L 67 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.

(Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-10-2020

Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2020)

20201_l67_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (30. oktober 2020)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.)

(Lovforslag nr. L 67)

Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 (lov om elforsyning), hvis hovedformål er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning). Direktivet er herefter benævnt elmarkedsdirektivet. Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet har til formål at videreudvikle elmarkedsmodellen og skabe en forbrugerdrevet grøn omstilling.

Dette sker bl.a. ved at gennemføre direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber og aggregatorer. Ved indførslen af borgerenergifællesskaber kan borgere samle sig om produktion og deling af bl.a. grøn energi inden for fællesskaber. Lovforslaget har endvidere til formål at skabe markedsadgang for aggregatorer, som kan samle flere kunders forbrug eller producerede elektricitet og handle med det på elektricitetsmarkedet, hvilket bl.a. også kan bidrage med at reducere behovet for investeringer i elnettet. For at kunne gennemføre direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber og aggregatorer justeres den gældende leveringspligt således, at man kan undtage borgerenergifællesskaber og aggregatorer fra leveringspligt. Dermed sikres en fortsat høj forbrugerbeskyttelse, mens der samtidig skabes nye muligheder for at engagere borgerne i den grønne omstilling samt åbnes nye markeder i en forbrugerdrevet grøn omstilling.

Af andre centrale dele af lovforslaget kan det nævnes, at der med lovforslaget foreslås, at netvirksomheder skal optræde som neutrale markedsformidlere ved anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab. Der forslås endvidere en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om de metoder, der skal anvendes, og en bemyndigelse for Forsyningstilsynet om udformningen af metoderne.

Lovforslaget indeholder tillige bestemmelser om en netvirksomheds personelle ressourcer, der ikke i dag fremgår eksplicit af lov om elforsyning. Samtidigt tydeliggøres det, at de eksisterende krav til teknisk og finansiel kapacitet bør være tilstede under hele bevillingsperioden. Samme vil gælde for kravet om personelle ressourcer.

Der gennemføres videre en række andre bestemmelser som følge af elmarkedsdirektivet, som er beskrevet indgående i lovforslaget.

Lovforslaget indeholder nye bemyndigelser, der muliggør udmøntning af en række af direktivets bestemmelser på bekendtgørelsesniveau.

Lovforslaget har endvidere til formål at foretage nogle justeringer af den gældende lovgivning vedrørende teknisk og finansiel kapacitet for elproduktionsbevillinger, regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til energispareordningen, ensretning af netbevillingernes udløbsdato samt visse tilpasninger af loven for at undgå dobbeltregulering ift. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (elmarkedsforordningen).

Ministeriet vurderer, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget er uvæsentlige.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 31. december 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.