Skriftlig fremsættelse (11. november
2020)
Skatteministeren
(Morten Bødskov):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven (Implementering
af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til
medlemsstaternes CFC-regler)
(Lovforslag nr. L 89)
Lovforslaget skal sikre, at den danske
selskabsskattelovgivning lever op til de minimumskrav til
CFC-regler, der fremgår af EU´s
skatteundgåelsesdirektiv.
Der er tale om en genfremsættelse af
den del af lovforslag nr. L 48, folketingsåret 2019-20, der
indeholdt forslag til ændringer af CFC-reglerne.
Lovforslagets ændring af CFC-reglerne
skal sikre en afbalanceret implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes
CFC-regler. CFC-reglerne er værnsregler, der skal hindre
flytning af mobil indkomst til datterselskaber ("Controlled Foreign
Companies" - CFC) i lavskattelande.
Regeringen har ved forslagets udformning
søgt en balance, der sikrer, at Danmark fortsat har en
robust selskabsskattebase, men som samtidig søger at mindske
de administrative og økonomiske konsekvenser for helt
almindelige virksomheder.
På den ene side er det hensigten at
sætte barren højere end direktivets minimumskrav.
Danmark er - og skal fortsat være - foregangsland i kampen
mod skatteundgåelse, og en minimumsimplementering ville
indebære en svækkelse af gældende danske
regler.
Det er baggrunden for, at det
foreslås at implementere direktivets krav, uden at der
ændres på den danske model for CFC-beskatning, hvor
reglerne anvendes på alle datterselskaber, uanset hvor de er
beliggende. Ellers ville reglerne inden for EU/EØS kun kunne
anvendes på datterselskaber uden substans, hvilket ville
udgøre en væsentlig svækkelse af værnet.
En sådan implementering vurderes at indebære et markant
mindreprovenu, der kan udgøre et milliardbeløb.
På den anden side er det vigtigt, at
Danmark som en lille og åben økonomi ikke
unødigt stiller danske virksomheder dårligere
konkurrencemæssigt. Ved lovforslaget har regeringen derfor
lagt vægt på, at almindelige danske virksomheder ikke
rammes unødigt. Derved sikres fundamentet for mange danske
arbejdspladser - uden at svække reglernes
beskyttelsesniveau.
Dette er navnlig afspejlet i lovforslagets
regler om, at CFC-beskatning af indkomst fra immaterielle aktiver
målrettes, således at der til datterselskabets
CFC-indkomst kun skal medregnes indkomst fra immaterielle aktiver i
netop de situationer, hvor en sådan beskatning er
nødvendig for at varetage værnshensynet bag
regelsættet.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2021. Lovforslaget er omfattet af de
fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.