L 76 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob.

(Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 10-11-2020

Fremsættelse: 10-11-2020

Skriftlig fremsættelse (10. november 2020)

20201_l76_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (10. november 2020)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløs­heds­forsikring m.v., lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge samt genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen)

(Lovforslag nr. L 76)

Lovforslaget udmønter dele af aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Der Konservative Folkeparti og Alternativet om udvidelse af hjælpepakker af den 27. oktober 2020.

På baggrund af aftalen foreslås det, at dagpengeretten forlænges med to måneder for ledige, der opbruges deres dagpengeret i perioden fra 1. november 2020 til den 1. november 2021.

Det foreslås endvidere, at retten til sygedagpenge forlænges med tre måneder, så ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 31. januar 2021.

Derudover foreslås det, at suspensionen af 225-timersreglen for kontanthjælpsmodtagere genindføres fra den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021. Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, og som i perioden har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.

På grund af den ekstraordinære situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.

Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra den 1. november 2020.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at ændringerne vil medføre offentlige merudgifter på ca. 26,4 mio. kr. i 2020, 148,4 mio. kr. i 2021 og 4,3 mio. kr. i 2022 efter skat og tilbageløb.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.