Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 25. november 2020

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse ved 3. behandling. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Mindretallet vil, såfremt det stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemme for lovforslaget ved 3. behanding.

Et andet mindretal i udvalget (DF, NB og Susanne Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod det stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at man skal bekæmpe partikelforurening fra de ældste brændeovne, som er dem med den højeste udledning. Men det er vigtigt, at man imødekommer den økonomiske ulighed, der risikerer at opstå som følge af lovforslaget, mellem købere af dyrere huse typisk i de større byer og købere af billigere huse i yderområder. Udgiften til udskiftning af en gammel brændeovn ved ejerskifte vil være den samme, uanset om huset ved salg koster 10 mio. kr. eller 0,5 mio. kr., hvorimod den økonomiske købekraft til selve udskiftningen formentlig ikke vil være den samme for de forskellige huskøbere. Det er vigtigt, at man ikke skaber en skævvridning i forbindelse med huskøb i hele landet. Det er et centralt opmærksomhedspunkt i forbindelse med lovforslaget, at geografi spiller en stor rolle for huspriser og dermed tilsvarende, at udgiften ved udskiftning af gamle brændeovne fylder tilsvarende mere, desto billigere husene er. En måde at undgå denne skævvridning kunne være ved at indføre en pulje, hvor danskerne kan søge om tilskud til skrotningen af deres gamle brændeovn. Puljen kan tildeles dem med en mindre købekraft og vil samtidig skabe øget incitament for at udskifte sin gamle brændeovn. VLAK-regeringen indførte i 2019 en lignende pulje, hvilket havde stor succes. Ca. 20.000 danskere fik penge for at skrotte deres brændeovn. Regeringens forslag har den rette intention, men Venstre og Det Konservative Folkeparti ser hellere, at forslaget skal motiveres med gulerod frem for pisk.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan ikke støtte ændringsforslaget. Der henvises til miljøministerens besvarelse af spørgsmål 11.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte forslaget, da det giver betydelige ubalancer i boligmarkedet. Til en bolig til 8 mio. kr. vil der være de samme udgifter som til en bolig til 0,5 mio. kr. Der er ingen tvivl om, at det rammer provinsen særlig hårdt. På nuværende tidspunkt koster det ca. 60.000 kr. at sælge en bolig med de regler, som er vedtaget i Folketinget. Dette beløb stiger markant med vedtagelse af dette forslag. Dansk Folkeparti ønsker, at partikelforureningen fra brændeovne begrænses. Derfor har Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2021 foreslået, at der oprettes en skrotningsordning for netop brændeovne.

Enhedslisten

Enhedslisten har stillet et ændringsforslag, hvor formålet er at ændre årstallet for kravene om udskiftning eller skrotning af brændeovne fra 2003 til 2008. Som det fremgår af svar på spørgsmål 3, vil 2008 rent administrativt være en enklere model, idet alle brændeovne installeret efter den 1. juli 2008 skal have en såkaldt prøvningsattest, der dokumenterer anlæggets partikelemissioner.

Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer sig, at det fremsatte lovforslag kun antages at kunne medføre partikelreduktioner på 400 t i 2030, hvilket er lidt, når der skal reduceres med 2.900 t partikler inden 2030 for at leve op til NEC-direktivet. Derfor er det nødvendigt, at der arbejdes videre med at reducere partikelforurening. Især i tætbebyggede områder med fjernvarme bør det sikres, at brændeovne udfases af hensyn til folkesundheden. Når det vurderes, at 4.200 danskere årligt dør for tidligt af luftforurening, og at danske forureningskilder er årsag til 1.200 af disse dødsfald, bør der i disse coronatider være forståelse for, at der hurtigt skal besluttes andre initiativer for at reducere partikelforureningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og Susanne Zimmer (UFG)):

1) I den under nr. 3 foreslåede § 7, stk. 1, nr. 12, indsættes efter »at visse fyringsanlæg«: », som ikke overholder visse partikeludledningskrav,«.

[Udvidelse af ministerens bemyndigelse til ved første udmøntning af reglerne at omfatte flere fyringsanlæg ved fastsættelse af udledningskrav]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring gør det muligt, at der ved den første udmøntning af reglerne fastsættes krav om, at visse fyringsanlæg, som ikke overholder et udledningskrav for partikler på 10 g pr. kg, skal udskiftes ved ejerskiftet.

Siden den 1. juni 2008 har alle fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW skullet have en prøvningsattest, der kunne vise, at de overholder udledningskravene fastsat i bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (kravet fremgik tidligere af den nu ophævede bekendtgørelse nr. 1432 af 11. december 2007 om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion).

Den 1. juni 2008 var kravet til brændeovne og pejseindsatse, at anlægget maksimalt måtte udlede 10 g pr. kg.

Det er hensigten, at udledningskravet for partikler på 10 g pr. kg skal dokumenteres enten ved fremvisning af gyldig prøvningsattest eller ved via anden dokumentation at godtgøre, at anlægget kan overholde denne grænse, f.eks. at fyringsanlægget er af nøjagtig samme model, som har prøvningsattest, eller at fyringsanlægget er svanemærket. Dette er for, at der ikke skal være forskel på anlæg installeret før og efter den 1. juni 2008, selv om det er nøjagtig samme anlæg, eller hvis anlægget i øvrigt kan overholde kravet.

Der kan ikke fastsættes krav om, at anlæg, der på tidspunktet ved ejerskifte overholder gældende udledningskrav, skal udskiftes. Således vil der i den situation ikke være en miljøeffekt, da erhververen vil kunne skifte til et fyringsanlæg, som udleder det samme. Fra 2022 vil udledningskravet være 5 g pr. kg, jf. Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1185 af 24. april 2015.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var til 1. behandling den 22. oktober 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 5. februar 2020 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 335, folketingsåret 2019-20. Den 8. oktober 2020 sendte miljøministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.