Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 1. december 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om byfornyelse og
udvikling af byer
(Anmeldelsesordning for boliger, der lejes
ud)
§ 1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 144 af 21. februar 2020, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 80 indsættes før overskriften før
§ 81:
Ȥ 80 a.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ejere af ejendomme, der
påtænkes udlejet til beboelse, skal anmelde den
påtænkte udlejning til kommunen senest 30 dage inden
lejekontraktens indgåelse. Det gælder dog ikke
ejendomme, som har været udlejet inden for de seneste 6
måneder regnet fra udløbet af den seneste
lejekontrakt, og som er opført senest 40 år før
datoen for anmeldelsen. Kommunalbestyrelsens beslutning
offentliggøres, 3 måneder før
anmeldelsesordningen træder i kraft. Kommunalbestyrelsen
fastsætter den nærmere procedure for anmeldelse,
herunder eventuelle formkrav.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan foretage besigtigelse af ejendomme, der er
anmeldt til udlejning efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen giver
senest 15 dage efter anmeldelsen af udlejningen ejeren af
ejendommen meddelelse om, hvorvidt der er truffet beslutning om
besigtigelse af ejendommen, eller om der skal indhentes andre
oplysninger om ejendommen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan inden for 30 dage efter anmeldelsen af egen
drift indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for
huslejenævnet efter proceduren beskrevet i § 106 a, stk.
2, i lov om leje, hvis ejendommen ved besigtigelse efter stk. 2
vurderes at være behæftet med væsentlige og
alvorlige vedligeholdelsesmangler, der gør boligen mindre
egnet til beboelse, uden at boligen dog kan kondemneres efter
§ 76.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan, hvis ejendommen kondemneres efter §
76, stk. 1, gennemføre genhusning efter kapitel 8 helt eller
delvis for ejerens regning, hvis
1) ejeren af en
ejendom har undladt at anmelde en påtænkt udlejning til
kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, eller
2) ejeren
tillader en lejer at flytte ind i ejendommen, inden fristen
på 30 dage før lejekontraktens indgåelse, jf.
stk. 1, er udløbet.«
2. I
§ 99, stk. 1, ændres
»og § 77, stk. 8,« til: », § 77, stk.
8,«, og efter »nedrivning« indsættes:
»og § 80 a, stk. 4, om genhusning, som udføres
for ejerens regning,«.
3. I
§ 107, stk. 1, nr. 7, ændres
»eller« til: »,«.
4. I
§ 107, stk. 1, nr. 8, ændres
»stk. 1.« til: »stk. 1, eller«.
5. I
§ 107, stk. 1, indsættes som
nr. 9:
»9) har
undladt at anmelde en ejendom omfattet af § 80 a, stk. 1, til
kommunalbestyrelsen inden udlejning eller har tilladt en lejer at
flytte ind i ejendommen, inden fristen på 30 dage før
lejekontraktens indgåelse, jf. § 80 a, stk. 1, er
udløbet, hvis ejendommen kondemneres.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.