Betænkning afgivet af Boligudvalget den 26. november 2020

1. Ændringsforslag

Boligministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF, EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, KF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det er vigtigt, at vi udnytter boligmassen klogt, særlig i de større byer, hvor der er tryk på boligmarkedet. Ligesom partierne, uanset om landet er i opgangstider eller nedgangstider, ønsker at sikre, at der er en lovgivning, der bidrager med et stærkt incitament til at investere i boligmassen, så der bygges nye boliger, således at aktuelt og fremtidigt behov for boliger kan imødekommes.

V og KF mener, at lovforslaget har afsæt i en manglende forståelse for, hvordan investeringsbeslutninger træffes i et marked, der er afhængigt af konjunkturer og dansk økonomi, som igen er afhængig af verdensøkonomien. V og KF mener, at lovforslaget ydermere tager afsæt i en manglende forståelse for, hvordan bygge- og salgsprocesser i praksis foregår i selvsamme marked.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i sin analyse fra juni 2017 opgjort antallet af nyopførte boliger, der er uden bopælspligt efter 3 år, til 332 boliger i hele Københavns Kommune. V og KF har ikke kunnet få oplysninger fra Transport- og Boligministeriet, der giver oplysninger af nyere dato.

V og KF tager afstand fra et indgreb, hvor nødvendigheden ikke kan belyses, idet vi bemærker, at investerings-, bygge- og salgsprocesser har et naturligt og praktisk, juridisk og finansielt såvel som administrativt forløb i forhold til en vis naturlig tomgang.

V og KF mener ikke, at der er proportionalitet mellem indgrebets begrænsninger i forhold til mobilitet og investeringslyst, når markedet er mere usikkert, og det indgreb, der ligger i, at en ejer kan blive tvunget til at tvangsudleje.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer sig, at der med lovforslaget sker en delvis realisering af beslutningsforslag nr. B 71 (folketingsåret 2016-17), som EL var med til at fremsætte om indførelse af krav om helårsbeboelse i nyopførte boliger. EL bemærker dog, at der desværre kun er tale om en delvis realisering, da lovforslaget kun omfatter helårsboliger i en lokalplan, der er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort efter den 1. januar 2021. Dette betyder, at der er en lang række kommende boliger i bebyggelser i allerede vedtagne lokalplanområder, der ikke vil blive omfattet af lovforslaget. På den baggrund mener EL, at lovforslaget er et godt skridt i den rigtige retning, men at lovforslaget burde omfatte byggerier i eksisterende lokalplaner, hvor der endnu ikke er givet byggetilladelse.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 45, stk. 1, indsættes efter »helårsboliger eller««: », og »§ 48, stk. 1, 3. pkt.« ændres til: »§ 48, stk. 1, 4. pkt.««

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4]

Bemærkninger

Til nr. 1

I § 45, stk. 1, i boligreguleringsloven henvises til den gældende § 48, stk. 1, 3. pkt. Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter § 48, stk. 1, 3. pkt., i boligreguleringsloven bliver til 4. pkt.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til 1. behandling den 4. november 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og boligministeren sendte den 6. juli 2020 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 99 (folketingsåret 2019-20). Den 8. oktober 2020 sendte boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 19 spørgsmål til boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Tanja Larsson (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Andreas Steenberg (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Jane Heitmann (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) René Christensen (DF) Egil Hulgaard (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.