Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2020)

Sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om socialtilsyn, lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (Bedre sty­ring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug m.v.)

(Lovforslag nr. L 64)

Det er gennem længere tid blevet tydeligt, at det er svært for kommunerne at styre økonomien og kvaliteten med hensyn til behandling for alkoholmisbrug. Sundheds- og Ældreudvalget afgav den 29. januar 2019 beretning over 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 27 om en alkoholbehandlingspakke som led i regeringens sundhedsreform. Med beretningen blev alle Folketingets partier enige om at bede Sundhedsstyrelsen foretage et servicetjek af den offentligt finansierede behandling for alkoholmisbrug. Sundhedsstyrelsen færdiggjorde sit servicetjek i december 2019. Sundhedsstyrelsen fandt bl.a. med servicetjekket, at der er flere forhold og elementer i behandlingen for alkoholmisbrug, som er af svingende kvalitet. Regeringen og KL er med Aftale om Kommunernes Økonomi for 2021 blevet enige om at tydeliggøre rammerne for den offentligt finansierede behandling for alkoholmisbrug, herunder at skabe øget gennemsigtighed med taksterne på området. Lovforslaget er således en udmøntning af den pågældende aftale.

Dette lovforslag har til formål at skabe bedre rammer for kommunernes styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug samt afklare de tvivlsspørgsmål, som dele af lovgrundlaget giver anledning til. En løsning af de styringsmæssige udfordringer skal ses som en løftestang på området, og der tages således med lovforslaget et væsentligt skridt på vejen mod at styrke kvaliteten i behandlingen for alkoholmisbrug.

Det foreslås præciseret med lovforslaget, hvornår borgeren skal visiteres af kommunen, hvornår borgeren har ret til anonym behandling, ligesom reglerne for betaling for behandlingen præciseres. Det foreslås endvidere at bemyndige ministeren til at fastsætte nærmere regler om ambulant, dag- og døgnbehandling, herunder om afgrænsningen mellem behandlingstilbuddene og om aftaler mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder. Dette skal afklare eksisterende tvivlsspørgsmål hos kommunerne, borgerne, behandlingstilbuddene og socialtilsynene.

Det foreslås endvidere, at der indføres en ny model for aftaleindgåelse mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder. Et vigtigt element i behandling for alkoholmisbrug er borgerens frie valg af behandlingssted og den nye model for aftaleindgåelse tager højde herfor. Således foreslås det, at der fastsættes skriftlighedskrav til alle aftaler, der indgås mellem kommunalbestyrelser og private behandlingssteder for alkoholmisbrug og som opfølgning på lovforslaget, at aftalerne skal offentliggøres på Tilbudsportalen, for at skabe mere gennemsigtighed på området.

Derudover foreslås det at gøre aftaleindgåelsen til et tværkommunalt anliggende ved at stille krav om, at et privat behandlingssted, for at være omfattet af borgerens frie valg af ambulant behandlingssted, skal indgå skriftlig aftale med mindst én kommune, som har indgået aftale med behandlingsstedet på kommunens egne og mindst én anden kommunes vegne. Det er forventningen, at kommunerne vil benytte de 5 kommunekontaktråd (KKR) under KL til indgåelse af aftalerne med private behandlingssteder. Således samles indgåelse af aftaler på færre enheder, hvilket forventes at skabe bedre rammer og mulighed for mere ensartethed i behandlingskvaliteten, sænke takstniveauet og sikre større gennemsigtighed med aftaler med private behandlingssteder, så der er bedre mulighed for at vurdere og sammenligne behandlingsstederne på tværs af landet.

Lovforslaget vil endvidere skabe hjemmel til mellemkommunal refusion for udgifter til socialtandpleje til de mest socialt udsatte borgere, såfremt en anden kommune end bopælskommunen tilbyder tandpleje til borgere med særlige sociale problemer, ligesom lovforslaget indeholder en række ændringer af primært lovteknisk karakter i henholdsvis lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (»psykiatriloven«) og lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (»strålebeskyttelsesloven«).

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.