Fremsat den 11. november 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

(Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikke-videregående uddannelser m.v.)

§ 1

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »uddannelser«: », herunder maritime professionsbacheloruddannelser«.

2. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) Adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør.«

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

3. § 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at tilskud efter § 32 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.«

4. § 33, stk. 3, ophæves.

§ 2

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1:

»§ 3. Uddannelses- og forskningsministeren træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau. Det indgår i vurderingen af en ansøgning, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Ministeren kan træffe afgørelse om bortfald af godkendelse.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler for ansøgning og godkendelse samt bortfald af godkendelse efter stk. 1, herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse.«

2. § 7 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at tilskud efter § 5 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.«

3. Efter § 9 k indsættes:

»§ 9 l. En maritim uddannelsesinstitution kan efter aftale med en eller flere maritime uddannelsesinstitutioner og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. For den maritime uddannelsesinstitutions aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 5 a tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.«

4. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx).«

§ 3

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 7, ændres »herunder at tilskuddet kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger« til: »og fastsætter regler om, at tilskud efter stk. 1 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen«.

§ 4

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.

§ 5

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »journalisthøjskolen,«: »lov om maritime uddannelser,«.

§ 6

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.

§ 7

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.

§ 8

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.

§ 9

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, som ændret ved lov nr. 279 af 26. marts 2019 og § 12 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.

§ 10

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.

§ 11

Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, ophæves.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget følger op på aftalen af 22. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti; "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden".

Det følger bl.a. af aftalen, at aftaleparterne ønsker at styrke professionshøjskolernes muligheder for udvikling af udbud af adgangskurser på gymnasialt niveau til udvalgte professionsbacheloruddannelser for erhvervsuddannede, som det kendes fra adgangskurser til maskinmester- og ingeniøruddannelserne.

Der er efterfølgende indgået en supplerende aftale med aftalekredsen den 18. juni 2020 om de konkrete uddannelser, hvortil der skal udvikles adgangskurser. Det foreslås på den baggrund, at der skal udvikles adgangskurser til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør (sidstnævnte uddannelse havde frem til den 1. august 2020 titlen have- og parkingeniør). Endvidere foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangskurserne.

Ud over opfølgning på den nævnte aftale indeholder lovforslaget en række andre initiativer, herunder om godkendelse af maritime uddannelser og om nye muligheder for maritime uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås således, at uddannelses- og forskningsministeren kan godkende de maritime uddannelser og uddannelsesudbud, som er på ikke-videregående niveau, og som derfor ikke er omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Adgangskursus til professionsbacheloruddannelsen til maskinmester udbydes i dag af de uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til udbud af ingeniøruddannelser. Med lovforslaget får de martitime uddannelsesinstitutioner, der udbyder maritime professionsbacheloruddannelser, mulighed for et selvstændigt udbud af adgangskurset målrettet de maritime professionsbacheloruddannelser.

Endvidere foreslås det, at maritime uddannelsesinstitutioner får mulighed for at indgå i administrative fællesskaber på samme måde, som en række uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets områder i dag kan varetage opgaver for hinanden.

Herudover foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om den maritime del af den maritime stx-uddannelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har godkendt som led i et forsøg.

Der er i de gældende uddannelses- og institutionslove hjemmel til, at tilskud til universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og de maritime uddannelsesinstitutioner, som er statsfinansierede selvejende institutioner, kan reduceres, hvis uddannelsesaktiviteten overskrider en fastsat dimensionering for uddannelsen.

Med henblik på at skabe en mere enkelt administrerbar og mere gennemskuelig ordning foreslås det at indsætte enslydende bestemmelser i lovene, som giver mulighed for at fastsætte nye regler om de økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering.

Endelig foreslås det at ophæve lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, idet tilskuddene til denne ordning bortfaldt med finansloven for 2018.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Adgangskursus til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, herunder eventuelle krav til studieaktivitet, bedømmelse og censorer.

Der er fastsat nærmere regler om adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne i bekendtgørelse nr. 152 af 26. februar 2020, om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Med hjemmel i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er der fastsat nærmere regler om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne i bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Denne del af lovforslaget følger op på aftalen af 22. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti; "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" og delaftalen af 18. juni 2020.

Aftalen og den efterfølgende delaftale indebærer, at der skal udvikles et adgangskursus til henholdsvis erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og et fælles adgangskursus til professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør og professionsbacheloruddannelsen til have- og parkingeniør (sidstnævnte uddannelses titel er fra 1. august 2020 ændret til urban landskabsingeniør).

På den baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 2, at der i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser efter § 22, stk. 1, nr. 8, indsættes et nyt nr. 9, hvormed uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør.

Med forslaget, som bemyndiger uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om adgangskurserne, vil de videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og professionsbacheloruddannelserne til henholdsvist skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør, få mulighed for at udvikle og udbyde et adgangskursus, som giver adgang til at søge om optag på de nævnte uddannelser.

Adgangskurserne skal med forslaget målrettes personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder de specifikke adgangskrav for optag på den videregående uddannelse.

Adgangskurserne skal derfor udvikles, så de omfatter de specifikke fag på gymnasialt niveau, der efter bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er adgangsgivende i forhold til optagelse på uddannelserne.

Det indgår endvidere som en del af formålet, at adgangskurserne skal kunne målrettes de konkrete uddannelser, og at tilrettelæggelsen på den videregående uddannelsesinstitution, der udbyder den uddannelse, som adgangskurset er rettet imod, skal gøre det muligt for kursisterne at blive introduceret til studiemiljøet på uddannelsen.

Udbuddet af adgangskurserne vil derfor blive givet til udbyderne af de pågældende erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Det vil være frivilligt for den enkelte institution, om de ønsker at udbyde adgangskurserne. Udbyderne vil kunne vælge at samarbejde med Voksenuddannelsescentre (VUC'er) om udbuddet.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der blive fastsat regler om formål, varighed, adgang og optag, indhold, mødepligt, eksamen og prøveniveau, studieordning m.v.

Det er hensigten, at den overordnede ramme for adgangskurset vil blive fastsat i en bekendtgørelse, mens uddannelsesinstitutionerne vil kunne fastsætte de nærmere regler i en studieordning. Det forudsættes i den forbindelse, at studieordningen skal give mulighed for lokale tilpasninger i forhold til integration i studiemiljø på det pågældende uddannelsessted.

Adgangskurserne skal give mulighed for at modtage SU, ligesom adgangskurset til ingeniøruddannelserne. Det vil sige, at kurserne skal udvikles og udbydes, så de lever op til kravene i SU-lovgivningen, herunder at kurset skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

Det er hensigten, at adgangskurserne skal kunne udbydes fra sommeren 2021.

2.2. Udbud af adgangskursus til maritime professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner

2.2.1. Gældende ret

Efter § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 633 af 12. maj 2015 om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med loven skabes hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler i en bekendtgørelse om, at der efter loven kan udbydes adgangskurser til andre tekniske uddannelser end ingeniøruddannelsen. Det anføres endvidere, at bemyndigelsen især vil være relevant i forhold til maskinmesteruddannelsen, hvor professionshøjskoler og universiteter kan udbyde adgangskursus til de ansøgere, som skal påbegynde maskinmesteruddannelsen. Der henvises til Folketingstidende 2014-15, A, L 149 som fremsat, side 5.

Der er fastsat nærmere regler om adgangskurser i bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, kan adgangskurserne udbydes af de uddannelsesinstitutioner, der af Uddannelses- og Forskningsministeriet er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser.

Adgangskurset gennemføres i et samarbejde mellem udbyderne af ingeniøruddannelser og af udbydere af maskinmesteruddannelsen, således aktuelt bl.a. af Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med Maskinmesterskolen København, Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole og Aalborg Universitet i samarbejde med MARTEC.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De maritime uddannelsesinstitutioner har i dag mulighed for at udbyde tre professionsbacheloruddannelser til henholdsvist maskinmester, skibsofficer og skibsfører. I forbindelse med samarbejdet mellem universiteter og maritime uddannelsesinstitutioner om udbud af adgangskurset foregår undervisningen ofte på de maritime uddannelsesinstitutioner.

Det betyder, at personer med en erhvervsuddannelsesbaggrund, som ønsker at videreuddanne sig, ikke skal tage adgangskurset på et universitet, men kan tage det samlede forløb på den maritime uddannelsesinstitution. Studerende med en erhvervsuddannelsesbaggrund kan dermed allerede under adgangskurset stifte bekendtskab med det faglige og sociale studiemiljø på den maritime uddannelsesinstitution.

Da de maritime uddannelsesinstitutioner imidlertid ikke efter de gældende regler har mulighed for selvstændigt at udbyde adgangskurser, er institutionerne afhængige af, at deres samarbejdspartnere på et universitet eller en professionshøjskole fortsat ønsker at varetage undervisningen på den maritime uddannelsesinstitution.

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, får mulighed for selvstændigt at kunne udbyde adgangskurset.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 1, at der i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes en tilføjelse, således at ministerens bemyndigelse efter bestemmelsen også omfatter muligheden for at fastsætte regler om adgangskursus til maritime professionsbacheloruddannelser.

Den foreslåede ændring indebærer, at uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lov om maritime uddannelser, og som udbyder maritime professionsbacheloruddannelser, kan godkendes til et selvstændigt udbud af adgangskursus målrettet de maritime professionsbacheloruddannelser. Det er hensigten, at hjemlen vil blive udmøntet ved ændring af bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

Uanset det foreslåede vil de maritime uddannelsesinstitutioner som hidtil kunne udbyde adgangskurset i et samarbejde med et universitet eller en professionshøjskole.

2.3. Hjemmel til at godkende maritime uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau

2.3.1. Gældende ret

Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder.

Efter lovens § 1, stk. 2, er formålet med det samordnede maritime uddannelsessystem at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau og i overensstemmelse med internationale konventioner imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft, og hvis videngrundlag er erhvervs- og professionsbasering.

Uddannelserne foregår på uddannelsesinstitutioner og kurser, der godkendes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 4, stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren kan oprette og forestå drift af uddannelsesinstitutioner, skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kurser til gennemførelse af de uddannelser, der omfattes af loven, jf. lovens § 4, stk. 2.

De maritime uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser på både videregående niveau og ikke-videregående niveau. Nogle maritime uddannelsesinstitutioner udbyder alene videregående uddannelser, mens andre udbyder både videregående- og ikke-videregående uddannelser. Endelig udbyder nogle maritime uddannelsesinstitutioner alene uddannelser på ikke-videregående niveau.

Med videregående uddannelser forstås uddannelser, som har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser af 1. juli 2008 med senere tillæg.

Med lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner blev de maritime uddannelsesinstitutioner, herunder også de uddannelsesinstitutioner, der alene udbyder uddannelser på ikke-videregående niveau, omfattet af akkrediteringsreglerne, jf. lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., hvorefter loven endvidere gælder for akkreditering af de maritime uddannelsesinstitutioner.

Frem til 1. maj 2015 fremgik det direkte af lov om maritime uddannelser, hvilke maritime uddannelser uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde. Med lov nr. 544 af 29. april 2015 om ændring af lov om maritime uddannelser og lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (Harmonisering af visse regler for de maritime uddannelser) blev den udtømmende oplistning af maritime uddannelser ophævet. Formålet med lovændringen var bl.a. at sikre, at de maritime uddannelsesinstitutioner ikke fremadrettet ville blive begrænset i udviklingen af nye uddannelsestilbud, hvor der måtte vise sig et behov for det. Uddannelsesinstitutionerne ville herefter kunne søge om prækvalifikation af nye uddannelser efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Der henvises til lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 131 som fremsat, side 11.

Med lov nr. 1564 af 19. december 2017 om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskompetence m.v.) blev akkrediteringslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., hvorefter loven endvidere gælder for akkreditering af de maritime uddannelsesinstitutioner, ophævet.

Ændringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2018, indebærer, at de maritime uddannelsesinstitutioner, der alene udbyder ikke-videregående uddannelser, ikke er omfattet af bestemmelserne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, herunder bestemmelserne om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Der blev med lovændringen ikke taget stilling til regelgrundlaget for den fremadrettede regulering af nye uddannelser og udbud af maritime uddannelser på ikke-videregående niveau. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til ændringsloven, at for de maritime uddannelsesinstitutioner, der både udbyder videregående uddannelser og ikke-videregående uddannelser, omfatter institutionsakkrediteringen alene uddannelsesinstitutionens udbud af videregående uddannelser. Der henvises til lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 47 som fremsat, side 6.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De maritime uddannelser på ikke-videregående niveau er, som beskrevet ovenfor i pkt. 2.3.1, ikke omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, herunder lovens regler om prækvalifikation. Der er dermed ikke mulighed for, at uddannelsesinstitutioner kan få godkendt nye udbud af maritime uddannelser på ikke-videregående niveau.

Det er ministeriets opfattelse, at uddannelsesinstitutioner bør have mulighed for at kunne udvikle og få godkendt nye uddannelser og uddannelsesudbud, herunder også af maritime uddannelser på ikke-videregående niveau, ikke mindst således at det samlede uddannelsesudbud svarer til samfundets behov.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 2, nr. 1, at der indsættes et nyt § 3, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren efter ansøgning træffer afgørelse om godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau.

Det er hensigten, at det i forbindelse med behandling af en ansøgning om godkendelse af et nyt udbud af en maritim uddannelse på ikke-videregående niveau skal vurderes, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Derfor er det også hensigten, at godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud omfattet af den foreslåede bestemmelse sker på baggrund af en vurdering af arbejdsmarkedets behov for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud og under hensyn til sammenhængen i det samlede udbud af maritime uddannelser nationalt og regionalt.

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil uddannelses- og forskningsministeren dermed kunne afslå en ansøgning om godkendelse af en ny ikke-videregående maritim uddannelse eller udbud, hvis ansøgeren ikke kan dokumentere, at der er behov for den pågældende uddannelse eller udbud, eller hvis det vurderes, at ansøgeren ikke lever op til kravene for at udbyde den pågældende uddannelse.

Endvidere foreslås det med dette lovforslags § 2, nr. 1, at ministeren efter det foreslåede § 3, stk. 1, kan træffe afgørelse om bortfald af godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse omhandler som anført maritime uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau. Da maritime uddannelser, der er på videregående niveau, er omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. pkt. 2.3.1, vil den foreslåede bestemmelse dermed omfatte de maritime uddannelser og uddannelsesudbud, som efter gældende ret ikke er omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås ligeledes med dette lovforslags § 2, nr. 1, at ministeren med en ny § 3, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, bemyndiges til at fastsætte regler for ansøgning og godkendelse samt bortfald af godkendelse, herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse.

Det er bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at den ansøgende uddannelsesinstitution skal dokumentere de faglige forudsætninger for at gennemføre den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud, herunder institutionens relevante faglige kompetencer, udstyr, faciliteter samt kvalitetssikring.

Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat krav om, at den ansøgende uddannelsesinstitution skal godtgøre, at uddannelsen eller udbuddet lever op til de til enhver tid bindende internationale krav, som de maritime uddannelser er eller vil blive omfattet af.

Med bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, vil der endvidere kunne fastsattes regler om f.eks. formkrav og procedurer ved behandling af ansøgninger.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om bortfald af godkendelse, herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse, indebærer bl.a., at der kan fastsættes regler om, at en godkendelse kan bortfalde, hvis det vurderes, at den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud ikke lever op til de bindende internationale krav, som de maritime uddannelser er omfattet af, eller at der samfunds­økonomisk eller uddannelsespolitisk ikke længere er behov for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at en godkendelse til udbud af uddannelse kan bortfalde, hvis uddannelsesinstitutionen tilsidesætter regler fastsat i medfør af lovens §§ 12-14 og 19, herunder om adgang til optagelse på maritime uddannelser, tilrettelæggelse af uddannelser, kvalifikationskrav for undervisere, tilsyn, kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation, kvalitetskontrol og studerendes undervisningsmiljø.

2.4. Adgang til at indgå i administrative fællesskaber for maritime uddannelsesinstitutioner

2.4.1. Gældende ret

En række uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets områder kan varetage opgaver for hinanden i form af administrative fællesskaber.

Dette gælder for professionshøjskoler, erhvervsakademier, Medie- og Journalisthøjskolen, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, institutioner for forberedende grunduddannelse samt private institutioner for gymnasiale uddannelser.

De opgaver, der kan varetages som led i et administrativt fællesskab, er administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, når uddannelsesinstitutionen også varetager den eller de pågældende opgaver for sig selv. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en anden institution.

Der henvises til § 8 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 9 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 8 i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 2 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 3 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og § 2 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Med hjemmel i de nævnte bestemmelser er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1771 af 22. december 2016 om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.

Efter § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser kan uddannelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner, og efter lovens § 5, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Det fastlægges i § 5 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at tilskud efter loven ikke ydes til dækning af uddannelsesinstitutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Uanset bestemmelsen i § 5, a, stk. 1, kan tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, jf. § 5 a, stk. 4.

Efter lovens § 5 a, stk. 2, kompenserer uddannelses- og forskningsministeren uddannelsesinstitutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til uddannelsesinstitutionerne, jf. § 5 a, stk. 3.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, ikke hjemmel til, at de maritime uddannelsesinstitutioner kan indgå i administrative fællesskaber.

De maritime uddannelsesinstitutioner blev i 2011 ressort­overført fra Erhvervsministeriet til Uddannelses- og Forskningsministeriet, men der blev i den forbindelse ikke taget stilling til, om der for disse institutioner skulle være mulighed for at indgå i administrative fællesskaber.

Den maritime sektor har - sammenlignet med andre uddannelsessektorer - et begrænset omfang, og flere af sektorens institutioner har en begrænset administrativ kapacitet.

På denne baggrund vurderer Uddannelses- og Forskningsministeriet, at de maritime uddannelsesinstitutioner vil kunne opnå effektiviseringseffekter ved at indgå i administrative fællesskaber på samme måde, som det i dag er muligt for en lang række andre uddannelsesinstitutioner, jf. pkt. 2.4.1.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det derfor at indsætte en ny § 9 l i lov om maritime uddannelser, som indebærer, at maritime uddannelsesinstitutioner kan indgå i administrative fællesskaber med uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, og § 10, nr. 1, at indsætte en henvisning til lov om maritime uddannelser i de bestemmelser, der vedrører administrative fællesskaber, i de omhandlede institutionslove. Disse foreslåede ændringer indebærer, at også de maritime uddannelsesinstitutioner får mulighed for at indgå i administrative fællesskaber med andre uddannelsessektorer.

De foreslåede ændringer indebærer, at de bemyndigelser til at fastsætte regler om administrative fællesskaber, der følger af de omhandlede lovbestemmelser, fremover også vil omfatte institutioner, der er omfattet af lov om maritime uddannelser.

De maritime uddannelsesinstitutioner vil på baggrund af forslaget blive omfattet af bekendtgørelse om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner og vil dermed kunne indgå i opgavevaretagelsen på de samme vilkår som de øvrige deltagende institutioner.

Det bemærkes, at det ikke er hensigten med dette forslag at ændre på de nugældende rammer og betingelser for opgavevaretagelsen i administrative fællesskaber, som følger af bekendtgørelsen.

2.5. Harmonisering af regler om bevillingsmæssige konsekvenser ved overskridelse af dimensionerede uddannelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Der henvises til § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Dette betegnes i det følgende som dimensionering.

Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om tilskuddene, herunder om forskudsvis udbetaling og opgørelse af antal årsstuderende. Der henvises til § 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Det fremgår af § 33, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 25, fastsættes tilskuddet efter lovens § 32 i overensstemmelse hermed.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, fremgår det af lovens § 33, stk. 2, at den tilskudsudløsende aktivitet reduceres i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår.

Endelig følger det af lovens § 33, stk. 3, at hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af studerende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte antal studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at medføre.

Der er fastsat nærmere regler om dimensionering i bekendtgørelse nr. 1023 af 24. juni 2020 om tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl.

2.5.1.2. Maritime uddannelser

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser. Der henvises til § 12 b i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Der henvises til § 5, stk. 1 og 2, i lov om maritime uddannelser.

Det fremgår af § 7 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 12 b, fastsættes tilskuddet efter lovens § 5 i overensstemmelse med det fastsatte antal studiepladser.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, fremgår det af lovens § 7 a, stk. 2, at den tilskudsudløsende aktivitet reduceres i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår.

Der er fastsat nærmere regler om dimensionering i bekendtgørelse nr. 1023 af 24. juni 2020 om tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl.

2.5.1.3. Universitetsuddannelser

Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, dvs. bachelor-, akademisk overbygnings-, kandidat- og ph.d.-uddannelse. Der henvises til § 4, stk. 1 og 5, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019.

Det følger af universitetslovens § 19, stk. 7, at ministeren fastsætter regler om, at tilskuddet kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1021 af 24. juni 2020 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Der er som ovenfor beskrevet i afsnit 2.5.1 fastsat hjemmel til, at tilskuddet til disse institutioners uddannelser reduceres, hvis uddannelsesaktiviteten overskrider en fastsat dimensionering for uddannelsen.

Der er i de senere år sket en udvidet brug af dimensionering, og der er i den forbindelse udviklet nye modeller for beregning af dimensioneringen, således at den - inden for de ovenfor beskrevne retlige rammer - sker ved både en ledighedsbaseret dimensionering opgjort på institutionsniveau og ved en uddannelsesspecifik dimensionering opgjort på udbudsniveau.

Der har imidlertid vist sig visse udfordringer i forbindelse med den praktiske administration af reglerne om dimensionering og den deraf følgende beregning af sanktioner ved en eventuel overskridelse af et fastsat maksimum for tilgangen til en uddannelse. Dette beror bl.a. på, at henholdsvis den ledighedsbaserede og den uddannelsesspecifikke dimensionering gennemføres på baggrund af to forskellige optagstal (optag og tilgang) med to forskellige indberetningsperioder, og at universiteternes taxametertilskud kun indberettes én gang om året, og det derfor ikke er muligt at skelne mellem taxametertilskud for aktivitet på et efterårssemester og aktivitet på det følgende forårssemester.

Det er på den baggrund Uddannelses- og Forskningsministeriets opfattelse, at de nugældende lovgivningsmæssige rammer for administrationen af dimensionering og tilknyttede sanktionsmuligheder dermed ikke længere er helt hensigtsmæssige.

Det vil således efter ministeriets opfattelse være mere hensigtsmæssigt, hvis der tilvejebringes et mere ensartet lovgrundlag på tværs af institutionssektorerne på ministeriets område med henblik på at forenkle administrationen af de forskellige dimensioneringsmodeller, og herunder forenkle beregningen i forbindelse med de tilknyttede sanktionsmuligheder. Dette kan endvidere gøre beregningsmetoderne mere gennemsigtige, således at de omhandlede institutioner bedre kan tage bestik af de økonomiske konsekvenser ved en eventuel overskridelse af en fastsat maksimumsramme (dimensionering).

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det derfor, at § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede § 33, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede nye § 33, stk. 2, fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse af fastsat maksimumsramme for tilgang til en uddannelse.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 4, at lovens § 33, stk. 3, ophæves, idet det på den ovennævnte baggrund er hensigten, at bestemmelsens indhold erstattes af regler på bekendtgørelsesniveau.

Ligeledes foreslås det med dette lovforslags § 2, nr. 2, at § 7 a, stk. 2, i lov om maritime uddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om, at tilskud efter lovens § 5 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede § 7 a, stk. 2, fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse af fastsat maksimumsramme for tilgang til en uddannelse.

På den ovennævnte baggrund foreslås det med dette lovforslags § 3, nr. 1, endvidere, at universitetslovens § 19, stk. 7, ændres således, at det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at ministeren fastsætter regler om, at tilskud efter bestemmelsens stk. 1 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Samlet set indebærer dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, at der tilvejebringes ensartede bestemmelser i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, i lov om maritime uddannelser og i universitetsloven, hvormed uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætter regler om, at tilskud kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat nye regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, herunder om beregningen heraf. Fastsættelse af disse regler vil bl.a. have til formål at skabe større gennemsigtighed og at mindske kompleksiteten i det gældende regelsæt.

Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.

De nye og mere gennemsigtige og tidsvarende beregningsmodeller, som det er hensigten at fastsætte regler om, forventes ikke at medføre ændrede økonomiske vilkår for de videregående uddannelsesinstitutioner.

2.6. Andre initiativer på området for de maritime uddannelser

2.6.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, tilrettelægger uddannelses- og forskningsministeren et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder.

Efter § 12, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, kan uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 3-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1609 af 13. december 2016 om den grundlæggende maritime uddannelse. Det særligt tilrettelagte forløb (HF-søfart) er beskrevet i bekendtgørelsens § 23 samt tilhørende bilag.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet har som led i et forsøg godkendt en ansøgning om et udbud af en maritim stx-uddannelse på Frederikshavn Gymnasium. Forsøget gennemføres i perioden fra og med skoleåret 2020/21 til og med skoleåret 2024/25.

Udbuddet af uddannelsen er tilrettelagt over fire år i et samarbejde med den maritime uddannelsesinstitution MARTEC. Udbuddets maritime uddannelsesindhold vil være identisk med indholdet på HF-søfart, der er et særligt 3-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er ministeriets opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at der er ensartede muligheder for at regulere det maritime uddannelsesindhold på de uddannelsesforløb, der kombinerer maritim uddannelse med uddannelse inden for det gymnasiale uddannelsessystem. Det er herunder ministeriets opfattelse, at dette kan understøtte målsætningen om et samordnet system på det maritime uddannelsesområde, jf. § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

På den baggrund foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx).

Det er hensigten, at der fastsættes regler i bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx). Det er herunder hensigten, at de regler, der vil blive fastsat, svarer til de gældende regler i bekendtgørelsen, der regulerer de supplerende maritime kompetencer, som er gældende for det 3-årige forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

2.7. Ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

2.7.1. Gældende ret

Lov nr. 1507 af 27. december 2009 om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser trådte i kraft den 1. februar 2010.

Erhvervsakademier, professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen kan tildele hel eller delvis friplads uden stipendium eller med delvist eller helt stipendium til udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser efter reglerne i lovens § 1, stk. 2-5. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2015.

Der er fastsat nærmere regler om ordningen i bekendtgørelse nr. 108 af 29. januar 2010 om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Tilskud til fripladser og stipendier for visse udenlandske studerende ved erhvervsakademier og professionshøjskoler ophørte med finansloven for 2018.

De seneste tilskud til ordningen er således udbetalt til erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og medie- og journalisthøjskolen i 2017. De nævnte institutioner har som et led i udfasningen af ordningen haft mulighed for at anvende de udbetalte tilskud i de efterfølgende år efter lovens bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da der senest med finansloven for 2017 er udbetalt tilskud til friplads- og stipendieordningen, foreslås det af ordensmæssige hensyn, at lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves.

Da der fortsat er uforbrugte midler på nogle af de omfattede institutioner, foreslås det, at enkelte bestemmelser på bekendtgørelsesniveau om institutionernes administration af ordningen bliver videreført i en afgrænset periode.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 2, om udvikling af nye adgangskurser for erhvervsuddannede til udvalgte videregående uddannelser indebærer udgifter til udviklingen af de nye adgangskurser. Der blev med EUD-aftalen af 22. november 2018 om "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" afsat en økonomisk ramme til udvikling af adgangskurser på i alt 2 mio. kr.

Etablering af de nye adgangskurser for erhvervsuddannede til udvalgte videregående uddannelser forventes ikke at føre til merudgifter på Børne- og Undervisningsministeriets ramme, da det vurderes, at elever på de nye adgangskurser allerede i dag tager aktiviteten som enkeltfag på VUC.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil således alene indebære, at der inden for Børne- og Undervisningsministeriets ramme flyttes aktivitet fra VUC § 20.74.02. Almene voksenuddannelser, svarende til 4,3 mio. kr. i 2021 og 10,2 mio. kr. årligt fra 2022 og frem, til en nyoprettet særskilt hovedkonto § 20.75.05. Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets paragraf. De nye adgangskurser indarbejdes på den nyoprettede særskilte hovedkonto med takster tilsvarende taksterne til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter for hf-enkeltfag (deltagerbetaling 1).

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget vurderes i øvrigt at have IT-implementeringsomkostninger af begrænset omfang.

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. august til den 9. september 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer - FSR, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler-Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FGU Danmark, FH-Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fredericia Maskinmesterskole, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Marstal Navigationsskole, MARTEC, OpenDenmark, Professionshøjskolen Absalon, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen og Efteruddannelse, SIMAC, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser. Der henvises til § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Med dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes en tilføjelse i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, således at ministerens bemyndigelse efter bestemmelsen til at fastsætte regler om uddannelserne også omfatter muligheden for at fastsætte regler om adgangskursus til maritime professionsbacheloruddannelser.

Det foreslåede vil indebære, at maritime uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lov om maritime uddannelser, og som udbyder maritime professionsbacheloruddannelser, kan godkendes til et selvstændigt udbud af adgangskursus til de maritime professionsbacheloruddannelser.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at ændre bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, således at denne bekendtgørelse også finder anvendelse for de maritime uddannelsesinstitutioners udbud af adgangskurser.

Uanset det foreslåede vil de maritime uddannelsesinstitutioner som hidtil kunne udbyde adgangskurset i et samarbejde med et universitet eller en professionshøjskole.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Der henvises til § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det, at der i § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, indsættes et nyt nr. 9, hvormed uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør.

Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangskurserne i en bekendtgørelse, herunder om kursernes formål, varighed, adgang og optag, indhold, mødepligt, eksamen, prøveniveau og studieordning m.v.

Endvidere er det hensigten, at adgangskurserne målrettes personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder de specifikke adgangskrav for optag på den videregående uddannelse. Det er således hensigten, at adgangskurserne udvikles således, at de omfatter de specifikke fag på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 152 af 26. februar 2020 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Det foreslåede indebærer, at de videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og professionsbacheloruddannelserne til henholdsvis skov- og landskabsingeniør- og urban landskabsingeniør, får mulighed for at udvikle og udbyde et adgangskursus, som giver mulighed for at søge om optagelse på disse uddannelser.

Det er hensigten, at der skal være mulighed for at udvikle adgangskurserne målrettet de konkrete, videregående uddannelser, og at uddannelsesinstitutionerne fastsætter nærmere regler herom i en studieordning. Det forudsættes herunder, at studieordningen giver mulighed for lokale tilpasninger i forhold til integration i studiemiljø på uddannelsesstedet.

Herudover er det hensigten, at det er den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om institutionen ønsker at udbyde adgangskurset. Institutionen kan herunder bl.a. inddrage en vurdering af det forventede kursistgrundlag. Den enkelte uddannelsesinstitution vil kunne samarbejde med VUC'erne om udbuddet, herunder ved brug af eksterne undervisere fra et VUC.

Adgangskurserne skal give mulighed for at modtage SU, ligesom adgangskurset til ingeniøruddannelserne og maskinmesteruddannelsen. Det er derfor hensigten, at de foreslåede adgangskurser skal udvikles og udbydes, så de lever op til kravene i SU-lovgivningen, herunder at kurset skal være tilrettelagt som heltidsundervisning. Der henvises herved til § 5, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (dimensionering). Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Der henvises til §§ 25 og 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 25, fastsættes tilskuddet efter lovens § 32 i overensstemmelse hermed, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår. Der henvises til § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Endelig følger det af lovens § 33, stk. 3, at hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af studerende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte antal studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at medføre.

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor­uddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede § 33, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, herunder om beregningen heraf. Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering. Det er hensigten, at grundlaget for sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den faktiske overskridelse.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes dermed at give institutionerne et bedre grundlag for at kunne verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så snart en overskridelse har fundet sted, og på tværs af dimensioneringsformer.

En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, fastsættes tilskuddet efter lovens § 32 i overensstemmelse hermed. Dette følger af § 33, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Der henvises til § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af studerende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte antal studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at medføre. Dette er fastlagt i § 33, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 4, at § 33, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves, idet det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i den foreslåede ny § 33, stk. 2, fastsættes nærmere regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til dette lovforslags § 1, nr. 3, og til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

De maritime uddannelser, som ikke er på videregående niveau, er i dag ikke omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Dette omfatter således også akkrediteringslovens regler om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud.

Med dette lovforslags § 2, nr. 1, foreslås det, at der indsættes et nyt § 3 i lov om maritime uddannelser, der omhandler godkendelse af maritime uddannelser på ikke-videregående niveau.

Med det foreslåede § 3, stk. 1, 1. pkt., træffer uddannelses- og forskningsministeren efter ansøgning afgørelse om godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, 2. pkt., vurderes det ved godkendelsen, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Det er således hensigten, at ministerens godkendelse efter den foreslåede bestemmelse sker på baggrund af en vurdering af arbejdsmarkedets behov for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud og under hensyn til sammenhængen i det samlede udbud af maritime uddannelser nationalt og regionalt.

Det foreslåede indebærer dermed, at uddannelses- og forskningsministeren kan afslå en ansøgning om godkendelse af en ny ikke-videregående maritim uddannelse eller udbud, hvis ansøgeren ikke kan dokumentere, at der er behov for den pågældende uddannelse eller udbud, eller hvis det vurderes, at ansøgeren ikke lever op til kravene for at udbyde den pågældende uddannelse.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, 3. pkt., kan ministeren træffe afgørelse om bortfald af godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse omhandler som anført maritime uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau. Da maritime uddannelser, der er på videregående niveau, er omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, vil den foreslåede bestemmelse dermed omfatte de maritime uddannelser og uddannelsesudbud, som efter gældende ret ikke er omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Med det foreslåede § 3, stk. 2, bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler for ansøgning og godkendelse samt bortfald af godkendelse efter stk. 1, herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse.

Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at den ansøgende uddannelsesinstitution skal dokumentere de faglige forudsætninger for at gennemføre den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud, herunder institutionens relevante faglige kompetencer, udstyr, faciliteter samt kvalitetssikring.

Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat krav om, at den ansøgende uddannelsesinstitution skal godtgøre, at uddannelsen eller udbuddet lever op til de til enhver tid bindende internationale krav, som de maritime uddannelser er eller vil blive omfattet af. Der henvises herunder til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om Minimumsuddannelsesniveauet for søfarts­erhverv med senere ændringer samt til Den internationale konvention om standarder for uddannelse, certificering og vagt for søfarende (STCW-Konventionen).

Med den foreslåede bemyndigelse i lovens § 3, stk. 2, vil der endvidere kunne fastsattes regler om f.eks. formkrav og procedurer ved behandling af ansøgninger.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 2, til at fastsætte regler om bortfald af godkendelse, herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse, indebærer, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at en godkendelse kan bortfalde, hvis det vurderes, at den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud ikke lever op til de bindende internationale krav, som de maritime uddannelser er omfattet af. Det vil endvidere kunne fastsættes, at godkendelsen bortfalder, hvis der samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk ikke længere er behov for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud.

Herudover vil der i henhold til den foreslåede § 3, stk. 2, kunne fastsættes regler om, at en godkendelse til udbud af uddannelse kan bortfalde, hvis uddannelsesinstitutionen tilsidesætter regler fastsat i medfør af lovens §§ 12-14 og 19, herunder om adgang til optagelse på maritime uddannelser, tilrettelæggelse af uddannelser, kvalifikationskrav for undervisere, tilsyn, kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation, kvalitetskontrol og studerendes undervisningsmiljø.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser. Der henvises til § 5, stk. 1 og 2, og § 12 b i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 12 b i lov om maritime uddannelser, fastsættes tilskuddet efter lovens § 5 i overensstemmelse med det fastsatte antal studiepladser. Dette følger af lovens § 7 a, stk. 1.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår. Dette er fastlagt i lovens § 7 a, stk. 2.

Det foreslås med dette lovforslags § 2, nr. 2, at § 7 a, stk. 2, i lov om maritime uddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om, at tilskud efter lovens § 5 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede § 7 a, stk. 2, fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse af fastsat maksimumsramme for tilgang til en uddannelse (dimensionering).

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, herunder om beregningen heraf. Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering. Det er hensigten, at grundlaget for sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den faktiske overskridelse.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes dermed at give institutionerne et bedre grundlag for at kunne verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så snart en overskridelse har fundet sted, og på tværs af dimensioneringsformer.

En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de omfattede uddannelsesinstitutioner.

Der henvises til § 8 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 9 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 8 i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 2 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 3 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og § 2 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren kan i medfør af bemyndigelser i de ovenfor nævnte love fastsætte regler herom, hvilket er sket med bekendtgørelse nr. 1771 af 22. december 2016 om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.

Med henblik på at de maritime uddannelsesinstitutioner også skal kunne varetage opgaver i administrative fællesskaber, foreslås der med dette lovforslags § 2, nr. 3, at der indsættes en ny § 9 l i lov om maritime uddannelser.

Med det foreslåede § 9 l, stk. 1, kan en maritim uddannelsesinstitution varetage nærmere bestemte administrative opgaver efter aftale med en eller flere maritime uddannelsesinstitutioner og institutioner omfattet af visse andre love.

Det foreslåede indebærer, at maritime uddannelsesinstitutioner kan indgå i administrative fællesskaber med uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

De opgaver, der kan varetages som led i et administrativt fællesskab, vil - i lighed med de opgaver som varetages efter gældende ret af uddannelses- og undervisningsinstitutioner - være administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, når uddannelsesinstitutionen også varetager den eller de pågældende opgaver for sig selv. Der kan f.eks. være tale om opgaver inden for økonomistyring, indkøb, IT-drift og bygningsservice. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en anden institution.

Det fastlægges i § 5 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at tilskud efter loven ikke ydes til dækning af uddannelsesinstitutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Uanset bestemmelsen i § 5, a, stk. 1, kan tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, jf. § 5 a, stk. 4.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kompenserer uddannelsesinstitutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til uddannelsesinstitutionerne, jf. § 5 a, stk. 3.

Det foreslåede § 9 l, stk. 2, jf. dette lovforslags § 2, nr. 3, indebærer, at momskompensationsordningen efter § 5 a finder tilsvarende anvendelse for den maritime uddannelsesinstitutions aktiviteter omfattet af den foreslåede § 9 l, stk. 1. Forslaget indebærer dermed, at alle aktiviteter, der indgår i den opgaveløsning, som den enkelte institution udfører i forbindelse med et administrativt samarbejde, omfattes af momskompensationsordningen.

Med det foreslåede § 9 l, stk. 3, bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i den foreslåede § 9 l, stk. 1.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på rammerne og betingelserne for at kunne indgå i varetagelse af opgaver i administrative fællesskaber. Dermed er det hensigten, at de maritime uddannelsesinstitutioner skal kunne indgå i opgavevaretagelsen på de samme vilkår, som er gældende for de øvrige deltagende institutioner. Det er herunder hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse i § 9 l, stk. 3, vil blive foretaget de nødvendige konsekvensændringer i bekendtgørelsen om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 12, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, kan uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 3-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1609 af 13. december 2016 om den grundlæggende maritime uddannelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet har som led i et forsøg godkendt en ansøgning om et udbud af en maritim stx-uddannelse på Frederikshavn Gymnasium. Forsøget gennemføres i perioden fra og med skoleåret 2020/21 til og med skoleåret 2024/25.

Udbuddet af uddannelsen er tilrettelagt over fire år i et samarbejde med den maritime uddannelsesinstitution MARTEC. Udbuddets maritime uddannelsesindhold vil være identisk med indholdet på HF-søfart, der er et særligt 3-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Med dette lovforslags § 2, nr. 4, foreslås det at indsætte et nyt 2. pkt. i § 12, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, hvormed uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx).

Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse i § 12, stk. 2, 2. pkt., vil blive fastsat regler i bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx). Det er herunder hensigten, at de regler, der vil blive fastsat, svarer til de gældende regler i bekendtgørelsen, der regulerer de supplerende maritime kompetencer, som er gældende for det 3-årige forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, dvs. bachelor-, akademisk overbygnings-, kandidat- og ph.d.-uddannelse. Der henvises til § 4, stk. 1 og 5, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019.

Efter universitetslovens § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, at tilskuddet kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.

Det foreslås med dette lovforslags § 3, nr. 1, at universitetslovens § 19, stk. 7, ændres således, at det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at ministeren fastsætter regler om, at tilskud efter bestemmelsens stk. 1 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, herunder om beregningen heraf. Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering. Det er hensigten, at grundlaget for sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den faktiske overskridelse.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gennemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes at give universiteterne et bedre grundlag for at kunne verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så snart en overskridelse har fundet sted, og på tværs af dimensione­ringsformer.

En tilskudsreduktion som følge af optag ud over en fastsat dimensionering vil kunne ske i indeværende finansår, men vil som hidtil også kunne ske i efterfølgende finansår.

Samlet set indebærer dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, at der tilvejebringes ensartede bestemmelser i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, i lov om maritime uddannelser og i universitetsloven, hvormed uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætter regler om, at tilskud kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

En professionshøjskole kan efter aftale med en eller flere professionshøjskoler og institutioner omfattet af lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 8, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 4, nr. 1, at der i § 8, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Et erhvervsakademi kan efter aftale med et eller flere andre erhvervsakademier og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 9, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 5, nr. 1, at der i § 9, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Højskolen kan efter aftale med institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 8, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 6, nr. 1, at der i § 8, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

En institution for erhvervsrettet uddannelse kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 33 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 7, nr. 1, at der i § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

En institution for almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse kan efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 2, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 8, nr. 1, at der i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Til nr. 1

En institution for forberedende grunduddannelse kan efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, som ændret ved lov nr. 279 af 26. marts 2019 og § 12 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 9, nr. 1, at der i § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Til nr. 1

En skole eller et kursus kan efter aftale med en eller flere andre skoler eller kurser omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 2 a, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 2020.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 9 l, stk. 1, hvormed maritime uddannelsesinstitutioner også vil kunne indgå i sådanne administrative fællesskaber.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 10, nr. 1, at der i § 2 a, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indsættes en henvisning til lov om maritime uddannelser. Derved afspejles den foreslåede ændring af lov om maritime uddannelser i de love, der regulerer de øvrige uddannelses- og undervisningsinstitutioner, hvormed de maritime uddannelsesinstitutioner efter det foreslåede kan indgå aftale om administrative fællesskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, jf. ovenfor, og til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Da der senest med finansloven for 2017 er udbetalt tilskud til friplads- og stipendieordningen, foreslås det af ordensmæssige hensyn, at lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves.

Til § 12

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Tilskud til fripladser og stipendier for visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophørte med finansloven for 2018. De seneste tilskud til ordningen er således udbetalt til erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og medie- og journalisthøjskolen i 2017.

De ovenfor nævnte institutioner har som et led i udfasningen af ordningen haft mulighed for at anvende de udbetalte tilskud i de efterfølgende år efter lovens bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf.

De seneste indberetninger til Uddannelses- og Forskningsministeriet fra 2019 viser, at der fortsat er uforbrugte midler på nogle af institutionerne, og at der herunder fortsat er indberettet hensættelser med henblik på, at alle studerende, der har fået tilsagn om friplads og/eller stipendier fra ordningen, kan modtage undervisning og evt. stipendium efter tilsagnet.

Selvom friplads- og stipendieordningen som nævnt er ophørt, er det efter ministeriets opfattelse mest hensigtsmæssigt, at institutionerne får mulighed for at forbruge disse midler i henhold til afgivne tilsagn. Efter ministeriets opfattelse vil det derfor ligeledes være mest hensigtsmæssigt, at enkelte bestemmelser på bekendtgørelsesniveau om institutionernes administration af ordningen også videreføres i en afgrænset periode.

På den baggrund foreslås det med bestemmelsens stk. 2, at regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Det er på den baggrund hensigten at ophæve en række bestemmelser i bekendtgørelse nr. 108 af 29. januar 2010 om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, mens det endvidere er hensigten, at visse bestemmelser i bekendtgørelsen fortsat skal kunne finde anvendelse i en afgrænset periode.

Der henvises til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser, universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov