Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 8. december 2020
Forslag
til
Lov om undersøgelse af visse forhold
vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste
Kapitel 1
Nedsættelse af en
undersøgelseskommission og sammensætningen
heraf
§ 1.
Der nedsættes en undersøgelseskommission
bestående af 3 medlemmer, der udpeges af justitsministeren.
Formanden og medlemmerne udpeges blandt dommerne i Vestre Landsret
efter indstilling fra præsidenten for denne ret.
Stk. 2. Efter
aftale med undersøgelseskommissionen udpeger
justitsministeren en person, der som udspørger i
overensstemmelse med undersøgelseskommissionens bestemmelser
tilrettelægger og foretager afhøringer i kommissionen.
Udspørgeren varetager endvidere opgaven som
sekretariatsleder for kommissionen.
Stk. 3.
Justitsministeren sørger for, at den fornødne
sekretariatsbistand og anden praktisk bistand stilles til
rådighed for undersøgelseskommissionen.
§ 2.
Undersøgelseskommissionens medlemmer og den person, der
udpeges efter § 1, stk. 2, skal være uvildige og
uafhængige af de myndigheder, personer m.v., hvis forhold
undersøges. Det samme gælder for
undersøgelseskommissionens medhjælpere i
øvrigt.
Kapitel 2
Undersøgelseskommissionens opgaver
§ 3.
Undersøgelseskommissionen har til opgave at undersøge
og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet med
Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af
Forsvarets Efterretningstjeneste, som blev afgivet til
Forsvarsministeriet den 21. august 2020.
Undersøgelseskommissionens opgaver fastlægges
nærmere i et kommissorium, som fastsættes af
justitsministeren.
Stk. 2. Der er
ikke aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen,
forvaltningsloven eller anden lovgivning i kommissoriet og sager,
der relaterer sig til udarbejdelsen heraf.
Stk. 3. På
grundlag af den i stk. 1 nævnte undersøgelse og
redegørelse skal undersøgelseskommissionen udtale sig
om, hvorvidt der foreligger grundlag for, at det offentlige
søger nogen draget til ansvar.
Stk. 4. Den i
stk. 3 nævnte udtalelse skal alene afgives i det omfang,
ingen af undersøgelseskommissionens medlemmer finder det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Stk. 5.
Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende
myndighed.
Kapitel 3
Tilrettelæggelse af undersøgelsen
m.v.
§ 4.
Undersøgelseskommissionen afgør efter samråd
med den i § 1, stk. 2, nævnte person, hvordan
undersøgelsen skal tilrettelægges.
Undersøgelsen skal tilrettelægges og
gennemføres på en sådan måde, at forholdet
til fremmede magter og hensynet til statens sikkerhed, til sagens
opklaring eller til tredjemand ikke skades.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionens formand leder kommissionens
møder.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen skal føre en protokol over
møderne i kommissionen.
Kapitel 4
Oplysnings- og
vidnepligt
§ 5.
Enhver har pligt til at stille dokumenter og andet foreliggende
materiale til rådighed for undersøgelseskommissionen,
når kommissionen anmoder om det. Pligten gælder ikke i
det omfang, der efter § 8 ikke er pligt til at afgive
vidneforklaring om indholdet af materialet. Materiale, der er
udarbejdet af en minister eller en embedsmand i embeds
medfør, kan dog ikke nægtes stillet til
rådighed, under henvisning til at den pågældende
minister eller embedsmand efter § 8 ikke har pligt til at
afgive vidneforklaring om indholdet af materialet.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan anmode en person om at afgive
en skriftlig redegørelse for nærmere bestemte forhold,
hvis det ikke har været muligt at få belyst et
spørgsmål på anden måde og kommissionen
vurderer, at det er strengt nødvendigt for en
tilstrækkelig oplysning af sagen. Enhver har pligt til at
afgive en sådan redegørelse på anmodning fra
kommissionen. Pligten gælder ikke i det omfang ,der efter
§ 8 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de
pågældende forhold.
Stk. 3. De i
stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de
pågældende oplysninger er undergivet tavshedspligt.
§ 6.
Opfyldes den pligt, der er nævnt i § 5, stk. 1, ikke,
kan undersøgelseskommissionen give pålæg om, at
materialet stilles til rådighed for kommissionen.
Stk. 2.
Efterkommes pålægget ikke, finder retsplejelovens
§ 178 tilsvarende anvendelse.
§ 7.
Undersøgelseskommissionen kan anmode en person om at afgive
forklaring for kommissionen som vidne, hvis det ikke har
været muligt at få belyst et spørgsmål
på anden måde og kommissionen vurderer, at det er
strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af
sagen.
Stk. 2. Enhver
er efter anmodning fra undersøgelseskommissionen efter stk.
1 forpligtet til at afgive forklaring for kommissionen som vidne,
jf. dog § 8.
§ 8.
Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det
omfang, der må antages at foreligge mulighed for strafansvar
for den pågældende i anledning af de forhold,
undersøgelsen omfatter. Vidnepligten gælder heller
ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,
at det offentlige gør et disciplinært eller
tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for
den pågældende i anledning af de nævnte
forhold.
Stk. 2. Den i
stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt
til at afgive vidneforklaring. Undersøgelseskommissionen kan
dog pålægge den pågældende at afgive
forklaring som vidne, når forklaringen må anses for at
være af afgørende betydning for undersøgelsen
og undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for
samfundet findes at berettige det.
Stk. 3.
Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der
er fastsat i retsplejelovens kapitel 18. Retsplejelovens § 169
og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
§ 9.
Reglerne i retsplejelovens kapitel 18 finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse på afgivelse af forklaring m.v.
§
10. Straffelovens §§ 158-160 finder tilsvarende
anvendelse på den, der afgiver falsk eller urigtig forklaring
for undersøgelseskommissionen.
Kapitel 5
De
berørte personers retsstilling
§
11. Den person, hvis forhold undersøges, har ret til
en bisidder efter eget valg. Bisidderen skal dog kunne godkendes
til højeste sikkerhedsgrad.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan beskikke en bisidder for den
person, der er nævnt i stk. 1. Der kan kun ske beskikkelse af
en bisidder, der kan godkendes til højeste
sikkerhedsgrad.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen kan på ethvert tidspunkt
bestemme, at den valgte bisidder ikke må fungere som
sådan, og tilbagekalde en beskikkelse af en bisidder, hvis
afgørende hensyn til den person, der er nævnt i stk.
1, eller til fremmede magter, statens sikkerhed,
undersøgelsens gennemførelse eller tredjemand taler
for det.
§
12. Bisidderen har ret til at overvære
afhøringer af sin klient i undersøgelseskommissionen.
Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen adgang til at
overvære afhøringer af andre, hvis væsentlige
hensyn til bisidderens mulighed for at varetage sin klients
interesser taler for det.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen skal give bisidderen adgang til at
gøre sig bekendt med det materiale, der er af betydning for
den pågældendes klient. Bisidderen har ret til at
gøre sig bekendt med udskrift af forklaringer afgivet af
klienten og af forklaringer afgivet af andre i det omfang,
bisidderen har haft adgang til at overvære disse efter stk.
1, 2. pkt.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen
pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt med
indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis
afgørende hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed,
sagens opklaring eller tredjemand taler for det. Kommissionen kan
under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om
ikke at gøre sin klient bekendt med, hvad der er
foregået under møder i
undersøgelseskommissionen.
Stk. 4.
Bisidderen kan anmode undersøgelseskommissionen om at
foranstalte bevisførelse.
Stk. 5.
Bisidderen kan foretage uddybende afhøring af sin klient og
af andre vidner i det omfang, bisidderen efter stk. 1, 2. pkt., har
adgang til at overvære afhøringen.
§
13. Undersøgelseskommissionen skal inden
afhøringen orientere den person, der er nævnt i §
11, stk. 1, og den pågældendes bisidder om de forhold
af faktisk og eventuelt retlig karakter, som undersøgelsen
vedrørende den pågældende omfatter.
Stk. 2. Sker der
i løbet af undersøgelsen væsentlige
ændringer i de forhold, som er nævnt i stk. 1, skal
undersøgelseskommissionen orientere den
pågældende om det.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen skal efter bevisførelsen
orientere den person, der er nævnt i § 11, stk. 1, og
den pågældendes bisidder om de faktiske og eventuelt
retlige forhold vedrørende den pågældende, som
kommissionen overvejer at give udtryk for i sin beretning.
Stk. 4. Den
person, der er nævnt i § 11, stk. 1, og den
pågældendes bisidder har ved undersøgelsens
afslutning ret til at afgive en skriftlig udtalelse om de faktiske
og eventuelt retlige spørgsmål, undersøgelsen
rejser vedrørende den pågældende.
Undersøgelseskommissionen kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse.
§
14. Justitsministeren fastsætter salær og
godtgørelse til bisidderen efter de takster, der
gælder for beskikkede forsvarere i straffesager.
Undersøgelseskommissionen afgiver indstilling til
justitsministeren herom.
Stk. 2. Den
beskikkede bisidder må ikke modtage salær eller
godtgørelse ud over det beløb, der er fastsat efter
stk. 1.
Kapitel 6
Tavshedspligt
§
15. Undersøgelseskommissionens medlemmer og andre
personer, der deltager i undersøgelsen, har under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn
til enhver oplysning, som de under deres virksomhed får
kendskab til.
Stk. 2. Den
tavshedspligt, der er nævnt i stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse på bisidderen.
§
16. Den tavshedspligt, der følger af § 15, stk.
1, er ikke til hinder for, at undersøgelseskommissionen
gør vidner og deres bisiddere bekendt med materiale, som
indgår i undersøgelsen, hvis det er af betydning for
at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller.
Stk. 2. Der er
tavshedspligt med hensyn til det materiale, der er nævnt i
stk. 1. Straffelovens §§ 152-152 e finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 7
Undersøgelseskommissionens beslutninger og
domstolsprøvelse heraf
§
17. Undersøgelseskommissionen træffer
beslutning ved stemmeflerhed, jf. dog § 3, stk. 4.
§
18. Undersøgelseskommissionens beslutninger kan af
enhver, der har retlig interesse heri, inden 2 uger efter at
beslutningen er meddelt den pågældende, indbringes for
Østre Landsret. Indbringelsen sker ved indgivelse af
kæreskrift til undersøgelseskommissionen. Reglerne om
kæremål i borgerlige sager finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse. Afholdes retsmøde, foregår
mødet for lukkede døre.
Stk. 2.
Beslutninger efter § 11, stk. 3, kan, inden 1 uge efter at
beslutningen er meddelt, indbringes for Den Særlige Klageret.
Retsplejelovens § 737 finder tilsvarende anvendelse. Afholdes
retsmøde, foregår mødet for lukkede
døre.
Kapitel 8
Offentlighed og
afgivelse af beretning m.v.
§
19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningslo?ven,
databeskyttelsesloven, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af
perso?no?plysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og ombudsmandsloven gælder ikke for den
virksomhed, der udøves af
undersøgelseskommissionen.
§
20. Møder i undersøgelseskommissionen
foregår for lukkede døre.
§
21. Der må ikke uden samtykke fra
undersøgelseskommissionen gives aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen i materiale, der indgår i
undersøgelsen.
Stk. 2. Der er
ikke adgang til aktindsigt i rettens materiale efter
retsplejeloven.
§
22. Undersøgelseskommissionen afgiver en beretning om
resultatet af sin undersøgelse til justitsministeren.
Undersøgelseskommissionen udarbejder og offentliggør
desuden i videst muligt omfang en sammenfatning af sine
konklusioner i en form, som ikke indeholder oplysninger, der vil
kunne skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller
tredjemand.
Stk. 2. Der er
ikke aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen,
forvaltningsloven eller anden lovgivning i den beretning, der er
omtalt i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Den
beretning, der er omtalt i stk. 1, 1. pkt., offentliggøres
ikke. Justitsministeren giver Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne adgang til beretningen.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§
23. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og de
grønlandske forhold tilsiger.