Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 16. december 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet ændringsforslag nr. 2-5. Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse ved 3. behandling med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Venstre stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af Venstre stillede ændringsforslag og imod de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af Venstre stillede ændringsforslag under nr. 1 og for de af ministeren stillede ændringsforslag under nr. 2, 4 og 5. Mindretallet vil stemme imod det af ministeren stillede ændringsforslag under nr. 3.

Et fjerde mindretal (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af Venstre stillede ændringsforslag under nr. 1 og for de af ministeren stillede ændringsforslag under nr. 2 og 5. Mindretallet vil stemme imod de af ministeren stillede ændringsforslag under nr. 3 og 4.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget finder det kritisabelt, at regeringen havde planlagt at haste lovforslaget igennem på en eftermiddag som efterspurgt af statsministeren i et brev til formanden for Folketinget den 8. november 2020. Venstre mener ikke, det er rimeligt at gennemføre hastelove på en eftermiddag. Folketinget skal have mulighed for at udføre demokratisk kontrol og bearbejde forslaget i en grundig udvalgsbehandling, særlig i situationer, hvor regeringen helt åbenlyst har begået fejl og regeringen og myndighederne er under mistanke for at have brudt loven og grundloven.

Samtidig noterer Venstres medlemmer af udvalget sig, at regeringen kort før 2. behandling af lovforslaget havde valgt at trække ændringsforslag nr. 1-4 tilbage og fremsætte ændringsforslag nr. 18. Det er uhensigtsmæssigt, at regeringen i sidste øjeblik ændrer en væsentlig del af lovforslaget.

Lovforslaget kunne desværre ikke vedtages efter den fastlagte tidsplan, da udvalget ikke havde fået svar på de spørgsmål, der var stillet, hvoraf flere af de ubesvarede spørgsmål var stillet inden fristen. Venstre anerkender, at der er stillet et stort antal spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget, men Venstre mener dog, at dette kun er rimeligt, når vigtigheden og de vidtrækkende konsekvenser af lovforslaget tages i betragtning.

Endvidere er Venstres medlemmer af udvalget ingenlunde tilfredse med regeringens besvarelse af de spørgsmål, der er stillet. På en stor del af spørgsmålene svares der ikke på det, der spørges om, og i stedet henvises der blot til regeringens mangelfulde redegørelser. Konsekvensen af dette er, at udvalgets medlemmer stadig sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål, der gør det svært at tage stilling til lovforslaget på et oplyst grundlag.

Derfor er Venstres medlemmer af udvalget også tilfredse med, at der nu nedsættes en kommissionsundersøgelse i form af en granskningskommission. Vi er glade for, at mange af de partier, der har været skeptiske over for en kommission, er endt med at støtte den. Det vil Venstre gerne kvittere for.

Hvad angår lovforslagets indhold, finder Venstres medlemmer af udvalget det ligeledes problematisk, at regeringen ikke tidligere i lovbehandlingen har sikret sig, at lovforslaget er EU-lovmedholdeligt, at regeringen ikke har udformet ændringsforslagene således, at de giver ministeren de bedste muligheder for at få godkendt det i Europa-Kommissionen, og at regeringen ikke tidligere i processen har igangsat en dialog med EU med henblik på at få statsstøttegodkendelse.

Samtidig mener Venstres medlemmer af udvalget, at regeringen skulle have kommunikeret tydeligere fra begyndelsen af aflivningen af alle mink i Danmark, at udbetalingen af tempobonus var under forudsætning af godkendelse i Europa-Kommissionen. Venstres medlemmer af udvalget opfordrer regeringen til at kommunikere dette tydeligere til landets minkavlere.

Venstres medlemmer af udvalget noterer sig endvidere, at det i lovbehandlingen af en sag af denne karakter, hvor der er blevet begået så graverende fejl og mulige lovbrud, er naturligt at overveje en aktivering af grundlovens § 73, stk. 2, som kan aktiveres i forbindelse med vedtagelsen af et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom. Det er dog ikke en vej, som Venstre vil gå, ej heller anbefale andre at gå, da det efter vores opfattelse vil betyde, at minkavlerne og deres familier vil blive taget som gidsler i en politisk kamp. Af svaret på L 77 - spørgsmål 182 fremgår det, at en aktivering af § 73, stk. 2, vil betyde, at udbetalingen af erstatning og kompensation vil blive udskudt, og at der skal tilvejebringes anden lovgivning, hvis der skal kunne udbetales inden et valg. Endvidere har formanden for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur i et brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, jf. L 77 - bilag 24, skrevet, at de fraråder, at der gøres brug af denne paragraf, da det vil føre til mere usikkerhed for de berørte parter i sagen. Derfor vil Venstre i denne sag gerne advare mod at gøre brug af grundlovens § 73, stk. 2.

Venstre noterer sig på baggrund af de svar, der er givet til Folketinget, at regeringen og et flertal i Folketinget ikke lægger op til at give hel og fuldstændig erstatning til de berørte minkavlere og følgeerhvervene. Venstre kan af disse årsager ikke støtte lovforslaget.

Det er Venstres medlemmer af udvalgets opfattelse, at regeringen har truffet deres beslutning om aflivning af alle mink i panik og uden at have styr på basale ting som lovligheden af beslutningen. Af ovenstående årsager kan Venstre ikke støtte lovforslaget. Man kan efter Venstres opfattelse ikke træffe forhastede, uhjemlede beslutninger, ej heller under en pandemi som coronaen. Folkestyre og folkesundhed skal gå hånd i hånd. Venstre ser frem til resultatet af granskningskommissionens arbejde, så det forhåbentligt kan afdækkes, hvem der kan holdes ansvarlig for denne skandale, der er den triste baggrund for lovforslaget.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, der giver hjemmel til at aflive alle mink i Danmark af hensyn til folkesundheden. Aflivningen skal ses i lyset af den voldsomme vækst i smitten blandt minkbesætninger og risikoen for virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod. Aflivningen skal også ses i forlængelse af Statens Serum Instituts risikovurdering af fortsat minkavl i Danmark. Risikovurderingen forholder sig dog ikke til selve spørgsmålet om aflivning, og Statens Serum Institut har i et høringssvar kritiseret lovbemærkningerne for at give det indtryk.

Radikale Venstre mener, at det er afgørende for den demokratiske tillid, at der i forbindelse med beslutninger af så vidtgående karakter som denne er fuldstændig klarhed over, hvad der er sundhedsmyndighedernes vurdering og anbefaling, og hvad der er politiske beslutninger. Radikale Venstre finder det derfor uhensigtsmæssigt, at bemærkningerne kan skabe forvirring om dette, og så helst bemærkningerne ændret for at fjerne denne usikkerhed. Det kan dog ikke ske uden at genfremsætte forslaget. Derfor ønsker Radikale Venstre at fremhæve ministerens svar på L 77 - spørgsmål nr. 134, der bl.a. understreger, at selve aflivningen er en politisk beslutning: »Det understreges, at det ikke har været hensigten med formuleringen af bemærkningerne at antyde, at SSI har anbefalet aflivning af mink, men at hensigten er at beskrive, at det var en politisk beslutning, som regeringen tog på baggrund af risikovurderingen fra SSI.«

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 7

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF, NB og LA):

1) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»I det omfang en minkavler lider tab som følge af kravet om aflivning af mink, jf. § 2, stk. 1, og forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, yder staten fuldstændig erstatning.«

Stk. 1-3 bliver herefter til stk. 2-4.

[Ny bestemmelse om fuldstændig erstatning til alle berørte minkavlere]

Ny paragraf

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF):

2) Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9 som ny paragraf med tilhørende overskrift:

»Modregning

§ 01. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på udbetaling efter denne lov.«

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetalinger efter loven ikke kan anvendes til modregning med gæld til det offentlige m.v.]

Ny paragraf

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL, LA og Susanne Zimmer (UFG)):

3) Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9 som ny paragraf med tilhørende overskrift:

»Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink

§ 02. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan afholde udgifter i forbindelse med aflivning af mink som følge af SARS-CoV-2 (covid-19), eksempelvis til destruktion, bortskaffelse, rengøring, desinfektion, administration m.v.«

[Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink]

Til § 10

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og NB):

4) I stk. 3 og 4 ændres »den 1. januar 2021« til: »den 15. januar 2021«.

[Ændring af dato for strafpålæggelse og frist for indsendelse af ansøgning om tilladelse til tekniske og videnskabelige undersøgelser]

Ny paragraf

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF):

5) Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11 som ny paragraf med tilhørende overskrift:

Ȯndring af anden lovgivning

§ 03.

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter § 56 indsættes:

»§ 56 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på udbetaling af erstatning efter § 56, stk. 1, vedrørende mink, der er aflivet som følge af SARS-CoV-2 (covid-19).««

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetaling af erstatning efter lov om hold af dyr vedrørende aflivede mink som følge af covid-19 ikke kan anvendes til modregning med gæld til det offentlige m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring indsættes et nyt stk. 1 i lovforslagets § 7, hvoraf det fremgår, at i det omfang en minkavler lider tab som følge af kravet om aflivning af mink i § 2, stk. 1, og forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, ydes der fuldstændig erstatning.

Formålet med ændringsforslaget er i relation til erstatning at stille de minkavlere, der lider eller har lidt tab som følge af kravet om aflivning af mink eller det midlertidige forbud mod hold af mink, som ved ekspropriation, uanset om den enkelte minkavler har været udsat for et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand. Det følger således af ændringsforslaget, at minkavlere har ret til fuldstændig erstatning, i det omfang de lider et tab som følge af forbuddet i lovens § 1, stk. 1, eller kravet i lovens § 2, stk. 1.

Begrebet fuldstændig erstatning skal forstås i overensstemmelse med grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.

Det bemærkes i den forbindelse, at et krav på fuldstændig erstatning i tilfælde af ekspropriation under alle omstændigheder følger af grundlovens § 73, stk. 1.

I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, skal den foreslåede ordning anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring indsættes en ny paragraf med overskriften »Modregning«. Med den foreslåede nye bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne modregnes i krav på udbetaling efter den foreslåede lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer, er for det første gæld til det offentlige. »Det offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a. statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder både offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det offentlige.

Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af Udbetaling Danmark, og visse krav, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler om, at sådanne krav omfattes af loven. Det er f.eks. tilfældet for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekortfordringer tilhørende private jernbanevirksomheder.

Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse, når betalingsfristen er udløbet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de almindelige modregningsbetingelser om bl.a. afviklingsmodenhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring, der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modregning i udbetalinger fra staten, det vil sige, selv om den almindelige modregningsbetingelse om gensidighed mellem den, der gennemfører modregningen, og den, der modregnes over for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få modregnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat.

Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres kompensation m.v. hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at der ikke kan ske modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i udbetalingerne til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i disse nye udbetalingstyper, og at en systemudvikling, der ligeledes vil skulle omfatte erstatning efter § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, vil tage relativt lang tid (mellem 6 og 12 måneder) og med stor usikkerhed anslås at ville koste ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også, at det ikke er realistisk at foretage en individuel manuel gennemførelse af modregning i udbetalingerne, henset til at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder (transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Fødevarestyrelsen. En manuel proces vil således indebære en betydelig forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres en fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der på grund af kompleksiteten vil skulle afsættes højt specialiserede medarbejdere til opgaven.

Den foreslåede bemyndigelse omfatter modregning med alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, det vil sige, hvad enten kravet er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller stadig er under opkrævning hos fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter alle krav på udbetalinger efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, dvs. både krav på tempobonus m.v. og krav på erstatning og kompensation.

Til nr. 3

Med den foreslåede ændring foreslås indsat en ny bestemmelse om, at staten kan afholde udgifter i forbindelse med aflivning m.v. af mink som følge af covid-19. Den foreslåede bestemmelse tilvejebringer bevillingsmæssig hjemmel til, at staten kan afholde udgifter forbundet med aflivning m.v. af mink med henblik på at hindre udbredelsen af covid-19. Dette omfatter eksempelvis udgifter til destruktion eller anden bortskaffelse af mink, rengøring og desinfektion, udstyr m.v., miljømæssig forsvarlig behandling af biomasse fra aflivede mink, undersøgelser af miljøpåvirkninger, analyser m.v. hos Statens Serum Institut, administration, herunder merarbejdstidsbetaling, erstatningsadministration, efterbehandling m.v. og ekstern bistand i forbindelse med aflivning m.v. af mink, m.v.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 3, indebærer, at de ansvarlige for hold af mink ikke vil kunne straffes for at overtræde forbuddet mod at holde mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, eller straffes for at overtræde et forbud eller påbud meddelt efter lovforslagets § 6, stk. 2, om f.eks. aflivning af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, før den 15. januar 2021. Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der ikke kan blive tale om straf til de personer eller virksomheder, der er ansvarlige for hold af mink, som er anskaffet før lovens ikrafttræden, førend der er gået en rimelig tid fra indførelsen af forbuddet mod hold af disse mink.

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 4, indebærer, at ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 4, i det fremsatte lovforslag skal indgives senest den 15. januar 2021, for så vidt angår tekniske og videnskabelige undersøgelser, der er iværksat før lovens ikrafttræden.

Til nr. 5

Med den foreslåede ændring foreslås der indsat en ny § 56 a i lov om hold af dyr. Med den foreslåede nye bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne modregnes i krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som følge af SARS-CoV-2 (covid-19).

De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer, er for det første gæld til det offentlige. »Det offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a. statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder både offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det offentlige.

Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af Udbetaling Danmark, og visse krav, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler om, at sådanne krav omfattes af loven. Det er f.eks. tilfældet for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekortfordringer tilhørende private jernbanevirksomheder.

Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse, når betalingsfristen er udløbet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de almindelige modregningsbetingelser om bl.a. afviklingsmodenhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring, der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modregning i udbetalinger fra staten, det vil sige, selv om den almindelige modregningsbetingelse om gensidighed mellem den, der gennemfører modregningen, og den, der modregnes over for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få modregnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat.

Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres erstatning hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at der ikke kan ske modregning med gæld til det offentlige i udbetalinger af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i disse udbetalinger, og at en systemudvikling, der ligeledes vil skulle omfatte udbetalinger efter den foreslåede lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, vil tage relativt lang tid (mellem 6 og 12 måneder) og med stor usikkerhed anslås at ville koste ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også, at det ikke er realistisk at foretage en individuel manuel gennemførelse af modregning i de mange udbetalinger efter lov om hold af dyr som følge af aflivninger på grund af covid-19, henset til at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder (transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. En manuel proces vil således indebære en betydelig forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres en fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der på grund af kompleksiteten vil skulle afsættes højt specialiserede medarbejdere til opgaven.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter modregning med alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, det vil sige, hvad enten kravet er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller stadig er under opkrævning hos fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som følge af SARS-CoV-2 (covid-19).

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020 og var til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Udvalget afgav betænkning den 2. december 2020. Lovforslaget var til 2. behandling den 8. december 2020, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 15 bilag på lovforslaget.

Henvendelser

Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 17 spørgsmål til henholdsvis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, sundheds- og ældreministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og miljøministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål, som forventes besvaret inden 3. behandling af lovforslaget.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.