Ændringsforslag stillet den 18.
december 2020
Til § 5
Af skatteministeren:
1) I
det under nr. 40 foreslåede § 3 d, stk. 6, 3. pkt., ændres
»Stk. 1 finder« til: »1. pkt. finder«.
[Korrektion af henvisning]
2) I
det under nr. 41 foreslåede § 4, stk. 6, 3. pkt., ændres
»Stk. 1 finder« til: »1. pkt. finder«.
[Korrektion af henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
I § 3 d, stk. 6, og § 4, stk. 6,
i lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser angives
det, at en virksomhed kan undlade at lade sig registrere og betale
afgift, hvis mængden af indførte og modtagne
afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
10.000 kr. årligt.
Det foreslås i lovforslagets §
5, nr. 40 og 41, at indføre en undtagelse til
bagatelgrænsen, som medfører, at bagatelgrænsen
ikke finder anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om afgift af cfc
og visse industrielle drivhusgasser.
Der er tale om en korrektion af forkerte
henvisninger. Der skal rettelig henvises til 1. pkt. og ikke stk.
1, da bestemmelsen om bagatelgrænsen er angivet i § 3 d,
stk. 6, 1. pkt., og § 4, stk. 6, 1. pkt.