Fremsat den 30. oktober 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Forslag til lov om ændring af
ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven
og forskellige andre love
(Justering af medarbejderaktieordningen for
nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige
pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige
udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder
m.v.)
Skatteministeriet
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 16 i
lov nr. 881 af 16. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 7 P indsættes efter stk. 6
som nyt stykke:
»Stk. 7.
Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er
betinget af følgende:
1) Selskabet,
hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber
haft højst 50 ansatte. Antallet af ansatte opgøres
efter reglerne i årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et
regnskabsår har indgået i en koncern, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet
af ansatte for koncernen som helhed.
2) Selskabet,
hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber
haft en nettoomsætning, der ikke oversteg 15 mio. kr., eller
en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr. Den årlige
nettoomsætning og balancesum opgøres efter reglerne i
årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et
regnskabsår har indgået i en koncern, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres
nettoomsætning og balancesum for koncernen som helhed.
3) Selskabet,
hvor personen er ansat, har været aktivt på et marked i
mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen
indgås. Selskabet anses for aktivt på et marked,
når det har haft sit første kommercielle salg.
Selskabet anses efter 1. pkt. for at have været aktivt
på et marked i mindst 5 år før
kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det har
været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven, og det indskydende selskab foretog sit
første kommercielle salg mindst 5 år før
året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som
selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie
omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen
af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget,
ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de
pågældende aktiver var indskydende selskab i en
skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven.
4) Selskabet,
hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor
aftalen indgås, drive virksomhed, som i overvejende grad
består af passiv kapitalanbringelse, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5,
2. pkt., og stk. 6.
5) Selskabet,
hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor
aftalen indgås, være kriseramt som defineret i
Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets
rammebestemmelser for statsstøtte til redning og
omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder.
6) Selskabet,
hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor
aftalen indgås, have undladt at efterkomme et krav om
tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en
tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig
med det indre marked.
7) Den ansatte,
som modtager vederlag efter stk. 1, må ikke på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås, direkte eller indirekte eje
mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end
50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget.
Ved opgørelsen efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den
ansattes ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de
nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med
oprindeligt slægtskabsforhold.
8) Selskabet,
hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, må ikke på
det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have aktier eller
anparter optaget til handel på et reguleret marked.
9) Selskabet,
hvor personen er ansat, skal, når selskabet modtager
støtte i form af, at den ansatte tildeles vederlag efter
stk. 1, som omfattes af stk. 2, nr. 2, 4. pkt., indberette
støtten til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede
støtte efter ordningen beløbsmæssigt overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det kalenderår, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
støtten efter 1. og 2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan told- og
skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger indberettet
efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger
indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
2. I
§ 8 A, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 3, 4. pkt., ændres
»trossamfund« til: »religiøst
samfund«.
3. I
§ 9 C, stk. 1, indsættes som
3. pkt.:
»Hvis den skattepligtige på grund af de
givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk
rimelighed på en del af eller hele strækningen mellem
sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende
færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes
fradraget for denne befordring som den faktiske, dokumenterede
udgift.«
4. I
§ 9 J, stk. 1, ændres
»arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og
4« til: »arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1,
nr. 1, 2, 4 og 6«
5. I
9 L, stk. 2, nr. 6, ændres
»tjenestemandspension« til: »pension som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og
2«.
6. I
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter » almennyttigt«: », eller
at der er tale om et religiøst samfund«.
§ 2
I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 15 D, stk. 4, 4. pkt.,
ændres »§ 18, stk. 1, 4. pkt.« til:
»§ 18, stk. 1, 7. pkt.«
2. I
§ 16, stk. 1, indsættes som
7.-10. pkt.:
»Bidrag og præmier til aldersforsikring
og supplerende engangssum har skattemæssig virkning på
forfaldstidspunktet i det omfang, at de indbetales senest den 1.
april i det efterfølgende kalenderår. Forfaldne bidrag
eller præmier som nævnt i 7. pkt., der bliver betalt
senere end den 1. april i kalenderåret efter det
kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet,
har skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet.
Indbetalinger til aldersopsparing har skattemæssig virkning
på indbetalingstidspunktet. Indbetales et bidrag eller en
præmie som nævnt i 7. pkt., der hidrører fra en
tilbagebetaling efter § 22 E, inden fristen for
tilbagebetalingen efter § 22 E, jf. dog 8. pkt., eller
foretages der en indbetaling som nævnt i 9. pkt., der
hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E, inden
fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, har bidraget,
præmien eller indbetalingen skattemæssig virkning
på tidspunktet for indbetalingen på den
pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører
fra.«
3. I
§ 18, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Forfaldne bidrag eller præmier, der
bliver betalt senest den 1. april i kalenderåret efter det
kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet,
fradrages på forfaldstidspunktet. Forfaldne bidrag eller
præmier, der bliver betalt senere end den 1. april i
kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien
eller bidraget er forfaldet, fradrages på
indbetalingstidspunktet. Indbetales et bidrag m.v., der
hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E, inden
fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, jf. dog 3. pkt.,
fradrages det på tidspunktet for indbetalingen på den
pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører
fra.«
4. I
§ 18, stk. 1, 6. pkt., der bliver
9. pkt., ændres »4. pkt.« til: »8.
pkt.«
5. I
§ 19, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Bortseelsesretten efter 1. og 2. pkt.
gælder også de i kalenderåret forfaldne bidrag
eller præmier, der indbetales senest den 1. april i det
efterfølgende kalenderår. Indbetales et bidrag m.v.,
der hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E, inden
fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, jf. dog 3. pkt.,
er det bortseelsesberettiget på tidspunktet for indbetalingen
på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører
fra.«
6. I
§ 19, stk. 1, 5. pkt., der bliver
7. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 8. pkt.«
til: »§ 18, stk. 1, 12. pkt.«
7. I
§ 19, stk. 3, indsættes som
3. pkt.:
»Stk. 1, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse for bidrag og præmier som nævnt i 1.
pkt.«
8. I
§ 22 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 19, stk. 1, 5. pkt.« til:
»§ 19, stk. 1, 9. pkt.«
9.
Efter § 22 D indsættes:
»§ 22 E. Beløb,
der er indbetalt til en pensionsordning med løbende
udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum, kan senest 30 dage
efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det
følgende kalenderår, helt eller delvist tilbagebetales
til indbetaleren. Det tilbagebetalte beløb betragtes hverken
som en indbetaling eller en afgiftspligtig udbetaling. Der kan ikke
afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad
der er indbetalt.«
10. I
§ 25 A, stk. 1, indsættes
som 3. pkt.:
»Det gælder endvidere udbetalinger i
form af udlodninger til kontohaveren af kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde, der ikke handles på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, der sker
fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni
2021.«
11. § 25
A, stk. 7, nr. 8, affattes således:
»8) Ved
automatisk udbetaling af pension som nævnt i § 2, stk.
1, nr. 1 og 2, ved den pligtige afgangsalder, ved
folkepensionsalderen eller det lovbestemte tidspunkt.«
12. I
§ 25 A, stk. 7, nr. 9,
ændres »tjenestemandspension« til: »pension
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2,«
13. I
§ 32, stk. 1, indsættes som
2.-4. pkt.:
»Ved deludbetaling fra og med det femte
indkomstår før det indkomstår, hvor
pensionsopspareren når folkepensionsalderen, anses
deludbetalingen uanset andre bestemmelser i denne lov fortrinsvis
at hidrøre fra den afgiftspligtige del af ordningen. Ved
deludbetaling indtil dette tidspunkt anses deludbetalingen uanset
andre bestemmelser i denne lov fortrinsvis at hidrøre fra
den afgiftsfri del af ordningen. Er der tale om deludbetaling af en
pensionsordning omfattet af §§ 10 eller 12, anses
deludbetalingen uanset § 26, stk. 4, fortrinsvis at
hidrøre fra den afgiftsfri del af ordningen uanset
pensionsopsparerens alder.«
14. I
§ 57, stk. 1, nr. 4, udgår
» og § 67, stk. 3,«.
§ 3
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19.
december 2017, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1682
af 26. december 2017, § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, §
13 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, § 37 i lov nr. 1429
af 5. december 2018, § 13 i lov nr. 1707 af 27. december 2018
og § 5 i lov nr. 1727 af 27. december 2018 og senest ved
§ 3 i lov nr. 813 af 9. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, indsættes efter
»der er B-indkomst,«: »og som er udbetalt som led
i virksomhed,«.
2. I
§ 8 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Er et vederlag efter stk. 1 afhængigt af medarbejderens
køb af andre aktier i samme selskab, skal selskabet
indberette om dette køb. Indberetningen skal indeholde
oplysninger om identiteten af aktien, antallet af købte
aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for
aktien.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I
§ 9, stk. 1, indsættes som
nr. 14:
»14)
Beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E
tilbagebetales i indberetningsåret, når
tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i
det forudgående år.«
4. I
§ 11, stk. 1, indsættes som
nr. 12:
»12)
Beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E
tilbagebetales i indberetningsåret, når
tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i
det forudgående år.«
5. I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »hver enkelt låntager«:
»eller en eventuel kautionist«, og i 2. pkt. ændres »de enkelte
låntagere« til: »den enkelte låntager eller
eventuelle kautionister«.
6. § 13,
stk. 2, nr. 3, ændres »vedrørende det
kalenderår« til: »vedrørende
kalenderår«.
7. I
§ 14, stk. 2, indsættes
efter »låntagere,«: »eller eventuelle
kautionister,«.
8.
Efter § 19 indsættes:
Ȥ 19 a. Finansielle
virksomheder skal hvert år indberette om skattepligtige
beløb, som er betalt som led i kunde- eller
medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger til de enkelte
kunder i det forudgående kalenderår, når det
skattepligtige beløb ikke er omfattet af andre
indberetningspligter i dette kapitel eller regler udstedt i
medfør heraf.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen.«
9. I
§ 37, stk. 1 og 2, indsættes
efter »tilskud«: », refusioner og andre lignende
ydelser«.
10. I
§ 44, stk. 2, udgår
»regler udstedt i medfør af«.
11. I
§ 47, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1,
§ 54, stk. 5, og § 59, stk.
1, nr. 3, ændres »11 a-19« til: »11
a-19 a«.
12. I
§ 50, stk. 1, ændres
»15 a-19« til: »15 a-19 a«, og »jf.
dog stk. 4« ændres til: »jf. dog stk.
5«.
13. I
§ 50 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Indberetningspligten efter §§ 12, 14, 15 a og 17, §
18, bortset fra indberetningspligten vedrørende udbytter, og
efter §§ 19 og 28 omfatter ikke livsforsikringer og
pensionskasseordninger m.v. som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, bortset fra de
forsikringer, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §
53 A, stk. 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
14. I
§ 50, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »§ 16« til: »§§ 15 a
og 16«, efter »§ 19« indsættes:
»og § 19 a«, og »jf. dog stk. 4«
ændres til: »jf. dog stk. 5«.
15. I
§ 50, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »Stk. 1 og 3« til: »Stk. 1 og
4«.
16. I
§ 51, stk. 1, ændres
»§ 18« til: »§§ 18 og 19
a«.
17. I
§ 54, stk. 1, ændres
»og 17,« til: »§ 16, jf. dog stk. 3, §
17,«, og »26-28« ændres til: »19 a,
26, 28«.
18. I
§ 54, stk. 2, ændres
»§ 18, stk. 1, 4. pkt.« til: »§ 18,
stk. 1, 7. pkt.«
19. I
§ 54 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Indberetning efter § 27 skal ske senest den 15. i
måneden efter, at Bygnings Frednings Foreningen har opgjort
fradraget efter ligningslovens § 15 K, stk. 4.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
20. I
§ 54, stk. 6, 1. pkt., der bliver
stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
21. To
steder i § 54, stk. 6, 2. pkt.,
der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 3 og
4« til: »stk. 3 og 5«.
22. I
§ 54, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«.
23. I
§ 59, stk. 1, nr. 3, ændres
»§ 54, stk. 1-4,« til: »§ 54, stk.
1-5,«.
24. I
§ 59, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 54, stk. 5,« til: »§ 54, stk.
6,«.
§ 4
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1682 af 26. december 2017
og senest ved § 2 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, foretages
følgende ændring:
1. § 46,
stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
For præmier og bidrag som nævnt i § 49 A, stk. 3,
nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, herunder
forfaldne beløb, der indbetales senere end
forfaldstidspunktet, kan pensionsinstituttet indeholde en
foreløbig skat i det indbetalte eller forfaldne beløb
efter § 48, stk. 11. For indbetalinger som nævnt i
§ 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til
aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, kan
pengeinstituttet indeholde en foreløbig skat i det
indbetalte beløb efter § 48, stk. 11.«
§ 5
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 1295 af 5. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr.
810 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. I
fodnote 1 til lovens titel ændres
»nr. L 162, side 1, og« til: »nr. L 162, side
1,«, og »nr. L 311, side 3, og« ændres til:
»nr. L 311, side 3,«, og »L 83, side 42«
ændres til: »nr. L 83, side 42, og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt
angår identifikation af afgiftspligtige personer i
Nordirland«.
§ 6
I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 5.
december 2018, § 7 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, §
2 i lov nr. 1573 af 27. december 2019 og § 13 i lov nr. 572 af
5. maj 2020, foretages følgende ændring:
1. I
§ 72, stk. 2, ændres
»§ 61, stk. 1« til »§ 61, stk. 1 og
2«.
§ 7
I lov nr. 327 af 30. marts 2019 om anvendelse
af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i
dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling
og overskudsflytning foretages følgende ændring:
1. I
bilag 2 ændres
»Konventionens
artikel 28, stk. 2
Der tages forbehold efter bestemmelsens
litra a på følgende områder:
1. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået
mellem Danmark og andre EU-medlemslande.
2. Konventionens del VI (Voldgift) finder
alene anvendelse på omfattede skatteaftaler, i det omfang at
den anden part eller de andre parter i den omfattede skatteaftale
accepterer, at
(a) formanden for et voldgiftspanel skal
være dommer og
(b) Danmark kan offentliggøre et
resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler.
3. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fysisk
eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig
forsømmelse eller grov uagtsomhed.«
til:
»Konventionens
artikel 28, stk. 2
Der tages forbehold efter bestemmelsens
litra a på følgende områder:
1. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået
mellem Danmark og andre EU-medlemslande.
2. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fysisk
eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig
forsømmelse eller grov uagtsomhed.«
§ 8
I lov nr. 84 af 30. januar 2019 om
ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Bedre vilkår for
tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for
opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af
kapital til danske investeringsinstitutter) foretages
følgende ændringer:
1. § 6,
nr. 5, ophæves.
2. § 11,
stk. 5 og 6, ophæves.
Beskæftigelsesministeriet
§ 9
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som
ændret senest ved § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 14 b indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Indestående i pengeinstitutter m.v., jf. stk. 2, nr. 1,
omfatter også beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden
efter udløbet af det forudgående år, når
tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i
det forudgående år.«
§ 10
I lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019,
som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1583 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
1. I
§ 19 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Indestående i pengeinstitutter m.v., jf. stk. 2, nr. 1,
omfatter også beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden
efter udløbet af det forudgående år, når
tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i
det forudgående år.«
Erhvervsministeriet
§ 11
I lov om finansiel virksomhed jf.
lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, foretages
følgende ændring:
1. § 50,
stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet fastsætter endvidere
nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer
og for afvikling af investeringer i aktiver, herunder om
registrering og afregistrering i en værdipapircentral,
kontoudskrift, værdiopgørelse og
deponering.«
§ 12
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. § 1, nr. 1,
har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter
til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås fra og
med den 1. januar 2021.
Stk. 3.
Pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 7. og 8. pkt., som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 3, pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3.
pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, og
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, 3. pkt., som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 7, har virkning for bidrag m.v., der
forfalder til indbetaling i 2020 eller senere. Fristen den 1. april
i de nævnte bestemmelser udskydes i 2021 til den 1. juli.
Hvis det pensionsinstitut, som er modtager for indbetalingen, alene
foretager indberetning af faktisk indbetalte bidrag m.v., har
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 7. og 8. pkt., som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 3, pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3.
pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, og
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, 3. pkt., som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 7, dog virkning for bidrag m.v., der
forfalder til indbetaling i 2023 eller senere.
Stk. 4. § 2, nr. 9,
har virkning for tilbagebetalinger af indbetalinger, når
indbetalingen sker fra og med den 1. januar 2021.
Stk. 5. § 2, nr.
13, har virkning for udbetalinger, der sker fra og med den 1. juli
2021.
Stk. 6. § 3, nr. 1,
9 og 10, har ikke virkning for indberetninger for december 2020 og
tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 7. § 3, nr. 2,
5-8 og 11-16, nr. 17, for så vidt angår indberetning
efter skatteindberetningslovens § 19 a, jf. denne lovs §
3, nr. 8, og skatteindberetningslovens § 27, samt nr. 18-24,
har ikke virkning for indberetninger for kalenderåret 2020 og
tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 8. Ved
opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2021 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2021, der følger af
ligningslovens § 7 P, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., som
affattet ved § 6, nr. 3 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, og
stk. 7 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 9. Den beregnede
korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 8
fastsættes af social- og indenrigsministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret
2021, der foreligger pr. 1. maj 2023.
Stk. 10. Regler fastsat
i medfør af skatteindberetningslovens § 8, stk. 3, og
§ 54, stk. 7, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af skatteindberetningslovens
§ 8, stk. 4, jf. § 3, nr. 2, og skatteindberetningslovens
§ 54, stk. 8, jf. § 3, nr. 19.
§ 13
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 11 kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1 | Lovforslagets
formål og baggrund | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Justering af
medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.2. | Tilbagebetaling af
pensionsindbetalinger m.v. | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.3. | Forenkling af reglerne
for skattefri deludbetalinger af pensionsordninger | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.4. | Ændring af
reglerne for fradrag m.v. for præmier og bidrag til
pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker senere end
forfaldstidspunktet | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.5. | Tidsbegrænset
mulighed for at udtage unoterede kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret
forvalter, fra aldersopsparinger | | | 2.5.1. | Gældende
ret | | | 2.5.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.6. | Ekstra pensionsfradrag
og diskvalificerende pensionsudbetalinger i forbindelse med
udbetaling af pension fra det offentlige som følge af
tidligere ansættelse i det offentlige | | | 2.6.1. | Gældende
ret | | | 2.6.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.7. | Indberetning af
skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres
kunder | | | 2.7.1. | Gældende
ret | | | 2.7.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.8. | Fastsættelse af
reglerne om beregning af befordringsfradrag for færge- og
flytransport m.v. direkte i ligningsloven | | | 2.8.1. | Gældende
ret | | | 2.8.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.9. | Justering af
benævnelse til religiøse samfund i reglerne om fradrag
for bidrag til almennyttige og almenvelgørende foreninger
m.v. | | | 2.9.1. | Gældende
ret | | | 2.9.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.10. | Beskæftigelsesfradrag og jobfradrag af
udbetalinger af tilgodehavende feriemidler | | | 2.10.1. | Gældende
ret | | | 2.10.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.11. | Tilbagetrækning
af to forbehold efter den multilaterale konvention til
gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster
til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning | | | 2.11.1. | Gældende
ret | | | 2.11.2. | Den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Klima- og
miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema | | | | | | |
|
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at justere
medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder i
overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af 7. oktober
2020 (SA. 51552), så ordningen kan sættes i kraft.
Herudover foreslås det at
smidiggøre reglerne for korrektion af pensionsindbetalinger
og for skattefri deludbetalinger af pensionsordninger og at
indføre en lempelig overgangsordning inden et kommende
forbud mod placering af unoterede kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret
forvalter, i aldersopsparingsdepoter. Endvidere foreslås et
par mindre ændringer af pensionsbeskatningsloven af teknisk
karakter.
Der foreslås desuden indført
indberetningspligt vedrørende skattepligtige udbetalinger
fra finansielle virksomheder til deres kunder samt en række
mindre justeringer og fejlrettelser til de gældende
bestemmelser i skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.
Endvidere foreslås det af
ordensmæssige hensyn dels at indsætte de gældende
regler for beregning af befordringsfradrag for færge- og
ruteflytransport m.v., der i dag er fastsat i
bekendtgørelsesform, direkte i ligningsloven, dels at
ændre benævnelsen trossamfund til religiøse
samfund i reglerne om fradrag for bidrag til almennyttige og
almenvelgørende foreninger m.v.
Endelig foreslås det at slette to danske
forbehold i forhold til anvendelsen af bestemmelserne om voldgift i
den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i
dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling
og overskudsflytning. Ændringen medfører, at Danmarks
forbehold om kun at anvende konventionens bestemmelser om voldgift
i sager, hvor den anden aftalepart accepterer, at formanden for et
voldgiftspanel skal være dommer, og Danmarks forbehold om, at
der skal offentliggøres et resumé af
afgørelser truffet af voldgiftspaneler, begge trækkes
tilbage. Dette skyldes, at flere af Danmarks aftaleparter har
anfægtet forbeholdenes folkeretlige gyldighed, og
forbeholdene ønskes derfor trukket tilbage for at
undgå usikkerhed omkring, hvornår konventionens
bestemmelser om voldgift kan anvendes.
1.1. Lovforslagets
formål og baggrund
Formålet med den del af lovforslaget,
der vedrører medarbejderaktieordningen for nye, mindre
virksomheder, er at justere ordningen, så den kan
sættes i kraft. Ordningen indebærer, at nye, mindre
virksomheder kan tildele indkomstskattefrie medarbejderaktier
svarende til 50 pct. af årslønnen. Ordningen
foreslås at kunne sættes i kraft 1. januar 2021, da
Europa-Kommissionen har godkendt ordningen under forudsætning
af, at dette lovforslags justeringer vedtages.
Baggrunden for forslaget er, at
medarbejderaktieordningen, som blev vedtaget med lov nr. 84 af 30.
januar 2019, først kan sættes i kraft, når den
er godkendt som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen.
Europa-Kommissionen har godkendt ordningen ved afgørelse af
7. oktober 2020 (SA. 51552) under forudsætning af, at
ordningen justeres. Disse justeringer kræver
lovændringer. Ændringerne består i, at ordningen
afskæres for hovedaktionærer, virksomheder, der har
aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret
marked, og virksomheder, som ikke har tilbagebetalt ulovlig
statsstøtte, samt at virksomheder forpligtes til at
indberette, hvis de i samme år modtager mere end 0,5 mio.
euro i støtte efter ordningen, idet Skatteforvaltningen skal
offentliggøre sådanne større
støttetildelinger.
Formålet med den del af lovforslaget,
der vedrører pensionsbeskatningsloven, er at foretage en
række tekniske ændringer på
pensionsbeskatningsområdet. Der er tale om en
smidiggørelse af mulighederne for korrektion af
pensionsindbetalinger, en forenkling af reglerne for skattefri
deludbetalinger af pensionsordninger, en teknisk ændring af
reglerne for fradrag for præmier og bidrag til
pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker senere end
forfaldstidspunktet, indførelse af en tidsbegrænset
mulighed for at udtage unoterede kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret
forvalter, fra aldersopsparinger under lempelige vilkår samt
enkelte tekniske præciseringer og justeringer af
pensionsbeskatningsloven.
Baggrunden for forslaget om at
smidiggøre mulighederne for korrektion af fejlagtige
pensionsindbetalinger er, at sådanne korrektioner efter
praksis forudsætter godkendelse fra Skatteforvaltningen. Det
giver anledning til unødig ressourceanvendelse både i
pensionsinstitutterne og i Skatteforvaltningen og har resulteret i
lange sagsbehandlingstider på grund af mængden af
anmodninger. Hertil kommer, at der i mange tilfælde efter
gældende regler ikke kan gives tilladelse til korrektion,
selv om en korrektion ikke ville give anledning til administrative
udfordringer eller spekulation. Der foreslås derfor en regel
om, at alle pensionsindbetalinger senest 30 dage efter
indbetalingen skal kunne tilbagebetales uden godkendelse fra
Skatteforvaltningen. Den foreslåede smidiggørelse er
en fortsættelse af den smidiggørelse af reglerne, som
blev gennemført ved lov nr. 1577 af 27. december 2019, der
udvidede mulighederne for flytning af pensionsindbetalinger mellem
forskellige pensionstyper. Skatteministeriet har i
forlængelse heraf været i dialog med branchen om en
mere smidig adgang til at foretage korrektioner af fejlagtige
pensionsindbetalinger.
Baggrunden for forslaget om at forenkle
reglerne for deludbetalinger af skattefri andele af
pensionsordninger er, at de gældende regler i mange
tilfælde reelt forhindrer deludbetalinger af skattefri
andele, hvilket der ikke er en særlig skattemæssig
begrundelse for. Der foreslås på den baggrund en regel
om, at skattefri andele af pensionsordninger frit kan udbetales
indtil 10 år før pensionsopsparerens
folkepensionsalder.
Baggrunden for forslaget om ændring af
reglerne for fradrag for indbetalinger på
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvor indbetalingerne
sker senere end forfaldstidspunktet, er, at sådanne
indbetalinger i praksis skattemæssigt er blevet behandlet,
som om de er sket på forfaldstidspunktet, uanset at den
faktiske indbetaling først er sket senere. Dette er
imidlertid ikke i fuld overensstemmelse med
pensionsbeskatningslovens regel om bortseelsesret for indbetalinger
til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvorefter
indbetalingstidspunktet er afgørende. Det foreslås
på denne baggrund at justere denne regel, så der er
overensstemmelse mellem den anvendte praksis og lovens ordlyd.
Baggrunden for forslaget om at indføre
en tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede
kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som
forvaltes af en registreret forvalter (unoterede aktier m.v.), fra
aldersopsparingsdepoter under lempelige vilkår er, at
placering af de nævnte unoterede værdipapirer i
aldersopsparinger med de eksisterende regler kan udnyttes til
skattetænkning. Finanstilsynets bekendtgørelse nr.
1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende
opsparingsformer i pengeinstitutter
("puljepensionsbekendtgørelsen") vil derfor senere blive
ændret, så det ikke længere er muligt at placere
de nævnte unoterede værdipapirer i aldersopsparinger. I
forlængelse heraf foreslås der indført en
tidsbegrænset mulighed i pensionsbeskatningsloven for at
udtage de nævnte unoterede værdipapirer fra
aldersopsparinger under lempelige vilkår.
Derudover foreslås en ny
indberetningspligt for finansielle virksomheder, som udbetaler
skattepligtige beløb til deres kunder, som er udbetalt som
led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle
ordninger, bortset fra udbetalinger af forsikringssummer. Efter de
gældende regler indberettes sådanne beløb ikke,
og den enkelte kunde, som modtager beløbet, må derfor
selv oplyse herom til Skatteforvaltningen. Formålet med
forslaget er at sikre, at Skatteforvaltningen kan fortrykke
beløbet på modtagerens årsopgørelse, og
at beskatningen af beløbet dermed sikres, uden at det er op
til kunden selv at oplyse beløbet til
Skatteforvaltningen.
Herudover foreslås det af
ordensmæssige hensyn at indsætte visse regler for
beregning af befordringsfradrag, der i dag er fastsat i
bekendtgørelsesform, direkte i ligningsloven. Det drejer sig
om beregning af befordringsfradraget for skattepligtige, der
må anvende færgetransport, ruteflytransport eller
lignende mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.
Fradraget for denne befordring udgøres af den faktiske,
dokumenterede udgift, jf. bekendtgørelse nr. 1044 af 8.
november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. Der foreslås
ingen ændringer af reglernes indhold, der således
videreføres uændret. Endvidere foreslås det at
ændre benævnelsen trossamfund til religiøse
samfund i reglerne om fradrag for bidrag til almennyttige og
almenvelgørende foreninger m.v.
Endelig er baggrunden for forslaget om at
slette to danske forbehold i forhold til anvendelsen af
bestemmelserne om voldgift efter den multilaterale konvention til
gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster
til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning, at flere
aftaleparter i konventionen har anfægtet gyldigheden af de
konkrete forbehold i folkeretlig forstand. De gældende
forbehold indebærer, at Danmark kun anvender konventionens
bestemmelser om voldgift i sager, hvor voldgiftspanelets formand er
dommer, og hvor Danmark er berettiget til at offentliggøre
et resumé af panelets afgørelse. Formålet med
forslaget er at fjerne enhver retsusikkerhed i forhold til
anvendelsen af konventionens bestemmelser om voldgift. Med
vedtagelse af forslaget giver Folketinget sit samtykke efter
grundlovens § 19 til, at regeringen kan trække
forbeholdene tilbage. Da Folketinget ved lov har givet samtykke til
tiltrædelse af den multilaterale konvention på de
vilkår, som følger af lov nr. 327 af 30. marts 2019,
og herunder også de pågældende forbehold i
forhold til anvendelsen af bestemmelserne om voldgift,
foreslås tilbagetrækningen af de to forbehold ligeledes
gennemført ved lov.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Justering af
medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder
2.1.1. Gældende ret
Udgangspunktet er, at ansatte, der
aflønnes med aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier, skal medregne værdien heraf ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4.
Værdien af aktierne m.v. beskattes som lønindkomst.
Selskabet har som udgangspunkt fradragsret for udgifter til
tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter
til aktier som lønudgifter.
Købe- og tegningsretter til aktier, som
ansatte modtager som aflønning/vederlag, og som er omfattet
af ligningslovens § 28, beskattes først, når
købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås.
Beskatningen sker som lønindkomst. Beskatningen sker
på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi
på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet. Selskabet har som udgangspunkt
fradragsret for værdien på tidspunktet, hvor den
ansatte udnytter eller afstår købe- eller
tegningsretten.
Derudover kan den ansatte efter de
særlige regler i ligningslovens § 7 P modtage aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der
tildeles som vederlag i et ansættelsesforhold, uden
indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag.
Den ansatte beskattes først, når
aktierne m.v. afstås. En eventuel fortjeneste beskattes som
aktieindkomst med 27 pct. op til grundbeløbet (56.500 kr. i
2021) og derudover med 42 pct. Selskabet har ved anvendelse af de
særlige regler i ligningslovens § 7 P ikke fradragsret
for værdien af de tildelte aktier m.v.
En af betingelserne for at anvende reglerne i
ligningslovens § 7 P er, at værdien af vederlaget ikke
overstiger en vis andel af lønnen. Som udgangspunkt kan
værdien af årets samlede vederlag, som kan modtages til
aktieindkomstbeskatning, ikke overstige 10 pct. af den ansattes
årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås.
Andelen af årslønnen
forhøjes, hvis adgangen til at erhverve aktier,
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er
åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en
kreds af selskabets ansatte. Kredsen af ansatte kan afgrænses
efter almene kriterier. I det tilfælde kan værdien af
vederlaget udgøre op til 20 pct. af den ansattes
årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås. Den ansatte kan maksimalt modtage medarbejderaktier
m.v. til aktieindkomstbeskatning til en værdi af op til 20
pct. af sin årsløn på aftaletidspunktet, idet
10- og 20-procentgrænsen ikke kan akkumuleres.
Hvis værdien af tildelte
medarbejderaktier overstiger de anførte procentgrænser
af årslønnen, beskattes den overskydende del som
lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet efter
ligningslovens § 16 og for så vidt angår
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der
opfylder betingelserne i ligningslovens § 28, på
udnyttelses- eller afståelsestidspunktet. Hvis den relevante
procentgrænse overskrides, og vederlaget ydes i henhold til
to (eller flere) aftaler, vil det være aktierne m.v., der er
tildelt i henhold til den seneste aftale, som ikke omfattes af
ordningen.
Værdiansættelsen af vederlaget
(»favørelementet«) sker til markedspris.
Skatterådet og tidligere Ligningsrådet har godkendt
flere forskellige værdiansættelsesmetoder, der
skønner over markedsværdien. Favørelementet
opgøres som udgangspunkt, når udnyttelseskursen for
købe- og tegningsretten og købskursen for aktierne
ligger fast.
Anvendelsen af ordningen er desuden betinget
af, at arbejdsgiverselskabet har indgået aftale med den
ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse.
Derudover stilles en række krav til aftalens indhold,
herunder at vederlaget skal være entydigt fastsat i aftalen,
og at det skal fremgå, om vederlaget er en aktie eller en
købe- eller tegningsret hertil. Det skal ligeledes
fremgå i hvilket selskab, der kan erhverves aktier.
Med lov nr. 84 af 30. januar 2019 blev det
vedtaget at udvide den særlige medarbejderaktieordning i
ligningslovens § 7 P for nye, mindre virksomheder. Udvidelsen
er dog endnu ikke trådt i kraft, idet ordningen for nye,
mindre virksomheder forinden skulle godkendes af
Europa-Kommissionen som lovlig statsstøtte.
Med loven blev det vedtaget at forhøje
grænsen for, hvor stor en andel af årslønnen
ansatte i nye, mindre virksomheder kan modtage indkomstskattefrit
som vederlag i aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier, således at ansatte i samme
år skal kunne modtage aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 50 pct.
af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, uden beskatning som lønindkomst. Som
betingelse for at anvende ordningen gælder en række
kriterier.
For det første kan ordningen kun
anvendes af selskaber, som på aftaletidspunktet ikke har haft
mere end 50 ansatte i et af de to seneste opgjorte
årsregnskaber.
For det andet kan ordningen kun anvendes af
selskaber, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste
opgjorte årsregnskaber har haft en nettoomsætning eller
en balancesum, der ikke var over 15 mio. kr. Selskabet opfylder
således betingelsen, hvis enten nettoomsætningen eller
balancesummen i et af de på aftaletidspunktet seneste to
årsregnskaber var under 15 mio. kr.
Opgørelsen af antal ansatte,
nettoomsætning og balancesum skal følge reglerne for
årsregnskabsaflæggelsen. Hvis selskabet på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et eller begge af de to
seneste regnskabsår har indgået i en koncern, skal
opgørelsen i det eller de pågældende
regnskabsår ske for koncernen som helhed.
For det tredje er ordningens
anvendelsesområde begrænset til selskaber, der har
været aktive på et marked i mindre end 5 år
før kalenderåret, hvor aftalen indgås, idet
formålet er at målrette ordningen til selskaber, som
for nylig er påbegyndt erhvervsmæssig aktivitet, uanset
om de måtte være stiftet på et tidligere
tidspunkt.
Et selskab, der har været modtagende
selskab i en skattefri omstrukturering, anses for at have
været aktivt i mindst 5 år, hvis det indskydende
selskab i omstruktureringen har været aktivt i mindst 5
år før året for aftaleindgåelsen. I en
situation, hvor aktiver har indgået i flere successive
skattefri omstruktureringer, bedømmes alderskravet i forhold
til det selskab, der som det første indskød de
pågældende aktiver i en skattefri omstrukturering.
Denne betingelse har til formål at modvirke, at eksisterende,
ældre aktiviteter overføres skattefrit til et yngre
eller nystiftet selskab for at blive omfattet af ordningen.
For det fjerde skal ordningen styrke
iværksætteri og innovation i nye, mindre virksomheder.
Ordningen er derfor forbeholdt aktive driftsselskaber med reel
erhvervsmæssig virksomhed i modsætning til et selskab,
hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv
kapitalanbringelse (en »pengetank«). Et selskab
betragtes som passivt, hvis mindst 50 pct. af indtægterne
eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne
vedrører passiv kapitalanbringelse som f.eks. fast ejendom
eller besiddelse af kontanter, værdipapirer m.v. Definitionen
er den samme som i de gældende regler i
aktieavancebeskatningsloven.
For det femte skal kriseramte virksomheder
ikke kunne anvende ordningen, idet statsstøtte til
kriseramte virksomheder skal følge nærmere angivne
regler, som er defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om
Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til
redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle
virksomheder (2014/C 249/01).
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Efter vedtagelsen af lov nr. 84 af 30. januar
2019 har Skatteministeriet og Erhvervsministeriet arbejdet videre
for at opnå godkendelse af medarbejderaktieordningen for nye,
mindre virksomheder som lovlig statsstøtte med henblik
på, at skatteministeren kan sætte ordningen i kraft.
Europa-Kommissionen har med afgørelse af 7. oktober 2020
(SA. 51552) godkendt ordningen under forudsætning af, at
ordningen suppleres af følgende fire betingelser.
For det første foreslås det, at
ordningen ikke skal kunne anvendes af selskaber, som har modtaget
ulovlig statsstøtte og ikke har tilbagebetalt
støtten. Betingelsen skal være opfyldt på
aftaletidspunktet.
For det andet foreslås det, at ordningen
ikke skal kunne anvendes af ansatte, hvis den
pågældende - medregnet nærtståendes
aktiebesiddelser - på aftaletidspunktet direkte eller
indirekte ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder
over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, som yder
aktielønnen. Betingelsen er et krav fra Europa-Kommissionen,
fordi støtten skal have tilskyndelsesvirkning, som
understøtter formålet med støtten; i dette
tilfælde forbedring af støtteberettigede virksomheders
muligheder for at fastholde nøglemedarbejdere. Det er
vurderingen, at hovedaktionærer ikke vil få
større incitament til ansættelse i den
pågældende virksomhed ved at kunne anvende den
særlige medarbejderaktieordning i større omfang, idet
ansatte med stor indflydelse på selskabet i forvejen vil have
store muligheder for at påvirke fordelingen af deres indkomst
mellem løn, der beskattes som lønindkomst, og
udbytte, der beskattes som aktieindkomst.
For det tredje foreslås det, at
selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne
selskaber, ikke må være børsnoteret eller
på anden måde optaget til handel på et reguleret
marked på det tidspunkt, hvor aftalen om tildeling af
medarbejderaktier, herunder også købe- og
tegningsretter, indgås, hvis den forhøjede
grænse for nye, mindre virksomheder ønskes
benyttet.
Formålet hermed er at efterleve
Europa-Kommissionens krav om at ekskludere børsnoterede
virksomheder fra ordningen, idet nye, mindre virksomheder, der har
opnået børsnotering, typisk ikke vurderes at have
tilsvarende vanskeligheder ved at skaffe ekstern kapital og
finansiering.
For det fjerde foreslås det, at
selskaber, der anvender ordningen og derved opnår indirekte
statsstøtte, forpligtes til at opgøre og indberette
støttebeløbet, hvis den samlede støtte fra
ordningen i samme kalenderår beløbsmæssigt
overstiger 500.000 euro.
Formålet hermed er at efterleve
Europa-Kommissionens krav om øget gennemsigtighed for store
støttebeløb, som bl.a. indebærer krav om
offentliggørelse af, hvor meget støtte disse
virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000
euro pr. kalenderår. Indberetningspligten for virksomhederne
er nødvendig, fordi Skatteforvaltningen ikke i alle
tilfælde er i besiddelse af de oplysninger, som skal
offentliggøres i Europa-Kommissionens
statsstøtteregister.
2.2. Tilbagebetaling af pensionsindbetalinger
m.v.
2.2.1. Gældende ret
Indbetaling til en ratepension, som overstiger
loftet for indbetaling til ratepension på 58.500 kr. (2021),
kan efter pensionsbeskatningslovens § 21 A tilbagebetales
eller overføres til en anden pensionsordning. Tilsvarende
regler findes for indbetalinger til aldersopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 25 A, ophørspension, jf.
pensionsbeskatningslovens § 22, og pensionsordninger for
sportsudøvere, jf. pensionsbeskatningslovens § 22
A.
Efter pensionsbeskatningslovens § 22 B
kan en pensionsopsparer træde tilbage fra en pensionsaftale i
medfør af § 18 i lov om forbrugeraftaler eller §
34 i i lov om forsikringsaftaler. I givet fald betragtes en
tilbagebetaling af pensionsindbetalingen ikke som en afgiftspligtig
udbetaling, ligesom der ikke er fradragsret eller bortseelsesret
for bidragene eller præmierne til pensionsordningen. Ved
bortseelsesret forstås, at arbejdsgiverens indbetaling til
den ansattes pensionsordning ikke skal medregnes ved
opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.
Efter pensionsbeskatningslovens § 22 C
kan arbejdsgivere korrigere for for store indbetalinger til de
ansattes pensionsordninger (negative korrektioner). Arbejdsgiveren
kan kun foretage korrektionen, hvis indbetalingen er en fejl i
forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen. Der skal
altså være tale om korrektion af indbetalinger af
bidrag og præmier, som den ansatte ikke har et retligt krav
på efter sin pensionsaftale med arbejdsgiveren.
Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D,
stk. 1, kan beløb, der i løbet af kalenderåret
er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med
løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing,
senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt
eller delvist overføres til en anden
arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende
udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, uden at dette
betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D,
stk. 2, kan beløb, der i løbet af kalenderåret
er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende
udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, senest den 19.
januar i det følgende kalenderår helt eller delvist
overføres til en anden privat pensionsordning med
løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing,
uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Den indbetaling på den modtagende
pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, eller 2, anses
for sket på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende
pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt
på den afgivende pensionsordning. Virkningen af
overførslen er således, at pensionsopspareren i store
træk bliver stillet som om, at pensionsindbetalingen allerede
i første omgang var blevet indbetalt på den ordning,
der sker overførsel til.
Herudover tillader Skatteforvaltningen efter
praksis korrektion af pensionsindbetalinger i tilfælde, hvor
pensionsindbetalingen beror på en åbenbar
fejldisposition.
Tilbageføres en pensionsindbetaling
uden godkendelse af Skatteforvaltningen - udenfor de lovbestemte
tilbagebetalingsmuligheder som nævnt ovenfor - er det
tilbageførte beløb afgiftspligtigt. Efter
pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, betales der
således en afgift på 20 pct. af udbetalinger fra
aldersopsparing, når der sker udbetaling før
pensionsudbetalingsalderen. Efter pensionsbeskatningslovens §
29, stk. 1, betales der en afgift på 60 pct. af udbetalinger
fra ratepension og pensionsordninger med løbende
udbetalinger, når udbetalingen sker som en
engangsudbetaling.
Hvis en person påbegynder udbetalinger
fra en ratepension, en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en indeksordning, en såkaldt
diskvalificerende pensionsudbetaling, betales der af indbetalinger
til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede,
forhøjede loft, som sker i efterfølgende
indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det
indbetalte beløb, der overstiger den lave
indbetalingsgrænse på 5.400 kr. (2021-niveau), jf.
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6. Forskellige typer af
pensionsudbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med
løbende udbetalinger og indeksordninger anses ikke som
diskvalificerende pensionsudbetalinger, jf.
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7. I praksis anses
heller ikke tilbagebetalinger i medfør af de tidligere
nævnte tilbagebetalingsregler og tilbagebetalinger efter
tilladelse fra Skatteforvaltningen for diskvalificerende
pensionsudbetalinger. Tilbagebetalingen er således ikke
udtryk for en egentlig pensionsudbetaling til den
pågældende pensionsopsparer, men for en
tilbageføring af en pensionsindbetaling.
Økonomisk svagt stillede
folkepensionister kan få udbetalt den supplerende
pensionsydelse, i daglig tale ældrechecken, jf. § 49,
stk. 1, nr. 8, jf. § 72 d, stk. 1, i lov om social pension.
Det er bl.a. en betingelse for retten til ældrechecken, at
pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever
har en samlet likvid formue på mindre end 91.800 kr.
(2021-sats), jf. § 72 d, stk. 2, i lov om social pension.
Folkepensionister kan desuden søge helbredstillæg til
udgifter i forbindelse med medicin og behandlinger, jf. § 14 a
i lov om social pension. Helbredstillægget ydes også
til førtidspensionister efter de gamle regler før
2003. Også for helbredstillægget er det en betingelse,
at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever
har en samlet likvid formue på mindre end 91.800 kr.
(2021-sats), jf. § 49, stk. 1, nr. 8, § 14 b i lov om
social pension.
Den samlede likvide formue er den samlede
værdi af kontantbeholdning, bankindestående og
værdipapirer, men ikke f.eks. værdien af
pensionsordninger, jf. § 14 b, stk. 2, i lov om social
pension. Den likvide formue opgøres bl.a. på grundlag
af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er
indberettet til Skatteforvaltningen, jf. §? 39? a,
stk. 1 og § 72 d, stk. 2, i lov om social pension, og
§? 39, stk. 1, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Pengeinstitutterne indberetter således årligt
bankindeståendet pr. 1. januar til Skatteforvaltningen, jf.
skatteindberetningslovens § 12. Det er Udbetaling Danmark, der
træffer afgørelse om ældrecheck, jf. §
56? a, stk. 1, i lov om social pension, mens
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
helbredstillæg på baggrund af oplysninger fra
Udbetaling Danmarks opgørelse af den likvide formue, jf.
§ 14 a, stk. 1 og 6, i lov om social pension.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
Indførelsen af reglerne i
pensionsbeskatningslovens §§ 22 C og 22 D har medvirket
til en smidigere sagsbehandling både i pensionsinstitutterne
og i Skatteforvaltningen. Er en korrektion ikke omfattet af de
nævnte bestemmelser eller af de nævnte regler om
indbetalinger, der overstiger de forskellige maksimumsgrænser
i pensionsbeskatningsloven, er der imidlertid fortsat kun mulighed
for korrektion efter konkret tilladelse fra
Skatteforvaltningen.
Det giver anledning til unødig
ressourceanvendelse både i pensionsinstitutterne og i
Skatteforvaltningen og resulterer i lange sagsbehandlingstider
på grund af mængden af anmodninger. Det har i flere
år således været et problem for
pensionsudbyderne, at rettelse af åbenlyse fejlindbetalinger
kun kan finde sted efter forudgående indhentelse af konkret
individuel tilladelse fra Skatteforvaltningen. Hertil kommer, at
der i mange tilfælde efter gældende praksis ikke kan
gives tilladelse til korrektion, selv om korrektion ikke ville give
anledning til administrative udfordringer eller spekulation.
Skatteministeriet gik i forlængelse af
vedtagelsen af lov nr. 1577 af 27. december 2019, der udvidede
pensionsbeskatningslovens § 22 D, i dialog med branchen om en
mere smidig adgang til at foretage korrektioner af fejlagtige
pensionsindbetalinger, herunder muligheden for at indføre en
generel tidsbestemt rettelsesadgang for det enkelte
pensionsinstitut uden krav om forudgående indhentelse af
konkret individuel tilladelse fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås på denne baggrund at
indsætte en ny regel i pensionsbeskatningsloven som
supplement til de lovbestemte tilbagebetalingsmuligheder som
nævnt i afsnit 2.2.1, hvorefter pensionsbetalinger senest 30
dage efter indbetalingen skal kunne tilbagebetales til
indbetaleren, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig
udbetaling, ligesom det tilbagebetalte beløb ikke vil skulle
behandles som en indbetaling.
Tanken bag denne mulighed for korrektion inden
for en 30-dages frist er, at når en indbetaling korrigeres
kort tid efter indbetalingen, vil det i sig selv være
sandsynligt, at indbetalingen må have beroet på en
fejl. Enten en åbenlys fejl, som efter indhentet tilladelse
fra Skatteforvaltningen ville kunne korrigeres, eller en fejl, som
ikke er åbenlys eller i øvrigt vanskelig at
dokumentere, men hvor det ikke ville give anledning til
administrative udfordringer eller spekulation at foretage
korrektion, herunder set i lyset af den hurtige reaktion fra
pensionskundens eller pensionsinstituttets side.
Korrektionsmuligheden vil dog også omfatte indbetalinger, som
ikke skyldes en fejl på indbetalingstidspunktet, men derimod
en efterfølgende konstatering af, at indbetalingen ikke var
hensigtsmæssig. Også sådanne korrektioner ville
være uproblematiske, selv om der ikke efter praksis vil kunne
gives tilladelse.
Det bemærkes endvidere, at det enkelte
pensionsinstitut efter gældende regler i
skatteindretningsloven og bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni
2020 om skatteindberetning m.v. er forpligtet til at foretage
korrekt indberetning af pensionsindbetalingen, hvilket betyder, at
er en indbetaling blevet tilbagebetalt, skal indbetalingen ikke
indberettes som en fradragsberettiget m.v. indbetaling.
Pensionsinstituttets indberetninger vil således
efterfølgende afspejle det korrekte
indbetalingsforløb på pensionsordningen.
Det bemærkes, at det vil være en
civilretlig forudsætning for en tilbagebetaling, at den er
funderet i pensionsaftalen med det pensionsinstitut, hvorfra der
sker tilbagebetaling, eller at overførslen konkret aftales
med dette pensionsinstitut. Og er der tale om en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning, kan en tilbagebetaling
kun finde sted med både arbejdstagerens og arbejdsgiverens
accept. Muligheden for tilbagebetaling efter den foreslåede
regel giver således ikke pensionskunden en ret over for
pensionsinstituttet til at kræve tilbagebetaling af en
pensionsindbetaling. Grundlæggende skal der således
sondres mellem den skattemæssige behandling af en given
disposition efter pensionsbeskatningslovens regler, og om
dispositionen overhovedet kan lade sig gøre efter
civilretlige regler. Men anvendelsen af den foreslåede regel
vil naturligt have afsæt i en civilretligt funderet
disposition, f.eks. en konkret aftale om tilbagebetaling.
En arbejdsgiver vil eksempelvis ikke uden
videre kunne hæve beløb på en ansats
pensionsordning svarende til den seneste indbetaling med henvisning
til den foreslåede regel. Sker der alligevel tilbagebetaling
efter den foreslåede regel uden civilretligt grundlag, vil
reglen dog ikke desto mindre finde anvendelse på
tilbagebetalingen. Pensionsinstituttet og arbejdsgiveren vil efter
pensionsaftalen dog skulle retablere det fejlagtigt tilbagebetalte
beløb på den ansattes pensionsordning og i
øvrigt se til, at pensionskunden holdes
skadesløs.
Den foreslåede tilbagebetalingsregel
går nærmere ud på, at pensionsbetalinger senest
30 dage efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det
følgende kalenderår, helt eller delvist vil kunne
tilbagebetales til indbetaleren, uden at dette vil skulle betragtes
som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det tilbagebetalte
beløb ikke vil skulle behandles som en indbetaling. Der vil
efter forslaget ikke afgiftsfrit kunne tilbagebetales et
større beløb, end hvad der er indbetalt.
Den foreslåede regel vil for det
første betyde, at pensionsindbetalingen vil skulle
tilbageføres til indbetaleren uden, at der skal betales
afgift af tilbagebetalingen efter pensionsbeskatningslovens §
28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.
Den foreslåede regel vil for det andet
betyde, at pensionsindbetalingen ikke vil skulle behandles som en
indbetaling efter pensionsbeskatningsloven. Er der tale om en
indbetaling til en ratepension eller pensionsordning med
løbende udbetalinger, vil pensionsindbetalingen dermed ikke
være fradrags- eller bortseelsesberettiget og vil dermed
heller ikke blive medregnet ved opgørelsen af
beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, ved
opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens
§ 9 L eller ved opgørelsen af loftet for indbetaling
til ratepension, uanset om der er tale om indbetaling til denne
pensionstype. Er der tale om tilbagebetaling af en indbetaling til
en aldersopsparing, medregnes indbetalingen ikke ved
opgørelsen af loftet for indbetaling til
aldersopsparing.
Tilbagebetales der et større
beløb end indbetalingen, vil det overskydende beløb
være afgiftspligtigt. Er der optjent positivt pensionsafkast
af indbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil dette
således ikke kunne udbetales som en afgiftsfri del af
tilbagebetalingen. Det er dog på den anden side ikke en
betingelse for afgiftsfri tilbagebetaling, at afkastet udbetales
som led i tilbagebetalingen, idet der ikke skattemæssigt vil
være noget til hinder for, at afkastet bibeholdes på
pensionsordningen. Det bemærkes, at uanset om afkastet
udbetales som en afgiftspligtig del af tilbagebetalingen eller ej,
vil det skulle medregnes i grundlaget for beregning af
pensionsafkastskat.
Tilbagebetales der et mindre beløb end
indbetalingen, vil den resterende del af indbetalingen blive anset
som en ordinær indbetaling til pensionsordningen med de
dertil knyttede almindelige skattemæssige konsekvenser. Det
vil særligt være aktuelt at tilbagebetale et mindre
beløb end indbetalingen, hvis der er tale om en indbetaling
til den korrekte pensionsordning, men med et for stort beløb
- eller hvis pensionsopspareren faktisk indbetalte det
ønskede beløb, men bagefter fortryder
størrelsen. En mindre tilbagebetaling vil også kunne
være aktuel, hvis pensionsordningens værdi på
grund af negativt afkast ikke kan rumme en fuld
tilbagebetaling.
Uanset tidsgrænsen på 30 dage vil
tilbagebetaling ikke kunne ske senere end den 19. januar i det
følgende kalenderår. Den 19. januar er dagen
før pensionsinstitutternes indberetningsfrist den 20. januar
for pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne
kalenderår. Den forkortede frist betyder, at
pensionsinstitutterne kan foretage ordinær indberetning
på et retvisende grundlag.
En korrektion, der sker efter 30 dage efter
indbetalingen, vil fortsat kræve tilladelse fra
Skatteforvaltningen efter den gældende praksis for korrektion
af åbenlyse fejl.
I forlængelse af forslaget om en
mulighed for korrektion uden krav om tilladelse fra
Skatteforvaltningen foreslås det at justere reglerne for
fradragstidspunktet for indbetalinger til private pensionsordninger
og for tidspunktet for bortseelsesretten for indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Efter gældende
ret er der fradragsret for indbetalinger til private
pensionsordninger i det indkomstår, hvor præmierne
eller bidragene er forfaldet, hvis der er tale om pensionsordninger
i forsikringsselskaber eller pensionskasser. Er der i stedet tale
om indbetalinger til private pensionsordninger i pengeinstitutter,
er der fradragsret på indbetalingstidspunktet. Det
følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. For
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger gælder, at der
bortses fra pensionsindbetalingen på det tidspunkt, hvor
indbetalingen foretages. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.
Det betyder umiddelbart, at en tilbagebetaling
af en pensionsindbetaling, der er foretaget før nytår,
og som efter den foreslåede tilbagebetalingsregel
tilbagebetales efter nytår - f.eks. hvis den oprindelige
indbetaling ved en fejl er sket til en forkert pensionskonto - ikke
umiddelbart vil kunne indbetales på en ratepension eller
pensionsordning med løbende udbetalinger med
skattemæssig virkning for det tidligere indkomstår.
Det foreslås at justere
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, således at
indbetalinger til private pensionsordninger, der hidrører
fra tilbagebetalinger efter den foreslåede
tilbagebetalingsregel, og som er indbetalt inden fristen for
tilbagebetaling, fradrages på tidspunktet for indbetalingen
til den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.
Det foreslås endvidere at justere pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, således at der bortses fra indbetalinger
til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der
hidrører fra tilbagebetalinger efter den foreslåede
tilbagebetalingsregel, på tidspunktet for indbetalingen til
den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra,
hvis indbetalingen sker inden fristen for tilbagebetaling. Der vil
altså være 30 dage til at foretage tilbagebetaling, og
efter tilbagebetalingen kan der inden fristen på de 30 dage -
altså i det resterende tidsrum - foretages en indbetaling
på den ønskede pensionsordning med den virkning, at
den ny indbetaling er fradrags- eller bortseelsesberettiget
på tidspunktet for indbetaling til den pensionsordning, som
tilbagebetalingen hidrører fra.
En tilbagebetaling efter den foreslåede
regel vil ligesom for tilbagebetalinger i medfør af de
nævnte tilbagebetalingsregler og ligesom for
tilbagebetalinger, der sker efter tilladelse fra
Skatteforvaltningen, ikke blive anset for diskvalificerende
pensionsudbetalinger. Tilbagebetaling efter den foreslåede
regel vil således ikke forhindre den pågældende
pensionsopsparer i senere at foretage indbetalinger til
aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede
loft på 52.400 kr. (2021-niveau).
En pensionsindbetaling, der foretages kort
før nytår og som med forslaget vil kunne
tilbagebetales efter nytår, vil ikke blive medregnet til den
likvide formue pr. 1. januar, når Udbetaling Danmark
årligt træffer afgørelse om, hvorvidt en
folkepensionist er berettiget til ældrecheck, og når
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
helbredstillæg til en folkepensionist eller en
førtidspensionist efter de gamle regler før 2003
på baggrund af Udbetaling Danmarks afgørelse om
opgørelse af den likvide formue. Dermed vil den
pågældende folkepensionists eller
førtidspensionists indberettede likvide formue pr. 1. januar
ikke være retvisende for den pågældendes reelle
økonomiske situation.
Det foreslås på denne baggrund at
ændre lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., således at der til den likvide
formue pr. 1. januar medregnes beløb, der efter den
foreslåede tilbagebetalingsregel i pensionsbeskatningslovens
§ 22 E tilbagebetales i perioden efter udløbet af det
forudgående år, dvs. i perioden fra og med den 1.
januar til og med den 19. januar, når tilbagebetalingen
hidrører fra en pensionsindbetaling, der er sket i det
forudgående år. Det foreslås i forlængelse
heraf, at pengeinstitutter, pensionskasser og forsikringsselskaber
vil skulle foretage indberetning til Skatteforvaltningen om
sådanne tilbagebetalinger efter regler, som det med
nærværende lovforslag foreslås, at der gives
skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte.
2.3. Forenkling af
reglerne for skattefri deludbetalinger af
pensionsordninger
2.3.1. Gældende ret
Efter pensionsbeskatningslovens § 32,
stk. 1, betales der ikke afgift af den del af udbetalinger fra
pensionsordninger, der svarer til indbetalinger på ordningen,
der ikke har været hel eller delvis fradragsret eller
bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Der er tale om et
krone-til-krone princip. Er der eksempelvis indbetalt 10.000 kr.
uden fradragsret, kan der udbetales 10.000 kr. afgiftsfrit.
Afkastet af indbetalingen kan således ikke udbetales
afgiftsfrit.
Reglen svarer til reglen om
indkomstskattefrihed af løbende udbetalinger, der svarer til
indbetalinger på ordningen, der ikke har været hel
eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst her i landet eller
i udlandet. Denne regel følger af pensionsbeskatningslovens
§ 20, stk. 4.
Begge regler hviler på
symmetriprincippet, hvorefter fradragsret for indbetalinger
modsvares af skat af udbetalinger, mens ikke fradragsberettigede
indbetalinger modsvares af skattefrihed af udbetalinger.
Når en livsvarig livrente
påbegyndes udbetalt med løbende udbetalinger, skal den
skattefrie del af udbetalingerne fordeles over den forventede
udbetalingsperiode. Udbetalingsperioden fastsættes ved
udbetalingens start. Strækker udbetalingsperioden sig ud over
den forventede restlevetid, der blev fastsat ved
påbegyndelsen af udbetalingen, er hele det skattefrie
beløb udbetalt, når den fastsatte forventede
restlevetid er udløbet. Når en ratepension
påbegyndes udbetalt i indkomstskattepligtige rater, fordeles
det skattefri beløb jævnt over den aftalte
udbetalingsperiode. Disse udbetalingsregler følger af §
24 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om
beskatningen af pensionsordninger og af § 6 i
bekendtgørelse nr. 1193 af 13. december 2012 om godkendelse
af udenlandske pensionsordninger og pensionsinstitutter og regler
om den skattefrie del af udbetalinger.
Ved udbetalinger af kapitalpensioner
følger det direkte af pensionsbeskatningslovens § 26,
stk. 4, at det såkaldte LIFO-princip (Last In First Out)
anvendes. Det vil sige, at det er de indbetalinger, der er
foretaget sidst, samt værditilvæksten heraf, der skal
udbetales først. En afgiftsfri del af kapitalpensionen kan
derfor ikke blive udbetalt forlods, hvis der er foretaget
fradragsberettigede indbetalinger på ordningen efter de ikke
fradragsberettigede indbetalinger, ligesom
værditilvæksten af den afgiftsfri del vil skulle
udbetales mod betaling af afgift samtidig med den afgiftsfri
udbetaling.
Der er imidlertid ikke fastsat særlige
regler for udbetaling af skattefri andele af ratepensioner og
livrenter m.v., når der foretages deludbetalinger heraf.
Engangsudbetalinger af ratepensioner og livrenter m.v. er som
udgangspunkt afgiftspligtige med 60 pct., jf.
pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, men altså med
afgiftsfrihed af udbetalinger, der svarer til indbetalinger
på ordningen, der ikke har været hel eller delvis
fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet,
jf. pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1. Og af
pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, følger alene,
at andele af pensionsordningen, der er indbetalt uden fradragsret,
er afgiftsfri ved udbetalingen, hvorimod reglen ikke siger noget om
rækkefølgen af udbetalingen af de respektive
andele.
Det er dog antagelsen, at LIFO-princippet
gælder som et almindeligt princip for udbetalinger i
pensionsbeskatningsloven, og således også for så
vidt angår deludbetalinger af ratepensioner og livrenter
m.v.
Efter § 20 i bekendtgørelse nr.
888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v., der er udstedt med
hjemmel i skatteindberetningslovens § 9, skal pensionskasser
og forsikringsselskaber foretage indberetning til
Skatteforvaltningen af pensionsudbetalinger og størrelsen
heraf. Hvis en udbetaling består af et beløb, der er
afgiftspligtigt, og et andet beløb, der er afgiftsfrit efter
pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, skal indberetningen
desuden omfatte oplysninger om den afgiftspligtige del og den
afgiftsfrie del.
§ 22 i bekendtgørelse nr. 888 af
15. juni 2020 om skatteindberetning m.v., der er udstedt med
hjemmel i skatteindberetningslovens § 11, indeholder
tilsvarende indberetningsregler for pengeinstitutter.
2.3.2. Den
foreslåede ordning
En anvendelse af LIFO-princippet også
på deludbetalinger af afgiftsfri dele af livrenter og
ratepensioner, dvs. den del af ordningen, der krone-til-krone
svarer til indbetalinger på ordningen foretaget uden
fradrags- eller bortseelsesret, kan være
uhensigtsmæssig. Det gælder også ved
deludbetalinger af kapitalpensioner med skattefri andele.
Hvis der efter den ikke fradragsberettigede
indbetaling er foretaget fradragsberettigede indbetalinger, vil
anvendelsen af LIFO-princippet på deludbetalingen betyde, at
den afgiftsfri del, inkl. afgiftspligtigt afkast heraf,
først kan udbetales, når senere indbetalinger (inkl.
afkast) er udbetalt mod betaling af afgift på 60 pct. Det
giver en meget snæver tidshorisont i forhold til den reelle
mulighed for at få den afgiftsfri andel udbetalt. Reelt vil
LIFO-princippet være en hindring for udbetaling af den
afgiftsfri del af ordningen, når der er foretaget
efterfølgende fradragsberettigede indbetalinger. Hertil
kommer, at det heller ikke er simpelt at opgøre det
vedhængende afkast af den del af ordningen, der
hidrører fra ikke fradragsberettigede indbetalinger,
især ikke når der efterfølgende er foretaget
fradragsberettigede indbetalinger på ordningen.
Endvidere er det muligt under anvendelse af
LIFO-princippet at få den afgiftsfri andel udbetalt forlods
(inkl. afgiftspligtigt vedhængende afkast i perioden fra
indbetaling til udbetaling), når der ikke er foretaget
fradragsberettigede indbetalinger efter de ikke fradragsberettigede
indbetalinger, jf. ovenfor. Det kan eksempelvis være aktuelt
for personer, der har fortsat deres indbetalinger til en
fradragsberettiget pensionsordning, mens de var udstationerede,
uagtet at de ikke har haft fradragsret for indbetalingerne, og som
efter endt udstationering vælger at foretage en delvis
ophævelse af pensionsordningen svarende til de ikke
fradragsberettigede indbetalinger (inkl. afgiftspligtigt
vedhængende afkast). Når det er muligt at få
beløbet udbetalt forlods i denne situation, kan der
argumenteres for, at det også bør være muligt
på et senere tidspunkt - også henset til, at
overvejelser om bolig, skolevalg og jobsøgning efter endt
udstationering typisk må forventes at være mere
påtrængende for den hjemvendte end overvejelser om
forlods udbetaling.
Det foreslås på denne baggrund at
indføre en regel i pensionsbeskatningsloven om, at skattefri
andele af en pensionsordning skal kunne udbetales afgiftsfrit krone
til krone, dvs. uden vedhængende afkast og uanset, at der
efterfølgende måtte være foretaget
fradragsberettigede indbetalinger på ordningen.
Det foreslås dog samtidig, at den
afgiftsfri udbetaling af andele af ratepensioner og livrenter
gøres aldersbetinget, således at deludbetalinger fra
og med det femte indkomstår før det indkomstår,
hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, omvendt
udbetales mod betaling af afgift af hele deludbetalingen. Ellers
vil der være mulighed for, at pensionister med større
afgiftsfri andele af deres pensionsordninger får udbetalt det
afgiftsfri beløb på pensioneringstidspunktet, samtidig
med at de modtager fuld folkepension og andre
indkomstafhængige offentlige ydelser, fordi de ikke har
nævneværdig skattepligtig indkomst. I den forbindelse
bemærkes, at afgiftsfriheden ikke går tabt, idet den
afgiftsfri del af pensionsordningen fortsat vil blive udbetalt
jævnt over hele udbetalingsforløbet, når
ordinær udbetaling af ratepensionen eller livrenten
påbegyndes, jf. gældende ret.
Det foreslås endvidere, at er der tale
om en deludbetaling fra kapitalpension, vil den afgiftsfri andel
kunne udbetales afgiftsfrit krone til krone, uanset
pensionsopsparerens alder, idet hensynet til at begrænse
muligheden for uhensigtsmæssig optimering af
indkomstafhængige ydelser ikke gælder for udbetalinger
af kapitalpensioner, da udbetalinger af kapitalpensioner ikke
medfører indkomstregulering af offentlige ydelser.
Skatteministeren kan med hjemmel i
skatteindberetningslovens §§ 9 og 11 justere
pensionsinstitutternes indberetningspligt for pensionsudbetalinger,
således at institutterne vil skulle foretage indberetning til
Skatteforvaltningen af afgiftsfri udbetalinger efter den
foreslåede regel.
2.4. Ændring
af reglerne for fradrag m.v. for præmier og bidrag til
pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker senere end
forfaldstidspunktet
2.4.1. Gældende ret
Indbetalinger til privattegnede
pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser i form
af rateforsikringer eller pensionsordninger med løbende
udbetalinger kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor
indbetalingerne forfalder til betaling. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. Fradraget bortfalder,
hvis præmien eller bidraget ikke bliver betalt.
Hvis pensionsopspareren og pensionsudbyderen
har aftalt en indbetalingsperiode på 10 år eller mere
med faste bidrag eller præmier til en pensionsordning med
løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende
alderspension, kan pensionsopspareren fratrække de bidrag
eller præmier, der er forfaldet i indkomståret, idet
fradragsretten, hvis der er tale om kapitalindskud m.v., efter
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3, skal fordeles over
indskudsåret og de ni følgende år.
Hvis en pensionsopsparer har aftalt en
indbetalingsperiode med faste bidrag eller præmier, og
indbetalingerne bliver nedsat eller ophører før
indbetalingsaftalens udløb, skal der ske omberegning og
efterbeskatning af de for meget foretagne fradrag efter
pensionsbeskatningslovens § 18 A.
For indbetalinger til pensionsordninger i form
af rateforsikringer eller pensionsordninger med løbende
udbetalinger, der er oprettet som led i et
ansættelsesforhold, er der ikke fradragsret, men derimod
såkaldt bortseelsesret. Indbetalingerne medregnes
således ikke ved opgørelsen af den ansattes
skattepligtige indkomst. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 19.
Indbetalingen er en indkomst for den ansatte,
fordi indbetalingen går ind på den ansattes
pensionsordning. Men indbetalingen er efter
pensionsbeskatningslovens § 19 ikke skattepligtig, så
længe der er tale om en indbetaling til en ordning, der er
omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Indbetalingen
fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
det år, hvor der indbetales til pensionsordningen.
Beløb, som en arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning
for en medarbejders ægtefælle eller samlever, når
medarbejderen er udsendt for at arbejde i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, behandles efter samme
regler. Beløbet skal således ikke regnes med,
når den medfølgende ægtefælles eller
samlevers skattepligtige indkomst bliver opgjort.
At indbetalingen fragår i indkomsten
på indbetalingstidspunktet fremgår direkte af
pensionsbeskatningslovens § 19 og er også beskrevet i
2020-1 udgaven af Den juridiske vejledning. Den juridiske
vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af
gældende praksis.
Indtil 2020 fremgik det imidlertid af Den
juridiske vejledning, at pensionsindbetalingen fragår ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år,
hvor den efter pensionsaftalen forfalder til betaling, uanset om
den er betalt eller ej. Med andre ord var indbetalinger
ifølge Den juridiske vejledning bortseelsesberettigede efter
forfaldsprincippet, ikke betalingsprincippet. Denne udlægning
har fremgået af Den juridiske vejledning siden vejledningens
afsnit om pensionsbeskatning udkom første gang i 2012, og
der var på dette felt ikke tale om nogen ændring i
forhold til den hidtidige Ligningsvejledning.
Ved udarbejdelsen af Den juridiske vejledning
for 2020 fandt Skattestyrelsen imidlertid, at
pensionsbeskatningslovens § 19 ikke længere kunne
fortolkes sådan, at der gælder et forfaldsprincip for
arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger i stedet for det
indbetalingsprincip, der fremgår af lovens bogstav i §
19.
I Skattestyrelsens vejledning om indberetning
af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS) fremgår, at
arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger i pengeinstitutter
skal indberettes med virkning for det indkomstår, hvor
indbetalingen sker, mens arbejdsgiverindbetalinger til
pensionsordninger i forsikringsselskaber skal indberettes med
virkning for det indkomstår, hvor indbetalingen er forfalden.
Det fremgår endvidere, at hvis den forfaldne præmie hos
forsikringsselskabet ikke bliver betalt, skal der foretages en
rettelsesindberetning, så den indberettede præmie
svarer til det faktisk betalte.
Periodiseringen af tidspunktet for
bortseelsesretten har betydning for bl.a. beregningen af
beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J,
beregningen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9
L og ved opgørelsen af loftet for indbetaling til
ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2,
såfremt der er tale om arbejdsgiverindbetaling til denne
pensionstype.
I de allerfleste tilfælde vil der
være sammenfald mellem betalings- og forfaldstidspunkt, men i
de tilfælde, hvor indbetalingen er forfalden, men ikke
betalt, er de nævnte opgørelser af
beskæftigelsesfradrag m.v. blevet foretaget, som om
indbetalingen rent faktisk er sket, når der er tale om
indbetalinger til pensionsordninger i pensionskasser og
forsikringsselskaber. Hvor der er tale om indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pengeinstitutter, er
de nævnte opgørelser af beskæftigelsesfradrag
m.v. blevet foretaget på baggrund af de faktiske
indbetalinger.
Opgørelsen er sket på baggrund af
pensionsinstitutternes årlige indberetninger om forfaldne
bidrag m.v., jf. Den juridiske vejledning før 2020 samt den
gældende indberetningsvejledning.
Indbetalinger til aldersopsparinger,
aldersforsikringer og supplerende engangssummer er ikke fradrags-
eller bortseelsesberettigede. De ovenfor beskrevne principper for
periodisering gælder således ikke direkte for
indbetalinger til aldersopsparinger, aldersforsikringer og
supplerende engangssummer, ligesom der ikke er fastsat
nærmere periodiseringsregler for indbetalinger til
aldersopsparinger m.v. i pensionsbeskatningslovens §§ 18
og 19.
I pensionsbeskatningslovens § 16 angives,
at der til aldersopsparing m.v. for et indkomstår i alt kan
anvendes et grundbeløb på højst 5.400 kr.
(2021-niveau), mens der fra og med det femte indkomstår
før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen kan anvendes et grundbeløb på
52.400 kr. (2021-niveau). Det angives ikke i
pensionsbeskatningslovens § 16 på hvilket tidspunkt en
indbetaling til aldersopsparing m.v. har skattemæssig
virkning. Tidspunktet for den skattemæssige virkning har
betydning for den årlige opgørelse af, om de beskrevne
beløbsgrænser er overholdt.
I 2012 blev fradrags- og bortseelsesretten for
indbetalinger til kapitalpensioner ophævet, og samtidigt
hermed blev aldersopsparingen indført. Den primære
forskel på kapitalpensioner og aldersopsparinger ligger i
beskatningsmåden. Indbetalinger til kapitalpensioner var
fradrags- og bortseelsesberettigede, mens udbetalingerne af
kapitalpension er afgiftspligtige med 40 pct. Indbetalinger til
aldersopsparing er ikke fradrags- eller bortseelsesberettigede,
mens udbetalingerne til sin tid til gengæld er skatte- og
afgiftsfri.
I øvrigt var aldersopsparing i 2012
grundlæggende identisk med kapitalpension, idet det
bemærkes, at de to pensionstyper fra og med 2018 har
fået den yderligere forskel, at udbetalingen af
aldersopsparinger er mere fleksibel end udbetalingen af
kapitalpensioner. Betingelserne for oprettelse af aldersopsparinger
adskiller sig dog fortsat ikke fra betingelserne for oprettelse af
kapitalpensioner.
Indtil ophævelsen af fradrags- og
bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpensioner blev
indbetalinger hertil behandlet efter samme regler for indbetalinger
til ratepensioner og pensionsordninger med løbende
udbetalinger som beskrevet ovenfor, jf. pensionsbeskatningslovens
§§ 18 og 19. Da aldersopsparinger teknisk set ikke
adskiller sig fra kapitalpensioner, bortset fra den
skattemæssige behandling af ind- og udbetalinger,
gælder de samme periodiseringsprincipper for
aldersopsparinger som for de hidtidige kapitalpensioner, og dermed
periodiseringsprincipperne for indbetalinger til ratepensioner og
pensionsordninger med løbende udbetalinger. Dermed omfatter
den beskrevne problemstilling om periodiseringen af indbetalinger
til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pensionskasser
og forsikringsselskaber også aldersopsparinger.
Periodiseringen af indbetalinger til aldersopsparinger har dog kun
betydning for opgørelsen af lofterne for indbetaling til
aldersopsparing.
Det bemærkes, at indbetalinger til
aldersopsparinger i pengeinstitutter har skattemæssig
virkning på indbetalingstidspunktet, ligesom tilfældet
var for kapitalopsparinger i banker og stadig er for indbetalinger
til rateopsparinger i banker.
Om arbejdsgiveradministrerede
aldersopsparinger m.v. bemærkes endvidere, at
pensionsinstitutterne efter kildeskatteloven har mulighed for at
indeholde kildeskat på 40 pct. at
aldersopsparingsindbetalingerne fra arbejdsgiveren. Det
følger af kildeskattelovens § 46, stk. 6. Det
fremgår ikke tydeligt af kildeskatteloven, om kildeskatten
på 40 pct. kan indeholdes af forfaldne præmier m.v. til
aldersopsparinger m.v., eller om der alene kan ske indeholdelse af
betalte præmier m.v. Der er i praksis dog ikke noget til
hinder for, at et pensionsinstitut indeholder kildeskatten
også at forfaldne præmier, der i første omgang
ikke indbetales af arbejdsgiveren. Dette vil af
regnskabsmæssige årsager ofte være
hensigtsmæssigt for pensionsinstitutter, der indberetter
efter forfaldsprincippet, idet der således er
overensstemmelse mellem de indberettede beløb og den
indeholdte kildeskat. Omvendt er der ikke noget krav om, at der
indeholdes kildeskat af de forfaldne, ikke betalte præmier,
idet det er en grundlæggende forudsætning for reglen om
indeholdelse af kildeskat af indbetalinger til aldersopsparinger,
at pensionsinstituttet selv vælger, om det vil indeholde
kildeskatten, herunder om instituttet vil gøre det for alle
kunder eller forskelligt fra kunde til kunde.
2.4.2. Den
foreslåede ordning
Anvendelsen af forfaldsprincippet for
ordninger i pensionskasser og forsikringsselskaber har ikke givet
anledning til nævneværdige problemer.
Pensionsinstitutterne er forpligtet til at foretage korrekt
indberetning, herunder at rette en foretagen indberetning, der
viser sig at være forkert, fordi der ikke er foretaget en
faktisk indbetaling, eller fordi den faktiske indbetalings
størrelse divergerer fra det indberettede beløb, jf.
også Skattestyrelsens vejledning om indberetning af
pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS). At der ikke sker en
faktisk indbetaling, eller at den faktiske indbetaling divergerer
fra det indberettede beløb, vil pensionsinstituttet
konstatere efter iværksættelse af normal
rykkerprocedure over for arbejdsgiveren. De allerfleste
forsikringsselskaber og pensionskasser har indberetningssystemer,
som hviler på det forfaldsprincip, som i mange år har
været udtrykt i Den juridiske vejledning og før da
Ligningsvejledningen. En omlægning af indberetningssystemerne
til et rent betalingsprincip vil kræve betydelige
udviklingsomkostninger i de enkelte pensionsinstitutter.
Det foreslås på denne baggrund at
justere periodiseringsreglen for bortseelsesretten for
indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i
forsikringsselskaber og pensionskasser, hvor indbetalingerne sker
senere end forfaldstidspunktet. Den foreslåede justering
går ud på at fastholde indbetalingstidspunktet som
udgangspunkt for periodiseringen, men at udstrække
bortseelsesretten for årets indbetalinger til at gælde
også de i kalenderåret forfaldne beløb, der
indbetales senest den 1. april i det efterfølgende
kalenderår. Fristen den 1. april er fastsat ud fra en
målsætning om på den ene side at sikre
pensionsinstitutterne en rimelig tid til at iværksætte
og fuldbyrde en rykkerprocedure, og på den anden side af
ordensmæssige hensyn at fastholde en vis tidsmæssig
sammenhæng mellem forfaldstidspunkt og faktisk betaling. Den
foreslåede justering af periodiseringsreglen for
bortseelsesretten foreslås også at skulle gælde
beløb, som en arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning
for en medarbejders ægtefælle eller samlever, når
medarbejderen er udsendt for at arbejde i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
Idet der er enkelte pensionsinstitutter, som
allerede har omlagt deres indberetningssystemer, så det
understøtter indbetalingsprincippet, foreslås det, at
den foreslåede justering får virkning for bidrag m.v.,
der forfalder til indbetaling i 2023 eller senere, hvis det
pensionsinstitut, som er modtager for indbetalingen, alene
foretager indberetning af faktisk indbetalte bidrag m.v. Dette vil
sikre de pågældende pensionsinstitutter ekstra god tid
til at omlægge deres systemer. Overgangsreglen er fleksibel,
idet den foreslåede justering vil få virkning for
bidrag, der forfalder til indbetaling før 2023,
såfremt det pensionsinstitut, som er modtager for
indbetalingen, overgår til indberetning af forfaldne bidrag
m.v., der forfalder til indbetaling før 2023.
Det foreslås tilsvarende at justere
periodiseringsreglen for fradragsretten for præmier og bidrag
til privattegnede pensionsordninger i forsikringsselskaber og
pensionskasser. Det foreslås, at forfaldne bidrag eller
præmier, der bliver betalt senest den 1. april i
kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien
eller bidraget er forfaldet, fradrages på
forfaldstidspunktet. Det foreslås endvidere, at forfaldne
bidrag eller præmier, der bliver betalt senere end den 1.
april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor
præmien eller bidraget er forfaldet, fradrages på
indbetalingstidspunktet. Dermed vil periodiseringsreglerne for
henholdsvis bortseelsesberettigede og fradragsberettigede
præmier og bidrag grundlæggende følge samme
principper.
Endvidere foreslås det at
fastsætte tilsvarende periodiseringsregler for indbetalinger
til aldersopsparinger i forsikringsselskaber og pensionskasser. Det
foreslås således, at bidrag og præmier til
aldersforsikring og supplerende engangssum får
skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet i det
omfang, at de indbetales senest den 1. april i det
efterfølgende kalenderår. Det foreslås
endvidere, at forfaldne bidrag eller præmier til
aldersforsikring og supplerende engangssum, der bliver betalt
senere end den 1. april i kalenderåret efter det
kalenderår, hvor præmien eller bidraget er forfaldet,
har skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet.
Endelig foreslås det at fastsætte en udtrykkelig regel
om, at indbetalinger til aldersopsparing i pengeinstitutter har
skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet.
Endelig foreslås det at fastsætte
udtrykkelige regler for pensionsinstitutternes mulighed for at
indeholde kildeskat på 40 pct. af forfaldne, ikke betalte
præmier til arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger. Det
foreslås således, at pensionsinstitutter kan indeholde
kildeskatten af indbetalte såvel som af forfaldne, ikke
betalte præmier m.v. til aldersopsparing, og at
pengeinstitutter kan indeholde kildeskatten af indbetalte
beløb til aldersopsparing.
2.5. Tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede
kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som
forvaltes af en registreret forvalter, fra
aldersopsparinger
2.5.1. Gældende ret
Efter Finanstilsynets bekendtgørelse
nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende
opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter
puljepensionsbekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel i
§ 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, er det under
visse vilkår muligt at placere rate-, kapital- og
aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og i andele i
alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret
forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde. Unoterede kapitalandele er andele i
aktieselskaber (aktier), anpartsselskaber (anparter) samt i andre
virksomheders egenkapital, jf. § 5, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads, og som ikke handles
på en multilateral handelsfacilitet. Ligeledes er andele i
alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret
forvalter, altid unoterede, fordi en registreret forvalter ikke
må forvalte en alternativ investeringsfond, der har
tilladelse til markedsføring af sine andele til
detailinvestorer. Derfor kan disse alternative investeringsfonde
ikke handles på de førnævnte markeder.
Adgangen til placering af unoterede
kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som
forvaltes af en registreret forvalter, i aldersopsparing kan
udnyttes til skattetænkning, hvis der er tale om
kapitalandele i det selskab, som pensionsopspareren selv er med til
at drive eller er ansat i. Andele i alternative investeringsfonde,
som forvaltes af en registreret forvalter, vil ligeledes kunne
benyttes til skattetænkning, hvis de unoterede kapitalandele
i et selskab, som man selv er med til at drive, lægges ind i
en alternativ investeringsfond, og andele i den alternative
investeringsfond, som forvaltes af en registreret forvalter,
lægges ind i aldersopsparingsdepotet.
Muligheden for skattetænkning
gælder især, hvor selskabets overskud primært
hidrører fra personligt arbejde. Det skyldes, at
udbetalinger fra aldersopsparingen efter pensionsudbetalingsalderen
ikke beskattes, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.
En pensionsopsparer, der har nået pensionsudbetalingsalderen
(pt. 60 ½ år), kan indrette sig, sådan at
resultatet af arbejdsindsatsen alene beskattes med selskabsskat og
pensionsafkastskat, dvs. samlet med ca. 34 pct. Var arbejdet i
stedet blevet honoreret med løn, ville
marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct.
Også pensionsopsparere, der ikke har
nået pensionsudbetalingsalderen, kan udnytte
placeringsreglerne på denne måde, idet udbetalinger af
aldersopsparing før pensionsudbetalingsalderen alene
afgiftsbelægges med 20 pct., jf. pensionsbeskatningslovens
§ 28, stk. 2, hvilket resulterer i en samlet beskatning af
arbejdsindsatsen med ca. 47 pct. Desuden vil pensionsopspareren
kunne vælge at lade overskuddet blive stående på
aldersopsparingen indtil pensionsudbetalingsalderen med henblik
på skattefri udbetaling, hvorved resultatet af
arbejdsindsatsen vil være beskattet med de nævnte ca.
34 pct.
2.5.2. Den
foreslåede ordning
Skattetænkningen vil blive forhindret
ved, at Finanstilsynet ændrer
puljepensionsbekendtgørelsen, så der fremover alene
vil være mulighed for at placere rate- og
kapitalopsparingsmidler, og således ikke
aldersopsparingsmidler, i unoterede kapitalandele og i andele i
alternative investeringsfonde. Indskrænkningen i forhold til
placering af aldersopsparingsmidler vil ikke kun omfatte
fremtidige, men også aktuelle placeringer af
aldersopsparingsmidler i de nævnte unoterede
værdipapirer. Det gælder uanset, om der er tale om
værdipapirer i det selskab, som pensionsopspareren selv er
med til at drive eller er ansat i, eller ej. En sådan generel
indskrænkning vil effektivt forhindre
skattetænkningen.
Efter § 50, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte regler om anbringelse
af midler i værdipapirer, og med denne hjemmel kan det i
puljepensionsbekendtgørelsen fastsættes, at
aldersopsparingsmidler i særskilte depoter fremadrettet ikke
kan anbringes i unoterede kapitalandele og i andele i alternative
investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter eller
en forvalter med tilladelse. Da § 50, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, kun indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet
kan fastsætte regler om anbringelse af midler i
værdipapirer, mens den ikke indeholder hjemmel til, at
Finanstilsynet kan fastsætte regler om afvikling af placering
af midler i aktiver, foreslås det at udvide hjemlen i §
50, stk. 4, til også at omfatte, at Finanstilsynet i
puljepensionsbekendtgørelsen kan fastsætte regler om
afvikling af placering af midler i aktiver.
En pensionsopsparer, der har placeret
aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og i andele i
alternative investeringsfonde, vil senest den 30. juni 2021, der er
den frist, som Finanstilsynet vil fastsætte i forbindelse med
ændringen af puljepensionsbekendtgørelsen, derfor
skulle afvikle placeringen af aldersopsparingsmidlerne i de
nævnte unoterede værdipapirer. Dette vil
pensionsopspareren efter gældende ret kunne gøre ved
enten at afhænde de nævnte unoterede værdipapirer
i pensionsdepotet til tredjemand, eller ved at pensionsopspareren
selv "køber" værdipapirerne for frie midler. Efter
pensionsbeskatningsloven er der heller ikke noget til hinder for,
at værdipapirerne udloddes fra aldersopsparingen til
pensionsopspareren. Har pensionsopspareren nået
pensionsudbetalingsalderen, vil denne udlodning være
skattefri, jf. ovenfor. Har pensionsopspareren ikke nået
pensionsudbetalingsalderen, vil udlodningen derimod være
afgiftspligtig med 20 pct.
Da unoterede kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde vil kunne være illikvide, vil
det i den konkrete situation kunne vise sig vanskeligt at
afhænde dem til tredjemand. Har pensionsopspareren ikke selv
likviditet til at købe de nævnte værdipapirer
for frie midler, vil den pågældende kunne udlodde dem
for at bringe aldersopsparingsdepotet i overensstemmelse med
puljepensionsbekendtgørelsen inden for den frist, der
fastlægges i puljepensionsbekendtgørelsen. Det kan som
nævnt kun gøres afgiftsfrit, hvis pensionsopspareren
har nået pensionsudbetalingsalderen.
Det foreslås derfor at gøre
udbetalinger i form af udlodninger af unoterede kapitalandele og
andele i alternative investeringsfonde, dvs. kapitalandele og
andele i alternative investeringsfonde, der ikke handles på
et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
afgiftsfri i det omfang, at de sker i perioden fra og med den 1.
januar 2021 til og med den 30. juni 2021, som er den frist for
afvikling af de omfattede unoterede værdipapirer i
aldersopsparingsdepoter, som Finanstilsynet vil fastsætte i
puljepensionsbekendtgørelsen.
2.6. Ekstra
pensionsfradrag og diskvalificerende pensionsudbetalinger i
forbindelse med udbetaling af pension fra det offentlige som
følge af tidligere ansættelse i det
offentlige
2.6.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 9 L gives der et
ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til fradragsberettiget
pension. Det ekstra pensionsfradrag beregnes af pensionsopsparerens
fradragsberettigede pensionsindbetalinger, men beregningsgrundlaget
reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner
og pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v. Der sker
således en modregning i grundlaget for det ekstra
pensionsfradrag med pensionsudbetalinger, der har en karakter,
så de direkte eller indirekte reducerer personens opsparing
til fremtidige pensionsudbetalinger. Et typisk eksempel herpå
er en pensionist, som i samme indkomstår både modtager
skattepligtige pensionsudbetalinger og foretager
fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
En række pensionsudbetalinger
indgår dog ikke i grundlaget for beregning af personens
ekstra pensionsfradrag. Det gælder bl.a. udbetaling af
pension til tjenestemænd, fordi pensionsopsparing i form af
tjenestemandspension (optjening af pensionsrettigheder) ikke
indgår i beregningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag.
Det følger af ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt.,
nr. 6. Modregning i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag sker
således kun for pensionsudbetalinger fra ordninger, hvor
pensionsindbetalinger tilsvarende indgår i grundlaget for det
ekstra pensionsfradrag.
Pensionsopsparing i form af optjening af
pensionsrettigheder som følge af anden ansættelse end
tjenestemandsansættelse i det offentlige og pensionsopsparing
i form af optjening af pension fra pensionsordninger, der modtager
statsstøtte, indgår heller ikke i grundlaget for
opgørelsen af det ekstra pensionsfradrag. Der kan enten
være tale om optjening af en egentlig ret til
tjenestemandspension eller optjening af ret til pension beregnet
efter samme principper som tjenestemandspension. Udbetalinger af
sådanne pensioner indgår ikke i grundlaget for
beregning af ekstra pensionsfradrag, fordi selve optjeningen af
pensionsrettighederne som nævnt ikke gør det, hvilket
imidlertid ikke fremgår tydeligt af undtagelsesbestemmelsen i
ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6.
Hvis en person modtager en diskvalificerende
pensionsudbetaling, betales der af indbetalinger til
aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede
loft, som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift
på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der
overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.400 kr.
(2021-niveau), jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6,
jf. også afsnit 2.2.1 ovenfor. Der er tale om en
værnsregel, som forhindrer, at eksisterende pensionsopsparing
i form af ratepensioner og livrenter m.v. flyttes til
aldersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for mulighederne for
indskud på aldersopsparing var muligt at påbegynde
udbetaling af en ratepension eller livrente m.v., ville det
være muligt at nedbringe eksisterende pensionsopsparing, som
til sin tid kan føre til aftrapning af offentlige ydelser,
og lade udbetalingerne finansiere indskuddene på
aldersopsparing, der ikke medfører aftrapning.
Forskellige typer af pensionsudbetalinger fra
ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger og
indeksordninger anses ikke som diskvalificerende
pensionsudbetalinger. Det gælder bl.a. udbetaling af
invalidepension m.v., udbetaling af ægtefælle- eller
samleverpension, udbetaling, der sker til efterladte, herunder
efterladte børn og udbetalinger af tjenestemandspension i en
række tilfælde. Fællestrækket for disse
udbetalingstyper er, at de beror på omstændigheder, som
ikke vil kunne tilskrives et ønske om at reducere
pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er
indkomstaftrapning af offentlige pensioner.
Undtagelserne for tjenestemandspensioner
gælder automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved den
pligtige afgangsalder, jf. § 25 A, stk. 7, nr. 8, og
udbetaling af tjenestemandspension af helbredsmæssige
årsager eller ved uansøgt afsked, jf. § 25 A,
stk. 7, nr. 9. Undtagelserne gælder også udbetalinger
fra pensioner, der er optjent som følge af anden
ansættelse end tjenestemandsansættelse i det offentlige
og udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der modtager
statsstøtte, hvilket imidlertid ikke fremgår tydeligt
af undtagelsesbestemmelserne i § 25 A, stk. 7, nr. 8 og 9.
For så vidt angår undtagelsen om
automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved den pligtige
afgangsalder, jf. § 25 A, stk. 7, nr. 8, gælder den
efter sin ordlyd alene udbetalinger ved den pligtige afgangsalder.
I praksis gælder undtagelsen også automatiske
udbetalinger ved folkepensionsalderen m.v., idet heller ikke
sådanne udbetalinger vil kunne tilskrives et ønske om
at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er
indkomstaftrapning af offentlige pensioner, jf. ovenfor.
2.6.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere reglen
for beregning af ekstra pensionsfradrag i ligningslovens § 9
L, således at det tydeligt kommer til at fremgå af
bestemmelsen, at hverken udbetalinger af egentlig
tjenestemandspension, udbetalinger af pension beregnet efter samme
principper som tjenestemandspension, eller pensionsudbetalinger fra
pensionsordninger, der modtager statsstøtte, medregnes i
grundlaget for beregning af ekstra pensionsfradrag.
Det foreslås desuden at præcisere,
at undtagelsen om automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved
den pligtige afgangsalder, jf. § 25 A, stk. 7, nr. 8,
også gælder automatiske udbetalinger ved
folkepensionsalderen m.v.
2.7. Indberetning
af udbetaling af skattepligtige beløb fra finansielle
virksomheder til deres kunder
2.7.1. Gældende ret
Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig
i medfør at statsskattelovens § 4 uanset om der er tale
om engangsindtægter eller tilbagevendende indtægter.
Det er ligeledes uden betydning, om indkomsten er erhvervet som
lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, eller
om indkomsten er en uventet erhvervelse som f.eks. gevinst eller
gave.
Ved et bindende svar offentliggjort i SKM2017.
516. SR tog Skatterådet stilling til et
spørgsmål, hvor et finansielt institut
påtænkte at indføre en bonusmodel for de af det
finansielle instituts kunder, der via instituttet havde optaget
lån hos et andet finansielt institut. Skatterådet kunne
bekræfte, at det ville være personlig indkomst for
kunderne at modtage en bonus på baggrund af kundens
låneengagement med det andet finansielle institut.
Finansielle virksomheder er
indberetningspligtige efter bestemmelserne i kapitel 2 i
skatteindberetningsloven. Efter de gældende regler har de
finansielle virksomheder ikke indberetningspligt for udbetaling af
sådanne beløb. Dette indebærer, at modtageren af
beløbet selv skal oplyse herom til Skatteforvaltningen.
2.7.2. Den
foreslåede ordning
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i
skatteindberetningslovens § 19 a om indberetning af
skattepligtige beløb, som finansielle virksomheder udbetaler
til deres kunder som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller
lignende generelle ordninger.
Kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende
generelle ordninger skal i denne bestemmelse forstås som
ordninger, hvor finansielle virksomheder betaler kunder
beløb som led i en generel ordning, der ud fra
markedsføringsmæssige eller lignende hensyn tilbydes
en større gruppe af kunder.
Den foreslåede nye indberetningspligt
vedrørende udbetaling af skattepligtige beløb, som er
udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende
generelle ordninger, til kunder i finansielle virksomheder vil
reducere kundernes byrder ved selv at skulle oplyse om indkomster
til Skatteforvaltningen, idet de indberettede oplysninger vil kunne
bruges til yderligere fortryk på årsopgørelsen.
Al erfaring taler endvidere for, at regelefterlevelsen er
højere på områder, hvor tredjemand er
pålagt en pligt til at indberette, end på de
områder, hvor den skattepligtige selv skal oplyse om en
indtægt.
Det foreslås derudover, at der efter den
foreslåede bestemmelse vil kunne fastsættes
nærmere regler om indberetning af identiteten af den
indberetningspligtige, den, der indberettes om, og at
indberetningen skal ske ved indberetning af kalenderårets
samlede udbetaling af skattepligtige beløb til den
pågældende modtager. Det er desuden tanken, at der vil
skulle fastsættes nærmere regler om, hvordan
indberetning af ejerandele, andel af gæld og andel af renter
skal ske, i tilfælde hvor der er flere ejere eller
rentenydere af den konto eller det depot, det skattepligtige
beløb knytter sig til, eller flere låntagere til et
lån, som det skattepligtige beløb knytter sig til.
Forslaget om en ny indberetningspligt efter
§ 19 a udløser en række
konsekvensændringer, som ikke har materiel betydning.
Endelig foreslås en række mindre
justeringer og fejlrettelser til de gældende bestemmelser i
henholdsvis skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.
2.8. Fastsættelse af reglerne om beregning af
befordringsfradrag for færge- og flytransport m.v. direkte i
ligningsloven
2.8.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan
personer foretage fradrag for befordring mellem sædvanlig
bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes
på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel
efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.
Der kan dog kun foretages fradrag for den del af befordringen pr.
arbejdsdag, der overstiger 24 km, jf. § 9 C, stk. 2.
Hvis den skattepligtige på grund af de
givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk
rimelighed må anvende færgetransport, ruteflytransport
eller lignende på en del af eller hele strækningen
mellem hjem og arbejdsplads, gælder der særlige regler
for fradragsberegningen for denne strækning, jf.
bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse
ligningslovsregler m.v. Bekendtgørelsen er udstedt med
hjemmel i bl.a. ligningslovens § 9 C, stk. 5, der giver
skatteministeren hjemmel til bl.a. at fastsætte nærmere
regler om administrationen af § 9 C, stk. 1-3, herunder regler
om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1
fastlægges.
Fradraget for strækningen beregnes efter
bekendtgørelsens § 4 som den faktiske, dokumenterede
udgift til færgetransport, ruteflytransport eller lignende. I
så fald kan der ikke vælges normalfradrag for
bilkørsel efter kilometertaksten, uanset at en del af
strækningen kunne have været tilbagelagt over land.
Transport til og fra færgehavnen/lufthavnen fradrages med
kilometertaksten, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.
2.8.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne om beregningen
af befordringsfradraget, når den skattepligtige må
anvende færge- eller ruteflytransport eller lignende, jf.
§§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november
2012 om visse ligningslovsregler m.v., fastsættes direkte i
ligningslovens § 9 C for herved at skabe større klarhed
over regelgrundlaget. Der foreslås ingen materielle
ændringer af reglernes indhold, der således
videreføres uændret.
2.9. Justering af
benævnelse til religiøse samfund i reglerne om fradrag
for bidrag til almennyttige og almenvelgørende foreninger
m.v.
2.9.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 8 A gives der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst et
ligningsmæssigt fradrag for gaver til godkendte
almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved
religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder
m.v. Det fradragsberettigede beløb kan højst
udgøre 17.000 kr. (2021-niveau) pr. år.
Efter ligningslovens § 12, stk. 2, gives
der et ligningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til
godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse samfund.
Ved religiøse samfund forstås trossamfund og
menigheder m.v. Fradraget kan udgøre til og med 15 pct. af
yderens personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, dog minimum 15.000 kr. For selskaber og andre
skattepligtige institutioner indrømmes fradrag for
årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens
skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr.
Fradragsretten er for begge ovennævnte
bestemmelser bl.a. betinget af, at foreningen eller det
religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet af
Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet
EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række
betingelser i § 8 A og § 12, stk. 3 og 4, og i
bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse
m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3,
af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde,
stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i
landet eller i et andet EU/EØS-land.
I ligningslovens § 8 A, stk. 2, og §
12, stk. 3 og 4, bruges både benævnelsen
"religiøse samfund" og benævnelsen "trossamfund". Der
er ikke en nærmere definition af religiøse samfund
eller trossamfund i ligningsloven, men forståelsen af
trossamfund i ligningslovens forstand har været bred, og
begrebet har været brugt synonymt med religiøse
samfund i deres forskellige former.
Med lov om trossamfund uden for Folkekirken
(herefter trossamfundsloven), der trådte i kraft den 1.
januar 2018, er der i § 1 fastsat følgende definition
af trossamfund:
»Ved trossamfund forstås et
fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter,
som står over mennesker og naturlove, efter udformede
læresætninger og ritualer.«
Definitionen af trossamfund i
trossamfundsloven er snævrere end den brede forståelse
af trossamfund, som også er synonym med religiøse
samfund, der er i ligningslovens forstand.
Fra og med den 1. januar 2019 blev det
indført som betingelse i ligningslovens § 8 A, stk. 2,
og § 12, stk. 3, at trossamfund, som søger om
godkendelse på baggrund af det religiøse virke, skal
være registreret som anerkendt trossamfund efter
trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU- eller
EØS-land.
Som følge af den snævrere
definition af trossamfund i trossamfundsloven gælder
betingelserne ikke religiøse samfund, som i sagens natur
ikke kan godkendes efter trossamfundsloven, dvs. religiøse
organisationer, som hverken er trossamfund, menigheder,
forsamlinger eller kredse m.v. i trossamfundslovens forstand - men
fortsat anses for at være trossamfund i ligningslovens
forstand.
For de religiøse organisationer er der
i stedet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1656 af 19.
december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A
og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige
foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse
samfund m.v. her i landet eller i et andet EU/EØS-land
fastsat betingelse om, at de skal have et tilhørsforhold til
folkekirken eller et trossamfund anerkendt efter
trossamfundsloven.
De religiøse organisationer anses
fortsat for at være trossamfund i relation til betingelserne
i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, om, at
det skal fremgå af vedtægterne el.lign., at der er tale
om et trossamfund.
2.9.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at "trossamfund"
ændres til "religiøst samfund" for så vidt
angår den betingelse, der vedrører krav til
vedtægterne i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og den
betingelse, der vedrører midlernes anvendelse i § 12,
stk. 3. Derved forbeholdes begrebet trossamfund betingelsen om
godkendelse efter trossamfundsloven og forstås kun som den
type religiøse samfund, som anses for at være
trossamfund i henhold til definitionen i trossamfundslovens §
1. Herved undgås tvivl om, hvorvidt andre religiøse
samfund anses som trossamfund og derved kan opfylde betingelsen
vedrørende vedtægterne i ligningslovens § 8 A,
stk. 2, og betingelsen vedrørende midlernes anvendelse i
§ 12, stk. 3. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer
med præciseringen.
Religiøse samfund er en
samlebetegnelse, der dækker bredt og over både
kristelige og ikke-kristelige. Inden for den kristelige del findes
f.eks. de folkekirkelige organisationer, valgmenighederne,
frimenighederne, frikirkerne og de frikirkelige organisationer.
Inden for de ikke-kristelige dækker betegnelsen f.eks.
trossamfund, forsamlinger, kredse m.v. Herudover dækker
betegnelsen både for kristelige og ikke-kristelige
religiøse organisationer og sammenslutninger af
religiøse organisationer.
2.10. Beskæftigelsesfradrag og jobfradrag af
udbetalinger af tilgodehavende feriemidler
2.10.1. Gældende ret
For lønmodtagere beregnes
beskæftigelsesfradrag af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag
efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4,
jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1. Indkomstskattepligtige
udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der udbetales,
når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, medregnes
til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Indførelsen af samtidighedsferie og den
hermed forbundne indefrysning af tilgodehavende feriemidler i
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler hviler
på en betænkning fra Ferielovsudvalget med deltagelse
af arbejdsmarkedets parter. Den generelle forudsætning i
Ferielovsudvalgets betænkning er, at de enkelte
lønmodtagere vil blive beskattet af tilgodehavende
feriemidler som personlig indkomst - svarende til den beskatning,
der sker ved optjeningen af feriegodtgørelse, og af
løn, der udbetales under ferie.
Som følge af den manglende henvisning
til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6, i
ligningslovens § 9 J, stk. 1, beregnes der imidlertid ikke som
forudsat beskæftigelsesfradrag af indkomstskattepligtige
udbetalinger af tilgodehavende feriemidler.
Efter ligningslovens § 9 K beregnes
jobfradrag af samme grundlag og under samme betingelser som
beskæftigelsesfradraget i det omfang, grundlaget overstiger
en bundgrænse med et grundbeløb på 200.300 kr.
(2021-niveau). Den manglende henvisning til
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6, i
ligningslovens § 9 J, stk. 1, betyder derfor også, at
der ikke beregnes jobfradrag af indkomstskattepligtige udbetalinger
af tilgodehavende feriemidler.
Efter § 17 a, stk. 4, i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
medregnes førtidige udbetalinger til lønmodtagerens
skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for
ferie med løn eller feriegodtgørelse i
feriekortordninger uden feriekasser, og udbetalingen medregnes til
grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Dette svarer til beskatningen
af såkaldte fondsferiedage efter § 28 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. En
gruppe lønmodtagere har ved overgangen til samtidighedsferie
kunnet opleve først at kunne afholde optjent betalt ferie
senere, end de ville kunne efter de hidtidige ferieregler. Derfor
kan de pågældende få udbetalt 8,3 fondsferiedage,
som er en fremrykket udbetaling af ferietilgodehavendet.
Efter § 17 a, stk. 4, og § 28 i lov
om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
skal førtidige udbetalinger af feriepenge og fondsferiedage
således undergives den samme skattemæssige behandling
som udbetalinger fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens
afgang fra arbejdsmarkedet. Heraf følger, at der - som loven
er formuleret - ikke beregnes beskæftigelsesfradrag eller
jobfradrag af førtidige udbetalinger af feriepenge og
fondsferiedage.
2.10.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere
ligningslovens § 9 J, således at der af
indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler,
der udbetales, når lønmodtageren forlader
arbejdsmarkedet, beregnes beskæftigelsesfradrag. Da
jobfradraget efter ligningslovens § 9 K beregnes af samme
grundlag og under samme betingelser som
beskæftigelsesfradraget, vil præciseringen også
gælde for beregningen af jobfradrag.
Eftersom førtidige udbetalinger af
feriepenge og fondsferiedage efter § 17, stk. 4, og § 28
i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, skal undergives den samme skattemæssige
behandling som udbetalinger fra fonden i forbindelse med
lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, vil den
foreslåede præcisering også gælde
førtidige udbetalinger af feriepenge og fondsferiedage.
Ændringen indføjer en manglende
henvisning og har således karakter af en fejlrettelse.
Ændringen er begunstigende for de berørte.
2.11. Tilbagetrækning af to forbehold efter den
multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i
dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling
og overskudsflytning
2.11.1. Gældende ret
Ved lov om anvendelse af multilateral
konvention til gennemførelse af tiltag i
dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling
og overskudsflytning har Folketinget givet sit samtykke til
tiltrædelse af den multilaterale konvention til
gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster
til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning. Med loven
og den efterfølgende deponering af det endelige
ratifikationsinstrument til OECD den 30. september 2019 har Danmark
tiltrådt alle dele af konventionen, herunder den frivillige
del om obligatorisk bindende voldgift (del VI).
Efter artikel 28, stk. 2, litra a, har
aftaleparterne mulighed for at udforme et eller flere forbehold med
hensyn til de former for sager (i den engelske originaltekst "scope
of cases"), som skal kunne undergives voldgift efter bestemmelserne
i del VI (Voldgift).
Med hjemmel i konventionens artikel 28, stk.
2, litra a, har Danmark taget fire forbehold for anvendelse af
konventionens del VI (Voldgift).
Det første forbehold indebærer,
at del VI ikke finder anvendelse på omfattede skatteaftaler
indgået mellem Danmark og andre EU-medlemslande, dvs. sager
omfattet af EU's voldgiftsdirektiv (Rådets Direktiv (EU)
2017/1852 af 10. oktober 2017 om
skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske
Union). De næste to forbehold indebærer, at
konventionens del VI alene finder anvendelse på omfattede
skatteaftaler, i det omfang den anden part i den omfattede
skatteaftale accepterer, at formanden for et voldgiftspanel skal
være dommer, samt accepterer, at Danmark skal
offentliggøre et resumé af afgørelser truffet
af voldgiftspaneler. Det sidste forbehold indebærer, at del
VI ikke finder anvendelse i sager, hvor der er pålagt
sanktioner for skattesvig, forsætlig forsømmelse eller
grov uagtsomhed.
Formålet med de konkrete forbehold om
kun at anvende voldgift i sager, hvor den anden aftalepart
accepterer, at formanden for et voldgiftspanel skal være
dommer, og at Danmark kan offentliggøre et resumé af
afgørelser truffet af voldgiftspaneler, er at sikre, at der
værnes om uafhængighed og gennemsigtighed, som er
grundlæggende principper i det danske retssystem. Tilsvarende
krav følger af EU's voldgiftsdirektiv.
2.11.2. Den
foreslåede ordning
Efter Danmarks endelige ratifikation af den
multilaterale konvention har enkelte af Danmarks aftaleparter
anfægtet den folkeretlige gyldighed af de to danske forbehold
efter artikel 28, stk. 2, litra a, der indebærer, at den
anden aftalepart accepterer, at formanden for et voldgiftspanel
skal være dommer, og at Danmark kan offentliggøre et
resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler.
Aftaleparternes indsigelserne går på, at der ikke er
hjemmel i artikel 28, stk. 2, litra a, til at tage forbehold af
processuel karakter.
Med henblik på at fjerne enhver
retsusikkerhed i forhold til anvendelsen af konventionens
bestemmelser om voldgift i de enkelte aftaleforhold, foreslås
det, at forbeholdet om, at den anden aftalepart skal acceptere, at
formanden for et voldgiftspanel skal være dommer, og
forbeholdet om, at Danmark kan offentliggøre et
resumé af afgørelser truffet af voldgiftspaneler,
trækkes tilbage. Med vedtagelse af forslaget giver
Folketinget sit samtykke efter grundlovens § 19 til, at
regeringen kan trække forbeholdene tilbage.
Tilbagetrækningen foreslås gennemført ved en
ændring af bilag 2 til lov nr. 327 af 30. marts 2019 om
anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af
tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af
skatteudhuling og overskudsflytning.
Danmark kan i stedet søge disse
vilkår gennemført ved gensidig aftale med den anden
aftaleparts kompetente myndighed. Da vilkårene er
væsentlige for Danmark, vil intentionen om at indarbejde
disse vilkår i gensidige aftaler blive kommunikeret
offentligt over for de øvrige parter i konventionen forud
for aftaleindgåelse. Hvorvidt vilkårene endeligt
accepteres af de enkelte aftaleparter, beror på resultatet af
en forhandling.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det
offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
I forbindelse med vedtagelsen af
medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder (lov nr. 84
af 30. januar 2019) blev det skønnet, at forhøjelsen
af grænsen for tildeling af indkomstskattefri
medarbejderaktier for nye, mindre virksomheder med betydelig
usikkerhed vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på
ca. 35 mio. kr. (2019-niveau) årligt. Opgjort efter
tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at
udgøre ca. 20 mio. kr. årligt.
De foreslåede justeringer af ordningen
skønnes ikke at påvirke provenuskønnet
nævneværdigt.
Forslaget om midlertidig afgiftsfrihed for
udbetalinger af aldersopsparing i form af udlodninger af unoterede
kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde fra 1.
januar 2021 til og med den 30. juni 2021, som er den frist, som
Finanstilsynet vil fastsatte som frist for afvikling af placeringer
af unoterede kapitalandele og andele i alternative
investeringsfonde i aldersopsparingsdepoter skal ses i
sammenhæng med afskaffelsen af muligheden for at opnå
lav beskatning af arbejdsvederlag ved at placere unoterede
kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde i
aldersopsparing. Den midlertidige afgiftsfrihed, der kun forventes
af gælde en del af 2021, kan isoleret set medføre et
mindreprovenu i 2021. I det omfang der fremrykkes udbetalinger for
personer, der ellers ville være pålagt afgift ved
udbetaling på et senere tidspunkt, kan der også
opstå et mindreprovenu i årene efter 2021. I 2019
udgjorde indtægterne fra 20-pct. afgiften fra
førtidige udbetalinger af privattegnede
aldersopsparingsordninger ca. 27 mio. kr. Der foreligger ikke
oplysninger om, hvor stor en del af afgiften, der vedrørte
udlodning af unoterede kapitalandele og andele i alternative
investeringsfonde.
I det omfang afviklingen af mulighed for at
placere aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og andele
i alternative investeringsfonde ekstraordinært øger de
førtidige udbetalinger af aldersopsparing i form af
udlodninger af unoterede kapitalandele og andele i alternative
investeringsfonde sikrer den midlertidige afgiftsfrihed, at der
ikke opstår et utilsigtet merprovenu i form af øget
pensionsafgift for personer, som ellers først ville have
foretaget udlodningen, når det kunne ske afgiftsfrit.
Forslaget om indberetning af skattepligtige
udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder vil
trække i retning af såvel en øget
efterrettelighed som et merprovenu, som dog ikke kan kvantificeres
nærmere.
Lovforslagets øvrige elementer
medfører ikke nævneværdige økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes samlet set at
medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,5 mio.
kr. i 2020, 2,1 mio. kr. i 2021, 3,2 mio. kr. i 2022, 3,5 mio. kr.
i 2023, 3,4 mio. kr. i 2024, samlet set 8,9 mio. kr. i 2025-2027 og
2,1 mio. kr. årligt fra 2028 og frem.
Lovforslagets del vedrørende justering
af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder vurderes
at medføre udgifter på 0,1 mio. kr. i 2020.
Lovforslagets del vedrørende
smidiggørelse af regler om korrektion af
pensionsindbetalinger vurderes at medføre udgifter for
Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2020, samt en
besparelse på 0,5 mio. kr. i 2021, 0,4 mio. kr. årligt
i 2022-2023, 0,6 mio. kr. i 2024, samlet set 0,9 mio. kr. i
2025-2026 samt en varig besparelse på 0,7 mio. kr.
årligt fra 2026 og frem.
Lovforslagets del vedrørende
deludbetalinger af skattefri andele af pensionsordninger vurderes
at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,1
mio. kr. årligt i 2020-2021, 0,2 mio. kr. årligt i
2022-2024 og samlet set 0,3 mio. kr. i 2025-2027.
Lovforslagets del vedrørende
indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle
virksomheder vurderes at medføre udgifter for
Skatteforvaltningen på samlet set 0,2 mio. kr. i 2020, 2,6
mio. kr. i 2021, 3,5 mio. kr. i 2022, 3,7 mio. kr. årligt i
2023-2024, samlet set 10,5 mio. kr. i 2025-2027 og 2,9 mio. kr. fra
2028 og frem.
For lovforslagets dele vedrørende
tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede kapitalandele
og andele i alternative investeringsfonde fra aldersopsparinger og
ekstra pensionsfradrag og diskvalificerende pensionsudbetalinger i
forbindelse med udbetaling af pension fra det offentlige som
følge af tidligere ansættelse i det offentlige
foreligger der endnu ikke en opgørelse af eventuelle
udgifter for Skatteforvaltningen.
Ovenstående udgifter knytter sig
primært til kontrol, vejledning og systemtilpasninger.
For så vidt angår de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning bemærkes det,
at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og
klart som muligt og bl.a. med det formål at muliggøre
en automatisk, systemunderstøttet sagsbehandling.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre
administrative konsekvenser for erhvervslivet under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Lovforslaget vurderes ikke at påvirke
virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye
digitale teknologier og forretningsmodeller og/eller
udmøntning i en erhvervsrettet digital løsning.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes derfor
ikke at være relevante.
Den del af lovforslaget, der vedrører
medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, er
justeringer, der muliggør, at den tidligere vedtagne ordning
kan træde i kraft i overensstemmelse med Europa-Kommissionens
godkendelse. Ordningen vurderes overordnet at have positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da den forbedrer
mulighederne for nye, mindre virksomheder for at tilbyde mere
fleksible aflønningsformer til medarbejderne. Disse
virksomheder stilles dermed bedre i konkurrencen om kvalificeret
arbejdskraft. Den resterende gruppe af virksomheder vil alt andet
lige opleve en lidt hårdere konkurrence om arbejdskraft. De
erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke kvantificeres
nærmere.
Justeringerne i lovforslaget vurderes ikke at
have væsentlige nye administrative konsekvenser for
erhvervslivet, idet det ikke vurderes, at den foreslåede
støtteindberetningspligt aktualiseres for de omfattede
virksomheder. Der er således tale om mindre virksomheder, der
i et af de to seneste godkendte årsregnskaber har haft en
nettoomsætning eller balancesum, der ikke overstiger 15 mio.
kr. Den foreslåede støtteindberetningspligt
indtræder først, når værdien af
virksomhedens aktielønordning overstiger henholdsvis 16,5
mio. kr. årligt for lønsumsafgiftspligtige
virksomheder og 22,3 mio. kr. årligt for andre
virksomheder.
Den del af lovforslaget, der vedrører
smidiggørelse af regler om korrektion af
pensionsindbetalinger vurderes at medføre et
ressourcemæssigt mindreforbrug hos pensionsudbyderne, idet
pensionsudbyderne i mindre omfang end hidtil skal ansøge
Skatteforvaltningen om korrektion af fejlagtige
pensionsindbetalinger. Forslaget om, at pensionsudbyderne skal
foretage indberetning til Skatteforvaltningen om
pensionstilbagebetalinger, der sker i januar, vil medføre
administrative konsekvenser for erhvervslivet, som vurderes at
være begrænsede.
Den del af lovforslaget, der vedrører
deludbetalinger af skattefri andele af pensionsordninger, vurderes
at medføre et begrænset ressourcemæssigt
mindreforbrug hos pensionsudbyderne, idet pensionsudbyderne lettere
vil kunne foretage udbetalinger af skattefri andele af
pensionsordninger.
Med den del af lovforslaget, der
vedrører reglerne for fradrag for præmier og bidrag
til indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker senere end
forfaldstidspunktet, vil en omlægning af de fleste
forsikringsselskabers og pensionskassers indberetningssystemer, som
ville kræve betydelige udviklingsomkostninger i de enkelte
pensionsinstitutter, blive undgået.
Den del af lovforslaget, der vedrører
indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle
virksomheder til deres kunder vil medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet, som dog vurderes at være
begrænsede.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes
ikke at medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslagets del om smidiggørelse af
reglerne om korrektion af pensionsindbetalinger vil både
gøre det lettere og hurtige for borgerne at få
korrigeret fejlagtige pensionsindbetalinger, dels udvide
mulighederne for korrektion.
Lovforslagets del om en tidsbegrænset
mulighed for at udtage unoterede kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde fra aldersopsparinger vil betyde, at
de borgere, der har placeret f.eks. unoterede aktier i
aldersopsparinger, på en ukompliceret måde vil kunne
bringe deres aldersopsparingsdepoter i overensstemmelse med
Finanstilsynets puljepensionsbekendtgørelse, når der
efter en ændring heraf ikke længere vil være
muligt at have aldersopsparingsmidler placeret i unoterede
kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde.
Lovforslagets initiativ om indberetningspligt
vedrørende skattepligtige udbetalinger fra finansielle
virksomheder, som er udbetalt som led i kunde- eller
medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, til deres
kunder m.v. vil medføre administrative lettelser for
borgerne, som ikke fremover selv vil skulle oplyse om henholdsvis
modtagne udbetalinger, tildelte aktier m.v. og renteudgifter.
Lovforslagets øvrige elementer
medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslagets del om justering af
medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder indeholder
statsstøtteretlige aspekter, som betyder, at
Europa-Kommissionen skal godkende ordningen, før den kan
træde i kraft. Lovforslagets øvrige dele indeholder
ingen statsstøtteretlige aspekter.
Det vurderes, at medarbejderaktieordningen
udgør statsstøtte, fordi den er målrettet nye,
mindre selskaber. Det vil sige, at ordningen er selektiv. De
pågældende selskaber opnår indirekte en
økonomisk fordel ved at kunne tilbyde for selskaberne mere
fleksible og for de ansatte skattemæssigt mere fordelagtige
aflønningspakker end større og ældre
virksomheder.
Justeringerne af medarbejderaktieordningen i
lovforslaget sker efter dialog med Europa-Kommissionen og
Europa-Kommissionen har ved afgørelse af 7. oktober 2020
(SA. 51552) godkendt medarbejderaktieordningen under
forudsætning af, at nærværende lovforslags
justeringer vedtages.
Lovforslaget indeholder ingen andre EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har forud for
fremsættelsen været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske
Regioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FH -
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer,
Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Hjemmestyre,
ISOBRO, Justitia, KL, Kraka, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, Moderniseringsstyrelsen,
Retssikkerhedssekretariatet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF
Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør "Ingen") | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør "Ingen") | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslagets del om indberetning af
skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder, som er
udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende
generelle ordninger, til deres kunder m.v. vil trække i
retning af et merprovenu såvel som en øget
efterrettelighed, som ikke kan kvantificeres nærmere. | I forbindelse med vedtagelsen af
forhøjelsen af grænsen for tildeling af
medarbejderaktier for nye, mindre virksomheder blev det med
betydelig usikkerhed skønnet, at ændringen ville
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 35 mio.
kr. årligt. Opgjort efter tilbageløb og adfærd
skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 20 mio. kr.
årligt. De foreslåede justeringer af
ordningen skønnes ikke at påvirke
provenuskønnet nævneværdigt. Den midlertidige afgiftsfrihed for
udlodning af unoterede kapitalandele og andele i alternative
investeringsfonde fra aldersopsparinger, kan isoleret set
medføre et mindreprovenu i 2021. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | Lovforslaget vurderes samlet set at
medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,5 mio.
kr. i 2020, 2,1 mio. kr. i 2021, 3,2 mio. kr. i 2022, 3,5 mio. kr.
i 2023, 3,4 mio. kr. i 2024, samlet set 8,9 mio. kr. i 2025-2027 og
2,1 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Justeringerne af medarbejderaktieordningen
for nye, mindre virksomheder vurderes overordnet at have positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet de er en
forudsætning for at forbedre mulighederne for nye, mindre
virksomheder for at tilbyde mere fleksible aflønningsformer
til medarbejderne. Disse virksomheder stilles dermed bedre i
konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft. Den resterende gruppe af
virksomheder vil alt andet lige opleve en lidt hårdere
konkurrence om arbejdskraft. De erhvervsøkonomiske
konsekvenser kan ikke kvantificeres nærmere. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslagets del om smidiggørelse
af reglerne om korrektion af pensionsindbetalinger vurderes at
medføre et ressourcemæssigt mindreforbrug hos
pensionsudbyderne, idet pensionsudbyderne i mindre omfang skal
ansøge Skatteforvaltningen om korrektion af fejlagtige
pensionsindbetalinger. Den del af lovforslaget, der
vedrører de?ludbetalinger af skattefri andele af
pensionsordninger, vurderes at medføre et begrænset
ressourcemæssigt mindreforbrug hos pensionsudbyderne, idet
pensionsudbyderne lettere vil kunne foretage udbetalinger af
skattefri andele af pensionsordninger. Med den del af lovforslaget, der
vedrører reglerne for fradrag for præmier og bidrag
til indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger, hvor indbetalingerne sker senere end
forfaldstidspunktet, vil en omlægning af de fleste
forsikringsselskabers og pensionskassers indberetningssystemer, som
ville kræve betydelige udviklingsomkostninger i de enkelte
pensionsinstitutter, blive undgået. | Forslaget om, at pensionsudbyderne skal
foretage indberetning til Skatteforvaltningen om
pensionstilbagebetalinger, der sker i januar, vil medføre
administrative konsekvenser for erhvervslivet, som vurderes at
være begrænsede. Lovforslagets del om indberetning af
skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder, som er
udbetalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende
generelle ordninger, til deres kunder m.v. vil medføre administrative
konsekvenser for erhvervslivet, som dog vurderes at være
begrænsede. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslagets del om smidiggørelse
af reglerne om korrektion af pensionsindbetalinger vil gøre
det både lettere og hurtigere for borgerne at få
korrigeret fejlagtige pensionsindbetalinger, dels udvide
mulighederne for korrektion. Lovforslagets del om en tidsbegrænset
mulighed for at udtage unoterede kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde fra aldersopsparinger vil betyde, at
de borgere, der har placeret f.eks. unoterede aktier i
aldersopsparinger, på en ukompliceret måde vil kunne
bringe deres aldersopsparingsdepoter i overensstemmelse med
Finanstilsynets puljepensionsbekendtgørelse. Lovforslagets initiativ om
indberetningspligt vedrørende skattepligtige udbetalinger
fra finansielle virksomheder, som er udbetalt som led i kunde-
eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, til
deres kunder m.v. vil medføre administrative lettelser for
borgerne, som ikke fremover selv vil skulle oplyse om henholdsvis
modtagne udbetalinger, tildelte aktier m.v. og renteudgifter. | Ingen. | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslagets del om justering af
medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder indeholder
statsstøtteretlige aspekter, som betyder, at
Europa-Kommissionen skal godkende ordningen, før den kan
træde i kraft. Lovforslagets øvrige dele indeholder
ingen statsstøtteretlige aspekter. Det vurderes, at medarbejderaktieordningen
udgør statsstøtte, fordi den er målrettet nye,
mindre selskaber. Det vil sige, at ordningen er selektiv. De
pågældende selskaber opnår indirekte en
økonomisk fordel ved at kunne tilbyde for selskaberne mere
fleksible og for de ansatte skattemæssigt mere fordelagtige
aflønningspakker end større og ældre
virksomheder. Justeringerne af medarbejderaktieordningen
i lovforslaget sker efter dialog med Europa-Kommissionen og
Europa-Kommissionen har ved afgørelse af 7. oktober 2020
(SA. 51552) godkendt medarbejderaktieordningen under
forudsætning af, at nærværende lovforslags
justeringer vedtages. Lovforslaget indeholder ingen andre
EU-retlige aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Som udgangspunkt beskattes vederlag til
ansatte i form af købe- og tegningsretter til aktier som
løn på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet
efter ligningslovens § 28, hvis betingelserne herfor er
opfyldt. Efter ligningslovens § 28 udskydes
beskatningstidspunktet fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet
til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, hvis
købe- og tegningsretterne er modtaget som vederlag som led i
et ansættelsesforhold eller for udførelse af
personligt arbejde i øvrigt. Er betingelserne for beskatning
efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, eller er der tale om
vederlag i form af aktier, sker der beskatning på
retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4 og
ligningslovens § 16.
Ved tildeling af aktier, køberetter til
aktier og tegningsretter til aktier kan reglerne i ligningslovens
§ 7 P dog også anvendes. Hvis aktielønnen
omfattes af ligningslovens § 7 P, stk. 1, medregnes
værdien af modtagne aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Beskatning af medarbejderaktier efter
reglerne i ligningslovens § 7 P indebærer således,
at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. I stedet
beskattes avancen fra medarbejderaktierne efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven, dvs. at aktierne beskattes som
aktieindkomst, når aktierne m.v. afstås. Arbejdsgiveren
har ikke fradrag for værdien af aktier m.v. omfattet af
ligningslovens § 7 P, jf. ligningslovens § 7 P, stk.
9.
Indkomstskattefriheden efter ligningslovens
§ 7 P, stk. 1, er betinget af en række regler i
ligningslovens § 7 P, stk. 2. Efter stk. 2, nr. 1, skal den
ansatte og selskabet, hvor den pågældende er ansat,
have aftalt, at reglerne i ligningslovens § 7 P skal finde
anvendelse på vederlaget. Vederlaget skal være entydigt
identificeret i aftalen. Det skal fremgå, om vederlaget
består af en aktie eller en købe- eller tegningsret,
og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier.
Derudover skal den nominelle størrelse eller
stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse
eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller
tegningsret giver ret til, fremgå. Er der stillet
vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en
valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til
udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af
aftalen.
Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr.
2, 1. pkt., kan værdien af vederlaget, som kan tildeles
indkomstskattefrit i samme år, som udgangspunkt ikke
overstige 10 pct. af den ansattes årsløn på det
tidspunkt, hvor aftalen om aktievederlæggelse indgås.
Vederlaget kan dog udgøre til og med 20 pct., hvis adgangen
til at erhverve aktier eller købe- eller tegningsretter til
aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct.
af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter
almene kriterier, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2.
pkt. For nye, mindre virksomheder er det vedtaget, at værdien
af vederlaget kan udgøre til og med 50 pct., jf.
ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.
Denne højere grænse for nye,
mindre virksomheder blev med § 6, nr. 3, i lov nr. 84 af 30.
januar 2019 indsat i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4.
pkt., men kunne ikke sættes i kraft, før ordningen var
godkendt som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen. Det
påtænkes at sætte § 6, nr. 1-4, 6, 7 og 13,
i lov nr. 84 af 30. januar 2019 i kraft samtidig med denne lovs
§ 1, nr. 1, så medarbejderaktieordningen for nye, mindre
virksomheder med nærværende lovforslags justeringer i
overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse af 7.
oktober 2020 (SA. 51552) kan sættes i kraft den 1. januar
2021.
Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr.
3, skal vederlaget ydes af det selskab, hvor personen er ansat,
eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende skal aktierne, som
udgør vederlaget, eller de aktier, som vederlaget giver ret
til at erhverve eller tegne, i henhold til nr. 4 være i det
selskab, hvor personer er ansat, eller i et selskab, der er
koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. Aktierne, der modtages, eller som kan erhverves eller
tegnes, må ikke udgøre en særlig aktieklasse,
jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5.
Modtagne købe- og tegningsretter
må ikke overdrages, idet det dog ikke anses for en
overdragelse, hvis retten overdrages ved arv eller udløber
uudnyttet, jf. nr. 6. Modtagne køberetter skal indeholde en
ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet
køberetten, til at erhverve eller levere aktier, jf. nr.
7.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ligningslovens § 7
P, stk. 7, skal indeholde de betingelser, der - foruden de allerede
gældende betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2 -
skal være opfyldt for, at værdien af vederlaget kan
udgøre op til 50 pct. af årslønnen uden at
skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.
Hvis de gældende betingelser i
ligningslovens § 7 P er opfyldt, og det alene er en eller
flere af de foreslåede betingelser i stk. 7, nr. 1-9, som
ikke er opfyldt, beskattes den del, der overstiger den relevante
procentgrænse af årslønnen, dvs. 10 pct. eller
20 pct., jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. eller 2.
pkt., som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet
efter ligningslovens § 16, eller for så vidt angår
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der
opfylder betingelserne i ligningslovens § 28, på
udnyttelses- eller afståelsestidspunktet.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., at
ordningen skal kunne anvendes af et selskab, der på
aftaletidspunktet i et af de to seneste godkendte
årsregnskaber havde højst 50 ansatte.
Formålet med den foreslåede
betingelse er at sikre, at ordningen forbeholdes mindre
virksomheder. Bestemmelsens ordlyd er justeret i forhold til den
tilsvarende bestemmelse i § 6, nr. 5 i lov nr. 84 af 30.
januar 2019 for at fjerne tvivl om, at det er tilstrækkeligt
for at overholde betingelsen, at selskabet blot i det ene af de to
seneste godkendte årsregnskaber højst havde 50
ansatte. Således stemmer ordlyden overens med hensigten i lov
nr. 84. af 30. januar 2019. Det foreslås desuden at anvende
godkendte årsregnskaber som grundlag for at tilvejebringe et
mere entydigt tidspunkt for hvornår et afsluttet regnskab
skal danne grundlag for vurderingen.
At måletidspunkterne er de seneste to
årsregnskaber, der foreligger godkendt på
aftaletidspunktet, indebærer, at selskabet på
aftaletidspunktet i det igangværende regnskabsår kan
have mere end 50 ansatte, uden at aftalte tildelinger skal falde
uden for ordningen af denne grund. At måletidspunkterne er de
to seneste årsregnskaber indebærer også, at det
vil være uden betydning, at selskabet i tidligere
årsregnskaber - herunder eventuelt også i det på
aftaletidspunktet ikke endeligt godkendte årsregnskab for det
seneste regnskabsår - eventuelt har haft mere end 50 ansatte.
Det vil sige, at et selskab, der i tidligere årsregnskaber
har haft mere end 50 ansatte, vil opfylde betingelsen, når
blot antallet af ansatte ikke i begge de to seneste
årsregnskaber oversteg 50. Hvis et selskab vokser efter
aftaletidspunktet, således at antallet af ansatte vil
udgøre mere end 50, skal dette heller ikke føre til,
at selskabet med tilbagevirkende kraft skal anses for ikke at
opfylde betingelsen.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 1, 2. pkt., at
der ved opgørelsen af antallet af ansatte skal benyttes
reglerne i årsregnskabsloven, hvor antallet opgøres
som et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i
løbet af regnskabsåret, jf. årsregnskabslovens
§ 7, stk. 3, nr. 3.
Ved at anvende opgørelsen af antal
ansatte, som i forvejen foretages i forbindelse med
årsregnskabsaflæggelsen lettes administrationen for
selskaberne.
Det foreslås, at betingelsen som
udgangspunkt skal gælde for selskabet, hvor personen er
ansat, jf. det foreslåede 1. pkt. Dog foreslås det som
§ 7 P, stk. 7, nr. 1, 3.
pkt., at hvis selskabet i et regnskabsår har
indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1,
B, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed.
Det betyder, at grundlaget for betingelsen, i
det eller de pågældende regnskabsår, hvor
selskabet har indgået i en koncern, skal være
koncernens konsoliderede årsregnskab.
Hvis to eller flere koncernforbundne selskaber
ikke udarbejder et konsolideret årsregnskab, skal
betingelserne fortsat være opfyldt for koncernen som helhed
og skal derfor opgøres på koncernniveau. Et selskab
indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller
dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en
bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En
dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt
bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende
indflydelse foreligger, når virksomheden har
beføjelsen til at styre en dattervirksomheds
økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 2, 1. pkt., at
ordningen kun skal kunne anvendes af selskaber, der på det
tidspunkt, hvor aftalen om medarbejderaktieaflønning
indgås mellem selskabet og den ansatte, i et af de to seneste
godkendte årsregnskaber havde en nettoomsætning, der
ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg
15 mio. kr.
Det foreslås at justere bestemmelsens
ordlyd i forhold til den tilsvarende bestemmelse § 6, nr. 5, i
lov nr. 84 af 30. januar 2019 således at godkendte
årsregnskaber anvendes som grundlag for vurderingen.
Formålet er at tilvejebringe et mere entydigt tidspunkt for
hvornår et afsluttet regnskab skal danne grundlag for
vurderingen. Med de foreslåede grænser svarer det til
grænserne i EU's definition af mikrovirksomheder, jf.
Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
(2003/361/EF). I overensstemmelse med EU-definitionen
foreslås samtidig, at blot én af grænserne skal
være overholdt i et af de på aftaletidspunktet to
seneste godkendte årsregnskaber. Tærskelværdien
for enten nettoomsætning eller balancesum skal således
være overholdt i et af de seneste to årsregnskaber, for
at ordningen kan anvendes. Det er uden betydning, om begge
tærskelværdier er overholdt.
At måletidspunkterne er de to seneste
årsregnskaber, der foreligger godkendt på
aftaletidspunktet, betyder, at et selskab, der tidligere, dvs.
forud for de to seneste årsregnskaber, har haft over 15 mio.
kr. i nettoomsætning og over 15 mio. kr. i balancesum, vil
opfylde betingelsen, hvis enten nettoomsætningen eller
balancesummen i et af de to seneste godkendte årsregnskaber
er faldet til under tærskelværdien på 15 mio. kr.
Måletidspunkterne betyder også, at betingelsen vil
blive anset for opfyldt, selv om selskabet i det på
aftaletidspunktet endnu ikke godkendte årsregnskab for det
seneste regnskabsår er vokset eller i det igangværende
regnskabsår, hvor aftalen indgås, vokser ud over
tærskelværdien på 15 mio. kr. for så vidt
angår både nettoomsætning og balancesum.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 2, 2. pkt., at den
årlige nettoomsætning og balancesum opgøres
efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3.
Det indebærer, at det er tallene for de
to seneste godkendte årsregnskaber, der skal anvendes ved
beregningen af beløbsstørrelserne. Beregningen skal
ske på årsbasis. Nettoomsætningen er defineret i
årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, jf. bilag 1, C,
nr. 13. Den årlige nettoomsætning skal opgøres
ved at beregne selskabets indkomst fra salg og tjenesteydelser i
det pågældende år efter fradrag af eventuelle
prisnedslag. Nettoomsætningen skal beregnes eksklusive moms
og andre indirekte skatter og afgifter. Årsregnskabslovens
§ 7, stk. 4, finder ikke anvendelse.
Balancesummen udgøres af summen af alle
selskabets aktiver ved opgørelsen af årsregnskabet.
Balancesummen er defineret i årsregnskabslovens § 7,
stk. 3, nr. 1.
Betingelsen foreslås som udgangspunkt at
skulle gælde for selskabet, hvor personen er ansat. Dog
foreslås det som § 7 P, stk.
7, nr. 2, 3. pkt., at hvis selskabet i et
regnskabsår har indgået i en koncern, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, opgøres
nettoomsætning og balancesum for koncernen som helhed.
Det betyder, at grundlaget for betingelsen i
det eller de pågældende regnskabsår, hvor
selskabet har indgået i en koncern, skal være
koncernens konsoliderede årsregnskab. Hvis to eller flere
koncernforbundne selskaber ikke udarbejder et konsolideret
årsregnskab, ændrer det ikke på, at betingelserne
fortsat være opfyldt for koncernen som helhed og derfor efter
forslaget vil skulle opgøres på koncernniveau. Et
selskab indgår i en koncern, hvis selskabet er moder- eller
dattervirksomhed. En modervirksomhed er en virksomhed, som har en
bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. En
dattervirksomhed er modsvarende en virksomhed, der er underlagt
bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Bestemmende
indflydelse foreligger, når virksomheden har
beføjelsen til at styre en dattervirksomheds
økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 1. pkt., at
ordningen kun skal kunne anvendes af selskaber, som har været
aktive på et marked i mindre end 5 år før
kalenderåret, hvor aftalen om aktieaflønning
indgås.
Betingelsen opfyldes efter forslaget ved at
have været aktiv i mindre end 5 hele kalenderår regnet
fra det igangværende kalenderårs start, således
at det alene er nødvendigt at konstatere i hvilket år
selskabet første gang var aktivt på et marked. Det
indebærer eksempelvis, at hvis aftalen indgås den 1.
juni 2021 må selskabet ikke have været aktivt på
et marked før 1. januar 2016. Formålet med denne
betingelse er at målrette ordningen mod nyere selskaber, der
typisk er mere udfordrede på likviditeten og således
har vanskeligere ved at tilbyde attraktive aflønningspakker
og jobsikkerhed end ældre, etablerede selskaber.
Skattemæssigt gunstigere forhold for aflønning med
medarbejderaktier m.v. for nye virksomheder kan bidrage til
øget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 2. pkt., at
selskabet vil skulle anses for aktivt på et marked fra
selskabets første kommercielle salg.
Første kommercielle salg omfatter en
virksomheds første salg på et produktmarked eller et
marked for tjenesteydelser, undtaget begrænset salg med
henblik på at afprøve markedet. Langt overvejende vil
året med selskabets første kommercielle salg
være sammenfaldende med året, hvor selskabet
første gang har nettoomsætning.
Det foreslås desuden som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 3. pkt., at
selskabet anses for at have været aktivt på et marked i
mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen
indgås, hvis det har været modtagende selskab i en
skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, og det
indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg
mindst 6 år før året, hvor aftalen er
indgået.
Samtidig foreslås det som § 7 P, stk. 7, nr. 3, 4. pkt., at
vurderingen af påbegyndt aktivitet, i en situation, hvor
aktiver har indgået i flere successive skattefri
omstruktureringer, skal ske i forhold til det selskab, der som det
første indskød de pågældende aktiver i en
skattefri omstrukturering.
De foreslåede modifikationer, jf. det
foreslåede 3. og 4. pkt., har til formål at modvirke,
at eksisterende, ældre aktiviteter ved skattefri
overførsel af en virksomhed eller af en gren af en
virksomhed til et yngre eller nystiftet selskab kan blive omfattet
af de foreslåede regler.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 4, at ordningen
ikke skal kunne anvendes af et selskab, hvis virksomhed på
det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i overvejende grad
består af passiv kapitalanbringelse, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5,
2. pkt., og stk. 6.
Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk.
1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, er den såkaldte
pengetanksregel, der fastlægger, om der er tale om et aktivt
driftsselskab med reel erhvervsmæssig virksomhed i
modsætning til et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt
består i passiv kapitalanbringelse (en "pengetank"). Den
foreslåede betingelse har til formål at udelukke, at
den foreslåede ordning kan anvendes af selskaber i visse
brancher, der primært beskæftiger sig med passiv
kapitalanbringelse, som f.eks. fast ejendom, besiddelse af
kontanter, værdipapirer el.lign. Formålet er at
forbeholde ordningen til anden erhvervsvirksomhed, som faktisk har
behov for kapital i forbindelse med udøvelse af reel
erhvervsvirksomhed.
Der er tale om passiv kapitalanbringelse, hvis
mindst 50 pct. af indtægterne (indtægtskriteriet) eller
mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne
(aktivkriteriet) vedrører fast ejendom og/eller besiddelse
af kontanter, værdipapirer m.v. Hvis det er tilfældet,
er betingelsen i det foreslåede stk. 7, nr. 4, i
ligningslovens § 7 P ikke opfyldt.
Bortforpagtning af fast ejendom, som efter
ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom,
anses ikke for passiv kapitalanbringelse. Desuden anses besiddelse
af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18
(andele i andelsforeninger) ikke som besiddelse af
værdipapirer.
Ved bedømmelsen af
indtægtskriteriet vil der skulle tages udgangspunkt i den
regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af
øvrige regnskabsførte indtægter i de seneste
tre afsluttede regnskabsår. Omsætningen skal
således opgøres netto og ikke brutto, idet moms og
andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med
omsætningen, ikke skal indgå.
Ved bedømmelsen af, om aktivkriteriet
er opfyldt, vil der skulle tages udgangspunkt i
handelsværdien af faste ejendomme, kontanter,
værdipapirer eller lignende på overdragelsestidspunktet
eller ved opgørelse af gennemsnittet af de tre seneste
regnskabsår. Bedømmelsen af selskabets aktivmasse
foretages både på overdragelsestidspunktet og i forhold
til de seneste tre regnskabsår.
Opregningen i aktieavancebeskatningslovens
§ 34, stk. 6, af, hvilke aktiver, der anses for
pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må
sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom,
kontanter og værdipapirer), medregnes således
også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad
består i passiv kapitalanbringelse.
Bedømmelsen foretages som et gennemsnit
af de seneste tre regnskabsår for at mindske betydningen af
udsving i selskabets resultater fra år til år. Ved de
seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre
regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor
aftalen indgås. Har selskabet eksisteret i mindre end tre
år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet har
eksisteret.
Betingelsen gælder for selskabet, hvor
personen, der tildeles medarbejderaktier m.v., er ansat. Det er
uden betydning, om andre dele af en eventuel koncern primært
beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse, bortset fra,
at der ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i
overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse,
også inddrages virksomhed i datterselskaber, hvor selskabet
direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Det
er dog hverken værdien eller afkastet af aktierne i et
datterselskab, der medregnes ved bedømmelsen. I stedet
medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter
ejerandelen ved bedømmelsen.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 5, at selskabet, hvor
personen er ansat ikke på det tidspunkt, hvor aftalens
indgås må være kriseramt som defineret i
Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets
rammebestemmelser for statsstøtte til redning og
omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder.
Det indebærer, at ordningen ikke skal
kunne anvendes i et kriseramt selskab. Formålet med den
foreslåede betingelse er at sikre, at den foreslåede
medarbejderaktieordning, som vurderes at udgøre
statsstøtte efter EU-reglerne, ikke anvendes til at give
statsstøtte uden for Europa-Kommissionens rammebestemmelser
for statsstøtte til kriseramte virksomheder.
Aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier, som den ansatte aflønnes med,
må efter forslaget ikke være i et kriseramt selskab,
som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om
Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til
redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle
virksomheder (2014/C 249/01) punkt 20, litra a og c. Et selskab
anses for kriseramt, når f.eks. selskabet ikke med egne
finansielle midler eller med de midler, som selskabet kan
opnå fra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand
til at standse de tab, som uden statslig indgriben næsten med
sikkerhed vil medføre, at selskabet vil være
nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller
mellemlang sigt.
I selskabets første tre år efter
stiftelsen anses selskabet imidlertid alene for kriseramt, hvis
selskabet er under konkursbehandling eller kunne begæres
konkurs af dets kreditorer, jf. Europa-Kommissionens meddelelse om
Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til
redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle
virksomheder (2014/C 249/01) punkt 24, litra b. Herefter betragtes
selskabet desuden som kriseramt, hvis over halvdelen af dets
tegnede selskabskapital (reserver og andre poster, der
almindeligvis betragtes som en del af selskabets egenkapital, jf.
Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets
rammebestemmelser for statsstøtte til redning og
omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C
249/01) pkt. 20, litra a) er forsvundet som følge af
akkumulerede tab.
Bestemmelsen er en betingelse for
Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig
statsstøtte. Statsstøtte til kriseramte virksomheder
skal følge nærmere angivne regler, som er defineret i
Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets
rammebestemmelser for statsstøtte til redning og
omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C
249/01).
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 6, at selskabet,
hvor personen er ansat, ikke på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, må have undladt at efterkomme et krav om
tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en
tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig
med det indre marked.
Kravet om at selskaber, som ikke har
tilbagebetalt ulovlig støtte, ikke skal kunne anvende
ordningen er en betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af
ordningen som lovlig statsstøtte. Betingelsen
indebærer, at selskaber, der har modtaget ulovlig og
uforenelig statsstøtte, kun kan tildele vederlag efter den
forhøjede procentsats i ligningslovens § 7 P, stk. 2,
nr. 2, 4. pkt., hvis selskabet har tilbagebetalt den
pågældende ulovlige og uforenelige støtte.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 7, 1. pkt., at
hvis den ansatte på aftaletidspunktet direkte eller indirekte
ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere
end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget
omfattet af ligningslovens § 7 P, stk. 1, skal selskabet ikke
kunne anvende den højere grænse for nye, mindre
virksomheder.
Et eksempel på indirekte ejerskab af
mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller rådighed over mere
end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet (A) vil være,
hvis 3 aktionærer, som er ansat i selskabet (A), i
fællesskab ejer en 1/3 af et selskab (B), som ejer mere end
25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct.
af stemmeværdien i selskabet (A), som yder vederlaget
omfattet af ligningslovens § 7 P. Hver aktionær ejer
dermed 33 pct. af selskab (B), men gennem de 3 aktionærers
fælles ejerskab af selskab (B) og sammenfaldende interesser i
denne henseende indebærer det, at de indirekte ejer mere end
25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct.
af stemmerettigheder i selskab (A) gennem deres fælles
ejerskab af selskab (B), selvom den enkelte aktionær
eksempelvis først, hvis selskab (B) ejer 75 pct. af
aktiekapitalen af selskab (A) i kraft af blot sin egen
aktiebesiddelse, ejer 25 pct. af aktiekapitalen i selskab (A)
gennem aktiebesiddelsen i selskab (B). Eksemplet indebærer,
at de 3 aktionærer ikke vil kunne anvende ordningen, men
eventuelt øvrige ansatte udelukkes ikke af denne
betingelse.
Det er en betingelse for Europa-Kommissionens
godkendelse af ordningen for nye, mindre virksomheder som lovlig
statsstøtte, at ansatte med væsentlig interesse i
selskabet afskæres fra at benytte ordningen. Derfor
foreslås det at afskære hovedaktionærer og deres
nærtstående fra at benytte den højere
grænse for nye, mindre virksomheder. Kravet har sin baggrund
i, at formålet med statsstøtten er at forbedre de
støtteberettigede nye, mindre virksomheders mulighed for at
tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere.
Statsstøttereglerne kræver, at støtten har
tilskyndelsesvirkning, dvs. at støtten bidrager til at
tilskynde til den ønskede adfærd, hvilket i dette
tilfælde er, at nye, mindre virksomheder får bedre
mulighed for at fastholde nøglemedarbejdere.
Hovedaktionærer med stor indflydelse i selskabet vil allerede
uden ordningen have store muligheder for at påvirke
fordelingen af deres indkomst mellem løn, der beskattes som
lønindkomst, og udbytte, der beskattes som
aktieindkomst.
De foreslåede tærskelværdier
svarer til tærskelværdierne i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, idet grænsen
for ejerandel og rådighed over stemmerettigheder dog efter
forslaget alene skal være overholdt på
aftaletidspunktet, fordi det er hovedaktionærens aktuelle
indflydelse på egen lønudbetaling henholdsvis
aktieudbytte, der medfører begrænset
tilskyndelsesvirkning af støtten.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 7, 2. og 3.
pkt., at der ved opgørelsen af den ansattes ejerskab
af aktiekapital eller rådighed over stemmerettigheder efter
1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt
slægtskabsforhold.
Den foreslåede afgrænsning svarer
til den afgrænsning af nærtstående, der anvendes
ved fastlæggelsen af, om en person anses for at være
hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 8, at selskabet,
hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, ikke må have
aktier eller anparter, der er optaget til handel på et
reguleret marked på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås.
Hvorvidt aktier eller anparter er optaget til
handel på et reguleret marked, afgøres på samme
måde som efter aktieavancebeskatningsloven.
Et selskab indgår i en koncern, hvis
selskabet er moder- eller dattervirksomhed. En modervirksomhed er
en virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller
flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er modsvarende en
virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en
modervirksomhed. Bestemmende indflydelse foreligger, når
virksomheden har beføjelsen til at styre en
dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige
beslutninger, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4.
Bestemmelsen er en betingelse for
Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som lovlig
statsstøtte. Virksomheder, der har aktier eller anparter
optaget til handel på et reguleret marked, vil typisk ikke
have tilsvarende vanskeligheder med at skaffe finansiering, hvilket
er en af begrundelserne for, at ordningen målrettes nye,
mindre virksomheder. Nye, mindre virksomheder, som har aktier eller
anparter optaget til handel på et reguleret marked, vurderes
ikke at have et behov for støtte til at udnytte deres fulde
vækstpotentiale, idet de alt andet lige ikke har tilsvarende
vanskeligheder ved at skaffe finansiering som nye, mindre
virksomheder, hvis aktier ikke er tilgængelige på et
organiseret marked.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 1. pkt., at
når selskabet modtager støtte i form af at anvende den
forhøjede grænse for nye, mindre virksomheder, dvs. 50
pct. af årslønnen, jf. ligningslovens § 7, stk.
2, nr. 2, 4. pkt., skal selskabet indberette støtten til
Skatteforvaltningen, hvis selskabets samlede støtte efter
ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et
kalenderår.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det er en
betingelse for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen som
lovlig statsstøtte, at der skal ske offentliggørelse
af, hvilke virksomheder, der modtager statsstøtte, som
beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro pr.
kalenderår. Formålet hermed er at efterleve
Europa-Kommissionens krav om øget gennemsigtighed for store
støttebeløb.
Europa-Kommissionen stiller krav om
offentliggørelse af større støttebeløb
i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Det er de
støttetildelende myndigheders ansvar, at der
offentliggøres oplysninger om større
støttetildelinger. Der skal bl.a. offentliggøres
oplysninger om, hvilke virksomheder der modtager støtte, og
hvilket beløb disse virksomheder har modtaget. Kravet
gælder kun, hvis virksomheden har modtaget over 500.000 euro
i støtte pr. ordning i et kalenderår.
Statsstøtteregisteret er offentligt tilgængeligt.
Uden indberetninger fra de
støtteberettigede virksomheder er Skatteforvaltningen ikke i
alle tilfælde i besiddelse af samtlige de oplysninger, som
skal offentliggøres i Europa-Kommissionens
statsstøtteregister. Derfor foreslås det at forpligte
støtteberettigede virksomheder til at indberette
støttebeløb over 500.000 euro i et
kalenderår.
Støtten, som virksomhederne modtager
efter ordningen, er ikke et egentligt kontant tilskud, men derimod
en fordel ved at kunne tilbyde aktieløn til mere gunstige
skattevilkår for den ansatte. Støtten er således
indirekte, hvilket indebærer, at værdien af
støtten afhænger af såvel skatteregler for
virksomheden samt indkomstforhold hos den enkelte
lønmodtager, der aflønnes i aktieløn. En
præcis opgørelse af støttebeløbet vil
derfor medføre store administrative omkostninger hos
både virksomhederne og myndighederne. Der foreslås
derfor en overordnet tilgang for henholdsvis
lønsumsafgiftspligtige virksomheder og alle andre
virksomheder. Tilgangen indebærer, at
støtteindberetningspligten først indtræder,
hvis et nærmere fastlagt loft for aktieløn efter
ligningslovens § 7 P overskrides. Hvis loftet overskrides,
skal støtten indberettes, og den opgøres ved at gange
aktielønnen med fastlagte procentsatser.
Med den foreslåede overordnede tilgang
vil virksomheden ramme loftet, der aktiverer
støtteindberetningspligten, når virksomhedens
aflønning med aktieløn omfattet af ligningslovens
§ 7 P har en værdi på 16,5 mio. kr. årligt
for lønsumsafgiftspligtige virksomheder og 22,3 mio. kr. for
alle andre virksomheder. I loftberegningen indgår alene
aflønning efter ligningslovens § 7 P. Hvis loftet for
støtteindberetning overskrides, skal støtten
opgøres som aktielønnen gange med 80 pct. og 28,3
pct. for lønsumsafgiftspligtige virksomheder og
aktielønnen gange med 80 pct. og 21 pct. for alle andre
virksomheder.
Lofter og procentsatser er fastlagt med
udgangspunkt i den størst mulige umiddelbare
skattemæssige fordel for medarbejderne og virksomhed samt en
forudsætning om, at aktierne m.v. holdes i 5 år. Denne
overordnede tilgang er valgt ud fra en forventning om, at det er
usandsynligt, at virksomheder vil overskride de fastlagte lofter,
samt at beregningen skal sikre, at statsstøtte indberettes,
hvis lofterne overskrides.
Den skattemæssige fordel er
størst, når medarbejderne er topskatteydere, har
aktieindkomst under progressionsgrænsen og udnytter
aktieprogrammet fuldt ud. Tages der udgangspunkt i, at en
virksomhed har udgifter til løn efter skat på f.eks.
7.800 kr., så kan konsekvensen ved aflønning efter
ligningslovens § 7 P holdt op mod aflønning i
almindelig kontantløn opgøres ved at betragte
efter-skat-indkomsten for lønmodtageren ved begge typer af
aflønning.
Ved en udbetalt kontantløn før
skat på 10.000 kr. vil en virksomhed efter fradrag ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst have en
udgift til løn på 7.800 kr., mens lønmodtageren
med en marginalskat på 56,5 pct., vil have en
efter-skat-indkomst på ca. 4.350 kr. Ved en udbetalt
aktieløn efter ligningslovens § 7 P på 7.800 kr.
vil en virksomhed have en udgift efter skat til løn på
7.800 kr., da der ikke er fradrag i selskabets skattepligtige
indkomst. Lønmodtagerens aktieindkomst er formelt
pålagt 27 pct. i skat, men med en udsættelse af
beskatningen på 5 år vurderes den effektive beskatning
at blive reduceret til ca. 23,3 pct., og lønmodtagerens
løn efter skat kan deraf opgøres til 5.985 kr.
Forskellen i beskatningen af kontantløn
og aktieløn er 1.635 kr. (5.985 kr. - 4.350 kr.), og holdes
denne op mod aktielønnen på 7.800 kr., får
lønmodtageren en procentuel fordel ved aflønning
efter ligningslovens § 7 P på ca. 21 pct.
For lønsumsafgiftspligtige
virksomheder, og særligt finansielle virksomheder, som er
pålagt den højeste lønsumsafgiftssats, vil en
eventuel fordel ved aflønning efter ligningslovens § 7
P være større. Det skyldes, at aflønningen i
almindelig kontantløn er lønsumsafgiftspligtig, mens
aflønning efter ligningslovens § 7 P ikke er
pålagt lønsumsafgift. Ved en given udgift for en
lønsumsafgiftspligtig virksomhed til almindelig
kontantløn vil den udbetalte løn før skat
derfor være mindre, hvis der er pålagt
lønsumsafgift, og forskellen for medarbejderen mellem
almindelig kontantløn og aflønning efter
ligningslovens § 7 P efter skat vil være større.
Den procentuelle fordel, når der er tale om
lønsumsafgiftspligtige virksomheder, kan opgøres til
ca. 28,3 pct.
Støtten skal indberettes, hvis den
overstiger 500.000 euro, svarende til godt 3,7 mio. kr. Endvidere
gælder, at den pågældende aktieaflønning
maksimalt må svare til 50 pct. af årslønnen, og
at vederlag svarende til de første 10 pct. af
årslønnen altid er omfattet af den generelle ordning
om aflønning efter ligningslovens § 7 P, som ikke
udgør støtte. Det indebærer, at 20 pct. af
grundlaget i form af aktieaflønning efter ligningslovens
§ 7 P ikke skal tælles med ved opgørelsen af
støtteelementet. For lønsumsafgiftspligtige
virksomheder, hvor den procentuelle fordel ved aktieløn i
forhold til almindelig kontantløn fastlægges til 28,3
pct. af aktielønnen, indtræder indberetningspligten
derfor ved aktieløn efter ligningslovens § 7 P på
ca. 16,5 mio. kr., og for alle andre virksomheder indtræder
indberetningspligten ved aktieaflønning efter ligningslovens
§ 7 P på ca. 22,3 mio. kr.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 2. pkt.,
at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs,
der gælder den første arbejdsdag i oktober i det
år, som indberetningen vedrører, og som
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Da Danmark ikke har tiltrådt euroen,
skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske
kroner til euro for at afgøre, om
støttebeløbet er over tærsklen på 500.000
euro. Indberetning for støtte ydet i 2021 skal således
omregnes efter den kurs, der gælder den 1. oktober 2021.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 3. pkt.,
at støtten opgøres pr. juridisk enhed.
Ved en juridisk enhed forstås en
selvstændig enhed, som er identificeret ved et cvr-nummer.
Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle
ske pr. juridisk enhed, uanset eventuel sambeskatning eller
koncernforbindelse.
Efter skatteforvaltningslovens § 17
gælder en særlig tavshedspligt, hvorefter
skattemyndighederne under ansvar efter straffeloven skal iagttage
ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger
om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,
erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold,
som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.
Tavshedspligten vil således som udgangspunkt omfatte
oplysninger om statsstøttetildelinger.
EU-retten indeholder et princip om
gennemsigtighed med større statsstøttetildelinger.
Formålet er bl.a., at konkurrenter skal kunne kontrollere, om
virksomheder i branchen modtager statsstøtte, når det
drejer sig om meget store beløb. Europa-Kommissionens
godkendelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre
virksomheder som lovlig statsstøtte er derfor betinget af,
at oplysninger om støtte efter ordningen skal
offentliggøres, hvis støttebeløbet til den
enkelte virksomhed overstiger 500.000 euro i et
kalenderår.
Pligten til at offentliggøre
støttetildelinger over 500.000 euro følger bl.a.
direkte af artikel 9 i Europa-Kommissionens forordning (EU) Nr.
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel
107 og 108. Hverken denne generelle forordning eller en række
øvrige sektorspecifikke retningslinjer med tilsvarende
offentliggørelsesforpligtelser kan dog anvendes direkte
på den foreslåede medarbejderaktieordning.
Det foreslås derfor som § 7 P, stk.
7, nr. 9, 4. pkt., at
Skatteforvaltningen uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk.
1, kan offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3.
pkt., dvs. det støttebeløb, som selskabet har
modtaget efter ordningen, og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling.
Det bemærkes, at oplysningerne
offentliggøres direkte i Europa-Kommissionens
statsstøtteregister.
Forslaget indebærer, at oplysningerne
efter offentliggørelsen ikke længere vil være
fortrolige. Offentliggjorte oplysninger vil derfor hverken
være omfattet af skattemyndighedernes særlige
tavshedspligt eller forvaltningslovens almindelige tavshedspligt,
der gælder for andre forvaltningsmyndigheder. Alle andre
oplysninger end de, der er specifikt angivet i bestemmelsen, vil
fortsat være omfattet af skattemyndighedernes særlige
tavshedspligt.
Det foreslås som § 7 P, stk. 7, nr. 9, 5. pkt.,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet
efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling.
Oplysningerne vil blive offentliggjort i
Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Der skal
offentliggøres en række oplysninger i
Europa-Kommissionens statsstøtteregister ud over
støttebeløbet, herunder virksomhedens navn,
størrelse m.v.
Skatteministeren bemyndiges herved også
til at kunne fastsætte regler om praktiske
spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt,
indberetning igennem TastSelv m.v.
Til nr.
2
Efter ligningslovens § 8 A gives der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst et
ligningsmæssigt fradrag for gaver til godkendte
almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Ved
religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder
m.v. Det fradragsberettigede beløb kan højst
udgøre 17.000 kr. (2021-niveau).
Efter ligningslovens § 12, stk. 2, gives
et ligningsmæssigt fradrag for løbende ydelser til
godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse samfund.
Ved religiøse samfund forstås trossamfund og
menigheder m.v. Fradraget kan udgøre til og med 15 pct. af
yderens personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, dog minimum 15.000 kr. For selskaber og andre
skattepligtige institutioner indrømmes fradrag for
årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens
skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr. Løbende
ydelser er i modsætning til gaver et bidrag, som den
pågældende har bundet sig til i mindst 10 år.
Fradragsretten for begge de ovennævnte
bestemmelser er bl.a. betinget af, at foreningen eller det
religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet af
Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet
EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række
betingelser i § 8 A og § 12, stk. 2 og 3, og i
bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse
m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3,
af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde,
stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i
landet eller i et andet EU/EØS-land.
I ligningslovens § 8 A, stk. 2, og §
12, stk. 2 og 3, bruges både benævnelsen
"religiøse samfund" og benævnelsen "trossamfund". Der
er ikke en nærmere definition af religiøse samfund
eller trossamfund i ligningsloven, men forståelsen af
trossamfund i ligningslovens forstand har været bred og brugt
synonymt med religiøse samfund i deres forskellige
former.
Med trossamfundsloven, der trådte i
kraft 1. januar 2018, er der i § 1 fastsat følgende
definition af trossamfund:
»Ved trossamfund forstås et
fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter,
som står over mennesker og naturlove, efter udformede
læresætninger og ritualer.«
Definitionen af trossamfund i
trossamfundsloven er snævrere end den brede forståelse
af trossamfund, der er i ligningslovens forstand.
Fra og med den 1. januar 2019 blev der
indført som betingelse i ligningslovens § 8 A, stk. 2,
at trossamfund, som søger om godkendelse på baggrund
af det religiøse virke, skal være registreret som
anerkendt trossamfund efter trossamfundsloven eller tilsvarende
regler i et andet EU- eller EØS-land.
For menigheder, forsamlinger og kredse, som
søger om godkendelse på baggrund af det
religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt
som en del af et trossamfunds anerkendelse efter trossamfundsloven
eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land.
Det er fastsat i ligningslovens § 8 A,
stk. 2, og § 12, stk. 3, at den ovenfor nævnte
betingelse vedrørende menigheder ikke gælder for
valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Det
skyldes, at de er anerkendt som en del af folkekirken og derved
ikke kan opnå godkendelse efter trossamfundsloven.
Betingelserne gælder heller ikke
religiøse samfund, som i sagens natur ikke kan godkendes
efter trossamfundsloven, dvs. religiøse organisationer, som
hverken er trossamfund, menigheder, forsamlinger eller kredse m.v.
i trossamfundslovens forstand - men som fortsat anses for at
være trossamfund i ligningslovens forstand.
For de religiøse organisationer er der
i stedet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1656 af 19.
december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A,
stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og
almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og
religiøse samfund her i landet eller i et andet
EU/EØS-land fastsat betingelse om, at de skal have et
tilhørsforhold til folkekirken eller et trossamfund
anerkendt efter trossamfundsloven.
For så vidt angår de allerede
gældende betingelser i ligningslovens § 8 A, stk. 2, om,
at det skal fremgå af vedtægterne el.lign., at der er
tale om et trossamfund, og i ligningslovens § 12, stk. 3, om,
at midlerne kun må anvendes til et trossamfund, anses de
religiøse organisationer for at være "trossamfund" i
disse henseender. Det kan dog føre til misforståelse,
at der er to forskellige forståelser af begrebet
trossamfund.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at "trossamfund"
ændres til "religiøst samfund" i ligningslovens §
8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, 4. pkt.
Derved forbeholdes begrebet trossamfund
betingelsen om godkendelse efter trossamfundsloven og forstås
kun som den type religiøse samfund, som anses for at
være trossamfund i henhold til definitionen i
trossamfundslovens § 1. Herved undgås tvivl om, hvorvidt
andre religiøse samfund anses som trossamfund og derved kan
opfylde betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2,
vedrørende vedtægterne og § 12, stk. 3, 4. pkt.,
om midlernes anvendelse.
Religiøst samfund er en
samlebetegnelse. Den gælder for både kristelige og
ikke-kristelige. Ikke-kristelige omfatter bl.a., men er ikke
begrænset til, de store, verdensomspændende religioner
islam, hinduisme, buddhisme og jødedom. Inden for den
kristelige del findes de folkekirkelige organisationer,
valgmenighederne, frimenighederne, frikirkerne og de frikirkelige
organisationer m.v. Herudover dækker betegnelsen
ikke-kristelige trossamfund og ikke-kristelige forsamlinger, kredse
m.v. samt kristelige og ikke-kristelige religiøse
organisationer og sammenslutninger af religiøse
organisationer. Religiøst samfund omfatter ikke de
såkaldte livssynssamfund.
Det er ikke en betingelse i forhold til
betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2, at
benævnelsen religiøst samfund fremgår
udtrykkeligt af vedtægterne. Det er derimod en betingelse, at
det kan udledes af vedtægterne, at den konkrete
ansøger kan omfattes af samlebetegnelsen religiøse
samfund.
Til nr.
3
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan
der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages
fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig
bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes
på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel
efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.
Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen pr.
arbejdsdag, der overstiger 24 km, jf. ligningslovens § 9 C,
stk. 2.
Efter gældende regler skal den
skattepligtige, der i forbindelse med befordring frem og tilbage
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende
færgetransport, ruteflytransport eller lignende på
grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og
økonomisk rimelighed, ved beregning af befordringsfradraget
i stedet fratrække de faktiske udgifter hertil samt eventuelt
foretage et fradrag for den yderligere befordring til og fra havne
eller lufthavne beregnet efter den af Skatterådet fastsatte
kilometertakst, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr.
1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v., der er
udstedt bl.a. med hjemmel i ligningslovens § 9 C, stk. 5.
Domstolene har i to tilfælde taget
stilling til, hvornår en skattepligtig må anvende
færgetransport, ruteflytransport eller lignende på
grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og
økonomisk rimelighed. I SKM2013·?187·BR fandt byretten
således, at befordringsfradraget henset til de geografiske
forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed skulle beregnes
på baggrund af benyttelse af en færgeforbindelse. Den
skattepligtige kunne derfor ikke vælge at beregne
befordringsfradrag på baggrund af en længere alternativ
transportvej, som den pågældende havde benyttet, der
ikke indebar benyttelse af en færge. I SKM2019·516·BR fik en skattepligtig, der
havde benyttet ruteflytransport, alene anerkendt befordringsfradrag
for den dokumenterede udgift til flybilletter samt kørslen
til/fra lufthavnen, og ikke som påstået en meget
længere transportvej i bil, idet dette var uforeneligt med
§ 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af
8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.
Tilsiger de givne geografiske forhold,
tidsforbrug og økonomisk rimelighed således, at den
skattepligtige må anvende færgetransport,
ruteflytransport eller lignende, beregnes fradraget som de faktiske
udgifter til færge-/flybillet plus eventuelt kilometerfradrag
for yderligere befordring til og fra havn eller lufthavn. Der er i
disse tilfælde ikke mulighed for at vælge at foretage
fradrag på baggrund af en længere alternativ
transportvej over land.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at der indsættes
et nyt 3. pkt. i ligningslovens § 9 C, stk. 1, således
at indholdet af § 3 og § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse
ligningslovsregler m.v. indskrives direkte i ligningslovens §
9 C, stk. 1.
Efter det foreslåede 3. pkt., vil
skattepligtige, der på en del af eller hele strækningen
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende
færgetransport, ruteflytransport eller lignende på
grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og
økonomisk rimelighed, skulle beregne befordringsfradraget
for denne befordring som den faktiske, dokumenterede udgift hertil.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 4, stk. 1, jf.
§ 3, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om
visse ligningslovsregler m.v.
Der tilsigtes med fastsættelsen af
indholdet af § 3 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen
direkte i ligningslovens § 9 C ingen ændring af den
gældende retstilstand, som denne er fastsat i § 3 og
§ 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november
2012 om visse ligningslovsregler m.v.
Der sker ingen ændringer
vedrørende det øvrige indhold af
bekendtgørelsen, herunder § 4, stk. 2, hvorefter der
mod dokumentation kan foretages fradrag for de faktiske udgifter
til eget transportmiddel, der medbringes med færgen m.v., til
brug for yderligere befordring, og § 4, stk. 3, hvorefter
fradrag kun kan foretages i det omfang, den daglige udgift
overstiger et beløb, der svarer til udgiften til 24 km
daglig befordring, beregnet efter ligningslovens § 9 C.
Bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk.
4, om forhøjet fradrag for personer med lavere indkomst
omfatter også personer, der foretager fradrag efter det
foreslåede § 9 C, stk. 1, 3. pkt.
Til nr.
4
Efter gældende ret beregnes
beskæftigelsesfradraget af grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,
stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1. Som
ligningslovens § 9, stk. 1, er formuleret, beregnes der
derimod ikke beskæftigelsesfradrag af indkomstskattepligtige
udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der udbetales,
når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, idet
sådanne udbetalinger medregnes til grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,
stk. 1, nr. 6.
Skattemæssigt skal tilgodehavende
feriemidler behandles på samme måde som
feriegodtgørelse og løn, der udbetales under ferie,
som medregnes til grundlaget for beregning af
beskæftigelsesfradrag og jobfradrag. Der henvises til afsnit
2.10 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at præcisere
ligningslovens § 9 J, stk. 1, således at der i
opremsningen af hvilke arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomster,
der beregnes beskæftigelsesfradrag af, tilføjes
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6, dvs.
indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler,
der udbetales, når lønmodtageren forlader
arbejdsmarkedet.
Det indebærer, at der som forudsat vil
blive beregnet beskæftigelsesfradrag og jobfradrag af
indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler,
der udbetales, når lønmodtageren forlader
arbejdsmarkedet, jf. ligningslovens § 9 J og § 9 K.
Eftersom førtidige udbetalinger af
feriepenge og fondsferiedage efter § 17 a, stk. 4, og §
28 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, skal undergives den samme skattemæssige
behandling som udbetalinger fra fonden i forbindelse med
lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, betyder den
foreslåede præcisering af ligningslovens § 9 J
ligeledes, at indkomstskattepligtige førtidige udbetalinger
af feriepenge og fondsferiedage medregnes til grundlaget for
beregning af beskæftigelsesfradrag og jobfradrag.
Til nr.
5
Efter gældende ret gives det et ekstra
pensionsfradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension,
jf. ligningslovens § 9 L. Fradraget gives som et
ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.
Det ekstra pensionsfradrag beregnes af
fradragsberettigede pensionsindbetalinger, men beregningsgrundlaget
reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner
og pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v.
Efter ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2.
pkt., nr. 6, fører pensionsudbetalinger i form af
pensionsudbetalinger til tjenestemænd dog ikke til reduktion
af beregningsgrundlaget. Det skal ses i lyset af, at
pensionsopsparing i form af tjenestemandspension (optjening af
pensionsrettigheder) ikke indgår i beregningsgrundlaget for
det ekstra pensionsfradrag. Modregning i grundlaget for det ekstra
pensionsfradrag sker således kun for pensionsudbetalinger fra
ordninger, hvor pensionsindbetalinger tilsvarende indgår i
grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.
Pensionsopsparing i form af optjening af
pensionsrettigheder som følge af anden ansættelse end
tjenestemandsansættelse i det offentlige indgår heller
ikke i grundlaget for opgørelsen af det ekstra
pensionsfradrag, hvilket heller ikke gælder pensionsopsparing
i form af optjening af pension fra pensionsordninger, der modtager
statsstøtte. Der kan enten være tale om optjening af
en egentlig ret til tjenestemandspension eller optjening af ret til
pension beregnet efter samme principper som tjenestemandspension.
Udbetalinger af sådanne pensioner indgår ikke i
grundlaget for beregning af ekstra pensionsfradrag, fordi selve
optjeningen af pensionsrettighederne som nævnt ikke
gør det.
Pensionsordninger, der modtager
statsstøtte, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1,
nr. 2, er statsgaranterede pensionskasser, hvor staten garanterer
for dækning af pensionskassens eventuelle underskud, samt
statslige pensionsordninger, der typisk er omdannet fra
statsgaranterede pensionskasser til statslige pensionsordninger
ved, at staten har overtaget hele pensionsforpligtelsen samtidig
med en overtagelse af pensionskassens formue.
At udbetalinger af pensioner som er optjent
som følge af anden ansættelse end
tjenestemandsansættelse i det offentlige og udbetalinger af
pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte,
ikke reducerer beregningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag
fremgår ikke tydeligt af undtagelsesbestemmelsen i
ligningslovens § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6.
Det foreslås derfor i lovforslagets
§ 1, nr. 5, at præcisere den
nævnte undtagelsesbestemmelse, således at det
udtrykkeligt kommer til at fremgå, at den omfatter alle
udbetalinger af pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. pension fra det offentlige som
følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens,
folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste, og pension i
henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte.
Dermed vil det være tydeligt, at
sådanne pensionsudbetalinger ikke reducerer grundlaget for
beregning af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9
L.
Til nr.
6
Efter reglerne i ligningslovens § 12,
stk. 2, gives et ligningsmæssigt fradrag for løbende
ydelser til godkendte almenvelgørende eller almennyttige
foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder
religiøse samfund. Ved religiøse samfund
forstås trossamfund og menigheder m.v. Fradraget kan
udgøre til og med 15 pct. af yderens personlige indkomst med
tillæg af positiv kapitalindkomst, dog minimum 15.000 kr. For
selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes
fradrag for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af
yderens skattepligtige indkomst, dog minimum 15.000 kr.
Løbende ydelser er i modsætning til gaver et bidrag,
som den pågældende har bundet sig til i mindst 10
år.
Fradragsretten er bl.a. betinget af, at
foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her
i landet af Skattestyrelsen eller er godkendt i et andet
EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række
betingelser i § 12, stk. 3 og 4, og i bekendtgørelse
nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter
ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af
almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde,
stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v. her i
landet eller i et andet EU/EØS-land.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at tilføje
religiøst samfund i ligningslovens § 12, stk. 3, 2.
pkt., for at sikre sproglig overensstemmelse med § 8 A, stk.
2, hvortil der henvises i § 12, stk. 3, 2. pkt.
Til §
2
Til nr.
1
Efter pensionsbeskatningslovens § 15 D
kan personer, der i forbindelse med deres tilflytning til Danmark
er omfattet af en pensionsordning, der er oprettet i
pensionsinstitutter i et andet land inden for EU/EØS,
få pensionsordningen godkendt af skatteforvaltningen for en
periode på 60 måneder således, at der er
fradragsret for indbetalingerne til pensionsordningen. Efter §
15 D, stk. 4, behandles ordningen i skattelovgivningen i givet fald
efter reglerne for den pensionsordning i pensionsbeskatningsloven,
som ordningen ligner mest. Er der tale om, at ordningen mest ligner
en ophørspension for selvstændige, jf.
pensionsbeskatningslovens § 15 A, finder reglen i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., hvorefter
fradrag for indbetalinger til ophørspension ikke kan
overstige 2.931.800 kr. (2021-niveau) dog ikke anvendelse, jf.
pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 4, 4. pkt.
Det foreslås, at henvisningen til
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., i
pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 4,
4. pkt., ændres til en henvisning til § 18, stk.
1, 7. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der
foreslås indsat tre ekstra punktummer i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
2
Efter gældende ret kan der til
aldersopsparing m.v. for et indkomstår i alt anvendes et
grundbeløb på højst 5.400 kr. (2021-niveau),
mens der fra og med det femte indkomstår før det
indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen kan anvendes et grundbeløb på
52.400 (2021-niveau). Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Det angives ikke i
pensionsbeskatningslovens § 16 på hvilket tidspunkt en
indbetaling til aldersopsparing har skattemæssig virkning,
hverken for så vidt angår aldersforsikringer,
supplerende engangssummer eller aldersopsparinger. Der henvises til
afsnit 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et 7. og 8. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, således at
forfaldne bidrag og præmier til aldersforsikring og
supplerende engangssum, der bliver betalt senest den 1. april i
kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien
eller bidraget er forfaldet, har skattemæssig virkning
på forfaldstidspunktet, jf. det foreslåede 7. pkt.,
mens forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senere
end den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår,
hvor præmien eller bidraget er forfaldet, først har
skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet, jf.
det foreslåede 8. pkt.
Det betyder, at præmier og bidrag, der
forfalder i eksempelvis 2021, men først indbetales i februar
2022, vil skulle medregnes ved opgørelsen af loftet for
indbetaling til aldersopsparing i 2021. Sker indbetalingen
først i eksempelvis maj 2022, vil præmierne m.v.
skulle medregnes ved opgørelsen af loftet for indbetaling
til aldersopsparing i 2022.
Forslaget om at indsætte et 7. og 8.
pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, skal ses i
lyset af forslaget om at ændre pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, i hvilket det
bl.a. foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter
bortseelsesretten for indbetalinger til rateforsikringer og
pensionsordninger med løbende udbetalinger også
gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og
præmier, der indbetales senest den 1. april i det
efterfølgende kalenderår. Forslaget om at
indsætte et 7. og 8. pkt. i pensionsbeskatningslovens §
16, stk. 1, skal endvidere ses i lyset af, at der i
forlængelse af den nævnte foreslåede
ændring af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1,
også foreslås en ændring af
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, hvorefter der vil
gælde de samme periodiseringsregler for fradragsretten for
indbetalinger til private rateforsikringer og pensionsordninger med
løbende udbetalinger, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, som
foreslås at skulle gælde for bortseelsesretten for
indbetalinger til de nævnte pensionsordninger, jf.
lovforslagets § 2, nr. 5.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 2, nr. 3 og 5. Med den foreslåede indsættelse af
et 7. og 8. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, vil
periodiseringsreglerne for indbetalinger til aldersforsikringer og
supplerende engangssummer grundlæggende følge samme
principper som periodiseringsreglerne for fradrags- eller
bortseelsesberettigede præmier og bidrag til rateforsikringer
og pensionsordninger med løbende udbetalinger.
Den foreslåede indsættelse af et
7. og 8. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, vil
have samme effekt for personer med forskudt indkomstår som
for personer, hvor indkomståret svarer til
kalenderåret. Forfaldne præmier, der bliver betalt
senest den 1. april i kalenderåret efter det
kalenderår, hvor præmien er forfaldet, vil have
skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet og vil
dermed vedrøre det indkomstår, hvori
forfaldstidspunktet er placeret. Forfaldne præmier, der
bliver betalt senere end den 1. april i kalenderåret efter
det kalenderår, hvor præmien er forfaldet, vil have
skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet og vil
dermed vedrøre det indkomstår, hvori indbetalingen
sker.
Efter gældende praksis, jf. afsnit 2.4.1
i de almindelige bemærkninger, har indbetalinger til
aldersopsparinger i pengeinstitutter skattemæssig virkning
på indbetalingstidspunktet, ligesom tilfældet var for
kapitalopsparinger i pengeinstitutter.
Det foreslås at indsætte et 9. pkt. i pensionsbeskatningslovens §
16, stk. 1, hvorefter indbetalinger til aldersopsparing vil have
skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet.
Derned vil det beskrevne indbetalingsprincip for aldersopsparinger
fremgå direkte af loven.
Med lovforslagets § 2, nr. 9,
foreslås der en regel om, at pensionsbetalinger senest 30
dage efter indbetalingen vil kunne tilbagebetales til indbetaleren
uden krav om godkendelse fra Skatteforvaltningen, uden at dette
betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det
tilbagebetalte beløb ikke vil skulle behandles som en
indbetaling, jf. nærmere afsnit 2.2.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget. Da indbetalinger til
aldersopsparinger - som en refleks af den skattemæssige
periodisering af fradragsberettigede indbetalinger, jf. afsnit
2.4.1 i de almindelige bemærkninger - i praksis har haft og
med lovforslaget vil have skattemæssig virkning på
forfaldstidspunktet, når der er tale om indbetalinger til
private aldersopsparinger i forsikringsselskaber og pensionskasser,
og for private aldersopsparinger i pengeinstitutter på
indbetalingstidspunktet, vil det umiddelbart betyde, at en
tilbagebetaling efter den foreslåede regel i lovforslagets
§ 2, nr. 9, efter nytår af en pensionsindbetaling, der
er foretaget før nytår, ikke umiddelbart vil kunne
indbetales på en aldersopsparing med skattemæssig
virkning for det forgangne år. For en nærmere
gennemgang af den foreslåede tilbagebetalingsregel henvises
til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget samt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 9.
Det foreslås derfor at indsætte et
10. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, hvorefter det vil gælde, at hvis en
præmie, et bidrag eller en indbetaling til aldersopsparing,
der hidrører fra en tilbagebetaling efter den
foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2,
nr. 9, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter den
foreslåede regel i § 22 E, har bidraget, præmien
eller indbetalingen skattemæssig virkning på
tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som
tilbagebetalingen hidrører fra.
Det betyder, at pensionsindbetalinger til
aldersopsparinger, der sker efter nytår, og som
hidrører fra pensionsindbetalinger, der er foretaget
før nytår og sidenhen er tilbagebetalt efter den
foreslåede tilbagebetalingsregel i § 22 E, vil have
skattemæssig virkning, som om indbetalingerne var sket
før nytår. Det vil være en betingelse, at
indbetalingen på den korrekte ordning, dvs. den nævnte
aldersopsparing, foretages senest 30 dage efter indbetalingen
på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling. Udover
denne betingelse, som følger direkte af den foreslåede
regel, vil det efter gældende ret være en betingelse,
at den ordning, der indbetales på efter nytår,
eksisterede eller var aftalt oprettet inden nytår. Det
bemærkes, at indbetalingen på den korrekte
pensionsordning i den beskrevne situation vil blive anset for
rettidig i det omfang, den er bogført på den
modtagende pensionsordning senest 30 dage efter indbetalingen
på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling.
Når fristen for indbetaling på den
korrekte pensionsordning svarer til fristen for tilbagebetaling,
vil der være en tidsmæssig sammenhæng mellem
indbetaling, tilbagebetaling og ny indbetaling, som
understøtter, at første årsopgørelse kan
blive korrekt. Den foreslåede indsættelse af et 10.
pkt. i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, sikrer, at
pensionsopspareren stilles på samme måde, som hvis
korrektionsindbetalingen til aldersopsparingen var sket på
tidspunktet for den oprindelige indbetaling.
For så vidt angår præmier og
bidrag til aldersforsikringer og supplerende engangssummer
bemærkes, at i det omfang, at det tilbagebetalte beløb
efterfølgende indbetales til en pensionsordning til
dækning af en præmie eller et bidrag til en
aldersforsikring eller supplerende engangssum, der er forfaldent
til betaling før nytår, vil indbetalingen have
skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet efter det
foreslåede 7. pkt. i § 16, stk. 1, jf. ovenfor,
såfremt indbetalingen sker senest den 1. april i året
efter det kalenderår, hvor præmien m.v. er forfaldet,
idet der i det foreslåede 10. pkt. med en henvisning til det
foreslåede 7. pkt. foreslås fastsat, at der i
sådanne tilfælde vil være en frist til at
foretage indbetaling senest den 1. april, og altså ikke kun
til senest 30 dage efter den oprindelige indbetaling. I
sådanne tilfælde vil der altså være
længere tid til at foretage korrektionsindbetaling med
skattemæssig virkning for det forgangne år end 30 dage
efter den oprindelige indbetaling.
Til nr.
3
Efter gældende ret fradrages
indbetalinger til privattegnede pensionsordninger i
forsikringsselskaber og pensionskasser ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor
indbetalingerne forfalder til betaling, jf.
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt. Fradraget
bortfalder, hvis præmien eller bidraget ikke bliver betalt.
Det bemærkes, at er der i stedet tale om indbetalinger til
private pensionsordninger i pengeinstitutter, er der fradragsret
på indbetalingstidspunktet. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Hvis pensionsopspareren og
forsikringsselskabet eller pensionskassen har aftalt en
indbetalingsperiode på 10 år eller mere med faste
bidrag eller præmier til en pensionsordning med
løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende
alderspension, kan pensionsopspareren fratrække de bidrag
eller præmier, der er forfaldet i indkomståret,
hvorimod fradragsretten, hvis der er tale om kapitalindskud m.v.,
efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3, skal fordeles
over indskudsåret og de følgende år.
Hvis en pensionsopsparer har aftalt en
sådan indbetalingsperiode med faste bidrag eller
præmier, og indbetalingerne bliver nedsat eller
ophører før indbetalingsaftalens udløb, skal
der ske omberegning og efterbeskatning af de for meget foretagne
fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 18 A. Ved
omberegningen bliver de faktisk indbetalte præmier eller
bidrag fordelt over 10 år. Derefter skal der ske en
efterbeskatning, sådan at pensionsopsparerens indkomst for de
pågældende år bliver forhøjet med de for
meget fratrukne beløb. Dertil bliver lagt et tillæg
på 6 pct. pr. år fra og med fradragsåret, og
indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie-
eller bidragsbetalingen bliver nedsat eller ophører.
Tillægget er ikke en renteberegning, men et tillæg til
den skattepligtige indkomst. Tillægget skal som den
øvrige del af forhøjelsen medregnes i den
skattepligtige indkomst for hvert indkomstår i den
nævnte periode.
Det bemærkes, at indbetalinger til
rateforsikringer ikke er omfattet af fradragsfordelingsreglen i
§ 18, stk. 3, men i stedet af loftet for indbetaling til
ratepension på 58.500 kr. (2021-niveau).
Det foreslås at indsætte et 3. og 4. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, således at
forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senest den
1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor
præmien eller bidraget er forfaldet, fradrages på
forfaldstidspunktet, jf. det foreslåede 3. pkt., mens
forfaldne bidrag eller præmier, der bliver betalt senere end
den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor
præmien eller bidraget er forfaldet, først fradrages
på indbetalingstidspunktet, jf. det foreslåede 4.
pkt.
Det betyder, at præmier og bidrag, der
forfalder i eksempelvis 2021, men først indbetales i februar
2022, vil være fradragsberettigede på
forfaldstidspunktet. Sker indbetalingen først i eksempelvis
maj 2022, vil præmierne m.v. blive fradraget på
indbetalingstidspunktet.
Det bemærkes, at er der tale om, at en
pensionsopsparer har aftalt en indbetalingsperiode med faste bidrag
eller præmier til en pensionsordning med løbende
udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension, og
indbetalingerne bliver nedsat eller ophører før
indbetalingsaftalens udløb, vil der fortsat skulle ske
omberegning og efterbeskatning af de for meget foretagne fradrag
efter den gældende regel i pensionsbeskatningslovens §
18 A.
Den foreslåede indsættelse af et
3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, vil
have samme effekt for personer med forskudt indkomstår som
for personer, hvor indkomståret svarer til
kalenderåret. Forfaldne præmier, der bliver betalt
senest den 1. april i kalenderåret efter det
kalenderår, hvor præmien er forfaldet, vil være
fradragsberettigede på forfaldstidspunktet og vil dermed
vedrøre det indkomstår, hvori forfaldstidspunktet er
placeret. Forfaldne præmier, der bliver betalt senere end den
1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor
præmien er forfaldet, foreslås at være
fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet og vil dermed
vedrøre det indkomstår, hvori indbetalingen sker.
Forslaget om at indsætte et 3. og 4.
pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, skal ses i
lyset af forslaget om at ændre pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, i hvilket det
bl.a. foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, hvorefter
bortseelsesretten også gælder de i kalenderåret
forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1.
april i det efterfølgende kalenderår. Der henvises til
bemærkningerne til § 2, nr. 5. Med den foreslåede
indsættelse af et 3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 1, vil periodiseringsreglerne for
fradragsberettigede præmier og bidrag til private
pensionsordninger og periodiseringsreglerne for
bortseelsesberettigede præmier grundlæggende
følge samme principper.
Med lovforslagets § 2, nr. 9,
foreslås der en regel om, at pensionsbetalinger senest 30
dage efter indbetalingen skal kunne tilbagebetales til indbetaleren
uden krav om godkendelse fra Skatteforvaltningen, uden at dette
betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det
tilbagebetalte beløb ikke vil skulle behandles som en
indbetaling, jf. nærmere afsnit 2.2.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget. Da der efter gældende
ret er fradragsret for indbetalinger til private pensionsordninger
i forsikringsselskaber og pensionskasser på
forfaldstidspunktet, og for private pensionsordninger i
pengeinstitutter på indbetalingstidspunktet, vil det
umiddelbart betyde, at en tilbagebetaling efter den
foreslåede regel i lovforslagets § 2, nr. 9, efter
nytår af en pensionsindbetaling, der er foretaget før
nytår, ikke umiddelbart vil kunne indbetales på en
pensionsordning med fradragsmæssig virkning for det forgangne
år. For en nærmere gennemgang af den foreslåede
tilbagebetalingsregel henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne
til lovforslagets § 2, nr. 9.
I det omfang, at det tilbagebetalte
beløb efterfølgende indbetales til en pensionsordning
til dækning af en præmie eller et bidrag til en
rateforsikring eller livrente mv., der er forfaldent til betaling
før nytår, vil der dog være fradrag på
forfaldstidspunktet efter det foreslåede 3. pkt. i § 18,
stk. 1, jf. ovenfor, såfremt indbetalingen sker senest den 1.
april i året efter det kalenderår, hvor præmien
m.v. er forfaldet. Men i andre tilfælde, dvs. hvor det
tilbagebetalte beløb indbetales til en pensionsordning, hvor
indbetalingen ikke dækker en præmie eller et bidrag,
der er forfaldent til betaling før nytår, eller hvis
det tilbagebetalte beløb indbetales til en pensionsordning i
et pengeinstitut, vil det betyde, at en tilbagebetaling af en
pensionsindbetaling, der vedrører tiden før
nytår, og som efter den foreslåede
tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 9,
tilbagebetales efter nytår, ikke umiddelbart vil kunne
indbetales med fradragsmæssig virkning for det tidligere
år.
Det foreslås derfor at indsætte et
5. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 1, hvorefter det vil gælde, at hvis et bidrag
m.v., der hidrører fra en tilbagebetaling efter den
foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2,
nr. 9, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter den
foreslåede regel, fradrages bidraget m.v. på
tidspunktet for indbetalingen på den pensionsordning, som
tilbagebetalingen hidrører fra.
Det betyder, at pensionsindbetalinger, der
sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger,
der er foretaget før nytår og sidenhen er
tilbagebetalt efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil
være fradragsberettigede, som om indbetalingerne var sket
før nytår. Det vil være en betingelse, at
indbetalingen på den korrekte ordning foretages senest 30
dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket
tilbagebetaling. Udover denne betingelse, som følger direkte
af den foreslåede regel, vil det efter gældende ret
være en betingelse, at den ordning, der indbetales på
efter nytår, eksisterede eller var aftalt oprettet inden
nytår. Det bemærkes, at indbetalingen på den
korrekte pensionsordning i den beskrevne situation vil blive anset
for rettidig, i det omfang den er bogført på den
modtagende pensionsordning senest 30 dage efter indbetalingen
på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling.
Når fristen for indbetaling på den
korrekte pensionsordning svarer til fristen for tilbagebetaling,
vil der være en tidsmæssig sammenhæng mellem
indbetaling, tilbagebetaling og ny indbetaling, som
understøtter, at første årsopgørelse kan
blive korrekt.
Sker korrektionsindbetalingen, altså
indbetalingen efter nytår, på en pensionsordning i det
samme institut, hvortil det oprindelige bidrag m.v. var sket, vil
pensionsinstituttet kunne foretage en korrekt indberetning af
indbetalingen i forbindelse med den ordinære indberetning til
Skatteforvaltningen den 20. januar af det forgangne års
indbetalinger.
Sker korrektionsindbetalingen i et andet
pensionsinstitut, vil dette pensionsinstitut foretage indberetning
af bidraget m.v. som værende sket på tidspunktet for
den oprindelige indbetaling. Pensionskunden vil kunne rette
henvendelse til pensionsinstituttet herom, således at
pensionsinstituttet kan foretage denne indberetning.
Den foreslåede indsættelse af et
5. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, sikrer, at
pensionsopspareren stilles som om, at korrektionsindbetalingen var
sket på tidspunktet for den oprindelige indbetaling.
Det bemærkes, at der foreslås en
tilsvarende ændring for indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 5.
Det bemærkes, at i det omfang, at det
tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en
pensionsordning til dækning af en præmie eller et
bidrag, der er forfaldent til betaling før nytår, vil
der være fradrag på forfaldstidspunktet efter det
foreslåede 3. pkt. i § 18, stk. 1, jf. ovenfor,
såfremt indbetalingen sker senest den 1. april i året
efter det kalenderår, hvor præmien m.v. er forfaldet,
idet der i det foreslåede 5. pkt. med en henvisning til det
foreslåede 3. pkt. foreslås fastsat, at der i
sådanne tilfælde vil være en frist til at
foretage indbetaling senest den 1. april, og altså ikke kun
til senest 30 dage efter den oprindelige indbetaling. I
sådanne tilfælde vil der altså være
længere tid til at foretage korrektionsindbetaling med
fradragsmæssig virkning for det forgangne år end 30
dage efter den oprindelige indbetaling.
Til nr.
4
Indbetalinger til ophørspension for
selvstændige kan fradrages ved indkomstopgørelsen for
det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået,
hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart
efterfølgende indkomstår. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 5. pkt.
Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke
er sammenfaldende med kalenderåret, er den nævnte frist
for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det
kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er
afstået, træder i stedet for. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 6. pkt., der henviser
til § 18, stk. 1, 4. pkt. Henvisningen blev ved en fejl ikke
ændret til § 18, stk. 1, 5. pkt., i lov nr. 317 af 5.
maj 2004, hvor der i denne lovs § 1, nr. 8, blev indsat et
ekstra pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen til
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1,
6. pkt., der bliver 9. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr.
3, ændres til en henvisning til § 18, stk. 1, 8. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat
tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk.
1, og som følge af den manglende konsekvensændring i
lov nr. 317 af 5. maj 2004.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
5
Efter gældende ret er der bortseelsesret
for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
med løbende udbetalinger og ratepensioner. Det betyder, at
indbetalingerne ikke medregnes ved opgørelsen af den
ansattes skattepligtige indkomst. Indbetalingen fragår ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år,
hvor der indbetales til pensionsordningen. Der er således
bortseelsesret efter betalingsprincippet, ikke forfaldsprincippet.
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19 og
fremgår også af Den juridiske vejledning for 2020. Den
juridiske vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens
opfattelse af gældende praksis.
Tidspunktet for bortseelse har betydning for
bl.a. beregningen af beskæftigelsesfradrag efter
ligningslovens § 9 J, beregningen af ekstra pensionsfradrag
efter ligningslovens § 9 L og ved opgørelsen af loftet
for indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 2, såfremt der er tale om
arbejdsgiverindbetaling til denne pensionstype.
Indtil 2020 fremgik det imidlertid af
Skatteforvaltningens juridiske vejledning, at pensionsindbetalingen
fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
det år, hvor den efter pensionsaftalen forfalder til
betaling, uanset om den er betalt eller ej. Ifølge de
juridiske vejledninger før 2020 var der således
bortseelsesret efter forfaldsprincippet, ikke
indbetalingsprincippet. I Skattestyrelsens vejledning om
indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS)
fremgår desuden, at arbejdsgiverindbetalinger til
pensionsordninger i pengeinstitutter skal indberettes med virkning
for det indkomstår, hvor indbetalingen sker, mens
arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger i
forsikringsselskaber og pensionskasser skal indberettes med
virkning for det indkomstår, hvor indbetalingen er
forfalden.
I de allerfleste tilfælde vil der
være sammenfald mellem betalings- og forfaldstidspunkt, men i
de tilfælde, hvor indbetalingen er forfalden, men ikke
betalt, er beskæftigelsesfradrag og ekstra pensionsfradrag
m.v. i sidste ende blevet opgjort på baggrund af forfaldne og
ikke nødvendigvis indbetalte bidrag m.v., når der er
tale om indbetalinger til pensionsordninger i pensionskasser og
forsikringsselskaber. De fleste forsikringsselskaber og
pensionskasser har således i overensstemmelse med
formuleringen i Den juridiske vejledning indtil 2020 foretaget
indberetning af forfaldne bidrag m.v., uanset om de er betalt eller
ej. Hvor der er tale om indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pengeinstitutter, er
de nævnte opgørelser af beskæftigelsesfradrag
m.v. blevet opgjort på baggrund af de faktiske indbetalinger.
Opgørelsen er sket på baggrund af
pensionsinstitutternes årlige indberetninger om forfaldne
bidrag m.v., jf. Den Juridiske Vejledning før 2020 samt den
gældende indberetningsvejledning.
Det foreslås at indsætte et nyt
3. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, hvorefter bortseelsesretten også
gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og
præmier, der indbetales senest den 1. april i det
efterfølgende kalenderår.
Det betyder, at indbetalingstidspunktet
fastholdes som udgangspunkt for periodiseringen af
bortseelsesretten for præmier og bidrag til pensionsordninger
i forsikringsselskaber og pensionskasser, men at bortseelsesretten
udstrækkes til de i kalenderåret forfaldne
beløb, der indbetales senest den 1. april i det
efterfølgende indkomstår.
Den foreslåede indsættelse af et
3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, vil have
samme effekt for personer med forskudt indkomstår som for
personer, hvor indkomståret svarer til kalenderåret.
Forfaldne præmier, der bliver betalt senest den 1. april i
kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien
er forfaldet, vil være bortseelsesberettigede på
forfaldstidspunktet og vil dermed vedrøre det
indkomstår, hvori forfaldstidspunktet er placeret. Forfaldne
præmier, der bliver betalt senere end den 1. april i
kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien
forfaldet, vil være bortseelsesberettigede på
indbetalingstidspunktet og vil dermed vedrøre det
indkomstår, hvori indbetalingen sker.
Sker der indbetaling af de forfaldne
beløb den 2. april eller senere, vil der være
bortseelsesret for indbetalingen på indbetalingstidspunktet.
Således vil indbetalingen indgå i beregningen af
beskæftigelsesfradrag og ekstra pensionsfradrag m.v. for det
indeværende år.
Hvis det forfaldne bidrag m.v. er blevet
tilbageholdt i lønnen af arbejdsgiveren, men slet ikke
indbetales til pensionsordningen, skal den ansatte først
betale skat af det tilbageholdte beløb, når
beløbet bliver udbetalt, dog senest seks måneder
efter, at den ansatte har erhvervet endelig ret til beløbet.
Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 499 af
27. marts 2015 om kildeskat.
Med lovforslagets § 2, nr. 9,
foreslås der en regel om, at alle pensionsindbetalinger
senest 30 dage efter indbetalingen kan tilbagebetales uden
godkendelse fra Skatteforvaltningen. Da der som
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, er formuleret, er
bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger på indbetalingstidspunktet - og med
forslaget om indsættelse af et nyt 3. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, på
forfaldstidspunktet, forudsat at forfaldne bidrag og præmier
indbetales senest den 1. april i det efterfølgende
kalenderår - vil en tilbagebetaling af en
pensionsindbetaling, der vedrører tiden før
nytår, og som efter den foreslåede
tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 9,
tilbagebetales efter nytår, ikke umiddelbart kunne indbetales
på en pensionsordning med skattemæssig virkning for det
forgangne år. For en nærmere gennemgang af den
foreslåede tilbagebetalingsregel henvises til afsnit 2.2.2 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.
I det omfang, at det tilbagebetalte
beløb efterfølgende indbetales til en pensionsordning
til dækning af bidrag eller præmier, der er forfaldent
til betaling før nytår, vil der dog være
bortseelsesret på forfaldstidspunktet efter det
foreslåede 3. pkt. i § 19, stk. 1, jf. ovenfor,
såfremt indbetalingen sker senest den 1. april i det
efterfølgende kalenderår. Men hvis det tilbagebetalte
beløb indbetales til en pensionsordning, hvor indbetalingen
ikke dækker et bidrag m.v., der er forfaldent til betaling
før nytår, eller hvis det tilbagebetalte beløb
indbetales til arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et
pengeinstitut, vil det betyde, at en tilbagebetaling af en
pensionsindbetaling, der vedrører tiden før
nytår, og som efter den foreslåede
tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2, nr. 9,
tilbagebetales efter nytår, ikke umiddelbart vil kunne
indbetales med bortseelsesmæssig virkning for det tidligere
år.
Det foreslås derfor at indsætte et
nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, hvorefter det vil gælde, at hvis et bidrag
m.v., der hidrører fra en tilbagebetaling efter den
foreslåede tilbagebetalingsregel, jf. lovforslagets § 2,
nr. 9, indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter den
foreslåede tilbagebetalingsregel, vil bidraget m.v.
være bortseelsesberettiget på tidspunktet for
indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen
hidrører fra.
Det betyder, at pensionsindbetalinger, der
sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger,
der er foretaget før nytår og sidenhen er
tilbagebetalt efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil
være bortseelsesberettigede, som om indbetalingerne var sket
før nytår. Det vil være en betingelse, at
indbetalingen på den korrekte ordning foretages senest 30
dage efter indbetalingen på den ordning, hvorfra der er sket
tilbagebetaling. Udover denne betingelse, som følger direkte
af den foreslåede regel, vil det efter gældende ret
være en betingelse, at den ordning, der indbetales på
efter nytår, eksisterede eller var aftalt oprettet inden
nytår. Det bemærkes, at indbetalingen på den
korrekte pensionsordning i den beskrevne situation vil blive anset
for rettidig, i det omfang den er bogført på den
modtagende pensionsordning senest 30 dage efter indbetalingen
på den ordning, hvorfra der er sket tilbagebetaling.
Når fristen for indbetaling på den
korrekte pensionsordning svarer til fristen for tilbagebetaling,
vil der være en tidsmæssig sammenhæng mellem
indbetaling, tilbagebetaling og ny indbetaling, som
understøtter, at første årsopgørelse kan
blive korrekt.
Det bemærkes, at det foreslåede
nye 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1,
primært vil have betydning for indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pengeinstitutter,
idet indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
i forsikringsselskaber og pensionskasser, der hidrører fra
tilbagebetalinger efter den foreslåede tilbagebetalingsregel,
typisk vil være omfattet af det foreslåede nye 3. pkt.
i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. ovenfor,
hvorefter der vil være bortseelsesret også for de i
kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der betales
senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.
Men hvor en indbetaling ikke dækker et bidrag m.v. til en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et forsikringsselskab
eller en pensionskasse, der er forfaldent til betaling før
nytår, vil indbetalingen ikke være omfattet af det
foreslåede nye 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19,
stk. 1, som regulerer forfaldne pensionsindbetalinger, der ikke
indbetales på forfaldstidspunktet, men være omfattet af
det foreslåede nye 4. pkt., såfremt indbetalingen sker
inden for fristen på 30 dage.
Sker korrektionsindbetalingen, altså
indbetalingen efter nytår, på en pensionsordning i det
samme institut, hvortil det oprindelige bidrag m.v. var sket, vil
pensionsinstituttet kunne foretage en korrekt indberetning af
indbetalingen i forbindelse med den ordinære indberetning til
Skatteforvaltningen den 20. januar af det forgangne års
indbetalinger.
Sker korrektionsindbetalingen i et andet
pensionsinstitut, vil dette pensionsinstitut foretage indberetning
af bidraget m.v. som værende sket i det forgangne år.
Pensionskunden eller arbejdsgiveren vil kunne rette henvendelse til
pensionsinstituttet herom, således at pensionsinstituttet kan
foretage korrekt indberetning.
Den foreslåede indsættelse af et
nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, sikrer,
at pensionsopspareren stilles som om, at korrektionsindbetalingen
var sket på tidspunktet for den oprindelige indbetaling.
Såfremt et bidrag m.v., der
hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E,
indbetales inden fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E,
jf. dog 3 pkt., er det bortseelsesberettiget på tidspunktet
for indbetalingen på den pensionsordning, som
tilbagebetalingen hidrører fra.
Det bemærkes, at der foreslås en
tilsvarende ændring for indbetalinger til private
pensionsordninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr.
6
Personer i aldersgruppen 18-56 år kunne
oprette i alt 6 indekskontrakter i perioden 1. april 1957 - 24.
november 1971. En indeksordning består af et antal
indekskontrakter, der er knyttet til en pensionsforsikring eller
til en opsparingskonto i et pengeinstitut. Staten yder et
indekstillæg til udbetalingerne fra ordningen.
Retten til at bortse fra arbejdsgiverens
indbetalinger til en indeksordning er efter
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt.,
begrænset på samme måde som fradragsretten for
egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 8. pkt., hvorefter
fradrag for indbetalinger til indeksordning højst kan
omfatte 6 kontrakter for hver person.
Henvisningen i § 19, stk. 1, 5. pkt., til
§ 18, stk. 1, 8. pkt., blev ved en fejl ikke ændret til
§ 18, stk. 1, 9. pkt., i lov nr. 317 af 5. maj 2004, hvor der
i denne lovs § 1, nr. 8, blev indsat et ekstra pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen til
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt., i
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1,
5. pkt., der bliver 7. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr.
5, ændres til en henvisning til § 18, stk. 1, 12. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 2, nr. 5, hvorefter der foreslås indsat
tre ekstra punktummer i pensionsbeskatningslovens § 18, stk.
1, og som følge af den manglende konsekvensændring i
lov nr. 317 af 5. maj 2004.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
7
Efter gældende ret er der bortseelsesret
for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
med løbende udbetalinger og ratepensioner, jf.
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.
Indbetalingen fragår ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales til
pensionsordningen.
Beløb, som en arbejdsgiver indbetaler
til en pensionsordning for en medarbejders ægtefælle
eller samlever, når medarbejderen er udsendt for at arbejde i
en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, er
der på samme måde bortseelsesret for, jf.
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3. Beløbet skal
således ikke regnes med, når den medfølgende
ægtefælles eller samlevers skattepligtige indkomst
bliver opgjort.
Som pensionsbeskatningslovens § 19, stk.
3, er formuleret, fragår indbetalingen ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales
til pensionsordningen. Der er således bortseelsesret efter
betalingsprincippet, ikke forfaldsprincippet. Indtil 2020 fremgik
det imidlertid af Skatteforvaltningens juridiske vejledning, at
pensionsindbetalingen fragår ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det år, hvor den efter
pensionsaftalen forfalder til betaling, uanset om den er betalt
eller ej. Ifølge de juridiske vejledninger før 2020
var der således bortseelsesret efter forfaldsprincippet, ikke
indbetalingsprincippet.
I de allerfleste tilfælde vil der
være sammenfald mellem betalings- og forfaldstidspunkt, men i
de tilfælde, hvor indbetalingen er forfalden, men ikke
betalt, er beskæftigelsesfradrag og ekstra pensionsfradrag
m.v. i sidste ende blevet opgjort på baggrund af forfaldne og
ikke nødvendigvis indbetalte bidrag m.v., når der er
tale om indbetalinger til pensionsordninger i pensionskasser og
forsikringsselskaber, jf. også bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 5. De fleste forsikringsselskaber og
pensionskasser har således i overensstemmelse med
formuleringen i Den juridiske vejledning indtil 2020 foretaget
indberetning af forfaldne bidrag m.v., uanset om de er betalt eller
ej. Hvor der er tale om indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i pengeinstitutter, er
de nævnte opgørelser af beskæftigelsesfradrag
m.v. blevet opgjort på baggrund af de faktiske indbetalinger.
Opgørelsen er sket på baggrund af
pensionsinstitutternes årlige indberetninger om forfaldne
bidrag m.v., jf. Den Juridiske Vejledning før 2020 samt den
gældende indberetningsvejledning.
For bortseelsesberettigede
pensionsindbetalinger, som en arbejdsgiver indbetaler til en
pensionsordning for en medarbejders ægtefælle eller
samlever, når medarbejderen er udsendt for at arbejde i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, er
problemstillingen således den samme som for
bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger i de almindelige
situationer, hvor der indbetales til en medarbejders
pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 5.
Det foreslås at indsætte et nyt
3. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 3, hvorefter pensionsbeskatningslovens § 19,
stk. 1, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 5, finder
tilsvarende anvendelse for bortseelsesberettigede
pensionsindbetalinger, som en arbejdsgiver indbetaler til en
pensionsordning for en medarbejders ægtefælle eller
samlever, når medarbejderen er udsendt for at arbejde i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Bortseelsesretten for sådanne indbetalinger vil således
også komme til at gælde de i kalenderåret
forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1.
april i det efterfølgende kalenderår.
Det betyder, at indbetalingstidspunktet
fastholdes som udgangspunkt for periodiseringen af
bortseelsesretten for præmier og bidrag til pensionsordninger
i forsikringsselskaber og pensionskasser, men at bortseelsesretten
udstrækkes til de i kalenderåret forfaldne
beløb, der indbetales senest den 1. april i det
efterfølgende indkomstår. Beløb, som en
arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning for en medarbejders
ægtefælle eller samlever, når medarbejderen er
udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, vil således med forslaget om
indsættelse af et nyt 3. pkt. tidsmæssigt skulle
behandles på samme måde som almindelige
pensionsindbetalinger, som en arbejdsgiver indbetaler til sine
medarbejderes pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, som foreslået ændret ved
lovforslagets § 2, nr. 5. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.
Til nr.
8
En skattepligtig sportsudøver kan efter
pensionsbeskatningslovens § 15 B med fradragsret indskyde et
beløb, der svarer til den indkomst, der stammer fra den
pågældendes sportsudøvelse på en
særlig ratepension - en sportspension - der giver mulighed
for at få udbetalt pension på et tidligere tidspunkt
end fra en almindelig ratepension. Fradraget kan ikke overstige den
indkomst hidrørende fra den skattepligtiges
sportsudøvelse, som den skattepligtige har erhvervet ret til
i samme indkomstår, ligesom det samlede fradrag for
indbetalinger til ordningen ikke kan overstige det beløb,
som i alt kan indbetales på sportspensionen på
1.997.300 kr. (2021-niveau), jf. pensionsbeskatningslovens §
15 B, stk. 6.
Efter pensionsbeskatningslovens § 19,
stk. 1, 7. pkt., er retten til at bortse fra arbejdsgiverens
indbetalinger til en sportspension begrænset på samme
måde som fradragsretten for egne præmier og bidrag, jf.
§ 15 B, stk. 6. Indbetalinger, der ikke kan fratrækkes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 15
B, stk. 6, eller som skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 5. pkt., kan
tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig
udbetaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens §
22 A, stk. 1, 1. pkt.
Henvisningen i § 22 A, stk. 1, 1. pkt.,
til § 19, stk. 1, 5. pkt., blev ved en fejl ikke ændret
til § 19, stk. 1, 6. pkt., i lov nr. 457 af 9. juni 2004, hvor
der i denne lovs § 1, nr. 19, blev indsat et ekstra pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1. Henvisningen i §
22 A, stk. 1, 1. pkt., til § 19, stk. 1, 5. pkt., blev ved en
fejl heller ikke ændret i lov nr. 922 af 18. juni 2012, hvor
der i denne lovs § 1, nr. 12, også blev indsat et ekstra
pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen til
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt., i
pensionsbeskatningslovens § 22 A, stk. 1,
1. pkt., ændres til en henvisning til § 19, stk.
1, 9. pkt. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 2, nr. 5, hvorefter der
foreslås indsat to ekstra punktummer i
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, og som følge af
de manglende konsekvensændringer i lov nr. 457 af 9. juni
2004, og i lov nr. 922 af 18. juni 2012.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
9
Indbetalinger til ratepension, som overstiger
loftet for indbetaling til ratepension på 58.500 kr. (2021),
kan tilbagebetales eller overføres til en anden
pensionsordning. Det følger af pensionsbeskatningslovens
§ 21 A, stk. 2. Tilsvarende regler findes for indbetalinger
til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A,
stk. 8 og 9, ophørspension for selvstændigt
erhvervsdrivende, jf. pensionsbeskatningslovens § 22, og
pensionsordninger for sportsudøvere, jf.
pensionsbeskatningslovens § 22 A.
Ud over disse korrektionsmuligheder, som har
det til fælles, at de beror på indbetalinger, som
overstiger beløbsmæssige m.v.
indbetalingsgrænser i pensionsbeskatningsloven, kan en
pensionsopsparer træde tilbage fra en pensionsaftale i
medfør af § 18 i lov om forbrugeraftaler eller §
34 i i lov om forsikringsaftaler, i hvilket tilfælde en
tilbagebetaling af pensionsindbetalingen ikke betragtes som en
afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er fradragsret eller
bortseelsesret for bidragene eller præmierne til
pensionsordningen. Det følger af pensionsbeskatningslovens
§ 22 B.
Pensionsindbetalinger, der er foretaget af en
arbejdsgiver, kan udbetales fra pensionsordningen til brug for
modregning i arbejdsgiverens senere pensionsindbetalinger til
arbejdsgiverens øvrige ansattes pensionsordninger i samme
pensionsinstitut, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig
udbetaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens §
22 C.
Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D,
stk. 1, kan beløb, der i løbet af kalenderåret
er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med
løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing,
senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt
eller delvis overføres til en anden
arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende
udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, uden at dette
betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Endelig kan beløb, der i løbet
af kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning
med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing
efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, senest den 19.
januar i det følgende kalenderår helt eller delvis
overføres til en anden privat pensionsordning med
løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing,
uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Den indbetaling på den modtagende
pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1 eller 2, anses for
sket på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende
pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt
på den afgivende pensionsordning. Dermed bliver
pensionsopspareren i store træk stillet som om, at
pensionsindbetalingen allerede i første omgang var blevet
indbetalt på den ordning, der sker overførsel til.
Herudover tillader Skatteforvaltningen efter
praksis korrektion af pensionsindbetalinger i tilfælde, hvor
pensionsindbetalingen beror på en åbenbar
fejldisposition. Hvis der eksempelvis er indbetalt beløb til
en pensionsordning, som en lønmodtager ikke har retligt krav
på efter pensionsaftalen, kan der tillades korrektion af den
stedfundne fejl uden skattemæssige konsekvenser.
Tilbagebetaling m.v. af pensionsindbetalinger
uden for rammerne af de nævnte regler og praksis er
afgiftspligtige. Er der tale om tilbagebetalinger i form af
udbetalinger fra ratepension og pensionsordninger med
løbende udbetalinger, betales der efter
pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, en afgift på 60
pct. af udbetalingen. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1. Er der tale om
tilbagebetalinger i form af udbetalinger fra aldersopsparing,
betales der en afgift på 20 pct. af udbetalingen, når
udbetalingen sker før pensionsudbetalingsalderen, mens
udbetalinger efter pensionsudbetalingsalderen er afgiftsfri. Det
følger af henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 28,
stk. 2, og § 25 A, stk. 1.
Det foreslås i lovforslagets § 2,
nr. 9, at indføre en generel rettelsesadgang - inden
for en frist på 30 dage - for det enkelte pensionsinstitut
uden krav om forudgående indhentelse af konkret individuel
tilladelse fra Skatteforvaltningen.
Det bemærkes, at det vil være en
civilretlig forudsætning for en tilbagebetaling, at den er
funderet i pensionsaftalen med det pensionsinstitut, hvorfra der
sker tilbagebetaling, eller at overførslen konkret aftales
med dette pensionsinstitut. Og er der tale om en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning, kan en tilbagebetaling
kun finde sted med både arbejdstagerens og arbejdsgiverens
accept. Muligheden for tilbagebetaling efter den foreslåede
regel giver således ikke pensionskunden en ret over for
pensionsinstituttet til at kræve tilbagebetaling af en
pensionsindbetaling. Grundlæggende skal der således
sondres mellem den skattemæssige behandling af en given
disposition efter pensionsbeskatningslovens regler, og om
dispositionen overhovedet kan lade sig gøre efter
civilretlige regler.
Sker der alligevel tilbagebetaling efter den
foreslåede regel uden civilretligt grundlag, vil reglen dog
ikke desto mindre finde anvendelse på tilbagebetalingen. Men
anvendelsen af den foreslåede regel vil naturligt have
afsæt i en civilretligt funderet disposition, f.eks. en
konkret aftale om tilbagebetaling.
Med den foreslåede § 22 E i pensionsbeskatningsloven
foreslås herefter, at beløb, der er indbetalt til en
pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring,
rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum, senest 30 dage efter indbetalingen helt eller delvist
kan tilbagebetales til indbetaleren, uden at dette betragtes som en
afgiftspligtig udbetaling, ligesom det tilbagebetalte beløb
ikke behandles som en indbetaling. Tilbagebetalingen kan dog efter
forslaget senest ske den 19. januar i det følgende
kalenderår. Det foreslås, at der ikke afgiftsfrit kan
tilbagebetales et større beløb, end hvad der er
indbetalt.
Tidsgrænsen på 30 dage betyder, at
en pensionsindbetaling, der eksempelvis er sket den 1. juli 2021 i
medfør af den foreslåede regel kan tilbagebetales til
og med den 31. juli 2021.
Uanset tidsgrænsen på 30 dage vil
tilbagebetaling efter forslaget dog ikke kunne ske senere end den
19. januar i det følgende kalenderår. Den 19. januar
er dagen før pensionsinstitutternes indberetningsfrist den
20. januar for pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne
kalenderår. Den forkortede frist betyder, at
pensionsinstitutterne kan foretage ordinær indberetning
på et retvisende grundlag.
Den absolutte tidsgrænse den 19. januar
vil alene have betydning for indbetalinger, der er sket fra og med
den 21. december til og med den 31. december i det forgangne
år. En indbetaling, der sker eksempelvis den 3. januar 2021,
vil således i medfør af den foreslåede regel
kunne tilbagebetales til og med den 2. februar 2021.
Er tidsgrænserne overholdt, betyder det
efter den foreslåede regel for det første, at
pensionsindbetalingen vil kunne tilbageføres til
indbetaleren, uden at der skal betales afgift af tilbagebetalingen
efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, eller § 29,
stk. 1.
Det betyder for det andet, at
pensionsindbetalingen ikke behandles som en indbetaling efter
pensionsbeskatningsloven. Er der tale om en indbetaling til en
ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger,
vil pensionsindbetalingen dermed ikke være fradrags- eller
bortseelsesberettiget og vil dermed heller ikke blive medregnet ved
opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter
ligningslovens § 9 J, ved opgørelsen af ekstra
pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L eller ved
opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension, jf.
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, såfremt der er
tale om indbetaling til denne pensionstype. Er der tale om en
tilbagebetaling af en indbetaling til en aldersopsparing, medregnes
indbetalingen ikke ved opgørelsen af lofterne for
indbetaling til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.
En tilbagebetaling efter den foreslåede
regel vil ligesom for andre tilbagebetalinger i medfør af
pensionsbeskatningslovens tilbagebetalingsregler og ligesom for
tilbagebetalinger, der sker efter tilladelse fra
Skatteforvaltningen, ikke blive anset for diskvalificerende
pensionsudbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 25 A,
stk. 6. Tilbagebetaling efter den foreslåede regel vil
således ikke forhindre den pågældende
pensionsopsparer i at foretage indbetalinger til aldersopsparing
omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på
52.400 kr. (2021-niveau).
Tilbagebetales der et større
beløb end indbetalingen, vil det overskydende beløb
være afgiftspligtigt. Af en sådan overskydende
tilbagebetaling fra en ratepension eller en pensionsordning med
løbende udbetalinger vil der skulle betales en afgift
på 60 pct. efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1.
En overskydende tilbagebetaling fra en aldersopsparing vil
være afgiftspligtig med 20 pct. efter
pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, mens en overskydende
tilbagebetaling fra en aldersopsparing efter
pensionsudbetalingsalderen er afgiftsfri, jf.
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.
Det vil kunne komme på tale at
tilbagebetale et større beløb end indbetalingen, hvis
der er optjent pensionsafkast af indbetalingen frem til
tilbagebetalingen, men dette afkast vil ikke kunne udbetales som en
afgiftsfri del af tilbagebetalingen. Det er efter den
foreslåede regel dog ikke en betingelse for afgiftsfri
tilbagebetaling, at afkastet udbetales som led i tilbagebetalingen,
idet der ikke skattemæssigt vil være noget til hinder
for, at afkastet bibeholdes på pensionsordningen. Det
bemærkes i den forbindelse, at afkastet vil skulle medregnes
i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat, uanset om
afkastet udbetales som en afgiftspligtig del af tilbagebetalingen
eller bibeholdes på pensionsordningen.
Tilbagebetales der et mindre beløb end
indbetalingen, vil den resterende del af indbetalingen blive anset
som en ordinær indbetaling til pensionsordningen med de
dertil knyttede almindelige skattemæssige konsekvenser. Er
der eksempelvis foretaget en indbetaling til en ratepension
på 10.000 kr., men kun 9.000 kr. tilbagebetales i
medfør af den foreslåede regel, vil
pensionsinstituttet som led i den ordinære årlige
indberetning af pensionsindbetalinger til Skatteforvaltningen
skulle medregne 1.000 kr. i den samlede indberetning. Dette
gælder uanset, om den delvise tilbagebetaling er udtryk for,
at der kun skulle have været indbetalt 1.000 kr. til
ratepensionen, eller den delvise tilbagebetaling er en konsekvens
af eksempelvis afholdte omkostninger eller negativt
investeringsafkast af indbetalingen frem til tilbagebetalingen. Det
bemærkes i den forbindelse, at der ikke er noget
skattemæssigt til hinder for at tilbagebetale 10.000 kr.
uanset afholdte omkostninger eller negativt investeringsafkast,
hvis ordningens værdi kan rumme det.
Det foreslås, at tilbagebetalingen sker
til den, der har foretaget den oprindelige pensionsindbetaling. Det
sikrer, at indbetaleren efterfølgende har optimale
muligheder for at disponere, som det enten var meningen, eller som
det er mest hensigtsmæssigt, når den oprindelige
pensionsindbetaling ikke beroede på en fejl. Det er
forventningen, at tilbagebetaling typisk vil ske til samme konto,
som indbetalingen kom fra, men der er efter den foreslåede
regel ikke noget til hinder for, at tilbagebetalingen sker til en
anden konto, blot tilbagebetalingen sker til den samme person, der
har foretaget indbetalingen. Det gælder både private
pensionsindbetalinger og arbejdsgiveres indbetalinger på
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Når en
indbetaling således tilbagebetales til arbejdsgiveren, vil
arbejdsgiveren kunne sikre den efterfølgende korrekte
skattemæssige behandling af det returnerede beløb. Er
der eksempelvis tale om, at en arbejdsgiver har foretaget en
indbetaling til en arbejdstagers pensionsordning, som rettelig
skulle have været udbetalt som almindelig løn, vil
tilbagebetaling til arbejdsgiveren sætte den
pågældende i stand til at indeholde
arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat m.v. i forbindelse med
lønudbetalingen.
Når der sker tilbagebetaling i
medfør af den foreslåede tilbagebetalingsregel, vil
det kunne være relevant at indbetale dette beløb
på en pensionsordning. Tilbagebetalinger, der sker i
løbet af året, vil efter gældende ret kunne
indbetales på en pensionsordning med skattemæssig
virkning for samme år, som den oprindelige indbetaling er
sket.
Er der tale om en tilbagebetaling i januar af
en indbetaling, der er sket i måneden før, dvs.
december, vil en privat pensionsindbetaling i januar
hidrørende fra tilbagebetalingen være
fradragsberettiget på tidspunktet for indbetalingen til den
pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra, dvs. i
december i det forgangne år, jf. lovforslagets § 2, nr.
3. Dermed vil tilbagebetalinger, der sker efter nytår, og som
hidrører fra indbetalinger, der er sket før
nytår, være fradragsberettigede, som om indbetalingerne
var sket før nytår. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.
Foretages der i stedet indbetaling af det
tilbagebetalte beløb til en arbejdsgiveradministreret
pensionsordning i en pensionskasse eller et forsikringsselskab,
fordi det tilbagebetalte beløb var forfaldent dér i
december i det forgangne år, vil pensionsindbetalingen
være bortseelsesberettiget i december, uanset at
indbetalingen sker i januar. I lovforslagets § 2, nr. 5,
foreslås det således, at bortseelsesretten også
gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og
præmier, der indbetales senest den 1. april i det
efterfølgende kalenderår. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.
Foretages der indbetaling af det
tilbagebetalte beløb til en arbejdsgiveradministreret
pensionsordning i en pensionskasse eller et forsikringsselskab,
hvor det tilbagebetalte beløb ikke var forfaldent i december
i det forgangne år, vil også denne pensionsindbetaling
være bortseelsesberettiget i december, uanset at
indbetalingen sker i januar. Det samme gælder indbetaling af
det tilbagebetalte beløb til en arbejdsgiveradministreret
pensionsordning i et pengeinstitut. I lovforslagets § 2, nr.
5, foreslås det således også, at
tilbagebetalinger, der sker efter nytår, og som
hidrører fra indbetalinger, der er sket før
nytår, vil være bortseelsesberettigede, som om
indbetalingerne var sket før nytår, jf. ovenfor.
Det bemærkes, at den foreslåede
tilbagebetalingsregel ikke omfatter situationer, hvor en
indbetaling blot er registreret forkert.
Hvis eksempelvis et pensionsinstitut foretager
en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, i
hvilket tilfælde overførslen ikke skal behandles som
en ud- og indbetaling, men ikke desto mindre fejlregistrerer
indbetalingen som en fradragsberettiget indbetaling, vil
tilbagebetaling efter den foreslåede regel ikke være
relevant. Indbetalingen er foretaget på den korrekte ordning,
og fejlen skal rettes af pensionsinstituttet, således at
indbetalingen registreres som en overførsel efter §
41.
Et andet eksempel er en arbejdsgiver, der
på lønsedlen for december angiver, at der er foretaget
en indbetaling til den ansattes pensionsordning, men hvor
beløbet først bogføres på
pensionskontoen efter årsskiftet. Heller ikke her vil
tilbagebetaling efter den foreslåede regel være
relevant. Efter gældende ret anses indbetaling til en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut for at
være sket i december, hvis indbetaleren, dvs. arbejdsgiveren
mister rådighed over beløbet i december. Er der tale
om en indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning
i en pensionskasse eller et forsikringsselskab, vil der efter den
foreslåede regel være bortseelsesret i det forgangne
år for de i det forgangne år forfaldne beløb,
blot de er betalt senest den 1. april i det efterfølgende
kalenderår.
Følgende eksempler på hyppigt
forekommende fejltyper vil kunne håndteres efter den
foreslåede regel, idet det bemærkes, at eksemplerne
ikke er udtømmende.
Det bemærkes, at eksemplerne ikke er
udtryk for, at de beskrevne situationer alene kan håndteres
efter den foreslåede tilbagebetalingsregel, idet
situationerne i flere tilfælde også kan håndteres
efter andre af pensionsbeskatningslovens regler for flytning.
Når sådanne alternative muligheder er særligt
relevante, er de anført i eksemplerne.
Det bemærkes desuden, at når det i
mange eksempler anføres, at det indbetalte beløb kan
tilbagebetales, vil der også kunne foretages en delvis
tilbagebetaling, idet en delvis tilbagebetaling i sagens natur dog
ikke vil være relevant, hvis den oprindelige indbetaling er
sket til en modtager, der ikke er berettiget til indbetalingen.
Tastefejl m.v.
I en række tilfælde opstår
fejl i form af simple tastefejl, herunder misforståelser i
forholdet mellem kunde og pensionsinstitut.
Eksempel 1
Et pensionsinstitut indtaster et for
højt beløb på en overførsel til en
privat pensionsordning. Det for meget indbetalte beløb kan
tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage efter
indbetalingen. Der er heller ikke noget til hinder for, at hele det
indbetalte beløb tilbagebetales.
Eksempel 2
Et pensionsinstitut laver samme
overførsel til en pensionsordning to gange. Det ene - eller
begge - overførte beløb kan tilbagebetales til
pensionskunden senest 30 dage efter indbetalingen.
Eksempel 3
Både pensionsinstituttet og
pensionskunden laver identiske overførsler til en
pensionsordning. Det ene - eller begge - overførte
beløb kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage
efter indbetalingen.
Eksempel 4
En arbejdsgiver indbetaler et større
beløb til en ansats pensionsordning end aftalt. Det for
meget indbetalte beløb kan tilbagebetales til arbejdsgiveren
inden senest 30 dage efter indbetalingen. Skulle det tilbagebetalte
beløb have været udbetalt som løn, kan
arbejdsgiveren herefter udbetale det tilbagebetalte beløb
som løn og indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat m.v.
Pensionsudbyderen bør, når der er flere personer
involveret, være særligt opmærksom på
dokumentation af fejlen og den efterfølgende korrektion.
Har arbejdsgiveren i stedet indbetalt et
mindre beløb til en ansats pensionsordning end aftalt, kan
arbejdsgiverens fejl berigtiges med en supplerende indbetaling.
Dette er ikke omfattet af den foreslåede regel i
lovforslagets § 2, nr. 5. Er der tale om en supplerende
indbetaling i januar måned vedrørende et forfaldent,
men ikke betalt bidrag eller præmie for december måned,
vil den supplerende indbetaling være bortseelsesberettiget i
december, jf. forslaget om indsættelse af et 3. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 5.
Forkert konto eller policenummer
I andre tilfælde opstår fejl,
når pensionskunden, pensionsinstituttet eller tredjemand
kommer til at anvende et forkert kontonummer eller policenummer som
modtager for en indbetaling.
Eksempel 5
Et pengeinstitut foretager indbetaling fra en
kundes private konto til kundens arbejdsgiveradministrerede
ratepension i stedet for til kundens private ratepension.
Beløbet kan tilbagebetales fra den
arbejdsgiveradministrerede ratepension til kundens private konto.
Herfra vil det kunne indbetales til kundens private ratepension
efter aftale med kunden.
Er der tale om en tilbagebetaling, der sker
efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er
sket før nytår, vil indbetalingen på den private
ratepension være fradragsberettiget, som om indbetalingen var
sket før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 19.
januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 3.
Eksempel 6
Et pengeinstitut eller kunden selv forveksler
kundens kontonumre og overfører beløb til kundens
pensionsordning i stedet for til kundens almindelige private konto.
Beløbet kan tilbagebetales til pensionskunden senest 30 dage
efter indbetalingen.
Eksempel 7
En kunde forveksler en anden kundes kontonumre
og overfører beløb til denne kundes pensionsordning i
stedet for den anden kundes almindelige private konto.
Beløbet kan tilbagebetales til den indbetalende kunde senest
30 dage efter indbetalingen. Pensionsudbyderen bør,
når der er flere personer involveret, være
særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og
den efterfølgende korrektion.
Eksempel 8
En arbejdsgiver indbetaler på en ansats
private pensionsordning i stedet for på den ansattes
arbejdsgiverordning. Beløbet kan tilbagebetales til
arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at
arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til
den ansattes arbejdsgiverordning. Pensionsudbyderen bør,
når der er flere personer involveret, være
særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og
den efterfølgende korrektion.
Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i
januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i
december, vil en korrektionsindbetaling på
arbejdsgiverordningen senest den 19. januar være
bortseelsesberettiget i december, jf. forslaget om
indsættelse af et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, hvis der er tale om en indbetaling på en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut. Er
der i stedet tale om en korrektionsindbetaling på en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et forsikringsselskab
eller en pensionskasse, vil korrektionsindbetalingen være
bortseelsesberettiget i december, hvis korrektionsindbetalingen
sker senest den 1. april i det nye år, jf. forslaget om
indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1.
Eksempel 9
En arbejdsgiver har ansatte på
forskellige overenskomster, hvor der indbetales til forskellige
pensionskasser og forsikringsselskaber. En pensionsordning for en
nyansat medarbejder oprettes ved en fejl i det forkerte
pensionsinstitut, og der foretages indbetaling til
pensionsordningen. Beløbet kan tilbagebetales til
arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at
arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til
det korrekte pensionsinstitut. Det pensionsinstitut, der
tilbagebetaler indbetalingen til arbejdsgiveren, bør, da der
er flere personer involveret, være særligt
opmærksom på dokumentation af fejlen og den
efterfølgende korrektion.
Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i
januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i
december, vil en indbetaling på den korrekte pensionsordning
i januar og frem til og med den 1. april være
bortseelsesberettiget i december, jf. forslaget om
indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Eksempel 10
En selvstændigt erhvervsdrivendes
private pensionsordning oprettes ved en fejl som en
arbejdsgiveradministreret ordning. Indbetalte beløb kan
tilbagebetales senest 30 dage efter indbetalingen, hvorefter de kan
indbetales til en privat ordning.
Er der tale om en tilbagebetaling, der sker
efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er
sket før nytår, vil korrektionsindbetalingen på
den private ratepension være fradragsberettiget, som om den
var sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker
senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5.
pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3.
I øvrigt vil der efter
pensionsbeskatningslovens § 41 kunne foretages en direkte
overførsel til det korrekte pensionsinstitut, uden at det
anses som en ind- og udbetaling. En sådan overførsel
vil kunne foretages også efter 30 dage. Der er således
ingen tidsgrænse for overførsel efter § 41.
Forkert modtager
I en tredje type tilfælde opstår
fejl på den måde, at en indbetaling ender på en
forkert persons pensionsordning.
Eksempel 11
En kunde forveksler kontonumre og
overfører beløb til en tredjemands pensionsordning,
som skulle have været overført til kundens almindelige
private konto. Beløbet kan tilbagebetales til kunden senest
30 dage efter indbetalingen. Da der er flere personer involveret,
bør pensionsudbyderen være særligt
opmærksom på dokumentation af fejlen og den
efterfølgende korrektion.
Eksempel 12
Pensionsudbyderen forveksler to
ægtefællers private pensionsordninger og posterer en
pensionsindbetaling på den forkerte ordning. Beløbet
kan tilbagebetales til den ægtefælle, der har indbetalt
beløbet senest 30 dage efter indbetalingen. Da der er flere
personer involveret, bør pensionsudbyderen være
særligt opmærksom på dokumentation af fejlen og
den efterfølgende korrektion, herunder at tilbagebetalingen
er sket med accept fra den ægtefælle, hvis
pensionsordning den oprindelige pensionsindbetaling er sket
til.
Er der tale om en tilbagebetaling, der sker
efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er
sket før nytår, vil indbetalingen på den private
ratepension være fradragsberettiget, som om indbetalingen var
sket før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 19.
januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 3.
Eksempel 13
En arbejdsgiver forveksler to ansattes
pensionsordninger og indbetaler på den forkerte medarbejders
pensionsordning. Beløbet kan tilbagebetales til
arbejdsgiveren senest 30 dage efter indbetalingen, således at
arbejdsgiveren efterfølgende kan foretage indbetaling til
den korrekte pensionsordning. Da der er flere personer involveret,
bør pensionsudbyderen være særligt
opmærksom på dokumentation af fejlen og den
efterfølgende korrektion.
Er der tale om en tilbagebetaling, der sker i
januar, og som hidrører fra en indbetaling, der er sket i
december, vil en korrektionsindbetaling på
arbejdsgiverordningen senest den 19. januar være
bortseelsesberettiget i december, jf. forslaget om
indsættelse af et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1, hvis der er tale om en indbetaling på en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et pengeinstitut. Er
der i stedet tale om en korrektionsindbetaling på en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et forsikringsselskab
eller en pensionskasse, vil korrektionsindbetalingen være
bortseelsesberettiget i december, hvis korrektionsindbetalingen
sker senest den 1. april i det nye år, jf. forslaget om
indsættelse af et nyt 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 1.
Andre situationer
Også i andre situationer end hvor der er
tale om tastefejl, forkert konto m.v. eller forkert modtager vil
den foreslåede tilbagebetalingsregel kunne være
relevant.
Eksempel 14
En arbejdsgiver får ikke standset
pensionsindbetalinger til en fratrådt medarbejder.
Beløbet kan tilbagebetales til arbejdsgiveren senest 30 dage
efter indbetalingen. Da der er flere personer involveret,
bør pensionsudbyderen være særligt
opmærksom på dokumentation af fejlen og den
efterfølgende korrektion.
Eksempel 15
En kunde opretter en rateforsikring med aftale
om automatisk overløb til livrente, når årets
samlede indbetalinger til ratepension overstiger 20.000 kr.
Pensionsinstituttet får imidlertid ikke oprettet
overløbsaftalen rigtigt, og indbetalinger over de 20.000 kr.
bliver derfor ikke indbetalt på livrenten.
Overskydende indbetalinger kan efter den
foreslåede regel tilbagebetales til pensionskunden senest 30
dage efter indbetalingen med henblik på en
efterfølgende indbetaling af beløbet på
livrenten.
Er der tale om en tilbagebetaling, der sker
efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er
sket før nytår, vil korrektionsindbetalingen på
den private livrente være fradragsberettiget, som om den var
sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker
senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5.
pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3.
Der vil dog alternativt - og mere oplagt -
kunne foretages en direkte overførsel fra ratepensionen til
livrenten efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, idet alle
årets indbetalinger frit kan overføres mellem de
forskellige pensionstyper til og med den 19. januar i det
følgende kalenderår.
I øvrigt vil der efter
pensionsbeskatningslovens § 41 kunne foretages en
overførsel fra ratepensionen til livrenten, uden at det
anses som en ind- og udbetaling. En sådan overførsel
vil kunne foretages også efter 30 dage, idet den ikke er
knyttet til den fejlagtige indbetaling på ratepensionen.
Overførslen vil kunne kompensere for fejlen ved at
overføre et beløb svarende til den fejlagtige
indbetaling. Den fejlagtige indbetaling til ratepensionen vil dog
fortsat skulle medregnes ved opgørelsen af loftet for
indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens §
16, stk. 2.
Hvis der i eksemplet i stedet er tale om en
aftale om automatisk overløb til livrente, hvor det
overskydende beløb ved en fejl fortsat indbetales på
ratepension, vil der kunne ske overførsel eller udbetaling
af det overskydende beløb efter pensionsbeskatningslovens
§ 21 A.
Eksempel 16
En kunde opretter en rateopsparing i et
pengeinstitut med aftale om automatisk overløb til livrente
i et samarbejdende forsikringsselskab, når årets
samlede indbetalinger til ratepension overstiger 20.000 kr.
Pengeinstituttet får imidlertid ikke oprettet
overløbsaftalen rigtigt, og indbetalinger over de 20.000 kr.
bliver derfor ikke overført til det samarbejdende
forsikringsselskab.
Overskydende indbetalinger kan efter den
foreslåede regel tilbagebetales til pensionskunden senest 30
dage efter indbetalingen med henblik på en
efterfølgende indbetaling af beløbet på
livrenten.
Er der tale om en tilbagebetaling, der sker
efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er
sket før nytår, vil korrektionsindbetalingen på
den private ratepension være fradragsberettiget, som om den
var sket før nytår, hvis korrektionsindbetalingen sker
senest den 19. januar, jf. forslaget om indsættelse af et 5.
pkt. i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3.
Der vil i dette tilfælde ikke være
mulighed for en direkte overførsel fra ratepensionen til
livrenten efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, idet §
22 D alene gælder for flytninger internt i det enkelte
pensionsinstitut. Også i dette eksempel vil der dog kunne
foretages overførsel efter pensionsbeskatningslovens §
41 fra ratepensionen til livrenten, uden at det anses som en ind-
og udbetaling.
Da der er tale om en aftale om automatisk
overløb til livrente, hvor det overskydende beløb ved
en fejl fortsat indbetales på ratepensionen, vil der desuden
kunne ske overførsel eller udbetaling af det overskydende
beløb efter pensionsbeskatningslovens § 21 A.
Til nr.
10
Efter Finanstilsynets bekendtgørelse
nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende
opsparingsformer i pengeinstitutter
("puljepensionsbekendtgørelsen") er det under visse
vilkår muligt at placere rate-, kapital- og
aldersopsparingsmidler i kapitalandele, der ikke handles på
et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i
daglig tale unoterede aktier, anparter m.v., og i andele i
alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret
forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde.
Adgangen til placering af de nævnte
værdipapirer i aldersopsparing kan udnyttes til
skattetænkning, hvis der er tale om, at
aldersopsparingsdepotet gennem direkte eller indirekte eksponering
indeholder kapitalandele i det selskab, som pensionsopspareren selv
er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært
hidrører fra personligt arbejde. Det skyldes, at
udbetalinger fra aldersopsparing ikke beskattes, jf.
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, som følge af,
at der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for
indbetalingerne, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1,
og § 19, stk. 1, 4. pkt.
Adgangen til placering af andele i alternative
investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter i
aldersopsparing kan ligeledes udnyttes til skattetænkning.
Det kan ske ved, at en pensionsopsparer lægger de unoterede
kapitalandele i et selskab, som man selv er med til at drive, ind i
en alternativ investeringsfond, hvor pensionsopspareren selv ejer
alle andelene, og disse andele i denne alternative investeringsfond
lægges ind i aldersopsparingsdepotet.
En pensionsopsparer, der har nået
pensionsudbetalingsalderen (pt. 60 ½ år), kan indrette
sig, sådan at resultatet af arbejdsindsatsen alene beskattes
med selskabsskat på 22 pct. og de resterende 78 pct. med
pensionsafkastskat på 15,3 pct., hvilket giver en samlet skat
på ca. 34 pct. Var arbejdet i stedet blevet honoreret med
løn, ville marginalskatteprocenten være på op
til ca. 56 pct.
Pensionsudbetalingsalderen er 3 år
før folkepensionsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 1 a, stk. 1, idet der dog er forskellige og højere
pensionsudbetalingsaldre for personer født til og med den
30. juni 1960, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2. Er
pensionsaftalen oprettet før 1. maj 2007, kan der dog ske
udbetalinger allerede fra alder 60, som om pensionsopspareren havde
nået pensionsudbetalingsalderen, jf. § 4, stk. 4, i lov
347 af 18. april 2007, som ændret ved § 11 i lov nr.
1278 af 16. december 2009, og er aftalen oprettet i perioden fra og
med den 1. maj 2007 til og med den 31. december 2017, kan den
udbetales 5 år før folkepensionsalderen, jf. § 8,
stk. 4, i lov nr. 1682 af 26. december 2017.
Også pensionsopsparere, der ikke har
nået pensionsudbetalingsalderen, kan dog udnytte
placeringsreglerne på den beskrevne måde, idet
udbetalinger af aldersopsparing før
pensionsudbetalingsalderen alene afgiftsbelægges med 20 pct.,
jf. pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2. Det resulterer i
en samlet beskatning af arbejdsindsatsen med ca. 47 pct.
(selskabsskat, pensionsafkastskat og afgift på 20 pct.).
Desuden kan pensionsopspareren vælge at lade overskuddet
blive stående på aldersopsparingen indtil
opnåelse af pensionsudbetalingsalderen med henblik på
skattefri udbetaling, hvorved resultatet af arbejdsindsatsen vil
blive beskattet med de nævnte ca. 34 pct.
Den beskrevne mulighed for
skattetænkning er ikke relevant ved placering af midler i
kapital- eller rateopsparing, idet arbejdsindsatsen i sidste ende
bliver beskattet, når pensionen udbetales.
Skattetænkningen vil blive forhindret
ved, at Finanstilsynet ændrer
puljepensionsbekendtgørelsen, således at der i
særskilte depoter fremover alene vil være mulighed for
at placere rate- og kapitalopsparingsmidler i unoterede
kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde.
Efter § 50, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler
for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om
registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift,
værdiopgørelse og deponering. Finanstilsynet har
således hjemmel til på bekendtgørelsesniveau at
fastsætte, at aldersopsparingsmidler i særskilte
depoter fremadrettet ikke kan anbringes i unoterede kapitalandele
og i andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en
registreret forvalter.
Med lovforslagets § 11 foreslås det
desuden, at Finanstilsynet får hjemmel til, at denne
indskrænkning ikke kun vil omfatte fremtidige, men også
aktuelle placeringer i særskilte depoter af
aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde, uanset om der er tale om
kapitalandele i det selskab, som pensionsopspareren selv er med til
at drive eller er ansat i, eller ej.
En pensionsopsparer, der i særskilt
depot har placeret aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele
og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en
registreret forvalter, vil inden for en rimelig frist, der vil
blive fastsat i forbindelse med ændring af
puljepensionsbekendtgørelsen, derfor skulle tage skridt til
at afvikle placeringen af aldersopsparingsmidlerne i de unoterede
kapitalandele og andelene i alternative investeringsfonde, som
forvaltes af en registreret forvalter. Det vurderes ikke i alle
situationer at være muligt at afhænde andelene til
tredjemand, og har pensionsopspareren ikke selv likviditet til at
købe andelene ud af aldersopsparingsdepotet for frie midler,
vil eneste mulighed for at afvikle placeringen være at
udlodde de unoterede andele fra depotet til pensionsopsparerens
frie midler - altså sådan at de unoterede andele
populært sagt derefter ejes af pensionsopspareren direkte.
Har pensionsopspareren nået pensionsudbetalingsalderen, er
udlodningen skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A,
stk. 1, men er det ikke tilfældet, vil der skulle betales en
afgift på 20 pct. af udlodningen, jf.
pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2.
Det foreslås at indsætte et 3.
pkt. i § 25 A, stk. 1, således at udbetalinger i form af
udlodninger til kontohaveren, dvs. pensionsopspareren, af
kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der ikke
handles på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, der sker fra og med den 1. januar 2021 til og med
den 30. juni 2021, som er den frist, som Finanstilsynet vil
fastsatte i puljepensionsbekendtgørelsen som frist for
afvikling af placeringer af unoterede kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde i aldersopsparingsdepoter, vil
være afgiftsfri.
Det vil betyde, at udbetalinger i form af
udlodninger, der sker i det nævnte tidsrum, ikke er
afgiftspligtige med 20 pct.
Efter gældende ret skal handel mellem et
frit depot og et pensionsdepot ske til handelsværdien.
Handler mellem frie depoter og pensionsdepoter adskiller sig
således ikke fra andre handler.
Af pensionsbeskatningslovens § 17 A
følger, at den enkelte kontohaver ved udlodning af unoterede
aktier m.v. fra en pensionsopsparing, herunder en aldersopsparing,
skal give pengeinstituttet oplysning om værdien af aktierne
m.v. til brug for en eventuel beskatning efter
pensionsbeskatningsloven, hvorefter pengeinstituttet vil kunne
udlodde aktieposten til denne kursværdi. Dette vil også
gælde skatte- og afgiftsfri udlodninger af unoterede aktier
m.v. i aldersopsparinger efter den foreslåede regel i
lovforslaget. Kontohaverens oplysning vil også danne grundlag
for pengeinstituttets opgørelse af pensionsafkastskatten,
jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3.
Hvis en unoteret aktiepost udloddes uden
samtykke, kan det ikke forventes, at den enkelte kontohaver har
givet pengeinstituttet oplysning om handelsværdien. I
sådanne tilfælde vil pengeinstituttet ved udlodningen
kunne tage udgangspunkt i den senest anvendte kurs, der er blevet
anvendt til brug for opgørelsen af pensionsafkastskat, dvs.
ved pengeinstituttets opgørelse af pensionsafkastskatten for
2020, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7. I
visse tilfælde kan pengeinstituttet have indikation af en
mere realistisk handelsværdi - primært hvis tilsvarende
aktier m.v. efter beregningen af pensionsafkastskat for 2020 er
handlet fra pensionsdepotet. Pengeinstituttet vil i givet fald
kunne anvende denne kurs ved en udlodning uden samtykke.
Det bemærkes, at uanset om der sker
udlodning fra aldersopsparingsdepotet efter aftale med kontohaveren
og dermed til den af kontohaveren oplyste kurs, eller om udlodning
sker uden samtykke, jf. ovenfor, vil Skatteforvaltningen ved
skatteansættelsen for den pågældende kontohaver
kunne efterprøve, om den værdi, som udlodningen er
foretaget til, er udtryk for handelsværdien på
udlodningstidspunktet. Det gælder både ved
opgørelsen af pensionsafkastskatten for 2021 og ved en
senere opgørelse af gevinst, når de udloddede aktier
m.v. afstås. Ved opgørelsen af gevinsten anvendes
værdien - dvs. handelsværdien - på
udlodningstidspunktet således som anskaffelsessum.
Endelig bemærkes, at i det omfang, at
der efter udløbet af den frist, der fastsættes i
Finanstilsynets puljepensionsbekendtgørelse for afvikling af
placeringer af unoterede kapitalandele og andele i alternative
investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, i
aldersopsparingsdepoter, fortsat er placeret sådanne
unoterede andele i en aldersopsparing, vil aldersopsparingen ikke
overholde puljepensionsbekendtgørelsens placeringsregler.
Det vil betyde, at aldersopsparingen ikke længere opfylder
betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om
skattebegunstigede pensionsordninger, herunder betingelsen i
pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. § 12
A, stk. 1, hvorefter midlerne i en aldersopsparing skal anbringes i
overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel
virksomhed. Puljepensionsbekendtgørelsen er udstedt med
hjemmel i § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Når en aldersopsparing ikke opfylder betingelserne i
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om skattebegunstigede
pensionsordninger, skal der betales en afgift på 20 pct. af
det beløb, der ved fristens udløb kunne være
udbetalt ved aldersopsparingens ophævelse, jf.
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 16. pkt.
Til nr.
11
Hvis en person påbegynder udbetalinger
fra en ratepension, en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en indeksordning, en såkaldt
diskvalificerende pensionsudbetaling, betales der af indbetalinger
til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede,
forhøjede loft, som sker i efterfølgende
indkomstår, efter gældende ret en afgift på 40
pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den
lave indbetalingsgrænse på 5.400 kr. (2021-niveau). Det
følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6.
Forskellige typer af pensionsudbetalinger fra
ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger og
indeksordninger anses ikke som diskvalificerende
pensionsudbetalinger. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7. Efter § 25 A,
stk. 7, nr. 8, anses således automatisk udbetaling af
tjenestemandspension ved den pligtige afgangsalder ikke som en
diskvalificerende pensionsudbetaling. Undtagelsen gælder
også udbetalinger fra pensioner, der er optjent som
følge af anden ansættelse end
tjenestemandsansættelse i det offentlige og udbetalinger af
pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte,
hvilket imidlertid ikke fremgår tydeligt af § 25 A, stk.
7, nr. 8.
Undtagelsen i § 25 A, stk. 7, nr. 8,
gælder efter sin ordlyd alene udbetalinger ved den pligtige
afgangsalder, men i praksis gælder undtagelsen også
automatiske udbetalinger ved folkepensionsalderen m.v. Der er tale
om automatiske udbetalinger fra folkepensionsalderen og automatiske
udbetalinger på det tidspunkt, hvor det i det relevante
lovgrundlag for udbetalingen af pensionen er bestemt, at personen
har krav på pensionen.
Det foreslås på denne baggrund at
nyaffatte § 25 A, stk. 7, nr. 8, hvorefter automatisk
udbetaling af pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ved den pligtige afgangsalder, ved
folkepensionsalderen eller ved det lovbestemte tidspunkt jf.
ovenfor, ikke anses som en diskvalificerende
pensionsudbetaling.
Pension som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, er pension fra
det offentlige som følge af tidligere ansættelse i
statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes
tjeneste. Pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 2, er pension fra statsgaranterede
pensionskasser, hvor staten garanterer for dækning af
pensionskassens evt. underskud, samt statslige pensionsordninger,
der typisk er omdannet fra statsgaranterede pensionskasser til
statslige pensionsordninger ved, at staten har overtaget hele
pensionsforpligtelsen samtidig med en overtagelse af
pensionskassens formue.
Med den foreslåede nyaffattelse
præciseres for det første, at undtagelsen om
automatisk udbetaling af tjenestemandspension ved den pligtige
afgangsalder, jf. § 25 A, stk. 7, nr. 8, også
gælder automatiske udbetalinger fra pensioner, der er optjent
som følge af anden ansættelse end
tjenestemandsansættelse i det offentlige og automatiske
udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der modtager
statsstøtte.
Med den foreslåede nyaffattelse
præciseres for det andet, at undtagelsen om automatisk
udbetaling ikke kun gælder automatisk udbetaling ved den
pligtige afgangsalder, men også automatisk udbetaling af
tjenestemandspension ved folkepensionsalderen eller det tidspunkt,
hvor det i det relevante lovgrundlag for udbetalingen af pensionen
er bestemt, at personen har krav på pensionen.
Til nr.
12
Efter pensionsbeskatningslovens § 25 A,
stk. 7, nr. 9, anses udbetaling af tjenestemandspension af
helbredsmæssige årsager eller ved uansøgt afsked
ikke som en diskvalificerende pensionsudbetaling. En
diskvalificerende pensionsudbetaling begrænser muligheden for
indbetaling til aldersopsparing, idet der af indbetalinger til
aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede
loft, som sker i efterfølgende indkomstår, efter
gældende ret betales en afgift på 40 pct. af den del af
det indbetalte beløb, der overstiger den lave
indbetalingsgrænse på 5.400 kr. (2021-niveau), jf.
også bemærkningerne til § 2, nr. 11.
Undtagelsen i § 25 A, stk. 7, nr. 9,
gælder også udbetalinger fra pensioner, der er optjent
som følge af anden ansættelse end
tjenestemandsansættelse i det offentlige og udbetalinger af
pension fra pensionsordninger, der modtager statsstøtte,
hvilket imidlertid ikke fremgår tydeligt af § 25 A, stk.
7, nr. 9.
Det foreslås at præcisere §
25 A, stk. 7, nr. 9, således at undtagelsen gælder
pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk.
1, nr. 1 og 2, der udbetales af helbredsmæssige årsager
eller ved uansøgt afsked.
Pension som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, er pension fra
det offentlige som følge af tidligere ansættelse i
statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes
tjeneste. Pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 2, er pension fra statsgaranterede
pensionskasser m.v. Der henvises til lovforslagets § 2, nr.
11.
Til nr.
13
Efter gældende ret betales der ikke
afgift af den del af udbetalinger fra pensionsordninger, der svarer
til indbetalinger på ordningen, der ikke har været hel
eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet
eller i udlandet. Det følger af pensionsbeskatningslovens
§ 32, stk. 1.
Ved udbetalinger af kapitalpensioner anvendes
det såkaldte LIFO-princip (Last In First Out). Det
følger af pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 4. Det
vil sige, at det er de indbetalinger, der er foretaget sidst, samt
værditilvækst heraf, der skal udbetales først.
Det er dog antagelsen, at LIFO-princippet gælder som et
almindeligt princip for udbetalinger i pensionsbeskatningsloven, og
således også for så vidt angår
deludbetalinger af ratepensioner og livrenter m.v.
Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i pensionsbeskatningslovens §
32, stk. 1, hvorefter en deludbetaling fra og med det femte
indkomstår før det indkomstår, hvor
pensionsopspareren når folkepensionsalderen, fortrinsvis
anses at hidrøre fra den afgiftspligtige del af
ordningen.
Dermed vil deludbetalinger fra ordningen
være afgiftspligtige, indtil der kun er den afgiftsfri del af
ordningen tilbage.
Det foreslås endvidere at indsætte
et 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 32, stk. 1, hvorefter en deludbetaling indtil det femte
indkomstår før det indkomstår, hvor
pensionsopspareren når folkepensionsalderen, fortrinsvis
anses at hidrøre fra den afgiftsfri del af ordningen.
Dermed vil deludbetalinger fra ordningen
være afgiftsfri, indtil der kun er den afgiftspligtige del af
ordningen tilbage.
Endelig foreslås det at indsætte
et 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 32, stk. 1, hvorefter deludbetalinger af
kapitalforsikringer, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, og af
kapitalopsparinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, uanset
pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 4, fortrinsvis anses for
at hidrøre fra den afgiftsfri del af ordningen uanset
pensionsopsparerens alder.
Dermed vil deludbetalinger fra
kapitalpensionen være afgiftsfri, indtil der kun er den
afgiftspligtige del af ordningen tilbage, uanset
pensionsopsparerens alder og uanset LIFO-princippet i § 26,
stk. 4, som ellers ville medføre, at det er de
indbetalinger, der er foretaget sidst, der skal udbetales
først.
Skatte- og afgiftsfri andele af en ratepension
og livrente, der ikke er blevet udbetalt, når ordinær
udbetaling af ratepensionen eller livrenten påbegyndes, vil
blive udbetalt jævnt over hele det ordinære
udbetalingsforløb, jf. gældende ret.
Skatteministeren kan med hjemmel i
skatteindberetningslovens § 9 justere indberetningspligten
efter § 20 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om
skatteindberetning m.v., således at pensionskasser og
forsikringsselskaber vil skulle foretage indberetning til
Skatteforvaltningen af afgiftsfri udbetalinger efter den
foreslåede regel. Tilsvarende kan skatteministeren med
hjemmel i skatteindberetningslovens § 11 justere
indberetningspligten efter § 22 i bekendtgørelse nr.
888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v., således at
pengeinstitutter vil skulle foretage indberetning til
Skatteforvaltningen af afgiftsfri udbetalinger efter den
foreslåede regel.
Til nr.
14
Efter pensionsbeskatningslovens § 57,
stk. 1, nr. 4, straffes undladelse af at sørge for, at
vedkommende forsikringsselskab m.v. rettidigt får
underretning som nævnt i bl.a. pensionsbeskatningslovens
§ 67, stk. 3. § 67 indeholdt tidligere en række
overgangsbestemmelser i forbindelse med den oprindelige
pensionsbeskatningslovs ikrafttræden pr. 1. juli 1972, som
alle er uaktuelle i dag, og derfor blev bestemmelsen ophævet
ved § 23, nr. 3, i lov nr. 1344 af 19. december 2008. I samme
lovs § 23, nr. 1, var det hensigten som
konsekvensændring at lade henvisningen til § 67, stk. 3,
i pensionsbeskatningslovens daværende § 57, stk. 1, nr.
3, som svarer til det nuværende nr. 4, udgå. Ved fejl
blev det vedtaget at fjerne en henvisning til § 67, stk. 2,
som hverken findes eller fandtes. Henvisningen i
pensionsbeskatningslovens daværende § 57, stk. 1, nr. 3,
var til § 67, stk. 3.
Det foreslås derfor at lade henvisningen
til den ophævede bestemmelse i § 67, stk. 3, i
pensionsbeskatningslovens § 57, stk. 1, nr. 4, udgå.
Til §
3
Til nr.
1
Efter skatteindberetningslovens § 4, stk.
1, kan skattemini?steren fastsætte regler om, at
honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller
tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er
ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens
erhvervelse, hver måned skal indberettes til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister.
Skatteministeren er efter bestemmelsen
bemyndiget til at fastsætte regler om, at der hver
måned skal indberettes til indkomstregisteret om vederlag,
honorar m.v. i penge, der er B-indkomst, og som udbetales for
personligt arbejds- eller tjenesteforhold uden for
ansættelsesforhold. Herunder er der fastsat regler om
beløb, der er ydet som godtgørelse for udgifter ved
indkomstens erhvervelse, jf. § 8 i bekendtgørelse nr.
888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.
Bestemmelsen omfatter ikke A-indkomst. Ved
vurderingen af, om der skal indeholdes A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag af honorarer, vil der skulle foretages en
samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold,
f.eks. indhol?det af indgåede overenskomster og
kontrakter, retsforholdet mellem de involverede parter samt den
faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 1, at det tilføjes i skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, at der skal være tale
om beløb, der er udbetalt som led i virksomhed.
Det var hensigten med
skatteindberetningslovens § 4, stk. 1, at denne bestemmelse
skulle videreføre § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., i den
tidligere skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264
af 31. oktober 2013. Den dagældende § 7 A, stk. 2, nr.
1, 1. pkt., indeholdt en afgrænsning i forhold til, at der
skulle være tale om beløb, som var udbetalt som led i
virksomhed, for at udbetalingen af det pågældende
beløb blev omfattet af indberetningspligt efter
bestemmelsen. En tilsvarende afgrænsning er ikke blevet
videreført i skatteindberetningslovens § 4, stk. 1,
på trods af, at det ikke var hensigten at ændre
bestemmelsen på dette punkt. Der rettes således op
herpå ved nærværende lovforslag.
Forslaget indebærer, at der alene vil
skulle ske indberetning af honorar, provision og andet vederlag for
personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst,
herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for
afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, når
beløbet er udbetalt som led i virksomhed. Det vil sige, at
udbetalingen eller godskrivningen af beløbet skal være
sket som led i driften af den virksomhed, der foretager
udbetalingen. Indberetningspligten afhænger ikke af den
skattemæssige status af udbetalingen eller godskrivningen i
den udbetalende virksomheds regnskab, men alene af, at den er sket
som led i virksomheden.
Det er efter bestemmelsen en
forudsætning, at udbetalingen eller godskrivningen af
beløbet sker som led i driften af virksomhed. Dermed vil
eventuelle udbetalinger af honorar, provision og andet vederlag fra
privatpersoner ikke være omfattet af indberetningspligten.
Derimod vil udbetalinger fra ikke-erhvervsmæssigt drevne
virksomheder være omfattet.
Til nr.
2
Efter skatteindberetningslovens § 8, stk.
1, skal det selskab, der yder vederlag i form af aktier
(medarbejderaktier), som er omfattet af ligningslovens §§
7 P eller 16, indberette til Skatteforvaltningen om den ansattes
erhvervelse af de pågældende aktier. Selskabet skal
indberette om den ansattes erhvervelse af aktier, når
erhvervelsen af aktierne sker. Tilsvarende gælder for det
selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretten til
aktier, som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P, 16
eller 28, gøres gældende.
Indberetning efter skatteindberetningslovens
§ 8, stk. 1, skal indeholde oplysninger om identiteten af
aktierne, antallet af aktierne, anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen.
Indberetningspligten efter
skatteindberetningslovens § 8, stk. 1, betyder, at
Skatteforvaltningen modtager oplysninger om de erhvervede aktier og
derved får mulighed for at sikre en korrekt beskatning ved
medarbejderens senere afståelse af de pågældende
aktier.
Indberetningspligten betyder, at
Skatteforvaltningen på baggrund af indberetningen om
erhvervelsen af aktierne og indberetninger om den ansattes senere
afståelse af aktierne kan beregne gevinst og tab på
aktierne ved afståelsen og fortrykke disse på
vedkommendes årsopgørelse, hvis den
pågældende modtager en fortrykt
årsopgørelse. Det bemærkes dog, at
Skatteforvaltningen på nuværende tidspunkt alene
foretager automatisk beregning for aktier optaget til handel
på regulerede markeder. Herudover sikrer indberetning om
erhvervelsen mulighed for fradrag for et efterfølgende tab
efter aktieavancebeskatningslovens §§ 14 og 19 A på
aktier optaget til handel på et reguleret marked og aktier i
investeringsselskaber. Dette er ikke alene relevant for aktier
omfattet af ligningslovens § 7 P og aktier erhvervet ved
udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet heraf, men
også for aktier omfattet af ligningslovens § 16 og
aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter
omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28.
Efter skatteindberetningslovens § 8, stk.
2, påhviler indberetningspligten det danske selskab, hvori
erhververen af vederlaget er ansat, hvis vederlaget efter
bestemmelsens stk. 1 er ydet af et selskab i udlandet. Hvis den
pågældende ansatte er ansat i et dansk koncernselskab,
og aktierne, som vedkommende modtager, ikke er aktier i dette
selskab, men i et udenlandsk koncernforbundet selskab (f.eks.
moderselskabet), vil indberetningspligten ikke kunne
pålægges det udenlandske koncernselskab. Derfor
pålægges indberetningspligten i sådanne
situationer det danske selskab, hvor den pågældende er
ansat.
Efter skatteindberetningslovens § 8, stk.
3, kan skattemini?steren fastsætte nærmere regler
om indberetningen. Denne bemyndigelse er udnyttet i § 12 i
bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om
skatteindberetning m.v. til at fastsætte regler, der
nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal
indberettes.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 2, at indsætte et nyt stk. 3 i skatteindberetningslovens
§ 8, hvorefter selskabet, hvis et vederlag efter stk. 1 er
afhængigt af medarbejderens køb af andre aktier i
samme selskab, vil skulle indberette om dette køb.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af aktien,
antallet af købte aktier, anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen for aktien. Det vil sige, at hvis et vederlag
efter skatteindberetningslovens § 8, stk.
1, er afhængig af medarbejderens køb af
selskabets egne aktier (det vil sige, når der er tale om en
ordning, hvori der indgår såkaldte matching shares),
så skal selskabet indberette om det pågældende
køb. En sådan indberetning vil efter forslaget skulle
indeholde oplysninger om identiteten af aktien, antallet af
købte aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen
for aktien.
Som beskrevet ovenfor modtager
Skatteforvaltningen i dag indberetninger efter
skatteindberetningslovens § 8 - til brug for automatisk
beregning af aktieavancer ved et senere salg - om erhvervelsen af
medarbejderaktier, jf. ligningslovens §§ 7 P eller
16.
Matching shares knytter sig til
medarbejderaktieprogrammer og fungerer på den måde, at
selskabet tilbyder medarbejdere mulighed for at købe
investeringsaktier i selskabet (selskabets egne aktier eller aktier
i et koncernforbundet selskab, som f.eks. moderselskabet). Ved
køb af investeringsaktier opnår medarbejderen gratis
tildeling af en ret til yderligere aktier i selskabet (matching
shares) på en række nærmere fastsatte
vilkår og betingelser, som følger af
medarbejderaktieprogrammet. Medarbejderne kan således
købe investeringsaktier, hvorved medarbejderen opnår
ret til yderligere aktier i selskabet.
Retten til matching shares vil typisk
være underlagt en vestingperiode, dvs. perioden indtil
selskabet matcher det antal aktier, medarbejderen har købt.
Vestingperioden vil typisk være på 3 år, og
medarbejderne vil på de betingelser, der følger af
medarbejderaktieprogrammet, blive tildelt matching shares
(gratisaktier) i selskabet efter udløbet af
vestingperioden.
Aktieavancer beregnes af Skatteforvaltningen
ved brug af en gennemsnitsmetode. Hvis Skatteforvaltningen ikke
modtager indberetning om de oprindeligt erhvervede aktier, som kan
udløse matching shares, vil Skatteforvaltningen ikke
automatisk kunne beregne gevinst og/eller tab ved en senere
afståelse af aktier i samme selskab, herunder de tildelte
matching shares. Det foreslås således, at
skatteindberetningslovens § 8 udvides til også at
omfatte indberetning af salg af selskabets egne aktier til
medarbejdere, der deltager i medarbejderaktieprogrammer.
Efter den foreslåede bestemmelse vil
Skatteforvaltningen automatisk kunne beregne gevinst og/eller tab
ved det senere salg af både matching shares og salg af de
aktier, medarbejderne har købt i selskabet, og som
udløste matching shares, under forudsætning af at
andre køb af aktier i det pågældende selskab er
indberettet af fondshandleren.
Til nr.
3
Efter skatteindberetningslovens § 9 kan
skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke
oplysninger forsikringsselskaber hvert år skal indberette
Skatteforvaltningen om pensionsordninger.
Det foreslås, at forsikringsselskaber
efter nærmere regler, der fastsættes af
skatteministeren, årligt skal indberette om beløb, der
efter pensionsbeskatningslovens § 22 E om beløb, der er
indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger,
rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing
eller supplerende engangssum, som foreslået affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales i perioden efter
udløbet af det forudgående år, når
tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i
det forudgående år.
Tilsvarende regler vil skatteministeren efter
skatteindberetningslovens § 10 kunne fastsætte for
pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler
pensioner.
Der vil være tale om tilbagebetalinger,
der sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 19.
januar af indbetalinger, der er sket i løbet af december
måned i det forgangne år. Det indberettede beløb
vil efter lovforslagets § 9, nr. 1, skulle indgå i
formueopgørelsen efter lov om social pension for den
pågældende borger.
Til nr.
4
Efter skatteindberetningslovens § 11 kan
skatteministeren fastsætte nærmere regler om, at
pengeinstitutter m.v., der forvalter pensionsordninger, som
omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, hvert år skal
indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om
pensionsordningerne.
Det foreslås, at pengeinstitutter m.v.,
der forvalter pensi?onsordninger, som omfattes af
pensionsbe?skatningslovens afsnit I, efter nærmere
regler, der fastsættes af skatteministeren, årligt skal
indberette om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens
§ 22 E om beløb, der er indbetalt til en
pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring,
rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum, som foreslået affattet ved lovforslagets
§? 2, nr. 9, tilbagebetales i perioden efter
udløbet af det forudgående år, når
tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i
det forudgående år.
Der vil være tale om tilbagebetalinger,
der sker i perioden den 1. januar til og med den 19. januar af
indbetalinger, der er sket i løbet af december måned i
det forgangne år. Det indberettede beløb vil
indgå i formueopgørelsen for den
pågældende skatteyder.
Til nr.
5
Efter Skatteindberetningslovens § 13 skal
den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån,
årligt foretage indberetning herom til Skatteforvaltningen.
Tilsvarende gælder renter ved for sen betaling, der er
fastsat efter gebyrloven.
I bestemmelsens stk. 2 er det nærmere
fastsat, hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af
hver enkelt låntager og oplysninger om konto- og
låneforholdet. For det enkelte låneforhold og de
enkelte låntagere skal der indberettes en række
oplysninger.
Efter bestemmelsens nr. 1 skal indberetningen
indeholde oplysninger om lånetype, hvilken valuta lånet
er ført i, og datoen for ydelsen eller formidlingen af
lånet. Er lånet ophørt, skal datoen for
ophøret også oplyses.
Indberetningen vedrørende kontoens art
skal tillige indeholde oplysning om, hvilken valuta lånet er
ført i. Datoen for ydelsen eller formidlingen af
lånet, afhængigt af om der er tale om en ydelse af
eller formidling af lånet skal indberettes, og for
ophørte lån datoen for ophøret af lånet.
Ved ophør af lånet forstås ikke blot, at
lånet afvikles, men også når et lån
overtages, eller hvor en af flere låntagere udtræder af
lånet - f.eks. ved skilsmisse.
Efter bestemmelsens nr. 2 skal indberetningen
indeholde oplysninger om tilskrevne og forfaldne renter og den
beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A.
Bestemmelsen bygger på et forfaldsprincip.
Morarenter skal indberettes for det år,
hvor der sker debitering af kontoen.
Indberetningen for det år, hvor et
lån ophører, skal indeholde oplysning om tilskrevne og
forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter
kursgevinstlovens § 22 A frem til lånets ophør. I
tilfælde, hvor en af flere låntagere udtræder af
et lån, skal der for den udtrædende låntager
indberettes efter nr. 2 om renter frem til
udtrædelsestidspunktet, mens der for den fortsættende
låntager skal indberettes om renter for hele året.
Efter bestemmelsens nr. 3 skal indberetningen
indeholde en markering vedrørende renter i
låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter
vedrørende det kalenderår, der går forud for det
kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages
indberetning. Markeringen er en følge af
fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 5, stk. 8,
hvorefter der alene kan opnås fradrag for betalte renter i
tilfælde, hvor der er forfaldne, ubetalte renter fra
tidligere år.
Efter bestemmelsens nr. 4 skal indberetningen
indeholde en markering vedrørende renter i
låneforhold, hvor der er sket eftergivelse af gæld i
det år, hvorom indberetningen foretages, eller i tidligere
år. Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med
den ordinære renteindberetning skal benyttes en særlig
markering (kode), der angiver, at der er sket
gældseftergivelse i låneforholdet, hvis der er ubetalte
forfaldne renter. Markering skal foretages årligt i
lånets restløbetid.
Efter bestemmelsens nr. 5 omfatter
indberetningen løbende provisioner vedrørende
gæld eller løbende ydelser vedrørende kaution.
Indberetningspligten hænger sammen med, at de
pågældende provisioner og ydelser er
fradragsberettigede. Indberetningen sikrer således, at
oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.
Efter bestemmelsens nr. 6 skal der ske
indberetning vedrørende reservefonds- og
administrationsbidrag til realkreditinstitutter.
Indberetningspligten hænger sammen med, at de
pågældende bidrag er fradragsberettigede efter
ligningslovens § 15 J, og indberetningen sikrer således,
at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.
Efter bestemmelsens nr. 7 skal indberetningen
indeholde oplysninger om størrelsen af skattepligtige
udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde. Indberetningen
skal alene foretages, hvis udlodningen skal
indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret.
Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved
skatteansættelsen. Indberetningspligten omfatter ikke
efterbetalte udlodninger, der skal indtægtsføres af
modtageren i et tidligere indkomstår.
Efter bestemmelsens nr. 8 skal indberetningen
indeholde oplysninger om gæld pr. 31. december. Det
bemærkes, at gæld pr. 31. december alene skal
indberettes for lån omfattet af skatteindberetningslovens
§ 13, stk. 1, 1. pkt., da skatteindberetningslovens § 13,
stk. 1, 2. pkt., alene omhandler indberetning af renter og dermed
ikke selve gældsposten. Er restgælden 0 pr. 31.
december, indberettes gælden med 0. Restgælden skal
indberettes, selv om der ikke er forfaldet eller tilskrevet renter
i årets løb.
Efter bestemmelsens nr. 9 skal indberetningen
indeholde oplysning om kursværdien af gæld pr. 31.
december, når lånet er ydet på grundlag af
børsnoterede obligationer. Indberetningen sker af hensyn til
kontrollen med skattepligtige kursgevinster.
Efter bestemmelsens nr. 10 skal
realkreditinstitutter indberette om kontantlån, hvor der
foretages ekstraordinær indfrielse, som nævnt i
kursgevinstloven. Dette gælder, uanset om debitor er en
fysisk eller juridisk person.
Efter bestemmelsens nr. 11 er
realkreditinstitutter pålagt pligt til at indberette
beløb, der er fradragsberettigede efter ligningslovens
§ 6, om kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er
optaget inden den 19. maj 1993. Efter ligningslovens § 6 er
fradragsretten betinget af, at der er optaget et nyt
realkreditlån til indfrielse af lånet. Det
realkreditinstitut, hvor et lån, der giver ret til
kurstabsfradrag som nævnt i ligningslovens § 6, er
indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det nye
lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er
nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.
Efter bestemmelsens nr. 12 skal der
indberettes oplysninger om ejendommens nummer i BBR-registeret
vedrørende den faste ejendom, hvori lån ydet eller
formidlet af et realkreditinstitut har pant. Formålet hermed
er at undgå forkerte debitoridentiteter på lån
med pant i fast ejendom.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 5, at indberetningspligten efter skatteindberetningslovens
§ 13, stk. 2, udvides til
også at omfatte indberetning vedrørende eventuelle
kautionister.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at
fradragsretten for renter, som forfalder efter, at
kautionsforpligtelsen er gjort gældende, ligger hos
kautionisten. En kautionist kan først fratrække
renteudgifter efter, kautionsforpligtelsen er blevet aktuel.
Bestemmelsen indebærer, at der vil
skulle indberettes oplysninger om kautionisten i stedet for
låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten
dækker låntagers forpligtelser. Forslaget skal
således sikre, at det i disse situationer er kautionisten,
der indberettes om, så renterne kan henføres til
denne. Forslaget sikrer dermed, at fradragsreglerne for renter
understøttes af en indberetning, og at Skatteforvaltningen
vil kunne foretage fortryk af rentefradraget på kautionistens
årsopgørelse.
Til nr.
6
Indberetning efter skatteindberetningslovens
§ 13, stk. 2, nr. 3, skal indeholde oplysninger til
identifikation af hver enkelt låntager og oplysninger om
konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold og
de enkelte låntagere skal der ske markering af renter i
låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter
vedrørende det kalenderår, der går forud for det
kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages
indberetning. Det vil sige, når der er tale om et
nødlidende lån.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 6, at bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 3, ændres,
så der vil skulle foretages indberetning efter bestemmelsen,
hvis der er ubetalte forfaldne renter vedrørende
kalenderår, der går forud for det kalenderår,
hvorom der i øvrigt foretages indberetning.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke
alene vil skulle ske markering af renter i låneforhold, hvor
der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det
kalenderår, der går forud for det kalenderår,
hvorom der i øvrigt foretages indberetning, men generelt
skal ske markering herfor, hvis der er ubetalte forfaldne renter
vedrørende kalenderår, der går forud for det
kalenderår, hvorom der foretages indberetning.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at
fradraget for renterne på sådanne nødlidende
lån er udskudt til betalingstidspunktet. Er der ikke ubetalte
forfaldne renter for tidligere år, kan renterne fradrages
på forfaldstidspunktet.
Efter forslaget vil Skatteforvaltningen
modtage indberetning om situationer, hvor der er tale om et
nødlidende lån, hvor der er ubetalte renter for
tidligere år, så der ikke indrømmes fradragsret
for renter.
Til nr.
7
Efter bestemmelsen i skatteindberetningslovens
§ 14, stk. 2, er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger
pengeinstitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der
som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom
i depot til forvaltning, hvert år skal indberette til
Skatteforvaltningen. Indberetningen skal herefter indeholde
oplysninger til brug for identifikation af såvel
låntagere og depothavere som depotet, herunder også
oplysninger om låneforholdet. I tilfælde, hvor en rente
m.v. tilfalder andre end depothaveren (rentenydere), skal
indberetning om renten m.v. foretages i relation til
rentenyderne.
Derudover skal der indberettes oplysninger om,
hvilken valuta pantebrevet er ført i og deponeringens start-
og ophørsdato. Ved ophør af deponeringen
forstås ikke blot, at pantebrevet er ophørt eller
taget ud af depotet, men også når pantebrevet
overtages, f.eks. i forbindelse med debitorskifte, eller hvor en af
flere panthavere eller låntagere udtræder af
pantebrevet - f.eks. ved skilsmisse.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 7, at indberetningspligten efter skatteindberetningslovens
§ 14, stk. 2, udvides til
også at omfatte indberetning vedrørende eventuelle
kautionister.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at
fradragsretten for renter, som forfalder eller påløber
efter, at kautionsforpligtelsen er gjort gældende, ligger hos
kautionisten.
Bestemmelsen indebærer, at der vil
skulle indberettes oplysninger om kautionisten i stedet for
låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten
dækker låntagers forpligtelser. En sådan
forpligtelse vil kunne opstå, hvis låntageren for det
lån, der kautioneres for går konkurs, og
kautionsforpligtelsen efterfølgende gøres
gældende over for kautionisten. Forslaget skal således
sikre, at det i disse situationer er kautionisten, der indberettes
om, så renterne kan henføres til denne. Formålet
med forslaget er dermed at sikre, at fradragsreglerne for renter
understøttes af en indberetning, og at Skatteforvaltningen
vil kunne foretage fortryk af rentefradragsretten på
kautionistens årsopgørelse.
Til nr.
8
Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig
i medfør at statsskattelovens § 4, uanset om der er
tale om engangsindtægter eller tilbagevendende
indtægter. Det er ligeledes uden betydning, om indkomsten er
erhvervet som lønmodtager eller selvstændigt
erhvervsdrivende, og om indkomsten er en uventet erhvervelse som
f.eks. gevinst eller gave.
Ved et bindende svar offentliggjort i SKM2017.
516. SR tog Skatterådet stilling til et
spørgsmål, hvor et finansielt institut
påtænkte at indføre en bonusmodel for de af det
finansielle instituts kunder, der via instituttet havde optaget
lån hos et andet finansielt institut. Skatterådet kunne
bekræfte, at det ville være personlig indkomst for
kunderne at modtage en bonus på baggrund af kundens
låneengagement med det andet finansielle institut.
Efter de gældende regler har de
finansielle virksomheder ikke indberetningspligt for udbetaling af
sådanne beløb. Dette indebærer, at modtageren af
beløbet selv skal oplyse herom til Skatteforvaltningen.
Det foreslås i skatteindberetningslovens
§ 19 a, stk. 1, at finansielle
virksomheder hvert år skal indberette om skattepligtige
beløb, som er udbetalt til de enkelte kunder i det
forudgående kalenderår som led i kunde- eller
medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, når det
skattepligtige beløb ikke er omfattet af andre
indberetningspligter i kapitel 2 i skatteindberetningsloven eller
regler udstedt i medfør heraf.
Kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende
generelle ordninger skal i denne bestemmelse forstås som
ordninger, hvor finansielle virksomheder betaler kunder
beløb som led i en generel ordning, der ud fra
markedsføringsmæssige eller lignende hensyn tilbydes
en større gruppe af kunder.
Finansielle virksomheder skal i forhold til
denne bestemmelse forstås i overensstemmelse med definitionen
af finansielle virksomheder i § 5, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed. Det vil sige pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
forsikringsselskaber.
Hvis udbetalingen af det skattepligtige
beløb sker til en kunde, hvor kundeforholdet består af
et sameje, vil indberetningen efter den foreslåede
bestemmelse skulle ske om hver enkelt kunde.
Det foreslås, at indberetningen alene
skal foretages efter den foreslåede bestemmelse, hvis det
udbetalte beløb ikke er omfattet af andre bestemmelser og
dermed skal indberettes efter andre regler i
skatteindberetningslovens kapitel 2. Det forudsætter, at det
skattepligtige beløb ikke er indberettet som f.eks. en
rabat, som reducerer en renteudgift, som indberettes.
Skatteforvaltningens indhentelse af
oplysninger vil skulle ske under iagttagelse af bestemmelserne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 11.
november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), herunder bestemmelsen
i retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.
I forhold til andre end den mistænkte
gælder efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 2,
bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele
oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt
til brug for behandlingen af andre spørgsmål end
fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10,
stk. 2.
Det foreslås i skatteindberetningslovens
§ 19 a, stk. 2, at
skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler
for indberetningen.
De regler, der vil kunne fastsættes
efter den foreslåede bestemmelse, er nærmere regler om
indholdet af indberetningen. Det er således tanken, at der
skal fastsættes nærmere regler om indberetning af
identiteten af den indberetningspligtige og den, der indberettes
om, og at indberetningen skal ske ved indberetning af
kalenderårets samlede udbetaling af skattepligtige
beløb til den pågældende modtager.
Det er desuden tanken, at der vil skulle
fastsættes nærmere regler om, hvordan indberetning af
ejerandele, andel af gæld og andel af renter skal ske, i
tilfælde hvor der er flere ejere eller rentenydere af den
konto eller det depot, det skattepligtige beløb knytter sig
til, eller flere låntagere til et lån, som det
skattepligtige beløb knytter sig til.
Til nr.
9
Efter skatteindberetningslovens § 37,
stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at staten,
en region eller en kommune, der i en kalendermåned har
udbetalt eller godskrevet tilskud, hver måned skal indberette
om beløbet til indkomstregisteret.
Ved "udbetalt" forstås, at tilskuddet er
udbetalt til modtageren, mens "godskrevet" kan dække over
situationer, hvor tilskuddet f.eks. udbetales til en, der leverer
varer eller ydelser, som tilskuddet skal dække.
Efter skatteindberetningslovens § 37,
stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om, at de
udgifter, som tilskud, der er nævnt i stk. 1, skal
dække, hver måned skal indberettes til
indkomstregisteret.
Bestemmelsen omhandler den situation, hvor der
gives et tilskud til en udgift, men hvor tilskuddet ikke
dækker hele udgiften, og hvor det er udgiften, der har
interesse for Skatteforvaltningen. Som eksempel på udgifter,
et tilskud skal dække, kan nævnes forældres
vederlag for privat pasning af børn, hvor kommunen yder
tilskud til pasningen.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 9, at skatteministerens bemyndigelse efter
skatteindberetningslovens § 37, stk.
1, udvides til også at omfatte indberetning af
refusioner og andre lignende ydelser.
Tilskud, refusioner og andre lignende ydelser
omfatter pengebeløb, der gives som ekstra eller yderligere
støtte, ofte som led i en offentligt finansieret
støtteordning.
Efter den foreslåede ændring vil
der også skulle ske indberetning ved udbetaling eller
godskrivning af refusioner og andre lignende ydelser. Det er
således hensigten at udnytte den foreslåede
bemyndigelse i videre udstrækning end efter gældende
ret, idet statens, regionernes og kommunernes udbetalinger af
refusioner og andre lignende ydelser vil blive gjort
indberetningspligtige.
Som eksempel på en refusion, der vil
blive omfattet af indberetningspligt, kan nævnes refusioner
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Refusion fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag udbetales til henholdsvis arbejdsgivere og
elever, som er tilknyttet skolepraktik.
Udbetaling af refusion fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til såvel arbejdsgivere som elever
tilknyttet skolepraktik er skattepligtige, og da der efter
gældende ret ikke er indberetningspligt, vil det være
den enkelte elev, der selv skal oplyse om beløbet. For
så vidt angår arbejdsgivere, vil den udbetalte refusion
skulle medtages i virksomhedens overskudsberegning og dermed ved
opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.
Den foreslåede ændring af
skatteindberetningslovens § 37 skal sikre, at
Skatteforvaltningen bliver i stand til at kontrollere, at
udbetaling af refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
beskattes korrekt.
Til nr.
10
Efter skatteindberetningslovens § 44 skal
alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har
udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af
ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster,
varemærke og lignende samt vederlag for reklamemæssig
udnyttelse af en person, hver måned indberette om
beløb m.v. til indkomstregisteret. Dette gælder, hvad
enten der er tale om løbende beløb m.v. eller
engangsbeløb m.v., jf. bestemmelsens stk. 1.
Når begrebet "beløb m.v."
anvendes i den foreslåede bestemmelse, hænger det
sammen med, at indberetning efter bestemmelsens stk. 2 omfatter
indberetning af såvel beløb som naturalier.
Efter skatteindberetningslovens § 44,
stk. 2, omfatter indberetningspligten efter regler udstedt i
medfør af bestemmelsens stk. 1 såvel pengeydelser som
naturalier. Naturalier værdiansættes til
markedsværdien.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 10, at "regler udstedt i medfør af" i
skatteindberetningslovens § 44, stk.
2, udgår.
Forslaget skal ses i lyset af, at
bestemmelsens stk. 1 ikke er en bemyndigelsesbestemmelse, og der
dermed ikke kan udstedes regler i medfør af
bestemmelsen.
Skatteindberetningslovens § 44 er en
videreførelse af den tidligere gældende § 7 A,
stk. 2, nr. 2, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1264 af 31. oktober 2013. Den dagældende § 7 A, stk.
2, nr. 2, indeholdt en bemyndigelse til at fastsætte
yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen.
Da den dagældende bemyndigelse var
udnyttet fuldt ud, og der dermed ikke ville kunne fastsættes
yderligere indberetningspligter efter bestemmelsen, blev
bestemmelsen ændret i forbindelse med tilblivelsen af den nye
skatteindberetningslov, lov nr. 1536 af 19. december 2017, fra at
være en bemyndigelse til at være en lovfæstet
indberetningspligt.
Der er således tale om en
konsekvensændring som følge af, at bestemmelsens stk.
1 ikke længere er en bemyndigelsesbestemmelse. Den
foreslåede ændring har således ingen materiel
betydning.
Til nr.
11
Efter skatteindberetningslovens § 47,
stk. 1, påhviler indberetningspligten efter en række af
lovens indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle
virksomheder og forsikringsselskabers indberetningspligter, fysiske
eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet,
eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i
landet.
Efter skatteindberetningslovens § 48,
stk. 1, fører Skatteforvaltningen et register over
indberetningspligtige efter en række af lovens
indberetningsregler, herunder reglerne for finansielle virksomheder
og forsikringsselskabers indberetningspligter.
Af skatteindberetningslovens § 54, stk.
5, fremgår det, at hvis en indberetningspligtig efter en
række af lovens indberetningsregler, herunder reglerne for
finansielle virksomheder og forsikringsselskabers
indberetningspligter, har forsøgt indberetning, og
Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af
fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage
genindberetning inden for en frist, som meddeles af
Skatteforvaltningen.
Efter skatteindberetningslovens § 59,
stk. 1, nr. 3, kan den indberetningspligtige, der forsætligt
eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter en
række af lovens indberetningsregler, straffes med
bøde. Dette gælder bl.a. ved undladelse af
indberetning efter reglerne om finansielle virksomheder og
forsikringsselskabers indberetningspligter.
Det foreslås, at der indsættes en
henvisning til den foreslåede § 19 a i
skatteindberetningslovens § 47, stk. 1,
1. pkt., § 48, stk. 1, §
54, stk. 5, og § 59, stk. 1, nr.
3, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.
Den foreslåede bestemmelse i
skatteindberetningslovens § 19 a, jf. lovforslagets § 3,
nr. 8, er en ny indberetningspligt, hvorefter finansielle
virksomheder vil skulle foretage indberetning af udbetalte
skattepligtige beløb, som er udbetalt som led i kunde- eller
medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, til deres
kunder. Finansielle virksomheder er i forvejen undergivet
indberetningspligt vedrørende konti, lån og depoter
m.v. Med henblik på at sikre ensartethed er det fundet
hensigtsmæssigt, at indberetningspligten efter den
foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf.
lovforslagets § 3, nr. 8, undergives samme regler om
territoriel afgrænsning, registrering af de
indberetningspligtige, genindberetning ved fejl og straf for
forsætlig og grov uagtsom undladelse af indberetning, som
efter de gældende regler er knyttet til de eksisterende
indberetningspligter.
Forslaget indebærer således, at
indberetningspligten efter den foreslåede § 19 a i
skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, vil
påhvile fysiske eller juridiske personer, der er
hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra
et fast driftssted her i landet.
Efter forslaget vil Skatteforvaltningen
desuden skulle føre register over indberetningspligtige
efter den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven,
jf. lovforslagets § 3, nr. 8. Denne ændring har dog en
begrænset rækkevidde, da de indberetningspligtige i
forvejen er registreret for andre indberetningspligter efter
skatteindberetningslovens kapitel 2.
Efter forslaget vil Skatteforvaltningen efter
den foreslåede § 19 a i skatteindberetningsloven, jf.
lovforslagets § 3, nr. 8, ligeledes skulle meddele den
indberetningspligtige at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl eller lignende. I så
fald skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden
for en frist, som fastsættes af Skatteforvaltningen.
Endelig indebærer forslaget, at den
indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at foretage indberetning efter den foreslåede §
19 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8,
vil kunne straffes med bøde.
Bødeniveauet for andre manglende
indberetninger end lønindberetninger er endnu ikke
fastsat.
Det forudsættes dog, at der tages
udgangspunkt i det samlede antal indberetninger, som den
indberetningspligtige skal indgive.
Det forudsættes, at der anvendes samme
bødeinterval for disse indberetninger, dvs. fra 5.000 kr.
til 80.000 kr.
1. Fra 1 til 1.000 indberetninger: Bøde
5.000 kr.
2. Over 1.000 til 10.000 indberetninger:
Bøde på 10.000 kr.
3. Over 10.000 til 100.000 indberetninger:
Bøde på 20.000 kr.
4. Over 100.000 til 1 million indberetninger:
Bøde på 40.000 kr.
5. Mere end 1 million indberetninger: Bøde
på 80.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det
angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formidlende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Det skal anses som en skærpende
omstændighed, at den enkelte indberetningspligtige er
tidligere straffet for overtrædelse af skatte-, told- eller
afgiftslovgivningen. Det betyder, at udover gentagelsesvirkning
pga. eventuelle overtrædelser af den gældende
skattekontrollov, vil også tidligere overtrædelse af
afgiftslovgivningen - f.eks. afgivelse af urigtige momsangivelser -
indgå i vurderingen.
Til nr.
12
Efter skatteindberetningslovens § 50,
stk. 1, omfatter indberetningspligten efter §§ 14, 15
a-19 og 28 ikke rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i
pensionsøjemed, indeksordninger og opsparings- og
forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse
til formål, til og med det år, hvor bindingsperioden
udløber, når ordningerne er omfattet af
pensionsbeskatningsloven.
Disse ordninger er omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven, og det er pensionsinstituttet m.v.,
der opgør årets afkast og skatten heraf samt
indberetter herom til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen har
således ikke brug for at modtage indberetning om de enkelte
elementer, som indgår i beregningen af afkastet.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 12, at der indsættes en henvisning til den
foreslåede § 19 a i skatteindberetningslovens § 50, stk. 1. Derudover foreslås
det, at henvisningen til stk. 4 ændres til stk. 5.
Efter forslaget vil der ikke skulle ske
indberetning ved udbetaling af skattepligtige beløb efter
skatteindberetningslovens § 19 a, hvis udbetalingen sker til
en af de af skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, omfattede
konti. I givet fald vil det udbetalte beløb blive omfattet
af en af de af bestemmelsen omfattede ordninger, som der vil skulle
ske indberetning om efter andre bestemmelser i
skatteindberetningsloven.
Forslaget sikrer således, at der ikke
sker dobbeltindberetning vedrørende udbetaling af
skattepligtige beløb efter den foreslåede bestemmelse
i skatteindberetningslovens § 19 a.
Den foreslåede ændring af
henvisningen fra stk. 4 til stk. 5 er alene en
konsekvensændring som følge af, at der i lovforslagets
§ 3, nr. 13, foreslås indsat et nyt stykke i
bestemmelsen.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
13
Efter skatteindberetningslovens § 50,
stk. 1, omfatter indberetningspligten efter bestemmelserne om
pantebreve i depot, udbytter, beholdning af aktier, obligationer,
investeringsbeviser og finansielle kontrakter samt køb og
salg heraf ikke rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i
pensionsøjemed, indeksordninger, selvpensioneringskonti,
hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998 og opsparings-
og forsikringsordninger, der udelukkende har
familieforsørgelse til formål
(børneopsparingskonti) til og med det år, hvor
bindingsperioden udløber.
Disse ordninger er omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven, hvor det er pensionsinstituttet
m.v., der opgør skatten. Dermed har Skatteforvaltningen ikke
brug for oplysninger om konkrete værdipapirer og afkast
heraf, når værdipapirerne ligger i sådanne
ordninger.
Det foreslås således, at der efter
skatteindberetningslovens § 50, stk.
1, indsættes et nyt stk. 2, hvorefter
indberetningspligten efter §§ 12, 14, 15 a og 17, §
18, bortset fra indberetningspligten vedrørende udbytter, og
§§ 19 og 28 ikke omfatter livsforsikringer og
pensionskasseordninger m.v. som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, bortset fra de i
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, nævnte
forsikringer.
Forslaget skal ses i lyset af, at der allerede
indberettes oplysninger om de livsforsikringer og
pensionskasseordninger m.v., som er nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, efter regler, der er
udstedt i medfør af §§ 9 og 11 i
skatteindberetningsloven, jf. §§ 18 og 25 i
bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om
skatteindberetning m.v.
Den foreslåede undtagelse
indebærer således, at der ikke vil ske
dobbeltindberetning om de samme ordninger m.v. efter forskellige
bestemmelser i henholdsvis skatteindberetningsloven og den
dertilhørende bekendtgørelse om skatteindberetning
m.v.
Til nr.
14
Skatteindberetningslovens § 50, stk. 3,
indeholder nogle undtagelser for indberetning af oplysninger efter
skatteindberetningslovens øvrige regler, når der er
tale om en aktiesparekonto. For sådanne konti skal der
således ikke indberettes om renter og afkast af indskud og
obligationer, udbytter af aktier m.v. i udenlandske selskaber og
køb og salg af aktier m.v. og obligationer.
Når der i bestemmelsen henvises til
"aktier m.v.", skal dette forstås som de papirer, der er
omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Når der i
bestemmelsen henvises til "selskaber m.v.", skal dette som
udgangspunkt forstås som de selskaber (f.eks. aktie- eller
anpartsselskaber) og foreninger (f.eks. investeringsforeninger) og
andre juridiske personer, der har udstedt de pågældende
aktier m.v.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med,
at aktiesparekonti beskattes efter et lagerprincip, og at det er
den bank m.v., hvor aktiesparekontoen føres, der
opgør årets afkast og skatten heraf samt indberetter
dette til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen har
således ikke brug for at modtage indberetning om de enkelte
elementer, som indgår i beregningen af afkastet.
Det foreslås i lovforslagets § 3,
nr. 14, at der i skatteindberetningslovens § 50, stk. 3, indsættes en
henvisning til den foreslåede bestemmelse i
skatteindberetningslovens § 15 a og til den foreslåede
§ 19 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.
Henvisningen til §§ 15 a og 19 a
betyder, at også formidlingsprovisioner efter
skatteindberetningslovens 15 a og skattepligtige beløb
omfattet af skatteindberetningslovens § 19 a undtages fra
indberetningspligt, når de nævnte beløb
vedrører en aktiesparekonto omfattet af
aktiesparekontoloven. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at
også sådanne beløb indgår i det afkast,
den bank m.v., der fører aktiesparekontoen, beregner, og
disse beløb vil Skatteforvaltningen således heller
ikke have behov for at få indberettet særskilt.
Derudover foreslås det, at henvisningen
til stk. 4 i skatteindberetningslovens §
50, stk. 3, ændres til en henvisning til stk. 5.
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i
bestemmelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 13.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
15
Efter skatteindberetningslovens § 50,
stk. 4, gælder indberetningspligten i relation til
indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt
angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske
selskaber m.v., uanset om udbyttet udbetales til en
aktiesparekonto, en pensionsordning eller lignende.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1
og 3, i skatteindberetningslovens § 50,
stk. 4, som bliver stk. 5, ændres til en henvisning
til stk. 1 og 4.
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 i
bestemmelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 13.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
16
Efter skatteindberetningslovens § 51,
stk. 1, skal indberetning efter §§ 12-16, § 17, stk.
1 og 2, og § 18 om konti, lån og depoter samt renter og
afkast i forbindelse hermed undlades vedrørende de
skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte
arbejdsløshedskasser, der er nævnt i
selska?bsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter,
pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Begrundelsen herfor er, at en sådan indberetning ikke vil
have nogen værdi i forhold til skattekontrollen.
Det foreslås, at der i
skatteindberetningslovens 51, stk. 1,
indsættes en henvisning til skatteindberetningslovens §
19 a.
Den foreslåede bestemmelse i
skatteindberetningslovens § 19 a, jf. lovforslagets § 3,
nr. 8, omhandler indberetning af udbetalte skattepligtige
beløb, som er udbetalt som led i kunde- eller
medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, til kunder i
finansielle virksomheder. Indberetningen vil typisk være
tilknyttet konti, lån og depoter. I det omfang disse konti,
lån og depoter er undtaget fra indberetning efter
skatteindberetningslovens § 51, stk. 1, vil en indberetning
efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens
§ 19 a ligeledes ikke have nogen værdi i forhold til
skattekontrollen, hvorfor en sådan indberetning ligeledes
foreslås undtaget fra indberetningspligt i de i § 51,
stk. 1, nævnte situationer.
Til nr.
17
Efter skatteindberetningslovens § 54,
stk. 1, er indberetningsfristen for langt de fleste af lovens
indberetninger, der sker årligt, den 20. januar i året
efter det kalenderår, indberetningen vedrører, eller,
hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag.
Endvidere fremgår det af
skatteindberetningslovens § 54, stk. 3, at indberetning efter
§ 16 og § 18, stk. 2, vedrørende udbytte af aktier
og investeringsbeviser m.v. i danske selskaber og
investeringsforeninger m.v. skal ske senest den sidste hverdag i
måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale
eller godskrive udbyttet. Fristen for indberetning af udbytte af
udenlandske investeringsbeviser m.v. fremgår af
skatteindberetningslovens § 54, stk.1. Imidlertid er der i
loven ikke angivet nogen indberetningsfrist for udbytter af aktier
m.v. i udenlandske selskaber.
Det foreslås, at der i
skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, indsættes en
henvisning til lovens § 16, jf. dog lovens § 54, stk.
3.
Det foreslås således,
indberetningsfristen i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1,
skal udvides til at omfatte udbytter af udenlandske aktier m.v.,
der skal indberettes efter lovens § 16.
Skatteindberetningslovens § 16 omhandler udbytte af aktier
m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier
m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder,
men som er registreret i en værdipapircentral. Forslaget
indebærer, at disse udbytter vil blive omfattet af
indberetningsfristen efter skatteindberetningslovens § 54,
stk. 1, hvis det udloddende selskab m.v. er udenlandsk. Dette
svarer til det, som gjaldt efter den tidligere skattekontrollovs
§ 9 A, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31.
oktober 2013 som, for så vidt angår
indberetningsreglerne, blev erstattet af skatteindberetningslovens
§ 54, stk. 1, med ikrafttrædelse den 1. januar 2019.
Det foreslås derudover, at der
indsættes en henvisning til den foreslåede § 19 a
i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, i
skatteindberetningslovens § 54, stk.
1.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at der
gælder samme indberetningsfrister for alle de årlige
indberetninger, som finansielle virksomheder skal foretage
vedrørende konti, lån og depoter, og dermed at
indberetningerne efter den foreslåede § 19 a i
skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8,
undergives samme frist som disse øvrige indberetninger.
Forslaget sikrer således, at de
ovennævnte frister for indberetning også kommer til at
gælde for indberetninger efter den foreslåede § 19
a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 3, nr.
8.
Endelig foreslås det, at henvisningen
til §§ 26-28 ændres til §§ 26 og 28.
Grunden til, at det foreslås, at
henvisningen til skatteindberetningslovens § 27 i
skatteindberetningslovens § 54 foreslås at udgå
er, at Bygnings Frednings Foreningen af regnskabsmæssige
årsager foreslås at blive tildelt sin egen
indberetningsfrist, jf. lovforslagets § 3, nr. 19, samt
bemærkningerne hertil.
Til nr.
18
Efter skatteindberetningslovens § 54,
stk. 2, skal indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt.,
indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, senest den følgende
mandag.
Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1,
4. pkt., omhandler indbetalinger til pensioner, oprettet i
forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig virksomhed,
og det følger af reglen, at indbetalingen kan fradrages ved
indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori
virksomheden er afstået, hvis indbetalingerne foretages
senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende
indkomstår. Den sene indberetningsfrist hænger
således sammen med den sene frist for indbetaling.
Det foreslås, at henvisningen til
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., i
skatteindberetningslovens § 54, stk. 2, ændres til en
henvisning til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7.
pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der
foreslås indsat tre ekstra punktummer i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
19
Efter skatteindberetningslovens § 27 skal
Bygnings Frednings Foreningen hvert år indberette til
Skatteforvaltningen om de fradrag, som foreningen har opgjort efter
ligningslovens § 15 K, stk. 4, om fradrag for afholdte
udgifter vedrørende fredede bygninger. Indberetningen skal
indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen,
størrelsen af de beregnede fradrag, kalenderår og den
indberettende forening.
Indberetning efter skatteindberetningslovens
§ 27 skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne
dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag.
Det foreslås, at indberetning efter
skatteindberetningslovens § 27 vil
skulle ske senest den 15. i måneden efter, at Bygnings
Frednings Foreningen har opgjort fradraget efter ligningslovens
§ 15 K, stk. 4.
Bygnings Frednings Foreningens
indberetningsfrist foreslås dermed ændret fra den 20.
januar til den 15. i måneden efter, at Bygnings Frednings
Foreningen har opgjort fradraget for afholdte udgifter
vedrørende fredede bygninger efter ligningslovens § 15
K, stk. 4.
Skattestyrelsen har oplyst, at hovedparten af
de personer eller selskaber, der ejer en fredet ejendom, driver
erhverv og derved har mulighed for at fratrække
driftsudgifter i skatteregnskabet efter ligningslovens § 15 K,
stk. 1. De fredede bygninger, der er tale om, er typisk slotte,
godser og lignende.
Ejere af fredede bygninger har ofte ikke
udarbejdet den endelige opgørelse over alle
fradragsberettigede udgifter allerede den 20. januar, da ejeren
f.eks. afventer endelige opgørelser fra eksterne parter som
håndværkere osv. Derudover vil ejeren af fredede
bygninger heller ikke have afsluttet bogføring og
årsregnskab allerede den 20. januar og vil dermed ikke
være i stand til at oplyse det korrekte tal for afholdte
udgifter til Bygnings Frednings Foreningen, så Bygnings
Frednings Foreningen kan foretage indberetningen rettidigt.
Bygnings Frednings Foreningen er
afhængig af, at dens medlemmer indsender oplysninger over
afholdte udgifter i det foregående år for at kunne
imødekomme sin indberetningspligt. Bygnings Frednings
Foreningen indsamler og rykker for de relevante oplysninger hos
ejerne af de fredede bygninger og forsøger så vidt
muligt at indberette rettidigt. Bygnings Frednings Foreningen har
dog oplyst, at Bygnings Frednings Foreningen modtager en del
oplysninger efter indberetningsfristen den 20. januar, som
efterfølgende bliver indberettet, og at en del af
indberetningerne i praksis først sker i forbindelse med
ejernes regnskabsaflæggelse.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at Bygnings Frednings Foreningen fremadrettet vil
kunne foretage indberetning rettidigt.
Til nr.
20
Efter skatteindberetningslovens § 54,
stk. 6, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen pålægge en
virksomhed, der indberetter efter den frist, der er angivet i stk.
1 eller fastsat efter stk. 5, at underrette den, som de
indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden
for en nærmere angivet frist.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 5
i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6,
1. pkt., ændres til en henvisning til stk. 6.
Der er tale om en konsekvensændring, som
følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i
skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3,
nr. 19.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
21
Efter skatteindberetningslovens § 54,
stk. 6, 2. pkt., finder bestemmelsens 1. pkt., tilsvarende
anvendelse for indberetninger omfattet af stk. 3 og 4, idet det
også er en forudsætning for pålæg, at
fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er overskredet.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 3
og 4 i skatteindberetningslovens § 54,
stk. 6, 2. pkt., to steder ændres til en henvisning 4
og 5.
Der er tale om en konsekvensændring, som
følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i
skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3,
nr. 19.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til nr.
22
Efter skatteindberetningslovens § 54,
stk. 7, kan skatteministeren fastsætte andre
indberetningsfrister end fristerne i bestemmelsens stk. 1-4
Det foreslås, at henvisningen til stk.
1-4 i skatteindberetningslovens § 54,
stk. 7, ændres til en henvisning til stk. 1-5.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i
skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3,
nr. 19, med en særlig frist for Bygnings Frednings
Foreningens indberetning efter skatteindberetningslovens § 27.
Hidtil har Bygnings Frednings Foreningens indberetningsfrist
været fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk.
1.
Den foreslåede ændring
indebærer således, at skattemini?steren fortsat
vil kunne fastsætte indberetningsfrister for Bygnings
Frednings Foreningen, der afviger fra de normale
indberetningsfrister.
Til nr.
23
Efter skatteindberetningslovens § 59,
stk. 1, nr. 3, straffes den indberetningspligtige, der
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage
indberetning efter §§ 1, 5, 6, 8, 11 a-19, 24-36, 37-40
eller 42, § 43, stk. 1, eller §§ 44-46 inden for
fristerne i medfør af § 15, stk. 2, § 39, §
42, stk. 3, eller § 54, stk. 1-4, eller § 4, stk. 1, i
lov om et indkomstregister, med bøde.
Det foreslås, at henvisningen til
skatteindberetningslovens § 54, stk. 1-4, i
skatteindberetningslovens § 59, stk. 1,
nr. 3, ændres til en henvisning til § 54, stk.
1-5.
Der er tale om en konsekvensændring, som
følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i
skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3,
nr. 19.
Den foreslåede ændring skal ses i
sammenhæng med, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i
skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3,
nr. 19, med en særlig frist for Bygnings Frednings
Foreningens indberetning efter skatteindberetningslovens § 27.
Hidtil har Bygnings Frednings Foreningens indberetningsfrist
været fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk.
1.
Den foreslåede ændring
indebærer således, at en manglende indberetning inden
for indberetningsfristen fortsat vil kunne straffes.
Til nr.
24
Efter skatteindberetningslovens § 59,
stk. 1, nr. 4, straffes den indberetningspligtige, der
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage
genindberetning inden for den frist, som Skatteforvaltningen har
meddelt efter § 54, stk. 5.
Det foreslås, at henvisningen til
skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, i
skatteindberetningslovens § 59, stk. 1,
nr. 4, ændres til en henvisning til § 54, stk.
6.
Der er tale om en konsekvensændring, som
følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i
skatteindberetningslovens § 54, jf. lovforslagets § 3,
nr. 19.
Ændringen har ingen materiel
betydning.
Til §
4
Pensionsinstitutterne har mulighed for at
indeholde en kildeskat af arbejdsgiverindbetalinger til
aldersopsparing. Det følger af kildeskattelovens § 46,
stk. 6. Der er ikke noget krav om, at pensionsinstituttet
indeholder den nævnte kildeskat. Kildeskatten udgør 40
pct. af arbejdsgiverindbetalingen, jf. kildeskattelovens § 48,
stk. 11.
Det fremgår ikke tydeligt af
kildeskattelovens § 46, stk. 6, om kildeskatten på 40
pct. kan indeholdes af forfaldne præmier m.v. til
aldersopsparinger, eller om der alene kan ske indeholdelse af
faktisk betalte præmier m.v. Der er i praksis dog ikke noget
til hinder for, at et pensionsinstitut indeholder kildeskatten
også at forfaldne præmier, der i første omgang
ikke indbetales af arbejdsgiveren. Omvendt er der ikke noget krav
om, at der indeholdes kildeskat af de forfaldne, ikke betalte
præmier, idet det er en grundlæggende
forudsætning for reglen om indeholdelse af kildeskat af
indbetalinger til aldersopsparinger, at pensionsinstituttet selv
vælger, om det vil indeholde kildeskatten, herunder om
instituttet vil gøre det for alle kunder eller forskelligt
fra kunde til kunde.
Det foreslås på denne baggrund at
nyaffatte kildeskattelovens § 46, stk. 6.
Efter 1. pkt. i
den foreslåede nyaffattelse af § 46, stk. 6, vil det
enkelte pensionsinstitut af indbetalinger til aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, herunder
forfaldne beløb, der indbetales senere end
forfaldstidspunktet, kunne vælge at indeholde en
foreløbig skat i det indbetalte eller forfaldne beløb
på 40 pct., jf. kildeskattelovens § 48, stk. 11.
Dermed vil det fremgå udtrykkeligt af
kildeskattelovens § 46, stk. 6, 1. pkt., at det enkelte
pensionsinstitut kan vælge at indeholde foreløbig skat
på 40 pct. af indbetalte beløb og af forfaldne
beløb, uanset om de er indbetalt på
indeholdelsestidspunktet.
Efter 2. pkt. i
den foreslåede nyaffattelse af § 46, stk. 6, vil det
enkelte pengeinstitut af indbetalinger til aldersopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 12 A, vælge at indeholde en
foreløbig skat på 40 pct. af indbetalte beløb,
jf. kildeskattelovens § 48, stk. 11.
Dermed vil det fremgå udtrykkeligt af
kildeskattelovens § 46, stk. 6, 2. pkt., at det enkelte
pengeinstitut kan vælge at indeholde foreløbig skat
på 40 pct. af indbetalte beløb til aldersopsparing,
set i lyset af, at indbetalinger til aldersopsparinger i
pengeinstitutter har skattemæssig virkning på
indbetalingstidspunktet, jf. gældende ret, som i
øvrigt foreslås lovfæstet i
nærværende forslag med indsættelsen af et 9. pkt.
i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Til §
5
I momsloven indeholder fodnote 1 til titlen en
henvisning til de EU-retsakter, som er gennemført i dansk
ret gennem momsloven.
Det foreslås, at noten udvides med
henvisning til Rådets direktiv om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for
så vidt angår identifikation af afgiftspligtige
personer i Nordirland. Den foreslåede henvisning er
nødvendig, for at kunne implementere at Nordirland
systemmæssigt skal have en ny landekode som følge af
Brexit.
Derudover foreslås det at rette to
mindre fejl i noten.
Til §
6
Det følger af skattekontrollovens
§ 72, stk. 2, at Skatteforvaltningen, hvis en anmodning om
oplysninger efter § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20,
§ 53, stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1,
§ 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, § 59, stk. 1, §
60, stk. 1, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 64,
stk. 1, ikke efterkommes, kan give pålæg om, at
oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og
pålægge daglige tvangsbøder fra fristens
overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.
Skattekontrollovens § 16, stk. 1, §
18, stk. 1, § 20, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1, og
§ 56, stk. 1, vedrører den skattepligtiges egne
oplysningspligter efter anmodning. §§ 16, 18 og 20
angår den skattepligtiges indsendelse af erklæringer og
oplysninger vedrørende pensionsordninger i udlandet, §
53, stk. 1, erhvervsdrivendes indsendelse af regnskabsmateriale
m.v. og § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, skattepligtige
fysiske personers indsendelse af supplerende formueoplysninger.
§ 53, stk. 2, vedrører pligten for en tredjemand, der
har den erhvervsdrivendes regnskabsmateriale i sin besiddelse, til
at indsende dette til Skatteforvaltningen efter anmodning.
Skattekontrollovens §§ 57, stk. 1,
§ 58, stk. 1-3, § 59, stk. 1, § 60, stk. 1, §
61, stk. 1, § 62, stk. 1, og § 64, stk. 1,
vedrører tredjemands oplysningspligter efter anmodning.
Bestemmelsen i §§ 57 og 58 vedrører
erhvervsdrivendes oplysninger til brug for krydsrevision af andre
navngivne erhvervsdrivende, § 59 finansielle virksomheders
oplysningspligt og § 60 advokaters oplysningspligt. § 61
indeholder en generel oplysningspligt for offentlige myndigheder,
erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er
erhvervsdrivende, hvor den, der anmodes om oplysninger om, er en
identificerbar fysisk eller juridisk person. § 62 indeholder
en generel oplysningspligt for samme kreds, hvor der anmodes om
oplysninger om ikke individuelt bestemte fysiske eller juridiske
personer, og hvor Skatterådets forudgående godkendelse
til pålæg af oplysningspligt derfor skal indhentes.
Bestemmelsen i § 64 er en særlig oplysningspligt for
udbydere af skattearrangementer.
Efter gældende ret vil
Skatteforvaltningen ikke kunne give pålæg om, at
oplysningerne efter skattekontrollovens § 61, stk. 2, skal
indsendes inden en fastsat frist. Skattekontrollovens § 61,
stk. 2, omhandler visse enheders forpligtelse til efter anmodning
at udlevere oplysninger i relation til forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 2 i
Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015, herunder
oplysninger om kundekendskabsprocedurer og om selskaber og andre
juridiske enheders reelle ejere.
Henset til Danmarks internationale
forpligtelser på området synes det hverken
hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at Skatteforvaltningen
ikke kan gennemtvinge en anmodning om oplysninger efter
skattekontrollovens § 61, stk. 2, hvorfor denne mulighed
foreslås indført.
Det foreslås derfor i § 72, stk. 2, at "§ 61, stk. 1"
ændres til "§ 61, stk. 1 og 2".
Forslaget indebærer, at
Skatteforvaltningen vil kunne pålægge visse enheder -
typisk pengeinstitutter m.v. - at indsende visse oplysninger inden
for en given frist, herunder kunne gennemtvinge dette
pålæg ved brug af daglige tvangsbøder, indtil
pålægges efterkommes.
Til §
7
Med lov om anvendelse af multilateral
konvention til gennemførelse af tiltag i
dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling
og overskudsflytning har Folketinget givet sit samtykke til, at
Danmark tiltrådte den multilaterale konvention. Danmark
deponerede det endelige ratifikationsinstrument til OECD den 30.
september 2019, og konventionen trådte i kraft for Danmark
pr. 1. januar 2020 (med hensyn til kildeskatter).
Det deponerede ratifikationsinstrument
indeholdt en række notifikationer om valg og forbehold ved
Danmarks tiltrædelse, som er beskrevet i bilag 2 til loven.
Ved ratifikationen har Danmark derved tiltrådt alle dele af
konventionen, herunder den frivillige del VI om obligatorisk
bindende voldgift.
Med hjemmel i konventionens artikel 28, stk.
2, litra a, om forbehold for anvendelse af konventionens del VI
(Voldgift) har Danmark taget fire forbehold. Danmark har
først og fremmest taget forbehold for, at konventionens del
VI ikke finder anvendelse på aftaler indgået med andre
EU-medlemslande, da sådanne forhold er omfattet af EU's
voldgiftsdirektiv. Dernæst har Danmark taget forbehold for
alene at anvende del VI i sager, hvor den anden aftalepart
accepterer, at formanden for et voldgiftspanel skal være
dommer. Videre har Danmark taget forbehold om, at Danmark kan
offentliggøre et resumé af afgørelser truffet
af voldgiftspaneler. Endelig har Danmark taget forbehold,
således at del VI ikke kan anvendes i sager, hvor der er
pålagt sanktioner for skattesvig, forsætlig
forsømmelse eller grov uagtsomhed.
Formålet med forbeholdet om, at
formanden skal være dommer, og forbeholdet om, at Danmark
skal være berettiget til at offentliggøre et
resumé af voldgiftspanelers afgørelser, er at sikre,
at der værnes om uafhængighed og gennemsigtighed, som
er grundlæggende principper i det danske retssystem.
Tilsvarende krav følger af EU's voldgiftsdirektiv, og
forbeholdet tilsigter samtidig at ensrette kravene efter de to
regelsæt.
Forbeholdenes gyldighed i folkeretlig forstand
er efter Danmarks endelige ratifikation blevet anfægtet af
flere af Danmarks aftaleparter under konventionen. Aftaleparternes
indsigelser går på, at der ikke er hjemmel i
konventionens artikel 28, stk. 2, litra a, til at tage forbehold af
processuel karakter.
Med henblik på at fjerne enhver
retsusikkerhed i forhold til anvendelsen af konventionens
bestemmelser om voldgift, foreslås det med
nærværende lovforslag, at forbeholdet om, at formanden
skal være dommer, og forbeholdet om, at Danmark er berettiget
til at offentliggøre et resumé af afgørelser
truffet af det enkelte voldgiftspanel, skal trækkes tilbage i
henhold til konventions artikel 28, stk. 9. Tilbagetrækningen
foreslås gennemført ved en ændring af bilag 2
til lov nr. 327 af 30. marts 2019 om anvendelse af multilateral
konvention til gennemførelse af tiltag i
dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling
og overskudsflytning.
De øvrige to ovennævnte forbehold
for anvendelse af konventionens del VI vil fortsat gælde. Da
Folketinget ved lov har givet samtykke til tiltrædelse af den
multilaterale konvention på de vilkår, som
følger af lov om anvendelse af multilateral konvention til
gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster
til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning
foreslås tilbagetrækningen af forbehold ligeledes
gennemført ved lov. Tilbagetrækningen skal
efterfølgende notificeres til depositaren for den
multilaterale konvention (dvs. Generalsekretæren for OECD),
jf. konventionens artikel 28, stk. 9.
Konsekvensen af, at betingelserne om, at et
voldgiftspanels formand skal være dommer, og at Danmark skal
være berettiget til at offentliggøre resumé af
et voldgiftspanels afgørelser, ikke længere vil
fremgå som forbehold i forhold til anvendelsen af
bestemmelserne om voldgift i konventionens del VI , men i stedet
vil blive søgt gennemført i forbindelse med
indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente
myndigheder, er, at Danmark ikke kan sikre, at den obligatoriske
bindende voldgift gennemføres på disse
betingelser.
På trods af en tilbagetrækning af
de to forbehold vil det fortsat være væsentligt for
Danmarks deltagelse i voldgiftsinstituttet, at uafhængighed
og gennemsigtighed sikres, når en skattesag undergives
bindende voldgift efter den multilaterale konvention. Det vil
derfor være af høj prioritet for Danmark, at
vilkårene i stedet søges gennemført ved
gensidig aftale om processuelle bestemmelser for anvendelse af
konventionens voldgiftsdel. De kompetente myndigheder i det enkelte
aftaleforhold har pligt til at indgå en sådan aftale om
de processuelle regler, jf. konventionens artikel 19, stk. 10,
før det tidspunkt, hvor uløste spørgsmål
i en sag første gang kan undergives voldgift, og kan
ændres fra tid til anden derefter.
Voldgift kan efter konventionens artikel 19,
stk. 1, litra b, jf. artikel 36, stk. 1, litra a, blive aktuelt to
år efter det seneste af de tidspunkter, hvor konventionen
træder i kraft for hver af de respektive aftaleparter. Da
konventionen trådte i kraft for Danmark den 1. januar 2020,
betyder det, at en aftale efter artikel 19, stk. 10, i det enkelte
aftaleforhold som udgangspunkt skal være på plads
senest den 1. januar 2022. I det omfang konventionen for den anden
aftalepart er trådt eller vil træde i kraft senere end
den 1. januar 2020, regnes tidspunktet for, hvornår aftalen
efter artikel 19, stk. 10, skal være på plads, fra
dette senere tidspunkt.
Det endelige indhold af en aftale efter
artikel 19, stk. 10, vil være et resultat af en forhandling,
og det kan derfor ikke på forhånd sikres, at
vilkårene om, at et voldgiftspanels formand skal være
dommer, og at Danmark skal være berettiget til at
offentliggøre resumé af et panels afgørelser,
bliver en del af det enkelte aftaleforhold. Såfremt det ikke
er muligt mellem parterne at blive enige om en aftale efter artikel
19, stk. 10, herunder om den ønskede danske retsstilling, er
det forventningen fra dansk side, at der ikke kan
gennemføres voldgift.
Den danske position vil blive kommunikeret
åbent over for de øvrige aftaleparter forud for
indgåelse af en gensidig aftale efter artikel 19, stk. 10.
Det er eksempelvis muligt at afgive en fortolkende deklaration,
hvor Danmarks intention om at indarbejde de nævnte
vilkår i den gensidige aftale fremgår.
Til §
8
Til nr.
1
Med § 6, nr. 5, i lov nr. 84 af 30.
januar 2019 blev et nyt stk. 7 indsat i ligningslovens § 7 P.
Bestemmelsen fastsætter betingelserne for at kunne tildele
medarbejderaktier m.v. af en værdi svarende til 50 pct. af
den ansattes årsløn på aftaletidspunktet. Denne
mulighed blev indsat ved samme lovs § 6, nr. 3.
Indsættelsen af ændringerne til
ligningslovens § 7 P - samt deraf følgende
konsekvensændringer - er ikke trådt i kraft, fordi
udvidelsen af den særlige medarbejderaktieordning for nye,
mindre virksomheder udgør statsstøtte, som forinden
skulle godkendes af Europa-Kommissionen som lovlig
statsstøtte.
Af lovtekniske grunde foreslås det at
ophæve § 6, nr. 5, i lov nr. 84 af 30. januar 2019, idet
det samtidig, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at
indsætte et nyt stk. 7 i ligningslovens § 7 P med de fem
betingelser, der blev vedtaget med § 6, nr. 5, i lov nr. 84 af
30. januar 2019 med mindre tekniske justeringer, og fire yderligere
betingelser, der er en betingelse for Europa-Kommissionens
godkendelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre
virksomheder som lovlig statsstøtte. Dermed vil ordningen
kunne sættes i kraft af skatteministeren, jf. § 11, stk.
2, i lov nr. 84 af 30. januar 2019.
Det henvises om det materielle indhold til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr.
2
Lov nr. 84 af 30. januar 2019 fastslår i
§ 11, stk. 5 og 6, at der ved opgørelsen af den
kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter
§ 16 i lov om kommunal indkomstskat i den opgjorte slutskat
korrigeres for den beregnede virkning af de ændringer i
udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der
måtte følge af § 6, nr. 1-7 og 13, i lov nr. 84
af 30. januar 2019, dvs. medarbejderaktieordningen for nye, mindre
virksomheder. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og
kirkeskat fastsættes af økonomi- og
indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger
vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1.
maj 2021.
Det foreslås at ophæve § 11,
stk. 5 og 6, i lov nr. 84 af 30. januar 2019, idet
medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder ikke er
trådt i kraft. Ordningen påvirker derfor ikke
udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019. Det
er derfor overflødigt at beregne en korrektion af den
kommunale slutskat og kirkeskat for det pågældende
indkomstår.
Der henvises til lovforslagets § 12, stk.
8 og 9, hvor en tilsvarende neutralisering i stedet foreslås
for indkomståret 2021.
Til §
9
Økonomisk svagt stillede
folkepensionister kan få udbetalt den supplerende
pensionsydelse, i daglig tale ældrechecken, jf. § 72 d,
stk. 1, i lov om social pension. Det er bl.a. en betingelse for
retten til ældrechecken, at pensionisten og en eventuel
ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue
på mindre end 91.800 kr. (2021-sats), jf. § 49, stk. 1,
nr. 8, jf. § 72 d, stk. 2, i lov om social pension.
Folkepensionister kan desuden søge helbredstillæg til
udgifter i forbindelse med medicin og behandlinger, jf. § 14 a
i lov om social pension. Også for helbredstillægget er
det en betingelse, at pensionisten og en eventuel
ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue
på mindre end 91.800 kr. (2021-sats), jf. § 49, stk. 1,
nr. 8, jf. § 14 b i lov om social pension.
Den samlede likvide formue er den samlede
værdi af kontantbeholdning, bankindestående og
værdipapirer, men ikke f.eks. værdien af
pensionsordninger, jf. § 14 b, stk. 2, i lov om social
pension. Den likvide formue opgøres bl.a. på grundlag
af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er
indberettet til Skatteforvaltningen, jf. § 39 a, stk. 1, og
§ 72 d, stk. 2, i lov om social pension. Pengeinstitutterne
indberetter således årligt bankindeståendet pr.
1. januar til Skatteforvaltningen, jf. skatteindberetningslovens
§ 12. Det er Udbetaling Danmark, der træffer
afgørelse om ældrecheck, jf. § 56 a, stk. 1, i
lov om social pension, mens kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om helbredstillæg på baggrund af
Udbetaling Danmarks afgørelse om opgørelse af den
likvide formue, jf. § 14 a, stk. 1 og 6, i lov om social
pension. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om
helbredstillæg til pensionister med bopæl i fast
bopæl i udlandet, jf. § 62 i lov om social pension.
Når Udbetaling Danmark efter
gældende regler i januar måned træffer
afgørelse om størrelsen af den likvide formue pr. 1.
januar, lægges seneste slutlignede årsopgørelse
for pensionisten til grund, samt pensionistens egne oplysninger om
formuen pr. 1. januar. Den seneste slutlignede
årsopgørelse er ved afgørelse om
opgørelse af formue og udbetaling af ældrecheck i
januar årsopgørelsen for året før det
forudgående år. Eksempelvis blev i januar 2020
formueoplysningerne pr. 31. december 2018, som fremgår af
årsopgørelsen for 2018 lagt til grund, samt
pensionistens egne oplysninger om ændringer i formuen.
En pensionsindbetaling, der foretages kort
før nytår og efter den foreslåede
tilbagebetalingsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E, jf.
lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales efter nytår,
vil efter gældende ret ikke blive medregnet til likvid formue
pr. 1. januar, når Udbetaling Danmark årligt foretager
opgørelse heraf.
Det foreslås derfor at indsætte et
nyt stykke i § 14 b i lov om
social pension, således at der til den likvide formue
medregnes beløb, der efter pensionsbeskatningslovens §
22 E er tilbagebetalt i perioden efter udløbet af det
forudgående år, når tilbagebetalingen
hidrører fra en indbetaling, der er sket i det
forudgående år.
Der vil være tale om tilbagebetalinger,
der sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 19.
januar af indbetalinger, der er sket i løbet af december
måned i det forgangne år.
Når Udbetaling Danmark skal
opgøre den likvide formue, vil det tilbagebetalte
beløb fremgå som et selvstændigt beløb
under formueoplysningerne på årsopgørelsen.
Hvis en pensionist får et beløb
tilbagebetalt i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med
den 19. januar 2022, der stammer fra en pensionsindbetaling sent i
december 2021, vil denne tilbagebetaling skulle anses som
bankindestående pr. 31. december 2021 vedrørende
årsopgørelsen for 2021.
Når Udbetaling Danmark i januar 2023
skal træffe afgørelse om størrelsen af den
likvide formue pr. 1. januar, vil den seneste slutlignede
årsopgørelse, dvs. årsopgørelsen for 2021
med bankindestående pr. 31. december 2021, blive lagt til
grund (samt pensionistens egne oplysninger om formuen).
Med den foreslåede ændring af
§ 14 b i lov om social pension vil bankindeståendet pr.
31. december 2021 ikke kun omfatte det bankindestående, der
rent faktisk er bogført den 31. december 2021, men
også tilbagebetalinger i perioden fra og med den 1. januar
2022 til og med den 19. januar 2022, som med den foreslåede
ændring vil blive anset som bankindestående pr. 31.
december 2021.
Når Udbetaling Danmark i januar 2022
skal træffe afgørelse om størrelsen af den
likvide formue pr. 1. januar, vil den seneste slutlignede
årsopgørelse, dvs. årsopgørelsen for 2020
med bankindestående pr. 31. december 2020, blive lagt til
grund (samt pensionistens egne oplysninger om formuen). Efter
lovforslagets § 12, stk. 4, vil den foreslåede
tilbagebetalingsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E have
virkning for tilbagebetalinger af indbetalinger, når
indbetalingen sker fra og med den 1. januar 2021. Sådanne
tilbagebetalinger - der altså hidrører fra
indbetalinger, der sker fra og med den 1. januar 2021 - har derfor
ikke kunnet påvirke den likvide formue pr. 31. december
2020.
Når Udbetaling Danmark i januar 2021
skal træffe afgørelse om størrelsen af den
likvide formue pr. 1. januar, vil den seneste slutlignede
årsopgørelse, dvs. årsopgørelsen for 2019
med bankindestående pr. 31. december 2019, blive lagt til
grund (samt pensionistens egne oplysninger om formuen).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 3, nr. 3 og 4, hvorefter det foreslås at
pensionsinstitutterne efter nærmere regler, der
fastsættes af skatteministeren, årligt skal indberette
om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E
som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 9,
tilbagebetales i perioden efter udløbet af det
forudgående år, når tilbagebetalingen
hidrører fra en indbetaling, der er sket i det
forudgående år.
Til §
10
Førtidspensionister med
førtidspension tilkendt efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., dvs. førtidspensionister efter
de gamle regler før 2003, kan ligesom folkepensionister
søge helbredstillæg til udgifter i forbindelse med
medicin og behandlinger, jf. § 19 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. Ligesom for helbredstillæg til
folkepensionister er det bl.a. en betingelse, at
førtidspensionisten og en eventuel ægtefælle
eller samlever har en samlet likvid formue på mindre end
91.800 kr. (2021-sats), jf. § 48, stk. 1, nr. 15, jf. §
19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Den samlede likvide formue er den samlede
værdi af kontantbeholdning, bankindestående og
værdipapirer, men ikke f.eks. værdien af
pensionsordninger, jf. § 19, stk. 2, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. Den likvide formue opgøres bl.a.
på grundlag af de oplysninger, der efter
skatteindberetningsloven senest er indberettet til
Skatteforvaltningen, jf. § 39, stk. 1 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. Pengeinstitutterne indberetter
således årligt bankindeståendet pr. 1. januar til
Skatteforvaltningen, jf. skatteindberetningslovens § 12.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
helbredstillæg på baggrund af Udbetaling Danmarks
afgørelse om opgørelse af den likvide formue, jf.
§ 18, stk. 1 og 6, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om
helbredstillæg til førtidspensionister med bopæl
i fast bopæl i udlandet, jf. § 56 i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Når Udbetaling Danmark efter
gældende regler i januar måned træffer
afgørelse om størrelsen af den likvide formue pr. 1.
januar, lægges seneste slutlignede årsopgørelse
for pensionisten til grund, samt pensionistens egne oplysninger om
formuen pr. 1. januar. Den seneste slutlignede
årsopgørelse er ved afgørelse om
opgørelse af formue og udbetaling af ældrecheck i
januar årsopgørelsen for året før det
forudgående år.
En pensionsindbetaling, der foretages kort
før nytår og efter den foreslåede
tilbagebetalingsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E, jf.
lovforslagets § 2, nr. 9, tilbagebetales efter nytår,
vil efter gældende ret ikke blive medregnet til likvid formue
pr. 1. januar, når Udbetaling Danmark årligt foretager
opgørelse heraf. Problemstillingen er identisk med
problemstillingen knyttet til opgørelsen af den likvide
formue til brug for afgørelsen af, om en folkepensionist er
berettiget til ældrecheck og helbredstillæg efter lov
om social pension, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 9.
Det foreslås derfor at indsætte et
nyt stykke i § 19 i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., således at der til den likvide
formue medregnes beløb, der efter pensionsbeskatningslovens
§ 22 E er tilbagebetalt i perioden efter udløbet af det
forudgående år, når tilbagebetalingen
hidrører fra en indbetaling, der er sket i det
forudgående år.
Der vil være tale om tilbagebetalinger,
der sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 19.
januar af indbetalinger, der er sket i løbet af december
måned i det forgangne år.
Når Udbetaling Danmark skal
opgøre den likvide formue, vil det tilbagebetalte
beløb fremgå som et selvstændigt beløb
under formueoplysningerne på årsopgørelsen.
Konsekvenserne af den foreslåede
ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. adskiller sig
ikke fra konsekvenserne af de foreslåede ændringer af
lov om social pension, jf. lovforslagets § 9 og
bemærkningerne hertil, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 3, nr. 3 og 4, hvorefter det foreslås at
pensionsinstitutterne efter nærmere regler, der
fastsættes af skatteministeren, årligt skal indberette
om beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E
som foreslået affattet ved lovforslagets § 2, nr. 9,
tilbagebetales i perioden efter udløbet af det
forudgående år, når tilbagebetalingen
hidrører fra en indbetaling, der er sket i det
forudgående år.
Til §
11
Efter § 50, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler
for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om
midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt
kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere
nærmere regler for anbringelse af midler i
værdipapirer, herunder om registrering i en
værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse
og deponering.
Efter § 50, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed er der alene hjemmel til, at Finanstilsynet kan
fastsætte regler om anbringelse af midler i
værdipapirer. Reglen indeholder derimod ikke klar hjemmel
til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om afvikling
af placering af midler i værdipapirer, dvs. regler om
udtagning af midler.
Det foreslås derfor at nyaffatte 2. pkt. i § 50, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, således at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler for anbringelse af midler i
værdipapirer og for afvikling af investeringer i aktiver,
herunder om registrering og afregistrering i en
værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse
og deponering.
Med den foreslåede nyaffattelse af 2.
pkt. får Finanstilsynet en klar hjemmel til i
bekendtgørelsen om visse skattebegunstigende
opsparingsformer i pengeinstitutter
("puljepensionsbekendtgørelsen") at fastsætte, at en
pensionsopsparer, der i særskilt depot har placeret
aldersopsparingsmidler i de omfattede unoterede værdipapirer,
inden for en rimelig frist vil skulle tage skridt til at afvikle
placeringen af de aldersopsparingsmidler, som er placeret heri.
Denne udvidelse af hjemlen vurderes nødvendig for, at
Finanstilsynet kan foretage en tilpasning af reglerne i
puljepensionsbekendtgørelsen, således at man effektivt
kan undgå, at allerede eksisterende aldersopsparingsmidler
udnyttes til skattetænkning.
I medfør af denne hjemmel vil
Finanstilsynet ændre bekendtgørelse nr. 1056 af 7.
september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i
pengeinstitutter ("puljepensionsbekendtgørelsen")
således, at det fastsættes, at aldersopsparingsmidler i
særskilte depoter ikke kan anbringes i unoterede
kapitalandele og i andele i alternative investeringsfonde, som
forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, eller af en forvalter
med tilladelse, jf. § 11 i lov om alternative
investeringsfonde m.v. Finanstilsynet vil ligeledes i
puljepensionsbekendtgørelsen fastsætte, at en
pensionsopsparer, der i særskilt depot allerede i
medfør af de gældende regler har placeret
aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og i andele i
alternative investeringsfonde, inden for en rimelig frist vil
skulle tage skridt til at afvikle placeringen af
aldersopsparingsmidlerne i de unoterede kapitalandele og andele i
alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret
forvalter eller en forvalter med tilladelse. Det vil i praksis
sige, at pensionsopspareren må udtage disse aktiver fra
depotet, hvis pensionsopsparerens særskilte depot til brug
for aldersopsparing stadigt skal overholde
puljepensionsbekendtgørelsens placeringsregler.
I medfør af denne hjemmel vil
Finanstilsynet endvidere kunne ændre
puljepensionsbekendtgørelsen således, at det
fastsættes, at pengeinstitutter kan udlodde kunders
investeringer i unoterede kapitalandele eller andele i alternative
investeringsfonde uden kundens samtykke, hvis ikke kunden
orienterer pengeinstituttet om, hvordan disse investeringer skal
afvikles.
Finanstilsynet påtænker at benytte
hjemlen til at fastsætte regler for afvikling af
investeringer i aktiver i særskilte depoter i de
tilfælde, hvor det er nødvendigt for, at man effektivt
kan undgå, at allerede eksisterende aldersopsparingsmidler i
særskilte depoter udnyttes til skattetænkning. I de
tilfælde, hvor en pensionsopsparer for at kunne overholde de
placeringsbestemmelser, der er indført for at forhindre, at
særskilte depoter udnyttes til skattetænkning,
afhænder eller udtager aktiver fra aldersopsparingsdepot,
påser Finanstilsynet ikke, hvilken kurs der anvendes,
når investeringer i aktiver afvikles, eller når aktiver
udtages fra særskilte depoter.
Formålet med at udvide Finanstilsynets
hjemmel i stk. 4, 2. pkt., til at udarbejde regler om afvikling af
investeringer i aktiver, som ligger i særskilt depot til brug
for aldersopsparing, er at understøtte implementeringen af
forbuddet mod, at midler i alderspensionsdepoter anvendes til
skattetænkning.
Den udvidede hjemmel skal således
medvirke til at forhindre, at alderspensionsopsparing kan udnyttes
til skattetænkning. Denne skattetænkning kan
opstå, hvis der er tale om, at alderspensionsdepotet gennem
direkte eller indirekte eksponering indeholder kapitalandele i det
selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt
hvor selskabets overskud primært hidrører fra
personligt arbejde, dvs. først og fremmest liberale erhverv
som tandlæger, advokater og revisorer m.v.
Hvis pensionsopspareren ikke inden fristens
udløb sælger eller på anden måde udtager
de unoterede kapitalandele og andele i alternative
investeringsfonde fra alderspensionsdepotet, vil aldersopsparingen
ikke overholde puljepensionsbekendtgørelsens
placeringsregler. Det vil betyde, at aldersopsparingen ikke
længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens
kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, herunder
betingelsen i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1,
jf. § 12 A, stk. 1, hvorefter midlerne i en aldersopsparing
skal anbringes i overensstemmelse med
puljepensionsbekendtgørelsens regler, som er udstedt med
hjemmel i § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Når en aldersopsparing ikke opfylder
betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om
skattebegunstigede pensionsordninger, skal der skal betales en
afgift på 20 pct. af det beløb, der ved fristens
udløb kunne være udbetalt ved aldersopsparingens
ophævelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1,
16. pkt.
Til §
12
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021. Det
forudsættes, at § 6, nr. 1-4, 6, 7 og 13, i lov nr. 84
af 30. januar 2019 sættes i kraft samtidig med denne lov. Ved
disse bestemmelser er vedtaget en række
konsekvensændringer som følge af indsættelsen af
stk. 7 i ligningslovens § 7 P. Det er derfor valgt ikke at
ophæve disse konsekvensændringer i lov nr. 84 af 30.
januar 2019 for så at skulle foreslå de samme
konsekvensændringer i nærværende lovforslag.
Det foreslås i stk.
2, at lovens § 1, nr. 1, har virkning for aftaler om
tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter
til aktier, der indgås fra og med den 1. januar 2021.
De nye regler kan således først
anvendes efter lovens ikrafttræden. Indtil loven træder
i kraft, vil selskabet og de ansatte skulle anvende de
gældende regler. Vederlag, som ligger over de gældende
procentsatser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. eller
2. pkt., vil, indtil loven træder i kraft, skulle behandles
efter reglerne i ligningslovens § 16, medmindre betingelserne
i ligningslovens § 28 er opfyldt. Købe- og
tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 skal
først lønbeskattes på det tidspunkt, hvor
købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås.
Det foreslås i stk.
3, at justeringen af periodiseringsreglerne for
indbetalinger til pensionsordninger i forsikringsselskaber og
pensionskasser, jf. forslaget om et nyt 7. og 8. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2, et nyt 3. og 4. pkt. i pensionsbeskatningslovens
§ 18, stk. 1, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr.
3, et nyt 3. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1,
jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og et nyt 3. pkt. i
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 7, får virkning for bidrag m.v., der forfalder
til indbetaling i 2020 eller senere. Det foreslås endvidere,
at den i de nævnte bestemmelser frist den 1. april i 2021 er
udskudt til den 1. juli. Der kan således være
udfordringer for de berørte institutter med at indrette
IT-systemer og interne forretningsgange til at understøtte
indbetalingsfristen den 1. april allerede i 2021.
Indbetalingsfristen den 1. april vil dermed først
gælde i 2022.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at hvis
det pensionsinstitut, som er modtager for arbejdsgiverens
indbetalinger, alene foretager indberetning af faktisk indbetalte
bidrag m.v., får justeringen af periodiseringsreglen for
indbetalinger til pensionsordninger i forsikringsselskaber og
pensionskasser virkning for bidrag m.v., der forfalder til
indbetaling i 2023 eller senere.
Overgangsreglen er indrettet sådan, at
den foreslåede justering af periodiseringsreglerne får
virkning for bidrag, der forfalder til indbetaling før 2023,
såfremt det pensionsinstitut, som er modtager for
indbetalingen, overgår til indberetning af forfaldne bidrag
m.v., der forfalder til indbetaling før 2023. Hvis
eksempelvis et pensionsinstitut omlægger sit
indberetningssystem i løbet af 2021, således at
pensionsinstituttet i januar 2022 indberetter præmier m.v.,
der er forfaldne til indbetaling i 2021, og ikke blot præmier
m.v., der faktisk er indbetalt i 2021, vil justeringen af
periodiseringsreglerne have virkning for bidrag, der forfalder til
indbetaling i 2021. Det enkelte pensionsinstitut, der i dag alene
foretager indberetning af faktisk indbetalte bidrag m.v.,
behøver altså ikke at vente til 2023 med at foretage
indberetning af præmier m.v., der er forfaldne til
indbetaling.
Det foreslås i stk.
4, at indførelsen af en rettelsesadgang for
pensionsindbetalinger, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, får
virkning for tilbagebetalinger af indbetalinger, der sker den 1.
januar 2021 eller senere. Dermed vil den foreslåede
tilbagebetalingsregel få virkning indbetalinger, der sker fra
og med den 1. januar 2021. Indbetalinger, der sker i løbet
af december 2020, vil dermed ikke kunne tilbagebetales efter den
foreslåede rettelsesadgang for pensionsindbetalinger.
Det foreslås i stk.
5, at ændringen om den afgiftsmæssige behandling
af deludbetalinger fra kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter
m.v., hvori der indgår ikke fradragsberettigede andele, jf.
lovforslagets § 2, nr. 13, får virkning for
udbetalinger, der sker den 1. juli 2021 eller senere. Det sikrer
tilstrækkelig tid til udvikling af systemer, der kan
håndtere indberetninger om afgiftsfri udbetalinger i
medfør af den nye regel.
Det foreslås i stk.
6, at § 3, nr. 1, 9 og 10, ikke har virkning for
indberetninger for december 2020 og tidligere. For sådanne
indberetninger finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det foreslås i stk.
7, at § 3, nr. 2, 5-8 og 11-16, nr. 17, for så
vidt angår indberetning efter skatteindberetningslovens
§ 19 a, jf. dette lovforslags § 3, nr. 8, og
skatteindberetningslovens § 27, og nr. 18-24, ikke har
virkning for indberetninger for kalenderåret 2020 og
tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Det vil sige, at indberetning
vedrørende kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende
generelle ordninger og ændringen af indberetningsfristen for
indberetning fra Bygnings Frednings Foreningen først
får virkning fra og med kalenderåret 2021. For så
vidt angår indberetning af udbytter af udenlandske aktier
m.v. efter skatteindberetningslovens § 16, foreslås det,
at § 3, nr. 17, får virkning for indberetninger fra og
med indberetningen vedrørende kalenderåret 2020, hvor
den foreslåede indberetningsfrist udløber den 20.
januar 2021.
Det foreslås i stk.
8, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og
kirkeskat for indkomståret 2021 efter § 16 i lov om
kommunal indkomstskat vil den opgjorte slutskat skulle korrigeres
for den beregnede virkning af de ændringer i
udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2021, der
følger af ligningslovens § 7 P, stk. 1, jf. stk. 2, nr.
2, 4. pkt., som affattet ved § 6, nr. 3 i lov nr. 84 af 30.
januar 2019, og stk. 7 som affattet ved denne lovs § 1, nr.
1.
Herved foreslås det at neutralisere de
økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for
kommunerne og folkekirken som følge af lovforslagets §
1, nr. 1, for indkomståret 2021, for så vidt
angår de kommuner, der for 2021 har valgt at budgettere med
deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den
personlige indkomstskat.
Neutraliseringen for 2021 sker med baggrund i
aktstykke nr. 233 (2019-20), tiltrådt af Finansudvalget den
25. juni 2020. Det fremgår af aktstykket, at skønnet
over udskrivningsgrundlaget i 2021 hviler på en
forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det
fremgår endvidere, at ved efterfølgende
ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2021 neutraliseres
virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.
Det foreslås i stk.
9, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og
kirkeskat efter stk. 8 fastsættes af social- og
indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger
vedrørende indkomståret 2021, der foreligger pr. 1.
maj 2023. Herved foreslås det, at efterreguleringen af
indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2021 efter
stk. 8, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2022.
Efterreguleringen afregnes i 2023.
Det foreslås i stk.
10, at regler fastsat i medfør af
skatteindberetningslovens § 8, stk. 3, og § 54, stk. 7,
jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af skatteindberetningslovens § 8, stk. 4, jf.
§ 3, nr. 2, og skatteindberetningslovens § 54, stk. 8,
jf. § 3, nr. 19.
De gældende bemyndigelser i
skatteindberetningslovens § 8, stk. 3, og § 54, stk. 7,
bliver henholdsvis § 8, stk. 4 og § 54, stk. 8, idet der
indsættes nye stykker i begge paragraffer. Begge regler
indeholder en bemyndigelse til, at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om indberetning og
indberetningsfrister.
Det er nødvendigt at sikre, at reglerne
fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 8, stk.
3, og § 54, stk. 7, forbliver i kraft indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udsted i medfør af
henholdsvis skatteindberetningslovens § 8, stk. 4 og §
54, stk. 8.
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til §
13
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke
skal gælde for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets
§ 11 kan sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med
de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
De øvrige love, der foreslås
ændret med dette lovforslag, gælder ikke for
Færøerne og Grønland og indeholder ikke en
hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland. Derfor gælder lovforslagets
§§ 1-10 og 12 heller ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som
ændret senest ved § 16 i lov nr. 881 af 16.juni 2020,
foretages følgende ændringer: | | | | § 7 P.
--- Stk. 2-12.
--- | | 1. I § 7 P indsættes efter stk. 6 som
nyt stykke: »Stk. 7.
Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er
betinget af følgende: 1) Selskabet, hvor personen er ansat, har
på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to
seneste godkendte årsregnskaber haft højst 50 ansatte.
Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i
årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et regnskabsår har
indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1,
B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen som
helhed. 2) Selskabet, hvor personen er ansat, har
på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to
seneste godkendte årsregnskaber haft en nettoomsætning,
der ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke
oversteg 15 mio. kr. Den årlige nettoomsætning og
balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens
§ 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår har
indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1,
B, nr. 1, opgøres nettoomsætning og balancesum for
koncernen som helhed. 3) Selskabet, hvor personen er ansat, har
været aktivt på et marked i mindre end 5 år
før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Selskabet
anses for aktivt på et marked, når det har haft sit
første kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt. for
at have været aktivt på et marked i mindst 5 år
før kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det
har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering
efter fusionsskatteloven, og det indskydende selskab foretog sit
første kommercielle salg mindst 5 år før
året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som
selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie
omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen
af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget,
ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de
pågældende aktiver var indskydende selskab i en
skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven. 4) Selskabet, hvor personen er ansat,
må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv
kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6. 5) Selskabet, hvor personen er ansat,
må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens
meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for
statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte
ikke-finansielle virksomheder. 6) Selskabet, hvor personen er ansat,
må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
have undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af
støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere
afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det
indre marked. 7) Den ansatte, som modtager vederlag efter
stk. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, direkte eller indirekte eje mere end 25 pct. af
aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af
stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget. Ved
opgørelsen efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den
ansattes ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de
nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med
oprindeligt slægtskabsforhold. 8) Selskabet, hvor personen er ansat, eller
koncernforbundne selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1,
B, nr. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, have aktier eller anparter optaget til handel
på et reguleret marked. 9) Selskabet, hvor personen er ansat, skal,
når selskabet modtager støtte i form af, at den
ansatte tildeles vederlag efter stk. 1, som omfattes af stk. 2, nr.
2, 4. pkt., indberette støtten til told- og
skatteforvaltningen, hvis den samlede støtte efter ordningen
beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske
efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i
oktober i det kalenderår, som indberetningen vedrører,
og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Opgørelsen af støtten efter 1. og 2. pkt. skal ske
pr. juridisk enhed. Uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk.
1, kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre
oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse
og dato for tildeling. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af
oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse
og dato for tildeling.« Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13. | | | | § 8
A. --- Stk. 2.
Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det
religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et
andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det
kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af
vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet
er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til
støtte for en videre kreds af personer, som er i
økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske
forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen
almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og
som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er
tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et
likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal
tilfalde en anden velgørende forening m.v. For trossamfund,
som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af
det religiøse virke, er det endvidere en betingelse, at de
er registreret som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund
uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller
EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som
søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det
religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt
som en del af et trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund
uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller
EØS-land. 5. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder,
som er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Stk. 3-4.
--- | | 2. I § 8 A, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 3, 4. pkt., ændres
»trossamfund« til: »religiøst
samfund«. | § 9 C. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for
befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på
grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en
kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved
fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til
befordring med bil til grund. Stk. 2-9.
--- | | 3. I § 9 C, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Hvis den skattepligtige på
grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og
økonomisk rimelighed på en del af eller hele
strækningen mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads må anvende færgetransport,
ruteflytransport eller lignende, beregnes fradraget for denne
befordring som den faktiske, dokumenterede udgift.« | | | | § 9 J. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende
fradrage procenten anført i stk. 2 af grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,
stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt. og
arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, og §§ 4 og 5.
Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det
beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår med de
indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til
skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, indgår
ikke. Fradraget kan dog højst udgøre
grundbeløbet anført i stk. 2. 1.-5. pkt. finder ikke
anvendelse for bidragspligtige, som efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en
fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne, og som erhverver bidragspligtig indkomst ved
beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk
arbejdsgiver. Hvis beregningen medfører, at fradraget er
negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det
pågældende indkomstår. Stk. 2-4.
--- | | 4. I § 9 J, stk. 1, ændres
»arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og
4« til: »arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1,
nr. 1, 2, 4 og 6« | | | | § 9 L.
--- Stk. 2.
Indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4, fragår
i den efter stk. 1 beregnede sum af fradragsberettigede
pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens §
18 og bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, når der i det
foregående indkomstår er foretaget sådanne
udbetalinger. 1. pkt. gælder dog ikke: 1)-5) --- | | | 6) Udbetaling af tjenestemandspension. 7) --- | | 5. I 9 L, stk. 2, nr. 6, ændres
»tjenestemandspension« til: »pension som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2«. | | | | § 12.
--- Stk. 1-2.
--- | | | Stk. 3.
Fradragsretten efter stk. 2 er betinget af, at foreningen eller det
religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et
andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende. Det
skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at
formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, jf.
§ 8 A, stk. 2. Det skal tilsvarende fremgå, at et
likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal
tilfalde en anden velgørende forening m.v. Endvidere
må midlerne kun anvendes til humanitære formål,
til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til et
trossamfund. For trossamfund, som søger om godkendelse, jf.
stk. 4, på baggrund af det religiøse virke, er det
endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt
trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller
tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For
menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om
godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund af det religiøse
virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et
trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for
folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller
EØS-land. 6. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder,
som er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Stk. 4-8.
--- | | 6. I § 12, stk. 3, 2. pkt., indsættes
efter » almennyttigt": », eller at der er tale om et
religiøst samfund«. | | | | | | § 2 | | | | | | I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 238 af 12. marts 2020, som
ændret senest ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, foretages
følgende ændringer: | § 15
D. --- Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4. Kan
pensionsordningen godkendes, behandles ordningen i
skattelovgivningen efter reglerne for den pensionsordning i kapitel
1, som ordningen ligner mest, jf. dog 2. og 3. pkt. Reglerne i
afsnit I finder tilsvarende anvendelse for sådanne ordninger,
i det omfang reglerne er anvendelige på disse ordninger.
Bidrag og præmier til pensionsordningen er alene fradrags-
eller bortseelsesberettigede, i det omfang de ville være
fradrags- eller bortseelsesberettigede efter lovgivningen i det
land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens
skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet, jf. stk.
1, nr. 1. Reglerne i § 18, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2-8, og
§§ 19 A-E finder ikke anvendelse. Indtræder der
afgiftspligt, skal personen indbetale afgiften til statskassen
under overholdelse af fristerne i § 38. Stk. 5-6.
--- | | 1. I § 15 D, stk. 4, 4. pkt., ændres
»§ 18, stk. 1, 4. pkt.« til: »§ 18,
stk. 1, 7. pkt.« | | | | § 16. Til
opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret
(aldersopsparing), kapitalforsikring i pensionsøjemed uden
fradrags- og bortseelsesret (aldersforsikring) og supplerende
engangssum kan for et indkomstår i alt anvendes et
grundbeløb på højst 27.600 kr. (2010-niveau).
Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet
skal påse, at der i det pågældende
livsforsikringsselskab m.v. ikke anvendes et større
beløb end grundbeløbet i 1. pkt. Til
kapitalforsikring i pensionsøjemed, opsparing i
pensionsøjemed og til supplerende engangsydelse kan for
indkomståret til og med 2012 i alt anvendes et
grundbeløb på højst 46.000 kr. (2010-niveau) og
for efterfølgende indkomstår på 0 kr.
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetaling til en ordning
som nævnt i 1. pkt. for ejeren, nedsættes det
årlige grundbeløb i 1. pkt. med disse
indbetalinger. Stk.
2-3. --- | | 2. I § 16, stk. 1, indsættes som 7.-10. pkt.: »Bidrag og præmier til
aldersforsikring og supplerende engangssum har skattemæssig
virkning på forfaldstidspunktet i det omfang, at de
indbetales senest den 1. april i det efterfølgende
kalenderår. Forfaldne bidrag eller præmier som
nævnt i 7. pkt., der bliver betalt senere end den 1. april i
kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien
eller bidraget er forfaldet, har skattemæssig virkning
på indbetalingstidspunktet. Indbetalinger til aldersopsparing
har skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet.
Indbetales et bidrag eller en præmie som nævnt i 7.
pkt., der hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E,
inden fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, jf. dog 8.
pkt., eller foretages der en indbetaling som nævnt i 9. pkt.,
der hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E, inden
fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, har bidraget,
præmien eller indbetalingen skattemæssig virkning
på tidspunktet for indbetalingen på den
pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører
fra.« | | | | § 18. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af
ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-8
nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret
forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet
af kapitel 1, bortset fra præmier og bidrag til
aldersopsparing, aldersforsikring eller den del af et
pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til
finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i §
29 A, stk. 1. Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12, 13 og
15 A nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori
indbetalingerne har fundet sted. Tilsvarende gælder
indbetalinger til de i § 15 B nævnte ordninger,
såfremt ordningen er en rateopsparing i
pensionsøjemed, jf. § 11 A. Det samlede fradrag for
indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15 A kan
ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A,
stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A
nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved
indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori
virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er
afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i
det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Hvis den
skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med
kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for
indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det
kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er
afstået, træder i stedet for. 1. og 2. pkt.
gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af
arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke
indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde som
nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af
renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med
løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for
indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6
kontrakter for hver person. Stk. 2-8.
--- | | 3. I § 18, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt. som nye punktummer: »Forfaldne
bidrag eller præmier, der bliver betalt senest den 1. april i
kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien
eller bidraget er forfaldet, fradrages på
forfaldstidspunktet. Forfaldne bidrag eller præmier, der
bliver betalt senere end den 1. april i kalenderåret efter
det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er
forfaldet, fradrages på indbetalingstidspunktet. Indbetales
et bidrag m.v., der hidrører fra en tilbagebetaling efter
§ 22 E, inden fristen for tilbagebetaling efter § 22 E,
jf. dog 3. pkt., fradrages det på tidspunktet for
indbetalingen på den pensionsordning, som tilbagebetalingen
hidrører fra.« 4. I § 18, stk. 1, 6. pkt., der bliver 9.
pkt., ændres »4. pkt.« til: »8.
pkt.« | | | | § 19. Ved
opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst
medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til
en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder
indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension
vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til
lov om sygedagpenge. Det samme gælder indbetalinger fra en
tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning. Er der
sket afgiftsberigtigelse af en kapitalforsikring eller en opsparing
i pensionsøjemed efter § 25, stk. 1, nr. 1, ved
udbetaling til ejeren, efter at pensionsudbetalingsalderen er
nået, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren eller en
tidligere arbejdsgiver indbetales til en kapitalforsikring eller en
opsparing i pensionsøjemed i de indkomstår, der
følger efter indkomståret, hvori den eller de
første kapitalforsikringer eller opsparinger i
pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, dog ved
opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. 1. og
2. pkt. gælder ikke præmier og bidrag til
aldersopsparing, aldersforsikring eller den del af et
pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til
finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i §
29 A, stk. 1. Efter arbejdstagerens død medregnes
indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring
af ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension
eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
ægtefællen, den fraskilte ægtefælle,
samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra e, børnene eller
afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens
indbetalinger til en indeksordning er begrænset på
samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf.
§ 18, stk. 1, 8. pkt. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens
indbetalinger til en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed omfattet af § 15 B er begrænset
på samme måde som fradragsretten for egne præmier
og bidrag, jf. § 15 B, stk. 6. Stk.
2. --- | | 5. I § 19, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt. som nye punktummer: »Bortseelsesretten efter 1. og 2. pkt.
gælder også de i kalenderåret forfaldne bidrag
eller præmier, der indbetales senest den 1. april i det
efterfølgende kalenderår. Indbetales et bidrag m.v.,
der hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E, inden
fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, jf. dog 3. pkt.,
er det bortseelsesberettiget på tidspunktet for indbetalingen
på den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører
fra.« 6. I § 19, stk. 1, 5. pkt., der bliver 7.
pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 8. pkt.« til:
»§ 18, stk. 1, 12. pkt.« | Stk. 3. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person
medregnes ikke beløb, der af den pågældendes
ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til
en af kapitel 1 omfattet ordning for den pågældende,
bortset fra præmier og bidrag til aldersopsparing,
aldersforsikring eller den del af et pensionskassemedlems
årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende
engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1 i en periode af
mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes
ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt
for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, og hvori den pågældende har
fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder dog
ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales
præmier eller bidrag til en pensionsordning i
ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A
for den pågældende. Stk. 4-5.
--- | | 7. I § 19, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: »Stk. 1, 3. og 4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for bidrag og præmier som nævnt
i 1. pkt.« | | | | § 22 A.
Præmier og bidrag til en ordning omfattet af § 15 B, som
ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. § 15 B, stk. 6, eller som skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
§ 19, stk. 1, 5. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette
betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Tilbagebetaling sker
efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket
afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb
inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges
tilbagebetalt hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ejeren
af ordningen kan endvidere vælge at overføre
beløbet til en anden ordning omfattet af kapitel 1 med
virkning for det indkomstår, hvor beløbet ikke har
kunnet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, eller hvor beløbet har skullet medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2.
--- | | 8. I § 22 A, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 19, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 19,
stk. 1, 9. pkt.« | | | | | | 9. Efter §
22 D indsættes: »§ 22
E. Beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med
løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing,
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, kan
senest 30 dage efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det
følgende kalenderår, helt eller delvist tilbagebetales
til indbetaleren. Det tilbagebetalte beløb betragtes hverken
som en indbetaling eller en afgiftspligtig udbetaling. Der kan ikke
afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad
der er indbetalt.« | | | | § 25 A.
Udbetalinger m.v. fra aldersopsparing og aldersforsikring
pålægges i de i § 25, stk. 1, nr. 1-8,
nævnte situationer ikke afgift og skal heller ikke medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det
gælder også udbetalinger som nævnt i § 10 A,
stk. 2, 3 og 5, og § 12 A, stk. 2 og 4. Stk. 2-6.
--- Stk. 7. Stk. 6
gælder ikke i følgende tilfælde: 1)-7) --- | | 10. I § 25 A, stk. 1, indsættes som 3.
pkt.: »Det gælder endvidere
udbetalinger i form af udlodninger til kontohaveren af
kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der ikke
handles på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, der sker fra og med den 1. januar 2021 til og med
den 30. juni 2021.« | 8) Ved automatisk udbetaling af
tjenestemandspension ved den pligtige afgangsalder. | | 11. § 25 A, stk. 7, nr. 8, affattes
således: »8) Ved automatisk udbetaling af
pension som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ved den
pligtige afgangsalder, ved folkepensionsalderen eller det
lovbestemt tidspunkt. " | 9) Ved udbetaling af tjenestemandspension af
helbredsmæssige årsager eller ved uansøgt
afsked. 10)-17) --- Stk. 8-9.
--- | | 12. I § 25 A, stk. 7, nr. 9, ændres
»tjenestemandspension« til: »pension som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2,« | | | | § 32. Den del
af udbetalinger fra pensionsordninger, der svarer til indbetalinger
på ordningen, som den afgiftspligtige efter kapitel 3 kan
godtgøre at der ved opgørelsen af ejerens eller
kontohaverens skattepligtige indkomst ikke har været hel
eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller
i udlandet, svares der ikke afgift af. Stk. 2-4.
--- | | 13. I § 32, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.: »Ved
deludbetaling fra og med det femte indkomstår før det
indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, anses deludbetalingen uanset andre
bestemmelser i denne lov fortrinsvis at hidrøre fra den
afgiftspligtige del af ordningen. Ved deludbetaling indtil dette
tidspunkt anses deludbetalingen uanset andre bestemmelser i denne
lov fortrinsvis at hidrøre fra den afgiftsfri del af
ordningen. Er der tale om deludbetaling af en pensionsordning
omfattet af §§ 10 eller 12, anses deludbetalingen uanset
§ 26, stk. 4, fortrinsvis at hidrøre fra den afgiftsfri
del af ordningen uanset pensionsopsparerens alder.« | § 57. Med
bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed 1)-3) --- | | | 4) undlader at sørge for, at
vedkommende forsikringsselskab m.v. rettidigt får
underretning som nævnt i § 30, stk. 8, og § 67,
stk. 3, 5) --- Stk.
2. --- | | 14. I § 57, stk. 1, nr. 4, udgår »
og § 67, stk. 3,«. | | | | | | § 3 | | | | | | I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af
19. december 2017, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr.
1682 af 26. december 2017, § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018,
§ 13 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, § 37 i lov nr.
1429 af 5. december 2018, § 13 i lov nr. 1707 af 27. december
2018 og § 5 i lov nr. 1727 af 27. december 2018 og senest ved
§ 3 i lov nr. 813 af 9. juni 2020, foretages følgende
ændringer: | | | | § 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at honorar,
provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller
tjenesteydelse, der er B-indkomst, herunder beløb, der er
ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens
erhvervelse, hver måned skal indberettes til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister. Stk.
2-4. --- | | 1. I § 4, stk. 1, indsættes efter
»der er B-indkomst,": »og som er udbetalt som led i
virksomhed,«. | | | | §
8. --- Stk.
2-3. --- | | 2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: »Stk. 3.
Er et vederlag efter stk. 1 afhængigt af medarbejderens
køb af andre aktier i samme selskab, skal selskabet
indberette om dette køb. Indberetningen skal indeholde
oplysninger om identiteten af aktien, antallet af købte
aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for
aktien.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. | § 9.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at
forsikringsselskaber hvert år skal indberette følgende
oplysninger til told- og skatteforvaltningen: 1)-13) --- | | | | | 3. I § 9, stk. 1, indsættes som nr. 14: »14) Beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i
indberetningsåret, når tilbagebetalingen
hidrører fra en indbetaling, der er sket i det
forudgående år.« | Stk. 2.
--- | | | | | | § 11.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at pengeinstitutter
m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af
pensionsbeskatningslovens afsnit I, hvert år skal indberette
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om: 1)-11) --- | | | | | 4. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 12: »12) Beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i
indberetningsåret, når tilbagebetalingen
hidrører fra en indbetaling, der er sket i det
forudgående år.« | Stk.
2-3. … | | | | | | §
13. --- | | | Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af
hver enkelt låntager og oplysninger om konto- og
låneforholdet. For det enkelte låneforhold og de
enkelte låntagere skal oplyses: 1)-2) --- | | 5. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »hver enkelt låntager": »eller en eventuel
kautionist", og i 2. pkt. ændres
»de enkelte låntagere« til: »den enkelte
låntager eller eventuelle kautionister«. | | | | 3) Markering af renter i låneforhold,
hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det
kalenderår, der går forud for det kalenderår,
hvorom der i øvrigt foretages indberetning. 4)-12) --- Stk.
3-5. --- | | 6. § 13, stk. 2, nr. 3, ændres
»vedrørende det kalenderår« til:
»vedrørende kalenderår«. | | | | §
14. --- | | | Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af
låntagere, depothavere, eventuelle rentenydere og depotet og
oplysninger om låneforholdet, herunder hvilken valuta
pantebrevet er udstedt i, datoen for deponeringen og datoen for
ophør heraf eller overdragelse af pantebrevet. Stk.
3-5. --- | | 7. I § 14, stk. 2, indsættes efter
»låntagere,": »eller eventuelle
kautionister,«. | | | | | | 8. Efter §
19 indsættes: »§ 19
a. Finansielle virksomheder skal hvert år indberette
om skattepligtige beløb, som er udbetalt som led i kunde-
eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger, til de
enkelte kunder i det forudgående kalenderår, når
det skattepligtige beløb ikke er omfattet af andre
indberetningspligter i dette kapitel eller regler udstedt i
medfør heraf. Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen.« | | | | § 37.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at staten, en
region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt
eller godskrevet tilskud, hver måned skal indberette om
beløb til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov
om et indkomstregister. Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de udgifter, som
tilskud, der er nævnt i stk. 1, skal dække, hver
måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf.
§§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Stk.
3. --- | | 9. I § 37, stk. 1 og 2, indsættes efter »tilskud":
», refusioner og andre lignende ydelser«. | | | | §
44. --- | | | Stk. 2.
Indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1
omfatter såvel pengeydelser som naturalier. Naturalier
værdiansættes til markedsværdien. | | 10. § 44, stk. 2, udgår »regler
udstedt i medfør af«. | | | | § 47.
Indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5, 6, 8, 11 a-19,
24-26, 28-32, 38-40 og 42, § 43, stk. 1, og §§ 44-46
og efter regler udstedt i medfør af §§ 4, 7 og 9
og § 10, jf. § 9, og § 11 påhviler fysiske
eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet,
eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Personer som nævnt i kildeskattelovens § 3, stk. 1, og
dødsboer efter disse samt udenlandske repræsentationer
og udenlandske statsborgere, der omfattes af kildeskattelovens
§ 3, stk. 2 og 3, er ikke indberetningspligtige efter 1.
pkt. Stk. 2.
--- § 48. Told-
og skatteforvaltningen fører register over
indberetningspligtige som nævnt i §§ 5, 6, 11 a-19,
24-26, 30-32 eller 42, § 43, stk. 1, eller §§ 44-46,
indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af
§§ 4 eller 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 og
frivillige indberettere efter § 20 eller § 43, stk.
2. Stk. 2.
--- | | 11. I § 47, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, § 54, stk. 5, og
§ 59, stk. 1, nr. 3, ændres
»11 a-19« til: »11 a-19 a«. | | | | § 50.
Indberetningspligten efter §§ 14, 15 a-19 og 28 omfatter
ikke følgende ordninger omfattet af
pensionsbeskatningsloven, jf. dog stk. 4: 1)-5) --- | | 12. I § 50, stk. 1, ændres »15
a-19« til: »15 a-19 a« og »jf. dog stk.
4« ændres til: »jf. dog stk. 5«. | | | | Stk. 2.
Indberetningspligten efter § 12 omfatter ikke ordninger som
nævnt i stk. 1, nr. 1-3, og er for ordninger som nævnt
i stk. 1, nr. 4 og 5, begrænset til at omfatte oplysning om
identiteten af den indberetningspligtige og kontohaveren samt
kontoens nummer. Stk. 3.
Indberetningspligten efter § 12, stk. 1, for så vidt
angår renter og andet afkast, § 16, § 17, stk. 3,
§ 18 stk. 1, for så vidt angår renter og andet
afkast, § 18, stk. 2, for så vidt angår udbytter,
og § 19 omfatter ikke aktiesparekonti omfattet af
aktiesparekontoloven, jf. dog stk. 4. Stk.
4. --- | | 13. I § 50 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: Stk. 2
Indberetningspligten efter §§ 12, 14, 15 a og 17, §
18, bortset fra indberetningspligten vedrørende udbytter, og
efter §§ 19 og 28 omfatter ikke livsforsikringer og
pensionskasseordninger m.v. som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, bortset fra de
forsikringer, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §
53 A, stk. 4. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. | | | | | | 14. I § 50, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »§ 16« til: »§§ 15 a
og 16", efter »§ 19« indsættes: »og
§ 19 a", og »jf. dog stk. 4« ændres til:
»jf. dog stk. 5«. | | | | | | 15. I § 50, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »Stk. 1 og 3« til: »Stk. 1 og
4«. | | | | § 51.
Indberetning efter §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og
§ 18 skal undlades vedrørende de skattefrie
institutioner m.v. eller statsanerkendte
arbejdsløshedskasser, der er nævnt i
selskabsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter,
pensionskasser, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber. Stk.
2-3. --- | | 16. I § 51, stk. 1, ændres »§
18« til: »§§ 18 og 19 a«. | | | | § 54.
Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 8,
§ 11 a, stk. 1 og 2, §§ 12-14, 15 a og 17, §
18, jf. dog stk. 3, §§ 19, 26-28, 29 a-32, 34-36, 38 og
40 og § 43, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af
§ 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 skal foretages
senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag
eller søndag, senest den følgende mandag. | | 17. I § 54, stk. 1, ændres »og
17,« til: »§ 16, jf. dog stk. 3, § 17,", og
»26-28« ændres til: »19 a, 26,
28«. | | | | Stk. 2.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset
stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller,
hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag. | | 18. I § 54, stk. 2, ændres »§
18, stk. 1, 4. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 7.
pkt." | Stk.
3-5. --- | | 19. I § 54 indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke: »Stk. 4.
Indberetning efter § 27 skal ske senest den 15. i
måneden efter, at Bygnings Frednings Foreningen har opgjort
fradraget efter ligningslovens § 15 K, stk. 4.« Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8. | Stk. 6. Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der
indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1 eller fastsat
efter stk. 5, at underrette den, som de indberettede oplysninger
vedrører, om det indberettede inden for en nærmere
angivet frist. For indberetninger omfattet af stk. 3 og 4 finder 1.
pkt. tilsvarende anvendelse, idet det også er en
forudsætning for pålæg, at fristerne i
henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er overskredet. 1. pkt.
gælder tilsvarende, hvis en virksomhed indberetter
oplysninger vedrørende et kalenderår efter
§§ 1, 5, 6, 24, 25, 33 eller 44-46 eller efter regler
udstedt i medfør af §§ 4, 7 eller 37 til
indkomstregisteret efter den frist, der er angivet for
indberetninger omfattet af stk. 1 for det pågældende
kalenderår, herunder ved genindberetning efter § 4, stk.
3, i lov om et indkomstregister efter denne frist. | | 20. I § 54, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk.
7, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk.
6«. 21. To steder i
§ 54, stk. 6, 2. pkt., der bliver
stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til:
»stk. 3 og 5«. | Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte andre indberetningsfrister end
fristerne i stk. 1-4. | | 22. I § 54, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«. | | | | § 59. Med
bøde straffes den indberetningspligtige, der
forsætligt eller groft uagtsomt 1) og 2) --- | | | 3) undlader at foretage indberetning efter
§§ 1, 5, 6, 8, 11 a-19, 24-36, 37-40 eller 42, § 43,
stk. 1, eller §§ 44-46 inden for fristerne i
medfør af § 15, stk. 2, § 39, § 42, stk. 3,
eller § 54, stk. 1-4, eller § 4, stk. 1, i lov om et
indkomstregister, | | 23. I § 59, stk. 1, nr. 3, ændres
»§ 54, stk. 1-4,« til: »§ 54, stk.
1-5,«. | | | | 4) undlader at foretage genindberetning
inden for den frist, som told- og skatteforvaltningen har meddelt
efter § 54, stk. 5, eller 5) --- Stk. 2.
--- | | 24. I § 59, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 54, stk. 5,« til: »§ 54, stk.
6,«. | | | | | | § 4 | | | | | | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1682 af 26. december 2017 og
senest ved § 2 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, foretages
følgende ændring: | §
46. --- Stk. 1-5.
--- | | | Stk. 6. For
indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4,
der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens §
12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 29 A, kan pensionsinstituttet m.v. indeholde en
foreløbig skat i det indbetalte beløb efter §
48, stk. 11. | | 1. § 46, stk. 6, affattes
således: »Stk. 6.
For præmier og bidrag som nævnt i § 49 A, stk. 3,
nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, herunder
forfaldne beløb, der indbetales senere end
forfaldstidspunktet, kan pensionsinstituttet indeholde en
foreløbig skat i det indbetalte eller forfaldne beløb
efter § 48, stk. 11. For indbetalinger som nævnt i
§ 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til
aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, kan
pengeinstituttet indeholde en foreløbig skat i det
indbetalte beløb efter § 48, stk. 11.« | | | | | | § 5 | | | | | | I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4
i lov nr. 1295 af 5. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr.
810 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring: | | | | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets trettende direktiv
86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter -
Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på
Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side
40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det
fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L
347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden
for merværdiafgiftssystemet for radio- og
tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede
tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets
direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv
2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF
af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af
moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten,
men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23,
Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af
momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for
Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for
så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med
indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets
direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af
anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for
merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel
af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292, side 5, Rådets direktiv
2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse
bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14,
Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår en
fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som kan
være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1,
Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår
faktureringsreglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side 1,
Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring
af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ
og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt
ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan
være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6,
Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den yderste periferi og
særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6,
Rådets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om
ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår
behandlingen af vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L 177, side 9, dele
af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så
vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering
af ydelser og fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, nr. L 348, side
7, Rådets direktiv 2018/912/EU af 22. juni 2018 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår
forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen,
EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1, og Rådets direktiv
2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF, for så vidt angår momssatser for
bøger, aviser og tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286,
side 20, Rådets direktiv 2018/1695/EU af 6. november 2018 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, for så vidt angår
anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt
betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan
være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme
til bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282, side
5, Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om
ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt
angår harmonisering og forenkling af visse regler i det
fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af
samhandlen mellem medlemsstaterne, EU-Tidende 2018, nr. L 311, side
3, og Rådets direktiv 2019/475/EU af 18. februar 2019 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så
vidt angår medtagelse af den italienske kommune Campione
d'Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens
toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2019, L 83, side 42. | | 1. I fodnote 1 til lovens titel ændres
»nr. L 162, side 1, og« til: »nr. L 162, side
1,", og »nr. L 311, side 3, og« ændres til:
»nr. L 311, side 3,", og »L 83, side 42«
ændres til: »nr. L 83, side 42, og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt
angår identifikation af afgiftspligtige personer i
Nordirland«. | | | | | | § 6 | | | | | | I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 5.
december 2018, § 7 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, §
2 i lov nr. 1573 af 27. december 2019 og § 13 i lov nr. 572 af
5. maj 2020, foretages følgende ændring: | | | | § 72.
--- | | | Stk. 2.
Efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 16, stk. 1,
§ 18, stk. 1, § 20, § 53, stk. 1 og 2, § 55,
stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk.
1-3, § 59, stk. 1 og 2, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1,
§ 62, stk. 1 og 3, eller § 64, stk. 1, ikke, kan told- og
skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne
skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge
daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil
pålægget efterkommes. Stk. 3.
--- | | 1. I § 72, stk. 2, ændres »§
61, stk. 1« til »§ 61, stk. 1 og 2«. | | | | | | § 7 | | | | | | I lov nr. 327 af 30. marts 2019 om
anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af
tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af
skatteudhuling og overskudsflytning foretages følgende
ændring: | Bilag 2 --- | | | Konventionens artikel
28, stk. 2 Der tages forbehold efter bestemmelsens
litra a på følgende områder: 1. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået
mellem Danmark og andre EU-medlemslande. 2. Konventionens del VI (Voldgift) finder
alene anvendelse på omfattede skatteaftaler, i det omfang at
den anden part eller de andre parter i den omfattede skatteaftale
accepterer, at (a) formanden for et voldgiftspanel skal
være dommer og (b) Danmark kan offentliggøre et
resumé af afgørelser truffet af
voldgiftspaneler. 3. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fysisk
eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig
forsømmelse eller grov uagtsomhed. | | 1. I bilag 2 ændres »Konventionens
artikel 28, stk. 2 Der tages forbehold efter bestemmelsens
litra a på følgende områder: 1. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået
mellem Danmark og andre EU-medlemslande. 2. Konventionens del VI (Voldgift) finder
alene anvendelse på omfattede skatteaftaler, i det omfang at
den anden part eller de andre parter i den omfattede skatteaftale
accepterer, at (a) formanden for et voldgiftspanel skal
være dommer og (b) Danmark kan offentliggøre et
resumé af afgørelser truffet af
voldgiftspaneler. 3. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fysisk
eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig
forsømmelse eller grov uagtsomhed.« til: »Konventionens
artikel 28, stk. 2 Der tages forbehold efter bestemmelsens
litra a på følgende områder: 1. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse på omfattede skatteaftaler indgået
mellem Danmark og andre EU-medlemslande. 2. Konventionens del VI (Voldgift) finder
ikke anvendelse i sager, hvor en part har pålagt en fysisk
eller juridisk person sanktioner for skattesvig, forsætlig
forsømmelse eller grov uagtsomhed.« | | | | | | § 8 | | | | | | I lov nr. 84 af 30. januar 2019 om
ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Bedre vilkår for
tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for
opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af
kapital til danske investeringsinstitutter) foretages
følgende ændringer: | § 6 I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 359 af 29. april 2018 og
senest ved § 6 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1.-4. --- | | | 5. I § 7 P
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: »Stk. 7. Skattefriheden efter stk. 1,
jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende: 1) Selskabet, hvor personen er ansat, har
på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, ikke haft mere
end 50 ansatte i et af de to seneste opgjorte årsregnskaber.
Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i
årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et regnskabsår har
indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1,
B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen som
helhed. 2) Selskabet, hvor personen er ansat, har
på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to
seneste opgjorte årsregnskaber haft en nettoomsætning,
der ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke
oversteg 15 mio. kr. Den årlige nettoomsætning og
balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens
§ 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår har
indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1,
B, nr. 1, opgøres nettoomsætning og balance for
koncernen som helhed. 3) Selskabet, hvor personen er ansat, har
været aktivt på et marked i mindre end 5 år
før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Selskabet
anses for aktivt på et marked, når det har haft sit
første kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt. for
at have været aktivt på et marked i mindst 5 år
før året, hvor aftalen indgås, hvis det har
været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven og det indskydende selskab foretog sit
første kommercielle salg mindst 5 år før
året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som
selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie
omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen
af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget,
ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de
pågældende aktiver var indskydende selskab i en
skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven. 4) Selskabet, hvor personen er ansat,
må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv
kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6. 5) Selskabet, hvor personen er ansat,
må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens
meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for
statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte
ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).« Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13. 6.-14. --- | | 1. § 6, nr. 5, ophæves. | | | | § 11 Stk. 1-4. --- | | | Stk. 5. Ved opgørelsen af den
kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter
§ 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte
slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i
udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der
følger af denne lovs § 6, nr. 1-7 og 13. Stk. 6. Den beregnede korrektion af den
kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af
økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de
oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der
foreligger pr. 1. maj 2021. | | 2. § 11, stk. 5 og 6 ophæves. | | | | | | § 9 | | | | | | I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som
ændret senest ved § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020,
foretages følgende ændring: | § 14
b. --- Stk. 1-3. --- | | | | | 1. I § 14 b indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Indestående i pengeinstitutter m.v., jf. stk. 2, nr. 1,
omfatter også beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden
efter udløbet af det forudgående år, når
tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i
det forudgående år.« | | | | | | § 10 | | | | | | I lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019,
som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1583 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring: | §
19. --- Stk. 1-3. --- | | | | | 1. I § 19 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Indestående i pengeinstitutter m.v., jf. stk. 2, nr. 1,
omfatter også beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden
efter udløbet af det forudgående år, når
tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i
det forudgående år.« | | | | | | § 11 | | | | | | I lov om finansiel virksomhed jf.
lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, foretages
følgende ændring: | § 50.
--- Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing
i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes
anbringelse, administration, regnskab, revision samt
kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere
nærmere regler for anbringelse af midler i
værdipapirer, herunder om registrering i en
værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse
og deponering. | | 1. § 50, stk. 4, 2. pkt., affattes
således: »Finanstilsynet fastsætter
endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i
værdipapirer og for afvikling af investeringer i aktiver,
herunder om registrering og afregistrering i en
værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse
og deponering.« |
|