Skriftlig fremsættelse (30. oktober
2020)
Udlændinge- og integrationsministeren
(Mattias Tesfaye):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om indfødsrets
meddelelse
(Lovforslag nr. L 73)
Lovforslaget omfatter 2.944 personer og ca.
799 bipersoner, som får indfødsret sammen med deres
forældre.
Lovforslaget er det første af i alt
to lovforslag om indfødsrets meddelelse, der
fremsættes i denne samling.
Behandlingen af ansøgninger om dansk
indfødsret ved naturalisation i forbindelse med optagelse af
personer på dette lovforslag om indfødsrets meddelelse
er sket i overensstemmelse med retningslinjerne i
cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om
naturalisation, som ændret ved cirkulæreskrivelse nr.
9043 af 28. januar 2020 om ændring af
cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om
naturalisation (Ændrede krav til dansksindede
sydslesvigere).
Som følge af situationen med
COVID-19 og sundhedsmyndighedernes fortsatte anbefaling om ikke at
give hånd, lægges der med lovforslaget op til at
suspendere kravet om håndtryk på samme måde som i
det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev fremsat i
april 2020.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.