Fremsat den 11. november 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger og selskabsskatteloven

(Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som medfører ændringer i modtagernes ejerandele, beskatning ved et selskabs skift af status til investeringsselskab og skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster)

§ 1

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 19. november 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, indsættes efter »medlemmet«: », jf. dog § 14 a«.

2. I § 14, stk. 1, indsættes efter »indskud«: », jf. dog § 14 a«.

3. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, anses for udbytte, hvis følgende betingelser er opfyldt

1) modtageren er et selskab m.v. (juridisk person) med hjemsted i udlandet,

2) foreningen på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. i et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og som er koncernforbundet med modtageren, og

3) foreningen på udbetalingstidspunktet har et medlem, som er et selskab, en fond eller en trust, der er hjemmehørende i Danmark eller en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er koncernforbundet med modtageren.

Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis det modtagende selskab m.v. ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, såfremt det modtagende selskab m.v. umiddelbart inden udbetalingen fra foreningen havde modtaget udbytte af aktier m.v. fra det selskab, som det er koncernforbundet med, og hvori foreningen på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.«

§ 2

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 19, indsættes som 6.- 8. pkt.:

»Endvidere beskattes et selskab, der er omfattet af 1. pkt., af renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af § 1 har til investeringsselskabet. Tilsvarende gælder kursgevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab m.v. omfattet af § 1, idet § 2, stk. 1, litra h, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 6. og 7. pkt., finder dog kun anvendelse, i det omfang en del af kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er koncern­forbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det danske debitorselskab.«

2. I § 5 F indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ved overgang fra et selskab m.v. omfattet af § 1 til et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, finder ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2021.

Stk. 2. § 1 har virkning for udbetalinger, der modtages den 11. november 2020 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for renter, der erhverves, og kursgevinster, der oppebæres, den 11. november 2020 eller senere.

Stk. 4. § 2, nr. 2, har virkning for skift af status til investeringsselskab som følge af forhold, der indtræffer den 11. november 2020 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Skattelovgivningen skal være udformet på en sådan måde, at reglerne er robuste og fungerer efter hensigten. Det er vigtigt for tilliden til skattesystemet, at reglerne tilsigtes indrettet på en sådan måde, at de ikke kan udnyttes i strid med hensigten.

For regeringen er det således en prioritet, at der bliver fulgt op med en stramning af reglerne og efter behov indført særlige værnsregler, hvis det kan påvises, at det er muligt at udnytte reglerne til at undgå en ellers tilsigtet skattebetaling.

Et af instrumenterne til at få eventuelle uhensigtsmæssigheder frem i lyset er såkaldte early warnings fra Skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningen har fremsendt tre early warnings, der omhandler anvendelse af kontoførende investeringsforeninger og investeringsselskaber til at omgå reglerne om selskaber m.v.'s begrænsede skattepligt af udbytter, renter og kursgevinster.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er for det første at justere reglerne om beskatning af udbetalinger til medlemmer i kontoførende investeringsforeninger med henblik på at sikre disse regler mod utilsigtet udnyttelse.

Skatteforvaltningen har i form af en early warning gjort opmærksom på nogle områder, hvor reglerne for beskatning ved investering via kontoførende investeringsforeninger kan udnyttes til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Med lovforslaget følges op på disse indmeldinger.

Det foreslås således at ændre reglerne for beskatning af udbetalinger fra en dansk kontoførende investeringsforening til et selskab m.v. (juridisk person) med hjemsted i udlandet i de tilfælde, hvor udbetalingen reelt er udtryk for en udlodning af skattepligtigt udbytte fra selskabet m.v.'s underliggende danske datterselskab.

Formålet med lovforslaget er for det andet at justere en række af de skatteregler, som vedrører investeringsselskaber, med henblik på at sikre disse regler mod utilsigtet udnyttelse.

Skatteforvaltningen har i form af to early warnings gjort opmærksom på nogle områder, hvor reglerne for beskatning ved investering via investeringsselskaber kan udnyttes til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Med lovforslaget følges op på indmeldingerne fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås således at ændre reglerne om de skattemæssige konsekvenser ved ændring af status til et investeringsselskab og at ændre reglerne om, hvilke typer af indkomst der omfattes af investeringsselskabers skattepligt.

Den del af lovforslaget, der omhandler udbetalinger fra en kontoførende investeringsforening, skal primært forhindre, at der kan flyttes indkomst fra et dansk selskab til et moderselskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, uden dansk udbytteskat.

Den del af lovforslaget, der omhandler skift af status til investeringsselskab, skal primært forhindre, at udenlandske investorer, der er hjemmehørende i en stat, som ikke er medlem af EU/EØS, og som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil kunne undgå dansk kildebeskatning af udbytter ved en ændring af den skattemæssige status for det danske selskab, de er aktionærer i.

Den del af lovforslaget, der omhandler investeringsselskabers skattepligt, skal primært forhindre, at et udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat, som ikke er medlem af EU/EØS, og som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil kunne undgå dansk kildebeskatning af renter og kursgevinster ved udlån til et dansk datterselskab ved at lade udlånet ske via et dansk investeringsselskab.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra konto­førende investeringsforeninger, som medfører ændringer i modtagernes ejerandele

2.1.1. Gældende ret

En kontoførende investeringsforening er en forening, hvor medlemmet for sit indskud erhverver en andel i foreningen, og hvor det fremgår af foreningens vedtægter, at medlemmets andel i foreningen ikke kan afstås til andre end foreningen. Det er en betingelse, at alle medlemmer er berettigede til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen. Det forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen.

En kontoførende investeringsforening er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen vil dermed kun skulle betale skat, i det omfang den måtte drive erhvervsmæssig virksomhed. Det betyder, at kontoførende investeringsforeninger reelt er skattefri.

Hverken lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger eller selskabsskatteloven opstiller betingelser for, hvordan og i hvilke typer af aktiver en kontoførende investeringsforening skal placere sine midler. Det vil som udgangspunkt sige, at en kontoførende investeringsforening kan investere i alle typer af aktiver, herunder f.eks. aktier og fast ejendom.

Medlemmer af en kontoførende investeringsforening skal opgøre deres indkomst fra foreningen efter reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. En kontoførende investeringsforening fungerer på den måde, at der oprettes en konto for hvert medlem, hvorpå medlemmets indskud samt tilskrevne renter og udbytter m.v. bogføres. Medlemmerne i den kontoførende investeringsforening beskattes som udgangspunkt efter et transparensprincip. Dette betyder helt overordnet, at foreningens indkomst for hvert enkelt medlem opgøres efter de principper, der gælder for det enkelte medlem. Er der flere medlemmer, udarbejdes individuelle opgørelser tilpasset de enkelte medlemmers forhold.

Et medlem, der er hjemmehørende i udlandet, vil således kun skulle beskattes af de indkomster, som medlemmet ville have været begrænset skattepligtig af, hvis indkomsten var oppebåret direkte, dvs. uden den mellemkommende forening. Transparensprincippet betyder således for udenlandske medlemmer, at den kontoførende investeringsforening skal opgøre det udenlandske medlems indkomst og indeholde skat heraf, som om medlemmet havde investeret direkte i den kontoførende investeringsforenings underliggende aktiver. Når der er tale om et udenlandsk medlem, der investerer i f.eks. danske aktier, er medlemmet alene skattepligtigt til Danmark af udbytter.

Ved udlodning af aktieudbytte fra danske aktier til en aktionær (selskab eller person), der er hjemmehørende i udlandet, skal det danske udloddende selskab som udgangspunkt indeholde 27 pct. i udbytteskat. Hvis der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat, hvor aktionæren er hjemmehørende, via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale, vil udbytteskatten skulle nedsættes til typisk 15 pct. Det er en betingelse for at anvende den lavere sats, at den udenlandske udbyttemodtager er rette indkomstmodtager i relation til udbyttet og den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Sker der ikke udveksling af oplysninger mellem Danmark og den fremmede stat via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale, udgør den endelige udbytteskat 22 pct., hvor aktionæren er et selskab. Hvor aktionæren er et selskab, indeholdes der ikke udbytteskat, hvis der er tale om udlodning af udbytter fra datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, forudsat at det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS eller for så vidt angår datterselskabsaktier i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

For den kontoførende investeringsforening gælder, at foreningen skal indeholde udbytteskat over for medlemmet på det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og indtægtsføres hos medlemmet. Det betyder i praksis, at beskatningen af modtagne udbytter via en kontoførende investeringsforening svarer til, at medlemmet havde investeret direkte i de underliggende aktier. Således er den kontoførende investeringsforening i sig selv fritaget for beskatning af udbytteudlodninger fra dets underliggende investeringer. Der er således ingen såkaldt kædebeskatning.

Af § 8, stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, følger derfor også, at reglerne i ligningslovens § 16 A om beskatning af udbytter og ligningslovens § 16 B om beskatning ved afståelse af ejerandele til det udstedende selskab m.v. ikke finder anvendelse på udbetalinger fra den kontoførende investeringsforening til medlemmet. Dette er en konsekvens af transparensbeskatningen, i og med at lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger forudsætter, at medlemmet beskattes på samme måde, som hvis indtægten var oppebåret uden den kontoførende investeringsforening som mellemled. Der er derfor særlige regler om, hvordan udlodninger i form af f.eks. betalinger for indskud, der hæves i den kontoførende investeringsforening, skal beskattes.

Med hævning af indskud forstås afståelse af ejerandele til foreningen imod vederlag i form af en udbetaling fra foreningen, således at medlemmet efter hævningen har en ændret ejerandel, jf. § 14 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Reglerne om beskatning af hævninger medfører, at udbetalingen inklusive eventuelle urealiserede gevinster og tab, anses for realiseret og beskattes som en avance.

Der er enkelte undtagelser til transparensprincippet. F.eks. anses optagelsen af nye medlemmer ikke som en delafståelse, der udløser beskatning hos de øvrige medlemmer med det samme. I stedet udskydes beskatningen, idet gevinst eller tab ved optagelse af nye medlemmer først beskattes hos et medlem på det tidspunkt, hvor medlemmet indløser ejerandele i foreningen. Optagelsen af nye medlemmer fører således ikke til, at foreningens gevinster eller tab bliver betragtet som realiseret hos de øvrige medlemmer. Disse gevinster eller tab, som kan opstå på medlemmernes ejerandele, udgør således fortsat en del af de urealiserede gevinster eller tab i foreningen, og de beskattes først som en avance, i det omfang medlemmet hæver sit indskud. Da begrænset skattepligtige som udgangspunkt ikke beskattes af avancer i Danmark, er denne skatteudskydelse dog uden betydning for de medlemmer, der er hjemmehørende i udlandet.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 7, følger, at en kontoførende investeringsforening skal have mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Det er dog fortsat muligt at være en kontoførende investeringsforening med et mindre medlemsantal end 8, selv om kravene om effektiv markedsføring ikke opfyldes. Det vil være tilfældet, hvis der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene kan optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer.

Der er således reelt intet til hinder for, at et selskab m.v. kan være det eneste medlem i en kontoførende investeringsforening. Da der desuden ingen begrænsninger er i forhold til, hvilke aktiver, en kontoførende investeringsforening kan investere i, kan et selskab godt oprette en kontoførende investeringsforening, hvor selskabet er eneste medlem, og hvor den kontoførende investeringsforening eventuelt udelukkende investerer i aktierne i dette selskabs datterselskab.

I en koncern bestående af et udenlandsk moderselskab og et dansk driftsdatterselskab vil de udbytter, som udloddes fra datterselskabet til moderselskabet med hjemsted i udlandet, som udgangspunkt være skattepligtige til Danmark jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Den begrænsede skattepligt omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Et udenlandsk selskab, der ejer aktier i et dansk selskab, hvor aktiebesiddelsen opfylder kravene til at være datterselskabsaktier, skal imidlertid betale dansk skat af modtagne udbytter, hvis det pågældende selskab er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, da Danmark alene frafalder beskatning af udgående datterselskabsudbytter, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter moder-/datterselskabsdirektivet. Skatten udgør i disse tilfælde 22 pct.

Hvis et moderselskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, ønsker at få værdierne i et dansk driftsdatterselskab ud uden dansk beskatning, kan det stifte en dansk kontoførende investeringsforening. Som indskud indskyder moderselskabet aktierne i dets driftsdatterselskab, som således overgår til at være den kontoførende investeringsforenings (eneste) aktiv.

Det udenlandske moderselskab kan herefter stifte et nyt selskab hjemmehørende i Danmark eller en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, som reelt bliver et søsterselskab til det eksisterende danske driftsdatterselskab. Det udenlandske moderselskab kan efterfølgende udlåne et beløb til det nystiftede datterselskab svarende til værdien af det eksisterende danske driftsdatterselskab. Det er herefter muligt for det nystiftede selskab at foretage et indskud i den kontoførende investeringsforening svarende til størrelsen af lånet fra moderselskabet. For indskuddet erhverver datterselskabet ret til en andel af de øvrige medlemmers - her moderselskabets - formue. Denne afståelse betyder, at der opstår en gevinst på moderselskabets andel - indskud - i foreningen. Gevinsten medregnes som en urealiseret gevinst på indskuddet. Moderselskabet kan herefter hæve sit indskud i den kontoførende investeringsforening. Udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening som følge af hævningen beskattes som aktieavance. Da der ikke er begrænset skattepligt af aktieavancer, er udbetalingen imidlertid skattefri.

Selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der skal forhindre transaktioner, hvor skattepligtige udbytter transformeres til skattefrie aktieavancer, samtidig med at aktionæren bevarer ejerskabet til selskabet. Bestemmelsen skal modvirke, at midler, der ellers er undergivet en begrænset skattepligt, kan overføres fra et dansk selskab til udlandet uden beskatning. Bestemmelsen medfører, at der sker en omkvalificering af aktieavancer til udbytte, hvis en række betingelser opfyldes, herunder hvor en juridisk person overdrager ejerandele i et koncernforbundet selskab til et andet koncernforbundet selskab, og hvor vederlaget for overdragelsen af aktierne består helt eller delvist af andet end ejerandele i koncernforbundne selskaber.

Vederlag for en indløst ejerandel i en kontoførende investeringsforening er reelt en betaling for de aktier, der indgår i den kontoførende investeringsforening. Vederlaget kan imidlertid ikke omkvalificeres til udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D, da lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger gør op med den skattemæssige behandling af hævning af indskud i den kontoførende investeringsforening. Gevinsten ved indløsning af moderselskabets indskud i den kontoførende investeringsforening udløser således ikke skattepligt til Danmark.

For at det udenlandske moderselskab kan få den indskudte lånekapital tilbage fra det nystiftede selskab, udlodder det danske driftsdatterselskab via den kontoførende investeringsforening udbytte til det nystiftede søsterselskab hjemmehørende i Danmark eller i en stat, der er medlem af EU/EØS. Da der mellem det danske driftsdatterselskab og det nystiftede søsterselskab til dette selskab er tale om koncern­selskabsaktier, og da transaktionen skal foregå, som om den kontoførende investeringsforening ikke eksisterer, modtager det nystiftede selskab udbyttet skattefrit, jf. selskabs­skattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Det nystiftede selskab afdrager herefter på lånet til det udenlandske moderselskab.

Hvor det nystiftede datterselskab er hjemmehørende i Danmark, vil situationen være den, at selskabsskattelovens § 2 D ikke finder anvendelse på afdraget på lånet, da der ikke foreligger en overdragelse af aktier i et koncernforbundet selskab, men det udenlandske moderselskab vil være begrænset skattepligtig af renterne, såfremt betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er opfyldt. Afkast i form af renter og kursgevinster er således underlagt værns­regler, når der er tale om kontrolleret gæld. Fordelene ved at anvende konstruktionen overstiger dog ulemperne ved eventuelt at skulle betale kildeskat af rentebetalingerne.

Under de gældende regler er det således muligt for et udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at omgå dansk beskatning af danske aktieudbytter ved brug af reglerne om kontoførende investeringsforeninger. For en illustration af konstruktionen se bilag 2.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, således at der i visse situationer vil skulle ske udbyttebeskatning af udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandel i den kontoførende investeringsforening, i stedet for avancebeskatning. Ændringen fra avancebeskatning til udbyttebeskatning vil omfatte medlemmer, der er et selskab m.v. (juridisk person) med hjemsted i udlandet.

To yderligere betingelser vil skulle være opfyldt, for at der vil kunne blive tale om udbyttebeskatning i stedet for avancebeskatning. For det første skal den kontoførende investeringsforening på udbetalingstidspunktet eje aktier m.v. i et dansk selskab, som er koncernforbundet med det selskab m.v., der som medlem modtager udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening. For det andet skal der i den kontoførende investeringsforenings medlemskreds tillige indgå et selskab, en fond eller en trust, som er hjemmehørende i en anden stat, der er hjemmehørende i EU/EØS, eller en stat uden for EU/EØS, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er koncern­forbundet med det selskab m.v., der som medlem modtager udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening.

Det modtagende selskab m.v. omfattes dog ikke af den foreslåede bestemmelse, hvis selskabet opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte.

Det foreslås, at skattepligten skal omfatte alle situationer, hvor modtageren er et selskab m.v. med hjemsted i udlandet, og hvor de øvrige betingelser om koncernforbindelse er opfyldt. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede bestemmelse, hvorved der skal ske udbyttebeskatning i stedet for avancebeskatning, er en værnsregel. Ved at gøre den generel sikres mod, at den kan omgås ved f.eks. at lade et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende i en EU-medlemsstat, være deltager i den kontoførende investeringsforening i stedet for det selskab, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, i en stat som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Med forslaget sikres det, at lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger ikke kan anvendes til at omgå dansk kildebeskatning af udbytter, ved at et udenlandsk moderselskab som ønsker at få værdierne i et dansk driftsdatterselskab ud, kan stifte en dansk kontoførende investeringsforening, hvor moderselskabets indskud består i aktierne i et dansk driftsdatterselskab.

2.2. Beskatning ved selskaber m.v.'s overgang til investe­rings­selskab

2.2.1. Gældende ret

I en koncern bestående af et dansk holdingselskab og et eller flere danske driftsdatterselskaber er de udbytter, som udloddes fra datterselskaberne til holdingselskabet, skattefrie for holdingselskabet i medfør af reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, idet der er tale om udbytter af datterselskabsaktier.

Den skattemæssige behandling af udbytte fra det danske holdingselskab beror på aktionærens status, herunder aktionærens skattemæssige hjemsted.

Hvor aktionæren er et selskab m.v. med hjemsted i udlandet, er udgangspunktet, at aktionæren er skattepligtig til Danmark af udbytte, der oppebæres ved investering i danske aktier, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Den begrænsede skattepligt omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Endvidere omfatter den begrænsede skattepligt ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle have været frafaldet, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Et udenlandsk selskab, der ejer aktier i et dansk selskab, hvor aktiebesiddelsen opfylder kravene til at være datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, skal således betale dansk kildeskat af modtagne udbytter, hvis det pågældende selskab er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, for så vidt angår datterselskabsaktier, forudsat at der er tale om en stat, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Et udenlandsk selskab, der ejer aktier i et dansk selskab, hvor aktiebesiddelsen har status af porteføljeaktier, dvs. hverken udgør datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, skal ligeledes betale dansk kildeskat af modtagne udbytter.

Skatten udgør som udgangspunkt 22 pct., idet skatten dog udgør 15 pct., hvis den stat, hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3.

Hvor aktionæren er en person, der er hjemmehørende i udlandet, er aktionæren skattepligtig til Danmark af udbytte, der oppebæres ved investering i danske aktier, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Skatten udgør som udgangspunkt 27 pct., idet skatten dog under visse betingelser udgør 15 pct., hvis den stat, hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. kildeskattelovens 2, stk. 6. Nedsættelse af skatten til 15 pct. er betinget af, at personen ejer mindre end 10 pct. af selskabet, og hvis personen er hjemmehørende i en stat uden for EU, er det endvidere en betingelse, at personen sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 10 pct. af selskabet.

Et selskab m.v., der er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, kan ændre status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Et investeringsselskab er alene skattepligtigt af udbytter fra investering i danske aktier. Et investeringsselskab betaler en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Udenlandske investorer i et dansk investeringsselskab er ikke skattepligtige til Danmark af udbytte fra investeringsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Begrundelsen for skattefriheden er, at der har været en beskatning af investeringsselskabet af modtagne danske aktieudbytter.

Selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, er bl.a. aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, andelsforeninger med mindst 10 medlemmer, brugsforeninger og øvrige foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner.

Definitionen af et investeringsselskab følger af aktieavancebeskatningslovens § 19. Ved et investeringsselskab forstås bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende kan kræves tilbagekøbt af selskabet.

Som en undtagelse herfra omfatter denne regel ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt er investeret i andre værdier end værdipapirer m.v. Et datterselskab er i denne sammenhæng defineret som et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås bestemmende indflydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2. Efter denne bestemmelse forstås ved bestemmende indflydelse ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Et dansk holdingselskab, hvor formuen består af aktier i et eller flere datterselskaber, og hvor aktierne i selskabet ikke kan kræves tilbagekøbt på forlangende, anses således ikke for et investeringsselskab. I udgangspunktet forudsætter dette, at deltagerantallet i holdingselskabet er mindre end 8. Se dog nedenfor.

Et dansk holdingselskab, hvor aktierne i selskabet kan kræves tilbagekøbt, anses som følge af undtagelsen heller ikke for et investeringsselskab, hvis holdingselskabets ejerandel i datterselskaberne overstiger 50 pct.

Derimod anses et dansk holdingselskab, hvor aktierne i selskabet kan kræves tilbagekøbt, for et investeringsselskab, hvis holdingselskabets ejerandel i dets datterselskaber udgør mindst 10 pct., men samtidig ikke overstiger 50 pct.

Et dansk holdingselskab, hvor selskabets ejerandel i det eller de underliggende datterselskaber udgør mindst 10 pct., men samtidig ikke overstiger 50 pct., kan således skifte status til et investeringsselskab ved at ændre selskabets vedtægter og indføre en tilbagekøbspligt for selskabet.

Definitionen af investeringsselskaber omfatter også selskaber m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., men hvor der ikke er en pligt for selskabet til på forlangende at tilbagekøbe andele i selskabet, forudsat at selskabet har mindst 8 deltagere.

Som en undtagelse herfra omfatter denne regel ikke et selskab m.v., hvor mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret er placeret i andet end værdipapirer. Datterselskabsaktier anses ved opgørelsen ikke for et værdipapir. Hvis der foreligger bestemmende indflydelse, ses der ved opgørelsen bort fra disse aktier. I stedet medregnes en andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til ejerandelen.

Hvis det danske holdingselskab, hvor formuen består af aktier i et eller flere datterselskaber, og hvor aktierne i selskabet ikke kan kræves tilbagekøbt på forlangende, øger antallet af deltagere, således at deltagerantallet kommer op på 8 eller flere, vil holdingselskabet i princippet kunne skifte status til investeringsselskab. Reelt vil det dog ikke være muligt at skifte status til investeringsselskab blot ved at øge antallet af deltagere. Dette beror på den undtagelse, der gælder i forhold til reglen om deltagerantal. Da holdingselskabets aktiver udelukkende består af datterselskabsaktier, og disse ikke efter undtagelsen skal anses for værdipapirer, vil mere end 15 pct. af aktiverne være placeret i andet end værdipapirer.

Et skifte af status fra et almindeligt holdingselskab til et investeringsselskab ved at ændre selskabets vedtægter og indføre en tilbagekøbspligt for selskabet sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdien af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 2. Hvis holdingselskabets aktivbeholdning udelukkende består af datterselskabsaktier, vil statusskiftet dog ikke udløse nogen beskatning af holdingselskabet, da selskaber er skattefri af avancer ved salg af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Hvor der f.eks. foreligger en koncernstruktur bestående af et dansk holdingselskab ejet af et udenlandsk selskab (eneaktionær), der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, hvor det danske holdingselskab f.eks. ejer 25 pct. af to driftsdatterselskaber, er udbytte fra datterselskaberne til holdingselskabet skattefrit for holdingselskabet. Ved videreudlodning af udbyttet til det udenlandske selskab skal det udenlandske selskab betale dansk kildeskat af udbyttet.

Det udenlandske selskab kan imidlertid undgå dansk kildeskat. Dette kan ske ved først skattefrit at udlodde udbytte fra datterselskaberne til det danske holdingselskab. Derefter ændrer det danske holdingselskab status til investeringsselskab ved at ændre vedtægterne og indføre en tilbagekøbspligt. Ændringen af den skattemæssige status udløser ingen beskatning af holdingselskabet. Efter skift af skattemæssig status videreudlodder det danske holdingselskab de modtagne datterselskabsudbytter til det udenlandske ejerselskab. Der skal ikke betales dansk skat af udbyttet, idet der er tale om udbytte fra et investeringsselskab.

Under de gældende regler er det således muligt for f.eks. et udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at omgå dansk kildebeskatning af danske aktieudbytter ved brug af reglerne om investeringsselskaber. Begrundelsen for skattefriheden af udbytter fra investeringsselskaber, nemlig at investeringsselskabet allerede har betalt skat af det danske aktieudbytte, er i denne situation ikke efterlevet, i og med at forudsætningen om en dansk beskatning hos investeringsselskabet af de danske aktieudbytter, som investeringsselskabet videreudlodder, ikke er opfyldt.

Et skift af status fra almindeligt selskab til investeringsselskab anses ikke for at udløse en udlodning af udbytte. For udenlandske aktionærer vil et sådant statusskifte ikke få betydning i forhold til deres aktiebesiddelse, idet der ikke er begrænset skattepligt til Danmark af aktieavancer. For danske aktionærer vil et sådant statusskifte derimod betyde, at de anses for at have afstået og genanskaffet deres aktier til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33. For danske personaktionærer og danske selskaber med porteføljeaktier vil et sådant statusskifte udløse en avancebeskatning. For danske selskaber vil der dog ikke være tale om beskatning, hvis deres aktiebesiddelse består af skattefri porteføljeaktier, dvs. aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i selskabs­skattelovens § 5 F om beskatning af visse aktionærer, hvor et almindeligt selskab skifter status til investeringsselskab. Efter forslaget vil de pågældende aktionærer skulle anses for at have modtaget et "likvidationsprovenu" som følge af statusskiftet. Dette "likvidationsprovenu" vil skulle beskattes som udbytte.

Kredsen af aktionærer, der vil blive omfattet af den foreslåede udbyttebeskatning, er efter forslaget afgrænset med en henvisning til reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. De aktionærer, der vil blive omfattet af den foreslåede beskatning, er:

- Udenlandske moderselskaber, der er skattepligtige af udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

- Udenlandske selskaber, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men som har bestemmende indflydelse i det selskab, der skifter skattemæssig status. Dog omfattes ikke udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og hvor udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsover­en?s­komsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

- Udenlandske fysiske personer, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, og som har bestemmende indflydelse i det selskab, der skifter skattemæssig status.

- Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab, der skifter skattemæssig status, forudsat at aktivmassen i det selskab, der skifter skattemæssig status, for mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.

Med forslaget modvirkes, at reglerne om begrænset skattepligt på udbytteudlodninger og reglen om skattepligt af udbytter af skattefrie porteføljeaktier kan omgås.

Den foreslåede bestemmelse svarer til reglerne i selskabs­skattelovens § 5, stk. 5. Efter denne bestemmelse finder reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse, hvis et selskab ophører med at være fuldt skattepligtigt, eller hvis et selskab efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland (f.eks. ved flytning af ledelsens sæde).

For de øvrige aktionærer i det selskab m.v., der skifter status til investeringsselskab, foreslås der ikke yderligere skattemæssige konsekvenser af statusskiftet end, hvad der allerede følger af gældende ret.

2.3. Skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster

2.3.1. Gældende ret

Et udenlandsk selskab, der modtager rentebetalinger ved udlån til et dansk selskab, er begrænset skattepligtig af renterne i Danmark, hvis der er tale om renter vedrørende kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Ved kontrolleret gæld forstås bl.a. gæld, hvor det långivende selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapital eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det låntagende selskab.

Der gælder dog en række undtagelser fra denne skattepligt. Blandt andet omfatter skattepligten ikke renter, der betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende inden for EU/EØS, og renter, der betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten bortfalder også, hvis det udenlandske selskab m.v., der modtager renterne, godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Et udenlandsk selskab, der oppebærer kursgevinster på et udlån (en fordring) til et dansk selskab, er begrænset skattepligtig af kursgevinsterne i Danmark, hvis fordringen er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, og der er tale om kursgevinster vedrørende kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at skattepligten ikke omfatter kursgevinster, der oppebæres af et selskab m.v., der er hjemmehørende inden for EU/EØS, og kursgevinster, der oppebæres af et selskab m.v., der er hjemmehørende i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten bortfalder også, hvis det udenlandske selskab m.v., der oppebærer kursgevinsterne, godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af kursgevinsterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Ved et udenlandsk selskab m.v. forstås selskaber og foreninger m.v. af samme karakter, som de selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Det drejer sig bl.a. om aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, andelsforeninger med mindst 10 medlemmer, brugsforeninger og øvrige foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner.

Et udenlandsk selskab, der har ydet et lån til et dansk datterselskab, hvori det ejer mere end 50 pct. af aktierne eller råder over mere 50 pct. af stemmerettighederne, skal således betale dansk kildeskat af modtagne renter eller kursgevinster, hvis det pågældende selskab er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skatten udgør 22 pct. jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3. Der er herved forudsat, at den udenlandske selskabsbeskatning udgør mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Det udenlandske moderselskab kan imidlertid undgå dansk kildeskat. Dette kan ske ved at benytte en model, hvor det udenlandske moderselskab indskyder midler i et dansk investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter investeringsselskabet yder et lån til det danske datterselskab.

Definitionen af et investeringsselskab følger af aktieavancebeskatningslovens § 19. Ved et investeringsselskab forstås bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer og andre pengefordringer, herunder pengeinstitutindeståender og kontanter. Det vil sige, at et selskab, hvis aktivmasse består af fordringer som følge af foretagne udlån, som udgangspunkt vil kunne opnå kvalifikation som investeringsselskab.

Et investeringsselskab er alene skattepligtigt af udbytter fra investering i danske aktier. Et investeringsselskab betaler en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Udenlandske investorer i et dansk investeringsselskab er ikke skattepligtige til Danmark af udbytte fra investeringsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. Begrundelsen for skattefriheden er, at der har været en beskatning af investeringsselskabet af modtagne danske aktieudbytter.

Udgangspunktet er, at et udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil tilføre midler til det danske datterselskab i form af et lån. I stedet for at yde lånet direkte til det danske datterselskab investeres midlerne i et dansk investeringsselskab, hvorefter investeringsselskabet ydet et lån til det danske datterselskab. Det danske datterselskab betaler renter til investeringsselskabet. Det danske datterselskab har fradrag for rentebetalingerne, mens det danske investeringsselskab er skattefrit af de modtagne renter. Det danske investeringsselskab udbetaler udbytte, bl.a. baseret på de modtagne renter. Det udenlandske moderselskab er ikke skattepligtig i Danmark af det modtagne udbytte.

Under de gældende regler er det således muligt for et udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at omgå den danske beskatning af renter ved brug af de gældende regler om investeringsselskaber.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en skattepligt for danske investeringsselskaber af visse renter. Skattepligten vil efter forslaget omfatte renter, der modtages fra et dansk selskab.

Det foreslås endvidere, at der indføres en skattepligt for danske investeringsselskaber af visse kursgevinster. Skattepligten vil efter forslaget omfatte kursgevinster på udlån til et dansk selskab, hvor lånet er stiftet på sådanne vilkår, at lånet skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet.

Der vil dog kun være skattepligt i de situationer, hvor en del af kapitalen i investeringsselskabet er ejet af et selskab m.v., der samtidig er koncernforbundet med det danske selskab m.v., som har en gæld til investeringsselskabet. Koncernforbindelse foreslås defineret med en henvisning til skattekontrollovens kapitel 4. Det følger heraf, at der bl.a. vil foreligge en koncernforbindelse, hvis selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet.

Modsat afgrænsningen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, om begrænset skattepligt af renter og kursgevinster foreslås det, at skattepligten skal omfatte alle situationer, hvor et selskab m.v., der er koncernforbundet med det danske debitorselskab, er aktionær i det investeringsselskab, der har ydet lånet. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede skattepligt for investeringsselskabet er en værnsregel. Ved at gøre den generel sikres mod at den kan omgås ved f.eks. at lade et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende i en EU-medlemsstat, være deltager i investeringsselskabet i stedet for det selskab, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, i en stat som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Det foreslås, at investeringsselskabet skal betale en skat svarende til den almindelige selskabsskattesats (pt. 22 pct.) af de skattepligtige renter og kursgevinster.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, som omhandler kontoførende investeringsforeninger, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det skal ses i lyset af, at der endnu ikke er indikationer på, at kontoførende investeringsforeninger i praksis anvendes som beskrevet ovenfor. En vedtagelse af lovforslaget vil dog trække i retning af en mere robust dansk skattebase og understøtter således, at der ikke fremadrettet kan opstå et utilsigtet mindreprovenu for det offentlige, såfremt den skitserede anvendelse skulle vinde udbredelse. Den del af lovforslaget har dermed heller ingen provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

Den del af lovforslaget, som omhandler investeringsselskaber, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Med denne del af lovforslaget justeres reglerne for beskatning af danske investeringsselskaber for at forhindre, at udenlandske selskaber m.v. i nogle særlige tilfælde kan undgå dansk kildeskat af renteindtægter og udbytter gennem anvendelse af et dansk investeringsselskab. Det vil trække i retning af en mere robust dansk skattebase og understøtter således, at der ikke fremadrettet potentielt kan opstå et utilsigtet mindreprovenu.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige udgifter til implementering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at principperne for agil, erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget. Lovforslaget indeholder alene ændringer til den materielle skattelovgivning, hvilket ikke umiddelbart har konsekvenser for erhvervslivets muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke klima- og miljømæssige aspekter.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været i høring forud for fremsættelsen. Lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmåden hertil. For at imødegå, at de beskrevne modeller skal blive anvendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Dette skal sikre, at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden lovens ikrafttræden. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Lovforslaget er ved fremsættelsen sendt i høring med frist til den 9. december 2020 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 8 stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger fastslår, at ligningslovens §§ 16 A og 16 B ikke finder anvendelse på udbetalinger fra foreningen til medlemmet. Det vil sige, at udbetalinger fra den kontoførende investeringsforening til medlemmerne ikke omfattes af reglerne om beskatning af udbytte eller af reglerne om udbyttebeskatning ved afståelse af ejerandele til den udstedende forening.

Det indgår i nærværende lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at der i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger foreslås indsat en ny bestemmelse som § 14 a, hvorefter udbetalinger, som medfører ændringer i modtagerens ejerandele i den kontoførende forening, under visse betingelser skal anses for et udbytte og beskattes som sådan.

Det foreslås at der indsættes en henvisning til § 14 a i § 8, stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Med denne henvisning til den foreslåede nye bestemmelse § 14 a i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger tages der forbehold for, at der i visse situationer dog vil kunne indtræde en beskatning efter reglerne om beskatning af udbytter.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

§ 14, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger fastslår, at udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens (medlemmets) ejerandele i den kontoførende forening, udgør en hævning af indskud. Ved hævning af indskud forstås en afståelse af ejerandele til den kontoførende investeringsforening, som medfører, at urealiserede gevinster og tab anses for realiserede. Der vil som følge af hævningen indtræde en beskatning af den således realiserede aktieavance. Kun danske medlemmer vil dog blive beskattet, idet der ikke er begrænset skattepligt af aktieavancer. Bestemmelsen i § 14 stk. 1, fastslår således i overensstemmelse med samme lovs § 8, stk. 2, at udbetalinger ikke skal anses for at være udbytte omfattet af ligningslovens §§ 16 A og 16 B.

Det indgår i nærværende lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at der i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger foreslås indsat en ny bestemmelse som § 14 a, hvorefter udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i den kontoførende forening, under visse betingelser skal anses for et udbytte og beskattes som sådan.

Det foreslås at der indsættes en henvisning til § 14 a i § 14, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Med denne henvisning til den foreslåede nye bestemmelse § 14 a i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger tages der forbehold for, at der i visse situationer dog vil kunne indtræde en beskatning efter reglerne om beskatning af udbytter.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Ved investering i en kontoførende investeringsforening beskattes medlemmerne efter reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Beskatningen sker ud fra det princip, at medlemmerne skal beskattes på samme måde, som hvis indtægten havde været oppebåret direkte, dvs. uden investeringsforeningen som mellemled. Der er således tale om en beskatning baseret på et transparensprincip.

Hvert medlem skal medregne en andel af foreningens indtægter og udgifter ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til indskuddet. For at kunne efterleve transparensprincippet opgøres den kontoførende investeringsforenings indkomst på tre niveauer.

For det første foretages der en opgørelse på foreningsniveau. Dvs. at foreningen skal opgøre sin indkomst efter de principper, der gælder for medlemmet. Gælder der forskellige regler for medlemmerne, foretages der, med enkelte begrænsninger, indkomstopgørelser efter alle de regler, der kan være tale om. Har den kontoførende investeringsforening f.eks. et medlem, der er næringsdrivende og anvender lagerprincippet på sin aktiebeholdning, så skal den kontoførende investeringsforening udarbejde en opgørelse, hvori indgår en opgørelse af avancer på foreningens aktiebeholdning efter lagerprincippet. Har den kontoførende investeringsforening et medlem, der anvender realisationsprincippet, skal den kontoførende investeringsforening også udarbejde en opgørelse baseret på realisationsprincippet. Indgår der i medlemskredsen et medlem, der er hjemmehørende i en fremmed stat, vil den kontoførende investeringsforening skulle udarbejde en opgørelse baseret på de af foreningens indtægter, som det pågældende medlem ville have været begrænset skattepligtig af, hvis indtægterne havde været oppebåret direkte af medlemmet.

For det andet skal den kontoførende investeringsforening udarbejde en opgørelse på indskudsniveau. Det vil sige, at den kontoførende investeringsforening skal udarbejde en opgørelse over de forskellige indskuds andel i foreningens indkomst.

For det tredje skal den kontoførende investeringsforening udarbejde en opgørelse på medlemsniveau. Opgørelsen på dette niveau handler om, hvordan indkomsten fra et indskud overføres til det enkelte medlem, og betyder, at løbende indtægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal ejerandele, der er købt for hvert indskud.

Konkret fungerer en kontoførende investeringsforening på den måde, at der oprettes en konto for hvert medlem, hvorpå medlemmets indskud, tilskrevne renter, udbytter m.v. bogføres i overensstemmelse med de tre opgørelser.

Medlemmerne skal ved deres respektive indkomstopgørelser medregne deres andel af indkomsten i den kontoførende investeringsforening som indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens indkomstopgørelse. Som en konsekvens af denne gennemsigtighed i beskatningen, er det fastsat, at reglerne i ligningslovens § 16 A om beskatning af udbytteudlodninger og reglerne i ligningslovens § 16 B om afståelse af andele til det udstedende selskab m.v. ikke anvendes på udbetalinger fra den kontoførende investeringsforening til foreningens medlemmer.

Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger indeholder den afvigelse fra transparensprincippet, at en optagelse af nye medlemmer ikke anses for en skattemæssig afståelse. Ved optagelse af nye medlemmer er situationen i realiteten den, at det nye medlem betaler for en andel af de eksisterende medlemmers andel af formuen i foreningen og til gengæld får en andelsret i denne formue. Dette indebærer reelt, at de eksisterende medlemmer har afstået en del af deres formue til det nye medlem. Efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger behandles de eksisterende medlemmers gevinst eller tab ved optagelse af nye medlemmer dog i stedet som urealiserede gevinster eller tab.

Udbetalinger fra den kontoførende investeringsforening til foreningens medlemmer, som indebærer, at der samtidig med udbetalingen indtræder en ændring af medlemmets ejerandele i foreningen, anses for hævninger af indskud.

Hævning af et indskud betyder, at eventuelle urealiserede gevinster, der måtte henstå på indskuddet, behandles som om, indskuddets andel af de aktiver, som gevinsterne vedrører, realiseres hos medlemmet. Medlemmet vil blive beskattet heraf efter de for medlemmet gældende regler for beskatning af de respektive gevinster. Er der f.eks. tale om urealiserede gevinster på aktier, vil der være tale om aktieavance, som skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. For medlemmer, som er begrænset skattepligtige, vil der som udgangspunkt ikke ske en beskatning. Der er ikke en begrænset skattepligt til Danmark af aktieavancer.

Med de gældende regler er det muligt for et selskab, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, og som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, at omgå dansk kildebeskatning af danske aktieudbytter. Dette kan ske gennem oprettelse af en kontoførende investeringsforening, hvor indskuddet udgøres af aktier i et koncernforbundet dansk selskab.

Omgåelsesmuligheden beror på, at hævninger ikke beskattes som udbytte, men at de derimod anses for at være en aktieavance. Da der ikke er begrænset skattepligt af aktieavancer, vil hævningen være skattefri for det modtagende selskab.

Der foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse som § 14 a i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Efter den foreslåede bestemmelse anses udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, for at udgøre et udbytte, når modtageren er et selskab m.v., dvs. en juridisk person, med hjemsted i udlandet. Dette skal gælde, hvis den kontoførende investeringsforening på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. i et dansk selskab, som er koncernforbundet med den juridiske person, der som medlem modtager udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening, og der i den kontoførende investeringsforenings medlemskreds tillige indgå et selskab, en fond eller en trust, som er hjemmehørende i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat, en EØS-stat, eller en stat uden for EU/EØS, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er koncernforbundet med den juridiske person, der som medlem modtager udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening.

Af det foreslåede § 14 a, stk. 1, fremgår, at tre betingelser skal være opfyldt, for at udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, anses for udbytte.

Efter det foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 1, skal modtageren være en juridisk person hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Begrebet juridisk person omfatter bl.a. selskaber, foreninger og fonde.

Efter det foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 2, skal foreningen på udbetalingstidspunktet desuden eje aktier m.v. i et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og som er koncernforbundet med modtageren.

Ved aktier m.v. skal forstås aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer og derudover tegningsretter til sådanne værdipapirer. Betingelsen refererer således til den samme kreds af værdipapirer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D.

Betingelsen er rettet mod den situation, hvor foreningen har aktier m.v. i et dansk selskab, hvorfra der kan udloddes udbytte, som er underlagt dansk kildeskat, og at dette danske selskab er koncernforbundet med modtageren af udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening.

Efter det foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 3, skal foreningen på udbetalingstidspunktet tillige have et medlem, som er et selskab, en fond eller en trust, der er hjemmehørende i Danmark eller i en anden stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er koncernforbundet med modtageren.

Betingelsen tager således sigte på, at der udover den i § 14 a, stk. 1, nr. 2, nævnte koncernforbindelse mellem det udbytteudloddende selskab og det medlem, som modtager foreningens udbetaling, tilsvarende skal være koncernforbindelse mellem det medlem, som modtager foreningens udbetaling, og et tredje selskab, som er hjemmehørende i Danmark eller en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som også bliver medlem af foreningen.

Betingelsen i § 14 a, stk. 1, nr. 3, skal ses i lyset af, at omgåelse af udbyttebeskatningen i nærværende tilfælde kun kan lade sig gøre, hvis et tredje koncernforbundet selskab optages som medlem i foreningen via et indskud med midler lånt af det medlem, som modtager udbetalingen fra foreningen. At det tredje selskab skal være et selskab, som er hjemmehørende i Danmark eller i en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, beror på, at omgåelse af udbyttebeskatningen yderligere fordrer, at det udbytteudloddende danske selskab som sidste del af omgåelsestransaktionen har mulighed for at udlodde udbytte skattefrit til det tredje koncernforbundne selskab - som også er medlem af foreningen - via reglerne om koncern- eller datterselskabsaktier. Det skyldes, at det er en forudsætning for skattefri udlodning af aktieudbytte, at modtageren af udbyttet er et selskab hjemmehørende i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller at modtageren af udbyttet er et selskab, som er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Med § 14 a, stk. 2, foreslås det, at stk. 1 kun skal kunne finde anvendelse, hvis det selskab m.v., som modtager udbetalingen fra den kontoførende investeringsforening, ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, såfremt det modtagende selskab m.v. umiddelbart inden udbetalingen fra foreningen havde modtaget udbytte af aktier m.v. fra det selskab, som det er koncernforbundet med, og hvori foreningen på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v. Det foreslåede § 14 a, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt.

Med § 14 a, stk. 3, foreslås det, at det koncernbegreb, der skal anvendes i den foreslåede bestemmelse, skal være det samme som i ligningslovens § 2. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås herefter juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. Efter ligningslovens § 2 anses juridiske personer for at være koncernforbundne, hvis der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Bestemmende indflydelse indehaves tillige i tilfælde, hvor den bestemmende indflydelse indehaves via en transparent enhed, samt i tilfælde hvor der en aftale om fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse. Med juridisk person sidestilles selskaber og foreninger m.v., som er hjemmehørende i udlandet, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsskatteretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Den foreslåede bestemmelse vil således også omfatte tilfælde, hvor flere udenlandske selskaber deltager i et kommanditselskab, som overdrager aktierne i et dansk koncernforbundet selskab. Denne afgrænsning svarer til afgrænsningen i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen omfatter således den samme type af enheder og koncernforbindelser, som omfattes af selskabsskattelovens § 2 D.

Er betingelserne i den foreslåede bestemmelse opfyldt, vil en udbetaling fra en kontoførende investeringsforening, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, blive anset for at være udbytte. Udbetalingen vil dermed være skattepligtigt for det modtagende udenlandske selskab. I det omfang den kontoførende investeringsforening ud over at investere i driftsselskabet også investerer i andre aktiver, hvor afkastet heraf henstår som urealiserede avancer på indskuddet, vil avancerne, i det omfang avancerne indgår som en del af en udbetaling i medfør af den foreslåede § 14 a, således efter forslaget blive underlagt begrænset skattepligt i Danmark og beskattet som udbytte.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 a i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger er en værnsregel, der - på beslægtet måde som værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D - skal forhindre transaktioner, hvor skattepligtige udbytter transformeres til skattefrie aktieavancer samtidig med, at ejerskabet til selskabet bevares. Den foreslåede bestemmelse skal således modvirke, at udbytter, der ellers er undergivet en begrænset skattepligt, kan overføres fra et dansk selskab til udlandet uden beskatning.

Til § 2

Til nr. 1

Efter reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er et investeringsselskab som udgangspunkt skattefrit, men skal dog betale en skat på 15 pct. af de udbytter, som investeringsselskabet modtager fra et dansk selskab m.v.

Definitionen af et investeringsselskab følger af aktieavancebeskatningslovens § 19. Ved et investeringsselskab forstås bl.a. et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer og andre pengefordringer, herunder pengeinstitutindeståender og kontanter. Det vil sige, at et selskab, hvis aktivmasse består af fordringer som følge at foretagne udlån, som udgangspunkt vil kunne opnå kvalifikation som investeringsselskab.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at udbytteudlodninger fra investeringsselskaber til udenlandske selskabsinvestorer ikke er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt til Danmark af visse udbytter.

Et udenlandsk selskab, der modtager rentebetalinger ved udlån til et dansk selskab, er begrænset skattepligtig af renterne i Danmark, hvis der er tale om renter vedrørende kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Ved kontrolleret gæld forstås gæld, hvor det långivende selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapital eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det låntagende selskab.

Der gælder dog en række undtagelser fra denne skattepligt. Blandt andet omfatter skattepligten ikke renter, der betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende inden for EU/EØS, og renter, der betales til et selskab m.v., der er hjemmehørende i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten bortfalder også, hvis det udenlandske selskab m.v., der modtager renterne, godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Et udenlandsk selskab, der oppebærer kursgevinster på et udlån (en fordring) til et dansk selskab, er begrænset skattepligtig af kursgevinsterne i Danmark, hvis fordringen er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, og der er tale om kursgevinster vedrørende kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at skattepligten ikke omfatter kursgevinster, der oppebæres af et selskab m.v., der er hjemmehørende inden for EU/EØS, og kursgevinster, der oppebæres af et selskab m.v., der er hjemmehørende i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Skattepligten bortfalder også, hvis det udenlandske selskab m.v., der oppebærer kursgevinsterne, godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af kursgevinsterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, således at investeringsselskaber tillige skal beskattes af visse rentebetalinger og visse kursgevinster.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 6. pkt., hvorefter investeringsselskaber vil skulle beskattes af renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 har til investeringsselskabet. Det vil sige, at der vil være skattepligt af renter, som investeringsselskaber modtager fra et danske selskab.

Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 er bl.a. aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, andelsforeninger med mindst 10 medlemmer, brugsforeninger og øvrige foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt 7. pkt., således at investeringsselskaber tillige skal beskattes af kursgevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et dansk selskab m.v.

Efter forslaget skal reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 2. og 3. pkt., finde tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Skattepligten vil dog efter forslaget være undergivet visse begrænsninger.

Der foreslås, at der indsættes et nyt 8. pkt., hvorefter der kun vil indtræde skattepligt for investeringsselskabet af modtagne renter og oppebårne kursgevinster, hvis en del af kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det danske debitorselskab.

Der vil bl.a. foreligge en koncernforbindelse, hvis et selskab, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemme?r­ne i det danske debitorselskab, er deltager i investeringsselskabet, hvis samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse i debitorselskabet og det selskab, der er deltager i investeringsselskabet, eller hvis debitorselskabet og det selskab, der er deltager i investeringsselskabet, har fælles ledelse.

Begrundelsen for forslaget er, at der ville have været en dansk kildebeskatning af renterne eller kursgevinsterne efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, hvis lånet havde været ydet direkte fra det udenlandske selskab, der er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, til det danske koncernselskab. Med lovforslaget sikres, at denne beskatning ikke kan omgås ved at kanalisere lånet til det danske koncernselskab via et dansk investeringsselskab.

Til nr. 2

Selskabsskatteloven indeholder regler om de skattemæssige konsekvenser, når et dansk selskab m.v. ændrer skattemæssig status. Der kan være tale om overgang til beskatning efter andre regler eller om overgang fra skattefrihed til skattepligt eller omvendt. Selskabsskattelovens § 5 F regulerer bl.a. de situationer, hvor et almindeligt selskab m.v. skifter status til et investeringsselskab.

Det følger af selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 1, at når der i løbet af et indkomstår indtræder et skift af skattemæssig status, således at et selskab m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, overgår til at være et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, så har overgangen virkning for selskabets m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Selskabsskattelovens § 1 indeholder en opregning af de danske selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af den danske selskabsskattepligt. Det drejer sig bl.a. om aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, elselskaber, vandselskaber, andelsforeninger med mindst 10 medlemmer, brugsforeninger, akkumulerende investeringsforeninger, investeringsforeninger med minimumsbeskatning og øvrige foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner.

Overgangen fra at være omfattet af den fulde skattepligt efter selskabsskattelovens § 1 til at være omfattet af sel­ska?bs­skattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter der alene er skattepligt i forhold til danske aktieudbytter, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet m.v. på tidspunktet for overgangen.

For et selskab, hvis aktivbeholdning alene består af datterselskabsaktier, vil et skift af status til investeringsselskab dog ikke føre til en beskatning af selskabet. Det beror på, at selskaber er skattefri af avancer ved salg af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

I en koncernstruktur bestående af et dansk holdingselskab ejet af et udenlandsk selskab (eneaktionær), der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, hvor det danske holdingselskab f.eks. ejer 25 pct. af to driftsdatterselskaber, er udbytter fra datterselskaberne til holdingselskabet skattefrie, og ved videreudlodning af udbyttet til det udenlandske selskab skal det udenlandske selskab betale dansk kildeskat af udbyttet.

Det er dog under de gældende regler muligt at få kanaliseret udbytte fra datterselskaberne til det udenlandske selskab skattefrit via holdingselskabet via en efterfølgende skattefri omdannelse af holdingselskabet til et investeringsselskab. Det beror på to forhold. Når holdingselskabets aktivmasse alene består af datterselskabsaktier og opsamlede skattefrie udbytter af disse datterselskabsaktier, vil holdingselskabets ændring af status til investeringsselskab ikke udløse nogen beskatning. Når holdingselskabet, efter at have skiftet status til investeringsselskab, udlodder udbytte til det udenlandske selskab, er det udenlandske selskab skattefri af udbytterne. Udbytter fra investeringsselskaber til udenlandske selskabsinvestorer er således skattefrie, uanset hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende. Baggrunden herfor er, at investeringsselskaber er skattepligtige af danske aktieudbytter, dvs. at det forudsættes, at danske aktieudbytter har været underlagt beskatning inden udlodningen. I den beskrevne situation er dette dog ikke nødvendigvis tilfældet.

Et skift af status fra almindeligt selskab til investeringsselskab anses ikke for at udløse en udlodning af udbytte. For udenlandske aktionærer vil et sådant statusskifte ikke få betydning i forhold til deres aktiebesiddelse, idet der ikke er begrænset skattepligt til Danmark af aktieavancer. For danske aktionærer vil et sådant statusskifte derimod betyde, at de anses for at have afstået og genanskaffet deres aktier til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33. For danske personaktionærer og danske selskaber med porteføljeaktier vil et sådant statusskifte udløse en avancebeskatning. For danske selskaber vil der dog ikke indtræde en avancebeskatning, hvis deres aktiebesiddelse består af skattefri porteføljeaktier, dvs. aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 5 F efter stk. 4 indsættes et nyt stykke, hvorefter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal finde tilsvarende anvendelse ved overgang fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 til et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.

Dette betyder, at der foreslås at skulle indtræde en beskatning af visse aktionærer, hvor et almindeligt selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 ændrer status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte, når betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, er opfyldt. Formålet med reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, er at forhindre en omgåelse af reglerne om skattepligt af udbytter.

Henvisningen til reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, betyder, at den pågældende kreds af aktionærer vil skulle anses for at have modtaget et "likvidationsprovenu" som følge af statusskiftet, som vil skulle beskattes som udbytte.

De aktionærer, som vil blive omfattet af den foreslåede regel om udbyttebeskatning som følge af at et selskab m.v. skifter status til et investeringsselskab, er:

- Et udenlandsk moderselskab, der er skattepligtigt af udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, som følge af at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udbyttet er skattepligtigt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

- Et udenlandsk selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men har bestemmende indflydelse i det selskab, der skifter status. Udbyttet er skattepligtigt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Der vil f.eks. foreligge bestemmende indflydelse ved et ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens § 2.

Dog omfattes ikke udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og hvor udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

- Udenlandske fysiske personer, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, og som har bestemmende indflydelse i det selskab, der skifter skattemæssig status. Der vil f.eks. foreligge bestemmende indflydelse ved et ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens § 2.

- Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i det selskab, der skifter skattemæssig status, forudsat at aktivmassen i det selskab, der skifter skattemæssig status, for mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til aktivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Datterselskabs- og koncernselskabsaktier skal ved opgørelse af 50 pct.'s kravet indgå med deres handelsværdi. Opgørelsen af 50 pct.'s kravet skal endvidere ske i forhold til aktivernes bruttoværdi. Udenlandske selskaber er skattepligtige af udbyttet efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, mens danske selskaber af skattepligtige af udbyttet efter reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Med forslaget om, at reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal finde tilsvarende anvendelse, modvirkes således, at reglerne om skattepligt på udbytter kan omgås.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2021.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 3, har virkning for udbetalinger, der modtages den 11. november 2020 eller senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse.

Baggrunden for forslaget om den tidlige virkningsdato er, at lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmåden hertil. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for, hvordan det er muligt at omgå den danske kildebeskatning af danske aktieudbytter, hvor der er tale om udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, der betales til udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og hvor udbetalingen reelt er udtryk for en udlodning af skattepligtigt udbytte fra det udenlandske selskabs underliggende danske datterselskab.

For at imødegå, at den beskrevne model skal blive anvendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Dette skal sikre, at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 2, nr. 1, har virkning for renter, der erhverves, og kursgevinster, der oppebæres, den 11. november 2020 eller senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse.

Renteindtægter skal som hovedregel anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor renten forfalder til betaling - det såkaldte forfaldsprincip. Dette gælder, uanset om renteindtægterne følger af en negativ eller positiv rente. Det vil sige, at renteindtægter af gæld, der forfalder til betaling den 11. november 2020 eller senere, vil være omfattet af den foreslåede ændring. Der findes dog en række undtagelser til forfaldsprincippet, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, hvorefter der skal ske en periodisering af renteindtægter og - udgifter over den periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal investeringsselskaber, der skal periodisere renteindtægter, alene medregne renteindtægter af gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt disse ifølge periodiseringsprincippet skal anses for erhvervet den 11. november 2020 eller senere.

Baggrunden for forslaget om den tidlige virkningsdato er, at lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmåden hertil. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for, hvordan det er muligt at omgå den danske kildebeskatning af renter, der betales til udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

For at imødegå, at den beskrevne model skal blive anvendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra fremsættelsestidspunktet. Dette skal sikre, at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 2, nr. 2, har virkning for skift af status til investeringsselskab som følge af forhold, der indtræffer den 11. november 2020 eller senere.

Baggrunden for forslaget om den tidlige virkningsdato er, at lovforslaget anviser, hvorledes den gældende lovgivning kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmåden hertil. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for, hvordan det er muligt at omgå den danske kildebeskatning af udbytter, der betales til udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i en stat uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

For at imødegå, at de beskrevne modeller skal blive anvendt, foreslås det, at loven skal have virkning allerede fra fremsættelsestidspunktet. Dette skal sikre, at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at gennemføre de anførte udnyttelsesmuligheder inden lovens ikrafttræden.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

Eksempel på anvendelse af kontoførende investeringsforeninger til undgåelse af dansk udbytteskat

Konstruktionens indledende dispositioner:

Konstruktionens afsluttende dispositioner: