Fremsat den 11. november 2020 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed

(Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud)

§ 1

I lov nr. 131 af 27. februar 2018 om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud) foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 28. februar 2021.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Folketinget vedtog den 22. februar 2018 lov nr. 131 af 27. februar 2018 om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud).

Med loven blev justitsministerens bemyndigelse i politilov­ens § 23, stk. 1 og 2, udvidet med en ny bemyndigelsesbestemmelse i politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt., der giver mulighed for, at de bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan indeholde regler om, at politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune, med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Det var hensigten med loven at sætte yderligere ind mod et problem med et stigende antal udenlandske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder, f.eks. i parker og på offentlige veje, hvor de pågældende personer sover og opholder sig ofte i længere tid ad gangen (såkaldte utryghedsskabende lejre). Det skyldes, at sådanne forhold kan indebære store

gener for omgivelserne i form af f.eks. støj, uro og uhygiejniske og uhumske sanitære forhold og give anledning til forstyrrelser af den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Det følger af lovens § 2, stk. 2, at ændringen af politilov­ens § 23, stk. 2, ophæves automatisk den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden har vedtaget at forlænge gyldigheden af ændringen. Udløbsbestemmelsen betyder, at justitsministeren ikke pr. 1. marts 2021 vil have mulighed for at fastsætte, at de bestemmelser, der er fastsat i medfør af politilovens § 23, stk. 1, kan indeholde regler om, at politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune.

Udløbsbestemmelsen indebærer samtidig, at de regler, som justitsministeren i dag har fastsat i medfør af politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt., bortfalder den 1. marts 2021. Desuden indebærer udløbsbestemmelsen, at en idømt straf for overtrædelse af et zoneforbud, der omfatter en kommune, som ikke er fuldbyrdet den 1. marts 2021, bortfalder, jf. straffelovens § 3, stk. 2.

Det er afgørende for regeringen, at borgere kan færdes trygt i det offentlige rum. Utryghedsskabende lejre kan udgøre en alvorlig trussel mod det normale samfundsliv i de områder, hvor de bliver etableret, og være til stor gene omgivelserne. Rigspolitiet har, på baggrund af København Politis erfaringer, vurderet, at reglerne om zoneforbud, der omfatter en kommune, kan have en vis præventiv effekt i forhold til at forebygge, at der opstår utryghedsskabende lejre.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en ophævelse af muligheden for at meddele zoneforbud, der omfatter en kommune, vil kunne øge antallet af utryghedsskabende lejre og modvirke, at borgerne kan færdes trygt i det offentlige rum. Det foreslås derfor at ophæve udløbsbestemmelsen, således at justitsministerens adgang til at fastsætte administrative regler, der giver politidirektøren (eller den, som denne bemyndiger hertil) mulighed for at meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune, opretholdes pr. 1. marts 2021 og fremefter.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opretholdelse af justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler, der giver politidirektøren adgang til meddele zoneforbud, der omfatter en kommune

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Politilovens hjemmel til at fastsætte regler om bl.a. zoneforbud

Efter politilovens § 23, stk. 1, kan justitsministeren fastsætte regler om sikring af den offentlige orden samt beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, forebyggelse af fare eller ulempe for færdslen, dyr på offentligt sted, offentlige anlæg, husnumre og opslag, erhvervsvirksomhed på veje, offentlige forlystelser, renholdelse af veje mv.

Efter politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt. kan de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 23, stk. 1, indeholde regler om, at politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune, med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Politilov­ens § 23, stk. 2, 2. pkt., trådte i kraft den 1. marts 2018 (lov nr. 131 af 27. februar 2018 om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud)).

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2017-18 tillæg A, L 118, side 2, at der med udtrykket "særlige situationer" navnlig sigtes til det forhold, hvor udenlandske tilrejsende etablerer og opholder sig i en utryghedsskabende lejr på offentlige steder, f.eks. i parker og på offentlige veje, hvor den eller de pågældende personer sover og opholder sig ofte i længere tid ad gangen. Det fremgår, at sådanne lejre indebærer store gener for omgivelserne i form af f.eks. støj, uro og uhygiejniske og uhumske sanitære forhold og giver anledning til fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at også andre forhold vil kunne udgøre en særlig situation, der kan begrunde, at justitsministeren fastsætter regler, der giver politidirektøren (eller den, som denne bemyndiger hertil) mulighed for at meddele et zoneforbud, der omfatter en hel kommune. Det fremgår herom, at anvendelsen af bemyndigelsen under alle omstændigheder vil forudsætte, at der foreligger nogle helt særlige forhold svarende til det ovenfor beskrevne eksempel om utryghedsskabende lejre.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at justitsministeren har den fornødne hjemmel til at fastsætte administrative regler om, at politiet kan meddele zoneforbud omfattende en kommune til de personer, der etablerer og opholder sig i utryghedsskabende lejre. Det fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2017-18 tillæg A, L 118, side 2, at politiet herved får et bedre værktøj til at sætte effektivt ind over for utryghedsskabende lejre, og at der samtidig hermed sendes et stærkt signal til potentielle tilrejsende og andre om, at det ikke er tilladt i Danmark at etablere og opholde sig i utryghedsskabende lejre på offentlige steder. Baggrunden for reglerne var bl.a., at de tidligere regler ikke på en tilstrækkelig måde forhindrede etablering af nye utryghedsskabende lejre i nærheden af den tidligere lejr, da zoneforbuddet var begrænset til at angå mindre afgrænsede områder på henholdsvis 400 og 800 meter, og de personer, som typisk etablerer lejrene, ikke har tilknytning til et bestemt sted i kommunen.

2.1.1.2. Ordensbekendtgørelsens forbud mod etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre

Der er i ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 med senere ændringer) fastsat nærmere regler om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger.

Det følger af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, jf. § 2, stk. 1, at det på steder, hvortil der er almindelig adgang, er forbudt at etablere og opholde sig i lejre af permanent karakter, som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet. Bestemmelsen er indsat ved bekendtgørelse nr. 305 af 31. marts 2017 og trådte i kraft den 1. april 2017. Baggrunden for bestemmelsen var, at det i sommeren 2016 blev konstateret, at der blev etableret lejrlignende ophold i det offentlige rum, f.eks. i offentlige parker og på offentlige gader og veje, hvor de pågældende personer sover og opholder sig - ofte i længere tid ad gangen. Sådanne forhold kan indebære gener for omgivelserne i form af f.eks. støj, uro og uhumske sanitære forhold og kan give anledning til utryghed hos omkringboende og forbipasserende.

Der henvises for den nærmere definition af, hvad der skal forstås ved en utryghedsskabende lejr i bestemmelsens forstand, til pkt. 2.1.1.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2017-18 tillæg A, L 118, side 3, og pkt. 3.1 i Justitsministeriets vejledning nr. 9410 af 29. juni 2020 om meddelelse af zoneforbud for overtrædelse af forbuddet mod at etablere og opholde sig i lejre, som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet, hvor der er redegjort nærmere herfor.

På baggrund af aftale af 4. maj 2020 om en præcisering af forbuddet mod at etablere eller opholde sig i utryghedsskabende lejre mellem regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er bestemmelsen i ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, præciseret ved bekendtgørelse nr. 1094 af 29. juni 2020. Aftalen er en udmøntning af forståelsespapiret "En retfærdig retning for Danmark" af 25. juni 2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Præciseringen indebar, at det nu fremgår af bestemmelsen, at forbuddet mod utryghedsskabende lejre omfatter lejre af permanent karakter. Samtidig blev ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, om zoneforbud justeret, jf. pkt. 2.1.1.3 herom. Ændringerne trådte i kraft den 2. juli 2020.

2.1.1.3 Ordensbekendtgørelsens zoneforbud ved overtrædelse af forbuddet mod etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre

I ordensbekendtgørelsens § 6 er der fastsat regler om politiets mulighed for at meddele opholds- og zoneforbud.

Det er i § 6, stk. 3, fastsat, at hvis en person har overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, kan politiet meddele den pågældende advarsel eller forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for den kommune, hvor overtrædelsen er begået (zoneforbud). Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at der er grund til at tro, at den pågældende ellers vil gentage overtrædelsen inden for det område, som forbuddet vil omfatte.

Bestemmelsen blev indsat ved en nyaffattelse af § 6, stk. 3 (bekendtgørelse nr. 427 af 7. maj 2018) i forlængelse af, at der i politiloven, jf. pkt. 2.1.1.1, blev indført hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune. Bestemmelsen trådte i kraft den 9. maj 2018.

Efter den hidtidige affattelse af bestemmelsen, som blev indført med ikrafttræden pr. 1. juli 2017, var zoneforbuddet begrænset til at angå mindre afgrænsede områder på henholdsvis 400 meter, jf. stk. 3, og 800 meter, jf. stk. 4.

§ 6, stk. 3, blev justeret samtidig med, at forbuddet i § 3, stk. 4, blev præciseret til at angå permanente lejre. Justeringen indebar, at politiet fik adgang til at meddele en advarsel for overtrædelse af forbuddet mod etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre. Herved fik politiet mulighed for efter en konkret vurdering at meddele en advarsel om zoneforbud som alternativ til et zoneforbud for overtrædelse af forbuddet. Det henvises herom til pkt. 2.2 i Justitsministeriets vejledning nr. 9410 af 29. juni 2020 om meddelelse af zoneforbud for overtrædelse af forbuddet mod at etablere og opholde sig i lejre, som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet.

Efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 6, skal der fastsættes en frist for zoneforbud efter § 6, stk. 3, som ikke kan overstige 2 år.

Politiets afgørelse om at meddele et zoneforbud kan påklages til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. Rigspolitiets afgørelse kan ikke påklages til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 2. Desuden kan et zoneforbud indbringes for domstolene efter grundlovens § 63. Hverken klage til Rigspolitiet eller indbringelse for domstolene har opsættende virkning, jf. Folketingstidende 2017-18 tillæg A, L 118, side 5.

Manglende efterkommelse af zoneforbud udstedt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, kan straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, under særligt formildende omstændigheder dog med bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

2.1.2. Politiets erfaringer med anvendelsen af zoneforbud ved overtrædelse af forbuddet mod etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre

Rigspolitiet har oplyst, at det alene er Københavns Politi, som har rejst sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, om forbuddet mod etablering af og ophold i lejre af permanent karakter, som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet på steder, hvortil der er almindelig adgang.

Rigspolitiet har oplyst, at Københavns Politi meddelte 32 zoneforbud i 2017, 148 zoneforbud i 2018 og 51 zoneforbud i 2019 i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3. Der er pr. 24. september 2020 foreløbigt ikke meddelt zoneforbud i 2020. Således er der i alt udstedt 231 zoneforbud i medfør af bestemmelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at 71 af zoneforbuddene er meddelt i henhold til de tidligere regler om zoneforbud på henholdsvis 400 og 800 meter, som gjaldt i perioden 1. juli 2017-8. maj 2018, hvor de pr. 9. maj 2018 blev afløst af adgangen til at meddele zoneforbud for en kommune.

Ud af 231 zoneforbud er henholdsvis 6 zoneforbud meddelt til danskere, 192 zoneforbud til EU-borgere og 33 zoneforbud til tredjelandsstatsborgere i perioden. Rigspolitiet har oplyst, at optællingen er opgjort ved en manuel gennemgang og derfor er behæftet med en vis usikkerhed.

Københavns Politi har desuden oplyst, at der pr. 24. september 2020 hidtil ingen advarsler om zoneforbud er givet i 2020, hvortil det bemærkes, at politiets mulighed for at meddele advarsler trådte i kraft pr. 2. juli 2020.

Ifølge Københavns Politi udgør antallet af overtrædelser af de meddelte zoneforbud ganske få sager, ligesom der ses meget få tilfælde, hvor en person, som tidligere har haft et zoneforbud, meddeles et nyt zoneforbud. Københavns Politi har desuden oplyst, at politikredsen i 2019 og foreløbig i 2020 har oplevet, at tilrejsende i større grad end tidligere er søgt væk fra offentlige parker, ligesom hjemløse i mindre grad har etableret sig i lejre, som defineret i ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4.

Det er Københavns Politis umiddelbare opfattelse, at det samlede regelsæt om utryghedsskabende lejre, herunder zoneforbud, har en præventiv effekt. Det er Københavns Politis vurdering, at politikredsens målrettede indsats mod utryghedsskabende lejre som følge af vedtagelsen af lov nr. 131 af 27. februar 2018 har haft en stor effekt, og at der er sket et målbart fald i antallet af lejre og anmeldelser herom siden 2018. Københavns Politi formoder, at denne tendens ville være fortsat, også selvom den ekstraordinære COVID-19-situation ikke var opstået. Københavns Politi vurderer desuden, at zoneforbud for en kommune er mere håndterbare i praksis og lettere at håndhæve end de tidligere zoneforbud på henholdsvis 400 og 800 meter, da zoneforbud for en kommune ikke giver samme anledning til tvivl om zoneforbuddets omfang.

Det er samlet set Rigspolitiets vurdering, på baggrund af Københavns Politis umiddelbare erfaringer, at adgangen til at udstede zoneforbud, der omfatter en kommune, i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, kan have en præventiv effekt i forhold til etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre af permanent karakter.

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for de gældende regler i ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, er et ønske om at sætte ind mod et problem med et stigende antal udenlandske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder, f.eks. i parker og på offentlige veje, hvor de pågældende personer sover og opholder sig ofte i længere tid ad gangen. Forbuddet mod ophold i og etablering af utryghedsskabende lejre i ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, er præciseret til at angå lejre af permanent karakter, ligesom politiet har fået adgang til at meddele advarsel om zoneforbud for overtrædelse af lejrforbuddet med virkning fra den 2. juli 2020.

Der er, siden reglerne om zoneforbud blev indført pr. 1. juli 2017, meddelt et betydeligt antal zoneforbud. Københavns Politi har anført, at antallet af overtrædelser af de meddelte zoneforbud udgør ganske få sager, ligesom der ses meget få tilfælde, hvor en person, som tidligere har haft et zoneforbud, meddeles et nyt zoneforbud. Det er Københavns Politis oplevelse i 2019 og foreløbig i 2020, at tilrejsende i større grad end tidligere er søgt væk fra offentlige parker, ligesom hjemløse i mindre grad har etableret sig i utryghedsskabende lejre, og det er vurderingen, at det samlede regelsæt om utryghedsskabende lejre, herunder zoneforbud, har en præventiv effekt i forhold til etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at de nugældende regler er et effektivt redskab for politiet for at sætte ind over for etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre, og at reglerne kan have en præventiv effekt i forhold til at forebygge, at der opstår utryghedsskabende lejre. Det er ministeriets vurdering, at en ophævelse af muligheden for at meddele zoneforbud for en kommune vil kunne have en negativ effekt på udviklingen i antallet af utryghedsskabende lejre, og at det er nødvendigt at opretholde adgangen til at meddele zoneforbud for en kommune, da de tidligere regler om zoneforbud på henholdsvis 400 og 800 meter var utilstrækkelige til effektivt at hindre etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre.

Det foreslås derfor at ophæve udløbsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 131 af 27. februar 2018, således at justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et zoneforbud, der omfatter en hel kommune, opretholdes efter den 28. februar 2021, hvor reglerne ellers automatisk ville ophøre. Herved opretholdes politiets nuværende adgang til at meddele zoneforbud, der omfatter en hel kommune, eller advarsel om zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, efter den 28. februar 2021.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget viderefører den hidtidige ordning og medfører derfor ikke økonomiske konsekvenser i forhold til i dag. Lovforslaget har ingen implementeringsmæssige konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. september 2020 til den 23. oktober 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, DI, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Frederiksberg Kommune, Gadejuristen, HORESTA, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUK's sociale arbejde, KL, Københavns Kommune, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rigspolitiet, samtlige byretter, SAND - De hjemløses landsorganisation, Vestre Landsret og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt. giver hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune, med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Det følger af § 2, stk. 2, i lov nr. 131 af 27. februar 2018, at politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved § 2 i samme lov, ophæves den 1. marts 2021.

Udløbsbestemmelsen betyder, at lovens ændring af politilovens § 23, stk. 2, som indebar tilføjelsen af et nyt 2. pkt., automatisk ophæves den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden har vedtaget at forlænge gyldigheden af lovændringen.

Det foreslås at ophæve udløbsbestemmelsen, således at lovens ændring af politilovens § 23, stk. 2, gøres permanent.

Det indebærer, at justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser, der giver politidirektøren mulighed for i visse angivne særlige situationer at meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune, opretholdes efter den 28. februar 2021.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. februar 2021.

Udløbsbestemmelsen i 2, stk. 2, i lov nr. 131 af 27. februar 2018, har virkning fra den 1. marts 2021. Den foreslåede ophævelse af udløbsbestemmelsen bør derfor ske inden dette tidspunkt. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 28. februar 2021.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.