Tillægsbetænkning afgivet af
Sundheds- og Ældreudvalget den 9. februar 2021
1, Ændringsforslag
Sundhedsministeren har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, RV, KF og Susanne Zimmer (UFG)) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det
stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
indstilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag
ved 3. behandling.
Et fjerde
mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin
indstilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag
ved 3. behandling.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af
tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
SF undlader at stemme til lovforslaget ved
3. behandling. SF var med til at stemme for oprettelse af Nationalt
Genomcenter i 2018, bl.a. fordi vi dengang fik sikkerhed for, at
der var sat stærke hegn op omkring borgernes genetiske
oplysninger i forhold til krav om samtykke, videregivelse af
oplysninger, anonymitet og sikkerhed omkring opbevarelse af
oplysninger. Ministeren har i forbindelse med behandlingen af
lovforslaget i svar til SF forsikret om, at lovforslaget ikke vil
ændre på rammerne for sundhedslovens § 29,
således at patienter fortsat vil kunne frabede sig, at deres
genetiske oplysninger anvendes til ikkebehandlingsrelaterede
formål, bl.a. forskning. Men når SF alligevel ikke kan
stemme for lovforslaget, skyldes det, at borgerne ikke i alle
tilfælde vil blive spurgt, når og hvis
sundhedsvæsenet har brug for deres data i Nationalt
Genomcenter med henblik på beslutningsstøtte.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af sundhedsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af NB
og LA):
1)
Datoen »1. februar 2021« ændres til: »1.
marts 2021«.
[Forslag om ændring af
ikrafttrædelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at ændre
ikrafttrædelsestidspunktet fra den 1. februar 2021 til den 1.
marts 2021. Baggrunden herfor er, at tidsplanen for Folketingets
behandling af lovforslaget er ændret, således at den
foreslåede ikrafttrædelse den 1. februar 2021 ikke
længere er mulig.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober
2020 og var til 1. behandling den 23. oktober 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Ældreudvalget. Udvalget afgav betænkning den 8.
december 2020. Lovforslaget var til 2. behandling den 10. december
2020, hvor lovforslaget blev delt i to lovforslag. Herefter blev
nærværende lovforslag henvist til fornyet behandling i
udvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 4
møder.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af
betænkning er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.
Samråd
Udvalget har under den fornyede behandling
af lovforslaget stillet et samrådsspørgsmål til
sundheds- og ældreministeren til mundtlig besvarelse.
Ministeren har besvaret spørgsmålet i et lukket
samråd i udvalget den 21. januar 2021.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af
betænkning stillet 5 spørgsmål til
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Annette Lind (S) Birgitte Vind (S)
Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper
Roug (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann
Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Victoria
Velasquez (EL) Susanne Zimmer (UFG) Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Anni
Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl
(DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per
Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 40 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 8 | |