L 65 Forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

(Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 09-03-2021

Optrykt: 09-03-2021

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. marts 2021

20201_l65_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. marts 2021

Forslag

til

Lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse

(Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19)

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, som ændret senest ved § 32 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering« til: »rekonstruktionsbehandling eller konkurs«.

2. I § 3, stk. 2, indsættes efter »begæringen«: »om rekonstruktionsbehandling eller konkurs«.

3. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Begæring om gældssanering indgives til skifteretten i den retskreds, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser er. Stedet, hvor skyldneren har sin bopæl, anses at være centeret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres. Udøver skyldneren erhvervsmæssig virksomhed, anses hovedforretningsstedet at være centeret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres.«

4. I § 11, stk. 2, og § 11 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »og en regnskabskyndig tillidsmand«.

5. I § 11 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »eller tillidsmand«.

6. I § 11 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Hvis skyldneren anmoder om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med begæringen om rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt før vedtagelsen af rekonstruktionsplanen, skal skyldneren komme med forslag hertil og en erklæring fra den pågældende om, at denne er villig hertil og opfylder betingelserne i § 238. Stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

7. I § 11 a, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, der bliver stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, ændres »tillidsmandens« til: »en eventuel tillidsmands«.

8. § 11 a, stk. 7, ophæves.

9. I § 11 c, stk. 2, nr. 3, udgår »efter tillidsmandens opfattelse«, og som 2. pkt. indsættes:

»Er der beskikket en tillidsmand, afgives oplysningen af denne.«

10. § 11 c, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Forslaget skal vedlægges en vurdering af skyldnerens aktiver og en erklæring fra rekonstruktøren om, hvorvidt planen efter dennes skøn er gennemførlig. Er der beskikket en tillidsmand, skal denne tillige afgive udtalelse efter 2. pkt.«

11. I § 11 d, stk. 1, og § 12 b, stk. 2, 2. pkt., to steder i § 13 b, stk. 1, nr. 3, og i § 13 c, stk. 1, § 14 e, stk. 2, og § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »tillidsmanden« til: »en eventuel tillidsmand«.

12. I § 11 e, stk. 5, 1. pkt., ændres »Hvis særlige grunde taler for det, kan skifteretten efter anmodning fra rekonstruktøren og tillidsmanden udsætte« til: »Hvis rekonstruktøren anmoder herom, udsætter skifteretten«.

13. I § 11 e indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen kan rekonstruktøren eller fordringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret, anmode om, at skifteretten beskikker en regnskabskyndig tillidsmand, hvis der ikke allerede er beskikket en sådan. § 13 d, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Skifteretten skal i så fald snarest muligt beskikke en tillidsmand, der opfylder betingelserne i § 238.«

14. I § 12, stk. 2, indsættes efter »skifteretten«: », eller i medfør af § 13 g«.

15. I § 12, stk. 4, ændres »§ 103, og § 112« til: »§ 103, § 110, stk. 4, og § 112«.

16. I § 12 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »Skifteretten kan« til: »Når der er beskikket en tillidsmand, kan skifteretten«.

17. Efter § 13 f indsættes i kapitel 2 c:

»§ 13 g. Rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse kan med rekonstruktørens samtykke ske, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed, og medmindre indsigelse mod overdragelsen fra et flertal af fordringshaverne er kommet frem til rekonstruktøren inden 5 hverdage efter afsendelsen af den meddelelse, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 regnes flertallet blandt de fordringshavere, der efter § 13 d, stk. 2-4, har stemmeret vedrørende et rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord.

Stk. 3. Med henblik på virksomhedsoverdragelse i medfør af stk. 1 skal rekonstruktøren sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere og andre bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten. Er skyldneren en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere meddelelsen i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 4. Meddelelsen nævnt i stk. 3 skal indeholde de oplysninger, som fremgår af § 13 b, stk. 1, nr. 1, og oplysning om, hvorvidt erhververen er skyldnerens nærstående. Meddelelsen skal herudover indeholde de oplysninger, som fremgår af § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og 2. pkt., nr. 1 og 2, i det omfang disse oplysninger ikke allerede er udsendt i medfør af § 11 b. Endvidere skal meddelelsen indeholde oplysning om værdiansættelse af skyldnerens aktiver, i det omfang en sådan foreligger. Desuden skal meddelelsen indeholde oplysninger om, hvortil en fordringshaver kan rette henvendelse, hvis denne har indsigelser mod virksomhedsoverdragelsen, og fristen for, hvornår en fordringshavers indsigelse mod virksomhedsoverdragelsen skal være kommet frem til rekonstruktøren, og en kort begrundelse for, hvorfor proceduren i medfør af stk. 1 anvendes.

Stk. 5. Senest 5 hverdage efter fristen for indsigelse i medfør af stk. 1 skal rekonstruktøren sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere og andre bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten, hvor der redegøres for, om virksomhedsoverdragelsen blev gennemført.

Stk. 6. § 14 c, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

18. I § 15, stk. 1, ændres »§ 11 a, stk. 5« til: »11 a, stk. 6«.

19. I § 15, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder dog ikke, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.«

20. I § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres »tillidsmanden sende« til: »en eventuel tillidsmand sende«.

21. I § 15 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Skifteretten afviser en begæring om rekonstrukti?onsbehandling, der indgives tidligere end 1 måned efter en forudgående rekonstruktionsbehandlings ophør, hvis den forudgående rekonstruktionsbehandling er ophørt, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.«

22. I § 15 b indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Rekonstruktøren skal sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingens ophør til samtlige kendte fordringshavere og andre, der blev berørt af rekonstruktionsbehandlingen, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling.«

23. I § 18, nr. 2, indsættes efter »er«: »eller inden for de seneste 3 uger har været«.

24. § 27, stk. 2, ophæves

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

25. I § 27, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., udgår »og § 11 a, stk. 7«.

26. I § 27, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

27. I § 72, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»En rekonstruktørs samtykke i medfør af § 13 g til en virksomhedsoverdragelse udelukker ikke omstødelse over for andre end erhververen.«

28. I § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

29. I § 95 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Fortrinsstillingen for krav på løn m.v., jf. stk. 1 og 2, omfatter også skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

30. I § 238, stk. 5, ændres »§ 11 a, stk. 1« til: »§ 11 a, stk. 4, eller § 11 e, stk. 6«.

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) ved arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.«

2. § 2, stk. 4-6, ophæves.

3. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. I tilfælde af rekonstruktionsbehandling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter garantien krav fra lønmodtagere, der før eller under rekonstruktionsbehandlingen er opsagt og fritstillet. Overdrages arbejdsgiverens virksomhed eller en del heraf, omfatter garantien krav fra overdragne lønmodtagere, der vedrører tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning. § 2, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Fonden kan med rekonstruktørens samtykke, jf. konkurslovens § 12, stk. 1, via arbejdsgiveren udbetale op til 3 måneders løn m.v., der forfalder under rekonstruktionsbehandlingen, til lønmodtagere, der fortsat er beskæftiget af arbejdsgiveren. Fonden kan endvidere med rekonstruktørens samtykke via arbejdsgiveren udbetale op til 1 måneds løn m.v., der forfaldt inden rekonstruktionsbehandlingen, til sådanne lønmodtagere. § 2, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Krav mod arbejdsgiveren vedrørende udbetaling af løn m.v. efter 2. pkt. omfattes uanset rekonstruktørens samtykke til udbetalingen ikke af konkurslovens § 94.

Stk. 3. Stk. 2 omfatter alene krav, der i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2. Fonden betaler ikke feriegodtgørelse af udbetalinger efter stk. 2. Afholder lønmodtageren ferie i den lønperiode, som udbetalingen vedrører, kan fonden udbetale løn under ferie. Holder lønmodtageren ferie med feriegodtgørelse i den lønperiode, som udbetalingen vedrører, udbetaler fonden alene feriegodtgørelse, hvis der ikke er indbetalt det nødvendige beløb til FerieKonto eller en privat feriekasse.

§ 2 b. I situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i § 2.

Stk. 2. I situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i § 2 a.«

4. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«, og »110.000 kr.« ændres til: »160.000 kr.«

5. § 3, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»I situationer som nævnt i § 2 a, stk. 2, 1. pkt., kan fonden inden for en periode af 18 måneder udbetale op til 3 måneders løn og andet vederlag til hver lønmodtager, dog i alt højst 80.000 kr. I situationer som nævnt i § 2 a, stk. 2, 2. pkt., kan fonden udbetale op til 1 måneds løn og andet vederlag til hver lønmodtager, dog i alt højst 26.667 kr.«

6. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Forpligtelsen gælder endvidere rekonstruktører og kuratorer, i det omfang der er udsigt til dividende til det krav, som anmodningen vedrører.«

§ 3

I lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 385 af 26. april 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finder overdragelsen sted under overdragerens rekonstruktions- eller konkursbehandling, indtræder erhververen dog kun i rettigheder og forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, der vedrører tiden efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen eller afsigelsen af konkursdekretet.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af konkurslovens § 13 g, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 2 og 3.

Stk. 4. Lovens §§ 2 og 3 finder anvendelse, hvor rekonstruktionsbehandling indledes efter ikrafttrædelsen, jf. stk. 3. Er rekonstruktionsbehandling indledt før ikrafttrædelsen efter stk. 3, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af konkurslovens § 95, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af konkurslovens § 95, stk. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 29.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.