L 52 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

(Udskydelse af solnedgangsklausul).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2020

Fremsat: 08-10-2020

Fremsat den 8. oktober 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

20201_l52_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 8. oktober 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler)

(Udskydelse af solnedgangsklausul)

§ 1

I lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler) foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, ændres »2021« til: »2022«.

2. I § 3, stk. 3, ændres »2021« til: »2022«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. december 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udskydelse af solnedgangsklausul

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance, der stod bag aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser, er ved aftale af 19. juni 2020 om forlængelse af mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser blevet enige om at forlænge den midlertidige løsning for elevfordeling, der blev indført den 1. januar 2020 med virkning for 2020.

Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at udskyde den i lov nr. 1562 af 27. december 2019 fastsatte solnedgangsklausul med ét år, således at muligheden for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler, herunder at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene, kan udpege én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget, også kan virke for skoleåret 2021/2022.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udskydelse af solnedgangsklausul

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), at § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021.

Det følger af § 1, nr. 3, at § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. affattes med følgende ordlyd: Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Det følger af § 1, nr. 5, at § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. affattes med følgende ordlyd: Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af § 2, nr. 2, at § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse affattes med følgende ordlyd: § 8, stk. 2, § 11 og § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der er med § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 tale om, at bestemmelser, som skulle nyaffatte hhv. § 12, stk. 3, og § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, og § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som vedrører elevfordeling, skulle træde i kraft den 1. januar 2021. Nyaffattelserne ville skulle rulle de konsekvensændringer, som blev etableret ved lov nr. 1562 af 27. december 2019, tilbage til gældende ret før vedtagelsen af lov nr. 1562 af 27. december 2019.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i samme lov, at § 1, nr. 1, og 6, ophæves den 1. januar 2021.

Det følger af § 1, nr. 1, at der i § 12, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skulle indsættes et nyt pkt. efter 2. pkt. med følgende ordlyd: Elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene efter 2. pkt., udpeger i forening én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalgene.

Det følger af §1, nr. 6, at der i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indsættes en ny § 12 a med følgende ordlyd: Fordelingsudvalget kan ved enstemmig afgørelse fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område. Fordelingsudvalget skal kunne sandsynliggøre, at elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer. Af bestemmelsens stk. 2, følger det, at fordelingsudvalget efter anmodning fra bestyrelsen for en institution, hvis leder er medlem af udvalget, behandler bestyrelsens anmodning om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler efter stk. 1. Af bestemmelsens stk. 3 følger det, at en institution, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter stk. 2, jf. stk. 1, kan klage til regionsrådet i den region, hvor institutionen er hjemmehørende, over fordelingsudvalgets afgørelse. Af bestemmelsens stk. 4 følger det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om frister for fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, om frister for klage og om offentliggørelse af og information om lokale regler.

Der er med § 3, stk. 3, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 tale om, at bestemmelser, dvs. § 1, nr. 1 og 6, i lov nr. 1562 af 27. december 2019, som vedrører elevrepræsentation i fordelingsudvalgene og muligheden for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler, og som alene skulle gælde frem til 1. januar 2021, ophæves den 1. januar 2021.

Det betyder, at den tidligere retstilstand vil blive genetableret i forbindelse med, at solnedgangsklausulen i § 3, stk. 3, får effekt, dvs. den 1. januar 2021.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet på forespørgsel har tilkendegivet over for fordelingsudvalg, at der inden for den ved lov nr. 1562 af 27. december 2019 etablerede lovgivningsmæssige ramme ikke er mulighed for at etablere distrikter.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler) trådte i kraft den 1. januar 2020. Loven udmøntede aftale af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser. Et element i aftalen var, at loven alene skulle gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der alene var tale om en midlertidig løsning. Loven indeholder på den baggrund bestemmelser om solnedgang.

Det fremgår af aftalen af 3. oktober 2019, at aftalepartierne er enige om at drøfte en langsigtet løsning vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser, efter ekspertgruppen har afleveret sin rapport. Der har ikke været igangsat politiske drøftelser om langsigtede løsninger i foråret 2020.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance, der også stod bag aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser, er således ved aftale af 19. juni 2020 blevet enige om at forlænge den midlertidige løsning til også at omfatte skoleåret 2021/2022.

Det foreslås på den baggrund at udskyde solnedgangsklausulen, så fordelingsudvalg og regioner også for skoleåret 2021/2022 har mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler og at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene, i den forbindelse kan udpege én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget forlænges adgangen til at fastsætte lokale elevfordelingsregler og til at behandle eventuelle klager til regionerne fra gymnasier, som oplever udfordringer, som inden for deres lovbundne kompetence i forhold til elevfordeling på det almengymnasiale område blev tillagt fordelingsudvalg og regioner ved lov nr. 1562 af 27. december 2019.

Opgavevaretagelsen forventes at medføre merudgifter for regionerne på ca. 1,8. mio. kr. i 2021. Staten kompenserer regionerne herfor via DUT. Udgifterne vil blive afholdt inden for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende bevillingsmæssige ramme.

Lovforslaget vil ikke indebære økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget vurderes, i lighed med hvad der gjorde sig gældende i forbindelse med lov 1562 af 27. december 2919, ikke at have konsekvenser for Styrelsen for It- og Lærings it-systemer, idet de lokale elevfordelingsregler besluttes og forvaltes lokalt. Det vil afhænge af de lokale beslutninger, i hvilket omfang der vil være behov for lokal understøttelse af sagsbehandling i forbindelse med den konkrete fordeling af ansøgerne til de enkelte gymnasiale institutioner.

I forhold til efterlevelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning er det i lighed med lov nr. 1562 af 27. december 2019, fortsat Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at princip 1 (om enkle og klare regler) er efterlevet. For en gennemgang af de øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning henvises til forarbejderne til lov nr. 1562 af 27. december 2020, jf. Folketingstidende 2019-2020, Tillæg A, L 61 som fremsat, side 9.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2020 til den 19. august 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC (Bestyrelserne), Danske HF og VUC (Lederne), Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Datatilsynet, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Uddannelsesforbundet og UU Danmark.

 
9. Sammenfattende skema


 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
1,8 mio. kr. i 2021 for staten til DUT-kompensation af regionerne
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA
NEJ
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), at § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021.

Det følger af § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, at § 12, stk. 3 og 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelser m.v. og § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, nyaffattes.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 2, således, at »2021« ændres til »2022«.

Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at udskyde tidspunktet for ophævelsen af § 1, nr. 1 og 6, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 til den 1. januar 2022. Det betyder, at når bestemmelsen i § 12 a om rammerne for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordring af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen, ophæves den 1. januar 2022, så vil bestemmelserne i § 12, stk. 3 og 5 i lov om almengymnasiale uddannelser og almengymnasiale uddannelser og § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse finde anvendelse i deres hidtidige form.

Det foreslåede vil således konkret indebære, at § 1, nr. 3 og 5, samt § 2, nr. 2, som er nyaffattelser af § 12, stk. 3 og § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og nyaffattelsen af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, først træder i kraft den 1. januar 2022.

Den tidligere retstilstand vil således blive genetableret i forbindelse med, at solnedgangsklausulen får effekt den 1. januar 2022.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), at § 1, nr. 1 og 6, ophæves den 1. januar 2021.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 3, således, at »2021« ændres til »2022«.

Det foreslåede vil konkret indebære, at § 1, nr. 1 og 6, først ophæves den 1. januar 2022.

Det betyder, at bestemmelsen i § 12, stk. 2, 3. pkt., om, at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene efter bestemmelsens 2. pkt., i forening udpeger én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget, og § 12 a om rammerne for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordring af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen, først bliver ophævet 1. januar 2022.

Den midlertidige ordning, hvorefter fordelingsudvalget med enstemmig afgørelse kan fastsætte lokale elevfordelingsregler mm, vil således fortsætte frem til denne dato. Herefter vil de hidtidige gældende regler finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2020.

Forslaget om ikrafttræden den 1. december 2020 vil indebære, at fristerne for processen med fastsættelse af lokale regler for elevfordeling vil kunne fastsættes, så de afspejler, at processen med at fastsætte lokale elevfordelingsregler bliver forlænget med en måned i forhold til sidste år. En ikrafttræden den 1. december 2020 er nemlig en måned tidligere på året, end ikrafttræden af lov nr. 1562 af 27. december 2019, der trådte i kraft den 1. januar 2020.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
I lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler) foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
  
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021.
 
1. I § 3, stk. 2, ændres »2021« til: »2022«.
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 6, ophæves den 1. januar 2021.
 
2. I § 3, stk. 3, ændres »2021« til: »2022«.