Fremsat den 11. november 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

(Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19)

§ 1

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 indsættes i afsnit 1:

»§ 7 a. Kommuner, der for kalenderåret 2020 har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1, kan for kalenderåret 2020 ekstraordinært vælge at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Stk. 2. Kommuner, der efter stk. 1 vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, skal give endelig meddelelse herom til Social- og Indenrigsministeriet den 21. december 2020.«

2. Efter § 16 indsættes i afsnit 4:

»§ 16 a. For kommuner, der efter § 7 a har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020, foretages en regulering af det udbetalte beløb efter § 15 for henholdsvis kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, så beløbet årligt svarer til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020.

Stk. 2. Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.«

§ 2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, § 16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter § 24 indsættes i kapitel 8:

»§ 24 a. For kommuner, der har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, jf. § 7 a i lov om kommunal indkomstskat, foretages en regulering af det udbetalte beløb efter § 24, så beløbet årligt svarer til tilskud og bidrag fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020.

Stk. 2. Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 20. december 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 7 a og 16 a i lov om kommunal indkomstskat som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og nr. 2, og § 24 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Covid-19 indebærer en ekstraordinær høj risiko for, at selvbudgetterende kommuners skøn for indkomstskatten for 2020 har været for høje, hvorved disse kommuner risikerer en større negativ efterregulering i 2023.

Formålet med dette lovforslag er at understøtte, at den helt ekstraordinære situation som følge af covid-19 ikke medfører afledte store økonomiske tab for enkeltkommuner, der i efteråret 2019 valgte at selvbudgettere indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning for 2020.

Med dette lovforslag foreslås derfor, at disse kommuner som følge af den helt ekstraordinære situation med covid-19 får mulighed for frivilligt at omgøre deres beslutning om at selvbudgettere indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning baseret på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget og i stedet vælge at få opgjort indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Et sådant omvalg vil indebære, at kommunens indtægter for 2020 vil skulle nedreguleres, så de svarer til det indtægtsniveau, som kommunen ville have fået ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i efteråret 2019.

Med lovforslaget foreslås det, at kommunerne den 21. december 2020 skal give endelig meddelelse til Social- og Indenrigsministeriet om et eventuelt ændret valg af budgetteringsmetode for 2020.

Lovforslaget følger op på et punkt blandt flere om covid-19 i aftalen af 29. maj 2020 mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2021.

2. Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19

2.1. Gældende ret

Reglerne om valget mellem et statsgaranteret og et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag er fastsat i § 7 i lov om kommunal indkomstskat (kommuneskatteloven).

Det følger af § 7, stk. 1, i kommuneskatteloven, at kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen i oktober året før budgetåret kan vælge at budgettere enten med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om selvbudgettering eller statsgaranti har bindende virkning for budgetåret.

Efter kommuneskattelovens § 15 udbetaler staten ved begyndelsen af hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirkeskat. Udbetalingen sker til den enkelte kommune på baggrund af det af kommunen vedtagne årsbudget for indtægter ved indkomstskat og kirkeskat for personer.

Har kommunen valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, skal der pr. 1. maj i året to år efter det kalenderår, hvor kommunen har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretages en opgørelse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskatter, jf. kommuneskattelovens § 16, stk. 1. Afregning af efterreguleringsbeløbet skal ske tre år efter det pågældende kalenderår, og fordeles med en tredjedel i hver af månederne januar, februar og marts, jf. kommuneskattelovens § 16, stk. 2.

Reglerne om afregning af tilskuds- og udligningsbeløb for kommuner, der vælger statsgaranti eller selvbudgettering er fastsat i § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at for kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, afregnes kommunens tilskud og bidrag på grundlag af en af social- og indenrigsministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret.

For de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af kommunens tilskud og bidrag. Det foreløbige tilskud og bidrag beregnes på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertallet.

I året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringen for de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget. Efterreguleringen svarer til forskellen mellem de foreløbige tilskud og bidrag i tilskudsåret og de tilskud og bidrag, der kan beregnes på grundlag af det faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag og indbyggertal for tilskudsåret.

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Kommunerne tog stilling til valget om selvbudgettering eller statsgaranti for budgetåret 2020 ved budgetlægningen for 2020 i efteråret 2019 før udbruddet af covid-19.

Ved budgetlægningen for 2020 har fire kommuner valgt selvbudgettering med en samlet skønnet nettogevinst på ca. 300 mio. kr. i forhold til valget om statsgaranti.

Nettogevinsten på 300 mio. kr. dækker over en skønnet gevinst på ca. 600 mio. kr. vedrørende indkomstskatten som følge af det højere udskrivningsgrundlag og et skønnet tab på ca. 300 mio. kr. vedrørende foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på baggrund af kommunens eget skøn for indtægtsgrundlaget.

Covid-19 indebærer en ekstraordinær risiko for, at de selvbudgetterende kommuners forudsætninger og skøn for indkomstskat og kirkeskat har været for høje, hvorved disse kommuner risikerer en større negativ efterregulering i 2023.

Det er baggrunden for, at KL rejste sagen i økonomiforhandlingerne for 2021, og at det indgår som et punkt i aftalen om kommunernes økonomi for 2021.

2.3. Den foreslåede ordning

Som følge af covid-19 foreslås det ekstraordinært, at kommuner, der efter kommuneskattelovens § 7, stk. 1, har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, skal kunne vælge at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020.

Ønsker en kommune, der for kalenderåret 2020 har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, at gøre brug af den ekstraordinære mulighed for at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020, vil kommunen skulle give endelig meddelelse herom til Social- og Indenrigsministeriet den 21. december 2020, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, stk. 2.

Det foreslås, at der skal foretages en regulering af kommunal indkomstskat og kirkeskat i forbindelse med, at en kommune for kalenderåret 2020 vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, så beløbet årligt svarer til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det foreslås endvidere, at der foretages en regulering af det sammenhængende tilskuds- og udligningsbeløb, så beløbet årligt svarer til tilskuds- og udligningsbeløb fastsat ud fra det statsgaranterede indtægtsgrundlag.

Det foreslås, at afregningen af de regulerede beløb skal ske i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.

Heraf følger, at der ikke foretages en efterregulering i 2023 for de kommuner, der for 2020 har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Kommuner vælger typisk at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, fordi de forventer en øget vækst i grundlaget i forhold til det forudsatte ved det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Valget om selvbudgettering giver således mulighed for en gevinst, men indebærer samtidig en risiko for en negativ efterregulering, såfremt det faktiske grundlag viser sig lavere end kommunens eget skøn.

De fire kommuner, som har selvbudgetteret for 2020, har budgetteret med en umiddelbar nettogevinst på ca. 300 mio. kr. set i forhold til valget af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det indebærer, at et merbeløb på samlet ca. 300 mio. kr. er udbetalt til disse kommuner i tolvtedelsraterne for 2020.

Ønsker disse kommuner at gøre brug af den foreslåede ekstraordinære mulighed for at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, vil lovforslaget indebære, at kommunen i tilknytning hertil vil få en negativ regulering for det merbeløb, som kommunen har fået udbetalt i tolvtedelsraterne for 2020.

Denne negative regulering skal ses i forhold til situationen, hvor de fire kommuner fastholder det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag, og hvor en efterregulering i 2023 for det faktiske indtægtsgrundlag forventeligt vil indebære et større tab af indtægter end 300 mio. kr. for de fire kommuner.

Kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil således ikke være omfattet af en efterregulering i 2023 af kommunal indkomstskat og kirkeskat samt efterregulering i 2023 af tilskud- og udligningsbeløb.

Samlet set over perioden 2020-23 vurderes lovforslaget at have en positiv virkning for de fire selvbudgetterende kommuner.

Lovforslagets mulighed for, at de fire selvbudgetterende kommuner ekstraordinært kan ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vurderes at føre til statslige mindreudgifter på op til ca. 300 mio. kr. for 2020 afhængig af, om alle fire selvbudgetterende kommuner vælger at overgå til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

En eventuel efterregulering i 2023 vurderes samlet set at have en neutral virkning for staten. En efterregulering i 2023 vil på den ene side indebære statslige mer- eller mindreindtægter i 2023. På den anden side vil en efterregulering i 2023 indgå ved fastsættelsen af bloktilskuddet mhp. at skabe balance mellem kommunernes samlede indtægter og udgifter. Det betyder eksempelvis, at en negativ efterregulering i 2023 alt andet lige vil give udslag i et tilsvarende højere balance- og bloktilskud til kommunerne under ét.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for regionerne.

Implementeringen af lovforslaget indebærer, at de fire selvbudgetterende kommuner skal foretage en ekstra indberetning til ministeriet, såfremt de vælger ekstraordinært at overgå til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. For staten indebærer det, at Social- og Indenrigsministeriet skal foretage en ekstra opgørelse af indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning og give meddelelse herom til Skattestyrelsen. Desuden skal Skattestyrelsen foretage en ekstra manuel afregning. De afledte implementeringskonsekvenser har ikke kunnet kvantificeres præcist.

Lovforslaget vurderes således samlet set ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. november 2020 til den 9. november 2020 været sendt i høring hos KL.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret skal den enkelte kommune udarbejde et budget over kommunal indkomstskat og kirkeskat. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vælge, hvorvidt budgetteringen skal ske med kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat, jf. kommuneskattelovens § 7, stk. 1. Det følger af gældende ret, at valg af budgetteringsmetode fastlægges ved kommunens budgetvedtagelse og ikke efterfølgende kan omgøres.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 a i kommuneskatteloven, hvorefter kommuner, der for kalenderåret 2020 har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1, for kalenderåret 2020 ekstraordinært vil kunne vælge at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1.

Dette vil indebære, at kommuner, der ved budgetlægningen valgte at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kalenderåret 2020, vil kunne vælge at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Omvalget skal ses i lyset af den ekstraordinære situation som følge af covid-19, hvor de selvbudgetterende kommuner i 2023 vil få en efterregulering for det faktiske indtægtsgrundlag, som forventes at indebære et større tab. Det vil blive frivilligt for kommunen, om denne ekstraordinært vil ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020. Et eventuelt omvalg vil ikke senere kunne omgøres.

Muligheden for at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil være begrænset til alene at omfatte kalenderåret 2020, idet covid-19 stiller de selvbudgetterende kommuner i en helt ekstraordinær situation i 2020.

Det foreslås med stk. 2, at de kommuner, der vælger at gøre brug af lovforslagets mulighed for ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, vil skulle give meddelelse herom til Social- og Indenrigsministeriet den 21. december 2020. Beslutningen om ekstra­ordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020 skal godkendes af kommunalbestyrelsen og derpå skriftligt meddeles endeligt til Social- og Indenrigsministeriet den 21. december 2020.

Social- og Indenrigsministeriet vil inden lovens ikrafttræden orientere de fire kommuner om adgangen til helt ekstra­or??dinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020 og oplyse om form og proces for den skriftlige meddelelse til ministeriet.

Fristen for kommunernes afgivelse af meddelelse til Social- og Indenrigsministeriet om ændring af valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020 er fastsat til den 21. december 2020 under hensyn til, at reguleringen vedrørende 2020 kan afregnes i januar 2021.

Til nr. 2

Efter § 16, stk. 1, i kommuneskatteloven, skal kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget pr. 1. maj i året to år efter det kalenderår, hvor kommunen har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretage en opgørelse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskatter. Det følger videre af bestemmelsen, at for kommuner, der har valgt selvbudgettering, reguleres der for forskellen mellem indkomstskatter og kirkeskatter ud fra det selvbudgetterende udskrivningsgrundlag og indkomstskatter og kirkeskatter ud fra det faktiske udskrivningsgrundlag.

Det følger af § 16, stk. 2, i kommuneskatteloven, at afregning af efterreguleringsbeløbet skal ske tre år efter det pågældende kalenderår, og fordeles ud med en tredjedel i hver af månederne januar, februar og marts.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 16 a i kommuneskatteloven, hvorved der med det foreslåede stk. 1 indføres en bestemmelse om regulering for de kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020 efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye § 7 a i kommuneskatteloven. Efter den foreslåede bestemmelse vil der blive foretaget en regulering af det beløb, der er udbetalt efter kommuneskattelovens § 15 for henholdsvis kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, så beløbet årligt vil svare til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020.

Det vil betyde, at de kommuner, der ved budgetlægningen for 2020 valgte at budgettere med eget skøn for udskrivningsgrundlaget for den kommunale indkomstskat og kirkeskat, ved ændring af deres valg til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke vil kunne beholde den del af det udbetalte beløb i skatteindtægter for 2020, der overstiger det beløb, som kommunen ville have modtaget ved at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunale indkomstskatter og kirkeskat for 2020. Der vil således skulle foretages en negativ regulering, hvor den pågældende kommune vil skulle afregne et beløb svarende til forskellen mellem skatteindtægterne ved det selvbudgetterende udskrivningsgrundlag for 2020 og skatteindtægterne ved det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020.

Foruden ovennævnte regulering vedrørende indtægter fra kommunal indkomstskat og kirkeskat vil der også være en regulering, som vedrører kommunens tilskuds- og udligningsbeløb, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås endvidere med stk. 2 i den foreslåede bestemmelse, at afregningen af det regulerede beløb vedr. den kommunale indkomstskat vil skulle ske i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.

Heraf følger, at der ikke foretages en efterregulering i 2023 for de kommuner, der for 2020 har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Til § 2

Efter § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner sker afregning af tilskud og udligning efter en af social- og indenrigsministeren samlet beregning for tilskudsåret. Afregningen for de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag sker efter bestemmelsen i § 24, stk. 2, mens afregningen for de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn for udskrivningsgrundlaget sker efter bestemmelserne i § 24, stk. 3-7.

Ifølge lovens § 24, stk. 3, 1. pkt., foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter loven for de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget.

Efter lovens § 24, stk. 3, 2. og 3. pkt., opgøres der i året to år efter tilskudsåret en efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 24 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, hvorved der med det foreslåede stk. 1 indføres en bestemmelse for regulering for de kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020 efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye § 7 a i kommuneskatteloven.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der blive foretaget en regulering af de tilskud og bidrag, der er udbetalt efter § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner for tilskudsåret 2020, så det årlige beløb i tilskuds- og udligningssystemet til disse kommuner i 2020 vil svare til tilskud og bidrag fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020.

Det vil betyde, at for kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil der foruden reguleringen vedrørende indkomstskat og kirkeskat efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede nye § 16 a i kommuneskatteloven, skulle reguleres for den forskel, der er for 2020 mellem kommunes tilskud og bidrag efter selvbudgettering og kommunens tilskud og bidrag efter statsgarantien.

Det foreslås endvidere med stk. 2, at afregningen af det regulerede beløb vedrørende tilskuds- og udligningsbeløb vil skulle ske i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.

Heraf følger, at der ikke foretages en efterregulering i 2023 for de kommuner, der for 2020 har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Til § 3

Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 20. december 2020.

Med stk. 2 foreslås det, at §§ 7 a og 16 a i lov om kommunal indkomstskat som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og nr. 2, og § 24 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022. Forslaget indebærer, at de foreslåede bestemmelser om ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19 alene omfatter budgetteringsmetoden for 2020 og derfor automatisk ophæves. Det følger af de aftalte punkter angående den ekstraordinære situation med covid-19 i Aftale om kommunernes økonomi for 2021.

Da kommuneskatteloven og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, der med lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov