Betænkning afgivet af
Transportudvalget den 12. januar 2021
1. Ændringsforslag
Transportministeren har stillet 12
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstilling
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslisten konstaterer, at der tidligere
har været behandlet lovforslag om VVM-reglerne for
større infrastrukturprojekter, og hvor der efter EL's
opfattelse skete indskrænkning af klageadgangen, som efterlod
mange borgere og foreninger kun med muligheden for at prøve
en sag direkte ved domstolene. EL konstaterer, at det
indeværende lovforslag udvider kredsen af
høringsberettigede, hvilket EL finder positivt. Dette er
efter EL's opfattelse desværre ikke nok til at råde bod
på tidligere stramninger.
EL konstaterer endvidere, at lovforslaget
bl.a. er foranlediget af en kritik af Danmarks implementering af
VVM-reglerne. Efter EL's opfattelse efterlader dette
spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har en for restriktiv
tilgang til høringer og klageadgange. EL opfatter dog
lovforslaget som en mindre forbedring og støtter derfor
forslaget sammen med de foreslåede ændringsforslag.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 4
affattes således:
»4. I §
3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, indsættes efter
»§ 17 j«: », stk. 1«.«
[Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
navneændring udgår]
2) Nr. 8
udgår.
[Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
navneændring udgår]
3) I
den under nr. 11 foreslåede
ændring af § 17 b, stk. 2,
ændres »stk. 2-3,« til: »stk. 2 og
3,«.
[Lovteknisk ændring]
4)
Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
17 g, stk. 3, udgår »stk. 1,«.«
[Konsekvensændring]
5) Nr.
48 affattes således:
»48. I §
135, stk. 1, nr. 7, ændres »§§ 17 d
eller 17 j« til: »§ 17 d eller § 17 j, stk.
1,«.«
[Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
navneændring udgår]
6)
Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:
»02. I bilag
4 ændres i nr. 4 og 5 »vejlovens § 17 g, stk. 5, hhv.
jernbanelovens § 38 g, stk. 5« til: »vejlovens
§ 17 g, stk. 6«.«
[Konsekvensændring]
Til § 2
7) Nr. 3
affattes således:
»3. I §
3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, indsættes efter
»§ 38 j«: », stk. 1«.«
[Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
navneændring udgår]
8) Nr. 7
udgår.
[Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
navneændring udgår]
9)
Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
38 g, stk. 3, udgår »stk. 1,«.«
[Konsekvensændring]
10) Nr.
48 affattes således:
»48. I §
116, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 38 d
eller 38 j« til: »§ 38 d eller § 38 j, stk.
1,«.«
[Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
navneændring udgår]
11)
Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:
»02. I bilag
4 ændres i nr. 4 og 5 »vejlovens § 17 g, stk. 5, hhv.
jernbanelovens § 38 g, stk. 5« til:
»jernbanelovens § 38 g, stk. 6«.«
[Konsekvensændring]
Til § 3
12)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af § 17 k, stk. 4, i lov nr. 1520 af 27.
december 2014 om offentlige veje m.v. som ændret ved § 1
i lov nr. 658 af 8. juni 2016 forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 17 k, stk. 5, i lov om offentlige veje
m.v.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af § 38 k, stk. 4, i jernbaneloven, lov nr. 686
af 27. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8.
juni 2016 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 38
k, stk. 5, i jernbaneloven.«
[Ændret
ikrafttrædelsesbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 5, 7, 8 og
10
Ændringsforslagene vil
indebære, at lovforslagets forslag om at »Trafik- og
Byggestyrelsen« ændres til styrelsens nuværende
navn »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen« udgår.
Det er ikke nødvendigt med lovændring for at
ændre navne på myndigheder. Forslaget vil ikke
indebære nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre den
foreslåede ændring af vejlovens § 17 b, stk. 2,
således at »stk. 2-3,« ændres til
»stk. 2 og 3,«. Der er tale om en lovteknisk
ændring. Forslaget vil ikke indebære nogen
indholdsmæssig ændring.
Til nr. 4
Det foreslås, at henvisningen i
vejlovens § 17 g, stk. 3, til § 17 f, stk. 1,
ændres til § 17 f. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget om
ophævelse af stk. 2 og 3 i § 17 f, jf. det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 20. Forslaget vil ikke indebære
nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 6
Det foreslås, at henvisningerne i
vejlovens bilag 4 til vejlovens § 17 g, stk. 5, ændres
til § 17 g, stk. 6. Der er tale om en konsekvensændring
som følge af forslaget om indsættelse af nyt stk. 4 i
§ 17 g, jf. det fremsatte lovforslags § 1, nr. 22.
Desuden foreslås henvisningen til jernbanelovens § 38 g,
stk. 5, fjernet, da der ikke er behov for at henvise hertil i
vejlovens bilag 4. Forslaget vil ikke indebære nogen
indholdsmæssig ændring.
Til nr. 9
Det foreslås, at henvisningen i
jernbanelovens § 38 g, stk. 3, til § 38 f, stk. 1,
ændres til § 38 f. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget om
ophævelse af stk. 2 og 3 i § 38 f, jf. det fremsatte
lovforslags § 2, nr. 19. Forslaget vil ikke indebære
nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 11
Det foreslås, at henvisningerne i
jernbanelovens bilag 4 til jernbanelovens § 38 g, stk. 5,
ændres til § 38 g, stk. 6. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget om
indsættelse af et nyt stk. 4 i § 38 g, jf. det fremsatte
lovforslags § 2, nr. 21. Desuden foreslås henvisningen
til vejlovens § 17 g, stk. 5, fjernet, da der ikke er behov
for at henvise hertil i jernbanelovens bilag 4. Forslaget vil ikke
indebære nogen indholdsmæssig ændring.
Til nr. 12
Det foreslås indsat i det fremsatte
lovforslags ikrafttrædelsesbestemmelse, at regler fastsat i
medfør af vejlovens § 17 k, stk. 4, og jernbanelovens
§ 38 k, stk. 4, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
vejlovens § 17 k, stk. 5, og jernbanelovens § 38 k, stk.
5. Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget om
indsættelse af et nyt stk. 3 i henholdsvis vejlovens §
17 k og jernbanelovens § 38 k, jf. det fremsatte lovforslags
§ 1, nr. 37, og § 2, nr. 36, hvorved bemyndigelsen for
transportministeren til at fastsætte nærmere regler om
overvågningsforanstaltninger i vejlovens § 17 k, stk. 4,
og jernbanelovens § 38 k, stk. 4, tilsvarende rykkes.
Forslaget vil således indebære, at allerede udstedte
bekendtgørelser om overvågningsforanstaltninger
fortsat vil have gyldighed.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november
2020 og var til 1. behandling den 3. december 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Transportudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
transportministeren sendte den 26. juni 2020 dette udkast til
udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 417, folketingsåret
2019-20. Den 11. november 2020 sendte transportministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til transportministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Henrik Møller (S) Tanja
Larsson (S) Jeppe Bruus (S) fmd.
Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Malte Larsen (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde
(RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF)
Karsten Hønge (SF) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Bruno
Jerup (EL) Susanne Zimmer (UFG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans
Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd. Ellen Trane Nørby (V)
Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Niels
Flemming Hansen (KF) Egil Hulgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk
Olesen (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 41 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 6 | |