Fremsat den 11. november 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af barselsudligningsloven

(Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang)

§ 1

I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«, og »ministeren« ændres til: »beskæftigelsesministeren«.

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »det private arbejdsmarked«: »og for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

3. Overskriften før § 2 affattes således:

4. Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:

»§ 3 a. En udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Den pågældende efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge under helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption.

2) Den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.

3) Den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven, overstiger højeste barselsdagpengesats, som fastsat i medfør af barselslovens § 27, stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, § 36, stk. 4, og § 48 a, stk. 2.

§ 3 b. Kompensationen nævnt i § 3 a udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 2.

Stk. 2. Kompensationen udbetales månedligt bagud i en kompensationsperiode fastsat i medfør af stk. 3. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den pågældende er berettiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt.

§ 3 c. Udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under orlov efter barselslovens regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov efter barselslovens regler.«

5. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »pr. fuldtidsansat«: »på 1.225 kr.«

6. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»§ 4 a. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til barselsudligningsordningen, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Den pågældende i årsopgørelsen for det senest afsluttede indkomstår har et samlet resultat før renter og efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og 38, i barselsloven.

2) Den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår har personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat, jf. nr. 1.

Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af bidrag efter stk. 1.«

7. I § 6, stk. 3, indsættes efter »Arbejdsmarkedets Tillægspensions«: »og barselsudligningsordningens«.

8. I § 6 indsættes efter stk. 3 som stk. 4:

»Stk. 4. Klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

9. I § 7, stk. 1, og stk. 3, indsættes efter »arbejdsgivere«: »udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,«.

10. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »hos arbejdsgivere« til: »hos arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«, og »bidragspligtige arbejdsgivere« ændres til: »bidragspligtige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

11. To steder i § 7, stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »refusion«: »eller kompensation«.

12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »refusionsperiode« til: »refusions- eller kompensationsperiode«.

13. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om:

1) Lønmodtagere, for hvem omfattede arbejdsgivere modtager refusion.

2) Lønmodtagere som arbejdsgiver indberetter, er omfattet af barselsudligningsordningen, da lønmodtagerne ikke er omfattet af den godkendte decentrale barselsudligningsordning, som arbejdsgiver er tilsluttet.

3) Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.

4) Børn, for hvilke Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengerefusion til arbejdsgivere, der er omfattet af barselsudligningsordningen eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende.

5) Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.

Stk. 2. Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om navn, personnummer, adresse og retten til barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og barnet selv, lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge, virksomhedsidentiteten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, arbejdsfortjenesten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, eventuelle delvise genoptagelser af arbejdet og fritagelse for digital post.

Stk. 3. Barselsudligningsordningen indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet af barselsudligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle almindelige, ikke følsomme oplysninger om personer efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1, 1. pkt, for alle sine lønmodtagere.

Stk. 5. Der vil i medfør af stk. 4 blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bidrag, antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital post.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barselsudligningsordninger og told- og skatteforvaltningen.«

14. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsgiveren«: »eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

15. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »refusionen«: »eller kompensationen«.

16. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refusion eller kompensation for en længere periode, end den pågældende er berettiget til efter § 3 c, skal den pågældende tilbagebetale refusionen eller kompensationen for den periode, som den pågældende ikke var berettiget til efter § 3 c.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

17. § 10, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2, samt §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2, samt §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.«

18. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres: »§ 4« til »§§ 4 eller 4 a«.

19. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »arbejdsgiveren«: »eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

20. I § 12, stk. 1, indsættes efter »refusion, jf. § 2 «:»udbetaling af kompensation, jf. § 3 a,«, og »§ 4« ændres til: »§§ 4 eller 4 a«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende med børn født eller adopteret før den 1. januar 2021, som afholder orlov efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. før lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Udbetaling af kompensation i medfør af barselsudligningslovens §§ 3 a og 3 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, sker første gang den 1. april 2021 med virkning fra den 1. januar 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for forslaget

Med finanslovsaftalen for 2020 blev regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at forbedre barselsvilkårene for selvstændigt erhvervsdrivende således, at der findes en løsning på de økonomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder barselsorlov fra deres virksomhed.

Finanslovsaftalen er udtryk for et ønske om at styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende samt forbedre lønkompensationen i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder. Lovforslaget vil dermed kunne have en positiv betydning for den generelle ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Baggrunden for aftalen var den tidligere ordning om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende, som blev indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013 og som trådte i kraft 1. januar 2014. Ordningen blev ophævet ved lov nr. 115 af 9. februar 2016 på grund af problemer med afgrænsningen af målgruppen, som betød, at et stort antal personer havde modtaget en bidragsopkrævning, uden at de efter almindelig sproglig forståelse kunne betegnes som selvstændigt erhvervsdrivende. Der var blandt andet tale om pensionister, der havde deltaget i medicinske forsøg eller været valgtilforordnede, og studerende, der havde afholdt en forelæsning og derved opnået en ganske lille B-indkomst.

Aftalepartierne er enige om, at et væsentligt element i en model for bedre barselsvilkår for selvstændige er at sikre en præcis afgrænsning af målgruppen. Det betyder, at kun personer, som reelt er selvstændige, omfattes af ordningen, ligesom der skal tilstræbes et så stort sammenfald som muligt mellem de selvstændige, der skal bidrage til en ordning, og de, der vil kunne drage fordel af den. Der tages afsæt i, at målgruppen er selvstændige med en indkomst over dagpengemaksimum. Omkostningerne ved barselsordningen skal hvile i sig selv gennem medfinansiering fra de selvstændigt erhvervsdrivende. I finanslovsaftalen for 2020 blev der samtidig afsat en reserve på 10 mio. kr. i 2020 til eventuelle udviklingsomkostninger ved en model for bedre barselsvilkår for selvstændigt erhvervsdrivende.

Som en udmøntning af finanslovsaftalen for 2020 foreslås det at optage selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked (Barsel.dk).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

2.1.1. Gældende ret

En selvstændigt erhvervsdrivende har, ligesom en lønmodtager, ret til at afholde barsels- og forældreorlov m.v. Retten til at afholde barsels- og forældreorlov er fastsat i barselsloven. En selvstændigt erhvervsdrivende har i forbindelse med afholdelse af barsels- og forældreorlov m.v. ret til barselsdagpenge, hvis den pågældende opfylder barselslovens beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28 er retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at den pågældende inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Beregningen af barselsdagpenge for selvstændigt erhvervsdrivende foretages på grundlag af arbejdsfortjenesten i virksomheden, som dokumenteres ved årsopgørelsen for det seneste regnskabsår. De nærmere regler for beregningen af barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende er fastsat i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. Barselsdagpenge efter barselsloven kan maksimalt udgøre kr. 4.405 pr. uge (2020-niveau). Dette beløb er det samme for både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist i perioder, hvor pågældende modtager barselsdagpenge. De nærmere regler om genoptagelse af arbejdet for selvstændigt erhvervsdrivende er fastsat i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende genoptager arbejdet med mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales der ikke barselsdagpenge til pågældende.

Genoptager den selvstændigt erhvervsdrivende i en uge arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær. Genoptager den selvstændig erhvervsdrivende arbejdet med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

På det private arbejdsmarked blev der i 2006 indført en obligatorisk barselsudligningsordning. Ordningen sikrer, at private arbejdsgivere, som udbetaler løn under barselsorlov til deres medarbejdere, får refusion for lønudgifter op til et kroneloft. Kroneloftet er fastsat til 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020. Refusionen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn, barselsdagpenge er beregnet på baggrund af. Barselsudligningsordningen er derfor en kompensation, der udbetales ud over refusion efter barselsloven. Barselsudligningsordningen har til formål at sikre en udligning af barselsomkostningen mellem arbejdsgivere med mange kvindelige ansatte og arbejdsgivere med mange mandlige ansatte.

Der har tidligere været etableret en barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Denne ordning blev indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013. Afgrænsningen af bidragsydere til ordningen gav dog anledning til problemer, da der blev opkrævet bidrag fra personer, der efter almindelig sproglig forståelse ikke vil betegnes som selvstændigt erhvervsdrivende, eksempelvis valgtilforordnede og studerende, der har afholdt en forelæsning og dermed opnået B-indkomst. Da ordningen havde utilsigtede konsekvenser, indstillede Beskæftigelsesministeriet opkrævningerne og tilbagebetalte bidrag. Barselsudligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende blev ophævet ved lov nr. 115 af 9. februar 2016.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter gældende regler findes der ikke en barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan få kompensation for manglende indtægt under barsel m.v., der er større end den maksimale dagpengesats efter barselslovens regler. Dette gælder uanset, hvor stor arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden er.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked udvides til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ved at lade selvstændigt erhvervsdrivende blive omfattet af barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for kompensation under barselsorlov m.v. ud over den kompensation, som de almindelige barselsdagpenge udgør. Den yderligere kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende vil således kunne medvirke til at afhjælpe nogle af de økonomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder barsels- og forældreorlov. Dette kan eksempelvis skyldes afholdelse af faste udgifter, der er forbundet med at drive en virksomhed, og som ikke påvirkes af, at den selvstændigt erhvervsdrivende holder orlov, f.eks. udgifter til leje af erhvervslokaler og forsikring samt eventuelle lønudgifter til vikar.

Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansierende, således at udbetaling af refusion til private arbejdsgivere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at en selvstændigt erhvervsdrivende kan modtage kompensation, hvis den pågældende modtager barselsdagpenge og har et samlet resultat i den selvstændige erhvervsvirksomhed, som overstiger barselsdagpengemaksimum. Kompensationen til en selvstændigt erhvervsdrivende vil udgøre forskellen mellem barselsdagpenge og den pågældendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for det samme fastsat kroneloft for refusion til private arbejdsgivere, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der udbetales forholdsmæssig kompensation i de perioder, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende vælger at genoptage arbejdet delvist, og dermed modtager forholdsmæssigt nedsatte barselsdagpenge. Kompensationen vil blive udbetalt bagud i en nærmere fastsat kompensationsperiode, som vil svare til den periode, der gælder for de private arbejdsgivere.

Det er ikke en betingelse for modtagelse af kompensation, at der er indbetalt bidrag til ordningen. Udbetaling af kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende vil være knyttet til udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, og vil ske automatisk fra Barsel.dk.

Forslaget forudsætter et meget tæt samspil mellem Udbetaling Danmark, told- og skatteforvaltningen og de selvstændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge, og at Udbetaling Danmark i den forbindelse modtager de nødvendige oplysninger, der ligeledes skal anvendes ved vurdering af, hvorvidt pågældende er berettiget til kompensation samt til beregning af kompensationen. Ved ansøgning om barselsdagpenge afgives blandt andet oplysninger om omfanget af arbejdet i virksomheden og angivelse af perioden for afholdelse af barsels- og forældreorlov.

I lyset af erfaringerne fra den tidligere barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, har Beskæftigelsesministeriet undersøgt, hvordan den bidragspligtige kreds af selvstændigt erhvervsdrivende kan afgrænses i relation til bidragspligten til ordningen i overensstemmelse med den almindelige sproglige forståelse af, hvornår en person anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende opkræves et bidrag til barselsudligningsordningen, hvis den pågældende har selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse, og efter årsopgørelsen for det seneste regnskabsår har et samlet resultat før renter, der overstiger maksimum for barselsdagpenge. I 2020 svarer dette til et samlet resultat over 228.996 kr. før renter, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan være bidragspligtig, selv om pågældende samtidig er lønmodtager. Det afgørende er, om den selvstændige virksomhed er hovedbeskæftigelsen, hvilket betyder, at den pågældende ikke samtidig har en personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat i den selvstændige virksomhed.

Bidraget til barselsudligningsordningen er obligatorisk, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne herfor. Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag fastsættes til 1.225 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Dette svarer til bidraget som private arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat. Beløbet er i de gældende regler i barselsudligningsbekendtgørelsen fastsat til 1.225 kr. årligt. Første opkrævning af bidraget fra selvstændigt erhvervsdrivende sker den 1. oktober 2021, jf. lovforslagets § 2.

Forslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser. I dag tager kvinder langt størstedelen af forældreorloven, og samtidig er der flest mandlige selvstændigt erhvervsdrivende. Det forventes, at barselsudligningsordningen vil tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstændig erhvervsvirksomhed, da de med ordningen får bedre vilkår under barsels- og forældreorlov. Derudover forventes det, at ordningen vil tilskynde flere mandlige selvstændigt erhvervsdrivende til at tage mere forældreorlov, end det er tilfældet i dag.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger.

2.2. Klageproces - indførelse af obligatorisk remonstration

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 6, stk. 3, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, inden for en frist på fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (dvs. ATP's ankenævn).

Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin klage til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes videre til ATP's ankenævn.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre klageprocessen efter § 6, stk. 3, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, således at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration (revurdering). Forslaget indebærer, at en klage over en afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen efter bestemmelsen skal sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen, som har truffet afgørelsen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen vil herefter skulle foretage en revurdering af den trufne afgørelse på det foreliggende grundlag, dvs. også på baggrund af eventuelle nye oplysninger, som klager måtte vedlægge klagen. Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen ikke giver klager fuldt ud medhold, vil klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen blive sendt videre til ankenævnet.

Den foreslåede ordning har baggrund i hensynet til at effektivisere klageprocessen og til at undgå en ekstra sagsgang, i de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen må bede ATP's ankenævn om at hjemvise klagen til fornyet behandling f.eks. på grund af oplysninger, som klager indsender til ankenævnet sammen med klagen, og som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen ikke hidtil har været bekendt med.

Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klagefrist, hvorefter en afgørelse i henhold til § 6, stk. 3, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet. Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Formålet med omlægningen af klagesagsbehandlingen er at skabe en mere smidig proces ud fra et teknisk og administrativt synspunkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget vil medføre behandling, herunder indsamling, af oplysninger om personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed og behandling af oplysninger om lønmodtagere, børn, forældre og adoptivforældre, jf. personkredsen i § 7 a, stk. 1, nr. 1-5.

Den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde formålet om at styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende og forbedre lønkompensationen i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder.

3.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af personop-lysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandling af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at person-oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må videregives på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1 litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede.

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Forordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved personoplysninger forstås efter forordningens artikel 4, nr. 1 enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

Oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde, foreninger og visse selvejende institutioner mv., falder således uden for forordningens anvendelsesområde.

Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder omfattet, idet det ikke i praksis er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden.

3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1. National særregel for behandling af personoplysninger

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede § 7 a vil udgøre en national særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig af hensyn til administration af Barsel.dk, herunder opkrævningen af bidrag og udbetaling af kompensation til selvstændige erhvervsdrivende, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om lønmodtagere, forældre, arbejdsgivere og selvstændige er lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen. Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Barsel.dk skal indsamle oplysninger fra arbejdsgivere, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltningen indebærer desuden, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på at udsøge den relevante personkreds, beregning og udbetaling af refusion og kompensation, samt beregning og opkrævning af bidrag.

Barselsudligningsordningen har til formål at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejdsmarked, styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende og forbedre lønkompensation for både kvinder og mænd i forbindelse med barsels- og forældreorlov. Formålet søges opnået gennem en lovbestemt solidarisk barselsudligningsordning.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at der med administrationen af ordningen er tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6. stk. 1, litra e.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 7 a lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 7 a må anses for at være en mere specifik bestemmelse om anvendelsen af forordningen. Reglen er således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-følsomme oplysninger i form af oplysninger om personer, for hvilke der skal betales bidrag til ordningen og personer, hvor der efter barselslovens regler er ret til barselsdagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af, hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet.

Behandlingen er således afgrænset til at vedrøre oplysninger om bidragspligt, refusion og kompensation, oplysninger om navn, personnummer, adresse og retten til ATP-bidrag og barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og oplysning om barnet. Derudover til at vedrøre oplysninger om lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og timetal, herunder fravær samt oplysninger om selvstændige erhvervsdrivendes virksomhedsidentitet, arbejdsfortjeneste og eventuelle delvise genoptagelse af arbejdet.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke går videre, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens formål. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at udbetaling af refusion og kompensation skal medvirke til at forbedre ligestilling og muligheden for at afholde barselsorlov uden en større indkomstnedgang. Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Barsel.dk kan behandle, er det sikret, at der alene behandles de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administration af ordningen.

Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i barselsudligningsloven, at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Bidraget beregnes som udgangspunkt af fællesopkrævningsenheden Samlet Betaling, som udgør en del af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget opkræves kvartalsvis på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som arbejdsgiver har indbetalt i en forudgående tre måneders periode. Anvendelsen af indbetalte ATP-bidrag som beregningsgrundlag medfører en lempelse af arbejdsgiverens administrative byrder, da der foreligger et effektivt beregningsgrundlag, som ikke kræver yderligere indberetninger.

Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private arbejdsgivere, som er omfattet af bidragskredsen. I forbindelse med beregningen og opkrævningen behandler Samlet Betaling oplysninger om arbejdsgivere og oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger. Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som drives i andre virksomhedsformer.

Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private arbejdsgivere, som er fuldt omfattet af Barsel.dk. Arbejdsgiver skal ikke betale bidrag til Barsel.dk for lønmodtagere, som er omfattet af en anden barselsudligningsordning. Der er et antal arbejdsgivere, hvor det ikke er alle lønmodtagere, som er omfattet af anden barselsudligningsordning. Arbejdsgiver er derfor forpligtet til at betale bidrag til Barsel.dk for disse lønmodtagere. Beregning og opkrævning for disse lønmodtagere foretages af Barsel.dk på grundlag af arbejdsgivers indberetninger.

3.2.2. Oplysningspligt

Det er afgrænset, hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af ordningen.

Barsel.dk skal behandle oplysninger om personer, der i medfør af barselsloven er berettiget til barselsdagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Barsel.dk skal endvidere behandle oplysninger om personer, for hvilke der skal betales bidrag til barselsudligningsorden, uanfægtet om det er realistisk, at personen vil indgå i en ansøgning til Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.

Med henblik på at kunne finde frem til bidragspligtige selvstændigt erhvervsdrivende og administration af udbetaling af refusion og kompensation er det nødvendigt, at Barsel.dk indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltningen til brug for henholdsvis behandling af ansøgninger om barselsdagpenge og de selvstændiges skattepligt. Til brug for beregning af bidrag og refusion ved arbejdsgivere, hvor det ikke er alle lønmodtagere, som er omfattet af barselsudligningsordningen, er det endvidere nødvendigt, at Barsel.dk behandler oplysninger om de lønmodtagere, som er omfattet af barselsudligningsordningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administration af barselsudligningsordningen. Der er følgelig ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

4. Konsekvenser for FN's verdensmål

De ligestillingsmæssige konsekvenser af en barselsudligningsordning for selvstændige vurderes at understøtte delmål 5.c om fornuftige politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer, positivt. Det forventes, at barselsudligningsordningen vil tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstændig erhvervsvirksomhed, da de med ordningen får bedre vilkår under barsels- og forældreorlov.

Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1.2.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for Barsel.dk og eksterne leverandører på 8,5-11 mio. kr. Lovforslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for Udbetaling Danmark på 0,1 mio. kr. Dertil kommer årlige driftsomkostninger på 4,0-5,1 mio. kr. hos Barsel.dk, eksterne leverandører og Udbetaling Danmark.

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for told- og skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2021, 0,7 mio. kr. årligt i 2022-2023, 0,6 mio. kr. årligt i 2024-2025 og 0,5 mio. kr. i 2026. Dertil kommer varige driftsudgifter for 0,3 mio. kr. fra 2027 og frem. Udgifterne kan henføres til mindre systemtilpasninger forbundet med dataudveksling af skatteoplsyninger til ATP, samt løbende drift af dataudvekslingen.

Der er i 2020 afsat en reserve på 10 mio. kr. på finansloven for 2020 til eventuelle udviklingsomkostninger ved en model for bedre barselsvilkår for selvstændigt erhvervsdrivende. Der overføres 2,5 mio. kr. fra § 35.11.36.30. Reserve til barselsfond for selvstændige til § 17.11.01. Departementet.

Grundet forsinkelser hos ATP er det ikke muligt at afholde 10 mio. kr. til udviklingsomkostninger i 2020. Det er aftalt, at der afholdes omkostninger på 5,8 mio. kr. i 2021 til udvikling i ATP samt at der afholdes 1,7 mio. kr. i told- og skatteforvaltningen i perioden 2021-2026. Udgifter ud over de 10 mio. kr. finansieres inden for barselsudligningsordningen.

Det beskrevne løsningsforslag vedrørende barselsudligningsordning for selvstændige forudsætter ATP's genanvendelse af data som told- og skatteforvaltningen indsamler fra borgere omkring økonomiske forhold i relation til dennes selvstændig virksomhed, jf. princip 2 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling.

Data udveksles via Dataudvekslingsplatformen, som er etableret med høj fokus på GDPR og dataprotection by design, jf. princip 3 om tryg og sikker datahåndtering.

Dataudvekslingsplatformen leverer i et generisk design en let og tilgængelig adgang til told- og skatteforvaltningens data til de myndigheder og virksomheder, som har lovhjemlet ret til anvendelse af disse data. Dataminimering sikres i praksis via løsningens aftalemodul, hvor dataleverancer sker med udgangspunkt i de dataudvekslingsaftaler, som på forhånd er indgået med alle organisationer, der ønsker adgang til data. I den første version af løsninger er der etableret 3 REST API services, for udstilling af de årsopgørelses-, forskuds- og momsdata, som er relevante i relation til administration af en række offentlige sociale ydelser. Løsningen udvides løbende mht. datatilgængelighed og funktionalitet i takt med eksterne behov, men ændringer etableres altid, således at de kan genanvendes af øvrige og fremtidige dataanvendere, jf. princip 4 om genbrug af data og offentlig infrastruktur.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil medføre mindre økonomiske konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende i form af et årligt bidrag på 1.225 kr. svarende til bidragssatsen fra 1. oktober 2020 for private arbejdsgivere.

I 2018 var der ca. 88.000 personer med et samlet resultat fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der var højere end eller svarende til barseldagpengemaksimum, og som samtidig havde selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse.

Baseret på data om de selvstændigt erhvervsdrivende fra 2018 og 2019 vil ca. 3.100 selvstændigt erhvervsdrivende hvert år have ret til kompensation fra Barsel.dk - heraf ca. 1500 kvinder og 1600 mænd. Det er midlertidig ikke muligt at forudsige hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende, der fremover vil være berettiget til kompensation fra Barsel.dk. Det skyldes blandt andet, at det forventes, at barselsudligningsordningen vil tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstændig erhvervsvirksomhed samt tilskynde flere mandlige selvstændigt erhvervsdrivende til at tage mere forældreorlov, end det er tilfældet i dag.

Ifølge data om de selvstændige erhvervsdrivende fra 2018 og 2019, vil Barsel.dk's kompensationsudgifter til de selvstændig erhvervsdrivende udgøre ca. 54 mio. kr. om året. Det er dog ikke muligt at forudsige, hvor meget Barsel.dk skal udbetale til de selvstændigt erhvervsdrivende, da det afhænger af antallet af selvstændigt erhvervsdrivende, der er på barsel, deres årsindtægter og deres barselsmønstre.

Det skønnes, at der vil være administrationsomkostninger på samlet ca. 4,0-5,1 mio. kr. årligt ved at drive barselsudligningsordningen. Administrationsomkostningerne og udviklingsomkostninger over 10 mio. kr. afholdes inden for driften af barselsudligningsordningen via bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Lovforslaget medfører en forbedring af selvstændigt erhvervsdrivendes økonomiske vilkår under barselsorlov, og kan på længere sigt medføre, at flere vil blive berettiget til kompensation, idet det kan tilskynde flere kvinder til at blive selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom flere selvstændigt erhvervsdrivende vil blive tilskyndet til at holde barselsorlov fra deres virksomhed.

Udbetaling af kompensation fra Barsel.dk til selvstændigt erhvervsdrivende sker automatisk og der skal derfor ikke ansøges separat om kompensationen. Selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af bidragspligten, skal én gang om året foretage indbetaling af bidrag til ordningen. Det vurderes på den baggrund, at der alene vil være mindre administrative konsekvenser for de berørte selvstændigt erhvervsdrivende.

Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, ikke har betydning i forhold til denne lov.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september 2020 til den 23. september 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende lov indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser til beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren er i loven benævnt som minister.

Det foreslås, at »Ministeren« og »ministeren« overalt i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven) ændres til »Beskæftigelsesministeren«, og »beskæftigelsesministeren«.

Forslaget vedrører barselsudligningslovens § 2, stk. 4, § 3, stk. 3 og 4, § 4, stk. 2 og 4, § 5, stk. 2 og 4, § 6, stk. 2, § 7, stk. 1-3, § 11, stk. 1 samt § 14, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget er en rent sproglig ændring, der har til formål at præcisere, at bestemmelserne vedrører beskæftigelsesministeren.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse for det private arbejdsmarked.

Bestemmelsen definerer lovens anvendelsesområde til at gælde på det private arbejdsmarked.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at indsætte "og for selvstændigt erhvervsdrivende" efter "det private arbejdsmarked".

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver omfattet af barselsudligningsloven. Dette vil bl.a. medføre, at selvstændigt erhvervsdrivende kan få kompensation fra Barsel.dk under barselsorlov m.v. ud over den kompensation for manglende indtægt, som udgøres af dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).

Der findes ikke en definition på selvstændigt erhvervsdrivende i dansk ret. I denne lov forstås selvstændigt erhvervsdrivende derfor som personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, og som har det som deres primære beskæftigelse. I relation til pligten til at betale bidrag til barselsudligningsordningen lægges der således vægt på, at den pågældende ikke samtidig har en personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat i den selvstændige virksomhed. I relation til retten til kompensation fra barselsudligningsordningen er det en betingelse, at den selvstændigt erhvervsdrivende har ret til barselsdagpenge efter barselslovens regler.

Personer, der udøver ikke-erhvervsmæssig virksomhed, herunder hobbyvirksomhed, er således ikke omfattet af den obligatoriske barseludligningsordning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1 om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende.

Til nr. 3

Den gældende overskrift til før § 2, er "Refusion".

Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 2 til "Refusion til private arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed".

Forslaget har til formål at synliggøre optagelsen af selvstændigt erhvervsdrivende i Barsel.dk, og for at præcisere, at den ydelse, som selvstændigt erhvervsdrivende modtager fra Barsel.dk, betegnes som kompensation og ikke som refusion.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere kan modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge, når lønmodtageren er fraværende på grund af graviditet, fødsel og adoption. Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 3, at refusionen ydes på grundlag af arbejdsgiverens anmodning om barselsdagpengerefusion til Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om at indtræde i lønmodtagerens ret til barselsdagpenge efter barselslovens regler.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 3, stk. 1, at refusionen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på baggrund af, inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2 og 6. Efter § 3, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren. Efter § 3, stk. 3, fastsætter ministeren regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter § 3, stk. 4, fastsætter ministeren regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Efter § 3, stk. 5, udbetales refusionen bagud. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler, som er fastsat i medfør heraf. Efter § 3, stk. 6, fremgår det, at udbetales der ikke fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.

Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf op til 80,23 er refusion fra Barsel.dk. De resterende 119,05 kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Det betyder, at hvis en selvstændigt erhvervsdrivende pr. time tjener mere end 119,05 kr., vil der kunne ydes kompensation efter barselsudligningsordningen indtil timelønnen når 199,28 kr. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende tjener 199,28 kr. eller mere, vil den selvstændigt erhvervsdrivende modtage op til 80,23 kr. i kompensation pr. time.

De nærmere regler om kroneloftet og refusionsperioden på det private arbejdsmarked er fastsat i bekendtgørelsen om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsbekendtgørelsen).

Det foreslås i § 3 a, at en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, i nærmere opregnede tilfælde.

Forslaget betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende vil få ret til kompensation fra barselsudligningsordningen i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne i § 3 a, nr. 1-3.

Det foreslås i § 3 a, nr. 1, at det vil være en betingelse for at modtage kompensation, at den selvstændigt erhvervsdrivende efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende under helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption.

Betingelsen følger de gældende regler efter barselsloven. Efter de gældende regler har en selvstændigt erhvervsdrivende ret til barselsdagpenge i forbindelse med afholdelse af barsels- og forældreorlov m.v., hvis den pågældende opfylder barselslovens beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28 er retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det foreslås i § 3 a, nr. 2, at det vil være en betingelse for at modtage kompensation, at den selvstændigt erhvervsdrivende har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.

Dette gøres på Virk.dk senest 8 uger efter barnets fødsel. Forslaget betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal have anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge efter reglerne om barselsdagpenge.

Det foreslås i § 3 a, nr. 3, at det vil være en betingelse for at modtage kompensation, at den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven overstiger højeste barselsdagpengesats, som fastsat i medfør af barselslovens § 27, stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, § 36, stk. 4, og § 48 a, stk. 2.

Som beregningsgrundlag for en selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste anvendes som udgangspunkt oplysningerne fra årsopgørelsen for det seneste regnskabsår om overskud af virksomheden, herunder overskud af udlejningsejendom, indtægt overført til medarbejdende ægtefælle og egne syge- og barselsdagpenge, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 953 af 17. september 2019 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Det foreslås således, at betingelserne for ret til kompensation knyttes til den selvstændigt erhvervsdrivendes ret til barselsdagpenge efter barselsloven.

Det fremgår af barselsudligningslovens § 3, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren. Det fremgår af barselsudligningsloven § 3, stk. 3, at ministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 3 b, at der fastsættes regler om kroneloftet for kompensation til den selvstændigt erhvervsdrivende, længden af kompensationsperioden samt udbetalingen af denne, og om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt.

Det er i forslaget forudsat, at både kroneloft og kompensationsperioden skal følge kroneloftet og refusionsperioden for de private arbejdsgivere i ordningen.

Det foreslås i § 3 b, stk. 1, at kompensationen nævnt i § 3 a udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 2.

Forslaget betyder, at kompensationen udgør forskellen mellem de udbetalte barselsdagpenge pr. uge og den selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste i virksomheden, der ligger til grund for beregningen af barselsdagpenge, inden for det samme faste ugentligt kroneloft, som gælder for private arbejdsgiveres refusion. Kroneloftet fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren, jf. § 3, stk. 2, i barselsudligningsloven.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes i stedet den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen.

Forslaget betyder, at der kan udbetales kompensation til en selvstændigt erhvervsdrivende i perioder, hvor den pågældende vælger at have fuldt fravær fra virksomheden under barslen og dermed modtager fulde barselsdagpenge.

Kompensationen foreslås beregnet på baggrund af oplysninger indhentet af Udbetaling Danmark i forbindelse med den selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om barselsdagpenge. Ved beregning af barselsdagpengene anvender Udbetaling Danmark oplysninger fra ansøgers årsopgørelse om overskud i virksomheden.

For at Barsel.dk kan omregne den selvstændiges årsindtægt til en timesats, vil årsindtægten blive divideret med en årsnorm på 1.924 timer (svarende til 37 timer om ugen). Dette gælder for alle selvstændige uanset køn. Formlen for omregning af den selvstændiges årsindtægt til en timesats er således:

Årsindtægt / Årsnorm (1.924 timer) = Timesats.

Til brug for beregning af den selvstændiges kompensationssats pr. time benytter Barsel.dk den selvstændiges beregnede timesats samt maksimum barselsdagpengesats pr. time. Formlen for beregning af kompensationssatsen til selvstændige er således:

Beregnet timesats - maksimum barselsdagpengesats pr. time (119,05 kr.).

Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf op til 80,23 kr. er refusion fra Barsel.dk. De resterende 119,05 kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Det betyder, at hvis en selvstændigt erhvervsdrivende pr. time tjener mere end 119,05 kr., vil der kunne ydes kompensation efter barselsudligningsordningen indtil timelønnen når 199,28 kr. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende tjener 199,28 kr. eller mere, vil den selvstændigt erhvervsdrivende modtage 80,23 kr. i kompensation pr. time.

Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og vil svare til de allerede fastsatte regler om kroneloft og refusionsperiode for private arbejdsgivere.

Der kan ligeledes udbetales forholdsmæssig kompensation i perioder, hvor den pågældende vælger at genoptage arbejdet med 25 pct. eller 50 pct. og dermed modtage henholdsvis 75 pct. barselsdagpenge og 50 pct. barselsdagpenge. Reglerne herom fastsættes ligeledes i barselsudligningsbekendtgørelsens udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen om længden af refusions- og kompensationsperioder, hvor det vil fremgå, at såfremt en selvstændigt erhvervsdrivende genoptager arbejdet i en uge med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, forbruges en fjerdedel af en uge med ret til kompensation. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende genoptager arbejdet i en uge med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, forbruges halvdelen af en uge med ret til kompensation.

Det foreslås i § 3 b, stk. 2, at kompensationen udbetales månedligt bagud i en kompensationsperiode fastsat i medfør af stk. 3. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.

Forslaget betyder, at kompensation til den selvstændigt erhvervsdrivende overføres til den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige NemKonto på månedlig basis ligesom udbetaling af barselsdagpenge, da barselsdagpenge og kompensation er en forsørgelsesydelse til den selvstændige, som træder i stedet for den manglende indtægt fra den selvstændiges virksomhed. Kompensationen udbetales automatisk til den selvstændigt erhvervsdrivende, da Barsel.dk modtager alle nødvendige oplysninger fra Udbetaling Danmark fra behandlingen af den pågældendes barselsdagpengesag. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal således ikke ansøge om udbetaling af kompensation, idet denne vil blive beregnet og udbetalt automatisk fra Barsel.dk. Dette svarer til måden, hvorpå private arbejdsgivere modtager refusion fra Barsel.dk.

Det fremgår af de gældende regler i barselsudligningsbekendtgørelsen, at Barsel.dk fra 1. oktober 2020 kan yde refusion for en samlet periode på 36 uger. Heraf udgør fire af ugerne ret til refusion for løn under orlov afholdt før fødsel eller adoption, til mors arbejdsgiver. Yderligere fire uger udgør retten til refusion for løn under orlov ved henholdsvis mors to ugers pligtorlov og far/medmors 2 ugers fravær i forbindelse med fødslen. Endelig kan der ydes refusion i op til 3 uger for løn under orlov til den forælder, der ikke har holdt barselsorlov efter barselslovens § 7, stk. 1. Dette efterlader 25 uger, hvori begge forældres arbejdsgivere kan opnå retten til refusion.

Det foreslås i § 3 b, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den pågældende er berettiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Forslaget betyder, at kompensationsperioden for selvstændigt erhvervsdrivende vil være den samme som refusionsperioden for private arbejdsgivere. Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og vil svare til de allerede fastsatte regler om kroneloft og refusionsperiode.

Det foreslås i § 3 b, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt.

Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen og vil angive, at de indtægter, der indgår i årsindtægten vil svare til bestemmelserne om selvstændiges overskud af virksomheden i bekendtgørelsen for beregning af barselsdagpenge. Reglerne vil desuden afspejle, at kompensationsperiodens længde følger refusionsperioden for de private arbejdsgivere i ordningen.

Efter de gældende regler yder Barsel.dk refusion til en privat arbejdsgiver på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til Udbetaling Danmark om at indtræde i lønmodtagerens ret til barselsdagpenge. Arbejdsgivers anmodning skal indgives senest otte uger efter fødslen, medmindre fraværsperioden påbegyndes på et senere tidspunkt, hvorved anmodningen skal indgives senest otte uger efter 1. fraværsdag. Refusionsperioden kan sammenlignes med et klippekort med et begrænset antal klip, som er knyttet til barnet, og som udbetales til forældrenes arbejdsgivere efter et først-til-mølle-princip.

I praksis oplever Barsel.dk, at det ikke altid er den arbejdsgiver, hvis lønmodtager først afholder orlov, som først anmoder Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusion. Barsel.dk oplever således, at der udbetales refusion til en arbejdsgiver for et antal uger, hvorefter Barsel.dk modtager oplysning om, at en anden arbejdsgiver har udbetalt løn under fravær for en lønmodtager for en tidligere periode.

Det fremgår ikke direkte af ordlyden af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked eller af barselsudligningsbekendtgørelsen, at retten til refusionen tilkommer den arbejdsgiver, hvis lønmodtager først afholder orlov med løn.

Det foreslås i § 3 c, at udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under orlov efter barselslovens regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov efter barselslovens regler.

Reglen skal ses i lyset af, at refusionsperioden/kompensationsperioden i barselsudligningsordningen i mange tilfælde vil være kortere end de perioder, hvori lønmodtagere på orlov vil få udbetalt løn - eller for de selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende barselsdagpenge. Det betyder, at hvis den ene forælder er lønmodtager og den anden forælder er selvstændig, så vil der både være en arbejdsgiver og en selvstændig, der vil bruge klip på klippekortet. Refusion og kompensation udbetales således efter et først-til-mølle-princip.

Med forslaget præciseres det, at dette først-til-mølle-princip relaterer sig til den tidsmæssige afholdelse af orlov og ikke til tidspunktet for indgivelse af anmodning til Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om (at indtræde i lønmodtagerens ret til) barselsdagpenge.

Udbetalt refusion kan efterfølgende af Barsel.dk søges tilbagebetalt, hvis det viser sig, at en anden arbejdsgiver har udbetalt løn på et tidligere tidspunkt end den arbejdsgiver, der først søger om barselsdagpengerefusion.

Se endvidere bemærkninger til nr. 16.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget, således at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Ministeren fastsætter nærmere regler herom. Efter § 4, stk. 4, fastsætter ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 4, stk. 3.

De nærmere regler herfor er fastsat i barselsudligningsbekendtgørelsen. Fuldtidsbidraget for private arbejdsgivere pr. ansat lønmodtager er fastsat til 1.225 kr., jf. barselsudligningsbekendtgørelsens § 1.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at der efter "pr. fuldtidsansat" indsættes "på 1.225 kr.".

Forslaget betyder, at bidragssatsen for private arbejdsgivere fastsættes direkte i loven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter det foreslås, at bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende svarer til fuldtidsbidraget for de private arbejdsgivere. Det er vurderingen, at det obligatoriske bidrag til barseludligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende er en skat i grundlovens forstand. Beskæftigelsesministeriet begrunder sin vurdering med, at kravet om, at der skal være en modydelse for det betalte gebyr (bidrag) ikke er opfyldt, da der i den bidragspligtige kreds af selvstændige givet vil være personer, der aldrig vil kunne opnå kompensation fra ordningen, f.eks. en nystartet kvindelig iværksætter over 60 år.

Da de selvstændigt erhvervsdrivendes bidragssats således ikke kan fastsættes administrativt i en bekendtgørelse, men skal fremgå direkte af loven, foreslås det, at dette fremover også skal gælde for de private arbejdsgiveres bidrag til ordningen, selvom det ikke er vurderingen, at bidraget er en skat for de private arbejdsgivere.

Forslaget betyder, at fremtidig regulering af bidragets størrelse for både selvstændigt erhvervsdrivende og private arbejdsgivere skal ske ved lovændring, og altså ikke kan ske administrativt.

Bidraget vil ligesom efter de gældende regler også fremover blive fastsat årligt efter indstilling fra ATP's bestyrelse.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 4, stk. 1, at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag for lønmodtagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barselsudligningsordning, jf. lovens § 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodtagergrupper.

Det foreslås i en ny § 4 a, stk. 1, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til Barsel.dk, når betingelserne efter nr. 1 og 2 er opfyldt.

Det foreslås i § 4 a, stk. 1, nr. 1, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til Barsel.dk, når den pågældende i årsopgørelsen for det senest afsluttede indkomstår har et samlet resultat før renter og efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og 38, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).

Det foreslås i § 4 a, stk. 1, nr. 2, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til Barsel.dk, når den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår har personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat, jf. nr. 1.

Forslaget efter stk. 1, betyder at kun personer, som må anses for at have selvstændig erhvervsvirksomhed som deres hovedbeskæftigelse, vil blive opkrævet bidrag til Barsel.dk. Betingelsen om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse anses for opfyldt, hvis den pågældende ikke i samme regnskabsår har personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat fra udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Som dokumentation for det samlede resultat fra selvstændig virksomhed vil Barsel.dk anvende told- og skatteforvaltningens oplysninger i årsopgørelsen for det seneste indkomstår, som er indberettet på CPR-nummer. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har flere virksomheder, vil det være virksomhedernes samlede resultat, der vil blive anvendt.

Til brug for beregningen af, om en person skal betale bidrag til Barsel.dk, anvender Barsel.dk den pågældendes samlede resultat før renter, men efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle. Dette flugter med det beregningsgrundlag Udbetaling Danmark anvender ved vurderingen af retten til barselsdagpenge for en selvstændig. Udbetaling Danmark anvender således oplysninger om overskud af virksomhed og udlejningsejendom, jf. bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Det foreslås, at bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes til det samme bidrag for private arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat.

Forslaget betyder, at beløbet fastsættes til 1.225 kr. Forslaget vil medføre, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet af bidragskredsen, årligt skal betale 1.225 kr. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Det fremgår af barselsudligningsbekendtgørelsens § 8, at Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver det indberettede kvartalsvise bidrag hos de private arbejdsgivere. Bidraget for 1.- 4. kvartal forfalder til betaling hhv. den 1. maj, den 1. august, den 1. november og den 1. februar.

Det foreslås i § 4 a, stk. 2, at bidrag efter stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober.

Med forslaget fastsættes opkrævningstidspunktet for selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til barselsudligningsordningen.

Forslaget betyder, at bidrag fra selvstændigt selverhvervsdrivende i medfør af stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober og første gang fra den 1. oktober 2021. Selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet af bidragskredsen i § 4 a, vil derefter blive opkrævet bidrag årligt fra den 1. oktober.

Det foreslås endelig i § 4 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen af bidrag.

Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og vil angive de nærmere regler for, hvordan bidragene opkræves, herunder på hvilken måde Barsel.dk vil sende opkrævning. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes regler om, at Barsel.dk digitalt via e-Boks eller en tilsvarende digital postkasse vil sende en opkrævning af bidrag efter lovens § 4 a, stk. 1, til den selvstændigt erhvervsdrivende.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, kan indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn inden for en frist på 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt klageren.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at indsætte "og barselsudligningsordningens" efter "Arbejdsmarkedets Tillægspensions".

Forslaget betyder, at afgørelser truffet af Barsel.dk kan indbringes for ATP's ankenævn. Forslaget ændrer ikke retstilstanden, men tydeliggør, at afgørelser efter barselsudligningsloven allerede i dag træffes af enten Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan indbringes, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.

Det foreslås i § 6, stk. 4, at en klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen, som vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af gældende forvaltningsretlige principper, at hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Med "fuldt ud medhold" forstås det almindelige begreb, som er fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer, samt i den forvaltningsretlige litteratur og praksis. Generelt vil den pågældende part kunne siges at have fuldt ud medhold, hvis ydelsen eller vilkårene har standardmæssig karakter, dvs. svarer til den almindelige praksis på området.

Forslaget betyder, at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration som også kendes fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og et antal øvrige ordninger, hvor administrationen foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. efter anmodning fra ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere alle oplysninger, som er relevante for administration af barselsudligningsordningen.

Det foreslås i forslaget til § 7, stk. 1, at indsætte "udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed", således at bestemmelsen også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante for administrationen af barselsudligningsordningen, hvis ministeren, eller en af ministeren bemyndiget, jf. § 6, anmoder om det.

Derudover fremgår det af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til, jf. § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.

Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 7, stk. 3, at ministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kommunerne og andre offentlige registre efter anmodning fra administratorer af decentrale barselsudligningsordninger skal udlevere oplysninger, som er relevante for administrationen af den pågældende barselsudligningsordning.

Det foreslås i forslaget til § 7, stk. 3, at indsætte "udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed" efter "arbejdsgivere", således at bestemmelsen også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget vil medføre, at ministeren fastsætter regler om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal udlevere oplysninger, som er relevante for administrationen af barselsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget til § 7, stk. 1-3 ændrer ikke i bestemmelserne i § 7, stk. 1-3 i øvrigt. Bestemmelsen omfatter således fortsat arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, ATP, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.

Det foreslås i § 7, stk. 2, 1. pkt., at ændre "hos arbejdsgivere" til "hos arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed", og "bidragspligtige arbejdsgivere" til "bidragspligtige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed".

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende ligesom private arbejdsgivere er forpligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante for administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til beregning og udbetaling af kompensation. Forpligtelsen gælder, hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget, jf. § 6, anmoder om det.

Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., ændrer ikke i bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgiveren givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales.

Det foreslås to steder i § 7, stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 10, stk. 1, 1. pkt., at indsætte "kompensation" efter "refusion" to steder.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante for administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til fastsættelse af kompensationsperioden. Forpligtelsen gælder, hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget, jf. § 6, anmoder om det.

Forslaget betyder desuden, at retten til kompensation bortfalder helt eller delvist, hvis der er givet urigtige oplysninger eller undladt nogle oplysninger af betydning for kompensation. Forslaget vil derudover medføre, at uberettiget udbetaling af kompensation skal tilbagebetales.

Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 10, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke i bestemmelserne i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.

Dette gælder ligeledes for anmodninger fra den, ministeren har henlagt beføjelser til, jf. § 6, som vedrører, at beskæftigelsesministeren kan henlægge beføjelser efter barselsudligningsloven til en myndighed under beskæftigelsesministeriet, at ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende driften af barselsudligningsordningen til ATP, ligesom klager over ATP's afgørelser efter barselsudligningsloven, indbringes for et klagenævn nedsat af ATP.

Det foreslås i § 7, stk. 2, 1. pkt., at ændre "refusionsperiode" til "refusions- eller kompensationsperiode".

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtede til at udlevere alle oplysninger, som er relevante for administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til fastsættelse af kompensationsperioden. Forpligtelsen gælder, hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget, jf. § 6, anmoder om det.

Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., ændrer ikke ved bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 13

Det følger af bemærkningerne til den gældende § 7 i barselsudligningsloven, at udveksling af oplysninger mellem offentlige og private institutioner sker inden for rammerne af persondataloven.

Den gældende bestemmelse er udformet som bemyndigelser til ministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der udveksles og til hvilket formål. Bemyndigelserne er udmøntet i en administrationsbekendtgørelse jf. bekendtgørelse nr. 1295 af 31. august 2020 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Det skal bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Der findes ikke gældende regler om administration af kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i § 7 a, stk. 1, at barselsudligningsordningen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger.

Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 1, at barselsudligningsordningen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere, for hvem omfattede arbejdsgivere modtager refusion.

Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 2, at barselsudligningsordningen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere som arbejdsgiver indberetter, er omfattet af barselsudligningsordningen, da lønmodtagerne ikke er omfattet af den godkendte decentrale barselsudligningsordning, som arbejdsgiver er tilsluttet.

Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 3, at barselsudligningsordningen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 4, at barselsudligningsordningen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om børn for hvilke Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengerefusion til arbejdsgivere, der er omfattet af barselsudligningsordningen eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 5, a barselsudligningsordningen til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.

Barsel.dk skal således efter forslaget i stk. 1, nr. 1-5 behandle, herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer, for hvilke der skal betales bidrag til ordningen eller som efter barselslovens regler er berettiget til barselsdagpenge. Der vil endvidere blive behandlet oplysninger om selve barnet.

Det foreslås i stk. 2, at der i medfør af stk. 1, vil blive behandlet oplysninger om navn, personnummer, adresse og retten til barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og barnet selv, lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge, virksomhedsidentiteten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, deres arbejdsfortjeneste og eventuelle delvise genoptagelse af arbejdet og fritagelse for digital post.

Med bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete typer af personoplysninger Barsel.dk skal behandle. Ved formuleringen "personer med tilknytning til barnet" refereres der til forældre og adoptivforældre jf. § 7 a, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i stk. 3, at barselsudligningsordningen indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgivere, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltningen.

Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Barsel.dk skal indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgivere, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 4, at til brug for beregning og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet af barselsudligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1, 1. pkt. for alle sine lønmodtagere.

Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om de arbejdsgivere, som er forpligtet til at betale bidrag.

Det foreslås i stk. 5, at der i medfør af stk. 4 vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bidrag, antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital post.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil således indebære, at der i medfør af stk. 4 vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsnavn og virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bidrag og oplysninger om antallet af elever i virksomheden og fritagelse for digital post. For så vidt angår oplysninger om antallet af elever skal det bemærkes, at der er tale om antallet af elever på under 25 år, som er registreret i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og som arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag til, jf. lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 20, stk. 4. Oplysningerne er identiske med de oplysninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler om arbejdsgivere, som ikke drives som enkeltmandsvirksomheder, og som derfor ikke anses som personoplysninger.

Det foreslås i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barselsudligningsordninger og told- og skatteforvaltningen.

Med bestemmelsen i stk. 6 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) skal indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barselsudligningsordninger og told- og skatteforvaltningen.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen afgrænset, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af barselsudligningsordningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgiveren givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at indsætte "eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed" efter arbejdsgiveren.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver omfattet af pligten til at tilbagebetale kompensation, der er udbetalt som følge af urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Forslaget til § 10, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke ved bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgiveren givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at indsætte "kompensationen" efter "refusionen".

Forslaget betyder, at retten til kompensation bortfalder helt eller delvist, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har givet urigtige oplysninger eller undladt nogle oplysninger af betydning for kompensation. Forslaget vil derudover medføre, at uberettiget udbetaling af kompensation skal tilbagebetales.

Forslaget til § 10, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke ved bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 16

Det fremgår af de gældende regler i barselsudligningsbekendtgørelsen, at Barsel.dk fra 1. oktober 2020 kan yde refusion for en samlet periode på 36 uger. Heraf udgør fire af ugerne ret til refusion for løn under orlov afholdt før fødsel eller adoption, til mors arbejdsgiver. Yderligere fire uger udgør retten til refusion for løn under orlov ved henholdsvis mors to ugers pligtorlov og far/medmors 2 ugers fravær i forbindelse med fødslen. Endelig kan der ydes refusion i op til 3 uger for løn under orlov til den forælder, der ikke har holdt barselsorlov efter barselslovens § 7, stk. 1. Dette efterlader 25 uger, hvori begge forældres arbejdsgivere kan opnå retten til refusion.

Barsel.dk yder refusion på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til Udbetaling Danmark om at indtræde i lønmodtagerens ret til barselsdagpenge. Arbejdsgivers anmodning om barselsdagpengerefusion skal indgives til Udbetaling Danmark senest otte uger efter fødslen, medmindre fraværsperioden påbegyndes på et senere tidspunkt, hvorved anmodningen skal indgives senest otte uger efter 1. fraværsdag.

Barsel.dk udbetaler ved udgangen af kvartalet refusion til arbejdsgivere på grundlag af de oplysninger, som Barsel.dk har modtaget fra Udbetaling Danmark.

I praksis oplever Barsel.dk, at det ikke altid er den arbejdsgiver, hvis lønmodtager først afholder orlov, som først anmoder Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusion. I det omfang Barsel.dk i samme kvartal (betalingsperiode) modtager oplysning om barselsdagpengerefusion for begge arbejdsgivere, vil det ikke have betydning i hvilken rækkefølge, at arbejdsgivernes har ansøgt Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusion.

Det kan dog få betydning, hvis Barsel.dk i et kvartal (betalingsperiode) kun modtager oplysning om barselsdagpengerefusion til en arbejdsgiver. Anden arbejdsgiver kan således i det efterfølgende kvartal (betalingsperiode) indgive en anmodning for løn under fravær til en lønmodtager for periode, som ligger forud for den periode, som den første arbejdsgiver udbetalte løn under fravær for.

På grundlag af oplysninger, som var tilgængelige på udbetalingstidspunktet, var udbetaling af refusion fra Barsel.dk korrekt. Den efterfølgende anmodning kan dog indeholde oplysninger, som viser, at refusionsugerne skulle have været fordelt anderledes, og at refusionsklippene derfor var forbrugt på et tidligere tidspunkt. Der vil i disse tilfælde ikke være sket en korrekt fordeling af refusionsperioden, da den ene arbejdsgiver vil have modtaget refusion for en periode, hvortil arbejdsgiver ikke var berettiget. Barsel.dk vil i disse tilfælde tilbagesøge for meget udbetalt refusion hos den arbejdsgiver, som har modtaget refusionen.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refusion eller kompensation for en længere periode, end den pågældende er berettiget efter § 3 c, skal den pågældende tilbagebetale refusionen eller kompensationen for den periode, som den pågældende ikke var berettiget til efter § 3 c.

Reglen skal ses i lyset af, at udvidelse af Barsel.dk til også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende vil øge risikoen for en forkert fordeling af refusions- og kompensationsperioden. Udbetaling af kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende vil således ske på månedlig basis, hvorimod udbetaling af refusion til arbejdsgivere vil ske kvartalsvist. Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre de selvstændigt erhvervsdrivendes og arbejdsgivernes retsstilling i forbindelse med tilbagesøgning af for meget udbetalt refusion eller kompensation.

Det antages, at selvstændigt erhvervsdrivende vil have et større incitament til hurtigt at ansøge om barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, da den selvstændigt erhvervsdrivende i modsat fald vil have en lavere eller ingen indkomst i forbindelse med afholdelse af barselsorlov.

Det antages derimod ikke, at udvidelsen af Barsel.dk til også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende vil medføre, at arbejdsgiverne vil ansøge hurtigere om barselsdagpengerefusion, end arbejdsgiverne har gjort hidtil.

Idet Barsel.dk vil udbetale kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende på månedlig basis, vil der være større mulighed for, at Barsel.dk efter betalingsperioden modtager oplysninger fra Udbetaling Danmark, som viser, at den selvstændigt erhvervsdrivende har fået udbetalt kompensation for en længere periode, end den selvstændigt erhvervsdrivende var berettiget til. Det forventes på den baggrund, at Barsel.dk kan opleve en stigning i antallet af sager om tilbagesøgning.

Det vurderes derfor hensigtsmæssig at tydeliggøre de selvstændigt erhvervsdrivendes og arbejdsgivernes retsstilling.

Se endvidere bemærkninger til nr. 4.

Til nr. 17

Efter gældende regler i barselsudligningsloven har private arbejdsgivere ret til refusion efter barselsudligningsloven, ligesom private arbejdsgivere skal betale bidrag til ordningen. Retten til refusion bortfalder helt eller delvist, hvis en arbejdsgiver har givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion. Endvidere vil uberettiget udbetalt refusion skulle tilbagebetales. Der gælder endvidere, at manglende eller for lidt indbetalte bidrag kan kræves efterbetalt, hvis de urigtige oplysninger har haft betydning for beregningen af bidraget

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 2, at der er udpantningsret for krav efter stk. 1 om tilbagebetaling og § 4 om bidrag og renter heraf.

Bestemmelsen medfører, at der er udpantningsret for krav på refusion eller manglende bidrag, der skyldes, at arbejdsgiveren har givet urigtige oplysninger, ligesom der er udpantningsret for arbejdsgiveres bidrag til barselsudligningsordningen. Udpantningsretten gælder også for renter for beløbene.

Det foreslås i § 10, stk. 2, der bliver stk. 3, at der gives udpantningsret for de i stk. 1 og 2 samt §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2, samt §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne i lov om rettens pleje kapitel 45-55.

Forslaget betyder, at udpantningsretten vil gælde for både bidrag fra arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende. Bestemmelsen gælder samtidig fortsat for refusion eller manglende bidrag, der skyldes urigtige oplysninger.

Forslaget er en konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2, og som følge af, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget bliver omfattet af barselsudligningsordningen. Desuden præciseres bestemmelsen så den henviser til reglerne i om tvangsfyldbyrdelse i retsplejeloven. Der er ikke med henvisningen til retsplejeloven tilsigtet en ændring af retspraksis for så vidt angår udpantningsretten.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 3, at der kan gives henstand med indbetaling og eftergivelse af det i § 4 nævnte beløb og renter heraf.

Bestemmelsen medfører, at der kan gives henstand med indbetaling og eftergivelse af bidrag til barselsudligningsordningen samt renter heraf for bidrag fra arbejdsgivere.

Det foreslås, at der i § 10, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes en henvisning til den nye bestemmelse i § 4 a om selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag.

Forslaget betyder, at der vil kunne gives henstand med indbetaling og eftergivelse af bidrag til barselsudligningsordningen samt renter heraf for bidrag fra både arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget til § 10, stk. 3, som bliver stk. 4, vil ikke ændre i bestemmelsen i § 10 i øvrigt. Forslaget er således alene et udtryk for en udvidelse af bestemmelsen til også at omfatte bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 4, at sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Bestemmelsen medfører, at der tilskrives renter af bidraget, hvis den private arbejdsgivere ikke indbetaler bidraget til tiden.

Det foreslås i § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, at der efter "arbejdsgiveren" indsættes "eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed".

Forslaget betyder, at selvstændige erhvervsdrivende pålægges den samme pligt til at betale renter af bidraget, hvis indbetaling ikke sker rettidigt.

Forslaget til § 10, stk. 4, som bliver stk. 5, vil ikke ændre i bestemmelserne i § 10 i øvrigt. Forslaget er således alene et udtryk for en udvidelse til også at omfatte bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 12, stk. 1, at medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 2, indbetaling af bidrag, jf. § 4, eller i forbindelse med godkendelse af en decentral barselsudligningsordning, jf. § 5, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at der efter "refusion, jf. § 2" indsættes "udbetaling af kompensation, jf. § 3 a,", og at "§ 4" ændres til "§§ 4 eller 4 a".

Forslaget betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende vil kunne straffes med bøde, hvis den pågældende afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, der har betydning for udbetaling af kompensation.

Forslaget til § 12, stk. 1, vil ikke ændre i bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende med børn født eller adopteret den før den 1. januar 2021, som afholder orlov efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. før lovens ikrafttræden.

Det er dermed både fødsel/adoptionstidspunkt og påbegyndelsen af orlov, der skal ligge efter den 1. januar 2021. Hvis fødsel/adoptionstidspunkt eller påbegyndelsen af orlov ligger før den 1. januar 2021, vil den selvstændigt erhvervsdrivende ikke være berettiget til kompensation efter barselsudligningsloven.

Det foreslås i stk. 3, at udbetaling af kompensation i medfør af barselsudligningslovens §§ 3 a og 3 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, første gang sker den 1. april 2021 med virkning fra den 1. januar 2021.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der er kompensationsberettiget, jf. §§ 3 a og 3 b, har således ret til kompensation efter barselsudligningsloven med virkning fra den 1. januar 2021, hvis den pågældende påbegynder orlov efter barselsloven den 1. januar 2021 eller senere, og barnet er født eller adopteret den 1. januar 2021 eller senere.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det fremgår af barselsudligningslovens § 13, stk. 2, at denne ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven indeholder heller ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov