimabogføring), herunder at projekterne giver anledning til et CO2- optag eller -reduktion svarende til den mængde, fonden sælger til bl.a. investorer, borgere, virksomheder m.fl.

Den uafhængige aktør (tredjepart) forudses at være en privat aktør (konsulent eller rådgiver inden for klimaområdet), der er hyret og bemyndiget af fonden til at løse verifikationsopgaven (kontrollere fondens monitering), jf. forslaget til § 14. Dette bl.a. ved at aktøren med forslaget får adgang, mod at vise behørig legitimation og uden retskendelse, til de i forbindelse med projektet benyttede ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af de lodsejere, som har og driver et projekt, der er støttet af fonden. Adgangen til verifikation af fondens monitering for en uafhængig tredjepart (privat aktør) uden retskendelse indebærer mulighed for at foretage tvangsindgreb i form af uanmeldt kontrol hos borgerne. Støttemodtagere og lodsejere skal i øvrigt med forslaget yde den fornødne vejledning og hjælp ved verifikationens gennemførelse, samt udlevere materiale til brug ved verifikationen på den uafhængige tredjeparts begæring. Denne adgang til uanmeldt kontrol (tvangsindgreb) bør reguleres nærmere ved bekendtgørelse af hensyn til borgernes retssikkerhed. Forslaget tilvejebringer den specifikke bemyndigelsesbestemmelse hertil. Det forudsættes i øvrigt, at fondens bemyndigelse af den uafhængige tredjepart skal følge de almindelige, forvaltningsretlige principper for delegation til private, samt at fonden pålægger den uafhængige tredjepart tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger.

Fonden, og en af fonden særligt bemyndiget person (fagperson), får med forslaget adgang til kontrol med lovens overholdelse efter forevisning af legitimation og uden retskendelse.

Der henvises til lovforslagets §§ 14 og 16, og bemærkningerne hertil samt til lovforslagets pkt. 5.

2.3.2.5. Årlig redegørelse

Det foreslås, at fonden skal afgive en årlig redegørelse om fondens aktivitet og virksomhed til miljøministeren. Redegørelsen skal efter forslaget oversendes til Folketinget.

Redegørelsen må i overensstemmelse med de gældende regler herfor ikke videregive oplysninger omfattet af fondens tavshedspligt eller data om fysiske personer, medmindre dette er nødvendigt og tilladt efter reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen (GDPR). Inden for disse rammer skal sigtet med fondens redegørelse efter forslaget være at give en generel information om de aktiviteter og projekter m.v., som fonden har igangsat, og om disse vurderes at efterleve de mål og konkrete vilkår, som er fastsat.

Det er hensigten, at miljøministeren vil benytte den årlige rapportering i sit tilsyn med fondens virke efter lovforslagets § 18, idet denne form for regnskabs- og revisionsbaseret tilsyn med offentlige finansieringsfonde er almindeligt forekommende.

Det bemærkes, at klimahensynet ifølge lovforslaget, jf. § 1, stk. 2, er hovedformålet for fondens aktivitet, men at synergieffekterne omhandlet i lovforslagets § 5, stk. 5, samtidig ifølge lovforslaget kan prioriteres af fonden, kvantificeres og søges afrapporteret årligt i bestyrelsens beretninger om de samlede aktiviteter. Især for så vidt angår positive synergieffekter som f.eks. biodiversitetsfremme, klimatilpasning, forbedringer af vandmiljøet og drikkevandbeskyttelse m.fl.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

2.4. Bestyrelse, sekretariat, rådgivende udvalg, regnskab og revision

2.4.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det vurderes, at rammerne for bestyrelsens ansvar og arbejde bør fastsættes i den foreslåede lov om Den Danske Klimaskovfond, suppleret med nogle få muligheder for at fastsætte yderligere regler. Det vurderes ikke fornødent at fastsætte vedtægter for fonden. Bestyrelsen forudsættes således bl.a. selv at udfærdige en sædvanlig forretningsorden for sit arbejde, og i denne forretningsorden kan der fastsættes et sæt kriterier til brug for de afgørelser, som bestyrelsen træffer om tildeling af støtte samt rammer for fondens monitering, klimabogføring og for verifikation ved en uafhængig tredjepart, som kan forestå verifikation efter fondens bemyndigelse og eventuelt med akkreditering, såfremt akkreditering udbydes på markedet. Disse elementer vurderes det hensigtsmæssigt, at miljøministeren specifikt skal kunne godkende. Øvrige bestemmelser i forretningsordenen om mødeindkaldelse, mødehyppighed m.v. er alene op til bestyrelsen selv at fastsætte.

Det vurderes herudover hensigtsmæssigt, at miljøministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om fondens administration af støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, herunder regler om evaluering af effekten af de støttede projekter og regler om fondens fremgangsmåde i forhold til statsstøttenotifikation under EU's rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug, hvor notifikationerne af støtteforanstaltningerne følger programperioden for Landdistriktsprogrammet og således med jævne mellemrum vil kræve fornyet statsstøttegodkendelse fra EU-kommissionen.

Det vurderes samtidig hensigtsmæssigt og sædvanligt for sammenlignelige fonde, at fondens bestyrelse understøttes af et sekretariat, der bl.a. kan bidrage til at yde bistand og rådgivning til bestyrelsen i forhold til fondens aktiviteter, håndteringen af runder af udbud eller tilbud om skovrejsning m.v., håndteringen af konkrete ansøgninger til fonden, sagsbehandling forud for udstedelsen af de forvaltningsafgørelser, håndteringen af aktindsigtshenvendelser og eventuelle klager, spørgsmål om fondens beføjelser ved manglende overholdelse af vilkår samt i det hele generel sekretariatsbetjening m.v.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt og bedst stemmende med bestyrelsens uafhængige status, at bestyrelsen selv antager sin sekretariatsbistand i lyset af de nævnte sekretariatsopgaver, herunder dels selvstændigt bør vurdere, hvilken faglig baggrund der er brug for, både på kort og på længere sigt.

For at sikre bestyrelsen mulighed for at sparre og hente råd fra aktører fra forskellige sektorer og faglige miljøer, vurderes det hensigtsmæssigt at foreslå nedsættelse af et rådgivende udvalg, således at bestyrelsen får mulighed for at kunne agere på det bedst mulige grundlag.

I forholdet til fondens aktiviteter og økonomiske forvaltning af fondens formue vurderes det nødvendigt at stille et sædvanligt krav om regnskabsføring og revision. Generelt bør der efter regeringens opfattelse stilles et krav om udpræget gennemsigtighed i opgavevaretagelsen, da troværdigheden heraf er vurderet afgørende for, at fonden kan realisere sit formål hensigtsmæssigt. Det vurderes bl.a. derfor, at der bør stilles et sædvanligt krav om et årsregnskab fra fonden og om revision heraf efter principperne om god offentlig revision. Fonden bør således revideres af Rigsrevisionen.

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.4.2.1 Bestyrelse

Det foreslås, at fonden ledes af en kollegialt sammensat bestyrelse bestående af en formand og 7 andre medlemmer.

Fonden skal, efter dens foreslåede formål samt aktiviteter, beskrevet under lovforslagets pkt. 2.1.3.2., kunne agere i et fagligt krydsfelt mellem mange aktører og forskellige politikområder og sektorer. Især er landbrugs- og skovområdet og arealanvendelsen herved berørt af fondens aktivitetsområde. Beregning, opgørelse og bogføring af nettoreduktion af udledningen af drivhusgasser ved fondens støtteaktiviteter er navnlig klimaeksperternes domæne og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kerneområde. Det foreslås på den baggrund, at formanden og seks bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren. 1 medlem udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise, og at bestyrelsen, som det centrale ledende organ, tilsammen skal have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.

Der tilstræbes i forbindelse med udpegningen en ligelig sammensætning af kvinder og mænd, jf. ligestillingslovens § 11.

Bestyrelsens formand forventes ideelt at have erfaring med bestyrelsesarbejde på højt niveau, bred samfundsmæssig og politisk indsigt, kendskab til civilsamfundet, et godt kendskab til landbrug og skovbrug, større danske virksomheder og fonde og andre mulige donorer og investorer, samt forståelse for de klimamæssige udfordringer i forhold til klimadagsordenen. Formanden skal desuden være en kompetent og synlig kommunikatør.

For generelt at sikre en vis kontinuitet i fondens ledelse foreslås det endvidere, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år. Et bestyrelsesmedlem kan genudpeges 1 gang.

For at opnå kontinuitet i bestyrelsens arbejde foreslås det, at der i forbindelse med den første udnævnelse af medlemmer til bestyrelsen udpeges 4 medlemmer for en periode af 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. De øvrige 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år.

Det foreslås, at et bestyrelsesmedlems udnævnelse ikke kan tilbagekaldes, medmindre bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, eller forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, herunder hvis bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med fondens formål. Dette skal sikre bestyrelsen reel uafhængighed, idet ministeren ikke uden særlig grund kan afskedige et bestyrelsesmedlem. Samtidig sikres det, at der er en mulighed for at skride ind, hvis et medlem af bestyrelsen går uden for sit mandat ved at træffe beslutninger eller dispositioner i strid med loven om Den Danske Klimaskovfond og dermed i strid med de politisk udvalgte temaer, og dermed reelt undergraver fondens formål og virke.

Det foreslås herudover at fastsætte, at bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af fondens midler.

Beslutninger træffes ifølge forslaget med simpelt flertal i bestyrelsen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsens ansvar vil, i det omfang bestyrelsen holder sig inden for sit mandat, være omfattet af statens selvforsikringsprincip. Det er efter forslaget i øvrigt op til det enkelte medlem at overveje, om medlemmet personligt vil tegne og selv afholde udgifter til en bestyrelsesansvarsforsikring. Udgifterne dertil er i givet fald fonden uvedkommende.

Det følger af etableringen af fonden som en uafhængig forvaltningsenhed, at afgørelser fra fonden ikke vil kunne påklages til en overordnet rekursmyndighed.

Det foreslås, at bestyrelsens afgørelser om afslag på aktindsigt i fondens forvaltning skal kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden. Bestyrelsens forretningsorden vil kunne indeholde regler om f.eks. mødefrekvens, stemmeregler og beslutningsdygtighed. Bestyrelsens forretningsorden vil skulle udformes i overensstemmelse med de rammer for fondens arbejde, som foreslås med dette lovforslag. Det foreslås, at ministeren skal kunne godkende de dele af forretningsordenen, som angår fastsættelse af kriterier for og krav til projekter, rammer for moniteringen, klimabogføringen og verifikation.

Der henvises til lovforslagets §§ 8-11 og bemærkningerne hertil.

2.4.2.2. Sekretariat

Det foreslås, at fondens bestyrelse selv antager medarbejdere til fondens sekretariat. Sekretariatet er efter forslaget underlagt bestyrelsens instruktionsbeføjelse og skal understøtte fondens aktiviteter. Hvis bestyrelsen anser det for hensigtsmæssigt, kan bestyrelsen, efter at have ansat sekretariatets leder, overlade det til denne person at ansætte resten af sekretariatet.

Opgaven for sekretariatet foreslås at være at understøtte fondens aktiviteter bl.a. ved at stå til rådighed for og yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til projekter, rammevilkår, lovgivning og navnlig i forhold til fondens afgørelsesvirksomhed.

Sekretariatet kan bistå med vejledning i ansøgningsprocessen, jf. også lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5. Dermed kan fondens sekretariat gennem vejledning bidrage til, at interesserede aktørers transaktionsomkostninger mindskes. Sekretariatet kan ligeledes facilitere, at interesserede aktører, herunder kommuner og regioner m.v., civilsamfundsorganisationer og almennyttige fonde kan mødes og udvikle ideer, der kan støttes af fonden.

Omfanget af sekretariatets vejledning skal som udgangspunkt tage afsæt i det konkrete behov for bistand. En enkelt ansøger (lodsejer), må dog ikke vejledes i et omfang, som udgør usaglig forskelsbehandling i strid med lighedsgrundsætningen.

Ansættelsesretligt gælder statens regler for sekretariatets ansatte.

Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, § 5 og § 12 og bemærkningerne hertil.

2.4.2.3. Rådgivende udvalg

Det foreslås at miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg på op til 15 personer med repræsentanter for relevante aktører. Udvalget skal blandt andet bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter, så de får maksimal effekt i forhold til fondens formål.

Det foreslås, at etablere et rådgivende udvalg med repræsentanter fra relevante aktører, herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger som vidensinstitutioner, civilsamfundsorganisationer, almennyttige fonde, landsdækkende foreninger, og interesse- og erhvervsorganisationer, som hver især varetager forskellige opgaver og interesser angående klima, reduktion og optag af drivhusgasser, bæredygtig grøn omstilling, arealanvendelse, gartneri- og landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, friluftsliv, forbrugerinteresser m.v. samt forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager fagligt og videnskabeligt underbygget til disse former for interessevaretagelse.

For at fonden kan opnå sit formål kræver det, at aktører fra disse forskellige sektorer er indstillet på at indgå i samarbejde med fonden. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at aktører fra de forskellige sektorer og vidensområder kan rådgive bestyrelsen om fondens aktiviteter ud fra forskellige faglige perspektiver, således at bestyrelsen kan agere på det bedst mulige grundlag. De pågældende personer skal således ikke repræsentere organisationsmæssige interesser, men de må kunne bidrage med viden og faglighed af relevans for fondens opgavefelt. Således kan det rådgivende udvalg bl.a. bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter, så de får størst mulig effekt i forhold til fondens formål.

Det rådgivende udvalg er kun rådgivende og kan ikke træffe beslutning om fondens arbejde. Det bemærkes, at der også er knyttet rådgivende udvalg til andre fonde, der er etableret ved lov, herunder f.eks. i Vækstfonden, jf. lov om Vækstfonden, jf. lov nr. 691 af 8. juni 2018, og i Den Sociale Investeringsfond, jf. lov nr. 1462 af 11. december 2018 om Den Sociale Investeringsfond m.fl.

Miljøministeren forudsættes ved udpegningen af medlemmer til det rådgivende udvalg at sikre ligelig kønssammensætning, jf. ligebehandlingslovens § 8.

Der henvises til lovforslagets § 13 og til bemærkningerne hertil.

2.4.2.4. Regnskab og revision

Det foreslås, at fondens regnskab aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler.

Virksomheden (fonden) vil med forslaget være omfattet af rigsrevisionens revision i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Det er således hensigten, at ministeren kan anvende regnskabet og resultatet af revisionen som grundlag for sit tilsyn med fondens virke.

Der henvises til lovforslagets § 9, stk. 5 og 6, og § 18 samt bemærkningerne hertil.

2.5. Fondens klimabogføring m.v.

2.5.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det vurderes hensigtsmæssigt, at fondens bestyrelse i sin forretningsorden, med miljøministerens godkendelse, fastsætter rammer for fondens monitering, klimabogføring og verifikationen af fondens monitering ved en uafhængig tredjepart.

Fonden bør således løbende føre et regnskab med klimaeffekten af dens projekter og bør i den forbindelse udvikle og anvende en metodologi for beregning, opgørelse og monitering af CO2-effekter, som er i overensstemmelse med The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC's) retningslinjer for opgørelse af udledninger fra arealbaserede aktiviteter såvel som internationalt anerkendte standarder for frivillig klimakompensation, for så vidt dette er muligt.

Metoden bør principielt medregne de samme elementer, som indgår i den nationale opgørelse for CO2-optag i skov, dog med større nøjagtighed i det omfang det kræves, for troværdigt at kunne dokumentere effekten af de enkelte projekter. Fonden bør have frihed til løbende at justere metodologien inden for disse rammer, f.eks. i takt med opdaterede internationale retningslinjer og ændrede forventninger fra investorer.

Fondens aktiviteter skal generere CO2-optag eller -reduktioner, som indgår i det nationale CO2-regnskab for jorder og skove til FN (LULUCF), på linje med andre arealrelaterede aktiviteter på dansk grund.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at fonden bør kunne tilbyde virksomheder et produkt, som lever op til de standarder for frivillig klimakompensation, som danske virksomheder frivilligt vælger at følge, f.eks. i regi af Carbon Disclosure Project (CDP) eller lignende ordninger.

Som del af EU's Handlingsplan for Cirkulær Økonomi forventes Europa-Kommissionen i 2023 at lancere et lovgivningsgrundlag for certificering af CO2-optag baseret på robust og gennemsigtigt kulstofregnskab. Fondens principper og metoder for klimabogføring bør derfor så vidt muligt udformes således, at de svarer til de relevante dokumentationskrav fra sådanne ordninger.

Fonden kan løbende justere metodologien inden for disse rammer, f.eks. i takt med opdaterede internationale retningslinjer og ændrede forventninger fra investorer. Rammerne vurderes derfor at burde fastsættes i bestyrelsens forretningsorden, således at miljøministeren har mulighed for at kunne godkende dem - herunder reviderede udgaver heraf - baseret på den seneste nye viden på området og efter høring af Den Danske Akkrediteringsfond DANAK, der foretager akkreditering til verifikation vedrørende drivhusgas i Danmark. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at et krav om en akkrediteret verifikation af fondens monitering af klimaeffekterne ved fondens projekter ikke er hensigtsmæssigt, henset til at akkrediteringen ikke findes i dag. Det er i almindelighed en både omfattende og ressourcekrævende proces at tilvejebringe en certificering af en given ordning eller dele heraf (f.eks. af projekter) samt tilhørende relevant akkreditering til at foretage kontrol og til kontrol med den kontrollerende part, noget som ikke nødvendigvis vil kunne tilvejebringe en højere grad af troværdighed set i forhold til omkostningerne, såfremt fonden selv skal tilvejebringe grundlaget. Skulle en relevant akkreditering blive udarbejdet og komme på markedet, vurderes det dog hensigtsmæssigt, at fonden vælger en akkrediteret tredjepart til at forestå verifikationsopgaven.

Der er ikke statslig regulering af eller krav til virksomheders frivillige regnskaber og til at disse opgøres uafhængigt af de nationale drivhusgasopgørelser og -rapporteringer til EU og FN. Der er derfor mulighed for, at virksomheder indregner bidrag til klimaeffekter gennem fonden i deres frivillige klimaregnskaber og markedsfører dette.

I bestyrelsens forretningsorden bør bestyrelsen pålægges en pligt til at fastsætte regler, som miljøministeren skal kunne godkende, om kriterier for afgørelserne om støtte og systemkrav m.v., om at fonden regelmæssigt i forbindelse med sin monitering skal udarbejde moniteringsrapporter baseret på de nærmere i fastlagte opgørelsesmetoder, ligesom fondens projekter og moniteringen heraf løbende bør evalueres, og om at de rapporterede nettoreduktioner af drivhusgasser (moniteringsrapporterne) bør verificeres af en uafhængig tredjepart.

Verifikationen bør tilfredsstillende sikre, at projekterne forløber i overensstemmelse med fondens egne standarder (metodologi for klimabogføring), herunder at projekterne giver anledning til et CO2-optag eller -reduktion svarende til den mængde, fonden efter forslaget skal kunne sælge til investorer m.v. i form af kvantificerbare CO2-enheder.

For at understøtte troværdigheden og legitimiteten bag verifikationen af fondens moniteringsrapporter m.v., bør den uafhængige tredjepart, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse have adgang til de relevante offentlige og private ejendomme og lokaliteter, hvor projekterne befinder sig, for at varetage hvervet med verifikation. Tredjeparten (privat aktør) bør tilsvarende have adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v. herunder også materiale, der opbevares elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger til brug for verifikationsopgaven. Støttemodtagerne og personer beskæftiget med projekterne bør pålægges at yde den fornødne vejledning og hjælp ved gennemførelsen af verifikation, og at udlevere regnskaber, forretningsbøger m.v. efter begæring.

Der bør derfor tilvejebringes en bemyndigelsesbestemmelse, således at miljøministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal gælde ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb i forbindelse med dennes løsning af verifikationsopgaven.

Det bør fastsættes i forretningsordenen, at fonden som sikkerhed for skovprojekternes varighed skal allokere en vis andel af alle CO2-enheder til en reserve (en buffer), som kan dække over uforudsete CO2-tab, f.eks. i forbindelse med stormfald, tørke, brand og angreb af sygdomme eller skadegørende insekter m.v. Fonden bør kunne operere med en reserve (buffer), hvis størrelse er sammenlignelig med lignende ordninger i udlandet, for dermed at leve op til internationale standarder.

Fonden bør endelig pålægges at oprette og administrere et CO2-register, hvorigennem den kan redegøre for de igangværende projekter og verificerede optag af drivhusgas.

Ligeledes bør fonden forpligtes til at registrere og monitere art og omfang af de synergieffekter, som fonden gennem sine afgørelser om støtte søger at realisere. Fonden bør skulle videreformidle de herom registrerede oplysninger til Miljø- og Fødevareministeriet.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det er hensigten med lovforslagets § 11, at miljøministeren skal godkende bestyrelsens pligtmæssige fastsættelse i forretningsordenen af kriterier omfattet af forslaget til § 5, stk. 1, og rammerne for fondens monitering, klimabogføring og for verifikation ved en uafhængig tredjepart, jf. lovforslagets § 14, stk. 1.

Det er samtidig hensigten med lovforslagets § 14, stk. 1, at fonden skal beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede projekter. Moniteringen skal efter forslaget verificeres ved en uafhængig tredjepart, som fonden bemyndiger dertil. Det forudsættes, at fondens bemyndigelse af den uafhængige tredjepart skal følge de almindelige, forvaltningsretlige principper om delegation til private, samt at fonden pålægger den uafhængige tredjepart tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger.

Det foreslås videre, at den uafhængige af fonden bemyndigede tredjepart, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse skal have adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med verifikation. For at tredjeparten kan have adgang til helt samme oplysninger som fonden, jf. forslaget til § 16, foreslås det ydermere, at den uafhængige tredjepart skal have adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at kunne foretage en dækkende verifikation af fondens moniteringsrapporter m.v., og at lodsejerne m.fl. skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved gennemførelsen af verifikationsopgaven, herunder at det nævnte regnskabsmateriale, papirer mv. skal udleveres til den uafhængige tredjepart på dennes begæring.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Denne lov indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virksomhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, samt om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge ved iværksættelse af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (kontrolbesøg m.v.). Fonden vil som forvaltningsenhed blive direkte omfattet af retssikkerhedsloven, jf. forslaget til § 16. Dette gælder ikke tilsvarende for den private aktør. Af hensyn til borgernes retssikkerhed foreslås det derfor også, at miljøministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal gælde ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb efter lovforslagets § 14, stk. 2. Det foreslås derudover, at støttemodtager eller lodsejer, samt personer, der er beskæftiget med projektet, skal yde den uafhængige tredjepart fornøden vejledning og hjælp ved verifikationens gennemførelse, og at de skal udlevere regnskaber, forretningsbøger m.v. på dennes begæring.

Det foreslås endvidere, at fonden skal oprette og føre et register over de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter. Registeret er grundlaget for administration af fondens solgte CO2-enheder. Registeret offentliggøres på fondens hjemmeside.

Det foreslås endelig, at fonden skal registrere og monitere de opnåede synergieffekter, og at fonden skal videreformidle de registrerede oplysninger herom til Miljø- og Fødevareministeriet, i et af ministeriet fastlagt format.

Der henvises til lovforslagets § 11 og § 14 samt bemærkningerne hertil, samt til lovforslagets pkt. 5.

2.6. Oplysningspligt og kontrol

2.6.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Reglerne om kontrol, monitering, verifikation og registerførelse m.v. vurderes overordnet at være afgørende for troværdigheden bag opgørelserne af klimaeffekterne og derfor centrale for fondens formål.

Da fonden forventes at skulle støtte lodsejere ved vederlagsfri skovrejsning eller udtagning af lavbund, vurderes det nødvendigt for en omkostningseffektiv og troværdig støtteforvaltning, at der bør fastsættes regler om støttemodtagerens oplysnings- og underretningspligt for støttemodtager eller for en senere ejer af et projektareal (lodsejer) i forbindelse med fondens kontrol med de støttede projekters varighed m.v.

Støttemodtager eller en senere ejer af arealet (lodsejer), hvor projektet er gennemført, bør således pålægges en positiv oplysningspligt og en underretningspligt, så fonden kan reagere, hvis støttevilkår, f.eks. afgørelsesvilkår som understøtter et forudsat minimumskrav til projektets CO2-optag, vilkår om fredskovpligt eller et vilkår om offentlig adgang til projektarealet, ikke længere er opfyldt eller lignende.

Det vurderes endvidere, at der bør fastsættes regler for fondens og en af fonden særligt bemyndiget fagpersons adgang til at udøve kontrol med de støttede projekter, f.eks. såfremt vilkår, forudsætninger, tinglyste byrder og afgørelsesvilkår ikke overholdes af støttemodtageren (lodsejer). Fonden bør således, om fornødent, skulle kunne ledsages af en særligt bemyndiget fagperson ved kontrol hos støttemodtager eller lodsejer.

Det vurderes endvidere, at fonden og personer, der er særligt bemyndigede dertil, bør have adgang til at gøre sig bekendt med støttemodtagerens eller lodsejerens skriftlige materiale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted.

Endelig vurderes det hensigtsmæssigt, at støttemodtager eller lodsejer pålægges pligt til at bistå ved kontrollen med fondens projekter.

Det bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet forudsætter, at fondens afgørelse om støtte efter forslagets § 5, med alle relevante vilkår for den modtagende lodsejer, vil blive tingslyst i sin helhed på den pågældende matrikel. Herved vil en senere lodsejer også blive omfattet af de foreslåede bestemmelser om oplysnings- og underretningspligt, om verifikations- og kontroladgang og om pligt til at bistå ved kontrollen.

Fonden bør i sin udformning af de deklarationer (servitutter), som skal tinglyses af fonden på lodsejerens arealer (ejendom) efter reglerne i forslagets § 5, stk. 4 og 5, have fokus på at udfærdige servitutbestemmelser om fondens beføjelser som påtaleberettiget myndighed i tilfælde af at servitutten overtrædes.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en støttemodtager eller lodsejer i hele støtteperioden på anmodning af fonden skal afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for de modtagne støtteforanstaltninger fortsat opfyldes.

Det foreslås endvidere, at støttemodtager eller lodsejer, i hele støtteperioden skal underrette fonden, hvis betingelserne for de modtagne støtteforanstaltninger ikke længere opfyldes.

Det foreslås, at fonden skal føre kontrol med projekter efter loven.

Det foreslås, at fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse skal have adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, for at varetage hvervet med kontrol af de støttede projekter efter loven. På tilsvarende måde har fonden og den særligt bemyndigede person efter forslaget adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver forbundet med det støttede projekt.

Den foreslåede adgangshjemmel giver fonden, e.o. i følgeskab med en særligt bemyndiget person, adgang til kontrol på projektarealet samt til sådanne lokaliteter, hvorfra støttemodtager eller lodsejer bedriver en eventuel virksomhed, f.eks. skovproduktion, i relation til det støttede projekt. Det kan f.eks. være værksteder, skurrum, lader, kontorlokaler, salgslokaler og lignende.

Det foreslås endvidere, at støttemodtager eller den, der er lodsejer for det støttede projekt, og de personer, der er beskæftiget hermed, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og at virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form skal udleveres efter begæring henholdsvis til fonden eller til den særligt bemyndigede fagperson.

Endelig foreslås, at fonden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, momsafregning m.v.

Det bemærkes, at der efter reglerne i databeskyttelsesforordningen foreligger hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed. Det er derfor ikke nødvendigt, at lovforslaget indeholder bestemmelser herom.

Der henvises til lovforslagets §§ 15-16 og bemærkningerne hertil.

2.7. Bortfald og tilbagebetaling af støtte

2.7.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det vurderes, at fonden bør kunne reagere med tilbagebetalingskrav m.v. i tilfælde af at dens afgørelser ikke følges, de tinglyste byrder, vilkår m.v., hvor fonden er påtaleberettiget, ikke opfyldes eller hvis der indgår elementer af urigtige oplysninger, som gør at forudsætningerne for et projekt er bristet.

Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt at fastsætte sædvanlige regler om at beløb, som kan kræves tilbagebetalt, kan pålægges renter efter renteloven.

Det vurderes at være relevant at fastsætte regler herom i stil med tilsvarende bestemmelser i tilskudslovgivning på ministerområdet.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at fonden kan bestemme, at en afgørelse om støtte kan tilbagekaldes, og at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, hvis støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, støttemodtageren tilsidesætter sine pligter efter forslaget til § 14, stk. 3, § 15 eller § 16, stk. 3, eller vilkårene for tildeling af støtte, herunder tinglyste krav m.v., ikke opfyldes. Det foreslås endvidere, at fonden i de nævnte tilfælde kan bestemme, at støtte fra fonden helt eller delvist skal tilbagebetales. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, kan fonden efter forslaget tillægge beløbet renter efter forfaldsdagen med den rente, der er fastsat i § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Det foreslås, at fonden ved sin udformning af de deklarationer (servitutter) som skal tinglyses på lodsejerens arealer (ejendom) efter reglerne i forslagets § 5, stk. 4 og 5, indføjer servitutbestemmelser om fondens nærmere beføjelser som påtaleberettiget myndighed.

Det forudsættes herudover, at fonden, hvis ikke de tinglyste vilkår m.v. efterleves, kan overveje at anlægge sag mod støttemodtager eller en senere ejer (lodsejer), med en påstand om efterlevelse af vilkår og de tinglyste servitutbaserede krav, eller alt efter omstændighederne, f.eks. med et krav om erstatning for et eventuelt tab knyttet til det fonden har foretaget sig eller solgt. Det kan f.eks. være et krav knyttet til de til støttemodtager leverede naturalier, til de solgte CO2-enheder m.v., og som opgøres efter dansk rets almindelige regler.

Der henvises til § 17 i lovforslaget og bemærkningerne hertil.

2.8. Tilsyn

2.8.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

I overensstemmelse med andre fonde, der er oprettet ved lov, finder ministeriet det endelig også hensigtsmæssigt at fastsætte regler om tilsyn med fonden.

Etablering af ministerens tilsyn med fonden skal sikre, at principperne om lovmæssig forvaltning iagttages af fonden, og at der kan gribes ind, hvis fonden f.eks. ikke disponerer økonomisk forsvarligt.

Idet fonden foreslås oprettet under Miljø- og Fødevareministeriet og dermed er en fond på miljøministerens ressort, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at det er miljøministeren eller den myndighed, som miljøministeren måtte bemyndige dertil, der fører tilsyn med fonden og dens virke. Det vurderes i den forbindelse, at ministeren bør føre et overordnet tilsyn med fonden i respekt af fondens uafhængighed og dens retlige særstilling, hvorefter den er selvejende ift. sin formue og står uden for det sædvanlige administrative hierarki.

2.8.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren fører tilsyn med fonden.

Ministeren udøver tilsynspligten gennem sine beføjelser til at udpege bestyrelsen og gennem fondens årlige fremsendelse af en årlig redegørelse og et af rigsrevisionen revideret årsregnskab. Ministeren får endvidere fuld adgang til at få udleveret samtlige oplysninger fra fonden, som ministeren anser for fornødne.

Tilsynspligten modsvarer et sædvanligt fondstilsyn for en sektoransvarlig minister. Det er primært et legalitetstilsyn. Ministeren forudsættes således at skulle udøve tilsynet i respekt for fondsbestyrelsens uafhængighed og særlige kompetence. Ledelsen af fonden er således ved lovforslaget overladt til bestyrelsen. Denne ordning giver et større fokus på den forretningsmæssige drift og værdiskabelse i fonden.

Endelig forpligtes bestyrelsesformanden i Den Danske Klimaskovfond til at holde miljøministeren orienteret om alle væsentlige forhold og herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi.

Der henvises til lovforslagets § 18 og bemærkningerne hertil.

2.9. Opløsning af fonden

2.9.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at fonden kun skal kunne opløses ved lov. Det hænger sammen med, at fonden efter lovforslaget skal oprettes ved lov.

Det vurderes herudover, at miljøministeren bør indtræde i fondens rettigheder og forpligtelser i tilfælde af fondens opløsning, således at eksisterende retsforhold kan videreføres og opsiges med passende varsel. Det vurderes også, at fondens midler i tilfælde af opløsning, bør anvendes inden for fondens formål.

2.9.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at fonden kan opløses ved lov.

I tilfælde af at fonden opløses, overføres fondens tilbageværende midler som udgangspunkt til statskassen. Imidlertid foreslås fondens tilbageværende midler anvendt inden for fondens formål, for at tilsikre fornødent incitament for donationer, bidrag m.v.

Modifikation til tilbagefaldsklausulen i tilfælde af den juridiske persons (fondens) opløsning, bør efter lovforslaget gælde ved visse øremærkede midler fra donorer og projektdeltagere, der har doneret eller indbetalt en medfinansiering til fonden, og hvor formålet endnu ikke er realiseret. Det foreslås, at miljøministeren i forbindelse med fondens opløsning vil indtræde i de rettigheder og forpligtelser, som fonden har.

Der henvises til lovforslagets § 19 og til bemærkningerne hertil.

2.10. Ændring i anden lovgivning

2.10.1. Gældende ret

Det følger af regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, som henhører under social - og indenrigsministeren, at regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, skal varetage en række regionale opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning. Det følger endvidere af regionslovens § 5, stk. 2, at regionsrådet ikke kan varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte. Opgaverne er således udtømmende og detaljeret beskrevet i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, litra a) - c) for så vidt angår varetagelsen af opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning.

2.10.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det vurderes hensigtsmæssigt, parallelt med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 3, at visse opgaver vedrørende klimahensyn tilføjes til de opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning, som regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, skal varetage.

2.10.3. Den foreslåede ordning

For at muliggøre at regionerne kan varetage en række opgaver i tilknytning til Den Danske Klimaskovfond i form af ydelse af støtte til fonden og deltagelse som lodsejer i projekter, foreslås det i lovforslagets § 21, at der indsættes et nyt litra d) i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, således at visse opgaver vedrørende klimahensyn tilføjes til de opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning, som regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, skal varetage.

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 3, og § 21 og bemærkningerne hertil, samt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.3.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Fonden tilføres ifølge forslaget 100 mio. kr. i grundkapital, som en følge af både selve lovforslaget og finanslovsaftalen for 2020, hvorefter der er afsat dette beløb som reserve på FL § 35 til statens finansiering af fondens samlede aktivitet, herunder til dækningen af udgifter til honorar til bestyrelsen, sekretariatsbistand m.v.

Der oprettes en ny hovedkonto for Den Danske Klimaskovfond iht. lovforslaget og midlerne overføres fra Finansministeriets reserve FL § 35 hertil. Vilkårene for fonden vil efter forslaget være reguleret i lovgrundlaget.

De bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget optages på TB for 2020, jf. BV 2.2.19. Bevillingsparagraffen.

Som det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 6, fastsætter miljøministeren efter forslaget et honorar til bestyrelsens medlemmer. Det forudsættes i den forbindelse, at bestyrelseshonoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i staten og herunder Miljø- og Fødevareministeriets gældende praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer med sammenlignelige kompetencer under ministerområdet. Det er her en ambition, at bestyrelseshonorarets niveau muliggør tiltrækning af relevante kompetencer fra bl.a. det private erhvervsliv uden at være lønførende.

Ansættelse og løn m.v. til fondens sekretariatsansatte følger ifølge forslaget statens regler, idet sekretariatets ansatte aflønnes inden for fondens økonomiske ramme m.v., jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Miljø- og Fødevareministeriets udgifter til varetagelsen af tilsynet med fonden forventes afholdt inden for ministeriets ramme. Det bemærkes, at forslaget til § 2, stk. 1, ikke er til hinder for at staten på et senere tidspunkt kan beslutte at overføre yderligere midler til fonden.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet der som følge af fondens oprettelse vil være behov for udarbejdelse af bekendtgørelser, løbende tilsyn med fonden, modtagelse og bearbejdning af data om projekter ift. synergieffekter samt eventuelt håndtering af processer i forbindelse med supplerende statsstøttegodkendelser.

Ansøgningsfeltet til fonden forventes at blive principielt bredt (alle typer lodsejere bortset fra statslige lodsejere), men ansøgningsmængden forventes ikke i udgangslejet at nødvendiggøre behov for særlig it-understøttelse. Fondens bestyrelse og sekretariat vil dog løbende tage stilling til, om fondens it-understøttelse er tilstrækkelig. Der forventes anlagt et helhedsskøn fra bestyrelsens side i forbindelse med fondens vurderinger om ansøgning om støtte fra fonden. Derfor vurderes det ikke relevant eller hensigtsmæssigt at gennemføre automatiseret sagsbehandling.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4. mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet har derfor vurderet, at principperne om agil regulering ikke er relevante for de konkrete bestemmelser i lovforslaget, da disse ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller eller udmøntes i en ny erhvervsrettet løsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har negative administrative konsekvenser for borgerne. Forslaget etablerer en frivillig støtteordning for interesserede (lodsejere), der bl.a. vil medføre, dels at fonden og dels en af fonden bemyndiget uafhængig tredjepart får adgang til private og offentlige ejendomme, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, og lokaliteter (projektarealer, kontorlokaler, driftsbygninger m.v.) for at foretage monitering, verifikation og kontrol, efter forevisning af legitimation og uden forudgående retskendelse. Dette gælder både ved kontor- og markbesøg.

6. Klima og miljømæssige konsekvenser

6.1. Klimavurdering

Lovforslaget opretter og udgør en ramme for Den Danske Klimaskovfond, dens organisering og aktiviteter. Formålet med fonden er at bidrage til nettoreduktion af drivhusgasser gennem registreret, dokumenteret, moniteret og af uafhængig tredjepart verificeret nedbringelse af CO2-ækvivalenter via skovrejsnings- og lavbundsprojekter m.v.

Miljø- og Fødevareministeriet kan dog ikke med sikkerhed fastslå, hvor stor fondens aktivitet bliver, og dermed kan ministeriet ikke konkret vurdere, hvor stor påvirkning af klimaet, som fonden vil kunne opnå.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. VVM-vurdering og habitatvurdering

Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler for miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 646 af 19. maj 2020. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet).

Lovforslaget forudsætter, at de relevante afgørelser og myndighedstilladelser, som bør være endelige i det administrative system, indhentes for de konkrete projekter, som fonden vælger at finansiere.

Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler for habitatkonsekvensvurdering af planer og projekter, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr. Direktivet er gennemført i dansk ret ved habitatbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget ikke i sig selv skal habitatkonsekvensvurderes, idet lovforslaget ikke er en generel godkendelsesordning. Lovforslaget forudsætter, at de relevante myndighedsgodkendelser indhentes for de konkrete projekter, som fonden vælger at finansiere. For de konkrete projekter, fonden vælger at finansiere, kan der til gengæld være krav om en habitatkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen. Denne habitatkonsekvensvurdering vil blive foretaget af de kompetente myndigheder, der skal give tilladelse m.v. til projektet efter det regelgrundlag, som myndigheden giver tilladelsen til projektet efter.

7.2. Statsstøtte

Den Danske Klimaskovfond vil skulle administreres i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Konkret støttetildeling fra fondens side skal således afvente, at der foreligger en statsstøttegodkendelse af fonden, dens produkter og aktiviteter, fra Europa-Kommissionen.

Der er foretaget præ-notifikation af støtteelementerne i lovforslaget overensstemmelse med Udkast til EU-retningslinjer for statsstøtte i landbrugs - og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020, 2014/C 204/01 (konsolideret).

7.3. Klageadgang

Lovforslagets bestemmelse om, at afgørelser efter loven ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, bortset fra fondens afgørelser om aktindsigt, vurderes at leve op til kravene i Århuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (BKI nr. 10 af 13. marts 2013).

Det følger af konventionens artikel 9, stk. 3, at enhver part under konventionen endvidere sikrer, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet.

Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 1-3, stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Med fastholdelsen af domstolsprøvelsen og øvrige nationale regler, herunder partshøring, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at lovforslaget lever op til Århuskonventionens regler om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Medlemsstaterne skal sikre overholdelse af Århuskonventionen. I øvrigt henvises til artikel 9, stk. 4, i konventionen.

Den Danske Klimaskovfond oprettes ifølge lovforslaget som en statslig forvaltningsenhed (myndighed) og er allerede derfor omfattet af miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra a) og af lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 26. januar 2017 med senere ændringer. Det foreslås i lovforslaget, at fondens aktindsigtsafgørelser, til forskel fra alle øvrige afgørelser, som fonden kan træffe, skal kunne påklages administrativt til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september 2020 til den 2. oktober 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Alle regioner og kommuner, 350 Klimabevægelsen, 3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Forum for bæredygtig udvikling, Akademi for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Arla Foods, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), Bæredygtigt Landbrug, Cepos, Cevea, CONCITO, COOP Danmark, COWI A/S, DAKOFA, DANAK, Danmark Tekniske Universitet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Agroindustri (DAI), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Luftfart, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Planteskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Datatilsynet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Naturfond, Drivkraft Danmark, Dyrenes Beskyttelse, European Energi, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forening af miljø-, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Forening Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, Friluftsrådet, Green Network, Greenpeace Danmark, Hedeselskabet, KL (kommunernes landsforening), Klimarådet, Københavns Universitet, Københavns Universitet - Det natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Landbrug og Fødevarer, Lemvigh-Müller, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Miljømærkning Danmark, Natur og Ungdom, NIRAS, Novo Nordisk, Novo Nordisk Fonden, Rambøll Danmark, Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, Skov og Landskab, Skovdyrkerforeningerne, Skovrådet, Småskovsforeningen Danmark, Syddansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Troldtekt, Træ- og Møbelindustrien (DI), Ungeklimarådet, Velux Fonden, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestas Wind systems A/S, Villum Fonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland, Aalborg Universitet og Aarhus Vand.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, stk. 1, at Den Danske Klimaskovfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

Den Danske Klimaskovfond vil med forslaget til stk. 1 i enhver retligt henseende være en selvstændig juridisk person med egen formue og vil inden for de grænser, der sættes af lovgivning, kunne optræde som sådan.

Fondens virke vil primært være reguleret af de regler, der foreslås fastsat i nærværende lovforslag. Da fonden foreslås etableret som statslig myndighed, er fonden herudover omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Det gælder navnlig reglerne i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer), offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere ændringer), miljøoplysningsloven, jf. lov nr. 980 af 16. august 2017, og rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Endvidere bliver fonden med forslaget omfattet af retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019), ombudsmandsloven (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013), databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018), databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016), udbuds- og konkurrenceregler og af EU's statsstøtteregler.

Fonden får med forslaget en uafhængig status. Det betyder bl.a., at der ikke er nogen overordnet myndighed i forhold til fonden, hvortil fondens afgørelser ville kunne påklages efter de almindelige regler i dansk ret om administrativ rekurs.

Det bemærkes hertil, at fondens afgørelser vedrørende aktindsigt efter forslaget til § 9, stk. 4, med forslaget kan påklages til en anden offentlig myndighed. Denne rekursmyndighed foreslås at blive Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler klager over afgørelser i det omfang dette specifikt fremgår af lovgivningen, jf. § 1 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. En administrativ klageinstans i forhold til fondens afgørelser om partsaktindsigt, miljøaktindsigt m.v., vil understøtte fondens gennemsigtighed og troværdighed.

Der henvises til lovforslagets § 9, stk. 4 og 5, samt bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at fonden med forslaget vil blive undergivet miljøministerens tilsyn.

Der henvises til lovforslagets § 19, samt bemærkningerne hertil.

Den Danske Klimaskovfond vil ikke være en fond i fondslovenes forstand. Fordi fonden foreslås oprettet ved lov, vil den ikke være omfattet af lov om fonde og visse foreninger, jf. § 1, stk. 4, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012 med senere ændringer, og omfattes heller ikke af § 3, stk. 1, nr. 2, i erhvervsfondsloven, jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde.

Fondens formål foreslås fastlagt i lovforslagets § 1, stk. 2.

Formålsbestemmelsen i stk. 2 afgrænser det treleddede formål, til hvilket fonden kan gøre brug af de disponible fondsmidler, jf. nærmere lovforslagets § 4 om de forskellige støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner.

Det foreslås, i § 1, stk. 2, nr. 1, at fonden for det første har til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, primært inden for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren), særligt med henblik på at opnå klimaeffekter i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger.

Ved skovrejsning med etablering af skovbryn forstås, at et areal tilplantes med træer med henblik på at skabe en ny skov. Udtagning af lavbundsjord indebærer, at kulstofrige lavbundsarealer bliver permanent ekstensiveret. På arealerne vil der således i almindelighed ikke kunne ske omlægning eller gødskning. Samtidig vil vandstanden på arealet hæves gennem afbrydelse af dræn etc. Konkret vil vilkårene skulle fastlægges i fondens afgørelser, jf. forslaget til § 5.

Fonden vil med forslaget til § 1, stk. 2, nr. 1, primært i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), have til formål at søge klimaeffekter opnået i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger via omkostningseffektiv skovrejsnings- eller lavbundsprojekter eller kombinationer heraf, jf. nærmere forslaget til § 4. Ved LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry) forstås udledninger og optag af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, jf. FN's klimapanels (IPCC) definition. Nettoudledninger og -optag fra LULUCF-sektoren indberettes som del af den årlige nationale drivhusgasopgørelse til EU og FN,og indgår i Danmarks målsætning om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 i forhold til niveauet i 1990, jf. § 1 i lov om klima (lov nr. 965 af 26. juni 2020).

Ved omkostningseffektiv skovrejsning eller udtagning af lavbundsjorder menes i dette forslag, at de derved opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger (dvs. klimaeffekten) set i forhold til omkostninger er gunstige.

Fondens fremme og finansiering af projekterne, der således særligt skal give klimaeffekter i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, forudsættes at skulle ske under inddragelse af et generelt hensyn til natur og biodiversitet.

Fonden kan endvidere inden for formålsbestemmelsen i § 1, stk. 2, nr.1, vælge at prioritere andre hensyn til synergieffekter, som f.eks. friluftsliv, drikkevand, kulturarv m.v. Fonden skal også, jf. forslaget til § 5, stk. 5 og § 14, stk. 5, registrere og monitere art og omfang af sådanne synergieffekter og underrette Miljø- og Fødevareministeriet om de registrerede oplysninger i et af ministeriet fastlagt format.

Der henvises til lovforlagets § 5, stk. 5, og § 14, stk. 6, samt bemærkningerne dertil.

Den type skov, som fonden efter forslaget til formålsbestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 1, og efter forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, hovedsageligt skal kunne fremme og finansiere, er skov med mulighed for produktion, med etablering af skovbryn. Det forudsættes, at fonden tilstræber variation.

Når der er etableret skovbryn, følger det af regler i skovloven, at disse skovbryn ikke igen må fjernes. Fondens aktivitet understøtter derved skovloven. Dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift anses normalt ikke som skovdrift, men som flerårige landbrugsafgrøder. Begrebet omdrift er dels udtryk for at træerne fældes, før de er hugstmodne og dels for selve perioden med rentable indtægtsmuligheder. Fonden skal efter forslaget også kunne støtte skovetablering i eksisterende juletræsplantager, frugtplantager m.v., uanset at det normalt ikke anses for skovdrift. Ved med forslaget at give fonden mulighed for projektstøtte, også til skovrejsning i juletræsplantager, vil arealet således som udgangspunkt kunne bevare sin status som landbrugsareal i landbrugslovens forstand og projektet vil kunne opfylde krav iht. driftsloven.

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til § 1, stk. 2, nr. 2, har fonden for det andet til formål at sikre dokumentation for de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, jf. nr. 1.

Ved nettoreduktioner af drivhusgasudledninger forstås en reduceret udledning eller et øget naturligt optag af drivhusgasser i Danmark. Drivhusgas forekommer naturligt i atmosfæren. De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), vanddamp (H2O), Metan (CH4) og Ozon (O3). Herudover findes der en række andre betydningsfulde drivhusgasser, blandt andet industrigasser og lattergas. CO2-ækvivalenter kaldes også kuldioxid-ækvivalenter og er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2 der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent (forkortes CO2e).

Forslaget har til hensigt at bestemme, at fondens formål også er at sikre dokumentation for den opnåede nettoreduktion af drivhusgasudledning, som følger af de skov- og lavbundsaktiviteter, som fonden fremmer og finansierer i overensstemmelse med lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1. Der stilles derfor også i lovforslagets § 14 krav til fondens beregning, opgørelse og monitering af de støttede projekter, til verifikation ved en uafhængig tredjepart og om oprettelse af et CO2-register m.v.

Der henvises til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.

I § 1, stk. 2, nr. 3, foreslås det, for det tredje, at fonden har til formål at understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål.

Hensigten med bestemmelsen i nr. 3, er at fondens dispositioner i form af støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, som nærmere foreslås fastlagt i § 4, som en del af formålet skal give anledning til en forbedret kulstofbalance i det nationale klimaregnskab, som indrapporteres til EU og FN. Fondens aktiviteter vil efter forslaget generere nettoreduktioner af drivhusgasudledninger i form af CO2-optag eller -reduktioner, som indgår i det nationale CO2-regnskab for jorder og skove til FN (LULUCF), på linje med andre arealbaserede aktiviteter på dansk grund. Den nationale opgørelse baseres på stikprøvemålinger foretaget af Københavns Universitet, og er uafhængig af fondens bogføring af de mængder af hhv. optaget eller reduceret CO2, som er opnået via virksomhedernes frivillige investeringer eller donationer til fonden, ved medfinansiering af konkrete projekter under fonden, og via en borgers eller en offentlig myndigheds køb af fondens CO2-enheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at miljøministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på 100 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden.

Forslaget bevirker, at miljøministeren bemyndiges til at udmønte i alt 100 mio. kr. som er afsat som bevilling på finansloven for 2020 under § 35 som kapitalindskud i fonden ved dens etablering. Bestemmelsen udelukker ikke eventuelle senere overførsler af midler fra staten til fonden.

Det foreslås, i § 2, stk. 2, at fonden kan markedsføre sig selv og sit formål og modtage donationer ved arv eller gave, øremærkede bidrag og medfinansiering fra kommuner og regioner m.v. samt private aktører til brug for sine aktiviteter, jf. forslaget til§ 1, stk. 2. Donationer, øremærkede bidrag og medfinansiering til fonden kan efter bestemmelsen medgå til dækning af udgifter til fondens administration, herunder udgifter til fondens sekretariat og til dækning af udgifter forbundet med det rådgivende udvalgs mødeafholdelse, jf. forslaget til §§ 12 og 13.

Med bestemmelsens stk. 2, skabes der fornøden hjemmel til, at fonden kan avertere om sin aktivitet i forhold til at tiltrække donationer, modtage midler fra arv eller gave, og at indskud i fonden i form af donationer og øremærkede bidrag samt lodsejerens medfinansiering til aktiviteter og projekter under fonden, kan blive modtaget og indgå i fonden midler, således at disse bidrag udtrykkeligt også vil kunne medgå til dækning af udgifter til fondens administration, herunder til fondens sekretariat og til bestyrelseshonorar.

Fondens løn- og honorarpolitik m.v. følger statens regler.

Det indgår specifikt i forslaget til stk. 2, at fonden bl.a. skal kunne modtage støtte fra kommuner eller regioner m.v. i form af donation, øremærkede bidrag eller som medfinansiering. Medfinansiering er situationen, når myndigheden selv er deltagende lodsejer. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget til § 2, stk. 3, og lovforslagets § 6, stk. 1, hvorefter fondens projekter skal kunne etableres på privatejet areal samt på arealer, der f.eks. ejes af kommuner og regioner m.v. Forkortelsen m.v. refererer her til en gruppe af kommunalt eller regionalt ejede selskabstyper og lignende. Det forudsættes således, at f.eks. almene vandværker, kommunalt og regionalt ejede selskaber, forsyningsselskaber og lignende juridiske personer, der ejer arealer, dels vil kunne søge støtte under fonden som lodsejer, og dels vil kunne deltage som lodsejer og medfinansiere et projekt under fonden, i det omfang dette i øvrigt måtte være i overensstemmelse med de regler og vedtægter m.v., der regulerer den enkelte juridiske persons forhold.

Der henvises til forslaget til § 6, stk. 1, og til forslaget til § 2, stk. 3, og § 21 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at kommuner og regioner kan yde støtte til fonden, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 2, samt deltage i projekter, som er omfattet af forslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6.

Efter kommunalfuldmagtsreglerne kan kommuner i et vist omfang varetage miljøhensyn, herunder klimahensyn. Det er dog ikke afklaret i praksis, i hvilket omfang kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan varetage klimahensyn. Det bemærkes i den forbindelse videre, at udgangspunktet efter kommunalfuldmagtsregler er, at kommuner ikke uden lovhjemmel kan varetage eller yde støtte til erhvervsvirksomhed eller yde tilskud til enkeltpersoner. Hertil kommer, at kommuner som udgangspunkt skal varetage opgaver i overensstemmelse med det såkaldte lokalitetsprincip.

Det antages videre, at kommuner efter kommunalfuldmagtsregler kan støtte en forening, fond eller lignende, som varetager kommunale opgaver. Hvis der tillige varetages ikke-kommunale opgaver, kan kommunen kun yde støtte i det omfang, det er muligt at øremærke støtten til den lovlige kommunale opgave. Det vil derfor kræve hjemmel i den skrevne lovgivning, hvis en kommune skal kunne yde støtte i form af generelle tilskud eller yde projektstøtte m.v. til eksempelvist en fond (juridisk person), som ud over kommunale opgaver tillige varetager ikke-kommunale opgaver, så som landsdækkende opgaver, erhvervsaktiviteter, og som efter sit formål for eksempel støtter enkeltpersoner, med henblik på varetagelse af klimaformål.

Det er en forudsætning for regionernes opgavevaretagelse, at opgavevaretagelsen er hjemlet i sektorlovgivningen. Derudover skal opgaveområdet være beskrevet i § 5, stk. 1, i regionsloven., jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018. Det følger således af bestemmelsen i regionslovens § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, at de opgaver, en region skal kunne varetage, skal være hjemlet i og positivt afgrænset i den i regionslovens § 5, stk. 1, nævnte sektorlovgivning.

Bestemmelsen tilvejebringer en klar og gennemsigtig hjemmel til at hhv. kommuner og regioner kan varetage opgaver vedrørende fonden. Dels i form af støtte til fonden, dels i form af støtte til og deltagelse i projekter m.v. under fonden, jf. herved tillige forudsætningen herom i forslaget til bestemmelsens stk. 2, og bemærkningerne hertil.

At yde støtte til fonden efter bestemmelsen i forslaget til stk. 3, indebærer, for det første, at kommuner og regioner skal kunne donere til fonden. Donation til fonden indebærer en adgang til at give et generelt tilskud (dvs. støtten er ikke øremærket) til fondens principielt landsdækkende aktivitet, som efter fondens formål er at opnå nettoreduktioner af drivhusgasudledninger og bidrage til understøttelse af opnåelse af Danmarks klimamål, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3.

For det andet indebærer adgangen til at støtte efter forslaget til stk. 3, en mulighed for, at f.eks. en kommune eller en region kan bidrage ved at investere i et konkret projekt under fonden, dvs. et projekt, der kan støttes efter reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 2, efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og efter forslagets §§ 5 og 6. Dette forudsætter, at kommunen eller regionen ikke selv er ejer af projektarealet og ikke samtidig er ansøger under fonden. Kommunen eller regionen kan her bl.a. som investor have medindflydelse og præferencer, f.eks. med hensyn til geografisk placering af projektet.

For det tredje indebærer det at yde støtte, efter bestemmelsen i forslaget til stk. 3, en adgang til at medfinansiere et projekt under fonden, hvor kommunen eller regionen, som den ansøgende lodsejer, jf. forslaget til § 6, stk. 1, stiller sit areal til rådighed for et projekt, som kan opnå projektstøtte under fonden efter reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6.

Reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, vedrører fondens dispositionsmuligheder i form af støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner. Reglen i § 4, stk. 2, er en bemyndigelse hvorefter miljøministeren på forslag fra bestyrelsen kan fastsætte regler om andre lignende og formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner, som ligger ud over de støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner, der nævnes i bestemmelsens stk. 1. Forslaget til § 5 indeholder forslaget til regler om ansøgning, tildeling, vilkår, herunder om rådighedsbegrænsninger m.m. Forslaget til § 6, stk. 1, indeholder bestemmelser om at projekter under fonden kan etableres på arealer, der er privatejet, samt på arealer, der ejes af kommuner eller regioner m.v. Forslaget til § 21 angår ændring af regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6.

Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, § 4, stk. 2, §§ 5 og 6, samt § 21 og bemærkningerne hertil.

Om en kommune, en region eller andre offentlige, herunder statslige institutioner, styrelser m.v. lovligt kan købe CO2-enheder fra fonden, eller købe lignende produkter hos en anden sammenlignelig institution, fond m.v., er ikke reguleret i lovforslaget. At yde støtte til fonden efter forslaget til bestemmelsen i § 2, stk. 3, dækker således ikke kommuners og regioners eventuelle køb af CO2-enheder hos fonden. Hvorvidt kommuner og regioner har hjemmel til indkøb af CO2-enheder vil således bero på, om der er hjemmel hertil i anden lovgivning, samt på om sådanne indkøb konkret lever op til de forvaltningsretlige grundsætninger hhv. om at handle økonomisk forsvarligt og om at handle ens over for leverandører.

Forslaget til stk. 3, betyder samlet set, at kommuner, og regioner, som noget nyt får udtrykkelig hjemmel i loven til at varetage klimahensyn i form af en adgang til at yde støtte til fonden, hvis formål og opgavevaretagelse er landsdækkende, jf. forslaget til § 1.

Bestemmelsen giver således kommuner og regioner hjemmel til at donere generelle tilskud til fonden, at yde projektrelateret støtte bl.a. til fordel for enkeltpersoner (ansøgende lodsejere, der ønsker at stille arealer til rådighed for fonden), at de som myndighed og lodsejer, jf. forslagets § 6, stk. 1, selv kan medfinansiere et projekt under fonden, stille eget areal frivilligt til rådighed samt drive projektet på arealet, samt at de har en adgang til at yde støtte til erhvervsvirksomhed (kommerciel skovdrift) som led i et projekt, der støttes af fonden, uanset hvor i landet fondens projekter måtte blive lokaliseret.

Med forslaget til bestemmelsens stk. 3, sikres kommuner og regioner således den fornødne sektorbaserede hjemmel til at yde støtte til fonden.

For regionernes vedkommende suppleres bestemmelsen i forslaget til § 2, stk. 3, af et forslag til en ændring i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 21.

Der henvises til lovforslagets § 21 og bemærkningerne dertil.

Der henvises også til pkt. 2.1., pkt. 2.3.2.3. og pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets pkt. 4 om lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at fondens bestyrelse årligt beslutter de nærmere temaer og strategier inden for de i forslagets § 1, stk. 2, nævnte formål, som fonden skal virke og disponere inden for.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen én gang om året overordnet fastlægger retningen for fondens virke f.eks. i en strategiplan, et årshjul eller lignende, som et centralt styringsredskab. Bestyrelsen vil bl.a. kunne indhente bidrag til fastlæggelsen af årets tema og strategier fra det rådgivende udvalg, jf. forslaget til § 13, fra potentielle investorer, offentlige myndigheder m.fl.

Der foreslås generelt fastsat regler for udpegning af bestyrelse, bestyrelsessammensætning og bestyrelsens virke m.v. i lovforslagets kapitel 3 (§§ 8-11 i lovforslaget).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.2.2.1. og 2.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4 har til formål at fastslå de måder, hvorpå fonden kan finansiere indsatser og generere indtægter i overensstemmelse med fondens formål.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2, og som tillæg til tilsvarende statslige indsatser, kan anvende følgende former for støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, herunder kombinationer heraf:

1) Iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.

2) Etablering af demonstrationsprojekter, projektering og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, jf. nr.1.

3) Betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, jf. nr. 1, dækning af lodsejeres udgifter forbundet med tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., der som projektstøttevilkår skal tinglyses på deres ejendom, samt betaling til leverandører, entreprenører m.fl. for disse aktøres ydelser i de projekter, som støttes af fonden, jf. nr. 1 og 2.

4) Salg af CO2-enheder.

Hensigten med forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1-4, er at bestemme, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2, og som tillæg til tilsvarende statslige indsatser, kan anvende en række forskellige støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, jf. den foreslåedes bestemmelses nr. 1-4, herunder kombinationer heraf. Den foreslåede bestemmelse har således overordnet til formål at sikre mulighed for, at fonden i forbindelse med samme projekt kan gøre brug af flere af de omfattede støtteforanstaltninger og finansieringsformer, såfremt bestyrelsen vurderer, at det er hensigtsmæssigt og forretningsmæssigt forsvarligt.

Fonden får med forslaget til bestemmelsen en fleksibel værktøjskasse. Fonden vil med forslaget ikke være forpligtet til at afkræve ansøgere vederlag eller i øvrigt modydelser for finansiering af en indsats, udover hvad der følger af lovforslagets § 5 om f.eks. krav om obligatorisk tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v. på arealet, som ønskes støttet.

Fonden skal efter bestemmelsen sikre, at der er tale om et tillæg til tilsvarende statslige aktiviteter. Dette betyder, at den skal sikre sine projekters additionalitet. Støtten skal således være additionel. Det vil sige den ikke overlapper med eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud eller anden form for statslig støtte. Der vil heller ikke kunne ydes støtte til aktiviteter, der er pligt til at foretage efter anden lovgivning (f.eks. skovloven) eller efter tinglyste servitutter, f.eks. fredning, skovlovsaftale eller hvis arealet omfattes af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Heri ligger også, at fonden, som led i dens opgavevaretagelse, aktivt skal sikre fornøden koordination med de aktiviteter og arealindsatser, der løbende pågår på Miljø- og Fødevareministeriets ressort. Derudover skal fonden løbende orientere sig om andre beslægtede indsatser. Det forventes konkret, at projektarealerne (arealpolygonerne for fondens projekter) vil kunne registreres elektronisk som GIS-data, og at fonden løbende vil videresende sine oplysninger herom til Miljø- og Fødevareministeriet med henblik på publicering. Myndighederne forventes i øvrigt gensidigt at videregive sådanne typer af oplysninger indbyrdes, der er af betydning for de respektive myndighedsafgørelser, jf. forvaltningslovens § 28 og § 31, stk. 1. Fonden vil således skulle danne sig overblik over hvilke projekter, der arbejdes med i Miljø- og Fødevareministeriet. En fast forankret koordination og samarbejdsrelation ift. de relevante offentlige myndigheder er forventet.

Der henvises til lovforslagets § 14, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Forslaget til bestemmelsens stk. 1, nr. 1, angår fondens iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.

Ved skovrejsning med etablering af skovbryn forstås, at et areal tilplantes med træer med henblik på at skabe en ny skov, og at der i den forbindelse etableres en særlig tilplantningszone i områdets ydre kant med særlige skovbrynsarter, både træer og buske, der medvirker til skovens stabilitet og værdifuld biodiversitet i overgangszonen mellem skoven og det åbne land. Den nye skov vil være omfattet af skovlovens regler.

Ved udtagning af lavbundsjorder forstås, at man, typisk på et landbrugsareal med højt kulstofindhold i jorden, ophører med intensiv drift, og at der gennemføres en vandstandshævning på arealet, ved f.eks. at afbryde dræn og tilstoppe grøfter i området.

Fonden vil ved sin afgørelse om iværksættelse, deltagelse og finansiering af et skov- eller lavbundsprojekt, eventuelt i kombination og ved et mix af arealtyper, kunne fastsætte nærmere vilkår om, at der skal tinglyses fredskovpligt på matriklerne, samt om at efterfølgende jordbearbejdning, sprøjtning og gødning på arealerne (ved lavbund), ikke må foretages, hvilket også kan tinglyses på matriklerne. Arealet vil dermed overgå til en lysåben naturtilstand. Lysåben natur er betegnelsen for eng, hede, mose, overdrev, strandeng og klitter.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

Forslaget har den virkning, at fonden vederlagsfrit kan finansiere rejsning af skov med skovbryn på lodsejers areal, eller hævning af vandstand på kulstofrig jordbund (lavbundsaktiviteter). Både landbrugspligtig jord og andre typer af arealer vil således kunne indgå i projekter.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at fonden som støtteforanstaltning eller forretningsdisposition skal kunne foranstalte eller disponere i form af etablering af demonstrationsprojekter, projektering og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, jf. forslaget til bestemmelsens nr. 1.

Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kan fonden for det første etablere egne demonstrationsprojekter, vedrørende skovrejsningsprojekter eller udtagning af lavbundsjorder - eventuelt i kombination og ved et mix af arealtyper, bl.a. for at kunne markedsføre sin virksomhed konkret, jf. forslaget til § 2, stk. 2, og udvikle sin metodik m.v. i forhold til klimabogføringen, jf. lovforslagets § 14. Ved demonstrationsprojekter forstås i denne lov de første projekter, som fonden gennemfører for at kunne vise skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder, som fonden arbejder med, frem for interesserede donorer og lodsejere. Projekterne vil følge fondens almindelige produkttyper, men for at fremme besøg på arealerne, kan fonden efter forslaget til § 6, stk. 2, midlertidigt erhverve arealer til etableringen og bevare ejerskabet til disse i en årrække, så længe demonstrationsprojekter vurderes nødvendige for fondens videre arbejde. Det forudsættes, at fonden på sigt vil skulle afhænde arealerne til andre, for dermed at genanvende den anbragte kapital i nye projekter.

Med bestemmelsens stk. 1, nr. 2, kan fonden dernæst stå for projektering, herunder projektplanlægning, projektledelse m.v. vedrørende skovrejsningsprojekter eller udtagning af lavbundsjorder, eventuelt i kombination og ved et mix af arealtyper. Projektering indebærer tilvejebringelse af tilplantnings-, drifts- og pleje-planer for de projekter, som fonden vælger at fremme. Projektering, udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan efter forslaget ske i samarbejde med en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger. Det forudsættes, at fonden bl.a. fastlægger varigheden af sine projekter og den dertil relaterede moniterings- og kontrolperiode, og at fonden på ansøgers anmodning skal indhente de nødvendige myndighedsafgørelser, for at projektet under fonden lovligt kan realiseres. Bestemmelsen skal således ses i nær sammenhæng med forslaget til § 5, stk. 2, hvorefter fonden på ansøgers anmodning kan udarbejde eller indhente en projektbeskrivelse med tilhørende tilplantnings-, drifts- og plejeplan eller tilsvarende grundlag (f.eks. en hydrologisk beskrivelse og vurdering), der redegør for, hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret, det kan være enten på projektniveau eller som typeprojekt, samt hvordan projektet skal moniteres af fonden og senere verificeres af uafhængig tredjepart, lovforslagets § 14, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Med forslaget til bestemmelsens stk. 1, nr. 2, kan fonden endelig, som en støtteforanstaltning eller forretningsdisposition, stå for facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, vedrørende skovrejsningsprojekter eller udtagning af lavbundsjorder - eventuelt i kombination og ved et mix af arealtyper.

Ved fondens facilitering og bistand til samarbejder mellem investorer og lodsejere forstås bl.a., at fonden efter forslaget skal kunne bringe lodsejere og investorer i indbyrdes dialog samt vejlede disse om fondens formål, produkter, støttemuligheder, ansøgningsprocedurer m.m. Sekretariatet kan ligeledes facilitere, at interesserede aktører, herunder kommuner og regioner m.v., civilsamfundsorganisationer og almennyttige fonde kan mødes og udvikle ideer, der kan støttes af fonden. Der henvises til lovforslagets § 12, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten med forslaget til bestemmelsens stk. 1. nr. 3, at fonden for det første skal kunne betale kompensation for tabt indtægt for lodsejerne.

Kompensationen vil følge de tilskudsniveauer, der anvendes i vådområde og lavbundsprojekter. Disse udgør aktuelt op til 70.000 kr./ha afhængig af forudgående arealanvendelse udbetalt over 20 år. Under sin aktivitet forventes fonden at kunne tilbyde betalingen som engangskompensation, dvs. udbetalt på én gang (tilbagediskonteret). For skovrejsning ydes ikke kompensation for tabt indtægt. For begge aktiviteter forudsættes, at der som udgangspunkt skal kunne opretholdes modtagelse af grundbetaling til projektarealerne på samme vilkår som i dag.

Det er for det andet hensigten med forslaget til stk. 1, nr. 3, at fonden skal kunne dække udgifter ved tinglysning, herunder betalingen af tinglysningsafgift, forbundet med de byrder, rådighedsindskrænkninger m.v., herunder anvendelsesvilkår, der fastsættes i fondens afgørelse om støtte m.v. til skov- og lavbundsinitiativer.

Med forslaget til § 4, stk. 1, nr. 3, vil fonden for det tredje på markedsvilkår kunne hyre og betale for eksterne leverandører og entreprenørers løsning af opgaver forbundet med etablering af demonstrationsprojekter, projektering, facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, når det er forbundet med fondens iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord. Herunder vil fonden kunne afholde udgifter til betalingen til en uafhængig uvildig og kompetent tredjeparts (aktørs) verifikation af klimaregnskabet forbundet med aktiviteterne og klimaeffekterne i projektet, der bl.a. er en forudsætning for fondens salg af CO2-enheder, jf. lovforslagets § 14, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at det forudsættes, at fonden inden for rammerne af forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, kan træffe alle former for nødvendige accessoriske delafgørelser og procesledende beslutninger som leder frem mod en endelig støtteafgørelse fra fonden, jf. forslaget til § 5. Fonden vil således med bestemmelsen kunne anvende fondens midler hertil. Det betyder, at der i fonden kan allokeres midler til de nødvendige forberedelser og undersøgelser m.v., frem mod den endelige støttetildeling, og at udgifter til aktiviteterne i fonden i forhold til ansøgninger om støtte, som fonden beslutter at fremme, således som udgangspunkt er tilladt efter forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, også såfremt disse ikke munder ud i en imødekommelse af lodsejerens ansøgning. Med forslaget til bestemmelsens stk. 3, kan miljøministeren om nødvendigt fastlægge nogle nærmere regler herom.

Fondens aktivitet og disponering af fondsmidlerne skal efter forslaget kunne påbegyndes med det samme fonden er stiftet, og forventes i kraft af muligheden for at offentligheden løbende kan medfinansiere fondens aktiviteter via donationer, øremærkede bidrag (investeringer) via medfinansieringer og køb af CO2-enheder, at få en klimamæssig effekt allerede i løbet af 2021.

Fonden skal efter forslaget til bestemmelsens stk. 1, nr. 4, kunne sælge CO2-enheder.

En CO2-enhed defineres som 1 ton optag eller reduceret udledning af CO2- ækvivalenter. CO2-ækvivalenter kaldes også kuldioxid-ækvivalenter og er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2 der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent (forkortes CO2e).

For at sikre finansiering til længerevarende projekter får fonden efter den foreslåede bestemmelse mulighed for, for så vidt den finder det hensigtsmæssigt, at sælge ex ante-enheder, dvs. CO2-enheder, som genereres før CO2-optaget har fundet sted. Dette sikrer, at fonden kan være operationel med det samme. Med kvittering for køb af CO2-enheder, opnår køberen et bevis for, et af fonden forventet, fremtidigt nettooptag. Modtagere af dette bevis for købte CO2-enheder kan f.eks. lade det indgå i sine egne frivillige klimaregnskaber, men anvendelsen reguleres ikke. Det forudsættes, at fonden vejleder købere om sit produkt, formålet med salg af CO2-enhederne og om anvendelsesmuligheder m.v.

CO2-enhederne giver bevis for et forventet fremtidigt optag. Når optaget er verificeret, overgår ex ante-enheden til at være en ex post-enhed i fondens CO2-register, jf. om registret i lovforslagets § 14, stk. 5. Der kan være risiko for diskrepans mellem det forventede og faktiske optag og dermed mellem antallet af ex ante- og ex post-enheder. Dette kan fonden imødekomme ved at tilbageholde en vis andel CO2-enheder i en særlig pulje, indtil verifikationsfasen, som herefter kan sælges som ex post-enheder.

Fondens kommercielle aktivitet i form af salg af CO2-enheder efter forslaget til bestemmelsen i § 4, stk.1, nr. 4, foreslås at skulle ske ved føring af et særskilt regnskab og fast prissætning. Aktiviteten (forretningsdispositionen) er udtryk for offentlig erhvervsaktivitet og fonden vil derfor skulle sikre, at aktiviteterne ikke er eller bliver konkurrencebegrænsende, men foregår på sædvanlige markedsvilkår, dvs. på fair og lige vilkår i forhold til private aktørers salg og markedsføring af sammenlignelige salg af CO2-enheder. Der kan her henvises til den gældende vejledning om prisfastsættelse - Økonomistyrelsen, maj 2006, som retningsgivende for administrationen,

Hensigten med fondens salg af CO2-enheder er således navnlig ikke, at fonden skal udkonkurrere de private aktører på markedet, som måtte have udviklet eventuelle sammenlignelige produkter, men at fondens aktivitet skal være et godt tilbud blandt flere. Ved revisionen og gennemgangen af fondens regnskaber, herunder af regnskabet for salg af CO2-enheder, skal der testes for eventuel krydssubsidiering, af hensyn til fondens overholdelse af konkurrencereglerne.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at miljøministeren på forslag fra bestyrelsen kan fastsætte regler om andre lignende og formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 1.

Formålet med denne bemyndigelse til miljøministeren er, at gøre det muligt at fremtidssikre fondens aktivitet, eftersom dens virkefelt er ganske nyt og udviklingen på feltet for klimaforbedrende initiativer og viden herom, kan gøre efterfølgende tilpasninger relevante. Nye muligheder for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner og behov for en bindende regulering heraf vil bero på et motiveret forslag fra bestyrelsen, for også her at understrege fondens uafhængighed og armslængden til det politiske niveau.

Med forslaget forventes der ikke umiddelbart at blive tale om støtte til etablering af urørt skov, da andre aktører, f.eks. staten selv, den Danske Naturfond, og andre ordninger, dækker dette felt af. Med forslaget til bestemmelsen i stk. 2, er der dog åbnet for at, f.eks. urørt skov eller tilskud til ændret anvendelse af eksisterende skov på et tidspunkt kan blive aktuelt, forudsat projekterne har en god klimaeffekt.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 3, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fondens dispositioner, herunder om evaluering af effekt af støttede projekter og om fremgangsmåde ved behov for statsstøttenotifikation af nye eller forlængede støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, jf. forslaget til § 4, stk. 1, og 2.

Det forventes, at miljøministeren efter bestemmelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om fondens administration af støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, herunder regler om evaluering af effekten af de støttede projekter og regler om fondens fremgangsmåde i forhold til statsstøttenotifikation under EU's rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug, hvor notifikationerne af støtteforanstaltningerne følger programperioden for Landdistriktsprogrammet og således med jævne mellemrum vil kræve fornyet statsstøttegodkendelse fra EU-kommissionen.

Til § 5

Bestemmelsen i lovforslagets § 5 har til hensigt at normere rammer og indhold for fondens dispositioner, herunder den foreslåede projektstøtteordning.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem en eller flere årlige ansøgningsrunder, hvor lodsejere kan søge om støtte fra fonden. Fonden offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af ansøgningerne.

Fonden fastsætter i overensstemmelse med forslaget selvstændigt sine ansøgningsrunder ud fra de nærmere temaer og strategier, som fonden skal virke og disponere inden for, jf. forslaget til § 1, stk. 3, og fonden vil endvidere skulle offentliggøre både ansøgningsrunderne og de kriterier, fonden skal benytte til sin vurdering af ansøgningerne, f.eks. over sin hjemmeside eller ved almindelig annoncering.

Fonden skal efter forslaget vurdere ansøgningerne efter kriterier, der fastsættes af bestyrelsen i fondens forretningsorden, jf. hertil forslaget til § 11, hvorefter det er hensigten, at bestyrelsen bl.a. i forretningsordenen fastsætter kriterier for fondens afgørelser, samt rammen for fondens monitering og klimabogføring, og for verifikation ved en uafhængig tredjepart efter miljøministerens godkendelse. Reglen forudsætter, at fonden har foretaget en indledende vurdering og prioritering af de indkomne ansøgninger i forbindelse med ansøgningsrunden på baggrund af fondens kriterier og tema, jf. forslaget til § 3 og § 11, og at projektet på arealet i øvrigt umiddelbart findes at kunne fremmes. Fonden kan således afslå at udarbejde eller indhente projektbeskrivelser, når der er sagligt belæg herfor.

Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at fonden på ansøgers anmodning kan udarbejde eller indhente en projektbeskrivelse med tilhørende tilplantningsdrifts- og plejeplan eller tilsvarende grundlag, der redegør for, hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret, moniteret af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart, § 14, stk. 1. Udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger.

For lavbundsprojekter skal der foretages en hydrologisk vurdering som led i projekteringen. En hydrologisk vurdering er en undersøgelse af en række forhold relateret til de specifikke vandforhold på projektstedet før og efter et projekt. Hydrologi, er en videnskabsgren, som beskæftiger sig med vandet på og i jorden, dets forekomst, cirkulation og fordeling. Desuden beskæftiger den sig med vandets kemiske og fysiske egenskaber og dets reaktion med omgivelserne.

For skovrejsningsprojekter skal projektbeskrivelsen indeholde en angivelse af, i hvilket omfang, der anvendes dybdegående jordbearbejdning (jordbearbejdning, der er dybere end landbrugets eksisterende pløjelag) i projektet. Baggrunden herfor er, at fonden skal sikre hensynet til eventuel kulturarv på stedet.

Udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger. Det bemærkes, at lodsejer efter forslaget forbliver ejer af arealerne.

Projektbeskrivelsen med tilhørende tilplantnings-, drifts- eller plejeplan er en opgave for fonden, når fonden beslutter at en konkret ansøgning skal fremmes. Det samme gælder for de eventuelle hydrologiske vurderinger og for et eventuelt andet tilsvarende grundlag. Fonden kan efter forslaget vælge selv at udarbejde projektbeskrivelsen, eller den kan indhente (rekvirere) en eksternt udarbejdet projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen skal efter forslaget indeholde oplysninger om den klimaeffekt, som projektet forventes at ville bidrage med og om hvilke konkrete planer for arealanvendelsen i form af tilplantning-, drifts- og plejeplaner eller lignende planer, der vil kunne understøtte opnåelsen af klimaeffekten. Projektbeskrivelsen vil også kunne indeholde oplysninger om de mulige synergieffekter, som er væsentlige og relevante ved projektet og en plan for at kunne tilvejebringe og vedligeholde disse synergieffekter, som f.eks. kan være forbedret biodiversitet, friluftsliv og lignende. Projektbeskrivelsen vil endelig med forslaget skulle omfatte en beskrivelse af, hvordan planen for fondens monitering (den systematiske overvågning) af projektet er tilrettelagt i hele projektets forventede levetid, og hvordan der skal foregå en uafhængig CO2-verifikation af den løbende monitering.

Projektbeskrivelsen vil således kunne indeholde en række elementer, som skal kunne overholdes af lodsejeren. Elementerne vil som vilkår kunne indgå i den afgørelse fonden træffer.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 1 og 4, og bemærkningerne hertil.

Lodsejer, samt dennes eventuelle rettighedshavere, panthavere, forpagtere og eventuelle investorer og donorer til projektet, forventes i praksis og i overensstemmelse med forslaget at skulle indgå aftaler om et projekt på et bestemt areal. Disse aktører forventes derfor alle at skulle kunne tiltræde projektbeskrivelsen i sin helhed. Det bemærkes, at det derfor efter forslaget bl.a. kan være et lovligt tildelingskriterie for fonden, jf. bestemmelsens stk. 1, at tage hensyn til en donors eller investors ønsker om en bestemt geografisk placering eller til særlige synergieffekter, f.eks. at sikre udvidet offentlig adgang til lokaliteterne af hensyn til friluftsliv. Omvendt vil en ansøgende lodsejer kunne trække sin ansøgning tilbage, hvis ikke donors eller investors betingelser kan accepteres af ansøger. Det forudsættes, at fonden selv i afgørelserne fastlægger varigheden af sine projekter og den dertil relaterede moniterings- og kontrolperiode.

Det er hensigten med forslaget til bestemmelsen, stk. 3, at fonden på ansøgers anmodning skal indhente de nødvendige myndighedsafgørelser for en lovlig realisering af projektet, som søges støttet. Det forudsættes, at fonden kun vil skulle indhente tilladelser i forbindelse med de projektstøtteansøgninger, som fonden beslutter at fremme.

Bestemmelsen i stk. 3, indebærer, at fonden skal indhente fuldmagt fra ansøger for at kunne repræsentere denne i sager om de myndighedsafgørelser, f.eks. dispensationer, habitatvurderinger m.fl., som er nødvendige for at ansøgningssagen er fuldt oplyst og projektet kan realiseres.

Hvis en sådan nødvendig myndighedsafgørelse kræver erlæggelse af gebyr (brugerbetaling), afholdes udgiften til gebyret af ansøger.

Ansøger (lodsejeren) forudsættes efter forslaget at skulle anmode fonden, således at fonden derved kan få fornøden fuldmagt til at ansøge om de nødvendige myndighedsafgørelser på lodsejerens vegne. Fonden er således ikke selv adressat herfor. De relevante myndighedsafgørelser kan f.eks. være en screeningsafgørelse hos en kommune ift. VVM-reglerne, Landbrugsstyrelsens dispensation fra bestemmelserne om landbrugspligt eller Miljøstyrelsens stillingtagen efter skovloven til etablering af fredskovpligt på arealet, en habitatvurdering eller lignende.

Påklages en for projektet nødvendig myndighedsafgørelse, kan fonden vurdere, at fondens afgørelse i ansøgningssagen skal afvente den endelige afgørelse af i det administrative system.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at fonden som vilkår for tildeling af støtte skal fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af servitutter om tilplantnings-, drifts- og plejeplaner m.v., om adgang til monitering og verifikation ved uafhængig tredjepart, om at projektets CO2-enheder tilkommer fonden, om fredskovpligt ved skovrejsningsprojekter og om ny varig naturtilstand ved lavbundsprojekter.

Efter forslaget til bestemmelsen i § 5, stk. 4, skal fonden som vilkår for tildeling af støtte (dvs. som afgørelsesvilkår) fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af en række obligatoriske servitutter. Støtten fra fonden kan eksempelvis efter lovforslaget gå til skovrejsning ved udtagning af eksisterende landbrugsjord og efterfølgende tilplantning, eller til konvertering af eksisterende frugt- eller juletræsplantager, der ønskes omdannet til varig skov. Fælles for indsatserne, under fonden for så vidt angår skovrejsning, vil, ifølge forslaget til bestemmelsens stk. 4, altid være en basisforventning om, at de samlet vil kunne bidrage med et, efter lokalitetens beskaffenhed, stort løbende optag af CO2 og stor langsigtet lagring af CO2 (som kulstofforbindelser i skove og høstede træprodukter). Det foreslås derfor med bestemmelsen, at fonden skal stille et obligatorisk vilkår om planer for tilplantning, drift, pleje m.v. eller et tilsvarende grundlag, som sikrer et minimumsoptag af CO2. Ved tilplantnings-, drift- og plejeplan forstås dokumenter, som udarbejdes i forbindelse med planlægning af etablering af de enkelte skovrejsningsprojekter og som indeholder projektspecifikke oplysninger om, hvordan arealerne skal forberedes og tilplantes, herunder med hvilke træarter og hvordan arealet efter etableringen skal plejes for at kunne blive til skov.

Drifts- og plejeplanen vil redegøre for hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante synergieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret, moniteret af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart. Endelig indeholder en driftsplan også bestemmelser om, hvordan skoven kan drives fremover f.eks. gennem hugstudtag, hvilket også kan have betydning for projektets nettoreduktion af drivhusgasudledning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

På de af projektarealerne, som tilplantes, foreslås ejendommen konkret pålagt fredskovspligt, hvormed arealerne varigt sikres som skov og skal drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift. Dette muliggør hugst af træ i skovene i fremtiden, hvilket muliggør en yderligere klimaeffekt i form af lagring af træ gennem byggeri. På de lavbundsarealer, der efter forslaget skal kunne tages ud af drift med støtte fra fonden, foreslås det, at fonden skal stille vilkår om tinglysning af rådighedsbegrænsninger i form af servitutter om ny varig naturtilstand, der ikke må tilbageføres (i lighed med nuværende vådområdeprojekter under Miljø- og Fødevareministeriet). Hensigten hermed er, at der søges fastlagt en garanti for varigheden af projekterne. Varighed af den etablerede skovrejsning eller af det pågældende lavbundsareal skal således efter bestemmelsen i forslagets § 5, stk. 4, sikres obligatorisk gennem tinglyste servitutter på de berørte matrikler.

Med skovrejsning menes i forslaget anlæg og pleje af ny skov. Dette indebærer forberedelse af arealet, tilplantning med planter, som opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skovfrø og -planter, evt. opsætning af hegn samt efterfølgende forstlig pleje af det tilplantede areal de første 2-4 år. Forudgående dybdegående jordbearbejdning (dvs. jordbearbejdning, der er dybere end landbrugets eksisterende pløje-lag) bør begrænses til lokaliteter, hvor det af fonden vurderes at være afgørende for at sikre klimaeffekten. Det konkrete træartsvalg vil afhænge af lokalitet samt ønsker fra en bidragyder (investor) eller lodsejer til mulige synergieffekter. Fonden bør dog i træartsvalget og i opbygningen af bevoksningerne tilstræbe, at der etableres robuste, stabile og modstandsdygtige skove, så klimaeffekten og investeringens robusthed sikres bedst muligt. Hurtigvoksende træarter kan med fordel anvendes for at sikre en hurtig tilvækst på arealet (ammetræer). Forstlig pleje af det tilplantede areal har til formål at sikre gode vækstbetingelser, og fonden kan sikre renholdelse og efterbedring efter behov. Fonden bør tilstræbe at undgå brug af sprøjtemidler, men det kan være afgørende i konkrete tilfælde for at sikre klimaeffekten.

Skovene skal efter forslaget anlægges med ydre skovbryn, der bør tilstræbes overvejende at bestå af løvtræer og -buske (hjemmehørende træarter). Støder skoven direkte op til eksisterende skovbevokset fredskovsareal kan kravet om skovbryn fraviges for den del af projektarealet, som støder op til et sådant areal. Evt. suppleringsplantninger i eksisterende bevoksninger eller evt. holme i forbindelse med naturlig tilgroning kan af fonden etableres efter samme principper som ovenstående, idet hele arealet til naturlig tilgroning kan hegnes.

Ved udtagning af lavbundsjorder menes, at arealer udtages af intensiv landbrugsmæssig drift og at den naturlig vandstand på arealet genskabes i videst mulige omfang under hensyntagen til f.eks. konsekvenser for omgivende arealer, en såkaldt aktiv udtagning. Metoden til vandstandshævning kan f.eks. være lukning af grøfter og dræn, men vil bero på de konkrete forhold på det enkelte areal. Den nærmere udformning af et projekt fastlægges efter gennemførte forundersøgelser, hvor konsekvenser af et projekt med udtagning af lavbundsjorder analyseres. Det kan i den forbindelse være nødvendigt med vilkår om afværgeforanstaltninger, f.eks. i forhold til vejen og tekniske anlæg som følge af en forhøjet vandstand.

Bestemmelsen indebærer også, at fonden som støttevilkår skal fastsætte krav om tinglysning på lodsejerens ejendom (projektarealet) af fondens adgang til monitering (systematisk overvågning) og til verifikation ved uafhængig tredjepart i projektperioden. Fonden og en bemyndiget uafhængig tredjepart skal således ifølge lovforslagets § 14 og § 16 hhv. kunne kontrollere, monitere og verificere, at de tinglyste vilkår overholdes og at projekterne har en klimaeffekt. Kontrol, monitering og verifikation understøtter således projektets gennemsigtighed og troværdighed.

Bestemmelsen indebærer ydermere, at fonden som støttevilkår skal stille krav om tinglysning af servitutter om at CO2-enheder, som hidrører fra projektet, tilkommer fonden. Ved tinglysningen, af at CO2-enheder fra projektet bliver fondens ejendom, bliver det tilkendegivet klart både for lodsejer og offentligheden, at lodsejer ikke selv kan sælge CO2-enheder hidrørende fra projektet. Forslaget til bestemmelsen skal forhindre potentielle misforståelser og situationer med dobbeltsalg af projekternes CO2-enheder. Hensigten er samtidig, at servitutten skal understøtte fondens opbygning af et retvisende CO2-register, jf. forslaget til § 14, stk. 5.

Bestemmelsen indebærer videre, at fonden som støttevilkår skal stille krav om tinglysning af fredskovpligt ved skovrejsningsprojekterne. Arealer, hvor der med fondsstøtte skal rejses skov, skal således efter forslaget til bestemmelsen pålægges en tinglyst fredskovspligt. Arealerne reguleres dermed efterfølgende efter skovloven og dennes formålsbestemmelser.

Bestemmelsen indebærer endelig også, at fonden som obligatorisk støttevilkår skal stille krav om ny varig naturtilstand på arealet i forbindelse med udtagning af lavbundsjorder. Dette sker gennem en tinglyst servitut om diverse restriktioner for driften af arealet.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at fonden som vilkår for tildeling af støtte kan fastsætte supplerende krav om tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., blandt andet for arealets videre begrænsede anvendelse, herunder til varetagelse af visse synergieffekter i forhold til natur, biodiversitet, miljø, friluftsliv, kulturarv m.v., ud over af projektets forventede klimaeffekt.

Forslaget indebærer, at fonden som vilkår for tildeling af støtte kan fastsætte supplerende (dvs. ikke obligatoriske) krav om tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger m.v. bl.a. for arealets videre begrænsede anvendelse, herunder til varetagelse af visse synergieffekter ud over af projektets forventede klimaeffekt.

Efter forslaget til bestemmelsens stk. 5, vil fonden i nogle af sine forventede produktpakker for skovrejsning, ud over hensynet til opnåelse af en nettoreduktion i udledningen af drivhusgasser, samt det generelle hensyn til natur og biodiversitet, kunne prioritere hensyntagen til synergieffekter. Der tænkes på hensyn, der varetages under skovloven, samt bl.a. synergieffekter i form af hensyn til: natur, biodiversitet, friluftsliv, kulturarv, forbedring af vandmiljøet, beskyttelse af drikkevand, miljø, ønsker til geografisk placering, klimatilpasning, udvidet offentlig adgang, synergieffekter, der er relevante i forhold til opnåelsen af andre nationale, internationale og EU målsætninger navnlig på kvælstof, ammoniak m.fl. For at sikre robuste, stabile og modstandsdygtige skove og hensyn til biodiversitet kan fonden, f.eks. stille vilkår om en udbredt brug af træartsblandinger, om brug af hjemmehørende løvtræarter m.v. og om at dette vilkår skal tinglyses. Dette kan medvirke til nedbringe risikoen for stormfald, tørke og brand og angreb af sygdomme og skadegørende insekter m.v. Et andet eksempel på et vilkår, som fonden kan stille som et vilkår, der kan ønskes tinglyst, kan være udvidet offentlig adgang til arealet.

Fonden forventes i særlig grad i forbindelse med skovrejsning at skulle sikre hensyn til mulig kulturarv på de arealer, der arbejdes med. Dette kan gøres ved, at fonden sikrer kontakt til lokale museer i forbindelse med fondens arbejde på arealer, således at der sker en screening af mulig kulturarv i og over jorden inden fysiske aktiviteter igangsættes, og at anlæg gennemføres uden at skade eventuelle kulturarvsspor. Dette er særligt vigtigt, hvor der anvendes dybdegående jordbearbejdning, dvs. jordbearbejdning, der er dybere end landbrugets eksisterende pløjelag.

Det forventes, at samtlige byrder, rådighedsbegrænsninger m.v. (servitutter), som skal tinglyses på projektarealet efter bestemmelserne i hhv. lovforslagets § 5, stk. 4, og 5, skal fremgå af fondens endelige afgørelse om projektstøtten, og at deklarationen (servitutten) også vil kunne indeholde specifikke beføjelser for fonden forbundet med lodsejers eventuelle manglende overholdelse af servituttens bestemmelser i projektperioden.

Det forventes endelig, at de tinglyste vilkår skal opretholdes i hele kontrolperioden, og at de varige tinglysninger skal forblive varige, også efter kontrolperiodens ophør. Ud over fredskovspligten kan projekterne således pålægges yderligere servitutter, som er permanente.

Samlet til forslaget til § 5 bemærkes, at behandlingen af ansøgningen og afgørelse om støtte fra fonden bl.a. vil forudsætte en række nødvendige, accessoriske delafgørelser og procesledende beslutninger m.v., som alle leder frem mod udstedelse af en endelig støtteafgørelse fra fondens side, inden for rammerne af forslaget om de mulige støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner i § 4 og regler udstedt i medfør heraf og § 5. Det bemærkes, at disse afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. forslaget til § 9, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

§ 6

Det foreslås, i § 6, stk. 1, at projekter, som fonden ved afgørelse tildeler støtte, jf. lovforslagets § 5, kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommuner eller regioner m.v.

Hensigten bag forslaget til bestemmelsens stk. 1, er at fastslå, hvem der kan optræde som lodsejer, herunder kommuner og regioner m.v. Bestemmelsen skal således ses i nær sammenhæng med lovforslagets § 2, stk. 3, og § 21.

Fonden skal kunne rejse skov eller udtage lavbundsarealer (produktiv landbrugsjord) for lodsejerne, men den skal ikke selv eje eller drive disse skovarealer, lavbundsområder osv., som fortsat efter forslaget udgør privatejet grund, eller arealer ejet af en kommune eller en region m.v. Det forudsættes i den forbindelse, at f.eks. almene vandværker, kommunale fællesskaber, kommunalt eller regionalt ejede selskaber, forsyningsselskaber og lignende juridiske personer, der ejer arealer, dels vil kunne søge støtte under fonden, som lodsejer, hvis selskabet m.v. ejer arealer, der frivilligt ønskes stillet til rådighed for et projekt hos fonden, dels at disse selskaber m.v. ( dvs. juridiske personer) vil kunne deltage som lodsejer og medfinansiere et projekt under fonden, alt sammen i det omfang dette i øvrigt måtte være i overensstemmelse med de regler og vedtægter m.v., der regulerer selskabets (eller den enkelte juridiske persons) forhold.

Af forslaget til § 2, stk. 3, og til § 21 fremgår, at det parallelt hermed er hensigten med lovforslaget at tilvejebringe en ændring af regionslovens § 5, stk.1, nr. 6, således at der med de her nævnte bestemmelser åbnes for, at både kommuner og regionerne kan støtte fonden og dens klimaformål via donationer, investeringer eller via projektdeltagelse samt medfinansiering af konkrete projekter.

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 3, og § 21 og bemærkningerne hertil samt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1. og 2.10.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at fonden midlertidigt kan erhverve og forvalte arealer, eksempelvis med henblik på demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte eller lignende.

Virkningen af bestemmelsen er, at fonden kun kan udøve et aktivt og rent midlertidigt ejerskab af arealer i en begrænset årrække. Blandt andet hvis dette er hensigtsmæssigt i forbindelse med et demonstrationsprojekt, privat såvel som offentlig jordfordeling, som foretages efter reglerne i jordfordelingsloven, herunder i forbindelse med multifunktionel jordfordeling. Formålet er at undgå, at fonden køber jord og herved bliver arealforvalter, som f.eks. Den Danske Naturfond eller Naturstyrelsen er i dag. Arealforvaltning er en særlig disciplin, der forudsætter og kræver en omfattende administration.

Der henvises vedrørende demonstrationsprojekter til § 4, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Det foreslås i § 7, at fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til miljøministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget.

Det forventes, at fondens årlige redegørelse skal omfatte fondens aktiviteter og resultater, herunder, at der ud over den centrale omtale af opnåelsen af klimaformålet i det pågældende regnskabsår, jf. forslaget til § 1, stk. 2, også indgår en rapportering om de realiserede synergieffekter på f.eks. natur, biodiversitet og næringsstoffer, kulturarv m.v., samt bestyrelsens kvalitative beskrivelse af eventuelle konfronterede risici forbundet med lækageeffekter.

Fondens eventuelle samarbejde og koordinerende initiativer m.v. i.f.t. andre offentlige og private instanser forventes ligeledes at kunne indgå i fondens redegørelse.

Til § 8

Bestemmelsen i lovforslagets § 8 omhandler udpegning og afskedigelse af bestyrelsen for Den Danske Klimaskovfond. Den indgår i lovforslagets kapitel 3.

Det foreslås, i bestemmelsens stk. 1, at Den Danske Klimaskovfond ledes af en bestyrelse bestående af en formand og syv andre medlemmer.

Bestyrelsen er efter forslaget fondens ledende organ.

Bestyrelsen vil især skulle træffe beslutning om anvendelsen af fondens midler til de formålsbestemte aktiviteter.

I bestemmelsens stk. 2, foreslås, at formanden og seks bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren. Et bestyrelsesmedlem udpeges af klima, energi- og forsyningsministeren.

Virkningen heraf er, at bestyrelsen efter forslaget vil bestå af i alt 8 bestyrelsesmedlemmer.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.

Det forudsættes, at ingen medlemmer af bestyrelsen samtidig med sin udpegelse til bestyrelsen kan være ansat som embedsmand i statsadministrationen. Dette aspekt skal understøtte princippet om armslængde for fonden i forholdet til det politiske niveau. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsrådsmedlemmer samt ansatte i kommuner og regioner vil kunne udpeges til fondsbestyrelsen, fordi fonden overordnet set skal virke på landsplan. Dog forudsat, at udpegningen af de pågældende ikke sker som led i deres respektive hverv, men alene på baggrund af de personlige kvalifikationer og kompetencer.

Bestyrelsens formand forventes i øvrigt ideelt at have erfaring med bestyrelsesarbejde på højt niveau, bred samfundsmæssig og politisk indsigt, kendskab til civilsamfundet, et godt kendskab til landbrug og skovbrug, større danske virksomheder og fonde og andre mulige donorer samt forståelse for de klimamæssige udfordringer i forhold til klimadagsordenen. Formanden skal desuden være en dygtig og synlig kommunikatør.

Udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal ske inden for rammerne af lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 med senere ændringer. Af denne lov fremgår i § 11, stk. 1, at bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder inden for den offentlige forvaltning bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på fire år. Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges én gang.

Bestemmelsen er sædvanlig i forhold til sammenlignelige organer.

Lovforslagets § 20, stk. 3, om den første udnævnelse af bestyrelsens medlemmer, indeholder en undtagelse til bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 20, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at miljøministeren kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, eller hvis bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med fondens formål.

Baggrunden for bestemmelsen i stk. 5 er, at regeringen på den ene side ønsker Den Danske Klimaskovfond oprettet som en ny uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning, som kan disponere frit inden for fondens lovbestemte formål. På den anden side er der behov for en mekanisme, som styrer afskedigelse for det tilfælde at et bestyrelsesmedlem har medvirket til at træffe beslutninger eller disponeret uden for sit mandat. Det forudsættes her, at miljøministeren kan benytte muligheden for at tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis der er tale om et forhold af alvorlig karakter, f.eks. hvis det med sikkerhed kan godtgøres, at bestyrelsesmedlemmet bevidst har medvirket til at disponere betydelige fondsmidler i modstrid med de med lovforslaget fastsatte formål og rammer, eller hvis det godtgøres, at bestyrelsesmedlemmet har medvirket eller selvstændigt har disponeret på en måde, som er i bestyrelsesmedlemmets personlige interesse (f.eks. økonomisk).

Det vil herudover kunne komme på tale at tilbagekalde en bestyrelsesformands udnævnelse, hvis personen i grove eller gentagne tilfælde forsømmer sin pligt til at underrette miljøministeren om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter.

Det er en forudsætning, at det pågældende bestyrelsesmedlem partshøres skriftligt, over både regelgrundlag og de faktiske forhold i sagen, inden beslutningen om eventuel tilbagekaldelse af udnævnelsen træffes.

Det foreslås i bestemmelsen i stk. 6, at miljøministeren fastsætter et honorar til bestyrelsens medlemmer.

Honoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i staten gældende praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer med sammenlignelige kompetencer. Det er ambitionen, at niveauet muliggør tiltrækning af relevante kompetencer, herunder profiler fra det private erhvervsliv, dog uden at være lønførende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

I lovforslagets § 9, stk. 1, 1. pkt. bestemmes det, at bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler i overensstemmelse med denne lov.

Virkningen af bestemmelsen er, at bestyrelsen er fondens centrale ledelsesorgan og har det kollektive ansvar for anvendelse og disponering af fondsmidlerne.

Efter forslaget til bestemmelsens 2. pkt., vil beslutninger om disponering af fondens midler skulle træffes med simpelt flertal i bestyrelsen.

Virkningen af bestemmelsen er, at alle beslutninger om brug af fondens midler, herunder navnlig afgørelser om støttetildelinger, jf. forslaget til § 5, altid skal træffes i bestyrelsen. Hvad angår øvrige typer af beslutninger, delafgørelser m.v., som bestyrelsen også skal kunne træffe, som led i administrationen og fondens aktiviteter m.v., forudsættes det, at bestyrelsen vil fastsætte nærmere regler i sin forretningsorden, jf. forslaget til § 11. Ligesom det forudsættes, at reglerne i forretningsordenen vil skulle tilpasses de regler, der måtte blive fastlagt administrativt i medfør af forslaget til bemyndigelser til miljøministeren, jf. § 4, stk. 2 og 3. Disponering over fondens midler vil således i øvrigt skulle ske i overensstemmelse med de foreslåede regler i lovforslaget, herunder bl.a. reglerne om fondens formål, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, og de disponeringsformer, nærmere betegnet støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, der foreslås i lovforslagets § 4, samt i øvrigt de eventuelle supplerende procedurer, herunder for beslutningstagning m.v., der fastsættes i bestyrelsens forretningsorden, jf. lovforslagets § 11, eller ved regler udstedt af miljøministeren i medfør af bemyndigelserne indeholdt i lovforslagets § 4, stk. 2 og 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, § 4, stk. 2 og 3, og § 11 samt bemærkningerne hertil.

I forslaget til bestemmelsens 3. pkt., bestemmes at i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestemmelsen i 3. pkt. er nødvendig, idet der i lovforslagets § 8, stk. 1, lægges op til, at bestyrelsen består af i alt 8 medlemmer, hvorfor der vil kunne forekomme stemmelighed, når bestyrelsen tager stilling til hvordan fondens midler skal disponeres.

Der kan herudover henvises til lovforslagets § 10, hvorefter fonden tegnes af bestyrelsesformanden.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at bestyrelsen er ansvarlig for bogføringen, regnskabsføring og forvaltningen af fondens midler.

Virkningen heraf er, at den faktiske forvaltning i form af bogføring, regnskabsføring og formueforvaltning er bestyrelsens overordnede ansvar. Hvis opgaverne uddelegeres, f.eks. til ansatte i sekretariatet, følger det af reglen, at delegationen er under bestyrelsens overordnede ansvar og at opgaverne således løses på vegne af den samlede bestyrelse.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at fondens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, dog bortset fra fondens aktindsigtsafgørelser, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 4.

Baggrunden for at fondens afgørelser, dog bortset fra aktindsigtsafgørelser, ikke efter forslaget kan påklages, er at fonden er uafhængig og således ikke er underordnet en anden (overordnet) myndighed, hvortil der ville kunne være klageadgang efter reglerne om rekurs.

Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, og § 5 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at fondens afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger samt regler fastsat i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet behandler klage over fondens afgørelser om aktindsigt i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Virkningen af forslaget til bestemmelsens stk. 4, er at klageinstansen ved klage over fondens afslag på aktindsigt er Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at afgørelserne fra fonden om aktindsigt efter de tre nævnte love dermed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Nævnet behandler efter § 1 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet kun afgørelser i det omfang dette følger af lovgivningen. Bestemmelsen i stk. 4, tilvejebringer den fornødne hjemmel.

Fondens aktindsigtsafgørelser forudsættes truffet efter reglerne i de respektive love (forvaltningslov, offentlighedslov eller miljøoplysningslov). Der forefindes relevant vejledning om håndtering m.v. af klager over aktindsigt til nævnet på klageportalen, som drives af klagenævnssekretariatet i Nævnenes Hus https://naevneneshus.dk/

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at fondens regnskabsår er kalenderåret.

Bestemmelsen er sædvanlig for en fond og harmonerer med forslaget til bestemmelsens stk. 6, om at regnskabet aflægges efter årsregnskabsloven.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at årsregnskabet for fonden skal aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler.

Bestemmelsen sætter en enkel ramme for regnskabsaflæggelsen for en selvstændig juridisk person med selvstændig økonomi som fonden. Det bemærkes, at virksomheden (fonden) efter forslaget vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens regnskaber m.m.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.4.

Til § 10

Det foreslås, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden, jf. lovforslagets § 10.

Den foreslåede tegningsregel betyder, at det vil være bestyrelsesformanden, som har ret til at forpligte fonden juridisk ved retshandler m.v. i forhold til andre parter. Bestemmelsen er ikke en hindring for, at fonden selv bestemmer sin interne forretnings- og arbejdsgang i forhold til, hvornår bestyrelsesformanden skal tegne fonden, dens afgørelser og beslutninger m.v. i forhold til omverdenen. I sin forretningsorden kan fonden således selv fastsætte nærmere regler om beslutningskraft m.v.

Der henvises til forslaget til § 11 og bemærkningerne hertil.

Det skal bemærkes, at fonden vil være forpligtet retligt af aftaler, mundtligt meddelte afgørelser og retshandler i øvrigt, som bestyrelsesformanden indgår i sin egenskab af tegningsberettiget, uanset om bestyrelsesformanden i den forbindelse har overtrådt de interne regler for bestyrelsens arbejde (f.eks. i forretningsordenen), med mindre bestyrelsesformanden har overtrådt sine beføjelser i henhold til lovgivningen. Det kunne f.eks. ske, hvis bestyrelsesformanden har givet et tilsagn om midler til et projekt, der falder uden for fondens formålsbeskrivelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3, eller uden for de foreslåede dispositionsformer i lovforslagets § 4, jf. § 5. Tilsvarende gælder, hvis der ikke er et flertal i bestyrelsen for bestyrelsesformandens disposition.

Hvis det godtgøres, at bestyrelsesformanden har overtrådt rammerne for sin bemyndigelse eller misbrugt sin tegningsret, vil det efter omstændighederne kunne udløse en tilbagekaldelse af bestyrelsesformandens udnævnelse.

Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Det foreslås i § 11, at bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. Miljøministeren skal godkende bestyrelsens fastsættelse af kriterier omfattet af § 5, stk. 1, og rammerne for fondens monitering, klimabogføring og for verifikation ved uafhængig tredjepart, jf. § 14, stk. 1.

Virkningen af bestemmelsen er, at fondsbestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden. Bestyrelsens forretningsorden vil f.eks. kunne indeholde bestemmelser om mødefrekvens i bestyrelsen, stemmeregler og beslutningsdygtighed og lignende. Dog vil forretningsordenen skulle udformes, så den stemmer overens med de rammer for fondens arbejde, som foreslås fastsat i lovforslaget samt regler, der udstedes i medfør af heraf, jf. forslaget til § 4, stk. 2 og 3.

Det er en yderligere konsekvens af forslaget, at miljøministeren skal kunne godkende bestyrelsens fastsættelse af kriterierne for støtte og rammerne for fondens monitering, klimabogføring og verifikation ved en uafhængig tredjepart og for fondens antagelse af denne uafhængige tredjepart (aktør). Dette forslag skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§14 og 16 og den store betydning de nævnte elementer har for fondens virke og formål.

Det forudsættes, at bestyrelsen forelægger ministeren sit udkast til forretningsorden med henblik på godkendelse, herunder at ministeren får forelagt eventuelle ændringer til forretningsordenen.

Det bemærkes, at kredsen af lovlige kriterier for fonden i forbindelse med dens vurdering af ansøgninger kan blive forholdsvis bred. Kriterierne vil bl.a. afspejle de krav og standarder, der opstilles af fonden, dens produktpakker m.v. Eksempelvis vil hovedkriterier for tildeling, så som omkostningseffektiv skovrejsning, et minimumsnettooptag af CO2-ækvivvalenter, at projektet skal kunne moniteres og verificeres, samt at en investors ønsker til geografisk placering kan spille en styrende rolle skulle indgå. Hertil kan f.eks. hensynet til lodsejerens økonomi ved at indgå i projektet have en effekt, synergieffekter, og herunder disses omfang, at der skal kunne tinglyses varige rådighedsindskrænkninger på ejendommen, at fonden i nogle projekttyper lovligt skal kunne lægge vægt på at udvælge de bedst egnede arealer, herunder foretage prioritering af sårbare jorder til skovrejsning, f.eks. med udgangspunkt i jordtypeklassificeringer (JB-klassificeringer) eller i GIS-kort over jordenes bonitet osv.

Det bemærkes videre, at skovrejsning i Danmark kan risikere at medføre, at en del af landbrugsproduktionen flytter til udlandet, hvor klimaeffektiviteten muligvis kan være dårligere, pr. produceret enhed. Denne problemstilling om lækageeffekter gælder i mindre grad for lavbundsprojekterne, da det ved ophør af dyrkning på arealerne ikke forventes at produktionen forskubbes til andre tilsvarende tørveholdige arealer med stor negativ klimaeffekt. Der kan også være en modsatrettet lækageeffekt ved at ny skov i Danmark på sigt nedbringer behovet for import af træ fra udlandet.

Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2, §§ 4-6 og §§ 16-18, samt bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at det er et lovligt kriterium, at projektstøtten skal overholde EU's statsstøtteregler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 12

I § 12 i lovforslaget reguleres fondens sekretariat.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand.

Virkningen af bestemmelsen er, at bestyrelsen selvstændigt og uafhængigt antager den fornødne sekretariatsbistand. Det er således mest hensigtsmæssigt og bedst stemmende med bestyrelsens uafhængige status, at bestyrelsen efter forslaget selv antager sin sekretariatsbistand i lyset af de nævnte sekretariatsopgaver, herunder dels bedst selv vurderer, hvilken faglig baggrund, der er brug for, både på kort og på længere sigt. Sekretariatet er efter forslaget underlagt bestyrelsens instruktionsbeføjelse. Hvis bestyrelsen anser det for hensigtsmæssigt, kan bestyrelsen, efter at have ansat sekretariatets leder, overlade det til denne person at ansætte resten af sekretariatet.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til aktiviteter, rammevilkår og lovgivning.

Opgaven for sekretariatet bliver således efter forslaget, at understøtte fondens aktiviteter, bl.a. ved at stå til rådighed for og yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til fondens projekter, rammevilkår, lovgivning og navnlig i forhold til fondens afgørelsesvirksomhed (herunder aktindsigtssager).

Det forudsættes, at sekretariatet skal kunne bidrage professionelt til at yde bistand og rådgivning til bestyrelsen i forhold til fondens aktiviteter, så som eksempelvis håndteringen af runder af udbud eller tilbud om skovrejsning m.v., håndteringen af konkrete ansøgninger til fonden, sagsbehandling forud for udstedelsen af fondens forvaltningsafgørelser, aktindsigtshenvendelser og eventuelle klager, spørgsmål om fondens beføjelser ved manglende overholdelse af vilkår samt i det hele generel sekretariatsbetjening m.v.

Udgifterne til sekretariatet afholdes af fonden.

Efter lovforslagets § 20, stk. 2, varetager Miljø- og Fødevareministeriet fondens sekretariatsfunktioner, indtil bestyrelsen er udpeget, og fondens bestyrelse således selvstændigt har antaget den fornødne sekretariatsbistand.

Der henvises til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13

Det foreslås i bestemmelsen i stk. 1, at der etableres et rådgivende udvalg bestående af op til 15 medlemmer med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter.

Det forudsættes, at det rådgivende udvalg skal rådgive fondens bestyrelse.

Det rådgivende udvalg kan ikke træffe beslutning om fondens arbejde. Det rådgivende udvalg vil have til opgave at rådgive fondens bestyrelse og bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter, så de får størst mulig effekt i forhold til fondens formål.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg. Medlemmerne udpeges for en periode på fire år. Medlemmer af det rådgivende udvalg kan genudpeges én gang.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger, interesse- og erhvervsorganisationer, som varetager interesser angående klima, nettoreduktion af drivhusgasudledning, bæredygtig grøn omstilling, arealanvendelse, gartneri- og landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, drikkevand, vandmiljø, friluftsliv, forbrugerinteresser samt forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager fagligt og videnskabeligt underbygget til disse former for interessevaretagelse.

Virkningen af bestemmelsen er, at op til 15 personer kan rådgive fonden.

For at fonden kan opnå sit formål kræver det således, at de aktører, som ministeren udpeger hertil efter forslaget til bestemmelsens stk. 2, som er aktører fra disse mange forskellige sektorer, er indstillet på at indgå i samarbejde med fonden. De nævnte aktører fra en række forskellige sektorer og vidensområder forudsættes efter forslaget til bestemmelsen at skulle rådgive bestyrelsen om fondens aktiviteter ud fra forskellige faglige perspektiver, således at bestyrelsen kan agere på det bedst mulige grundlag. De pågældende personer skal således ikke repræsentere organisationsmæssige interesser, men de må kunne bidrage med viden og faglighed af relevans for fondens opgavefelt. Således kan det rådgivende udvalg bl.a. bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter, så de får størst mulig effekt i forhold til fondens formål.

Den foreslåede bestemmelse sætter rammen for, hvilke faglige profiler, miljøministeren kan udpege til udvalget. Dog gælder ligebehandlingsloven parallelt hermed, således at der ved udpegningen bør tilsikres en ligelig kønsfordeling blandt udvalgets medlemmer.

Det bemærkes, at ansatte i ministerier og styrelser ikke kan udpeges til udvalget. Repræsentanter fra offentligt udpegede råd og udvalg, som ikke er ansatte i ministerier og styrelser, vil kunne deltage. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og ansatte i kommuner eller regioner vil også kunne udpeges. Dog er det forudsat, at udpegningen af de pågældende alene sker på baggrund af de personlige kvalifikationer og kompetencer, og ikke som led i deres respektive hverv eller stilling.

Hvervet som medlem af udvalget er efter forslaget ulønnet.

Udgifter til møder i det rådgivende udvalg og til dækning af rejseomkostninger for medlemmerne af det rådgivende udvalg kan dog afholdes af fondens midler efter statens regler herfor. Fondens sekretariat kan indkalde det rådgivende udvalg til møde. Udvalget vælger selv en eventuel formand eller fælles talsperson.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 14

Forslaget til § 14 har til formål at stille minimumskrav til fondens klimabogføring, til uafhængig verifikation og administration m.v. Bestemmelsen indgår i forslagets kapitel 6.

Det foreslås, med bestemmelsens stk. 1, at fonden skal beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede projekter. Moniteringen af klimaeffekten skal verificeres ved en uafhængig tredjepart, som er bemyndiget hertil af fonden.

Det forudsættes, at fonden selv fastlægger sin metodologi i forhold til klimabogføring. Monitering er fondens egen løbende (kontrol) overvågning af projekternes fremgang, ved at den kvantificerer og dokumenterer klimaeffekten, (dvs. fremskridt med nettoreduktion af drivhusgasudledning), samt sikrer, at projektet fortsat lever op til fondens krav. Fonden skal i forbindelse med sin monitering udarbejde moniteringsrapporter baseret på de nærmere af fonden fastlagte opgørelsesmetoder (metodologi), ligesom fondens projekter og moniteringen heraf løbende bør evalueres, og de rapporterede nettoreduktioner af drivhusgasser (moniteringsrapporterne) skal efter forslaget kunne verificeres af en uafhængig tredjepart, der således efterkontrollerer fondens moniteringsarbejde.

Verifikationen ved en uafhængig tredjepart er helt afgørende for understøttelsen af fondens troværdighed og legitimitet, og skal understøtte fondens CO2-register, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 5. Dette er grunden til at adgangen til tredjepartens verifikation, i samme omfang som fondens adgang til monitering, bør være effektiv. Og det er også grunden til, at adgang til de støttede projektarealer, de eventuelle tilknyttede lokaliteter, støttemodtagerens dokumenter m.v. efter forslaget til bestemmelsens stk. 2 og 3, skal kunne foretages uden retskendelse og mod forevisning af legitimation. F.eks. kan der opstå en situation, hvor tredjeparten skal kunne verificere oplysninger fra fonden, som kræver adgang til et lokale, hvor en støttemodtager opbevarer hugst fra et af fondens skovprojekter, driftsregnskaber m.v. En sådan adgang for en privat aktør, som ikke er en del af den offentlige forvaltning til et privat område, fordrer af retssikkerhedsmæssige årsager en klar hjemmel i lovgivningen.

Fonden bestemmer længden af kontrolperioden i sin støtteafgørelse, jf. forslaget til § 5. Det bemærkes, at fonden og den uafhængige tredjepart i hele kontrolperioden skal have adgang til arealerne for at hhv. at monitorere og verificere klimaeffekterne.

Den uafhængige tredjepart er en privat aktør (fysisk person), som er konsulent eller rådgiver inden for klimaområdet. Fonden forventes derfor i sin bemyndigelse af den pågældende private aktør, at følge de almindelige, forvaltningsretlige principper for delegation til private på ulovbestemt grundlag, hvorefter de almindelige offentligretlige regler m.v. bl.a. skal iagttages af aktøren. Herunder forventes fonden at skulle pålægge aktøren tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, jf. § 27, stk. 6, i forvaltningsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers pkt. 2.5.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at den uafhængige tredjepart, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 1, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, for at varetage hvervet med verifikation af klimaeffekten af de støttede projekter efter loven, eller regler, som er fastsat i medfør af loven. På tilsvarende måde har den uafhængige tredjepart efter forslaget til bestemmelsen adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for verifikationsopgaver forbundet med det støttede projekt.

Om behovet for adgangsbeføjelsen bemærkes indledningsvis, at en enkel og effektiv verifikationsadgang (efterkontrol) skal medvirke til at understøtte gennemsigtighed og troværdighed ved fondens projekter og opbygning af et retvisende CO2-register. Verifikationen ved en uafhængig tredjepart er helt afgørende for understøttelsen af fondens troværdighed og legitimitet. Verifikationen understøtter fondens CO2-register m.v., jf. forslaget til bestemmelsens stk. 5.

De offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, og hvor der foretages hhv. monitering og verifikation, er de konkrete projektarealer, forretningssteder, kontorlokaler, driftsbygninger m.v. Bestemmelsen i stk. 2 tillægger den uafhængige tredjepart beføjelse til selvstændigt at kunne anvende tvangsindgreb, f.eks. i form af uanmeldt besøg i verifikationsøjemed på stedet for et støttet projekt mod legitimation og uden en retskendelse. Og på tilsvarende måde får tredjeparten med bestemmelsen adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale der opbevares elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger til brug for verifikationsopgaven.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Denne lov indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virksomhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, samt om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge ved iværksættelse af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (kontrolbesøg m.v.).

Bestemmelsen i forslaget til § 14, stk. 2, skal endvidere ses i tæt sammenhæng med forslaget til bestemmelsens stk. 4, hvorefter det foreslås, at miljøministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal gælde ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb efter lovforslagets § 14, stk. 2.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at en støttemodtager eller lodsejer, samt de personer, der er beskæftiget med projektet, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved verifikationens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres efter begæring til den uafhængige tredjepart.

Reglen betyder, at støttemodtager eller den, der er lodsejer for det støttede projekt og de personer, der er beskæftiget hermed, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved den uafhængige tredjeparts gennemførelse af verifikationsopgaven, og at støttemodtagernes og lodsejerens regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, skal udleveres efter den uafhængige tredjeparts begæring.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at miljøministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal gælde ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb efter bestemmelsen i forslaget til § 14, stk. 2.

Det følger af § 1, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, at vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvist skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, i det omfang disse ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at anvende tvangsindgreb eller oplysningspligter som nævnt i stk. 1-3. Bestemmelsen vil ifølge forarbejderne til bestemmelsen inden for de anførte rammer også kunne finde anvendelse i forhold til private enkeltpersoner, som ved eller i henhold til lov måtte være tillagt beføjelser til at anvende tvangsindgreb eller oplysningspligter.

Den uafhængige tredjepart er en privat enkeltperson, som efter forslaget til bestemmelsens stk. 2, tillægges beføjelser til tvangsindgreb. Det er derfor hensigten med forslaget til bestemmelsens stk. 4, at miljøministeren i medfør af § 1, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, - efter forhandling med justitsministeren - fastsætter regler om, at retssikkerhedsloven finder anvendelse ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb efter forslagets § 14, stk. 2. Bestemmelsen i stk. 4, er nødvendig for nærmere at kunne bestemme, at den uafhængige tredjepart skal følge reglerne i retssikkerhedsloven for tvangsindgreb (kontrolbesøg) uden retskendelse i verifikationsøjemed, herunder i hvilke situationer og tilfælde relateret til den pågældende bemyndigede og uafhængige persons udførelse af verifikationsopgaver.

Det bemærkes, at den pågældende uafhængige tredjepart efter forslaget vil være en af fonden bemyndiget, men fagligt og funktionelt set uafhængig privat aktør, som er konsulent eller rådgiver inden for klimaområdet. Det forudsættes også, at den uafhængige tredjepart så vidt muligt altid vil skulle varsle alle besøg i det nævnte verifikationsøjemed hos støttemodtager eller lodsejer, da uanmeldte besøg normalt ikke vil være relevante eller proportionale. Besøget bør varsles over for støttemodtageren, når støttemodtageren er ejer af projektarealet. Hvis arealet eventuelt har skiftet ejer, varsles besøget over for den til enhver tid værende lodsejer.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at fonden skal oprette og føre et register over de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter. Registeret er efter forslaget grundlaget for administration af fondens solgte CO2-enheder. Registeret foreslås offentliggjort på fondens hjemmeside.

Virkningen af bestemmelsen er, at fonden har pligt til at oprette og føre et CO2-register, hvorigennem den skal redegøre for de igangværende projekter og de verificerede optag af drivhusgas. Registeret er et administrationsgrundlag for fonden. Og det er overordnet et led i opfyldelsen af fondens formål, jf. forslaget til § 1, stk. 2, nr. 2, hvorefter fonden skal sikre dokumentation for de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger. Registeret over de opnåede nettoreduktioner understøtter derved gennemsigtigheden i fondens aktiviteter og fondens troværdighed. Registeret skal af samme grund offentliggøres.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 6, at fonden skal registrere og monitere art og omfang af de realiserede synergieffekter. Fonden underretter løbende Miljø- og Fødevareministeriet om de registrerede oplysninger i et af ministeriet fastlagt format.

Virkningen af bestemmelsen i stk. 6, er, at alle fondens registreringer af de realiserede synergieffekter, f.eks. af synergieffekter, der er relevante i forhold til opnåelsen af andre nationale, internationale og EU målsætninger navnlig på kvælstof, ammoniak, natur og biodiversitet, efter forslaget løbende skal videreformidles til ressortministeriet, som er Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeriet fastlægger efter forslaget formatet for fondens underretning. Udgangspunktet er, at det især vil være kortbaserede informationer (GIS-data). Oplysningerne vil, jf. lovforslagets § 7, også skulle fremgå af fondens årlige redegørelse om virksomheden.

Der henvises til lovforslagets § 7 og til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 15

Forslaget til § 15 indgår i lovforslagets kapitel 7.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at støttemodtagere eller lodsejere i hele støtteperioden på forlangende af fonden skal afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for den modtagne støtte fortsat opfyldes.

Bestemmelsen om erklæringspligt anses for sædvanlige i tilskudslovgivning under Miljø- og Fødevareministeriet. Den understøtter formålet med fonden og vigtigheden af fondens kontrol med sine projekter og de fastsatte afgørelsesvilkår m.v., jf. forslaget til § 16 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at støttemodtagere eller lodsejere i hele støtteperioden skal underrette fonden, hvis betingelserne for at modtage støtten ikke længere opfyldes.

Bestemmelsen om underretningspligt anses for sædvanlige i tilskudslovgivning under Miljø- og Fødevareministeriet. Den understøtter formålet med fonden og vigtigheden af fondens kontrol med sine projekter og de fastsatte afgørelsesvilkår, jf. forslaget til § 16 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til § 16

Det foreslås i § 16, stk. 1, at fonden fører kontrol med projekter efter loven.

Det er hensigten med forslaget til § 16, stk. 1, at fonden fører kontrol med projekterne og disses overholdelse af loven, herunder afgørelsesvilkår, tinglyste servitutter m.v. Bestemmelsen er sædvanlig for myndigheder på Miljø- og Fødevareministeriets område, der efter ansøgning yder eller udbetaler støtte.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, for at varetage hvervet med kontrol af de støttede projekter efter loven eller regler, som er fastsat i medfør af loven. På tilsvarende måde har fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver forbundet med det støttede projekt.

Virkningen af bestemmelsen er, at fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil af fonden, med forslaget får adgang, mod at vise behørig legitimation og uden retskendelse, til de i forbindelse med projektet benyttede ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af de støttemodtagere eller lodsejere, som har og driver et projekt, der er støttet af fonden. Effektiv kontrol forudsætter samtidig, at fonden eller personer, som er særligt bemyndiget hertil, har ret til at gøre sig bekendt med støttemodtagerens eller lodsejerens (virksomhedens) skriftlige materiale i form af regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven, eller regler udstedt i henhold til loven.

Det er centralt, at fonden på en enkel og effektiv måde skal have adgang til kontrol af projekterne, for at konstatere om disse lever op til fondens og lovens krav. Kontrol (herunder løbende monitering) skal medvirke til at understøtte gennemsigtighed og troværdighed ved fondens projekter og opbygningen af et retvisende CO2-register.

Med udtrykket "personer, der er særligt bemyndiget hertil" gives der mulighed for at fonden i nødvendigt omfang kan inddrage personer med en særligt fagkundskab i kontrollen. Eksempelvist personer med viden om biodiversitet, fortidsminder, skovregulering osv. Det bemærkes, at den særligt bemyndigede fagperson kun forudsættes at skulle medvirke ved fondens kontrol. Personen kan således ikke foretage kontrol på projektstedet m.v. på egen hånd.

Bestemmelsen giver fonden og personer, som er særligt bemyndigede, hjemmel til at foretage uanmeldt kontrol, der kan ske uden retskendelse. Den foreslåedes bestemmelse skal således ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Formålet med retssikkerhedsloven er at sikre borgernes og virksomhedernes rettigheder, når myndigheder anvender tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Loven øger virksomhedernes retssikkerhed ved bl.a. at stille krav i forhold til varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information. Kontrollen, som fonden fører, evt. sammen en person (fagperson), som fonden bemyndiger, kan således efter bestemmelsen ske uden retskendelse og skal gennemføres i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består af husundersøgelse eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer. Alle borgere og private virksomheder er beskyttet af retssikkerhedsloven. Offentlige virksomheder, lokaler på private virksomheder med fuld offentlig adgang (f.eks. butikslokaler) samt kontrol, der alene foretages i det fri eller på marker, er ikke omfattet af alle bestemmelser i loven.

Retten til adgang uden retskendelse vil omfatte de offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, er nærmere bestemt de konkrete forretningssteder, projektarealer, kontorlokaler, driftsbygninger m.v. Fonden og den bemyndigede person (fagperson) vil have ret til at gøre sig bekendt med alt skriftligt materiale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det skønnes nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Det bemærkes, at kontrollen vil kunne gennemføres på lokaliteter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del. Den foreslåede adgang til diverse skriftligt materiale hos støttemodtager eller lodsejer må således gælde uanset, hvor materialet opbevares.

Kontrolbesøget skal efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1 og 2, som udgangspunkt varsles og begrundes over for borgeren mindst 14 dage før kontroltidspunktet. Begrundelsen skal forklare lovhjemlen og den konkrete anledning til den forestående kontrol. Kontrollen skal varsles over for støttemodtageren, når støttemodtageren er ejer af projektarealet. Hvis arealet eventuelt har skiftet ejer, varsles besøget over for den til enhver tid værende lodsejer. Det er hensigten, at fonden så vidt muligt varsler alle kontrolbesøg hos støttemodtager eller lodsejer, da uanmeldte besøg normalt ikke vil være relevante eller proportionale.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at støttemodtager eller lodsejer, samt de personer, der er beskæftiget med projektet, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 til bestemmelsen nævnte materiale skal udleveres efter begæring til fonden eller til en af fonden særligt bemyndiget person.

Reglen betyder, at støttemodtager eller den, der er lodsejer for det støttede projekt og de personer, der er beskæftiget hermed, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og at virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, skal udleveres efter begæring henholdsvis til fonden eller til den person, som er særligt bemyndiget hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at fonden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, momsafregning m.v.

Hensigten med bestemmelses stk. 4, er at sikre fondens mulighed for effektiv kontrol med de oplysninger, der indhentes hos støttemodtagere og lodsejere i konsekvens af forslaget til § 16, stk. 2 og 3. De indhentede oplysninger anvendes bl.a. til kontrol af overholdelse af de konkrete afgørelsesvilkår om f.eks. tilplantnings-, drifts - og plejeplaner, tinglyste servitutter m.v., jf. forslaget til § 5. Oplysningerne, som skal kunne indhentes efter forslaget til bestemmelsen, er centrale for opfyldelse af fondens formål, jf. forslagets § 1, stk. 2. Det bemærkes, at det efter databeskyttelsesforordningen ikke er et udtrykkeligt krav, at der skal være en direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed. Samkøring vil således om nødvendigt kunne foretages i kontroløjemed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til § 17

Bestemmelsen i § 17 indgår i lovens kapitel 8.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at fonden kan bestemme, at en afgørelse om støtte kan tilbagekaldes, og at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, hvis støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, støttemodtageren eller lodsejeren, som ejer projektarealet, tilsidesætter sine pligter efter lovforslagets § 14, stk. 3, § 15 eller § 16, stk. 3, vilkårene for tildeling af støtte, herunder tinglyste krav m.v., ikke opfyldes.

Det forudsættes, at fonden kan stille krav om tilbagebetaling af støtte i hele kontrolperioden. Dette gælder også ved eventuelt ejerskifte af projektarealet. Fonden fastsætter selv kontrolperiodens længde i forbindelse med støtteafgørelsen.

Det forudsættes endvidere overladt til fonden og dens sekretariat at tilrettelægge fondens samlede reaktion ved tilfælde omfattet af forslagets stk. 1. Fonden har adgang til at anlægge søgsmål med krav om kompensation eller erstatning for tab efter dansk rets almindelige regler, når et ikke ubetydeligt tab er opstået, f.eks. i forbindelse med afgørelsens bortfald eller ved tilbagekaldelse af afgørelse om støtte, og når dette er begrundet på støtteansøgerens forhold.

Det foreslås i stk. 2, at fonden i de i forslaget til bestemmelsens stk. 1, nævnte tilfælde kan bestemme, at støtte fra fonden helt eller delvist skal tilbagebetales. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, kan fonden tillægge beløbet renter efter forfaldsdagen med den rente der er fastsat i § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Bestemmelserne i forslaget til § 17, stk. 1 og 2, svarer i hovedsagen til lignende bestemmelser om helt eller delvist bortfald af støttetilsagn eller tilskud i ordninger under Miljø- og Fødevareministeriet, f.eks. indgår lignende regler i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram. Imidlertid adskiller Den Danske Klimaskovfond fra de nævnte loves ordninger ved at fonden ved lovforslaget oprettes som en selvstændig juridisk person med egen formue og som en uafhængig forvaltningsenhed, som miljøministeren fører et sædvanligt fondstilsyn med.

Fonden skal dermed efter forslaget selv være garanten for, at fondsmidlerne (projektstøtten) medgår til formålet, og at projekternes klimaeffekter kontrolleres, moniteres betryggende under bestyrelsens ansvar og kan verificeres af en uafhængig tredjepart. Der er ingen sædvanlig, overordnet tilsynsmyndighed til at understøtte dette, f.eks. ved udgående tilsyn m.v.

Der henvises til forslagets §§ 11, 14 og 16 samt bemærkningerne hertil.

Til § 18

Den foreslåede bestemmelse i § 18 vedrører miljøministerens tilsyn med fonden. Bestemmelsen indgår i lovforslagets kapitel 9.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at miljøministeren fører tilsyn med fonden.

En integreret del i dette tilsyn er at holde øje med at fonden efterlever bestemmelserne i den foreslåede lov om Den Danske Klimaskovfond.

Der vil som led i tilsynet kunne aftales orienteringsmøder ligesom ad hoc møder vil kunne afholdes på begge parters initiativ.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., at miljøministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Tilsynet er et legalitetsmæssigt tilsyn.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, 2. pkt. at ministeren til enhver tid skal have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Bestemmelsen betyder, at miljøministeren til enhver tid kan opnå fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger af relevans for tilsynsudøvelsen fremlagt.

Det bemærkes, at virksomheden (fonden) med forslaget vil være omfattet af rigsrevisionens revision i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012).

Det er således hensigten, at ministeren kan anvende regnskabet og resultatet af revisionen som grundlag for sit tilsyn med fondens virke.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at bestyrelsesformanden holder miljøministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi.

Reglen vil understøtte, at miljøministeren kan føre tilsyn på et oplyst grundlag og kan varetage de nødvendige foranstaltninger, såfremt der måtte være anledning dertil.

Hvis bestyrelsesformanden i grove tilfælde forsømmer at leve op til sin underretningspligt, vil det efter omstændighederne kunne føre til, at udnævnelsen af formanden tilbagekaldes.

Generelt forudsættes det, at miljøministerens tilsyn udøves med respekt for fondens uafhængige status og bestyrelsens selvstændige kompetence. Ledelsen er både formelt og faktisk overladt til bestyrelsen som selvstændig og uafhængigt kollektivt ledelsesorgan for fonden. Derved er der en klar ansvarsfordeling mellem bestyrelsen og tilsynsmyndigheden. Dette forventes at give ledelsesmæssigt fokus til den forretningsmæssige drift og på værdiskabelsen i fonden.

Der er ingen instruktionsbeføjelse for ministeren i forhold til fonden, hverken i faglige eller økonomiske spørgsmål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 19

Med lovforslagets § 19, stk. 1, foreslås det, at fonden kan opløses ved lov.

En sådan bestemmelse er sædvanlig ved fonde, der oprettes ved lov og står uden for fondslovene.

Efter forslaget til bestemmelsen stk. 2, skal det gælde, at såfremt opløsning af fonden bliver aktuel, jf. stk. 1, skal staten overtage fondens formue og anvende den inden for fondens formål. Staten (ved miljøministeren) indtræder i øvrigt efter lovforslaget i fondens rettigheder og forpligtelser.

Den særlige forvaltningsopgave som fonden (den juridiske person) er oprettet til at løse, vil med forslaget til stk. 2, kunne afsluttes mest formålstjenligt. Tilbagefaldsklausulen i forslaget til stk. 2, skal ikke gælde for øremærkede bidrag eller midler, der er indgået til fonden som led i planlagt medfinansiering af igangværende fondsaktiviteter eller uafsluttede projekter m.v. under fonden. Sådanne indestående beløb hos fonden vil staten af egen drift og i videst mulige omfang tilbageføre til den relevante aktør i forbindelse med opløsningen af fonden.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at ved opløsning indtræder miljøministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, i fondens sted som påtaleberettiget for tinglyste servitutter og rådighedsbegrænsninger m.v.

Virkningen er, at man på denne måde vil kunne videreføre de pågældende tinglyste byrder på arealerne m.v. også efter fondens opløsning, hvilket stemmer overens med formålet med fonden, jf. forslaget til § 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.9.

Til § 20

Bestemmelsen i § 20 indeholder bl.a. lovforslagets ordning af lovens ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsbestemmelser. Den indgår i lovforslagets kapitel 11.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft den 31. december 2020.

Miljøministeren vil således kunne indskyde midler i fonden, jf. lovforslagets § 2, fra dette tidspunkt, og fonden er så klar primo 2021 til at indlede sit arbejde.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at Miljø- og Fødevareministeriet varetager fondens sekretariatsfunktioner, indtil bestyrelsen er udpeget, og den har antaget den fornødne sekretariatsbistand.

Bestemmelsen betyder, at ministeriets departement vil udføre sekretariatsopgaver i en vis periode efter at loven er vedtaget og trådt i kraft, og at udgifterne for ministeriet hertil afholdes inden for ministeriets (departementets) driftsbevillingsramme.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at ved den første udnævnelse af medlemmer af bestyrelsen, jf. forslaget til lovens § 8, udpeges fire af medlemmerne for en periode på op til to år med mulighed for genudnævnelse i fire år. De øvrige fire medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på op til fire år med mulighed for genudnævnelse i fire år.

Reglen foreslås indført af hensyn til kontinuitet i fondsbestyrelsens arbejde. Samtidig sikrer reglen en vis fleksibilitet med hensyn til længden af udpegningsperioden.

Der henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

Til § 21

Bestemmelsen indeholdt i forslaget til § 21 angår ændringer til § 5, stk. 1, nr. 6, i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018. Forslaget indgår i lovforslagets kapitel 12.

Det følger af regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, som henhører under social- og indenrigsministeren, at regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, skal varetage en række regionale opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning. Det følger endvidere af § 5, stk. 2, at regionsrådet ikke kan varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte. Opgaverne er således udtømmende og detaljeret beskrevet i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, litra a) - c) for så vidt angår varetagelsen af opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning.

For at muliggøre at regionerne kan varetage en række opgaver i tilknytning til Den Danske Klimaskovfond i form af ydelse af støtte til fonden og deltagelse som lodsejer i projekter, foreslås det i lovforslagets § 21, at der indsættes et nyt litra d) i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, således at visse opgaver vedrørende klimahensyn tilføjes til de opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning, som regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, skal varetage.

Det bemærkes, at der ikke med forslaget om tilføjelse af det foreslåede litra d til regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, i øvrigt tilsigtes ændringer eller udvidelse af de hensyn, regionsrådet skal varetage i forhold til de opgaver, der efter gældende ret er tillagt regionsrådet på natur- og miljøområdet og området for fysisk planlægning. Den foreslåede udvidelse af regionlovens § 5, stk. 1, nr. 6, vil således alene berøre de opgaver vedrørende visse klimahensyn, der fremadrettet henlægges efter sektorlovgivningen til regionsrådet.

Til nr. 1

Det foreslås med ændringen af § 5, stk. 1, nr. 6, at klima indsættes i bestemmelsen, således at regionsrådet, ud over opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning, som dette nærmere fremgår beskrevet i bestemmelsens litra a, b og c, også skal varetage visse opgaver vedrørende klima, således som dette nærmere er beskrevet i forslaget til et § 5, stk. 1, litra d. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 21, nr. 4.

Til nr. 2

Det foreslås, at " hertil samt" ændres til "hertil," i § 5, stk. 1, nr. 6, litra b. Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af indsættelsen af et nyt litra d i § 5, stk. 1, nr. 6, hvorefter det nuværende litra c ikke længere er det sidste litra i § 5, stk. 1, nr. 6.

Til nr. 3

Det foreslås, at "råstofplaner. " ændres til "råstofplaner samt" i § 5, stk. 1, nr. 6, litra c. Den foreslåedes ændring er en lovteknisk konsekvens af indsættelsen af et nyt litra d i § 5, stk. 1, nr. 6, hvorefter litra c ikke længere er det sidste litra i § 5, stk. 1, nr. 6.

Til nr. 4

Den foreslåede indsættelse af et litra d i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, indebærer, at regionsrådet skal varetage visse opgaver vedrørende klimahensyn. Det foreslåede litra d indeholder en overordnet beskrivelse af opgaveområdet, bl.a. for derved at fremtidssikre bestemmelsen og undgå hyppige ændringer heraf. Det skal hertil bemærkes, at regionsloven ikke er en hjemmelslov. Regionslovens § 5, stk. 1, giver således ikke hjemmel til regionsrådets varetagelse af opgaver, men indeholder udelukkende en oversigt over de opgaver, der i anden lovgivning er henlagt til regionsrådet. Regionslovens § 5, stk. 1, indeholder heller ikke selvstændige fortolkningsbidrag til sektorlovgivningens fastlæggelse af regionsrådenes opgaver. Et regionsråd kan således ikke varetage opgaver, uden at det er fastsat i sektorlovgivningen. Dette sker med forslaget til § 2, stk. 3, i lov om Den Danske Klimaskovfond.

Forslaget om indsættelse af et nyt litra d i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, betyder sammenholdt med lovforslagets § 2, stk. 3, at der herved skabes udtrykkelig lovhjemmel for regionsrådet til at varetage visse opgaver vedrørende visse klimahensyn i tilknytning til Den Danske Klimaskovfond, som er landsdækkende og har klima som sit hovedformål, jf. forslaget til § 1, i form af ydelse af støtte til fonden som donation, øremærket bidrag eller medfinansiering og deltagelse i konkrete projekter under fonden, jf. således forslaget til § 2, stk. 3, § 5, stk. 1, og § 6, stk.1. Hjemlen i § 2, stk. 3, i forslaget til Den Danske Klimaskovfond giver således bl.a. regionsrådet kompetence til at varetage visse opgaver vedrørende klimahensyn, således, at regionsrådet efter bestemmelsen kan beslutte at donere ved generelle tilskud til fonden, at regionsrådet kan yde et øremærket bidrag (projektrelateret støtte) til fordel for enkeltpersoner (ansøgende lodsejere, der ønsker at stille arealer til rådighed for fonden), at regionsrådet som myndighed og lodsejer, jf. forslagets § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1, kan medfinansiere et projekt under fonden, stille eget areal frivilligt til rådighed samt drive projektet på arealet, som en for en region lovlig opgave, samt at regionsrådet efter bestemmelsen har adgang til at yde støtte til erhvervsvirksomhed (kommerciel skovdrift som led i et projekt under fonden), alt uanset hvor i landet fondens projekter måtte blive lokaliseret.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1. og pkt. 2.2.2.2. og pkt. 2.10. samt til forslaget til § 2, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 22

Bestemmelsen i forslaget til § 22 fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Forslaget indgår i lovforslagets kapitel 13.

Det foreslås, at loven ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi Den Danske Klimaskovfond efter sit formål, jf. forslagets § 1, stk. 2, skal understøtte opnåelse af Danmarks klimamål, jf. § 1 i lov om klima (lov nr. 965 af 26. juni 2020).

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov