Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2020
Forslag
til
Lov om ændring af økologiloven
(Justering af regler vedrørende
økologiforordningen, sanktionsskærpelse, indhentning
af oplysninger fra andre myndigheder med henblik på
udarbejdelse af bedre risikovurdering m.v.)
§ 1
I økologiloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes efter
»fødevarer«: », samt visse andre produkter
med tæt forbindelse til landbruget, som er opført
på listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om økologisk produktion og mærkning af
økologiske produkter«.
2. Overskriften til kapitel 2 affattes
således:
»Kapitel 2
Rådgivende
udvalg m.v.«
3. §
4 affattes således:
Ȥ 4. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan nedsætte
rådgivende udvalg eller grupper, der skal følge
udviklingen i økologisektoren, og som kan rådgive
ministeren.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler for udvalg eller grupper
nedsat efter stk. 1.«
4. Overskriften før § 5
ophæves.
5. §
5 ophæves.
6. Overskriften til kapitel 4 affattes
således:
»Kapitel 4
Certificering,
godkendelse og registrering«.
7. Overskriften før § 7
ophæves.
8. §
7 affattes således:
Ȥ 7. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
certificering, godkendelse og registrering af økologiske
virksomheder, herunder om betingelser og vilkår for
registrering og ejerskifte.«
9. Overskriften før § 8
ophæves.
10. §
8 ophæves.
11. Overskriften før § 9
ophæves.
12. §
9 ophæves.
13. Overskriften før § 10
ophæves.
14. §
10 ophæves.
15. Overskriften før § 11
ophæves.
16. §
11 ophæves.
17. I
overskriften før § 12
ændres »autorisation« til:
»certificering«.
18. I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »efter § 10, stk. 1-4, og § 11, stk.
2, kan af autorisationsindehaveren« til: »om
tilbagekaldelse af certificering, som er truffet efter Den
Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af
denne lov, eller efter regler udstedt i medfør af denne lov,
kan af indehaveren af certificeringen«.
19. I
§ 12, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres
»autorisationsindehaveren« til: »indehaveren af
certificeringen«.
20. I
§ 15 ændres
»autoriseret efter § 7« til: »certificeret
efter Den Europæiske Unions forordninger«.
21. I
§ 15 a, stk. 1, ændres
»lov eller af regler udstedt i medfør af denne
lov« til: »lov, af regler udstedt i medfør af
denne lov eller af bestemmelser i Den Europæiske Unions
forordninger om forhold omfattet af denne lov«.
22. I
§ 16, stk. 1, ændres
»udgifter« til: »omkostninger«.
23. I
§ 16, stk. 1, ændres
»autorisation« til: »certificering«.
24.
Efter § 17 indsættes før overskriften før
§ 18:
»Samkøring af oplysninger fra andre
myndigheder
§ 17 a. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger
hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at
kontrollere, at denne lov eller de i medfør af loven
fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, der er omfattet af denne lov, overholdes, bl.a. med
henblik på registersamkøring og sammenstilling af
oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om
skatteforhold.«
25. I
§ 18 a, stk. 1, ændres
»lov eller regler udstedt i medfør heraf« til:
»lov, regler udstedt i medfør af denne lov eller i
henhold til direkte anvendelige bestemmelser i Den Europæiske
Unions retsakter«.
26. I
§ 20 ændres »Det
Europæiske fællesskabs forordninger om forhold omfattet
af denne lov, skal efter anmodning fra ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling eller den, ministeren
bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er
påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol
efter loven« til: »Den Europæiske Unions
forordninger om forhold omfattet af denne lov, skal efter anmodning
fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er
påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol
efter økologilovgivningen«.
27. I
§ 21 indsættes efter
»kan«: »træffe de afgørelser
og«.
28. I
§ 24, stk. 1, nr. 1, ændres
»overtræder § 5,« til: »undlader at
efterkomme beslutninger truffet i medfør af § 13, stk.
1,«.
29. I
§ 24, stk. 1, nr. 3, ændres
»forbud eller undlader at efterkomme påbud« til:
»forbud eller undlader at efterkomme påbud eller
afgørelser«.
§ 2
Stk. 1. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder
fastsætte, at dele af loven træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af økologilovens § 7, stk. 3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 39 af 17. januar 2020, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler
fastsat i medfør af økologilovens § 7 som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 8. Regler om straf for
overtrædelser af regler, der er fastsat i de
pågældende bekendtgørelser, forbliver i kraft,
indtil bekendtgørelsen ophæves eller afløses af
regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 3. Autorisationer
meddelt før tidspunktet for denne lovs ikrafttræden
vedbliver at have gyldighed, indtil de bortfalder eller
tilbagekaldes.