Fremsat den 11. november 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

(Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendelsesområde samt fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.)

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1557 af 27. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 1051 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes efter »reglerne i«: »§ 97, stk. 3, om den regionale uddannelsespulje«.

2. I § 9, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »dagpengeperiode«: », jf. dog stk. 7«.

3. I § 9 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. For personer omfattet af § 6, nr. 1, som i de seneste 5 år forud for tidspunktet, hvor personen igen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hverken har modtaget dagpenge eller været ansat med løntilskud efter lovens kapitel 12, og som ikke indplaceres i en ny dagpengeperiode, påbegyndes der dog nye perioder efter stk. 1, fra tidspunktet, hvor personen igen er omfattet af § 6, nr. 1.«

4. § 97, stk. 1, affattes således:

»Inden for en pulje kan personer omfattet af § 6, nr. 1-8, § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og § 6, nr. 10-13, få tilbud om korte erhvervsrettede kurser i følgende tilfælde:

1) Kurserne fremgår af den regionale positivliste for det område, hvor kommunen er beliggende, eller de regionale positivlister i de tilstødende områder, jf. stk. 2.

2) Der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvori kurserne er aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.«

5. I § 97, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»I ekstraordinære tilfælde kan et regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdatering af positivlisterne optage yderligere kurser på deres regionale positivliste.«

6. I § 97 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Inden for puljen kan jobcenteret endvidere give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med, men efter ansættelse af en person, som nævnt i stk. 1, som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2. Det er en betingelse, at kurserne ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give. Tilskuddet bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.«

7. I § 104 indsættes som 3. pkt.:

»Personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er undtaget fra ret og pligt til tilbud.«

8. I § 106, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter » kapitel 11-14,«: »jf. dog nr. 4,«.

9. I § 106, stk. 1, nr. 2, ændres »materialemangel, eller« til: »materialemangel,«.

10. I § 106, stk. 1, nr. 3, ændres »arbejdsfordelingsordning.« til: »arbejdsfordelingsordning eller«.

11. I § 106, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) kan dokumentere, at den pågældende inden for de næste 6 uger på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Denne fritagelsesmulighed gælder ikke for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5.«

12. Overskriften før § 161 og § 161 ophæves.

13. I § 164, stk. 3, udgår »aftales, senest 2 uger efter og«.

14. Efter § 164 indsættes:

»§ 164 a. Varslingspuljen kan tillige anvendes ved større afskedigelser til andre initiativer, som relaterer sig til jobcenterets opgavevaretagelse i forbindelse med varslingsindsatsen.

Stk. 2. En bevilling af midler efter stk. 1 kan anvendes i opsigelsesperioden og i en periode på op til 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør.

Stk. 3. Andre aktører kan ikke anvendes i forbindelse med initiativer efter denne bestemmelse.«

15. I § 172, stk. 1, indsættes efter »personer«: »omfattet af § 6«.

16. § 195, nr. 3, ophæves.

»Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.«

17. I § 196, stk. 2, ændres »uddannelsesforløb« til: »kurser«.

§ 2

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret senest ved § 3 i lov nr. 525 af 27. april 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 45, stk. 1, nr. 3, ændres »opdateringen af« til: »opdateringen med nye oplysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger i« og efter »landsdækkende formidling« indsættes: »og joblog«.

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og senest ved lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 13 h indsættes før overskriften før § 14:

§ 13 i. Reglerne i § 13, stk. 1, og stk. 3-8, og § 13 a finder ikke anvendelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.«

2. I § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »visiteret som aktivitetsparat og deltager«: » i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller«.

§ 4

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 a udgår »herom«.

2. I § 15 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Løntilskuddet udgør en af satserne i stk. 4.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.«

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 8-11, træder i kraft den 15. marts 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 17. juni 2020 indgået Aftale om styrket opkvalificering.

Endvidere har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 17. juni 2020 indgået Aftale om ekstraordinært løft af ledige.

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalerne, som handler om henholdsvis at samle, styrke og forenkle ordninger for korte erhvervsrettede kurser og om et ekstra løft af erhvervsrettede kurser, og som kræver lovændringer på Beskæftigelsesministeriets område, der skal træde i kraft den 1. januar 2021.

Derudover foreslås der i lovforslaget en række ændringer, tilretninger og præciseringer i reglerne, som ikke har baggrund i aftalerne.

Lovforslaget har dermed bl.a. også til formål at foretage en tilretning af reglerne om indsatsen for dagpengemodtagere, således at dagpengemodtagere får en ny indsats efter en længere periode på mindst 5 år, hvor de ikke har modtaget dagpenge eller været i løntilskudsansættelse, og dermed ikke har været omfattet af indsatsen for dagpengemodtagere, og hvor de heller ikke har optjent ret til en ny dagpengeperiode.

Lovforslaget har endvidere til formål at udvide reglerne om mindre intensiv indsats for personer, der inden for de næste 6 uger skal påbegynde en erhvervsuddannelse eller en anden erhvervsrettet uddannelse på samme eller højere niveau, hvor uddannelsen er tilrettelagt som fuldtidsstudie og gennemføres på almindelige vilkår. Uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven (uden for introduktionsprogrammet), omfattes ikke af forslaget.

Lovforslaget har desuden til formål at forenkle og samle bestemmelserne om varslingspuljens anvendelsesområde i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lovforslaget har herudover også til formål at tilrette reglerne for uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), som deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), så de ikke har ret og pligt til tilbud under deltagelse i STU-uddannelsen, og så de er undtaget fra reglerne om udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmuligheder, når de deltager i en STU-uddannelse.

Derudover er formålet at præcisere og ændre reglerne om løntilskud for nyuddannede personer med handicap, så der fremover kommer til at gælde helt de samme regler, som var gældende før flytningen af reglerne i 2019, hvor målgruppen og reglerne for løntilskud til nyuddannede personer med handicap blev flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Endelig har lovforslaget til formål at præcisere en hjemmel, hvorefter der bl.a. kan udveksles oplysninger mellem Beskæftigelsesministeriets it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer for medlemmer af arbejdsløshedskasserne, så de samme oplysninger fremgår af it-systemerne, hvad enten et medlem af en arbejdsløshedskasse giver oplysninger i Beskæftigelsesministeriets it-systemer eller i sin arbejdsløshedskasses it-systemer. Dermed vil arbejdsløshedskasser have de relevante og nødvendige oplysninger til brug for bl.a. vejledning af medlemmer af arbejdsløshedskassen ud fra et opdateret og ajourført grundlag, og medlemmer af en arbejdsløshedskasse vil ikke skulle give de samme oplysninger både til Beskæftigelsesministeriets it-systemer og arbejdsløshedskassens systemer. Det gælder bl.a. i forhold til jobloggen.

2. Baggrund

2.1. Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser

Det fremgår bl.a. af aftalen om styrket opkvalificering, at aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen (S, V, DF, RV og K) er enige om at styrke opkvalificering af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023. Aftalepartierne er endvidere enige om at samle, styrke og forenkle mulighederne for, at alle ledige kan få erhvervsrettede kurser, som sikrer fleksibel omstilling til nye job og brancher. Det fremgår også, at fem eksisterende ordninger for korte erhvervsrettede kurser samles i én regional pulje.

Det fremgår bl.a. af aftalen om ekstraordinært løft af ledige, at S, V, DF, RV, SF og EL er enige om at give opkvalificeringsindsatsen et ekstra rygstød. Samlet set investeres der 730 mio. kr. til nye opkvalificerings- og uddannelsesinitiativer i 2020-2023. Derudover fremgår det, at ledige fra 2020 skal kunne få kurser fra den regionale positivliste i eget RAR-område (det regionale arbejdsmarkedsråd), og som noget nyt i de tilstødende RAR-områder.

2.2. Ny periode med indsats for dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har modtaget dagpenge m.v.

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pågår der løbende arbejde med at efterse Beskæftigelsesministeriets it-systemer, herunder hvor lang tid der er behov for at gemme oplysninger om indsatsen, hvis en person i en længere periode ikke har fået en beskæftigelsesrettet indsats. På den baggrund har der vist sig et behov for at foretage en ændring i reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvornår der påbegyndes en ny periode for indsatsen for dagpengemodtagere, der i en længere periode ikke har modtaget dagpenge m.v.

Med den foreslåede ændring vil en dagpengemodtager påbegynde en ny periode med indsats, hvis personen i de seneste 5 år forud for tidspunktet, hvor personen igen modtager dagpenge, hverken har fået udbetalt dagpenge eller har været i ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12, og dermed ikke har været omfattet af indsatsen for dagpengemodtagere.

2.3. Udvidelse af mindre intensiv indsats

Det foreslås, at udvide reglerne for en mindre intensiv indsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så personer, der skal påbegynde en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, fremover omfattes af en mindre intensiv indsats de sidste 6 uger, inden de påbegynder uddannelsen.

Det vil være et krav, at uddannelsen er tilrettelagt som fuldtidsstudie og gennemføres på almindelige vilkår. Målgruppen uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) i loven, omfattes ikke af forslaget.

2.4. Forenkling og samling af reglerne om varslingspuljens anvendelse

Det foreslås, at bestemmelserne om varslingspuljens anvendelsesområde, der efter gældende regler fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af anmærkningerne til finanslovens § 17.46.14. samles og forenkles i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt at fristerne for, hvornår et tilbud senest skal aftales, efter den ledige er fratrådt virksomheden, ophæves.

Muligheden for at anvende varslingspuljemidlerne til andre initiativer, herunder f.eks. frikøb af medarbejdere i et jobcenter og etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer på de berørte virksomheder, fremgår i dag kun af anmærkningerne til bevillingen på finansloven. Det er uhensigtsmæssigt, da det kan give anledning til tvivl om hjemmelsgrundlag og rammer for anvendelsen af puljen.

Det foreslås derfor at samle bestemmelserne om varslingspuljens anvendelse i kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil efterfølgende udarbejde en vejledning om varslingspuljens anvendelse, hvor rammer, anvendelsesområde og ansøgningsprocedure m.v. vil blive uddybende beskrevet.

2.5. Fritagelse for ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt undtagelse fra reglerne i lov om aktiv socialpolitik om udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmuligheder for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er blevet opmærksom på, at der er stor variation i, hvordan kommunerne administrerer og registrerer ydelsesmodtageres deltagelse i STU-uddannelsen. Det er uhensigtsmæssigt, og derfor er der behov for tilretning af reglerne. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Der er ikke knyttet en særlig STU-ydelse til den 3-årige individuelle uddannelse, men STU-elever kan søge uddannelseshjælp eller overgangsydelse, såfremt de ikke er tilkendt førtidspension eller en anden offentlig forsørgelsesydelse. Det er lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, der regulerer den unges uddannelse. Unge omfattet af målgruppen har et retskrav på at deltage i uddannelsen efter STU-loven. Personer, der deltager i STU-uddannelsen, er fritaget for kontaktforløbet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og får ikke uddannelsespålæg.

Det foreslås derfor, at deltagelse i STU-uddannelsen fritager uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) fra kontinuerlige ret- og pligttilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dermed er disse personer ikke omfattet af regler om kontinuerlige ret- og pligttilbud efter loven samtidig med, at de følger STU-uddannelsen.

Forslaget skal sikre en ensartet praksis i kommunerne.

Som en konsekvens heraf ændres lov om aktiv socialpolitik, således at deltagelse i STU-uddannelsen også medfører en fritagelse for rådighed og sanktioner samt læse-, skrive- og regnetest.

Endvidere præciseres det, at unge, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fortsat har ret til et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, uagtet at målgruppen foreslås fritaget for kontinuerlige ret- og pligttilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt for rådighed og sanktioner samt læse-, skrive- og regnetest i lov om aktiv socialpolitik.

2.6. Præcisering og ændring i kompensationsloven

Der har vist sig et behov for at foretage en præcisering og ændring i reglerne om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap, således at der fremover kommer til at gælde helt de samme regler for tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap, som var gældende før flytningen af reglerne herom i 2019, hvor målgruppen og reglerne for løntilskud til nyuddannede personer med handicap blev flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Med forslaget vil reglen om fastsættelse af løntilskuddet samt generelle regler om ansættelse med løntilskud, der med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremover i fuldt omfang gælde for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap.

2.7. Præcisering af hjemmel til at udveksle oplysninger

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pågår der løbende arbejde med at efterse Beskæftigelsesministeriets it-systemer samt bemyndigelser til at udveksle oplysninger mellem it-systemer bl.a. mellem Beskæftigelsesministeriets og arbejdsløshedskassernes it-systemer.

På den baggrund har der vist sig et behov for at foretage en præcisering i reglerne om udveksling af oplysninger mellem myndigheder m.v. i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Præciseringen skal sikre, at det mere klart fremgår af reglerne, at der er mulighed for at udveksle og videregive oplysninger mellem Beskæftigelsesministeriets it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer, bl.a. oplysninger i jobloggen. Dermed sikres det, at arbejdsløshedskasser har de relevante og nødvendige oplysninger til brug for bl.a. vejledning af medlemmer af arbejdsløshedskassen ud fra et opdateret og ajourført grundlag, og at medlemmer af en arbejdsløshedskasse ikke skal give de samme oplysninger både til Beskæftigelsesministeriets it-systemer og arbejdsløshedskassens systemer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser

3.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 97, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af § 6, nr. 1, inden for en pulje få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional positivliste. Bestemmelsen omhandler tilbud til dagpengemodtagere.

Efter § 97, stk. 2, i loven udarbejder Beskæftigelsesministeriet de regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

De regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle, jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Det kan både være offentlige og private kurser, f.eks. et offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale positivlister skal drøftes og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd.

Med hjemmel i lovens § 99, stk. 3, er der fastsat nærmere regler om den regionale uddannelsespulje i bekendtgørelse nr. 1181 af 25. november 2019 om den regionale uddannelsespulje med senere ændringer. Der er bl.a. fastsat regler om udarbejdelse og offentliggørelse af de regionale positivlister, udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. for puljen. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at den regionale positivliste udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter drøftelse og godkendelse af de regionale arbejdsmarkedsråd, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør de regionale positivlister den 1. april og de opdaterede regionale positivlister den 1. oktober.

Efter § 196, stk. 2, i loven og § 2 i bekendtgørelsen får kommunerne 80 pct. af driftsudgifterne til tilbuddet dækket af puljen.

Med hjemmel i lovens § 192 er der i bekendtgørelse nr. 1123 af 3. juli 2020 om forsøg på beskæftigelsesområdet fastsat nærmere regler om forsøg med den regionale uddannelsespulje.

I forsøget med den regionale uddannelsespulje er persongruppen, der kan få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb under den regionale uddannelsespulje, udvidet til - udover dagpengemodtagere - også at omfatte alle ledige personer, der er omfattet af målgrupperne i lovens § 6, dvs. også uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Derudover kan denne persongruppe inden for puljen få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb, som enten fremgår af den regionale positivliste i det RAR-område, hvor kommunen er beliggende, eller i de tilstødende RAR-områder.

Derudover har visse målgrupper i lovens § 6 ret til et tilbud om et kort erhvervsrettet kursus på op til 3 måneder, hvis der foreligger en arbejdsgivererklæring om ordinær ansættelse af minimum 3 måneders varighed uden tilskud, og når visse øvrige betingelser er opfyldt. Kurset kan afholdes efter ansættelsens start, hvis det er aftalt med arbejdsgiveren, mens personen var ledig, og personen havde minimum 6 måneders forudgående ledighed. Kurset skal ligge ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren almindeligvis forudsættes at give.

Forsøgsperioden løber fra den 1. august 2020 til og med den 31. december 2020.

Der er også et forsøg om pulje til opkvalificering inden for mangelområder, hvor staten inden for puljen refunderer 80 pct. af kommunernes udgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14 i op til 3 måneder forud for ansættelse uden løntilskud af målgrupperne i lovens § 6, hvis de har 3 måneder forudgående ledighed, og der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, og der er tale om ansættelse inden for stillingsbetegnelser med rekrutteringsudfordringer, jf. mangelområderne på de regionale arbejdsmarkedsbalancer. Ansættelsen skal i henhold til erklæringen ske i umiddelbar forlængelse af uddannelsen.

Ud over opkvalificering inden for den regionale uddannelsespulje og forsøget med den regionale uddannelsespulje, er der også andre ordninger, som på forskellig vis giver adgang til korte erhvervsrettede kurser til personer, der er omfattet af en af lovens målgrupper i § 6. Det gælder den supplerende regionale uddannelsespulje for jobparate kontanthjælpsmodtagere, puljen til opkvalificering inden for mangleområder, jf. ovenfor, og puljen til kurser, der overstiger seks ugers jobrettet uddannelse.

Derudover kan jobcenteret efter § 161, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud. Efter § 161, stk. 2, i loven, kan tilskuddet gives til udgifter ved opkvalificering af følgende personer:

1) Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, som i en forudgående periode på mindst 12 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig.

2) Personer omfattet af § 6, nr. 3-5, som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2.

3) Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og faglige kompetencer.

4) Personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.

Bestemmelsen giver mulighed for, at jobcenteret kan give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til opkvalificering, hvis den beskæftigede forud for ansættelsen hos arbejdsgiveren var enten dagpengemodtager, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtager, overgangsydelsesmodtager (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtager, revalidend eller førtidspensionist.

For personer omfattet af bestemmelsens nr. 1 og 2, er det desuden en betingelse, at personen før ansættelsen har haft en forudgående ledighedsperiode, hvor personen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.

Reglerne om opgørelsen af den forudgående periode før ansættelsen, hvor personen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., herunder hvilke offentlige forsørgelsesydelser m.v. der medregnes i opgørelsen, er fastsat i § 9 i bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer. For dagpengemodtagere opgøres perioden som sammenlagt ledighed (timer med dagpenge og løntilskudsansættelse), mens perioden for de øvrige grupper opgøres som en sammenhængende periode med forsørgelsesydelser og løntilskudsansættelse. Dog opgøres perioden for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb som en sammenlagt periode med deres forudgående forsørgelsesydelser og løntilskudsansættelse.

Efter bestemmelsens stk. 2 er det en betingelse for at give tilskud til arbejdsgiveren, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.

Efter bestemmelsens stk. 3 bevilges tilskud til udgifter ved opkvalificering på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret, og det udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om styrket opkvalificering, at aftalepartierne er enige om, at samle, styrke og forenkle mulighederne for, at alle ledige kan få erhvervsrettede kurser, som sikrer fleksibel omstilling til nye job og brancher. Det fremgår videre, at fem eksisterende ordninger for korte erhvervsrettede kurser samles i én regional pulje.

Det fremgår af den politiske aftale om ekstraordinært løft af ledige, at aftalepartierne er optagede af at sikre fleksibel omstilling til nye job og brancher, herunder digitale kompetencer. Det fremgår videre, at ledige fremover kan få kurser fra den regionale positivliste i eget RAR-område og - som noget nyt - i de tilstødende RAR-områder.

Det fremgår af bilaget til aftalerne, at muligheden for korte erhvervsrettede kurser skal samles i én regional ordning for alle ledige. Det fremgår, at korte erhvervsrettede kurser afgrænses til kurser, der er på de regionale positivlister eller er aftalt gennem en hensigtserklæring om job fra en arbejdsgiver. Ved alle ledige forstås modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering, førtidspension samt personer i jobafklaring og ressourceforløb, ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Det fremgår også af bilaget, at de Regionale Arbejdsmarkedsråd i ekstraordinære tilfælde, hvor der f.eks. efterspørges konkrete kurser rettet mod såkaldte »corona-job«, kan optage kurser på positivlisterne ud over ved de to årlige opdateringer.

Det foreslås på baggrund af aftalerne at samle, styrke og forenkle indgangen til korte erhvervsrettede kurser. Det vil bl.a. ske ved at sammenlægge en række eksisterende puljer under den regionale uddannelsespulje. Det gælder den regionale uddannelsespulje, den supplerende regionale uddannelsespulje for jobparate kontanthjælpsmodtagere (midlertidig ordning til udgangen af 2020), puljen til opkvalificering inden for mangelområder (midlertidig ordning til udgangen af 2020), og puljen til kurser, der overstiger seks ugers jobrettet uddannelse.

Det foreslås, at persongruppen, som fremover kan få tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for den regionale uddannelsespulje i lovens § 97, udvides, så den ud over dagpengemodtagere fremover omfatter alle ledige, der er omfattet af målgrupperne i lovens § 6. Persongruppen vil være dagpengemodtagere, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionsister, selvforsørgende og unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Dermed vil jobcenteret fremover kunne give tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for puljen til en bredere persongruppe, end der fremgår af loven i dag. Persongruppen er - i overensstemmelse med den politiske aftale - svarende til persongruppen i forsøget med puljen, der har været gældende siden den 1. august 2020.

Det foreslås videre, at denne persongruppe inden for puljen kan få tilbud om korte erhvervsrettede kurser i følgende tilfælde:

1) Kurserne fremgår af den regionale positivliste for det område, hvor kommunen er beliggende, eller de regionale positivlister i de tilstødende områder.

2) Der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvor kurserne er aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.

Det betyder, at jobcenteret- ligesom i dag - vil kunne give tilbud om kurser på den regionale positivliste i det RAR-område, hvor kommunen er beliggende, mens jobcenteret fremover også vil kunne give tilbud om kurser på de regionale positivlister i tilstødende RAR-områder til det RAR-område, hvor kommunen er beliggende. Dermed gøres den midlertidige udvidelse af brugen af positivlisterne - som har været gældende som forsøg siden den 1. august 2020 og gælder resten af året - permanent fra den 1. januar 2021.

Den geografiske opdeling af RAR-områderne fremgår af § 13 i bekendtgørelse nr. 1178 af 25. november 2019 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Her er der otte regionale arbejdsmarkedsråd, som dækker otte geografiske områder (RAR-områder), og af nedenstående tabel fremgår, hvilke RAR-områder, der efter loven betragtes som tilstødende.

Det foreslås endvidere, at et regionalt arbejdsmarkedsråd fremover - i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdatering af positivlisterne - i ekstraordinære tilfælde kan optage yderligere kurser på deres regionale positivliste. Det kan være i tilfælde, hvor der f.eks. efterspørges konkrete kurser rettet mod corona-job, og i disse tilfælde skal kurserne kunne optages på positivlisterne ud over ved de 2 årlige ordinære opdateringer. Det kan f. eks. være inden for test, smittesporing, pleje, hygiejne og laboratorieteknik.

Det foreslås desuden, at jobcenteret fremover vil kunne give tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for puljen, når en person, der er omfattet af puljens persongruppe, har en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvor det af arbejdsgivererklæringen fremgår, at kurserne er aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne. Dette er en udvidelse i forhold til de kurser, der kan gives under forsøget med puljen til opkvalificering inden for mangelområder, som er gældende frem til den 1. januar 2021, idet der fremover ikke gælder krav om, at kurserne skal ligge inden for mangelområder.

Med forslaget vil jobcenteret dermed fremover kunne give tilbud om flere korte erhvervsrettede kurser inden for den regionale uddannelsespulje end i dag.

Det foreslås endelig, at jobcenteret inden for puljen fremover kan give tilskud til en arbejdsgivers udgifter til korte erhvervsrettede kurser til beskæftigede i forbindelse med, men efter ansættelse. Det er en betingelse, at de beskæftigede inden ansættelsen hos arbejdsgiveren var i persongruppen, der kunne få tilbud inden for puljen, og at de i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. Opgørelsen af de 6 måneder vil ske efter administrativt fastsat regler, som pt. fremgår af § 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at den gældende ordning om opkvalificering i forbindelse med ansættelse for beskæftigede indarbejdes under den regionale uddannelsespulje, dog med visse tilretninger så betingelserne for tilskud til arbejdsgivere harmonerer med jobcenterets mulighed for at give tilbud om korte erhvervsrettede kurser til ledige inden for puljen. Det foreslås, at de gældende betingelser om, at kurserne skal ligge ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, og at tilskuddet til arbejdsgiveren bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter, fastholdes.

Med forslaget samles, styrkes og forenkles indgangen til korte erhvervsrettede kurser, så jobcentrene fremover kan give tilbud om eller tilskud til korte erhvervsrettede kurser inden for den regionale uddannelsespulje, hvor 80 pct. af udgifterne til tilbuddet/tilskuddet er dækket af puljen. For jobcentrene vil den regionale uddannelsespulje dermed fremover være en samlet indgang til at give tilbud om/tilskud til sådanne kurser - frem for i dag, hvor der er mange ordninger.

Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, vil reglerne i bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje blive ændret i overensstemmelse med ændringerne i loven. Der forventes bl.a. fastsat regler om ændret fordeling af midlerne, så fordelingen sker på baggrund af kommunernes andel af jobparate personer, dvs. dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) og ledighedsydelsesmodtagere. Det forventes også at være de målgrupper, som primært får tilbud om korte jobrettede kurser under puljen. Derudover vil der ske en tilretning om opdatering af de regionale positivlister, hvis de regionale arbejdsmarkedsråd i ekstraordinære tilfælde har besluttet at optage andre kurser på positivlisterne, end dem der fremgår af de offentliggjorte lister den 1. april og den 1. oktober.

Med hjemmel i lovens § 192 vil reglerne i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, blive tilrettet i overensstemmelse med ændringerne i loven. Samtidig vil forsøget med ret til et tilbud om et kort, erhvervsrettet kursus på op til 3 måneder blive forlænget, så forsøgsperioden løber frem til den 31. december 2021, jf. aftalen om et ekstraordinært løft af ledige.

3.2. Ny periode med indsats for dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har modtaget dagpenge m.v.

3.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal perioderne i lovens § 9, stk. 1, om kontaktforløbet, ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og tidspunktet for ret- og pligttilbud, for dagpengemodtagere regnes fra indplaceringen i en dagpengeperiode.

For dagpengemodtagere påbegyndes der en ny periode for indsatsen, når de indplaceres i en ny dagpengeperiode. Det betyder, at en dagpengemodtager ikke påbegynder en ny periode med indsats, så længe personen fortsat er indplaceret i samme dagpengeperiode. Det gælder, selvom personen i en længere periode ikke har været ledig, f.eks. fordi personen har passet et alvorligt sygt barn, handicappet barn eller har været sygemeldt, og dermed ikke har modtaget dagpenge eller været i løntilskudsansættelse.

Med hjemmel i lovens § 10 er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer om opgørelsen af sammenlagt ledighed for dagpengemodtageres periode med indsats og om medregning af perioder til kravene om forudgående ledighed i forbindelse med bl.a. ansættelse med løntilskud. Reglerne fremgår af bekendtgørelsens § 7 og 9. Det fremgår heraf, at der til opgørelsen medregnes timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens § 12. Det fremgår videre, at hvis en person erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., så medregnes timer med dagpenge og løntilskudsansættelse forud for den nye indplacering ikke i opgørelsen af sammenlagt ledighed.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har en dagpengemodtager ret til dagpenge i 2 år (ydelsesperioden) inden for 3 år (referenceperioden). Der er mulighed for at forlænge perioden med ret til dagpenge med op til 1 år (forlængelse af ydelsesperioden) inden for 1½ år (forlængelse af referenceperioden) på baggrund af løntimer i dagpengeperioden. Perioder, hvor personen har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem, perioder med sygedagpenge ud over 6 uger og perioder med barselsdagpenge kan forlænge referenceperioden. Særligt perioden med pasning af alvorligt sygt barn med støtte efter lov om social service kan have en lang varighed.

Reglerne betyder, at en dagpengemodtager, som f.eks. modtager støtte til pasning af et alvorligt sygt barn i 10 år, vil kunne få forlænget sin referenceperiode og igen melde sig ledig, og vil herefter kunne fortsætte i sin hidtidige dagpengeperiode, som begyndte for mere end 10 år siden. Personen vil ligeledes fortsætte i det samme kontaktforløb m.v. som begyndte for mere end 10 år siden, da der kun begynder et nyt forløb, når en person indplaceres i en ny dagpengeperiode.

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at en person, som i en længere periode ikke har modtaget dagpenge eller været i ansættelse med løntilskud og dermed ikke har fået en indsats med kontaktforløb og tilbud m.v., og som herefter igen melder sig ledig og modtager dagpenge, fortsætter sit hidtidige indsatsforløb fra den nye tilmelding som ledig. Baggrunden er, at det betyder, at en personen, som i en lang periode ikke har været ledig, ikke får en ny indsatsperiode og dermed ikke får et nyt kontaktforløb og en ny ret og pligt til tilbud m.v.

Det foreslås derfor, at for dagpengemodtagere, som i de seneste 5 år forud for tidspunktet, hvor personen igen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hverken har modtaget dagpenge eller været ansat med løntilskud efter loven kapitel 12, og som ikke indplaceres i en ny dagpengeperiode, påbegyndes der nye perioder med indsats, dvs. med et nyt kontaktforløb, ny ret til jobrettet uddannelse og nyt ret- og pligttilbud, fra tidspunktet, hvor personen igen er omfattet af lovens målgruppe for dagpengemodtagere.

Det betyder, at personen vil få en indsats svarende til nyledige dagpengemodtageres indsats. Dette harmonerer med, at personen har haft et langvarigt fravær fra beskæftigelsesindsatsen og dermed har behov for en ny periode med en intensiv aktiv beskæftigelsesindsats. Den nye periode i beskæftigelsesindsatsen vil derimod ikke harmonere med personens resterende dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget skønnes at ville omfatte meget få dagpengemodtagere, som typisk har passet alvorligt syge børn med støtte efter lov om social service i en længere periode, og som derfor hverken har optjent ret til en ny dagpengeperiode eller har forbrugt deres hidtidige dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med ændringen vil disse dagpengemodtagere, som melder sig ledig efter mindst 5 år uden dagpenge eller løntilskudsansættelse blive stillet på samme måde som nyledige dagpengemodtagere i forhold til beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, selvom de ikke har optjent ret til en ny dagpengeperiode og dermed ikke er indplaceret i en ny dagpengeperiode.

Med hjemmel i lovens § 10 vil der blive fastsat bekendtgørelsesregler om, at der i disse tilfælde ikke medregnes timer med dagpenge og løntilskudsansættelse i perioden forud fra tidspunktet, hvor personen igen modtager dagpenge. Dette vil gælde for både dagpengemodtageres periode med indsats og i forhold til deres medregning af perioder til kravene om forudgående ledighed i forbindelse med bl.a. ansættelse med løntilskud.

3.3. Udvidelse af mindre intensiv indsats

3.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 106, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), ledige fleksjobvisiterede som modtager ledighedsydelse, revalidender, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ikke omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv socialpolitik, deltage i samtaler efter lovens kapitel 6 og 7 og deltage i tilbud efter lovens kapitel 11-14, hvis de opfylder en af betingelserne i § 106, stk. 1 nr. 1-3.

Det fremgår af § 106, stk. 1, nr. 1, i loven, at en person kan omfattes af en mindre intensiv indsats, hvis personen kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen skal påbegynde ordinært job eller fleksjob, forventes at gå på barsel, eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension.

Ved ordinært job, forstås en ansættelse, hvor den ansatte får løn fra arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren ikke modtager tilskud til lønnen, f.eks. efter reglerne om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lærlinge- eller elevkontrakter er i relation til mindre intensiv indsats ikke ordinært job, og er derfor ikke omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats efter gældende regler.

Det fremgår af § 106, stk. 1, nr. 2, at en person kan omfattes af en mindre intensiv indsats, hvis personen kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Det fremgår af § 106, stk. 1, nr. 3, at en person kan omfattes af en mindre intensiv indsats, hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. Ved arbejdsfordeling forstås en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang m.m. Ved en arbejdsfordeling nedsættes den overenskomstmæssige arbejdstid i en begrænset periode, uden at de berørte medarbejdere er afskediget. Medarbejderne er derfor fortsat ansat i virksomheden i hele perioden. De pågældende medarbejdere får, når en række betingelser er opfyldt, ret til supplerende dagpenge under arbejdsfordelingen for de dage, hvor de ikke arbejder.

En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, skal ikke være aktivt jobsøgende og dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, har dog fortsat pligt til at oprette cv-oplysninger, og i det omfang jobcenteret eller arbejdsløshedskassen henviser personen til et job f.eks. korte vikar- eller afløserjob, vil personen være forpligtet til at søge og tage imod jobbet, fordi personen ikke er fritaget for at stå til rådighed for henvist arbejde. En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, skal heller ikke deltage i samtale i jobcenteret efter lovens kapitel 6 og 7.

Jobcenteret skal endvidere ikke give en person, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der allerede har et tilbud, når de bliver omfattet af en mindre intensiv indsats, har dog ret - men ikke pligt - til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet. Personer, som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det, selv om de er omfattet af en mindre intensiv indsats. Ligeledes har personer ret - men ikke pligt - til fortsat at søge job og deltage i samtale i jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

Det fremgår af lovens § 106, stk. 2, at for personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning vil fritagelsen for pligten til at være jobsøgende gælde i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen. Det medfører, at for personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning indtræder pligten til at være aktivt jobsøgende igen efter 6 uger. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen omfattes af arbejdsfordelingsordningen. Det fremgår af § 106, stk. 3, i loven, at jobcenteret ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligterne som nævnt i § 106, stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller hvis de vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Personer, der skal starte i uddannelse, er ikke omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats.

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne for mindre intensiv indsats udvides til også at omfatte personer, der inden for 6 uger på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Det foreslås, at denne fritagelsesmulighed ikke skal gælde for personer omfattet af lovens § 6, nr. 4 og 5.

Målgruppen er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), ledige fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, revalidender, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, Uddannelsen skal være tilrettelagt som fuldtidsstudie og gennemføres på almindelige vilkår. Det betyder, at personen skal deltage i uddannelsen på fuld tid, og det er dermed ikke tilstrækkeligt, at personen kun deltager i enkeltfag. Udvidelsen vil gælde for alle målgrupper omfattet af bestemmelsens stk. 1 med undtagelse af personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, dvs. uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet).

Med forslaget bliver personer, der inden for 6 uger skal påbegynde en erhvervsuddannelse eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, fritaget for at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv socialpolitik, deltage i samtaler efter lovens kapitel 6 og 7 og deltage i tilbud efter lovens kapitel 11-14. Det svarer til de regler, som i dag gælder for personer, der f.eks. skal starte i fuldtidsjob. Det betyder, at personer med lærlinge- eller elevkontrakter og personer, der starter på en videregående uddannelse bliver omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats.

Forslaget medfører, at fuldtidsuddannelser, som gennemføres på almindelige vilkår - typisk på SU eller elevløn - i relation til mindre intensiv indsats i højere grad bliver sidestillet med påbegyndelse af ordinært job. Det vil være en forudsætning, at personen kan dokumentere, at pågældende er blevet optaget på uddannelsen og i forbindelse hermed ikke længere vil modtage en offentlig forsørgelsesydelse på Beskæftigelsesministeriets område.

Det var et centralt hensyn bag kontanthjælpsreformen fra 2014, at unge, som får et uddannelsespålæg, skal have en kontinuerlig indsats helt frem til uddannelsens start for at sikre, at de ikke tabes i overgangen til uddannelse. Derfor er uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), der skal starte på en uddannelse på ordinære vilkår, ikke omfattet af forslaget.

Med ændringen vil jobcenteret også fremover, ud fra en konkret vurdering kunne beslutte, at en person, som skal starte i uddannelse på ordinære vilkår, fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler og af pligten til at deltage i tilbud, jf. lovens § 106, stk. 3.

3.4. Forenkling og samling af reglerne om varslingspuljens anvendelse

3.4.1. Gældende ret

Efter den gældende § 163 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret søge det regionale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Efter den gældende §164, stk. 1, i loven kan jobcenteret, inden for varslingspuljen, i opsigelsesperioden for beskæftigede og for personer omfattet af lovens § 6, nr. 1-3 (dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), der har været omfattet af større afskedigelser, til den enkelte person tilbyde følgende:

- Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.

- Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i sammenlagt op til 8 uger.

- Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Personen har ret til at få udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og den skal udarbejdes senest 2 uger efter anmodningen.

En person omfattet af en varslingsindsats, som er afskediget med et opsigelsesvarsel, vil, indtil personen fratræder virksomheden ved udløb af opsigelsesvarslet, blive betragtet som beskæftiget. En ledig person, som har været omfattet af større afskedigelser, skal være omfattet af en af målgrupperne i § 6, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at kunne få en varslingsindsats efter loven.

Efter den gældende § 164, stk. 2, i loven gives tilbud om jobsøgningskurser og opkvalificering, efter § 164, stk. 1, nr. 1 og 2, til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, efter kapitel 14 om vejledning og opkvalificering i loven.

Efter den gældende § 164, stk. 3, i loven skal tilbud aftales, senest 2 uger efter og være påbegyndt senest 3 måneder efter den ledige er fratrådt virksomheden, og skal være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Efter den gældende § 165 i loven er tilskud til udgifter til opkvalificeringen betinget af, at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen.

Efter den gældende § 166, stk. 1, i loven skal der ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20 ansatte.

Efter den gældende § 166, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren på baggrund af ansøgning fra RAR, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. dispensere fra § 166, stk. 1, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

Det er ikke nærmere defineret, hvad der forstås ved afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang. Der er ikke som i § 166, stk. 1, nogen bestemt grænse for, hvor mange medarbejdere, der skal afskediges, for at man kan tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang. Ministeren kan dispensere ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag.

Efter de gældende regler kan der søges midler fra varslingspuljen til redskaber, der er nævnt i §§ 164 og 165 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (jobsøgningskurser og opkvalificeringskurser inden for mangelområder) og til andre initiativer. Muligheden for at søge midler fra varslingspuljen til andre initiativer, fremgår alene af anmærkningerne til finanslovens § 17.46.14. om indsats ved større afskedigelser, hvor der er afsat bevilling til indsatser i forbindelse med større afskedigelser.

Af den gældende anmærkning til finanslovens § 17.46.14. om indsats ved større afskedigelser, fremgår det, at der som følge af § 163 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er afsat en særskilt bevilling til at iværksætte initiativer, der sikrer en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for lokalområdet.

Efter anmærkningen til finanslovens § 17.46.14. kan bevillingen anvendes til de redskaber, der er nævnt i §§ 164 og 165 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt til andre initiativer som f.eks. frikøb af medarbejdere i et jobcenter og etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer på de berørte virksomheder.

Det er også fastsat i anmærkningen til finansloven, at der kan anvendes andre aktører i forbindelse med den del af indsatsen, der nævnes i §§ 164 og 165 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men at andre aktører ikke kan anvendes i forbindelse med andre initiativer.

Bevilling til andre initiativer kan bruges i opsigelsesperioden og i en periode på indtil 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør, og når anvendelsesområdet i lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (varslingsloven), jf. § 1, er opfyldt.

Det betyder, at jobcenteret efter gældende regler kan søge om tilskud til andre initiativer f.eks. til frikøb af jobcentermedarbejdere, selvom tærskelværdierne i § 166 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er opfyldt, hvis der er tale om, at afskedigelserne er omfattet af varslingslovens anvendelsesområde.

Efter den gældende anmærkning til finanslovens § 17.46.14. skal bevillingen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af beskæftigelsesministeren. Hver af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) ansøger om bevilling fra puljen i forhold til det konkrete behov. Tilsagn om tilskud administreres i henhold til gældende bekendtgørelse nr. 1276 af 31. oktober 2016 om administration af tilskud under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med senere ændringer.

3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at forenkle ordningen og samle reglerne om varslingspuljens anvendelse, således at de bestemmelser om varslingspuljens anvendelse til andre initiativer, der i dag alene fremgår af anmærkningerne til finanslovens § 17.46.14., kommer til at fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås endvidere, at betingelsen i § 164, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilbud skal aftales senest 2 uger efter den ledige er fratrådt virksomheden, ophæves.

Forslaget vil forenkle ordningen. Det er allerede fastsat i gældende regler, hvornår et tilbud skal være påbegyndt og afsluttet, og det vurderes derfor at være unødvendig dobbelt regulering, at der også er regler om, hvornår tilbuddet skal være aftalt.

Det foreslås, at der efter § 164 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en ny bestemmelse § 164 a, om puljens anvendelse til andre initiativer og brug af anden aktør i varslingsindsatsen hertil.

Det foreslås i § 164 a, stk. 1, at varslingspuljen tillige kan anvendes ved større afskedigelser til andre initiativer, som relaterer sig til jobcenterets opgavevaretagelse i forbindelse med varslingsindsatsen.

Forslaget vil betyde, at der i forbindelse med bevillingen stilles krav om, at der er tale om større afskedigelser. Det vil betyde, at tærskelværdierne i lovens § 166, stk. 1, skal være opfyldt før varslingspuljen kan anvendes til andre initiativer, eller at der skal søges ministerdispensation for tærskelværdierne jf. § 166, stk. 2. Da kriterierne for, at anvende varslingspuljen til andre initiativer, fremadrettet vil være ved større afskedigelser, jf. § 166, skal kravet i anmærkningerne til finanslovens § 17.46.14., om at det skal være omfattet af varslingslovens anvendelsesområde, dermed ændres. Anmærkningerne på kommende finanslov vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed.

Andre initiativer, som relaterer sig til jobcenterets opgavevaretagelse i forbindelse med varslingsindsatsen, kan f.eks. være frikøb af medarbejdere i jobcenteret. Medarbejderne kan f.eks. have en koordinerende opgave i forbindelse med varslingsindsatsen, eller de kan afholde informationsmøder for de afskedigede medarbejdere, eller de kan have individuelle samtaler med de afskedigede medarbejdere om f.eks. jobsøgning eller om behov i forhold til en varslingsindsats. Det kan også være frikøb af medarbejdere i jobcenteret til jobsøgningskurser, som jobcenteret selv står for, og som de afskedigede medarbejdere kan modtage som en varslingsindsats. Andre initiativer kan f.eks. også være etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med jobcenterets etablering af indsatskontorer på de berørte virksomheder.

Det foreslås endvidere i § 164 a, stk. 2, at en bevilling af midler efter stk. 1 kan anvendes i opsigelsesperioden og i en periode på op til 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør.

Det foreslås i § 164 a, stk. 3, at andre aktører ikke kan anvendes i forbindelse med initiativer efter denne bestemmelse, således som det i dag fremgår af anmærkningen på finansloven.

Det betyder, at hvor jobcenteret har søgt midler fra varslingspuljen til andre initiativer, så kan jobcenteret i forbindelse med varetagelsen af varslingsindsatsen ikke anvende varslingspuljemidlerne til køb af andre aktører til at varetage disse andre opgaver, f.eks. koordinerende opgaver eller afholdelse af informationsmøder for afskedigede medarbejdere.

Forslaget om at indsætte den nye bestemmelse § 164 a vil medføre, at bestemmelserne som fremgår af finanslovens anmærkninger, fremadrettet fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så de står sammen med de øvrige bestemmelser i kapitel 25 om varslingspuljens anvendelse. Det vil betyde, at alle bestemmelser om varslingspuljens anvendelse vil fremgå samlet af kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at der blive en samlet angivelse af, hvad der forstås ved større afskedigelser.

Forslaget indebærer også en forenkling, idet kravet om, hvornår et tilbud senest skal aftales, bliver ophævet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil efterfølgende udarbejde en vejledning om varslingspuljens anvendelse og ansøgningsprocedure m.v.

3.5. Fritagelse for ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt undtagelse fra reglerne i lov om aktiv socialpolitik om udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmuligheder for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)

3.5.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 104 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af målgrupperne i lovens § 6, nr. 4 og 5, dvs. uddannelseshjælpsmodtagere (uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, samt aktivitetsparate modtagere af hjælp) og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Det gælder også personer, der deltager i STU-uddannelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

Der er ikke knyttet en ydelse til STU-uddannelsen. STU-elever kan søge uddannelseshjælp eller overgangsydelse til forsørgelse under uddannelsen. Endvidere yder kommunen et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret aktivitetsparat og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er efter de gældende regler i §§ 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik en betingelse for at få uddannelseshjælp, at ansøgeren eller modtageren af hjælp står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Åbenlyst uddannelsesparate overgangsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og skal frem til uddannelsesstart i videst muligt omfang forsørge sig selv. Personen skal frem til uddannelsesstart aktivt søge arbejde og stå til rådighed for arbejde, som kommunen har henvist den pågældende til, og uddannelsesparate overgangsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere skal stå til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår og en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår. Med uddannelse på ordinære vilkår menes der en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som påbegyndes og gennemføres på almindelige vilkår, og hvor der til uddannelsen er et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende. Der henvises desuden til reglerne om uddannelsespålæg i § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Afslår en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, uden rimelig grund et tilbud om arbejde, eller afviser eller udebliver en person uden rimelig grund fra et beskæftigelsesfremmende tilbud, en samtale eller lignende, sker der fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter reglerne om sanktioner i §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.

Det er lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, der regulerer den unges uddannelse.

Unge, der deltager i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-uddannelsen), er ifølge bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 40, nr. 7, undtaget fra det individuelle kontaktforløb efter loven og får således ikke samtaler, uddannelsespålæg m.v. Dog gælder det, at unge der har søgt uddannelseshjælp eller overgangsydelse, før de starter på STU, allerede er påbegyndt kontaktforløbet og har fået uddannelsespålæg og eventuelt FVU-test, inden de påbegynder STU-uddannelsen. Tilsvarende er det en betingelse for at få hjælp efter § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at den unge deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis den unge ikke har en ungdomsuddannelse. Det betyder, at unge på en STU-uddannelse ikke vil kunne få uddannelseshjælp, uden at deltage i en sådan test.

3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

STU-elever, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse (uden for introduktionsprogrammet), skal følge STU-uddannelsen på de vilkår, der gælder i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

Det giver udfordringer for den unge og for kommunernes administration, idet STU-elever skal følge den plan, der er lagt for deres individuelle STU-uddannelse samtidig med, at de skal have kontinuerlige ret og pligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende giver bestemmelsen udfordringer for den unge og for kommunernes administration i forhold til spørgsmålet om sanktioner, når den unge forsømmer fremmøde på uddannelsen, idet både lov om aktiv socialpolitik og STU-loven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger har regler om, hvordan der i så tilfælde skal følges op over for den unge.

Det foreslås, at reglerne om ret og pligt til tilbud ikke skal omfatte personer, som er omfattet af lovens § 6, nr. 4 og 5, (uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), der deltager i STU-uddannelsen. Forslaget vil betyde, at STU-elever ikke skal omfattes af de kontinuerlige ret- og pligttilbud efter loven.

Samtidig foreslås det, at den nuværende pligt til at stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse afskaffes for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt STU-uddannelse.

Med forslaget bliver STU-elever fritaget for at stå til rådighed for de pligter og aktiviteter, som følger af reglerne af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. kontaktforløb, uddannelsespålæg, læse-, skrive- og regnetest (FVU-test) samt øvrige aktiviteter i jobcenteret, i perioden hvor de deltager i STU-uddannelsen. Det betyder, at i perioden, hvor den unge deltager i STU-uddannelsen, gøres udbetalingen af hjælp efter lovens § 11 uafhængig af den unges opfyldelse af de sædvanlig regler om ret og pligt i lov om aktiv socialpolitik.

Det vil fortsat være muligt at bevilge tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til STU-elever, hvor der, som led i den individuelle 3-årige STU-uddannelse, skal indgå elementer fra beskæftigelsesområdet.

Det vil betyde, at det, i perioder med beskæftigelsesrettede tilbud som den unge skal deltage i som led i STU-uddannelsen, er sanktionsreglerne i STU-loven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, der regulerer opfølgningen over for den unge i tilfælde af fravær på uddannelsen, i stedet for at det er reglerne i lov om aktiv socialpolitik med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, der finder anvendelse.

Endvidere foreslås det, at det præciseres, at unge, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fortsat har ret til et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, uagtet at målgruppen foreslås fritaget for kontinuerlige ret- og pligttilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt for rådighed og sanktioner samt læse-, skrive- og regnetest i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede ændring af reglerne om ret og pligt til tilbud, samt om pligten til at stå til rådighed, får således ikke betydning for ydelsen til STU-eleverne.

3.6. Præcisering og ændring i kompensationsloven

3.6.1. Gældende ret

I forbindelse med vedtagelse af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra maj 2019, jf. lov nr. 548 af 7. maj 2019, blev målgruppen og reglerne for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (kompensationsloven), jf. lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v. (konsekvensloven)). Samlingen af særlige regler for personer med handicap i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. skulle medvirke til at give borgere og sagsbehandlere et bedre overblik over reglerne for personer med handicap. Det skulle endvidere bidrage til, at kompensationsloven blev en sammenhængende lov for personer med handicap i erhverv m.v.

Ordningen med løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap bryder den barriere, som personer med handicap kan have i forbindelse med nyansættelse, når de på grund af handicappet ikke har haft erhvervserfaring under studiet og dermed ikke kan dokumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads.

Efter de gældende regler i kompensationsloven er der fastsat bestemmelser om målgruppe, formål, varighed af tilbud, løn- og arbejdsvilkår samt tilskud, herunder løntilskudssatserne, forholdet til ret- og pligttilbud, cv-oplysninger og planer.

Der er endvidere i de gældende regler i kompensationsloven fastsat en bestemmelse om, at de regler om drøftelse af ansættelsen, merbeskæftigelse og forholdstalskrav, der gælder for ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og de regler herom, der er fastsat i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov, tilsvarende finder anvendelse ved tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap.

Det fremgår af bemærkningerne til konsekvensloven, jf. lovforslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) - L 210 af 27. marts 2019, jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 210 som fremsat, at det blev foreslået, at der i kompensationsloven blev fastsat regler om målgruppe, varighed af tilbud, løntilskuddets størrelse, løn- og ansættelsesforhold, cv-oplysninger og planer. I forhold til hjælpemidler, merbeskæftigelseskrav, forholdstalskrav samt forholdet til ret- og pligttilbud blev det således foreslået, at reglerne i den samtidigt foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 548 af 7. maj 2019, og regler udstedt med hjemmel heri skulle finde anvendelse ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til konsekvensloven, at det blev foreslået, at der blev fastsat regler om, at tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede med handicap skulle følge de regler, der med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ville blive fastsat på bekendtgørelsesniveau om bl.a. at påse overholdelse af betingelserne om merbeskæftigelseskravet i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud, ændringer i løntilskuddet, udelukkelse af visse virksomheder, om udbetaling og udbetalingsgrundlag, annullering af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v.

Det fremgår herudover af bemærkninger til konsekvensloven, at reglerne for ordningen skulle videreføres uændret, og det ville således f.eks. fortsat være muligt at være ansat på nedsat tid i tilbud om løntilskud for nyuddannede med handicap og samtidig modtage supplerende dagpenge, få bevilget hjælpemidler, ligesom der fortsat ville kunne bevilges personlig assistance under deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap.

Det har således været intentionen med flytningen af målgruppen og reglerne for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lov nr. 551 af 7. maj 2019 (konsekvensloven), at de samme regler, som var gældende for målgruppen tidligere, fortsat skulle gælde, herunder reglen om fastsættelse af løntilskuddets størrelse samt generelle regler om løntilskud fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, selvom målgruppen og reglerne for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap blev flyttet til kompensationsloven fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til § 6 og punkt 2.6.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslag L 210 af 27. marts 2019, jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 210 som fremsat.

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med nærværende forslag er, at der kommer til at gælde helt de samme regler for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede i erhverv, som før reglerne blev flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kompensationsloven.

I de gældende regler er der ikke fastsat en regel om fastsættelse af løntilskuddets størrelse, og der er ikke en fuldstændig parallelitet mellem de generelle løntilskudsregler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og reglerne gældende for nyuddannede personer med handicap. Der foreslås derfor en præcisering og ændring af gældende regler i kompensationsloven således, at der i kompensationsloven fastsættes en regel om fastsættelse af løntilskuddet. Det foreslås endvidere, at reglerne ændres således, at alle de generelle regler om løntilskud, der med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremover i fuldt omfang vil gælde for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap.

Forslaget betyder, at der kommer til at gælde helt de samme regler for tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap, som før målgruppen og reglerne for ansættelse med løntilskud til nyuddannede med handicap blev flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kompensationsloven.

3.7. Præcisering af hjemmel til at udveksle oplysninger

3.7.1. Gældende ret

Efter den gældende § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan der udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for

3) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,

4) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren,

5) opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, og

6) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Bestemmelsen giver mulighed for at udveksle oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v. mellem en række offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser m.fl., hvis oplysningerne er nødvendige for den samlede indsats over for borgeren, f.eks. en helhedsorienteret indsats og udbetaling af ydelser, eller hvis oplysningerne er nødvendige for at opdatere it-systemer, som anvendes i indsatsen, f.eks. systemer til den landsdækkende formidling.

Udvekslingen af oplysninger om indsatsen mellem kommunerne, arbejdsløshedskasserne og Beskæftigelsesministeriet sker elektronisk via de kommunale sagsbehandlingssystemer, arbejdsløshedskassernes sagsbehandlingssystemer og Beskæftigelsesministeriets landsdækkende it-systemer, f.eks. Jobnet.dk (Jobnet) og det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).

Jobnet er en fælles selvbetjeningsindgang for alle jobcentre, borgere og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Jobnet omfatter en cv-bank, hvor alle jobsøgere kan registrere CV-oplysninger, samt en jobbank til annoncering og udsøgning af ledige job. På Jobnet kan nogle af jobcenterets målgrupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til bl.a. syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding, kommunikation om »Min plan«, uddannelsesplaner, dokumentere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen og booke samtaler m.v.

DFDG bruges på tværs af Beskæftigelsesministeriet, kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører, som udfører opgaver for kommunerne efter § 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og det anvendes i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, samt nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, joblog, som grundlag for en koordineret og effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Efter den gældende § 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere m.fl. være aktivt jobsøgende, og deres jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en joblog på Jobnet. Dagpengemodtagere kan også dokumentere jobsøgningsaktiviteter i deres arbejdsløshedskasses digitale joblog, hvis deres arbejdsløshedskasse tilbyder en joblog.

Dagpengemodtagere kan dermed frit vælge, om de vil registrere deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog.

Med hjemmel i § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. udveksles der oplysninger mellem Beskæftigelsesministeriet og arbejdsløshedskasserne om oplysningerne i jobloggen på Jobnet og personens joblog hos arbejdsløshedskassen, så alle registreringer i en af disse joblogs fremgår af begge joblogs, når det er nødvendigt til brug for bl.a. varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen.

Det aktuelle systemlandskab og datastrømmene mellem it-systemerne på beskæftigelsesområdet kan overordnet skitseres således:

Registreringer foretages af borgere og virksomheder fra selvbetjeningsløsninger, f.eks. Jobnet, Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG) og virksomhedernes tilskuds- og administrationssystem (VITAS), og af sagsbehandlere i kommunerne og arbejdsløshedskasserne i egne it-systemer, der understøtter sagsbehandling og administrationen af forsørgelsesydelser. Oplysningerne, der registreres i selvbetjeningsløsninger og sagsbehandlingssystemerne, kommunikeres mellem systemerne via DFDG. I forhold til sagsbehandlingen af virksomhedsrettede tilbud m.v. kan sagsbehandlere i kommunerne dog også anvende VITAS.

Hver af kommunerne og arbejdsløshedskasserne kan kommunikere med DFDG via ét eller flere fagsystemer - og ved brug af en række forskellige webservices. Når andre aktører udfører opgaver for kommunerne, foretager de opslag og registreringer dels i jobcentrenes egne fagsystemer og dels i VITAS. Andre aktører udfører opgaver som databehandlere for de dataansvarlige jobcentre.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af it-systemerne markeret med blå baggrund: Jobnet, JobAG, Jobcenter Planner, DFDG, VITAS, det statistiske datavarehus, Jobindsats og enkelte af "Andre systemer".

Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har ansvaret for at it-understøtte egen sagsbehandling, egne selvbetjeningsløsninger og egne it-systemer til administrationen af forsørgelsesydelser. Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har en række systemer ud over de illustrerede, der understøtter administrationen og opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen og administrationen af ydelser.

3.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere hjemlen til, at der udveksles oplysninger mellem Beskæftigelsesministeriet og arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer, når en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, giver oplysninger på Jobnet, selvom pågældende ikke aktuelt er dagpengemodtager.

Det gælder f.eks. udveksling af en persons oplysninger om jobsøgningsaktiviteter, som personen giver i jobloggen på Jobnet, mens personen er sygemeldt og modtager sygedagpenge, og som udvekslet med og dermed også skal fremgå af arbejdsløshedskassens joblog, hvis personen bliver rask og igen ønsker at bruge arbejdsløshedskassens joblog. Det er oplysninger om bl.a. det specifikke job, der søges, herunder oplysninger om stillingsbetegnelse, virksomhedens navn og adresse, om stillingen er på fuldtid eller deltid, ansøgningsform, og om der er tale om ansøgning til en stilling, der er slået op.

Udvekslingen af oplysningerne kan være relevant for arbejdsløshedskassens vejledning af personen.

Derudover betyder udvekslingen af oplysningerne, at det ikke vil være personen, der skal sørge for at give de samme oplysninger to gange, først på Jobnet og derefter hos arbejdsløshedskassen, dvs. det sikres, at personen ikke skal være "bærer" af oplysningerne. Udvekslingen af oplysningerne er således nødvendig for at give personen gennemsigtighed i sine registreringer, hvis personen også anvender sin arbejdsløshedskasses joblog.

Det foreslås, at § 45 i lov om lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., præciseres, så det tydeliggøres, at der er mulighed for at udveksle nødvendige oplysninger mellem relevante myndigheder - ikke kun for at opdatere it-systemerne i forhold til eksisterende registreringer - men også for at ajourføre it-systemerne med nye oplysninger. Det foreslås videre, at det tydeliggøres, at bestemmelsen også omhandler bl.a. jobloggen.

Dermed tydeliggøres det også i reglerne, at oplysningerne i jobloggen på henholdsvis Jobnet og hos arbejdsløshedskasserne vil være synkrone - også hvis en person i en periode uden dagpenge registrerer oplysninger i jobloggen på Jobnet.

3.7.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Derudover er det fastsat, at personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«), og at oplysningerne skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger. Der kan bl.a. ske behandling af almindelige personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til bl.a. stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Derudover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne i den forbindelse kan fastsætte de generelle betingelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse kan indføre formålsbegrænsninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningen er det dermed muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

I forhold til borgernes dokumentation af jobsøgning i jobloggen er der tale om oplysningstyper omfattet af artikel 6. Det er oplysninger om bl.a. det specifikke job, der søges, herunder oplysninger om stillingsbetegnelse, virksomhedens navn og adresse, om stillingen er på fuldtid eller deltid, ansøgningsform, og om der er tale om ansøgning til en stilling, der er slået op. Kravene til registrering af obligatoriske oplysninger i jobloggen fremgår af § 31 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan i jobloggen endvidere registreres en række frivillige oplysninger.

Reglerne om udveksling af obligatoriske og frivillige oplysninger, der registreres i jobloggen på Jobnet eller i den joblog, som arbejdsløshedskassen stiller til rådighed, fremgår af kapitel 24 i bekendtgørelse nr. 1369 af 16. september 2020 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede præciseringer i § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, om, at der kan udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasserne, der er nødvendige til brug for en opdatering - både i form af en ajourføring og tilpasning pga. nye oplysninger i f.eks. jobloggen - af de it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling og Joblog, kan fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 6. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede præciseringer understøtter, at de oplysningerne, der udveksles på tværs af myndighederne og borgerens arbejdsløshedskasse, og som er nødvendige at udveksle, er korrekte og ajourførte i nødvendigt omfang - og dermed understøtter principperne i forordningens artikel 5, stk. 1.

Behandlingen af personoplysninger vil fortsat skulle ske under iagttagelse af de registreredes rettigheder. Det gælder bl.a. i forhold til oplysningspligt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, retten til indsigt, jf. artikel 15, retten til berigtigelse, jf. artikel 16, retten til sletning, jf. artikel 17, retten til begrænsning af behandlingen af personoplysninger, jf. artikel 18, og retten til indsigelse, jf. artikel 21. Der henvises til Datatilsynets "Vejledning om de registreredes rettigheder", hvori disse rettigheder er nærmere beskrevet. Vejledningen fremgår på tilsynets hjemmeside.

Den digitale kommunikationen mellem myndighedernes it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer overholder sikkerhedsreglerne, herunder i forhold til kryptering, anvendelse af certifikater og logning, og at der alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysninger. Endvidere skal borgere, der logger på selvbetjeningsløsninger og får adgang til læsning og registrering af oplysninger, være sikkert identificerede.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige merudgifter på 109,4 mio. kr. i 2021, jf. tabel 4.0 (2021-pl). Heraf vil staten samlet have merudgifter på 95,5 mio. kr. i 2021 og 7,8 mio. kr. årligt i 2022-2024. Kommunerne vil samlet have merudgifter på 13,9 mio. kr. i 2021 og mindreudgifter på 7,8 mio. kr. årligt i 2022-2024.

I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.

Ud over en styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser indeholder aftalen om ekstraordinært løft af ledige andre elementer, som er udmøntet med bekendtgørelser og puljer foruden lovændringer for de dele, som skulle træde i kraft 1. august 2020 i lov nr. 1051 af 30. juni 2020 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ekstraordinært løft af ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2020-2021). Økonomiske konsekvenser af disse tiltag er udmøntet i aktstykke nr. 254 om ekstraordinært løft til ledige i juni 2020 og på finansloven for 2021. Ovenstående merudgifter i tabel 4.0 finansieres inden for den finanspolitiske tilrettelæggelse.

Den regionale uddannelsespulje er herudover forhøjet med 57 mio. kr. i 2020 som led i aftale om en styrket opkvalificering. Økonomiske konsekvenser af disse tiltag er udmøntet i aktstykke nr. 240 om styrket opkvalificering i juni 2020.

De økonomiske konsekvenser for 2021-2024 indarbejdes på finansloven for 2021.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, herunder ved at der med lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, sker en samling og forenkling af reglerne om varslingspuljens anvendelse, og ved at der i forhold til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 3, om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), er tale om, at deltagelse i uddannelsen bygger på objektive kriterier, der i vid udstrækning muliggør automatisk sagsbehandling uden skøn, uden der dog træffes automatiske afgørelser. Indsatsen for de unge på uddannelsen administreres gennem den kommunale ungeindsats, der er en sammenhængende og koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet for unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse - herunder også unge i STU-målgruppen.

Derudover understøtter lovforslagets § 2, nr. 1, at der udveksles oplysninger, så borgeren kan se oplysninger afgivet i et it-system i alle relevante it-systemer og dermed ikke skal være "bærer" af oplysninger mellem forskellige it-systemer. Udvekslingen kan dermed ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed.

Det vurderes, at lovforslagets § 1, nr. 8-11, om udvidelse af den mindre intensiv indsats, vil have visse administrative konsekvenser for kommunerne og arbejdsløshedskasserne, idet de vil skulle tilpasse deres it-systemer i forhold til den nye registrering af mindre intensiv indsats i forbindelse med uddannelse. Der vurderes, at være tale om mindre tilpasninger, da der er tale om en ny blandt flere eksisterende typer af mindre intensiv indsats. Det er dog ikke muligt at vurdere omfanget heraf, idet dette beror på de enkelte kommuners og arbejdsløshedskassers forskellige it-systemer.

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, idet bl.a. oplysninger om registrering af mindre intensiv indsats udveksles mellem kommuner og arbejdsløshedskasser via eksisterende kanaler i DFDG, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4.1. Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser

Forslaget om en styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser medfører en midlertidig forhøjelse af den regionale pulje i 2021 på 109,4 mio. kr. Den regionale uddannelsespulje er også forhøjet i 2020, og det er udmøntet med et aktstykke og forsøgsbekendtgørelse, hvilket betyder, at forslaget alene omhandler forhøjelsen i 2021. Kommunerne får 80 pct. statsrefusion fra den regionale uddannelsespulje, og resten af udgifterne er omfattet af budgetgarantien.

Forslaget medfører derudover en permanent forenkling i indgangen til korte erhvervsrettede kurser, idet en række eksisterende puljer fra 2021 sammenlægges under den regionale uddannelsespulje. Det gælder den regionale uddannelsespulje, den supplerende regionale uddannelsespulje for jobparate kontanthjælpsmodtagere (midlertidig ordning til udgangen af 2020), puljen til opkvalificering inden for mangelområder (midlertidig ordning til udgangen af 2020) og endelig puljen til kurser, der overstiger seks ugers jobrettet uddannelse.

Det betyder, at finanslovsbevillingen på § 17.46.43.40. om pulje til kurser der overstiger 6 ugers jobrettet uddannelse, som er på 1,4 mio. kr. i 2021 og 2,2 mio. kr. årligt fra 2022 nedlægges fra og med 2021. Da der var 100 pct. refusion på denne konto, men 80 pct. refusion på den regionale uddannelsespulje overføres 1,1 mio. kr. i 2021 og 1,8 mio. kr. årligt fra 2022 til den regionale pulje på § 17.46.41.10. på finansloven for 2021, og resten overføres til § 17.19.78.20. om budgetgaranti.

Derudover indarbejdes den gældende ordning med opkvalificering i forbindelse med ansættelse for beskæftigede under den regionale uddannelsespulje, jf. forslaget i § 1, nr. 12, hvor § 161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves. Det skønnes, at der hidtil er forbrugt ca. 10,2 mio. kr. årligt hertil. Det betyder, at finanslovsbevillingen på § 17.19.78.20. om budgetgaranti fra og med 2021, umiddelbart reduceres med 10,2 mio. kr. årligt. Da der var 100 pct. kommunale udgifter på denne konto, men 80 pct. refusion på den regionale uddannelsespulje overføres 8,2 mio. kr. årligt fra 2021 til den regionale uddannelsespulje på § 17.46.41.10. på finansloven for 2021, og resten forbliver på § 17.19.78.20. om budgetgaranti.

Der er ikke beregnet selvstændige økonomiske konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 16, idet det antages, at relativt få personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats har fået opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

4.2. Ny periode med indsats for dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har modtaget dagpenge m.v.

Et særudtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at under 10 personer kunne have været omfattet, hvis reglen havde været gældende i 2019. Forslaget medfører, at sådanne personer vil få ny ret og pligt til samtaler i de første 6 måneder, mulighed for at få 6 ugers jobrettet uddannelse i de første 6/9 måneder og nye tilbud inden for de første 6 måneder. I modsat retning trækker, at der først er ret til de virksomhedsrettede ordninger som f.eks. ansættelse med løntilskud efter 6 nye måneders ledighed. Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vurderes, at forslaget har ubetydelige økonomiske konsekvenser.

4.3. Udvidelse af mindre intensiv indsats

Forslaget om at udvide reglerne for mindre intensiv indsats til også at omfatte personer, der inden for 6 uger skal påbegynde en erhvervsuddannelse, medfører behov for mindre tilretninger af de statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet. Tilretningerne skønnes at medføre statslige merudgifter på 0,2 mio. kr. i 2020. Udgifterne finansieres inden for Beskæftigelsesministeriets bevillingsmæssige rammer i 2020.

4.4. Forenkling og samling af reglerne om varslingspuljens anvendelse

Der forventes ikke økonomiske konsekvenser af forslaget for varslingspuljen.

4.5. Fritagelse for ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt undtagelse fra reglerne i lov om aktiv socialpolitik om udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmuligheder for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)

Forslaget om fritagelse fra ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og undtagelse fra rådighed og sanktioner m.v. efter lov om aktiv socialpolitik forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser. Forslaget er alene en forenkling af samspillet mellem de eksisterende regelsæt, der skal sikre, at de unge skal følge deres individuelle STU-uddannelse efter STU-loven og ikke efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik. Der henvises i øvrigt til punkt 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil fortsat være muligt at bevilge tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til STU-elever, hvor der som led i den individuelle 3-årige STU-uddannelse skal indgå elementer fra beskæftigelsesområdet. Der er således ingen økonomiske konsekvenser.

4.6. Præcisering og ændring af kompensationsloven

Præciseringen og ændringen i kompensationsloven medfører ikke økonomiske konsekvenser, da man alene tydeliggør, at der skal gælde samme regler for tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap, som før disse regler blev flyttet til kompensationsloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at principperne 1-5 for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for ændringerne i lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. september 2020 til og med den 9. oktober 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter loven følgende målgrupper: Dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Efter den gældende § 7 i loven omfatter loven tillige beskæftigede personer, der kan få en indsats efter reglerne i afsnit VII om indsatsen over for beskæftigede m.v. og afsnit VIII om understøttelse af indsatsen.

Det foreslås i § 7, at der efter ordene »reglerne i« indsættes: »§ 97, stk. 3, om den regionale uddannelsespulje«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med og er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at der i lovens § 97, som står i lovens afsnit IV om tilbud m.v. til målgrupperne i lovens § 6, indsættes et nyt stk. 3 med indsats for beskæftigede. Denne indsats fremgår i dag af lovens afsnit VII om indsatsen for beskæftigede m.v.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.1 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 2

Efter den gældende § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regnes tidsperioderne i stk. 1, for en dagpengemodtager fra indplacering i en dagpengeperiode.

De omhandlede tidsperioder i lovens § 9, stk. 1, er tidsperioderne i lovens §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud.

Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 1, at der efter ordet »dagpengeperiode« indsættes: », jf. dog stk. 7«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med og er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at indsætte et nyt stk. 7 i § 9, som indeholder en undtagelse til § 9, stk. 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.2 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter den gældende § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regnes tidsperioderne, som fremgår af stk. 1, og som omhandler §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere, fra indplacering i en dagpengeperiode.

Bestemmelsen betyder, at der for dagpengemodtagere først begynder et nyt kontaktforløb, en ny periode med 6 ugers jobrettet uddannelse samt nyt ret- og pligttilbud, når dagpengemodtageren har optjent en ny dagpengeret og derfor indplaceres i en ny dagpengeperiode.

Det foreslås, at der i § 9 indsættes et stk. 7, om, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, som i de seneste 5 år forud for tidspunktet, hvor personen igen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hverken har modtaget dagpenge eller været ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke indplaceres i en ny dagpengeperiode, påbegyndes der dog nye perioder efter stk. 1, fra tidspunktet, hvor personen igen er omfattet af § 6, nr. 1.

Forslaget omfatter dagpengemodtagere og vil være en undtagelse til § 9, stk. 2, nr. 1, om, at dagpengemodtagere først påbegynder en ny indsatsperiode, når de har optjent en ny dagpengeret og dermed indplaceres i en ny dagpengeperiode.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har fået en beskæftigelsesrettet indsats, fordi de hverken har modtaget dagpenge eller været i ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12, begynder forfra i beskæftigelsesindsatsen, når de igen bliver ledige og modtager dagpenge, selvom de ikke har optjent ret til en ny dagpengeperiode.

Dermed vil disse personer, som i en længere periode ikke har modtaget dagpenge/været i løntilskudsjob, f.eks. fordi de har passet et handicappet eller alvorligt sygt barn og modtaget støtte hertil, ved tilbagevenden til beskæftigelsessystemet få den samme indsats som nyledige dagpengemodtagere.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.2.

Til nr. 4

Efter den gældende § 97, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af § 6, nr. 1, inden for en pulje få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional positivliste. Bestemmelsen omhandler tilbud til dagpengemodtagere.

Efter bestemmelsens stk. 2, udarbejder Beskæftigelsesministeriet de regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. De regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret, herunder forsøg med den regionale uddannelsespulje og andre forsøg på bekendtgørelsesniveau henvises til de almindelige bemærkninger punkt. 3.1.1.

Det foreslås, at § 97, stk. 1, affattes således, at personer omfattet af § 6, nr. 1-8, § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og § 6, nr. 10-13, inden for en pulje kan få tilbud om korte erhvervsrettede kurser i følgende tilfælde:

1) Kurserne fremgår af den regionale positivliste for det område, hvor kommunen er beliggende, eller de regionale positivlister i de tilstødende områder, jf. stk. 2.

2) Der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvori kurserne er aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.

Det betyder, at persongruppen, som fremover kan få tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for den regionale uddannelsespulje, udvides, så persongruppen - ud over dagpengemodtagere -fremover omfatter alle ledige, der er omfattet af målgrupperne i lovens § 6, dvs. også uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionsister, selvforsørgende og unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Dermed vil jobcenteret fremover kunne give tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for puljen til en bredere persongruppe end i dag, idet alle ledige omfattet af lovens målgrupper i § 6 vil kunne få tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for puljen.

Det foreslås i nr. 1, at persongruppen inden for puljen kan få tilbud om korte erhvervsrettede kurser i følgende tilfælde:

1) Kurserne fremgår af den regionale positivliste for det område, hvor kommunen er beliggende, eller de regionale positivlister i de tilstødende områder, jf. stk. 2.

Den geografiske opdeling af de regionale områder, hvor der for hvert område er en regional positivliste, fremgår af § 13 i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Her er der otte regionale arbejdsmarkedsråd, som dækker otte geografiske områder (RAR-områder). Alle otte RAR-områder har mindst to tilstødende RAR-områder. Der henvises til tabel 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.1.2, hvor det fremgår, hvilke RAR-områder, der betragtes som tilstødende.

Forslaget betyder, at jobcentrene fremover vil kunne give tilbud om flere korte erhvervsrettede kurser inden for puljen end i dag, idet der ligesom i dag kan gives tilbud om kurser på den regionale positivliste i det RAR-område, hvor kommunen er beliggende, og fremover også kan gives tilbud om kurser på de regionale positivlister i tilstødende RAR-områder til det RAR-område, hvor kommunen er beliggende.

Med forslaget sker der dermed en udvidelse af jobcentrenes mulighed for at give kurser inden for den regionale uddannelsespulje i forhold til i dag.

Det foreslås i nr. 2, at persongruppen inden for puljen kan få tilbud om korte erhvervsrettede kurser i følgende tilfælde:

2) Der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvori kurserne er aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.

Det betyder, at jobcentrene fremover kan give tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for puljen, når en person har en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvor kurserne er aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.

Med forslaget sker der dermed en udvidelse af jobcentrenes mulighed for at give kurser inden for den regionale uddannelsespulje i forhold til i dag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 5

Efter den gældende § 97, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale positivlister skal drøftes og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Det kan både være offentlige og private kurser, f.eks. et offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Der er fastsat nærmere regler om den regionale uddannelsespulje i bekendtgørelse nr. 1181 af 25. november 2019 om den regionale uddannelsespulje med senere ændringer, herunder om udarbejdelse og offentliggørelse af de regionale positivlister.

Det foreslås, at der i § 97, stk. 2, indsættes et 2. pkt., om, at et regionalt arbejdsmarkedsråd i ekstraordinære tilfælde i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdatering af positivlisterne kan optage yderligere kurser på deres regionale positivliste.

Det betyder, at de regionale arbejdsmarkedsråd fremover i ekstraordinære tilfælde, hvor der f.eks. efterspørges konkrete kurser rettet mod corona-job - kan optage kurser på egne positivlister - ud over ved de 2 årlige opdateringer. Det kan f.eks. være inden for test, smittesporing, pleje, hygiejne og laboratorieteknik.

Reglerne i bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje vil blive ændret i overensstemmelse med ændringerne i loven, herunder vil der blive fastsat regler om opdatering af de regionale positivlister, hvis de regionale arbejdsmarkedsråd i ekstraordinære tilfælde har besluttet at optage yderligere kurser på positivlisterne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 6

Efter den gældende § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om vejledning og opkvalificering i form af korte erhvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtagere inden for den regionale uddannelsespulje, har jobcentrene ikke mulighed for at give arbejdsgivere tilskud til deres udgifter til opkvalificering af beskæftigede inden for puljen.

Derimod er der i lovens § 161 mulighed for at jobcentrene kan give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud.

Efter § 161, stk. 2, kan tilskuddet gives til udgifter ved opkvalificering af følgende målgrupper:

1) Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, som i en forudgående periode på mindst 12 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig.

2) Personer omfattet af § 6, nr. 3-5, som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2.

3) Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og faglige kompetencer.

4) Personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, revalidender og førtidspensionister.

For personer omfattet af bestemmelsens nr. 1 og 2, er det en betingelse, at personen før ansættelsen har haft en forudgående ledighedsperiode, hvor personen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. Reglerne om opgørelsen af den forudgående periode før ansættelsen, hvor personen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., herunder hvilke offentlige forsørgelsesydelser m.v. der medregnes i opgørelsen er fastsat i § 9 i bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer. For dagpengemodtagere opgøres perioden som sammenlagt ledighed (timer med dagpenge og løntilskudsansættelse), mens perioden for de øvrige grupper opgøres som en sammenhængende periode med forsørgelsesydelser og løntilskudsansættelse. Dog opgøres perioden for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb som en sammenlagt periode med deres forudgående forsørgelsesydelser og løntilskudsansættelse.

Efter § 161, stk. 3, bevilges tilskud til udgifter ved opkvalificering på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret, og det udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

Det foreslås, at der i § 97 indsættes et nyt stk. 3, om jobcentrenes mulighed for at give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser inden for den regionale uddannelsespulje.

Det foreslås således i stk. 3, 1. pkt., at jobcenteret inden for puljen i stk. 1, endvidere kan give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med, men efter ansættelse af en person, som nævnt i stk. 1, og som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2.

Bestemmelsen omhandler jobcenterets mulighed for at give tilskud til arbejdsgiverens udgifter til kurser i forbindelse med, men efter ansættelse af personer i bestemmelsens stk. 1, dvs. personer, der inden ansættelsen hos arbejdsgiveren var dagpengemodtagere, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionsister, selvforsørgende eller unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Der skal være tale om kurser, som gives i forbindelse med ansættelsen, men som afholdes efter ansættelsen. Arbejdsgiveren kan således ikke få tilskud til kurser vedrørende personer, som allerede er ansat, og som modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb.

Det foreslås, at der stilles krav om, at de personer, hvortil arbejdsiveren kan få tilskud til kursusudgifter, forud for ansættelsen i en forudgående periode på mindst 6 måneder skal have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2.

Opgørelsen af de 6 måneder, og hvilke offentlige forsørgelsesydelser m.v. der medregnes i opgørelsen vil ske efter administrativt fastsatte regler. som pt. fremgår af § 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. For dagpengemodtagere opgøres perioden som sammenlagt ledighed (timer med dagpenge og løntilskudsansættelse), mens den for de øvrige grupper opgøres som en sammenhængende periode med forsørgelsesydelser og løntilskudsansættelse, dog opgøres perioden for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb som en sammenlagt periode med deres forudgående forsørgelsesydelser og løntilskudsansættelse.

Med forslaget forenkles og ensrettes jobcenterets mulighed for at give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser efter ansættelse, således tilskud gives inden for den regionale uddannelsespulje, og så betingelserne for tilskud til arbejdsgivere harmonerer med jobcenteret mulighed for at give tilbud om korte erhvervsrettede kurser til ledige efter bestemmelsens stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at det er en betingelse for at give tilskud, at kurserne ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give. Betingelsen svarer til § 161, stk. 2, i gældende lov. Betingelsen betyder, at det er en forudsætning, at der skal være tale om kurser af mere generel karakter, som ydes i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Det vil f.eks. sige, at kurserne efter bestemmelsen ikke kan omfatte oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at tilskuddet bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

Betingelsen svarer til § 161, stk. 3, i gældende lov. Betingelsen betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om tilskud til konkrete kurser, og at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere udgifterne. Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede udgifter. Dokumentation for udgifterne kan f.eks. være i form af en faktura fra kursusafholderen eller kvittering fra et uddannelsessted.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 7

Efter den gældende § 104 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der gives ret- og pligttilbud til uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), herunder uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, der er i gang med en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-uddannelse).

STU-uddannelsen er reguleret i lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Der er ikke tilknyttet en ydelse til uddannelsen, men STU-elever kan søge uddannelseshjælp eller overgangsydelse til forsørgelse under uddannelsen.

Det foreslås i § 104, at personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er undtaget fra ret og pligt til tilbud.

Dermed foreslås det, at deltagelse i STU-uddannelsen bliver en fritagelse fra indsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at STU-elever er fritaget fra både kontaktforløb og tilbud efter loven. Dette indebærer, at STU-elever, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse til forsørgelse, undtages fra indsatsen efter loven, idet STU-elever skal følge STU-uddannelsen efter reglerne i STU-lovgivningen.

Det vil fortsat være muligt at bevilge tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til STU-elever, hvor der som led i den individuelle 3-årige STU-uddannelse, skal indgå elementer fra beskæftigelsesområdet. Det vil også fortsat være muligt at bevilge mentorstøtte som understøttende indsats til STU-elever. STU-elever skal dog i perioder, hvor de deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsat følge STU-uddannelsen efter reglerne i STU-loven.

Deltagelse i STU skal af kommunen registreres med en fritagelseskode i DFDG under hele uddannelsen. Det gælder også i perioder, hvor der indgår tilbud efter loven i uddannelsen. I brugervejledning om fravær og fritagelser er det i forhold til kommunernes registreringer præciseret, at fritagelsesårsagen for deltagelse i STU-uddannelse, omfatter både kontaktforløb og tilbud.

Med hensyn til skærpet tilsyn gælder det, at der ikke vil blive fulgt op på, om STU-elever deltager i aktive tilbud under STU-uddannelsen, idet deltagelse i STU-uddannelsen skal registreres som et fritagelsesforhold under hele uddannelsen. Fritagelsesforholdet gælder således også i perioder med tilbud efter loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.5.

Til nr. 8

Efter den gældende § 106, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, ikke omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv social politik, jf. dog stk. 2, deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel 11-14, hvis personen kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, eller fleksjob, eller skal på barsel, eller overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, eller hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. Disse personer er således omfattet af en mindre intensiv indsats.

Det foreslås i § 106, stk. 1, at der efter »kapitel 11-14,« indsættes: » jf. dog nr. 4,«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvor det foreslås, at personer, der skal påbegynde en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse skal være omfattet af mindre intensiv indsats, men at dette dog ikke gælder for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, dvs. uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.3.

Til nr. 9

Efter den gældende § 106, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan en person som er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, blive omfattet af en mindre intensiv indsats.

Det foreslås i § 106, stk. 1, nr. 2, at » materialemangel, eller« ændres til: »materialemangel,«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor det foreslås, at der indsættes et nr. 4 efter nr. 3.

Til nr. 10

Efter den gældende § 106, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan en person, som er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, blive omfattet af en mindre intensiv indsats.

Det foreslås i § 106, stk. 1, nr. 3, at »arbejdsfordelingsordning.« ændres til: »arbejdsfordelingsordning, eller«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor det foreslås, at der indsættes et nr. 4 efter nr. 3.

Til nr. 11

Efter den gældende § 106, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og nr. 10, blive omfattet af mindre intensiv indsats, hvis personen kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, eller hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.

Det foreslås at indsætte et nr. 4 i § 106, stk. 1, om at personer, som kan dokumentere, at de inden for de næste 6 uger på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse også bliver omfattet af en mindre intensiv indsats. Denne fritagelsesmulighed gælder ikke for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5. Det vil sige uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet).

Forslaget omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), ledige fleksjobvisiterede, personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb og betyder, at personer i disse målgrupper, der inden for de næste 6 uger skal starte på en fuldtidsuddannelse på ordinære vilkår, kan blive omfattet af en mindre intensiv indsats. Dermed fritages de fra pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv social politik, deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Fritagelsen fra pligten til at være aktivt jobsøgende, er en fravigelse af pligten til at stå til rådighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henholdsvis af pligten til aktivt at udnytte sine arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik.

En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, skal ikke være aktivt jobsøgende og dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, har fortsat pligt til at registrere cv-oplysninger. I det omfang jobcenteret eller arbejdsløshedskassen henviser personen til et job f.eks. et vikariat i perioden, vil personen være forpligtet til at søge og tage imod dette arbejde, fordi personen ikke er fritaget for at stå til rådighed for henvist arbejde. En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, skal heller ikke deltage i samtaler i jobcenteret og arbejdsløshedskassen. Ved samtale, forstås alle former for samtale, herunder ved personens personlige fremmøde og samtaler afholdt telefonisk, digitalt og ved brev.

Jobcenteret skal endvidere ikke give en person, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer der allerede har et tilbud, når de bliver omfattet af en mindre intensiv indsats, har dog ret - men ikke pligt - til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet. Personer, som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det, selv om de er omfattet af en mindre intensiv indsats.

Ligeledes har personer ret - men ikke pligt - til fortsat at søge job og deltage i samtale med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Jobcentrene skal vejlede personer, der bliver omfattet af den mindre intensive indsats om, at de ikke har pligt til, men ret til, at være aktivt jobsøgende, at deltage i tilbud efter loven, eller til at deltage i samtaler.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, 1. pkt., at en person kan omfattes af en mindre intensiv indsats, hvis personen kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

Der kan f.eks. være tale om følgende uddannelser:

- Erhvervsakademiuddannelser udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019

- Professionsbacheloruddannelser udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser professionsbacheloruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019

- Martime videregående uddannelser udbudt efter lov om martime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019

- Bachelor- og kandidatuddannelser udbudt af universiteterne efter lov om universiteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019

- Kunstneriske bachelor- og kandidatuddannelser udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af den 8. august 2019.

De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen skal påbegynde uddannelsen.

Personen skal kunne dokumentere, at pågældende er optaget på uddannelsen, f.eks. med et optagelsesbrev fra uddannelsesinstitutionen eller lignende.

Uddannelsen skal være tilrettelagt som fuldtidsstudie på almindelige vilkår. Det betyder, at personen skal gennemføre uddannelsen på fuld tid. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at personen kun deltager i enkeltfag. Personen skal desuden, i forbindelse med påbegyndelsen af uddannelsen, ikke længere modtage en offentlig forsørgelsesydelse efter lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, 2. pkt., at fritagelsesmuligheden ikke gælder for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5. Det betyder, at uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) ikke kan blive omfattet af en mindre intensiv indsats, selvom de skal påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår. Det skyldes, at unge, som får et uddannelsespålæg, skal have en kontinuerlig indsats helt frem til uddannelsens start for at sikre, at de ikke tabes i overgangen til uddannelse.

Den gældende regel i § 106, stk. 3, vil også gælde for de personer, der bliver omfattet af mindre intensiv indsats som følge af, at de skal starte uddannelse. Jobcenteret kan således ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være en fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for af blive fritaget for pligterne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.3.

Til nr. 12

I den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der før § 161 følgende overskrift: »Opkvalificering i forbindelse med ansættelse«.

Efter den gældende § 161 i loven kan jobcenteret give tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud, når visse betingelser er opfyldt.

For en nærmere beskrivelse af den gældende § 161 henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.1 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås, at overskriften før § 161 og § 161 ophæves.

I stedet vil jobcentrene fremover kunne give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser inden for den regionale uddannelsespulje, jf. forslaget til § 97, stk. 3.

Det henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.1 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 13

Efter den gældende § 164, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbud om jobsøgningskurser og opkvalificering som led i en varslingsindsats aftales, senest 2 uger efter og være påbegyndt senest 3 måneder efter den ledige er fratrådt virksomheden, og skal være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Det foreslås for at forenkle bestemmelsen, at betingelsen i § 164, stk. 3 om, at tilbud skal aftales, senest 2 uger efter den ledige er fratrådt virksomheden, ophæves. Dermed er der ikke et krav om, at tilbud skal være aftalt senest 2 uger efter fratrædelsen men alene krav om, hvornår tilbuddet skal være påbegyndt og afsluttet. Disse krav vurderes at være de væsentlige i forhold til at sikre iværksættelse af en hurtig og aktiv indsats.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.4.

Til nr. 14

Varslingspuljens anvendelse er reguleret i kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i anmærkningerne til finanslovens § 17.46.14. om indsats ved større afskedigelser. Muligheden for at anvende varslingspuljemidlerne til andre initiativer og anvendelse af anden aktør i varslingsindsatsen fremgår alene af finansloven.

Jobcenteret kan søge det regionale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

I anmærkningerne til finanslovens § 17.46.14. er det fastsat, at bevillingen kan anvendes til de redskaber, der er nævnt i §§ 164 og 165 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt til andre initiativer som f.eks. frikøb af medarbejdere i et jobcenter og etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer på de berørte virksomheder. Anden aktør kan kun anvendes til den del af indsatsen, som nævnes i §§ 164 og 165, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. ikke til de andre initiativer, som er nævnt i finansloven.

Det er endvidere fastsat i anmærkningen til finansloven, at bevilling til andre initiativer kan bruges i opsigelsesperioden og i en periode på indtil 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør, og når anvendelsesområdet i lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (varslingsloven), jf. § 1, er opfyldt.

Det foreslås, at bestemmelserne om varslingspuljens anvendelse samles i kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at bestemmelserne om varslingspuljens anvendelse, som hidtil kun har fremgået af finanslovens anmærkninger, fremadrettet fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der efter § 164 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en ny bestemmelse § 164 a, om puljens anvendelse til andre initiativer end de i §§164 og 165 nævnte, og at anden aktør ikke kan anvendes til initiativer efter denne bestemmelse.

Det foreslås således i § 164 a, stk. 1, at varslingspuljen tillige kan anvendes ved større afskedigelser til andre initiativer, som relaterer sig til jobcenterets opgavevaretagelse i forbindelse med varslingsindsatsen.

Disse andre initiativer vil typisk være rettet mod jobcenterets udgifter til administration af varslingsindsatsen.

Andre initiativer, som relaterer sig til jobcenterets opgavevaretagelse i forbindelse med varslingsindsatsen, kan f.eks. være frikøb af medarbejdere i jobcenteret. Medarbejderne kan f.eks. have en koordinerende opgave i forbindelse med varslingsindsatsen, eller de kan afholde informationsmøder for de afskedigede medarbejdere, eller de kan have individuelle samtaler med de afskedigede medarbejdere om f.eks. jobsøgning eller om behov i forhold til en varslingsindsats. Det kan også være frikøb af medarbejdere i jobcenteret til jobsøgningskurser, som jobcenteret selv står for, og som de afskedigede medarbejdere kan modtage som en varslingsindsats. Andre initiativer kan f.eks. også være etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med jobcenterets etablering af indsatskontorer på de berørte virksomheder.

Det foreslås endvidere i § 164 a, stk. 2, at en bevilling af midler efter stk. 1 til disse andre initiativer kan anvendes i opsigelsesperioden og i en periode på op til 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør.

Det foreslås i § 164 a, stk. 3, at andre aktører ikke kan anvendes i forbindelse med initiativer efter § 164 a, således som det også fremgår af finansloven i dag.

Virkningen af forslaget er, at hjemlen til at yde midler fra varslingspuljen til andre initiativer og bestemmelsen om anvendelse af anden aktør i varslingsindsatsen, som i dag alene fremgår af anmærkningerne til finansloven kommer til at fremgå af kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.4.

Til nr. 15

Efter den gældende § 172, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11-14, gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.

Det foreslås, at der i § 172, stk. 1, efter ordet »personer« indsættes ordene: »omfattet af § 6«.

Dermed præciseres det, at der med denne bestemmelse - ligesom i dag - alene kan gives tilskud til personer, som er omfattet af lovens § 6, dvs. dagpengemodtagere, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, fleksjobvisiterede, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at der i lovens § 97, indsætte et nyt stk. 3 med indsats for beskæftigede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.1 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 16

Efter den gældende § 195 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter for personer omfattet af lovens § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når det vedrører visse driftsudgifter i beskæftigelsesindsatsen. Bestemmelsen angår visse driftsudgifter for personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Efter bestemmelsens nr. 3, gælder refusionen for udgifter til opkvalificering efter § 161 i forbindelse med ansættelse.

Det foreslås, at § 195, nr. 3, ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6 og 12, hvor det foreslås, at lovens § 161 ophæves, og at jobcentrene i stedet kan gives tilskud til arbejdsgivere under den regionale uddannelsespulje i § 97. Dermed vil kommunen fremover få refusion for disse udgifter efter lovens § 196, stk. 2.

Kommunen kan dermed ikke samtidig få refusion for disse udgifter efter § 195, nr. 3, i loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.1 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 og 12.

Til nr. 17

Efter den gældende § 196, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten inden for en pulje 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter § 97.

Det foreslås, at i § 196, stk. 2, ændres ordet »uddannelsesforløb« til ordet »kurser«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4-6, hvor det foreslås, at der i lovens § 97 fremover bruges betegnelsen korte erhvervsrettede kurser frem for betegnelsen korte erhvervsrettede uddannelsesforløb.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.1 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4-6.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan der udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for til en række formål. Formålene fremgår af bestemmelsens nr. 1-4.

Efter lovens § 45, stk. 1, nr. 1, kan der udveksles oplysninger til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen. Efter nr. 2 kan der udveksles oplysninger til brug for den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren. Efter nr. 3 kan der udveksles oplysninger til brug for opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling. Efter nr. 4 kan der udveksles oplysninger til brug for opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Det foreslås, at præcisere § 45, stk. 1, nr. 3, således at ordene » opdateringen af« ændres til »opdateringen med nye oplysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger i« og efter ordene »landsdækkende formidling« indsættes ordene »og joblog«.

Dermed vil bestemmelsens ordlyd beskrive, at udvekslingen af oplysninger kan ske til brug for opdateringen i it-systemer med nye oplysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger, og at det ud over systemet til den landsdækkende formidling også kan være i jobloggen - både jobloggen på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes systemer.

Formålet med præciseringen er at tydeliggøre, at opdateringen af it-systemer både omfatter opdatering med nye oplysninger og opdatering af oplysninger, der tidligere er registreret. Som eksempel på it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen er endvidere tilføjet jobloggen som et nyt eksempel.

Det er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i praksis for udvekslingen af nødvendige oplysninger mellem myndighederne i it-systemerne, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, og ved administrationen af offentlige forsørgelsesydelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.7.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende § 13 i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at ansøgeren eller modtageren af hjælp står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Kommunen har efter bestemmelsens stk. 3 pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, såfremt personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til. Det samme gælder, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gælder også, hvis personen udebliver fra et møde i rehabiliteringsteamet, en rådighedsvurdering i jobcenteret eller udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen. Dette gælder også, hvis personen undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Kommunen har endvidere, efter bestemmelsens stk. 4, pligt til at vurdere om en uddannelsesparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Efter bestemmelsens stk. 5 er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.

Det følger tillige af bestemmelsens stk. 6, at for ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af bestemmelsens stk. 7, at hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle ønsker at modtage eller modtager hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

I medfør af stk. 8 gælder det, at hvis ansøgeren ønsker at modtage eller modtager hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

I medfør af den gældende § 13 a er det, for en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat, en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal den person, som modtager overgangsydelse, og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, der er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Af hensyn til overblik og systematik i loven foreslås det, at der - som konsekvens af forslaget til en ny § 13 i - efter § 13 h, men før overskriften før § 14, indsættes en ny overskrift: »Fritagelse for rådighedsforpligtelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse«.

Med forslaget til en ny § 13 i, i loven, vil reglerne i § 13, stk. 1 og stk. 3-8, og § 13 a ikke finde anvendelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Forslaget medfører, at unge, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger (STU-uddannelse), og modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet, ikke er omfattet af pligten til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a, i lov om aktiv socialpolitik.

Dermed foreslås det, at den unge fritages for reglerne om pligt til at deltage i kontaktforløb, uddannelsespålæg, læse-, skrive- og regnetest m.v. samt øvrige aktiviteter i jobcenteret efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i perioden hvor de deltager i STU-uddannelsen.

Som en konsekvens af forslaget til § 13 i, i loven, samt lovforslagets § 1, nr. 7, hvori det foreslås, at personer, der deltager i STU-uddannelsen, er undtaget fra ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det tillige, at unge, der allerede er i gang med en STU-uddannelse, når de søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke skal have kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og dermed heller ikke uddannelsespålæg m.v. For unge, der allerede er i gang med et forløb i jobcenteret, når de påbegynder STU-uddannelsen, foreslås det tilsvarende, at de undtages fra kontaktforløbet, og at der dermed ikke skal følges op på uddannelsespålægget eller øvrige aktiviteter i jobcenteret i perioden, hvor de deltager i STU-uddannelsen.

Det foreslås således, at den unge ikke vil skulle stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse, og at kommunen ikke skal vurdere, om den unge opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats.

Det foreslås endvidere, at den unge fritages fra reglerne om, at kommunen skal vurdere den unges rådighed, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til. Det samme foreslås, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme foreslås tillige, hvis personen udebliver fra et møde i rehabiliteringsteamet, en rådighedsvurdering i jobcenteret, eller udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen. Det samme foreslås, hvis personen undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Det foreslås desuden, at den unge fritages fra reglerne om, at kommunen skal vurdere, om en uddannelsesparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Tilsvarende foreslås det, at den unge fritages for lovens § 13, stk. 5, om at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.

Det foreslås endvidere, at den unge fritages for reglen i § 13, stk. 5, om, at hvis ansøgeren om uddannelseshjælp ikke har en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.

Det foreslås desuden, at den unge fritages for bestemmelsens stk. 6, om, at for ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som konsekvens af forslaget om, at den unge fritages fra reglerne i § 13, stk. 1, samt stk. 5-6, foreslås det endvidere, at den unge fritages for § 13, stk. 7, hvorefter det gælder, at hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle ønsker at modtage eller modtager hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

Det foreslås tillige, at den unge fritages for § 13, stk. 8, hvorefter det gælder, at hvis ansøgeren ønsker at modtage eller modtager hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Som konsekvens af forslaget, foreslås det endvidere, at den unge, i perioden, hvor vedkommende deltager i STU-uddannelsen, fritages fra forpligtelser i medfør af § 13 a, og at den unge således ikke vil skulle udnytte sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, søge konkrete job, eller udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse. Endvidere foreslås det, at den unge fritages for pligten til hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp at registrere og vedligeholde cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Endvidere vil den unge, med forslaget til § 13 i, ikke skulle være aktivt jobsøgende eller indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter m.v.

Det foreslås dermed, at i perioden, hvor den unge deltager i STU-uddannelsen, gøres udbetalingen af hjælp efter lovens § 11, uafhængig af den unges opfyldelse af de sædvanlig regler i § 13, stk. 1 og stk. 3-8, og § 13 a om ret og pligt i lov om aktiv socialpolitik. Dermed vil opfølgningen over for STU-elevers manglende deltagelse i uddannelse skulle ske efter reglerne i STU-lovgivningen i stedet for efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

Med forslaget foreslås det således, at der ikke længere vil kunne ske sanktionering af den unge for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen efter bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik, når den unge deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, idet den unge i stedet er underlagt STU-lovgivningens regler herom.

Der henvises desuden til lovforslagets § 1, nr. 7 og de specielle bemærkninger hertil, samt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.5.

Til nr. 2

Efter den gældende § 24, stk. 1, 1 pkt., i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3 (kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge), nr. 4 (personer, der har forsørgelsespligt over for børn og lider af en i bestemmelsen nærmere defineret psykisk lidelse) eller nr. 5 (personer, der ikke bor hos en eller begge forældre, og har en af lidelserne som nævnt i nr. 4), kan dog ikke modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.

Det foreslås, at der i § 24, stk. 1, 1. pkt., efter ordene »visiteret som aktivitetsparat og deltager« indsættes » i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller«.

Med forslaget præciseres det, at kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Med præciseringen slås det dermed fast, at unge, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fortsat har ret til et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, uagtet at målgruppen med lovforslaget foreslås fritaget for kontinuerlige ret og pligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt for rådighed og sanktioner samt læse-, skrive- og regnetest i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede ændring af reglerne om ret og pligt til tilbud, samt om pligten til at stå til rådighed, får således ikke betydning for ydelsen til STU-eleverne.

Til § 4

Til nr. 1

Af den gældende § 15 a i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (kompensationsloven), fremgår det, at §§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler herom udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov tilsvarende finder anvendelse ved tilbud efter § 15.

Det foreslås i § 15 a, at "herom" udgår.

Dermed vil bestemmelsens ordlyd - i overensstemmelse med intentionerne bag flytningen af målgruppen og reglerne for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap - blive ændret, således at alle generelle løntilskudsregler udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 81 og 182 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil skulle finde tilsvarende anvendelse ved tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap efter kompensationslovens § 15.

Forslaget betyder, at alle generelle regler om løntilskud, der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 81 og 182 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremover også vil komme til at gælde for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap.

Med forslaget vil det således blive præciseret, at de generelle løntilskudsregler om løn- og arbejdsvilkår, udbetaling af løntilskud, udbetaling og udbetalingsgrundlag, annullering af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v. også finder anvendelse ved tilbud om ansættelse med løntilskud efter kompensationslovens § 15.

Med forslaget vil det endvidere blive præciseret, at de generelle løntilskudsregler om udelukkelse af visse virksomheder, f.eks. kriseramte virksomheder, og støtteintensitet for støtte til private arbejdsgivere i tilknytning til ansættelse af personer med løntilskud, som gentager reglerne i EU's gruppefritagelsesforordning, også finder anvendelse ved tilbud om ansættelse med løntilskud efter kompensationslovens § 15.

Forslaget betyder endvidere, at de generelle løntilskudsregler om bl.a. afgrænsningen af, hvad der forstås ved en arbejdsgiver, at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes i en virksomhed, som er ejet af personens ægtefælle m.v., og at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes hos den arbejdsgiver, hvor personen senest har været ansat, også vil skulle finde anvendelse ved tilbud om løntilskud efter kompensationslovens § 15.

Forslaget betyder også, at alle regler om jobcenterets og arbejdsløshedskassens underretninger, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne, fastsat i medfør af § 182 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende vil skulle finde anvendelse ved tilbud om ansættelse med løntilskud efter kompensationslovens § 15.

Forslaget betyder således, at alle regler om opfølgning og underretning m.v. fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende vil skulle finde anvendelse ved tilbud om ansættelse med løntilskud efter kompensationslovens § 15.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.6, samt til bemærkningerne til §§ 81 og 182 i lovforslag L 209 af 27. marts 2019, jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 209 som fremsat.

Til nr. 2

Efter den gældende § 15 b, stk. 4, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan løntilskuddet til arbejdsgivere, når jobcenteret giver tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til nyuddannede personer med handicap efter lovens § 15, pr. time udgøre (2019-niveau):

1) 28,56 kr.

2) 50,01 kr.

3) 79,68 kr.

4) 115,73 kr.

5) 154,02 kr.

Efter den gældende § 15 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der ikke fastsat regler om, hvordan jobcenteret skal fastsætte løntilskuddets størrelse.

Det foreslås i § 15 b stk. 5, at ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Løntilskuddet udgør en af satserne i stk. 4.

Forslaget betyder, at det det kommer til at fremgå klart af loven, at jobcenteret skal fastsætte løntilskuddets størrelse til arbejdsgiveren ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætning for at deltage i arbejde i samme omfang som de øvrige ansatte.

I vurderingen heraf kan indgå personens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med de arbejdsopgaver, som personen forventes at skulle udføre under løntilskudsansættelsen.

I vurdering af personens muligheder for at deltage i arbejdet vil der bl.a. skulle tages højde for personens helbredstilstand og de deraf følgende begrænsninger i forhold til mulighederne for at arbejde.

Bestemmelsen svarer til den forud for den 1. januar 2020 gældende bestemmelse om fastsættelse af løntilskuddets størrelse for persongruppen, som fremgik af § 64, stk. 1og stk. 7, i dagældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer. Forslaget er en præcisering af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.6.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 8-11, træder i kraft den 15. marts 2021.

Lovforslagets § 1, nr. 8-11, omhandler forslaget om udvidelse af reglerne om mindre intensiv indsats, så personer, der skal påbegynde en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, hvor uddannelsen er tilrettelagt som fuldtidsstudie og gennemføres på almindelige vilkår, fremover omfattes af en mindre intensiv indsats de sidste 6 uger, inden de påbegynder uddannelsen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.3 samt til lovforslagets § 1, nr. 8-11 og bemærkningerne hertil.

Baggrunden for forslaget om senere ikrafttrædelse for disse regler er, at der skal ske en it-understøttelse og dermed også en it-udvikling i både Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jobcentrene og arbejdsløshedskasserne som følge af nye registreringer om mindre intensiv indsats, som forventes klar for registreringer den 15. marts 2021.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke gælder for disse landsdele og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov