Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 25. november 2020

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V, DF, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Tilbage i september 2020 underskrev den daværende minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling sammen med en række andre ministre fra Europa og EU-kommissæren for miljø og hav i en ministererklæring, at man vil arbejde for at fremme brugen af potentielt kompenserende marine virkemidler. Forskning peger på, at kompenserende marine virkemidler gør en forskel, og at de er med til at forbedre havmiljøet i Danmark på en innovativ og fremsynet måde, samtidig med at man med kompenserende marine virkemidler fortsat skaber gode muligheder for et af Danmarks mest klimavenlige fødevareerhverv. Samtidig har regeringen en vision om udvikling af de danske landdistrikter med et velfungerende erhvervsliv og nærhed til myndighederne.

Alligevel fortsætter regeringen med dette lovforslag sin usaglige kampagne mod de danske havbrug. Regeringen undgår dialog med erhvervet og søger i stedet ly bag store interesseorganisationer. Det blev tydeligt, da miljøministeren i august 2019 kom med sin første politiske udmelding om, at ministeren ønskede at stoppe, at der kom flere og større havbrug i Danmark. Erhvervet var ikke blevet inddraget, ligesom Miljø- og Fødevareudvalget heller ikke blev inddraget. Men flere interesseorganisationer var blevet inddraget, og de blev bl.a. takket af ministeren fra Folketingets talerstol i forbindelse med 1. behandling af lovforslaget, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Med lovforslaget forhindrer regeringen de danske havbrug i at mindske deres påvirkning på det danske havmiljø via kompenserende marine virkemidler. En påvirkning, der allerede er lav sammenlignet med andre udledningskilder og ikke mindst anden fødevareproduktion. Regeringen fjerner muligheden for at udvikle et helt erhverv i en endnu grønnere og mere bæredygtig retning - og den gør det uden at have fremlagt overbevisende dokumentation eller at have inddraget erhvervet selv. Det ville svare til, at regeringen besluttede sig for at lukke dansk landbrug - i stedet for at indgå i dialog med erhvervet om miljø- og klimaforbedringer. Faktisk indrømmede ministeren selv i besvarelser af udvalgsspørgsmål til nærværende lovforslag, at regeringens beslutning baserer sig på en »bekymring«. Det finder Venstre stærkt bekymrende.

Venstre mener, at havbrug er en vigtig del af fødevaresektoren i Danmark, og at dets økonomiske bidrag er vigtigt for de danske yderområder. Desuden mener Venstre ikke, at vi er blevet præsenteret for dokumentation for, at havbrugene påvirker det danske havmiljø i en grad, der berettiger, at man forhindrer erhvervet i at udvikle sig. Desuden har ministeren ikke taget højde for de miljømæssige konsekvenser ved at lukke erhvervet i Danmark, hvorefter det flytter østpå, hvor reguleringen er dårligere, og det forurenede vand så bare strømmer videre til Danmark. Venstre kan således ikke støtte lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslisten noterer sig, at lovforslaget bidrager til den nødvendige oprydning efter den forurenende blå fødevare- og landbrugspakke. Enhedslisten støtter derfor lovforslaget. Det er en stor opgave at nedbringe kvælstofforureningen fra 55.000 t til 42.000 t i 2027. For at kunne løse opgaven må vi forhindre etableringen af nye havbrugsanlæg og stoppe udvidelser af allerede eksisterende havbrugsanlæg. Enhedslisten ser frem til, at der bliver foretaget de nødvendige og manglende habitatsvurderinger for eksisterende havbrug.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var til 1. behandling den 22. oktober 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 24. juni 2020 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 588 (folketingesåret 2019-20). Den 8. oktober 2020 sendte miljøministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 46 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret med undtagelse af spørgsmål 32-46, som forventes besvaret inden 2. behandling.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.