Fremsat den 10. november 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik

(Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge samt genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen)

§ 1

I lov om arbejdsløsheds­forsikring m.v., jf. lovbe­kendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020 som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020, § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 55 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer. § 55, stk. 2 og 5, finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt.«

2. I § 60 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke.«

3. I § 73 indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke.«

§ 2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 275 af 26. marts 2020, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter § 26 e indsættes i kapitel 8 a:

»§ 26 f. En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt., samt om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.«

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27. april 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 h indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, og stk. 2, kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. I § 13 h, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.

3. I § 13 h, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1-4«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 20. november 2020.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 5

For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter § 4, stk. 1, har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen, og skal samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

§ 6

Kommunen skal genoptage sager, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge om, at en sygedagpengemodtager pr. 1. november 2020 eller senere skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse med henblik på at forlænge retten til sygedagpenge efter § 26 f. Hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har personen ret til at få udbetalt sygedagpenge efter § 26 f i lov om sygedagpenge i 3 måneder fra datoen, hvor personen efter den allerede trufne afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløb. Herefter overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløbet.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet har den 27. oktober 2020 indgået aftale om udvidelse af hjælpepakker.

Det fremgår af aftalen, at Corona-smitten lige nu raser over det meste af Europa. Mange lande er langt hårdere ramt end Danmark, og sundhedssystemer i lande, vi samarbejder tæt med, er meget pressede.

Også Danmark er ramt af den nye bølge Corona-virus, og udviklingen kan ifølge Sundhedsmyndighedernes vurderinger hurtigt forværres, hvis der ikke gribes ind. Derfor har regeringen videreført og udvidet en række restriktioner, blandt andet en væsentlig skærpelse af forsamlingsforbuddet, der trådte i kraft den 26. oktober 2020.

Når restriktionerne skærpes, skal hjælpen følge med. Forlængelse og udvidelse af restriktionerne skal derfor også føre til bedre muligheder for økonomisk hjælp til de virksomheder, som er og bliver hårdt ramt af de nye restriktioner. Aftalepartierne er samtidig enige om, at skulle nogle af restriktionerne bortfalde i perioden, bortfalder også de dele af hjælpepakkerne, der relaterer sig hertil.

Det gælder fortsat, at virksomheder og selvstændige mv. under kompensationsordningerne skal være direkte eller indirekte omfattet af følgende begrænsninger:

- Forbud mod at holde åbent, herunder begrænsninger på åbningstiden, alkoholforbud mv.

- Forsamlingsforbud (både det store og det lille forsamlingsforbud).

- Grænselukninger.

- Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Som en del af udvidelsen af hjælpepakkerne er aftalepartierne på denne baggrund enige om bl.a. følgende initiativer:

Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til den 1. november 2021

Personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021, vil få forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.

Personer, der i perioden fra den 1. november 2020 og indtil ikrafttrædelsestidspunktet for det udmøntende lovforslag har opbrugt deres dagpengeret og har meldt sig ud af deres a-kasse, vil kunne genindmelde sig og herved opnå ret til dagpenge med virkning fra den 1. november og to måneder fra denne dato. Det er en forudsætning, at de genindmelder sig senest den 31. december 2020 og efterbetaler kontingent for den udmeldte periode. Regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

Retten til sygedagpenge forlænges med tre måneder, således at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 31. januar 2021.

Udvidelsen vil ske ved, at sygedagpengemodtagere kan få forlænget deres sygedagpengeperiode med 3 måneder efter en midlertidig forlængelsesregel, hvis de når revurderingstidspunktet, eller den nugældende forlængelse ophører, og udbetalingen ikke kan forlænges efter de almindelige regler, i perioden fra og med den 31. oktober 2020 til og med den 31. januar 2021.

Genindførsel af suspension af 225-timersreglen

Suspensionen af 225-timersreglen for kontanthjælpsmodtagere genindføres fra den 1. november 2020 til den 31. januar 2021.

Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, og som i perioden har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.

Dette lovforslag udmønter ovennævnte elementer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til den 1. november 2021

2.1.1. Gældende ret

Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020. Det følger af bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge, herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der opnås ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden).

I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede (ydelsesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).

Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dagpengeperioden kan et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for deltidsforsikrede inden for 18 måneder.

Efter § 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden bliver et medlem, som genoptjener retten til dagpenge, indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregisteret. Medlemmer, som ikke har ret til dagpenge i hele den måned, hvori dagpengeretten genoptjenes, indplaceres dog i en ny dagpengeperiode med virkning fra den første i den måned, hvori dagpengeretten er optjent.

Efter § 6 i bekendtgørelse om dagpengeperioden sker indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet. Forlængelse af den forlængede dagpengeperiode sker løbende uden ny indplacering.

Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2020,

3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020,

4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.

Udtrykket "dagpenge" omfatter også feriedagpenge, jf. § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og starter med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.

Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1½ år for den forlængede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned, hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpenge (indplacering).

Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter hvilken dato for udløb af ydelsesperioden eller udløb af referenceperioden, der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og udløb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.

Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i loven. Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020,

3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og

4) perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne.

Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget. dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit ønske om udbetaling af dagpenge og dermed forlængelse af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpengekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned ad gangen.

Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel ydelses- som referenceperioden sker fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet.

Efter § 55, stk. 7, i loven medregnes der ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden ikke perioder fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 (suspensionsperiode).

I forhold til ovennævnte gennemgang skal fremhæves de elementer, der som følge af covid-19 situationen allerede er gennemført i forhold til reglerne om dagpengeperiodens længde. Det drejer sig om følgende:

- Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om lønmodtagernes retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) blev der indført regler om, at der ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden ikke medregnes perioder fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 (suspensionsperiode).

- Suspensionsperioden blev ved § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) forlænget til og med den 30. juni 2020

- Suspensionsperioden blev ved § 1, nr. 2, i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringen m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) yderligere forlænget til og med den 31. august 2020.

- Endvidere er der ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1337 af 11. september 2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikke-medlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordeling og fast arbejdsgiverbidrag) indført regler om, at der ved opgørelsen af dagpengeforbruget bortses fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordeling til og med den 31. december 2020 og bortses fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling, jf. lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder. Ændringen omfatter forbrug af den 2-årige ydelsesperiode herunder eventuel forlængelse heraf med højst 1 år, samt forbrug af den 3-årige referenceperiode herunder en eventuel forlængelse heraf med højst 1½ år.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er ved aftale af 27. oktober 2021 om udvidelse af hjælpepakker blevet enige om bl.a. at forlænget dagpengeretten til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til den 1. november 2021.

Aftalens element om opbrug af dagpengeretten frem til den 1. november 2021 fortolkes således, at sidste dag med ret til dagpenge er den 31. oktober 2021.

Det foreslås derfor, at personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, vil få forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere, som opbruger deres dagpengeret herunder en eventuel forlænget dagpengeret, kan få forlænget deres dagpengeperiode med 2 måneder svarende til 2 x 160,33 timer = 320,66 timer. Timer med beskæftigelse, som den ledige har registreret på sin beskæftigelseskonto, skal således være udnyttet til at forlænge personens dagpengeperiode efter § 56 i loven, jf. § 55 a i loven.

Som det fremgår under gældende ret, kan dagpengeretten opbruges enten ved, at den 2-årige dagpengeperiode - herunder en eventuel forlænget dagpengeperiode - udløber eller ved, at den 3-årige referenceperiode - herunder en eventuel forlænget referenceperiode - udløber alt efter hvilket tidspunkt, der kommer først. Det følger videre, at indplaceringen sker med virkning fra den første i indplaceringsmåneden, og at dagpenge-/referenceperioden udløber ved udgangen af den måned, hvori dagpengeretten er opbrugt. Tilsvarende gælder for indplaceringen i den forlængede dagpengeperiode.

Den foreslåede forlængelse af dagpengeperioden skal ske i umiddelbar forlængelse af udløbet af den oprindelige dagpenge-/referenceperiode, herunder en eventuel forlænget dagpenge-/referenceperiode.

Det betyder, at et medlem med den foreslåede forlængede dagpengeret rent teknisk indplaceres fra den 1. i den måned, hvor retten til dagpenge, herunder eventuelt forlænget dagpenge, opbruges. Dette gælder uanset, at der eventuelt måtte være en del af den oprindelige referenceperiode fra den ordinære dagpengeperiode - eller en eventuel forlænget referenceperiode - tilbage. Dette skyldes, at hvis der ikke var nogen oprindelig referenceperiode tilbage, så ville personen ikke kunne benytte den foreslåede forlængede dagpengeperiode. Det betyder samtidigt, at den eksisterende referenceperiode i den ordinære eller forlængede dagpengeperiode efter lovens § 55, stk. 1 og 2, bortfalder.

Retten til dagpenge udløber ved udgangen af den kalendermåned, hvor den foreslåede forlængede ret til dagpenge ophører. Det betyder, at medlemmet kan bruge de ekstra 320,66 dagpengetimer i løbet af samlet 3 kalendermåneder fra og med den måned, hvor personen indplaceres i den foreslåede forlængede dagpengeperiode.

Forslaget betyder videre, at en forlængelse af dagpengeperioden kun kan ske én gang.

Det foreslås, at der ikke vil kunne gøres brug af muligheden for at forlænge dagpengeperioden til at forlænge den foreslåede forlængede dagpengeperiode ud over de 2 måneder. Eventuel beskæftigelse i den foreslåede forlængede dagpengeperiode vil blive registreret på personens beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven, og vil dermed kunne indgå til at genoptjene dagpengeretten efter § 53, stk. 13, i loven. Den foreslåede forlængede dagpengeperiode vil ikke kunne forlænges yderligere ved brug af den fleksible forlængelse, jf. § 55, stk. 2, i loven.

Det følger videre af lovens almindelige regler, at forbrug af de ekstra 320,66 timers dagpenge vil skulle ske efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven. Det betyder bl.a., at perioder med arbejdsløshedsdagpenge, herunder perioder med dagpenge under de første 14 dages sygdom, forbruger af perioden med de ekstra dagpenge. På samme måde vil sygedagpenge i op til 6 uger forbruge af dagpengeperioden.

Det foreslås, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode ikke vil kunne forlænges som følge af sammenhængende perioder med dagpenge under de første 14 dages sygdom og perioder med sygedagpenge udover 6 uger, perioder med barselsdagpenge og perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Dette er en følge af, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode som sådan ikke indeholder en referenceperiode, som ifølge § 55, stk. 5, i loven er den periode, der forlænges.

Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at personen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Det er derfor en betingelse, at personen skal være medlem af arbejdsløshedskassen i perioden, hvor der kan være ret til en forlænget dagpengeperiode.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt i periode fra den 1. november 2020 og til lovens ikrafttræden, og eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig frem til og med den 31. december 2020.

Det er hensigten, at der med hjemmel i § 41, stk. 7, i loven vil blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i ovennævnte periode, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet vil opnå ret til den foreslåede forlængede dagpengeperiode fra den 1. november 2020 og 2 måneder frem svarende til højst 320,66 timer. Personen vil fra genindmeldelsestidspunktet skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.

Det foreslås, at lovens øvrige regler vil skulle finde anvendelse for udbetaling af dagpenge. Det betyder f.eks.:

- At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

- At beskæftigelse i perioden med den foreslåede forlængede dagpengeperiode registreres på personens beskæftigelseskonto.

- At effektive karantæner også vil kunne afvikles i den forlænget dagpengeperiode. Det drejer sig om karantæner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed) og ved selvforskyldt ledighed, f.eks. personer, der selv opsiger deres job.

- At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning af covid-19, finder anvendelse.

For nærmere om beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Forlænget dagpenge som følge af covid-19 medregnes ikke ved opgørelsen af forbrug af supplerende dagpenge

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuldtidsforsikrede og § 73, stk. 2, 1. pkt., for deltidsforsikrede i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.

Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. En uge indgår dog ikke i opgørelsen, hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a i loven, indgår alle uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, (fuldtidsforsikrede) og § 73, stk. 4, (deltidsforsikrede) i loven, har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.

Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, i loven som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a i loven og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er ved aftale af 27. oktober 2020 om udvidelse af hjælpepakker blevet enige om bl.a. at forlænge dagpengeretten til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til den 1. november 2020.

Aftalens element om opbrug af dagpengeretten frem til den 1. november 2021 fortolkes således, at sidste dag med ret til dagpenge er den 31. oktober 2021.

Det foreslås, at forlængelsen af dagpengeperioden også kommer til at omfatte opgørelsen af forbrug af supplerende dagpenge.

Konkret foreslås, at der ved opgørelsen af forbrug af perioderne med supplerende dagpenge for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede medlemmer i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med 31. oktober 2021, ikke medregnes udbetaling af dagpenge efter den foreslåede forlænget dagpengeperiode i § 55, stk. 8, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19 situationen, ikke vil have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede medlemmer. Konsekvensen heraf er, at tidsbegrænsningen teknisk set fortsat gælder i hele den foreslåede forlængede dagpengeperiode på 320,66 timer, men at disse timer - hvis de udbetales som supplerende dagpenge - ikke vil have betydning for opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Der vil således ikke være nogen, som mister retten til supplerende dagpenge under den foreslåede forlængede dagpengeperiode.

Det bemærkes, at opgørelsen af karens hver fjerde måned efter lovens § 56 a ikke vil komme til at omfatte udbetaling af dagpenge som følge af forlængelsen af dagpengeperioden på grund af Covid-19, jf. pkt. 2.1. Dette er en følge af, at § 56 a i loven alene henviser til udbetaling af dagpenge i den ordinære dagpengeperiode og i en eventuel forlænget dagpengeperiode og ikke til den foreslåede nye § 55, stk. 8, om forlængelsen af dagpengeperioden på grund af Covid-19.

For nærmere om beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

2.3.1. Gældende ret

Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. fe-bruar 2020, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Denne vurdering sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og der er derfor en tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen heraf.

Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter ud-løbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet). Ved "kalendermåned" forstås dagene fra og med den første dag og til og med den sidste dag i en måned.

Samlet set betyder det, at udbetalingen af sygedagpenge standses ved udgangen af måneden, hvis der til og med den sidste dag i den indeværende måned er udbetalt sygedagpenge i 22 uger og 1 dag eller mere. Er der kun udbetalt i 22 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu en måned.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud over revurde-ringstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betingelserne i mindst en af for-længelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en syge-meldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7 og 21 (om uarbejdsdygtighed og bortfald).

Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlæn-gelsesreglerne i lovens § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourcefor-løbsydelse, jf. kapital 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. syge-dagpengelovens § 24, stk. 2.

Efter lovens § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sy-gedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunk-tet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses ved revurderingstids-punktet eller udløbet af en af forlængelsesreglerne, når der er truffet en gyldig afgørelse.

Den omstændighed, at kommunen har forlænget efter en af forlængelsesbestemmelserne, udelukker ikke, at der senere i sygeforløbet kan ske forlængelse efter en af de andre bestemmelser, hvis der kommer nye væsentlige oplysninger til sagen, der kan begrunde en sådan forlængelse.

Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine syge-dagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 3.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag. Ved opgørelsen af tidsbegræns-ningen ved et nyt sygeforløb, er referenceperioden de 9 kalendermåneder, der går forud for den måned, hvor den nye første fraværsdag ligger. Det betyder, at for en person, som bliver syg den 15. november, er referencepe-rioden februar - oktober måned. Hvis personen inden for denne periode har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, er der ikke ret til sygedagpenge ved det nye fravær. Opgørelsen af de 22 uger sker efter reglerne i lovens § 24, stk. 3 og 4. Er den sygemeldte omfattet af tidsbegrænsningen, og i øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge, er der ret til et jobafklaringsforløb.

Personer, hvor en læge har vurderet, at de har en livstruende, alvorlig sygdom, omfattes af særlige regler i loven. Efter lovens § 24 a, stk. 6, kan en person, der på første fraværsdag omfattes af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, (jf. § 24 a, stk. 1) vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. lovens § 24 a, stk. 6.

Efter lovens § 24 b, stk. 1, kan en person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens § 24 c, stk. 1.

Begrebet "livstruende, alvorligt syge" omfatter både personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, og personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Der er i kapitel 8 a om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge), § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, og § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven, bl.a. fastsat regler om følgende:

- I § 26, stk. 1 og 2, at uanset § 24 og § 27, stk. 1, i loven træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24.

- I § 26 a, stk. 1 og 2, at uanset § 27, stk. 3, i loven træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, i loven og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020.

- I § 26 b, stk. 1 og 2, at uanset § 24 c i loven træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

- I § 26, stk. 3, § 26 a, stk. 3, og § 26 b, stk. 3, at for sygemeldte, som når til udløbet af første forlængelsesperiode i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder.

- I § 26, stk. 4, § 26 a, stk. 4, og § 26 b, stk. 4, at inden udløbet af forlængelsesperioderne efter §§ 26 - 26 b i loven træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge eller har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. dog §§ 26 c, 26 d og 26 e i loven.

- I § 26 c, stk. 1, at uanset § 24 og § 27, stk. 1, i loven træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24.

- I § 26 d, stk. 1, at uanset § 27, stk. 3, i loven træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, i loven og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020.

- I § 26 e, stk. 1, at uanset § 24 c i loven træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

- I § 26 c, stk. 2, § 26 d, stk. 2, og § 26 c, stk. 2, at for sygemeldte, som allerede har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter §§ 26, 26 a eller 26 b, i loven og som i perioden fra og med den 30. september 2020 henholdsvis den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 når til udløbet af forlængelsesperioden, og der ikke kan forlænges yderligere efter §§ 26, 26 a eller 26 b, i loven træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned.

- I § 26 c, stk. 3, § 26 d, stk. 3, og § 26 c, stk. 3, at inden udløbet af forlængelsesperioderne efter §§ 26 c - 26 e i loven træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter lovens almindelige regler eller har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at ingen sygedagpengemodtagere vil skulle overgå til jobafklaringsforløb til og med den 31. januar 2021.

Det foreslås således, at hvis udbetalingen af sygedagpenge ikke kan forlænges efter de almindelige regler og personen derfor skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden til og med den 31. januar 2021, vil personen få ret til, i de første 3 måneder fra det tidspunkt, personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.

Det foreslås videre, at kommunen ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i loven samtidig vil skulle træffer afgørelse om forlængelsen, samt om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Det vil betyde, at der i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 31. januar 2021 ikke vil være sygedagpengemodtagere, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forslaget vil få betydning for sygedagpengemodtagere, der i perioden 1. november 2020 til og med 31. januar 2021:

1) Når til det almindelige revurderingstidspunkt (har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder) og ikke kan forlænges efter de almindelige forlængelsesregler i § 27, stk. 1,

2) når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene ikke længere kan forlænges efter deres igangværende forlængelsesregel eller en af de øvrige forlængelsesregler i § 27, stk. 1,

3) skal ophøre med at modtage sygedagpenge, fordi en læge har vurderet, at de ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, eller

4) når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene ikke længere kan forlænges efter de midlertidige forlængelsesregler i kapitel 8 a.

Disse sygedagpengemodtagere vil få ret til, i de første 3 måneder fra det tidspunkt, de skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at skulle overgå til jobafklaringsforløbet. Ved udløbet af de 3 måneder vil den sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at kommunen vil skulle tage stilling til, om en af de øvrige forlængelsesregler er opfyldte, og uden at kommunen vil skulle træffe en ny afgørelse herom, jf. nedenfor.

Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, vil ikke få ret til at få sygedagpenge, og dermed heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget.

Forslaget betyder, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i loven i perioden fra og med 1. november 2020 til og med 31. januar 2021 skulle overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen vil ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre, samtidig skulle træffe afgørelse om datoen, hvor den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. De 3 måneder vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor sygedagpengemodtageren efter de almindelige regler skulle overgå til jobafklaringsforløbet, dvs. at kommunen som normalt vil skulle have truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen.

Det betyder, at kommunen ikke ved udløbet af den midlertidige forlængelse igen vil skulle tage stilling til sagen, idet datoen for overgang til jobafklaringsforløbet allerede vil skulle fastslås ved kommunens afgørelse om ophør af sygedagpengene. Ved udløbet af de 3 måneders forlængelse overgår personen således uden ny sagsbehandling eller ny afgørelse fra kommunen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter de 3 måneder f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.

Den sygemeldte vil efter de almindelige regler kunne klage over kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Eksempel:

En person, der har fået forlænget sygedagpengeperioden efter § 27 i loven, og hvor personen den 15. december 2020 når til udløbet af den forlængelsesperiode, der er fastsat i § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, i loven eller ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af den regel, sygedagpengene er forlænget efter. Her må kommunen først tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter en af de øvrige muligheder i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen vil i stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet.

Det kan være en person, hvor sygedagpengene er forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skal klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Hvis personen den 15. december 2020 når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene har været forlænget i 69 uger, og der ikke kan ske forlængelse efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven, vil personen få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling i 3 måneder fra den dato, hvor personen skulle være overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kommunen vil inden da skulle træffe afgørelse om, at personen efter den 15. december 2020 ikke opfylder betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor skal ophøre. Samtidig vil kommunen skulle træffe afgørelse om datoen for ophøret af sygedagpenge (dvs. den 15. marts 2021, og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 16. marts 2021.

Eksempel:

En person, der på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, og personen i januar 2021 skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Personen vil få ret til at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder. Forlængelsen vil skulle regnes fra kommunen har truffet en gyldig afgørelse, efter at lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Forslaget betyder, at når sygedagpengeudbetalingen efter de almindelige regler skulle ophøre, vil kommunen først skulle undersøge, om en sygedagpengemodtager evt. opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne. Hvis dette ikke er tilfældet, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene og ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, men således, at overgangen til jobafklaringsforløbet først sker 3 måneder efter. Den sygemeldte vil efter de almindelige regler kunne klage over afgørelsen. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har truffet afgørelse om, at en sygedagpengemodtager skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om forlængelsen. Forlængelsen på de 3 måneder regnes i disse sager fra den dag, hvor personen ifølge kommunens oprindelige afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløbet.

Eksempel:

En person, der nåede revurderingstidspunktet med udløbet af marts 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge først til udløbet af juni 2020, herefter til udløbet af september 2020, og herefter blev udbetalingen forlænget med 1 måned til udgangen af oktober 2020. Hvis kommunen har truffet en gyldig afgørelse om, at denne person ikke kan få forlænget sygedagpengeudbetalingen efter § 27, stk. 1, i loven, og personen dermed pr. 1. november 2020 skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven, vil personen nu få ret til at få udbetalt sygedagpenge i yderligere 3 måneder fra den 1. november 2020. Kommunen vil således skulle genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene i 3 måneder. Samtidig vil kommunen skulle træffe afgørelse om datoen for ophøret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 1. februar 2021.

Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver ikke ret til dobbeltforsørgelse og gælder således ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her ophører sygedagpengene efter de almindelige regler.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser skal være opfyldt i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

2.4. Genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende regler, at hjælpen nedsættes til et ægtepar eller en ugift person, når ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, og ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12 kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på baggrund af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan begrunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf. § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.

Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v. omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet af kravet.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i loven fremgår det, at en person, som ansøger om hjælp efter § 11 i loven (kontanthjælp m.v.) i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020, som følge af covid-19 først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, i loven efter periodens udløb.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i loven fremgår det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11 i loven, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, i loven på baggrund af satserne i §§ 23-25 i loven anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, i loven når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven fremgår det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11 i loven, og hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, i loven på baggrund af satserne i §§ 22-25 i loven, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a i loven og efter reglerne i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven fremgår det, at en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11 i loven, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25 i loven, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, i loven når den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at forlængelsen i stk. 2 indgår i § 13 f, stk. 13, i loven på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1, i loven. Baggrunden for disse bestemmelser er, at personer, som er omfattet af reglerne i §§ 10 f og 10 h i loven om nedsættelse af hjælpen til et niveau svarende til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse for dømte fremmedkrigere og bandekriminelle, skal have deres ydelsessager behandlet efter reglerne for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Baggrunden for reglen i § 13 h i loven om forlængelse af 12-måneders perioden som følge af covid-19 er, at rådighedsforpligtelsen og beskæftigelsesindsatsen har været helt eller delvist suspenderet i 2020, og at der derfor ikke skulle holdes jobsamtaler, hvor kommunerne kunne vurdere personens arbejdsevne med henblik på, om pågældende skal være omfattet af 225-timersreglen. Fra den 9. september 2020 er denne persongruppe blevet omfattet af 225-timersreglen, jf. § 13 f i loven. Dette følger af § 13 h, stk. 1, i loven.

Bestemmelsen i § 13 h i loven indebærer, at personer i perioden, hvor beskæftigelsesindsatsen var suspenderet som følge af covid-19, ikke får nedsat hjælpen, og at hjælpen ikke bortfaldt i suspensionsperioden som følge af, at de pågældende ikke opfyldte betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Der er således sket en forlængelse af 12-månedersperioden med 6 måneder for personer, som var omfattet af 225-timersreglen fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020.

Med § 13 h, stk. 2, i loven er der således ud over de gældende 6 grunde i § 13 f, stk. 12, i loven, der kan forlænge 12-månedersperioden, også sket forlængelse af 12-månedersperioden med 6 måneder som følge af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 medregnes til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skal have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skal bortfalde i perioden.

Personer, der før den 9. marts 2020 har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet som følge af, at de ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, bliver ikke sat op i ydelse til tidligere niveau i suspensionsperioden. De omfattes dog af en forlængelse af 12-månedersperioden til genoptjening af det tilstrækkelige antal timer til atter at modtage fuld ydelse. Det betyder, at eventuelle løntimer, der indtjenes i suspensionsperioden, medregnes til at genoptjene retten til fuld ydelse for de personer, der har mistet eller har fået nedsat deres ydelse, og deres periode til genoptjening af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde vil blive forlænget.

Med bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven indgår forlængelsen i § 13 h, stk. 2, i § 13 f, stk. 13, i loven på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven. Det betyder, at en forlængelse efter § 13 h, stk. 2, i loven i lighed med en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven medfører, at hvis der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, skal der ses bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra.

Af § 6, stk. 3, i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og § 2, stk. 3, i lov nr. 959 af 26. juni 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af hjælpepakker i forbindelse med covid-19) fremgår, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, i lov om en aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for ikrafttræden af lov nr. 473 af 22. april 2020 om lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og sygedagpenge, som blev ændret ved § 1 i lov nr. 959 af 26. juni 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, om, at pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden fra og med 9. marts 2020 og til og med 8. september 2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. § 13 h, stk. 2, i loven.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er ved aftale af 27. oktober 2020 om udvidelse af hjælpepakker blevet enige om bl.a., at suspensionen af 225-timersreglen for kontanthjælpsmodtagere genindføres fra den 1. november 2020 til den 31. januar 2021. Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, og som i perioden har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.

Det foreslås, at § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv social politik ændres således, at 225-timersreglen fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 igen suspenderes, således at perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal anses for endnu en forlængelsesgrund.

Personer vil i perioden fra og med den 1. november 2020 og til og med den 31. januar 2021 således ikke få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Den foreslåede lovændring skal således sikre, at der sker endnu en forlængelse af 12-månedersperioden med yderligere 3 måneder for personer, som er omfattet af 225-timersreglen.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.

Administrationen af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får forlænget 12-månedersperioden efter § 13 h, i loven, jf. gennemgangen ovenfor under afsnit 2.4.1. om gældende regler.

Personer, der i perioden fra og med den 9. september 2020 og til og med den 31. oktober 2020 har fået eller skal have nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet eller skal bortfalde som følge af, at de ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, er ikke omfattet af forslaget om genindførelse af suspensionen af 225-timersreglen.

Det indebærer, at personer, som har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, først vil få ret til fuld hjælp igen, når de pågældende opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Arbejdstimer, der er opnået i perioden fra og med den 9. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, vil dog kunne tælle med til at opfylde arbejdskravet.

Det foreslås videre, at for personer, der er omfattet af det fremsatte lovforslag, og hvor kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der vil være grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for ikrafttræden af denne lov om, at den pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven i perioden fra og med fra og med 1. november 2020 og til og med 31. januar 2021, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til § 5, stk. 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings­konsekvenser for det offentlige

3.1 Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til den 1. november 2021

Det foreslås, at personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, vil få forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Forlængelse kan kun ske én gang.

Det foreslås endvidere, at for personer, der i perioden fra den 1. november 2020 og indtil lovforslagets ikrafttrædelsestidspunktet har opbrugt deres dagpengeret, og har meldt sig ud af deres a-kasse, vil de kunne genindmelde sig og opnå ret til dagpenge med virkning fra den 1. november 2020 og to måneder frem. Det er en forudsætning, at de genindmelder sig senest den 31. december 2020, og efterbetaler kontingent for den udmeldte periode.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på 9,2 mio. kr. i 2020, 73,7 mio. kr. i 2021 og 9,2 mio. kr. i 2022 efter skat, tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Forslaget dækker over offentlige merudgifter til dagpenge (herunder supplerende dagpenge), samt til aktivering af dagpengemodtagere på i alt 56,9 mio. kr. Forslaget medfører endvidere i mindre omfang offentlige mindreudgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og seniorjob, samt til aktivering af modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp på i alt 13,9 mio. kr.

3.2 Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

Det foreslås at forlænge retten til sygedagpengeydelse midlertidigt, så ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaring i perioden 1. november 2020 - 31. januar 2021.

Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 15 mio. kr. i 2020 og 29 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 7 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 379 mio. kr. i alt, og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på ca. 321 mio. kr. i alt. Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 12 mio. kr. i alt og offentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter for personer i jobafklaring på ca. 25 mio. kr. i alt.

De samlede merudgifter fordeler sig med ca. 25 mio. kr. vedrørende staten og ca. 20 mio. kr. vedrørende kommunerne. Merudgifterne til sygedagpengeydelse fordeler sig med ca. 106 mio. kr. vedrørende staten og 273 mio. kr. vedrørende kommunerne, mens mindreudgifterne til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fordeler sig med ca. 70 mio. kr. til staten og 252 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 2.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 8.500 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperiode i tre måneder frem for at overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1. november 2020 - 31. januar 2021. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en negativ arbejdsudbudseffekt på ca. 40 fuldtidspersoner i alt.

3.3 Genindførelse af forlængelse af 12-måneders perioden til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 15.000 personer, der får udskudt tidspunktet for, hvornår de reduceres i ydelse som følge af 225-timersreglen.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i alt 6,7 mio. kr. i 2020 og 75,1 mio. kr. i 2021 før skat, tilbageløb og adfærd.

Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at svække de offentlige finanser svarende til 4,6 mio. kr. i 2020 og 51,4 mio. kr. i 2021. Det er skønnet, at forslaget vil medføre en reduktion i beskæftigelsen på ca. 50 fuldtidspersoner over perioden.

Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering og administration samt et ændret provenu fra skat og tilbageløb.

De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret adfærd, skønnes at udgøre ca. 6,7 mio. kr. i 2020 og 82,3 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb.

De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre 1,1 mio. kr. i 2021.

Endeligt skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,6 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. i 2021, som følge af at kommunerne skal ændre varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan blive reduceret for følge af 225-timersreglen efter den 1. november 2020.

3.4 Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 26,4 mio. kr. i 2020, 148,4 mio. kr. i 2021 og 4,3 mio. kr. i 2022. For fordeling af de økonomiske konsekvenser mellem stat og kommune henvises til tabellerne under de enkelte delforslag.

Alle beløb er angivet i 2020-pl.

I nedenstående tabel fremgår lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser fordelt på henholdsvis før og efter skat og tilbageløb, samt adfærdsmæssige konsekvenser.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget for 2020 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser for 2021-2022 indarbejdes på forslag til finansloven for 2021.

De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget finansieres af reserven til genstart af dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af COVID-19 ("krigskasse").

I forhold til forslaget om forlængelse af dagpengeperioden vurderes lovforslaget at følge de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, men på grund af den meget korte frist for implementering af lovgivningen og forslagenes kortvarige virkningsperiode vil det ikke være proportionalt for arbejdsløshedskasserne at udvikle digitale løsninger til brug for administrationen af lovforslagets elementer.

I forhold til forslaget om forlængelse af sygedagpengeperioden følger lovforslaget de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i anvendelse.

I forhold til genindførelsen af suspension af 225-timers reglen i lov om aktiv socialpolitik vurderes lovforslaget at leve op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslagets indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil være begrænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for virksomhederne.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for ændringerne i lovforslaget i øvrigt.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet det er kommunerne, som skal underrette borgerne om, at deres hjælp ikke bliver nedsat eller bortfalder i perioden fra og med den 1. november 2020 og til og med den 31. januar 2021, jf. lovforslagets § 5.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,

5) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

6) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

7) perioden efter udløb af perioden på 6 måneder, når et medlem har erklæret på tro og love ikke at drive en virksomhed, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, inden for medlemmets dagpengeperiode.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56 og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

Ved lov nr. 274 af 26. marts 2020 om bl.a. ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev der indført regler om, at der ved opgørelsen af forbrug af dagpengepeiroden ikke medregnes perioder fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 (suspensionsperiode).

Suspensionsperioden blev efterfølgende ved 2 lovændringer forlænget til og med den 31. august 2020.

Endvidere er der ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1337 af 11. september indført regler om, at der ved opgørelsen af dagpengeforbruget bortses fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordeling til og med den 31. december 2020 og bortses fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling, jf. lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 55 som et nyt stk. 8, 1. pkt., indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 vil et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, have ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.

Forslaget betyder, at personer, der vil opbruge dagpengeretten i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med 31. oktober 2021, vil kunne få forlænget dagpengeperioden med 2 måneder svarende til 320,66 timer.

Som det fremgår under gældende ret, kan dagpengeretten opbruges enten ved, at selve den 2-årige dagpengeperiode - herunder en eventuel forlænget dagpengeperiode - udløber eller ved, at den 3-årige referenceperiode - herunder en eventuel forlænget referenceperiode - udløber alt efter hvilket tidspunkt, der kommer først. Det følger videre, at indplaceringen sker med virkning fra den første i indplaceringsmåneden og at dagpenge-/referenceperioden udløber ved udgangen af den måned, hvori dagpengeretten er opbrugt.

Forlængelse af dagpengeperioden vil skulle ske i umiddelbar forlængelse af udløbet af den oprindelige dagpenge-/referenceperiode, herunder en eventuel forlænget dagpenge-/referenceperiode.

Det betyder, at et medlem med den foreslåede forlængede dagpengeret rent teknisk vil blive indplaceret fra den 1. i den måned, hvor retten til dagpenge, herunder eventuelt forlænget dagpenge, vil blive opbrugt. Retten til dagpenge vil udløbe ved udgangen af den kalendermåned, hvor den foreslåede forlængede dagpengeperiode vil ophøre. Det betyder, at medlemmet vil kunne bruge de ekstra 320,66 dagpengetimer i løbet af samlet 3 kalendermåneder fra og med den måned, hvor personen indplaceres i den foreslåede forlængede dagpengeperiode.

Eksempel:

Medlemmets dagpengeret udløber den 14. november 2020. Medlemmet har ret til en forlængelse på 2 måneder eller 320,66 timer. Den forlængede dagpengeperiode fastsættes således:

- De 2. måneder løber fra udløb af den ordinære dagpengeret inklusiv forlængelse, det vil sige frem til og med den 14. januar 2021.

- Medlemmet indplaceres rent teknisk i den forlængede dagpengeperiode den 1. november, det vil sige den 1. i den måned, hvor den oprindelige dagpengeret udløb. Dette er alene en teknisk foranstaltning med henblik på integration i arbejdsløshedskassernes it-systemer.

- Medlemmet har fra den 15. november 2020 ret til 320,66 timers dagpenge, der ved fuld ledighed udløber den 14. januar 2021 og skal være brugt inden udgangen af januar 2021(sidste måned i den foreslåede forlængede dagpengeperiode). Der er intet forbrug af den forlængede ret forud for den 15. november 2020.

- Hvis medlemmet i eksemplet får arbejde i f.eks. de første 4 uger efter udløbet af dagpengeperioden inklusiv forlængelse, og herefter skal have dagpenge igen, så skal de 320,66 timer afvikles inden udgangen af januar måned 2021. Det betyder i dette ensempel, at pågældende har ret til ca. 94 timer i december måned og 160,33 timer i januar måned 2021. Pågældende får således ret til ca. 254 timer i den resterende periode efter arbejdets ophør.

Forslaget betyder videre, at en forlængelse af dagpengeperioden kun kan ske én gang.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at § 55, stk. 2 og 5, ikke vil finde anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt.

Forslaget betyder, at der ikke vil kunne gøres brug af muligheden for fleksibelt at forlænge dagpengeperioden til at forlænge den foreslåede forlængede dagpengeperiode ud over de 2 måneder. Eventuel beskæftigelse i den foreslåede forlængede dagpengeperiode vil blive registreret på personens beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven, og vil dermed kunne indgå til at genoptjene dagpengeretten efter § 53, stk. 13, i loven.

Forslaget betyder videre, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode ikke vil kunne forlænges som følge af perioder med dagpenge under de første 14 dages sygdom, perioder med sygedagpenge udover 6 uger, perioder med barselsdagpenge og perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, ikke vil kunne forlænge den ekstra dagpengeperiode. Dette er en følge af, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode som sådan ikke vil indeholde en referenceperiode, som ifølge § 55, stk. 5, i loven er den periode, der forlænges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 60 som stk. 10, indsættes, at der ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ikke medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19 situationen, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, ikke vil have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med ret til supplerende dagpenge, for fuldtidsforsikrede medlemmer.

Personer, som har mistet retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel ret til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge, forud for den i forslaget nævnte periode, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, vil ikke kunne få forlænget perioden med ret til supplerende dagpenge efter forslaget. Hvis opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for de sidste 104 uger efterfølgende betyder, at retten til supplerende dagpenge indtræder, eller medlemmet har genoptjent retten til supplerende dagpenge, kan personen imidlertid genindtræde i retten til supplerende dagpenge efter den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 73 som stk.11, indsættes, at der ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, ikke medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19 situationen, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, ikke vil have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med ret til supplerende dagpenge, for deltidsforsikrede medlemmer.

Personer, som har mistet retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel ret til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge, forud for den i forslaget nævnte periode, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, vil ikke kunne få forlænget perioden med ret til supplerende dagpenge efter forslaget. Hvis opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for de sidste 104 uger efterfølgende betyder, at retten til supplerende dagpenge indtræder, eller medlemmet har genoptjent retten til supplerende dagpenge, kan personen imidlertid genindtræde i retten til supplerende dagpenge efter den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Efter de gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, i loven medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.

Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i loven ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den sygemeldte, hvis pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge), § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, og § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven, er der i sygedagpengelovens kapitel 8 a fastsat regler om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, jf. §§ 26 - 26 e i loven. For en nærmere gennemgang af reglerne i kapitel 8 a henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i loven træffer kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, i loven eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2, i loven.

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i loven træffer kommunen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven.

Efter gældende regler i § 26 e, stk. 3, i loven træffer kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c i loven.

Det foreslås, at det i § 26 f, 1. pkt., fastsættes, at en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, har ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.

Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i 3 måneder i stedet for at overgå til jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes i 3 måneder.

Eksempel:

En person, der den 10. december 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og dermed når revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i loven med udgangen af december 2020. Her vil kommunen inden udgangen af december 2020 skulle tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen den 1. januar 2021 overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen vil i stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder, dvs. til og med udgangen af marts 2021. Kommunen vil skulle træffe sin afgørelse herom efter de almindelige regler, dvs. inden udgangen af december 2020.

Forslaget betyder, at både sygedagpengemodtagere, der ikke har fået forlænget sygedagpengeudbetalingen efter de almindelige eller de midlertidige regler, og sygedagpengemodtagere, hvor sygedagpengeudbetalingen en eller flere gange har været forlænget efter de almindelige og/eller de midlertidige regler om forlængelse, vil kunne være omfattet af bestemmelsen. Det afgørende vil være, om kommunen vurderer, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kan forlænges, eller ikke kan forlænges yderligere, og at personen derfor vil skulle have tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Eksempel:

En person, der i sin tid på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, og personen 10. juli 2020 skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen har fået ret til at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. oktober 2020 efter § 26 b i loven. Herefter fik personen ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 1 måned til den 10. november 2020, efter § 26 e, stk. 2, i loven. Personen vil nu få ret til at kunne få forlænget udbetalingen af sygedagpenge frem til den 10. februar 2021.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Det foreslås, at det i § 26 f, 2. pkt., fastsættes, at kommunen ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig træffer afgørelse om forlængelsen efter 1 pkt. samt om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Forslaget betyder, at når kommunen træffer afgørelse om, at sygedagpengemodtageren ikke opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne og dermed skal ophøre med at modtage sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden og om den dato (3 måneder senere), hvor den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter de 3 måneder f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.

Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom, vil de 3 måneders forlængelse af udbetalingen tidligst skulle regnes fra, at kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke at forlænge udbetalingen af sygedagpenge samt over, at personen 3 måneder senere vil skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Til § 3

Til nr. 1

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at en person, som ansøger om hjælp efter § 11 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020, som følge af covid-19 først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, i loven efter periodens udløb.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at forlængelsen i stk. 2, indgår i § 13 f, stk. 13, i loven på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven. Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for, at lov nr. 959 af 26. juni 2020 om ændring af bl.a. lov om aktiv socialpolitik trådte i kraft, om at pågældendes hjælp nedsættes, eller hjælpen bortfalder som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om en aktiv socialpolitik i perioden fra og med den 9. marts 2020 og til og med den 8. september 2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne får udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår, at stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1, i loven.

Det foreslås, at der i lovens § 13 h indsættes et nyt stk. 3, hvorefter perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, og stk. 2, vil kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.

Forslaget indebærer, at for personer, der i perioden fra og med den 1. november 2020 og til og med den 31. januar 2021 skulle have haft hjælpen nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde som følge af, at de ikke vil have opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, vil hjælpen ikke blive nedsat eller bortfalde i denne periode. Hjælpen vil først skulle nedsættes eller bortfalde, når forlængelsen af 12-månedersperioden, inden for hvilket arbejdskravet skal opfyldes, vil være udløbet.

Forslaget om en ny suspensionsperiode vil ikke omfatte personer, der fra og med den 9. september 2020 til og med den 31. oktober 2020 har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen i perioden er bortfaldet som følge af, at de ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, og disse personer vil således ikke blive sat op i ydelse til tidligere niveau i den nye suspensionsperiode fra den 1. november 2020 til den 31. januar 2021.

Disse personer vil dog blive omfattet af forlængelsen af 12-månedersperioden til genoptjening af det tilstrækkelige antal timer til atter at modtage fuld ydelse. Det betyder, at eventuelle løntimer, der optjenes i den nye suspensionsperiode fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2012, medregnes til at genoptjene retten til fuld ydelse for de personer, der har mistet eller har fået nedsat deres ydelse, og deres periode til genoptjening af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde vil blive forlænget svarende til suspensionsperioden.

Arbejdstimer, der er opnået i perioden mellem den 9. september og den 31. oktober 2020, kan ligeledes tælle med i forhold til opfyldelse af 225-timerskravet.

Der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at forlængelsen i stk. 2 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.

Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 13 h i loven, at henvisningen i § 13 h, stk. 3, der bliver stk. 4 til stk. 2, ændres til en henvisning til stk. 2 og 3. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 f, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.

Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 13 h i loven, at henvisningen i § 13 h, stk. 4, der bliver stk. 5 til stk. 1-3 ændres til en henvisning til stk. 1-4. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven vil træde i kraft den [20. november 2020].

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

Det bemærkes i den forbindelse, at der pt. ikke findes hjælpeordninger i arbejdsløshedsforsikringsloven, som omfatter de i lovforslaget nævnte persongrupper. Lovforslaget vil skulle medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har for den beskæftigelsesmæssige situation, og det er afgørende, at dette vil ske snarest.

I forhold til forslaget om genindførelsen af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen bemærkes, at kommunerne skal kunne nå at udskyde bortfaldsdatoen for personer, hvis hjælp ellers ville skulle nedsættes eller bortfalde ved udgangen af december måned 2020.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Til § 5

Det foreslås, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter stk. 1 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for lovens ikrafttræden efter forslaget til stk. 1 om, at den pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller at hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, men afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen vil samtidig skriftlig skulle orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til ændring af § 13 h, stk. 3.

Kommunen vil endvidere som efter de gældende regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette tidspunkt.

Til § 6

Det foreslås, at kommunen skal genoptage sager, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, om at en sygedagpengemodtager pr. 1. november 2020 eller senere skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, med henblik på at forlænge retten til sygedagpenge efter § 26 f. Hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har personen ret til at få udbetalt sygedagpenge efter § 26 f i 3 måneder fra datoen, hvor personen efter den allerede trufne afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløb. Herefter overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløbet.

Det betyder, at kommunen af egen drift skal genoptage sager, hvor der allerede er truffet afgørelse om, at en person skal overgå fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og behandle sagerne igen, hvor der træffes afgørelse efter den foreslåede § 26 f. Kommunen skal træffe en ny afgørelse i disse sager. De berørte personer vil få ret til at få udbetalt sygedagpenge i 3 måneder regnet fra den dato, hvor de ifølge kommunens første afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det er en forudsætning, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, dvs. ikke er blevet raskmeldt.

Eksempel:

En person, hvor der inden lovens ikrafttræden var truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kunne forlænges yderligere efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, efter den 4. november 2020, og at personen skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 5. november 2020. Hvis personen fortsat er i jobafklaringsforløbet og ikke er blevet raskmeldt, skal kommunen nu træffe afgørelse om, at personen i stedet skal overgå til jobafklaringsforløbet den 5. februar 2021, og at personen frem til overgangen har ret til sygedagpenge.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov