Fremsat den 30. oktober 2020 af kirkeministeren (Joy Mogensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkekirkens
økonomi
(Revision af kirkernes og
præsteembedernes kapitaler)
§ 1
I lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 95 af 29. januar 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 23 a, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »regnskab« til: »regnskaber,
årsrapporter«.
2. I
§ 23 a indsættes efter stk.
5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Rigsrevisionen reviderer regnskaber og årsrapporter, som
stiftsrådet skal aflægge efter regler fastsat i
medfør af stk. 5.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Revision af kirkernes og
præsteembedernes kapitaler | | 2.1. | Gældende ret | | 2.2. | Kirkeministeriets overvejelser | | 2.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Rigsrevisionens revision af kirkernes og
præstembedernes kapitaler (i det følgende
'stiftsmidlerne') bygger på en mangeårig praksis, der
oprindeligt har været fastsat i lov om folkekirkens
lønningsvæsen m.m. (LBK nr. 384 af 25. august 1980). I
forbindelse med vedtagelsen af lov om folkekirkens økonomi i
1985, der i store dele erstattede lov om folkekirkens
lønningsvæsen m.m., blev revisionsforpligtelsen
videreført, men fremgik nu af lovforslagets
bemærkninger, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg A,
spalte 656.
I efteråret 2019 meddelte Rigsrevisionen
Kirkeministeriet, at den ved en gennemgang af sit revisionsmandat
stringent har taget udgangspunkt i, at Rigsrevisionen alene har
revisionsansvaret for de områder, der er omfattet af
rigsrevisorlovens § 2, medmindre der er fastsat afvigende
revisionsbestemmelser i en særlov. Rigsrevisionen har i den
forbindelse peget på, at fravær af udtrykkelig
bestemmelse i en særlov, ville stride mod rigsrevisors
uafhængighed.
Da revision af stiftsmidlerne ifølge
Rigsrevisionen ikke er pålagt Rigsrevisionen i en lov, har
Rigsrevisionen vurderet, at deres revision heraf må
ophøre fra og med 2021.
Da Rigsrevisionens forpligtelse til at
udføre revision af stiftsmidlerne ikke eksplicit
fremgår af loven, foreslås det derfor med lovforslagets
§ 1, nr. 2, at ændre lov om folkekirkens økonomi
således, at der skabes en klar lovhjemmel til, at den
årlige revision af stiftsmidlerne også fremadrettet
udføres af Rigsrevisionen.
Herudover foreslås med lovforslagets
§ 1, nr. 1, en præcisering af § 23 a, stk. 5, 1.
pkt., i lov om folkekirkens økonomi, sådan at det
tydeliggøres, at kirkeministerens bemyndigelse til at
fastsatte nærmere regler om bl.a. stiftsrådets
aflæggelse af regnskab også omfatter
årsrapporter. Ændringen skal ses i sammenhæng med
terminologien i den foreslåede nye bestemmelse i § 23 a,
stk. 6, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2.
2. Revision af
kirkernes og præsteembedernes kapitaler
2.1. Gældende
ret
Det følger af § 2, stk. 1, nr.
1-4, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om
revisionen af statens regnskaber m.m. hvilke opgaver der er
omfattet Rigsrevisionens revision.
Udover de opgaver, der fremgår af §
2, stk. 1, nr. 1-4, kan Rigsrevisionens opgaver også
være fastlagt ved revisionsbestemmelser i
særlovgivningen.
Det fulgte af § 20, stk. 1, i lov om
folkekirkens lønningsvæsen m.m., at
stiftsøvrighederne, hvert år inden den 15. april, hver
for sit stifts vedkommende skulle indsende et overslag over
fællesfondens indtægter og udgifter i det
følgende regnskabsår til Kirkeministeriet. Et
stiftsoverskud kunne efter Kirkeministeriet bestemmelser
overføres til dækning af underskud i andre
stifter.
Videre fulgte det af bestemmelsens stk. 2, at
regnskab, indeholdende et kapital- og kasseregnskab, skulle
aflægges til Kirkeministeriet. Regnskaber skulle revideres og
godkendes af vedkommende revisionsdepartement (nu
Rigsrevisionen).
§ 20 i lov om folkekirkens
lønningsvæsen m.m. blev - sammen med de fleste andre
bestemmelser i loven - ophævet i forbindelse med vedtagelsen
af lov om folkekirkens økonomi, som trådte i kraft 1.
januar 1986, jf. § 27 i lov om folkekirkens
økonomi.
Lov om folkekirkens økonomi har
således sin baggrund i lov om folkekirkens
lønningsvæsen m.m.
Fællesfonden er folkekirkens
fælles kasse og dækker en række fælles
folkekirkelige udgifter, jf. lov om folkekirkens økonomi
§ 10, 1. pkt., og § 11. Fællesfonden bestyres af
biskopperne og af et administrativt fællesskab efter
bestemmelser fastsat af kirkeministeren og under ansvar overfor
kirkeministeren, jf. lov om folkekirkens økonomi § 10,
2. pkt.
Kirkeministeren fastsætter
fællesfondens samlede budget og landskirkeskatten, der er
fællesfondens væsentligste indtægt, efter
høring af en budgetfølgegruppe, jf. lov om
folkekirkens økonomi § 15, stk. 2 og 3, sammenholdt med
bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og
regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden.
Af bekendtgørelsens § 7, stk. 1,
fremgår, at budgetfølgegruppen består af en
biskop, en repræsentant for Landsforeningen af
Menighedsråd, en repræsentant for Danmarks
Provsteforening, en stiftskontorchef samt en repræsentant for
Kirkeministeriet.
Budgetfølgegruppen afgiver indstilling
om budgettet efter drøftelse med et budgetsamråd, der
består af en repræsentant fra hver af de 10 stifter
samt en observatør fra Den danske Præsteforening og en
fælles observatør fra de øvrige faglige
organisationer i folkekirken, jf. bekendtgørelsens § 9,
stk. 4, sammenholdt med § 8.
Fællesfondens udgifter var i 2019 1,3
milliarder kr. og indtægter var 1,3 milliarder kr.
Af § 17, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi følger, at kirkeministeren aflægger
regnskab for fællesfonden. Regnskabet revideres, jf. lovens
§ 17, stk. 4, af Rigsrevisionen.
I forslag til lov om folkekirkens
økonomi, jf. Folketingstidende 1984-85, Tillæg A,
spalte 639, er § 17 affattet således:
§ 17.
Stiftsøvrighederne aflægger regnskab for
fællesfonden til Kirkeministeren efter bestemmelser fastsat
af ministeren.
Stk. 2. Regnskabet revideres af Rigsrevisionen.
Det følger af bemærkningerne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1984-85, tillæg A, side
656, at:
Bestemmelsen svarer til de i § 20, stk. 2, i lov om
folkekirkens lønningsvæsen m.m. indeholdte regler om
regnskabsaflæggelse og revision m.m.
Rigsrevisionens forpligtelse til at revidere
stiftsmidlerne blev således forudsat omfattet af § 17,
stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi.
Ved lov om ændring af lov folkekirkens
økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love i 2006
blev opgaven med at forvalte stiftsmidlerne flyttet fra
stiftsøvrigheden til stiftsudvalget vedrørende
økonomi, jf. § 23, stk. 1, i lov nr. 1566 af 20.
december 2006 om folkekirkens økonomi. Stiftsudvalget
vedrørende økonomi blev siden med vedtagelsen af
forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens
økonomi i 1985 nedlagt og erstattet af stiftsrådet. I
lovens nye § 23 a blev stiftsrådets kompetencer fastsat.
Stiftsrådet overtog blandt andet de hidtidige stiftsudvalg
vedrørende økonomis opgave med på vegne af
menighedsrådet at forvalte stiftsmidlerne. Flytningen af
opgaven og kompetencen til at forvalte stiftsmidlerne fra
først stiftsøvrigheden til stiftsudvalget
vedrørende økonomi og siden stiftsrådet blev
foretaget uden indholdsmæssige ændringer i loven og i
bemærkningerne. Rigsrevisionens forpligtelse til at revidere
stiftsmidlerne har således hele tiden været forudsat
uændret.
Med vedtagelsen af forslag til lov om
ændring af lov om folkekirkens økonomi i 1985 blev de
hidtidige bemyndigelsesbestemmelser videreført i en
bemyndigelsesbestemmelse i § 23 a, stk. 5, i lov om
folkekirkens økonomi, hvorefter kirkeministeren kan
fastsætte "nærmere regler om kapitalernes bestyrelse,
herunder om stiftsrådets aflæggelse af regnskab
m.v.".
Bemyndigelsen er senest udmøntet i
bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af
kirke- og præsteembedekapitalen, hvor det fremgår af
§ 17, at regnskaber og årsrapporter for forvaltningen af
kapitalerne fra stiftsrådet revideres af Rigsrevisionen.
2.2. Kirkeministeriets overvejelser
Rigsrevisionen har først med
udgangspunkt i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m.
og siden 1986 med udgangspunkt i lov om folkekirkens økonomi
sikret en enstrenget revision af stiftsmidlerne.
I lov om folkekirkens
lønningsvæsen m.m. fremgik Rigsrevisionens
forpligtelse til at udføre revision af stiftsmidlerne af
§ 20, stk. 2, mens den blev forudsat og videreført i de
særlige bemærkninger til § 17 i lov om
folkekirkens økonomi.
Rigsrevisionens forpligtelse til at
udføre revision af stiftsmidlerne fremgår i dag af
§ 17 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og
præsteembedekapitalen, der som nævnt i afsnit 2.1 og
2.3. har hjemmel i § 23 a, stk. 5, i lov om folkekirkens
økonomi.
I forlængelse af Rigsrevisionens
vurdering af, at Rigsrevisionens eventuelle revisionsansvar for
områder, der er ikke er omfattet af rigsrevisorlovens §
2, skal være udtrykkeligt fastsat i bestemmelser i en
særlov, vurderer Kirkeministeriet, at det er ønskeligt
med en tydeliggørelse af hjemlen.
Kirkeministeriet vurderer, at det er
hensigtsmæssigt, at Rigsrevisionen fortsætter med at
udføre revisionen af stiftsmidlerne, da der på den
måde sikres, at revisionen af den fælles folkekirkelig
økonomi forbliver enstrenget. Konsekvensen ved at flytte
opgaven med at revidere stiftsmidlerne fra Rigsrevisionen ville
være, at revisionen af folkekirkens
fællesøkonomi ville blive flerstrenget, idet
regnskabet for fællesfonden fortsat ville skulle revideres af
Rigsrevisionen, mens regnskabet for kirkernes og
præsteembedernes kapitaler, der bestyres af stiftsrådet
og dermed forvaltes på stiftsniveau ligesom
fællesfonden, ville skulle revideres af private
revisorer.
Det er Kirkeministeriets vurdering, at det
ikke vil have nogle økonomiske konsekvenser for det
offentlige, da det er fortsættelse af praksis, og da det er
udgifter, der allerede afholdes af Rigsrevisionen.
Hvis Rigsrevisionen skulle ophøre med
revisionen, ville kapitalejerne blive pålagt udgiften.
Revisionsudgiften for stiftsmidlerne anslås årligt til
ca. 250.000 kr. inkl. moms.
2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 23 a i lov
om folkekirkens økonomi indsættes et nyt stk. 6 med
følgende ordlyd: »Rigsrevisionen reviderer regnskaber
og årsrapporter, som stiftsrådet skal aflægge
efter regler fastsat i medfør af stk. 5.«, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2.
Dermed skabes en udtrykkelig lovhjemmel til,
at den årlige revision af stiftsmidlerne også
fremadrettet udføres af Rigsrevisionen.
Det foreslås herudover at ændre
§ 23 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om folkekirkens økonomi,
således at »regnskab« ændres til:
»regnskaber, årsrapporter«. jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med
terminologien i det foreslåede nye stk. 6 i § 23 a i lov
om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Ændringen vil ikke får nogen
indholdsmæssig betydning for den årlige
regnskabsaflæggelse eller for revisionen. Det følger
således i dag af §§ 13 og 17 i
bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af
kirke- og præsteembedekapitalen, at stiftsrådet skal
aflægge regnskab og udarbejde årsrapport for
forvaltningen af kapitalerne, og at regnskabet og
årsrapporten revideres af Rigsrevisionen. §§ 13 og
17 i bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 23 a,
stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten,
kommunerne eller regionerne, da det er en fortsættelse af
praksis, og da der er tale om en udgift, der allerede afholdes af
finansloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 7. til den 27. august 2020 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Alle biskopper, alle stiftsråd,
Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening,
Rigsrevisionen og Økonomistyrelsen.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Det følger af § 23 a, stk. 5, 1.
pkt., i lov om folkekirkens økonomi, at kirkeministeren
fastsætter nærmere regler om kapitalernes bestyrelse,
herunder om stiftsrådets aflæggelse af regnskab m.v.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte nærmere
regler om eksempelvis stiftsrådets aflæggelse af
årsregnskab og udarbejdelse af årsrapporter, jf. §
13 i bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse
af kirke- og præsteembedekapitalen.
Det foreslås at ændre § 23 a, stk. 5, 1. pkt., således
at »regnskab« ændres til: »regnskaber,
årsrapporter«.
Forslaget er en præcisering af § 23
a, stk. 5, 1. pkt., og skal ses i sammenhæng med
terminologien i det foreslåede nye stk. 6 i § 23 a i lov
om folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets § 1, nr.
2.
Med ændringen tydeliggøres det,
at kirkeministerens bemyndigelse til at fastsatte nærmere
regler om bl.a. stiftsrådets aflæggelse af regnskab
også omfatter udarbejdelse af årsrapporter m.v.
Ændringen vil ikke får nogen
indholdsmæssig betydning for revisionen, idet det i dag
følger af § 13 i bekendtgørelse nr. 55 af 22.
januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen,
at stiftsrådet skal aflægge regnskab og udarbejde
årsrapport for forvaltningen af kapitalerne. § 13 i
bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 23 a, stk.
5, i lov om folkekirkens økonomi.
Til nr.
2.
Af § 23 a, stk. 5, i lov om folkekirkens
økonomi, fremgår det, at kirkeministeren
fastsætter nærmere regler om kapitalernes bestyrelse,
herunder om stiftsrådets aflæggelse af regnskab.
Bemyndigelsen er senest udmøntet i bekendtgørelse nr.
55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og
præsteembedekapitalen, hvor det følger af § 17,
at regnskaber og årsrapporter for forvaltningen af
kapitalerne fra stiftsrådet revideres af Rigsrevisionen.
Det foreslås, at der i § 23 a i lov
om folkekirkens økonomi indsættes et nyt stk. 6,
hvorefter Rigsrevisionen reviderer regnskaber og
årsrapporter, som stiftsrådet skal aflægge efter
regler fastsat i medfør af stk. 5. Det gældende stk. 6
bliver herefter stk. 7.
Den foreslåede ændring vil
medføre, at der skabes en udtrykkelig lovhjemmel til, at den
årlige revision af stiftsmidlerne også fremadrettet
udføres af Rigsrevisionen.
Det er som hidtidigt forudsat, at
Rigsrevisionen i sin revision af stiftsmidlerne følger
statens revisionsregler i henhold til lov om revision af statens
regnskaber m.m.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2. i
de almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2021.
Til §
3
Bestemmelsen fastsætter lovens
territoriale gyldighedsområde. Dette indebærer, at
loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Loven gælder for ikke Grønland,
fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder
for Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at
sætte loven i kraft for Grønland.
Færøerne har i 2007 overtaget
samtlige opgaver vedrørende sagsområdet
»Folkekirken« og har dermed også overtaget
kompetencen til at fastsætte regler om revision af kirkernes
og præsteembedernes kapitaler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 95 af 29. januar 2020, foretages
følgende ændringer: | | | | § 23
a. --- | | | Stk. 5.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
kapitalernes bestyrelse, herunder om stiftsrådets
aflæggelse af regnskab m.v. Udgifterne til bestyrelse af
kapitalerne afholdes efter kirkeministerens bestemmelse af de
indtægter, der er forbundet med kapitalforvaltningen. | | 1. I § 23 a, stk. 5, 1. pkt., ændres
»regnskab« til: »regnskaber,
årsrapporter«. | | | | | | 2. I § 23 a indsættes efter stk. 5 som
nyt stykke: »Stk. 6.
Rigsrevisionen reviderer regnskaber og årsrapporter, som
stiftsrådet skal aflægge efter regler fastsat i
medfør af stk. 5.« Stk. 6 bliver herefter stk. 7. |
|