Fremsat den 8. oktober 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
(Praktikpladstaxametertilskud m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 1 i lov
nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. § 12
c affattes således:
Ȥ 12 c. Staten yder
tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre
skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder
kombinationsaftale, eller formidling af praktik i udlandet, jf.
§ 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes
på grundlag af et årligt måltal for antal
registrerede uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet
pr. tilskudsmodtagende institution. Måltallet
fastsættes til 100 pct. af antal tilskudsudløsende
uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet for
institutionen i det seneste kalenderår. Måltallet
fastsættes senest den 31. marts i året efter det
seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når
institutionen har opfyldt det årlige måltal.
Tilskuddene ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
eller for uddannelsesaftaler inden for social- og
sundhedsuddannelserne. Tilskuddenes størrelse
fastsættes på de årlige finanslove. Retten til
tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden
prøvetidens udløb, eller hvis praktikken i udlandet
ophører inden tre måneder.
Stk. 2. Staten
yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler,
herunder kombinationsaftale, med arbejdsgivere, der ikke har haft
en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år.
Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til § 66
f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
eller for uddannelsesaftaler inden for social- og
sundhedsuddannelserne. Tilskuddets størrelse
fastsættes på de årlige finanslove. Retten til
tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden
prøvetidens udløb.
Stk. 3. Staten
yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler
med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder
kombinationsaftale, som indgås med elever, der er i gang med
et grundforløb, og indgås for mindst hele
uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for
uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever indgået på
det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for
uddannelsesaftaler med elever under erhvervsuddannelse i henhold
til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.
Tilskuddets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove. Retten til tilskud bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens
udløb.
Stk. 4. Tilskud
i tilskudsåret efter stk. 1-3 beregnes på baggrund af
uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, som er gyldigt
registreret i det praktikadministrative system senest den 31.
december året efter, at uddannelsesaftalen eller aftalen om
praktik i udlandet er indgået. Der sker ikke genberegning af
tilskud i tilskudsåret efter stk. 1-3 som følge af
registrering eller berigtigelse af registrering, der finder sted
efter denne dato.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren udbetaler et
foreløbigt beløb til dækning af udgiften til
tilskud og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Beløbet udbetales kvartalsvis forud. Der
gennemføres en efterfølgende regulering efter
årets afslutning.
Stk. 6.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et
særligt regnskab for udbetalinger i løbet af
året, jf. § 24. Regnskabet revideres efter §
25.
Stk. 7.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
ordningerne i stk. 1-3 og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision for
institutionerne nævnt i stk. 1-3.«
2.
Efter § 27 indsættes:
Ȥ 27 a. Har
børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse
under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan
styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan dog fastsætte
regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan
indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om adgangen til at klage og
fremgangsmåden herved.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. § 12 c i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra og med
tilskudsåret 2021 for uddannelsesaftaler og aftaler om
praktik i udlandet, der opfylder betingelserne for tilskud den 1.
januar 2021 eller senere, uanset hvornår disse er
indgået. Loven finder ikke anvendelse for tidligere
tilskudsår. For sådanne tilskudsår finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af den gældende § 12 c, stk. 3, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.
187 af 9. marts 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 12 c, stk. 7 og 8, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Praktikpladstaxametertilskud
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Klageafskæring
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige
konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
I dag kan alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse
få et praktikpladstaxametertilskud for alle typer
indgåede uddannelsesaftaler, bortset fra delaftaler,
uddannelsesaftaler inden for social og sundhedsuddannelserne, dvs.
uddannelserne til social- og sundhedsassistent, social- og
sundhedshjælper og pædagogisk assistent, og
uddannelsesaftaler med en varighed af mindre end 3 måneder.
Formålet med praktikpladstaxametertilskuddet er at give
institutionerne et incitament til at hjælpe og vejlede
eleverne i deres søgning efter en praktikplads.
Praktikpladstaxametertilskuddet ydes på baggrund af et
måltal. Praktikpladstaxametertilskuddet er i 2020 7.570 kr.
for uddannelsesaftaler under måltallet og 15.140 kr. for
uddannelsesaftaler over måltallet. Måltallet
fastsættes til 100 pct. af antal tilskudsudløsende
uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet for
institutionen i det seneste kalenderår. Hertil ydes der et
ekstra praktikpladstaxametertilskud på 4.620 kr. for
uddannelsesaftaler, der er indgået med virksomheder, der ikke
har haft en uddannelsesaftale med en elev de seneste 5 år.
Praktikpladstaxameteret er uafhængigt af aftaletype, dvs. der
gives det samme tilskud for ordinære uddannelsesaftaler, som
for korte uddannelsesaftaler.
For at styrke institutionernes incitament til at hjælpe
eleverne med at finde en praktikplads allerede undervejs på
grundforløbet, foreslås det i materiel ret at
indføre et ekstra praktikpladstaxametertilskud for
ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler, som
indgås med elever, som er i gang med et grundforløb,
dvs. før eleven har afsluttet grundforløbets 2. del.
Ordningen vil skulle gælde ordinære uddannelsesaftaler
og kombinationsaftaler for at styrke institutionernes incitament
til at tilvejebringe praktikpladser, som dækker hele elevens
hovedforløb. Ordningen har i dag hjemmel i en
tekstanmærkning på finansloven for 2020. Aftalekredsen
er efterfølgende blevet enige om at udvide ordningen fra
2021 til også at gælde ordinære
uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler under det
studiekompetencegivende forløb på merkantil eux. Der
er med lovforslaget således i vid udstrækning tale om
inkorporering af en eksisterende tekstanmærkning samt den
aftalte udvidelse for 2021 og frem i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Praktikpladstaxametertilskud
2.1.1. Gældende ret
I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag er der etableret forskellige ordninger med
tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre
skoler og institutioner for disses praktikpladsopsøgning og
vejledning af elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder
og for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke
har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år.
Med "andre skoler og institutioner" menes andre skoler og
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.
På denne baggrund yder staten tilskud til institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og
beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev, der
indgår uddannelsesaftale inden for lov om
erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller som kommer
i praktik i udlandet. Der ydes dog ikke tilskud for elever inden
for social- og sundhedsuddannelsesområdet, dvs. uddannelserne
til social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper
og pædagogisk assistent, eller for delaftaler i
skolepraktik.
Dette tilskud ydes på grundlag af et årligt
måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler pr.
tilskudsmodtagende institution (dvs. uddannelsesaftaler, der
udløser tilskud). Måltallet for den enkelte
institution beregnes som en procentdel af antallet af
tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det seneste
kalenderår. Måltallet fastsættes til 100 pct. af
antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler for institutionen
i det seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes,
når institutionen har opfyldt det årlige måltal.
Tilskuddets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove. Retten til tilskud bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke får en
varighed på mindst 3 måneder. Efter gældende ret
forstås "mindst 3 måneder" i forhold til en
uddannelsesaftale som uddannelsesaftalens prøvetid.
Staten yder endvidere et tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har
haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år.
Tilskuddets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove. Der ydes ikke tilskud for delaftaler i
skolepraktik, og retten til tilskud bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke får en
varighed på mindst 3 måneder. Der er således tale
om et ekstra praktikpladstaxametertilskud i forhold til de angivne
uddannelsesaftaler, som ydes til de samme institutioner som
nævnt ovenfor vedrørende tilskud i henhold til
måltal.
Størrelsen af tilskud, som ydes i henhold til
måltal, og tilskud for formidling af elever til
arbejdsgivere, der ikke har haft elever de seneste 5 år, er
fastsat på finansloven på tekstanmærkning nr. 102
ad finanslovskonto § 20.31.11.
Det følger af tekstanmærkning nr. 102, at tilskud,
som ydes i henhold til måltal, ydes på grundlag af et
årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler
pr. tilskudsmodtagende institution. Tilskud ydes for
uddannelsesaftaler, som er registreret i det praktikadministrative
system (pt. Easy-P) senest den 31. december året efter, at
aftalen er indgået. Måltallet for den enkelte
institution i tilskudsåret beregnes som en procent af antal
tilskudsudløsende aftaler det sidste kalenderår.
Måltallet udgør i 2020 100 pct. af antal
tilskudsudløsende uddannelsesaftaler registreret for
institutionen i 2019. Ny-godkendte institutioner vil ikke
være omfattet af ordningen, før der foreligger et
måltal for institutionen. Indtil da modtager institutionerne
grundsatsen på 7.570 kr. pr. uddannelsesaftale. For 2020
fastsættes taksten pr. registreret uddannelsesaftale til
følgende beløb: 1) for uddannelsesaftaler til og med
måltallet 7.570 kr., 2) for uddannelsesaftaler over
måltallet 15.140 kr.
Det følger videre af tekstanmærkningen, at taksten
for tilskuddet for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i
de seneste fem år for 2020 fastsættes til 4.620 kr. pr.
uddannelsesaftale.
Til institutioner, der samarbejder om
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og
beskæftigelsesmuligheder samt om registrering af
uddannelsesaftaler, ydes tilskud efter tekstanmærkningens
stk. 2 dog på grundlag af et fælles måltal for de
uddannelser, der er omfattet af samarbejdsaftalen, og tilskuddet
udbetales til den institution, som efter aftalen registrerer
uddannelsesaftalerne.
Efter gældende praksis kan tilskudsudbetalingen
ændres bagudrettet i op til fem år, hvis
institutionerne omregistrerer uddannelsesaftaler i det
praktikadministrative system.
Det er bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der
administrerer ordningerne. Det er Styrelsen for It og Læring,
der månedligt opgør størrelsen af tilskud for
alle tilskudsberettigede institutioner og indberetter
tilskudsbeløb pr. institution til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Ved tekstanmærkning nr. 233 ad finanslovkonto §
20.31.11, der er ny og optaget første gang på
finansloven for 2020 i forbindelse med ændringsforslagene til
finansloven for 2020 på baggrund af "Aftale mellem Regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Konservative, Alternativet og Liberal
Alliance om udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og
frem optaget i forbindelse med Aftale om bedre veje til uddannelse
og job" er der indført et nyt praktikpladstaxameter for
formidling af ordinære uddannelsesaftaler og
kombinationsaftaler, der indgås med elever, der er i gang med
et grundforløb.
I tekstanmærkning nr. 233 er børne- og
undervisningsministeren bemyndiget til at yde et tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner for formidling af ordinære uddannelsesaftaler
og kombinationsaftaler, der indgås med elever, der er i gang
med et grundforløb, dvs. uddannelsesaftaler inden for lov om
erhvervsuddannelser, som indgås for mindst hele
uddannelsesforløbet efter afslutning af
grundforløbet, jf. dog stk. 2. For 2020 fastsættes
denne takst til 2.620 kr. pr. uddannelsesaftale. Retten til tilskud
bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ikke får en varighed
på mindst 3 måneder. Der ydes dog ikke ydes tilskud for
uddannelsesaftaler med elever i ny mesterlære.
Det følger af anmærkningerne til
tekstanmærkning nr. 233, at der med ordinære
uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler menes aftaler inden for
lov om erhvervsuddannelser, der indgås for mindst hele
uddannelsesforløbet efter afslutning af
grundforløbet. Det følger videre, at der ikke ydes
tilskud for uddannelsesaftaler med elever i ny mesterlære.
Størrelsen på taksten fastsættes på
finansloven.
Tekstanmærkning nr. 233 giver således børne-
og undervisningsministeren hjemmel til at etablere et nyt tilskud
pr. tilskudsmodtagende institution for formidling af ordinære
uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler, der indgås med
elever, der er i gang med et grundforløb, dvs. før
eleven har afsluttet grundforløbets 2. del. Staten yder
på denne baggrund et tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for
formidling af ordinære uddannelsesaftaler og
kombinationsaftaler inden for lov om erhvervsuddannelser, der
indgås med elever, der er i gang med et grundforløb.
Ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler inden for
uddannelserne til hhv. social- og sundhedsassistent, social- og
sundhedshjælper og pædagogisk assistent er også
omfattet af ordningen. En uddannelsesaftale skal være
indgået (underskrevet) i 2020, inden afslutningen af
grundforløbets 2. del for at udløse tilskuddet.
Retten til tilskuddet bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ikke
får en varighed på mindst 3 måneder.
Tilskuddet opgøres af Styrelsen for It og Læring og
udbetales af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der fremgår videre af anmærkningerne til
tekstanmærkning nr. 233, at der følgelig
fremsættes forslag om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag for at sikre overensstemmelse mellem finansloven
for 2020 og materiel lovgivning. Grundet tidspunktet for
indgåelse af "Aftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance om
udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og frem
optaget i forbindelse med Aftale om bedre veje til uddannelse og
job" er det imidlertid ikke muligt at fremsætte og få
vedtaget den nødvendige lovændring inden
finansårets begyndelse. Det fremgår endvidere, at
på den baggrund optages tekstanmærkning nr. 233,
hvormed det materielle regelsæt bringes i overensstemmelse
med finanslovens forudsætninger, og at børne- og
undervisningsministeren ved førstkommende lejlighed vil
fremsætte forslag til lov om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på at
indarbejde tekstanmærkningens bestemmelser i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
I "Aftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Konservative, Alternativet og Liberal Alliance om udmøntning
af negativ budgetregulering i 2020 og frem optaget i forbindelse
med Aftale om bedre veje til uddannelse og job" blev det aftalt at
indføre et nyt, ekstra praktikpladstaxametertilskud for
ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler, som
indgås med elever, som er i gang med et grundforløb,
dvs. før eleven har afsluttet grundforløbet 2.
del.
Formålet er at styrke institutionernes incitament til at
hjælpe eleverne med at finde en praktikplads allerede
undervejs på grundforløbet, så eleverne kan
påbegynde hovedforløbet direkte efter
grundforløbets afslutning.
Dette tilskud blev optaget på finansloven 2020 ved
tekstanmærkning nr. 233 med henblik på at
indføre tilskuddet pr. 1. januar 2020, da det ikke var
muligt at fremsætte og få vedtaget den
nødvendige lovændring inden finansårets
begyndelse. Dette forslag om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger for at sikre
overensstemmelse mellem finanslov og materiel lovgivning.
Det bemærkes, at de merkantile eux-elever i højere
grad indgår uddannelsesaftaler på det
studiekompetencegivende forløb end på
grundforløbet, hvorfor de fleste af sådanne
uddannelsesaftaler i givet fald ikke vil kunne udløse det
nævnte ekstra tilskud, der i dag er hjemlet ved
tekstanmærkning nr. 233. Da det ikke har været
hensigten at stille skoler med merkantil eux-aktivitet
dårligere end andre skoler, foreslås det derfor i
forlængelse af den foreslåede inkorporering af
tekstanmærkning nr. 233 i materiel ret, at ordinære
aftaler og kombinationsaftaler indgået på det
studiekompetencegivende forløb på merkantil eux
også vil skulle kunne udløse tilskuddet fra og med 1.
januar 2021. Denne del af forslaget er således ny i forhold
til tekstanmærkning nr. 233.
Uddannelsesaftaler, der udløser tilskuddet efter
tekstanmærkning nr. 233, inden for uddannelserne til hhv.
social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper og
pædagogisk assistent er hverken en del af institutionernes
samlede måltal om tilvejebringelse af yderligere
uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet set i forhold
til året før, eller af det praktiktaxametertilskud,
som ydes for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere,
der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5
år . Dette skyldes, at disse uddannelser ikke er omfattet af
praktikpladstaxametermodellen, fordi praktikpladser på disse
områder er omfattet af en dimensioneringsaftale med de
offentlige arbejdsgivere, hvormed institutionerne ikke har samme
opgave med praktikpladsopsøgende arbejde som på de
øvrige erhvervsuddannelser. Dette foreslås
videreført i nyaffattelsen af bestemmelsen om
praktikpladstaxametertilskuddene, således at ordinære
aftaler og kombinationsaftaler inden for uddannelserne til hhv.
social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper og
pædagogisk assistent alene foreslås at være
omfattet af den foreslåede inkorporering af
tekstanmærkning nr. 233 og den aftalte udvidelse
vedrørende merkantil eux, da det også er relevant for
elever på disse uddannelser at få en praktikplads inden
afslutningen af grundforløbet.
Uddannelsesaftalerne vil - med undtagelse af uddannelsesaftaler
inden for uddannelserne til hhv. social- og sundhedsassistent,
social- og sundhedshjælper og pædagogisk assistent -
efter det foreslåede fortsat skulle være en del af
institutionernes samlede måltal om tilvejebringelse af
yderligere uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet set
i forhold til året før. Uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i
de seneste 5 år, vil - med undtagelse af uddannelsesaftaler
inden for uddannelserne til hhv. social- og sundhedsassistent,
social- og sundhedshjælper og pædagogisk assistent -
efter det foreslåede fortsat skulle udløse
tilskud.
Det foreslås på denne baggrund, at der
indsættes en bestemmelse i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag om, at staten yder tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om
erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, som indgås
med elever, der er i gang med et grundforløb, og
indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter.
Tilskuddet vil efter det foreslåede også skulle ydes
for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever indgået
på det det studiekompetencegivende forløb. Dette
tilskud vil efter det foreslåede ikke kunne ydes for
uddannelsesaftaler med elever under ny mesterlære.
Tilskuddets størrelse vil blive fastsat på de
årlige finanslove. Retten til tilskud bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens
udløb.
Med henblik på en lettelse af administrationen
foreslås det, at tilskudsudbetalingen ikke længere vil
kunne ændres bagudrettet i op til fem år, men at
tilskuddene beregnes (og dermed udbetales) på baggrund af de
uddannelsesaftaler, som er gyldigt registreret i det
praktikadministrative system senest den 31. december året
efter, at uddannelsesaftalen er indgået. I forhold til
tidligere tilskudsår vil de hidtil gældende regler
finde anvendelse.
Det foreslås endelig, at hele den gældende
bestemmelse om praktikpladstaxametertilskuddene i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nyaffattes i forbindelse med
inkorporeringen af tekstanmærkningen og den aftalte udvidelse
vedrørende merkantil eux. Den foreslåede nyaffattelse
vil indebære præciseringer af gældende ret og
kodificering af administrativ praksis.
2.2. Klageafskæring
2.2.1. Gældende ret
Efter § 27 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan
klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller
Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter
loven, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt, indbringes for ATP's Ankenævn.
Klage indgives til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der
er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver
myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden
klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre
til ATP's Ankenævn.
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder ikke andre
bestemmelser om klageadgang. Lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indeholder heller ingen regler om
klageafskæring. Det følger af de almindelige
forvaltningsretlige regler, at der består en ulovbestemt
adgang til at påklage afgørelser til en højere
administrativ myndighed, med mindre andet er bestemt ved lov. De
afgørelser, som Styrelsen for It og Læring under
Børne- og Undervisningsministeriet træffer i
forbindelse med beregning af praktikpladstaxametertilskud, kan
således indbringes for ministeriet.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om klageafskæring.
Forslaget vil indebære en ramme for håndtering af
klager over de afgørelser, der måtte træffes af
styrelser under Børne- og Undervisningsministeriet som led i
udøvelse af børne- og undervisningsministerens
beføjelser efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at
der i overensstemmelse med gældende ret på ministeriets
øvrige område bør være specifikke
klagebestemmelser knyttet til nærværende område,
hvor Styrelsen for It og Læring foretager beregningen af
praktikpladstaxametertilskud efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Den foreslåede klagebestemmelse
foreslås indført for at bringe lovforslaget i
overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på
Børne- og Undervisningsministeriets område, så
der vil blive indført tilsvarende specifikke
klageafskæringsbestemmelser på dette område, jf.
§ 49 i lov om forberedende grunduddannelse, § 57 i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse og § 12 i lov
om et nationalt naturfagscenter. Det bemærkes for god ordens
skyld, at bestemmelsen ikke vil give hjemmel til at afskære
klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen,
dvs. der vil fortsat være klageadgang efter § 27 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for så vidt angår
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter
loven.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære og sikre, at
børne- og undervisningsministeren med henblik på en
effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne
også fremover vil kunne henlægge opgaver til styrelser
inden for ministeriets ressort. Forslaget vil betyde, at i de
tilfælde, hvor kompetencen er delegeret fra Børne- og
Undervisningsministeriet til en styrelse, vil styrelsens
afgørelser - med mindre børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om det modsatte -
være den endelige administrative afgørelse. Konkret
vil forslaget i forhold til administrationen af
praktikpladstaxametertilskuddene indebære, at
afgørelser, som Styrelsen for It og Læring måtte
træffe om beregning af praktikpladstaxametertilskud, fremover
ikke vil kunne påklages til børne- og
undervisningsministeren, med mindre børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om og i hvilket
omfang, disse afgørelser vil kunne indbringes for
ministeren.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
I overensstemmelse med "Aftale mellem Regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Konservative, Alternativet og Liberal
Alliance om udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og
frem optaget i forbindelse med Aftale om bedre veje til uddannelse
og job" forventes forslaget at indebære statslige udgifter
på 18,0 mio. kr. (2020-pl) årligt på
Børne- og Undervisningsministeriets ramme. Merudgifterne er
finansieret som led i samme aftale, og der er derfor ingen
merbevillingsbehov.
Det foreslåede § 12 c, stk. 3, 2. pkt., om merkantil
eux er formuleret på baggrund af en efterfølgende
aftale i FGU-aftalekredsen. Den foreslåede justering
skønnes at medføre merudgifter på 1,1 mio. kr.
årligt. Justeringen foreslås finansieret på
finansloven ved at reducere tilskudsbeløbet pr.
indgået aftale fra 2.620 kr. til 2.470 kr. (2020-pl), for at
justeringen dermed er udgiftsneutral.
Forslaget har ikke implementeringsmæssige
konsekvenser.
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have konsekvenser for
Styrelsen for It og Lærings it-systemer. Det vurderes
på den baggrund, at forslaget følger principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klima-
og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. juni 2020
til den 19. august 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut,
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks
Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk El-forbund, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, Danske
Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske
Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske
SOSU-skoler - bestyrelserne, Det Centrale Handicapråd, DOF,
Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EUK,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles
Forbund, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkeligt Oplysnings
Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af
ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen
for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, FSR - danske
revisorer, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal,
HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom,
Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lederne, LOF, Netværket for kostafdelinger, Red Barnet,
Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq og
Uddannelsesforbundet.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | 18 mio. kr. årligt (2020-pl). | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går
videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
I medfør af § 12 c i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret forskellige
ordninger med tilskud til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og andre skoler og institutioner for disses
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og
beskæftigelsesmuligheder (stk. 1) og for formidling af
uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en
uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år (stk. 2). Med
"andre skoler og institutioner" menes andre skoler og
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.
Efter § 12 c, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af
elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et
tilskud pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller som
kommer i praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser. Der ydes dog ikke tilskud for elever inden for
social- og sundhedsuddannelsesområdet, dvs. uddannelserne til
social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper og
pædagogisk assistent.
Tilskuddet ydes ifølge § 12 c,
stk. 1, 4-7. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
på grundlag af et årligt måltal for antal
registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution.
Måltallet for den enkelte institution beregnes som en
procentdel af antallet af tilskudsudløsende
uddannelsesaftaler i det seneste kalenderår. Måltallet
fastsættes til 100 pct. af antal tilskudsudløsende
uddannelsesaftaler for institutionen i det seneste
kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når
institutionen har opfyldt det årlige måltal.
Det følger videre af § 12 c, stk.
1, 8-10. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
tilskuddets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove. Der ydes dog ikke tilskud for
uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om
erhvervsuddannelser, dvs. delaftaler under skolepraktik. Retten til
tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller praktikken i
udlandet ikke får en varighed på mindst 3
måneder. Efter gældende ret forstås "mindst 3
måneder" i forhold til en uddannelsesaftale som
uddannelsesaftalens prøvetid.
Efter gældende praksis kan
tilskudsudbetalingen ændres bagudrettet i op til fem
år, hvis institutionerne omregistrerer uddannelsesaftaler i
det praktikadministrative system.
Ifølge § 12 c, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten endvidere tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i
de seneste 5 år. Tilskuddets størrelse
fastsættes på de årlige finanslove. Der ydes ikke
tilskud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om
erhvervsuddannelser, dvs. delaftaler under skolepraktik. Retten til
tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller praktikken i
udlandet ikke får en varighed på mindst 3
måneder. Efter gældende ret forstås "mindst 3
måneder" i forhold til en uddannelsesaftale som
uddannelsesaftalens prøvetid.
Der er tale om et ekstra
praktikpladstaxametertilskud ift. de angivne uddannelsesaftaler,
der ydes til de samme institutioner som i stk. 1.
Efter gældende praksis kan
tilskudsudbetalingen ændres bagudrettet i op til fem
år, hvis institutionerne omregistrerer uddannelsesaftaler i
det praktikadministrative system.
Størrelsen af tilskuddene efter §
12 c, stk. 1 og 2, er fastsat på finansloven på
tekstanmærkning nr. 102 ad finanslovskonto §
20.31.11.
Det følger af stk. 2 i
tekstanmærkning nr. 102, at tilskud efter § 12 c, stk.
1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydes på
grundlag af et årligt måltal for antal registrerede
uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution, jf. dog
tekstanmærkningens stk. 4. Tilskud ydes for
uddannelsesaftaler, som er registreret i det praktikadministrative
system (pt. Easy-P) senest den 31. december året efter, at
aftalen er indgået. Måltallet for den enkelte
institution i tilskudsåret beregnes som en procent af antal
tilskudsudløsende aftaler det sidste kalenderår, jf.
dog tekstanmærkningens stk. 4. Måltallet udgør i
2020 100 pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler
registreret for institutionen i 2019. Ny-godkendte institutioner
vil ikke være omfattet af ordningen, før der
foreligger et måltal for institutionen. Indtil da modtager
institutionerne grundsatsen på 7.570 kr. pr.
uddannelsesaftale. For 2020 fastsættes taksten pr.
registreret uddannelsesaftale til følgende beløb: 1)
for uddannelsesaftaler til og med måltallet 7.570 kr., 2) for
uddannelsesaftaler over måltallet 15.140 kr.
Det følger videre af
tekstanmærkningens stk. 2, at taksten for tilskud efter
§ 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr.
tilskudsmodtagende institution for formidling af uddannelsesaftaler
med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en
elev i de seneste fem år for 2020 fastsættes til 4.620
kr. pr. uddannelsesaftale.
Det følger af stk. 4 i
tekstanmærkning nr. 102, at til institutioner, der
samarbejder om praktikpladsopsøgning og vejledning af elever
om praktik og beskæftigelsesmuligheder samt om registrering
af uddannelsesaftaler, ydes tilskud efter tekstanmærkningens
stk. 2 dog på grundlag af et fælles måltal for de
uddannelser, der er omfattet af samarbejdsaftalen, og tilskuddet
udbetales til den institution, som efter aftalen registrerer
uddannelsesaftalerne.
Det følger af § 12 c, stk. 3, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningerne i
stk. 1 og 2 og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen. Børne- og undervisningsministeren kan
ifølge 2. pkt. fastsætte nærmere regler om
institutionernes regnskabsaflæggelse og revision.
Bemyndigelsen i § 12 c, stk. 3, 1. pkt.
er anvendt til at udstede Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
bekendtgørelse nr. 1435 af 27. november 2017 om tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af
elever samt formidling af uddannelsesaftaler, der vedrører
tilskudsbetingelserne og administrationen af tilskudsordningen i
§ 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det
fremgår bl.a. af bekendtgørelsens § 6, at det er
Styrelsen for It og Læring, der månedligt opgør
størrelsen af tilskud for alle tilskudsberettigede
institutioner og indberetter tilskudsbeløb pr. institution
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Bemyndigelsen i § 12 c, stk. 3, 2. pkt.
er anvendt til at udstede Børne- og
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1257 af 1.
november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der bl.a.
vedrører regnskab og revision for institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
Videre følger det af § 12 c, stk.
4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at børne- og
undervisningsministeren udbetaler et foreløbigt beløb
til dækning af udgiften til tilskud og
administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Beløbet udbetales kvartalsvis forud, og der
gennemføres en efterfølgende regulering efter
årets afslutning.
Endelig følger det af § 12 c, stk.
5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et særligt
regnskab for udbetalinger i løbet af året, jf. lovens
§ 24. Regnskabet revideres efter bestemmelserne i lovens
§ 25.
Ved tekstanmærkning nr. 233 ad
finanslovskonto § 20.31.11, der er ny og optaget første
gang på finansloven for 2020 i forbindelse med
ændringsforslagene til finansloven for 2020 på baggrund
af "Aftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Konservative, Alternativet og Liberal Alliance om udmøntning
af negativ budgetregulering i 2020 og frem optaget i forbindelse
med Aftale om bedre veje til uddannelse og job" er der
indført et nyt praktikpladstaxameter for formidling af
ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler, der
indgås med elever, der er i gang med et
grundforløb.
I stk. 1 i tekstanmærkning nr. 233 er
børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at yde et
tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre
skoler og institutioner for formidling af ordinære
uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler, der indgås med
elever, der er i gang med et grundforløb, dvs.
uddannelsesaftaler inden for lov om erhvervsuddannelser, som
indgås for mindst hele uddannelsesforløbet efter
afslutning af grundforløbet, jf. dog stk. 2. For 2020
fastsættes denne takst til 2.620 kr. pr. uddannelsesaftale.
Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ikke
får en varighed på mindst 3 måneder.
Endvidere følger det af stk. 2 i
tekstanmærkning nr. 233, at der dog ikke ydes tilskud for
uddannelsesaftaler med elever under erhvervsuddannelse i henhold
til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser (ny
mesterlære).
Det følger af anmærkningerne til
tekstanmærkning nr. 233, at der med ordinære
uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler menes aftaler inden for
lov om erhvervsuddannelser, der indgås for mindst hele
uddannelsesforløbet efter afslutning af
grundforløbet. Det følger videre, at der ikke ydes
tilskud for uddannelsesaftaler med elever under erhvervsuddannelse
i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser (ny mesterlære). Størrelsen
på taksten fastsættes på finansloven.
Tekstanmærkning nr. 233 giver
således børne- og undervisningsministeren hjemmel til
at etablere et nyt tilskud pr. tilskudsmodtagende institution for
formidling af ordinære uddannelsesaftaler og
kombinationsaftaler, der indgås med elever, der er i gang med
et grundforløb, dvs. før eleven har afsluttet
grundforløbets 2. del. Staten yder på denne baggrund
et tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre
skoler og institutioner for formidling af ordinære
uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler inden for lov om
erhvervsuddannelser, der indgås med elever, der er i gang med
et grundforløb. Ordinære uddannelsesaftaler og
kombinationsaftaler inden for uddannelserne til hhv. social- og
sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper og
pædagogisk assistent er også omfattet af ordningen. En
uddannelsesaftale skal være indgået (underskrevet) i
2020, inden afslutningen af grundforløbets 2. del for at
udløse tilskuddet. Retten til tilskuddet bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen ikke får en varighed på mindst 3
måneder.
Det følger videre af
tekstanmærkning nr. 233, at en uddannelsesaftale, der er
indgået mellem en elev og en praktikvirksomhed inden for
erhvervsuddannelserne, af virksomheden skal sendes til den
institution, hvor eleven skal optages. Institutionen registrerer
uddannelsesaftalen, når visse nærmere betingelser er
opfyldt, jf. § 88 i bekendtgørelse nr. 570 af 7. maj
2019 (dvs. § 100 i gældende bekendtgørelse nr.
1619 af 27. december 2019) om erhvervsuddannelser. Tilskuddet
opgøres af Styrelsen for It og Læring og udbetales af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der fremgår videre af
anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 233, at der
følgelig fremsættes forslag om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for at sikre overensstemmelse
mellem finansloven for 2020 og materiel lovgivning. Grundet
tidspunktet for indgåelse af "Aftale mellem Regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Konservative, Alternativet og Liberal
Alliance om udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og
frem optaget i forbindelse med Aftale om bedre veje til uddannelse
og job" er det imidlertid ikke muligt at fremsætte og
få vedtaget den nødvendige lovændring inden
finansårets begyndelse. Det fremgår endvidere, at
på den baggrund optages tekstanmærkning nr. 233,
hvormed det materielle regelsæt bringes i overensstemmelse
med finanslovens forudsætninger, og at børne- og
undervisningsministeren ved førstkommende lejlighed vil
fremsætte forslag til lov om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på at
indarbejde tekstanmærkningens bestemmelser i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 12 c i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag nyaffattes.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1, 1.
pkt., vil staten skulle yde tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om
erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller formidling
af praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser.
Med "andre skoler og institutioner" menes
andre skoler og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse. Der
er tale om en videreførelse af gældende ret.
Tilskud i tilskudsåret vil blive
beregnet på baggrund af uddannelsesaftaler, som er
registreret i det praktikadministrative system senest den 31.
december året efter, at aftalen er indgået, jf. det
foreslåede § 12 c, stk. 4, 1. pkt.
Tilskuddet vil skulle opgøres af
Styrelsen for It og Læring og udbetales af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som et engangsbeløb. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag foretager udbetalinger en gang om måneden
til institutionerne. Dette vil være en videreførelse
af gældende praksis i medfør af §§ 6 og 7 i
bekendtgørelse om tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever samt
formidling af uddannelsesaftaler. Udbetaling for en
uddannelsesaftale vil ske, når alle kriterier for tilskud er
opfyldt.
Både ordinære uddannelsesaftaler
og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere
virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, korte uddannelsesaftaler (uddannelsesaftaler,
som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en
praktikperiode af en uddannelses hovedforløb), jf. §
48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og
uddannelsesaftaler om elever i ny mesterlære
(uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev
helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk
oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i
lov om erhvervsuddannelser, eller som EUV1 (erhvervsuddannelse for
voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for
voksne uden grundforløb og uden
praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage
undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet), jf.
§ 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser vil efter
forslaget være omfattet af bestemmelsen.
Endvidere vil formidling af praktik i udlandet
være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 1,
1. pkt. Det følger af § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, at praktikuddannelsen foregår på
en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg,
og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og
virksomheden. For så vidt angår praktik i udlandet
følger det af § 31, stk. 4, at skolen træffer
afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af
beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, kan
sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1. I henhold
til § 5 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser kan
en skole optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i
et hovedforløb, hvis eleven har gennemført
grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående
skoleperioder i hovedforløbet og eleven er eller umiddelbart
før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har
været i lønnet beskæftigelse i udlandet af
passende varighed og med uddannelsesformål inden for
arbejdsområder og funktioner, som indgår i
praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen.
Ved formidling af uddannelsesaftaler
forstås, at en institutionen har udført
praktikpladsopsøgende arbejde med henblik på, at
eleven kan indgå og påbegynde en uddannelsesaftale
inden for lov om erhvervsuddannelser, jf. § 43, stk. 1, 1.
pkt. i lov om erhvervsuddannelser og jf. §§ 55-57 i
bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om
erhvervsuddannelser. Ifølge § 43, stk. 1, 1. pkt. i lov
om erhvervsuddannelser skal praktikpladser formidles af skoler
m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af
praktikcentre, jf. § 66 b.
Det påhviler skolerne m.v. at
udføre opsøgende virksomhed med henblik på
fremskaffelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser. Den nærmere regulering af skolernes
opsøgende virksomhed følger af §§ 55-57 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Efter
bekendtgørelsens § 55 skal skolerne samarbejde
indbyrdes og med de faglige udvalg om formidling af praktikpladser
til praktikpladssøgende, og skolerne skal samarbejde med de
faglige udvalg om at vedligeholde oplysninger på
praktikpladsen.dk.
Det følger af bekendtgørelsens
§ 56, at skolerne til brug for praktikpladsformidlingen og til
belysning af praktikpladssituationen skal tilvejebringe relevante
oplysninger om 1) praktikpladssøgende, herunder deres
uddannelsesmæssige baggrund, ønsker om uddannelse og
geografiske fordeling, 2) godkendte praktikpladser, herunder deres
uddannelsesmæssige muligheder og geografiske fordeling og 3)
praktikpladsmuligheder i virksomheder, der ikke er godkendt, men
som kan antages at opfylde betingelserne for hel eller delvis
godkendelse.
Det følger videre af
bekendtgørelsens § 57, at skolerne skal foretage
praktikpladsopsøgende arbejde i samarbejde med de faglige
udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale
arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere.
Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne.
Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem
virksomhedsbesøg, information om de
praktikpladssøgendes kvalifikationer og
uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden
systematisk indsats. Det opsøgende arbejde skal omfatte
både godkendte og ikke-godkendte virksomheder. For de
ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale
uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af
mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af
virksomheden som praktikplads og mulighederne for
efterfølgende uddannelsesaftaler, herunder
kombinationsaftaler m.v.
Tilskuddet vil skulle ydes til den skole, der
har formidlet uddannelsesaftalen med henblik på, at eleven
kan indgå og påbegynde en uddannelsesaftale inden for
lov om erhvervsuddannelser. Udbetalingen vil tildeles efter
følgende regler:
- For alle aftaler,
der indgås, før hovedforløbet påbegyndes,
vil tilskuddet tildeles til den institution eller skole, hvor
eleven har gennemført uddannelsens grundforløb.
Såfremt der ikke kan identificeres en
grundforløbsskole, der har undervist eleven, der
indgår uddannelsesaftalen, i et forudgående
adgangsgivende grundforløb, eller hvis eleven er undervist i
kvalifikationer til hovedforløbet uden for
erhvervsuddannelserne, vil tilskuddet tildeles til den skole, der
har registreret aftalen, jf. § 100, stk. 2, i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- For alle aftaler,
der følger efter en afsluttet eller afbrudt
uddannelsesaftale, herunder også efter en delaftale, vil
tilskuddet tildeles til den skole, der har registreret aftalen, jf.
§ 100, stk. 2, i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser.
- For aftaler, der
indgås med elever, der er startet i skolepraktik, tilfalder
tilskuddet skolepraktikskolen.
Fra den 1. august 2019 får hhx-elever
standardmerit for grundforløbet til de merkantile
uddannelser, så eleverne indgår en uddannelsesaftale og
begynder direkte på hovedforløbet. I sådanne
situationer, (hvor eleven er undervist i kvalifikationer til
hovedforløbet uden for erhvervsuddannelserne), vil
tilskuddet blive tildelet til den skole, der har registreret
aftalen, jf. 2. pind ovenfor, m.a.o. er det ikke er en
kvalifikation på basis af et tidligere hhx-forløb, der
vil udløse tilskuddet.
Det vil være den skole, der modtager
uddannelsesaftalen, der registrerer den. Det bemærkes i den
forbindelse, at Styrelsen for It og Læring i visse
tilfælde vil skulle beslutte, hvorvidt en institution i
forhold til beregningen af praktikpladstaxametertilskud har
registreret en uddannelsesaftale korrekt eller rettidigt i det
praktikadministrative system. Det samme kan være
tilfældet i forbindelse med en henvendelse fra en
institution, som mener sig berettiget til
praktikpladstaxametertilskud for en bestemt uddannelsesaftale, hvor
systemtekniske eller registreringsmæssige årsager
medfører, at uddannelsesaftalen indgår i beregningen
af tilskud til en anden institution i stedet. Den eksisterende
systemtekniske mulighed for, at en institution kan registrere sig
som berettiget til et tilskud for en uddannelsesaftale i det
praktikadministrative system, som en anden institution er
registreret som berettiget til i systemet, videreføres for
indeværende med lovforslagets § 1, nr. 1. Den
institution, der har formidlet uddannelsesaftalen, vil i
sådanne situationer have en måned til at registrere sig
som berettiget til tilskuddet for uddannelsesaftalen i det
praktikadministrative system i stedet. Tilskuddet vil da tilfalde
den institution, der har formidlet uddannelsesaftalen.
Der kan aftales indbyrdes fordeling af
tilskudsmidlerne, såfremt flere skoler har indgået
samarbejdsaftaler om udførelsen af det
praktikpladsopsøgende arbejde.
Det foreslåede vil indebære en
videreførelse af gældende ret med enkelte sproglige
tilpasninger.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1, 2. pkt., vil tilskuddet
blive ydet på grundlag af et årligt måltal for
antal registrerede uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i
udlandet pr. tilskudsmodtagende institution. Måltallet for
den enkelte institution vil fortsat blive beregnet som en
procentdel af antallet af tilskudsudløsende
uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet i det seneste
kalenderår, jf. også tekstanmærkning nr. 102. Med
§ 12 c, stk. 1, 3. pkt.,
foreslås det, at måltallet vil blive fastsat til 100
pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler og
aftaler om praktik i udlandet for institutionen i det seneste
kalenderår. Det foreslås i 4.
pkt., at måltallet vil blive fastsat senest den 31.
marts i året efter det seneste kalenderår. Det
foreslås i samme bestemmelses 5.
pkt., at tilskuddet vil blive forhøjet, når
institutionen har opfyldt det årlige måltal.
Forslaget vil indebære en
videreførelse af gældende ret, hvorefter
uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, der har
udløst tilskud for tilskudsåret 2019 (in casu), vil
indgå i måltallet for 2020 (in casu), hvis de er blevet
gyldigt registreret senest den 31. december 2019 (in casu) i det
praktikadministrative system. Sådanne aftaler vil i de fleste
tilfælde senest den 31. marts 2020 (in casu) opfylde
betingelsen om, at uddannelsesaftalen ikke ophører inden
prøvetidens udløb, eller at praktikken i udlandet
ikke ophører inden tre måneder, jf. det
foreslåede § 12 c, stk. 1, 8. pkt.
Det foreslåede vil indebære, at en
institution for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner vil kunne modtage et tilskud for hver indgåede,
registrerede uddannelsesaftale eller aftale om praktik i udlandet,
som er omfattet af ordningen. Dette tilskud vil blive
forhøjet for de uddannelsesaftaler m.v., der indgås,
når institutionen har nået det for institutionen
fastsatte måltal tilsvarende det antal uddannelsesaftaler
m.v., som institutionen indgik det seneste kalenderår.
Ny-godkendte institutioner vil ikke være
omfattet af muligheden for at opnå forhøjet tilskud,
jf. § 12 c, stk. 1, 5. pkt., før der foreligger et
måltal for institutionen. Indtil da modtager institutionerne
grundsatsen pr. uddannelsesaftale m.v.
Det foreslåede vil indebære en
videreførelse af gældende ret.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1, 6. pkt., vil tilskuddene
(dvs. for uddannelsesaftaler til og med måltallet og for
uddannelsesaftaler over måltallet) ikke skulle ydes for
uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66
r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser eller for
uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelserne.
Det følger af § 66 f, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs
praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2,
finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven
skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Det følger af
§ 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at for en elev i
fgu-baseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i
en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på
grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om
en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i
virksomhedens produktion m.v.
Forslaget vil indebære, at
uddannelsesaftaler mellem en virksomhed og en elev i skolepraktik
om delvis praktikuddannelse, jf. 66 f, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser ikke vil kunne udløse tilskud efter det
foreslåede § 12 c, stk. 1, hvilket vil være en
videreførelse af gældende ret. Baggrunden herfor er,
at tilskuddet ikke skal understøtte aktivitet, som i
øvrigt foregår på en undervisningsinstitution
med statstilskud.
Forslaget vil indebære, at det
fremgår direkte af lovens ordlyd, at uddannelsesaftaler
mellem en virksomhed og en elev på fgu-baseret
erhvervsuddannelse om delvis praktikuddannelse, jf. § 66 r,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, ikke udløser tilskud
efter det foreslåede § 12 c, stk. 1. Baggrunden herfor
er, at tilskuddet ligesom i forhold til uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ikke
skal understøtte aktivitet, som i øvrigt
foregår på en undervisningsinstitution (her en
institution for forberedende grunduddannelse) med statstilskud. Der
er alene tale om en videreførelse af gældende ret.
Forslaget vil endvidere indebære, at
uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelserne, dvs.
uddannelserne til social- og sundhedsassistent, social- og
sundhedshjælper og pædagogisk assistent, ikke vil kunne
udløse tilskud efter den foreslåede bestemmelse. Der
er alene tale om en videreførelse af gældende ret.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1, 7. pkt., vil tilskuddenes størrelse (dvs.
for uddannelsesaftaler til og med måltallet og for
uddannelsesaftaler over måltallet) blive fastsat på de
årlige finanslove.
Det foreslås endvidere med 12 c, stk. 1, 8. pkt., at retten til tilskud
bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden
prøvetidens udløb, eller hvis praktikken i udlandet
ophører inden tre måneder (dvs. hvis praktikken i
udlandet ikke får en varighed af mindst 3 måneder).
Udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale eller aftale om
praktik i udlandet efter det foreslåede § 12 c, stk. 1,
vil som nævnt ske, når alle kriterier for tilskud er
opfyldt. Dette indebærer bl.a., at aftalen først er
tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb,
eller når praktikken i udlandet har varet mindst tre
måneder. Endelig bemærkes, at placeringen af den
foreslåede nyaffattelse af § 12 c i lovens kapitel 4 vil
indebære, at det fortsat med hensyn til udenlandske elever
vil være en betingelse for at opnå tilskud, at eleven
opfylder betingelserne for statstilskud i § 19, stk. 2 og 3, i
lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 17 b, 1.
pkt. i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som henviser til
lovens kapitel 4, hvori også den gældende § 12 c
er placeret. Såfremt en udenlandsk elev efter § 19, stk.
2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan
udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller
kunne udløse tilskud efter det foreslåede § 12 c,
stk. 1.
Det foreslåede vil indebære en
videreførelse af gældende ret.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 2, 1. pkt., vil staten
skulle yde tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse
og andre skoler og institutioner for formidling af
uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftale, med arbejdsgivere,
der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5
år.
Med "andre skoler og institutioner" menes
andre skoler og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse. Der
er tale om en videreførelse af gældende ret.
Forslaget vil indebære, at hvis en
arbejdsgiver f.eks. indgår en uddannelsesaftale med en elev
den 1. januar 2021, vil denne uddannelsesaftale udløse et
tilskud til institutionerne omfattet af bestemmelsen, hvis
arbejdsgiveren ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev siden
den 1. januar 2016.
Tilskud i tilskudsåret vil blive
beregnet på baggrund af uddannelsesaftaler, som er
registreret i det praktikadministrative system senest den 31.
december året efter, at aftalen er indgået, jf. det
foreslåede § 12 c, stk. 4, 1. pkt.
Tilskuddet vil skulle opgøres af
Styrelsen for It og Læring og udbetales af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som et engangsbeløb. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag foretager udbetalinger en gang om måneden
til institutionerne. Dette vil være en videreførelse
af gældende praksis i medfør af §§ 6 og 7 i
bekendtgørelse om tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever samt
formidling af uddannelsesaftaler. Udbetaling for en
uddannelsesaftale vil ske, når alle kriterier for tilskud er
opfyldt.
Både ordinære uddannelsesaftaler
og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere
virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, korte uddannelsesaftaler (uddannelsesaftaler,
som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en
praktikperiode af en uddannelses hovedforløb), jf. §
48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og
uddannelsesaftaler om elever i ny mesterlære
(uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev
helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk
oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i
lov om erhvervsuddannelser, eller på EUV1 (erhvervsuddannelse
for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for
voksne uden grundforløb og uden
praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage
undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet), jf.
§ 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, vil efter
forslaget være omfattet af bestemmelsen.
Ved formidling af uddannelsesaftaler
forstås, at en institutionen har udført
praktikpladsopsøgende arbejde med henblik på, at
eleven kan indgå og påbegynde en uddannelsesaftale
inden for lov om erhvervsuddannelser, jf. § 43, stk. 1, 1.
pkt. i lov om erhvervsuddannelser og jf. §§ 55-57 i
bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om
erhvervsuddannelser. Ifølge § 43, stk. 1, 1. pkt. i lov
om erhvervsuddannelser skal praktikpladser formidles af skoler
m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af
praktikcentre, jf. § 66 b.
Det påhviler skolerne m.v. at
udføre opsøgende virksomhed med henblik på
fremskaffelse af praktikpladser jf. § 43, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser. Den nærmere regulering af skolernes
opsøgende virksomhed følger af §§ 55-57 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Efter
bekendtgørelsens § 55 skal skolerne samarbejde
indbyrdes og med de faglige udvalg om formidling af praktikpladser
til praktikpladssøgende, og skolerne skal samarbejde med de
faglige udvalg om at vedligeholde oplysninger på
praktikpladsen.dk.
Det følger af bekendtgørelsens
§ 56, at skolerne til brug for praktikpladsformidlingen og til
belysning af praktikpladssituationen skal tilvejebringe relevante
oplysninger om 1) praktikpladssøgende, herunder deres
uddannelsesmæssige baggrund, ønsker om uddannelse og
geografiske fordeling, 2) godkendte praktikpladser, herunder deres
uddannelsesmæssige muligheder og geografiske fordeling og 3)
praktikpladsmuligheder i virksomheder, der ikke er godkendt, men
som kan antages at opfylde betingelserne for hel eller delvis
godkendelse.
Det følger videre af
bekendtgørelsens § 57, at skolerne skal foretage
praktikpladsopsøgende arbejde i samarbejde med de faglige
udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale
arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere.
Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne.
Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem
virksomhedsbesøg, information om de
praktikpladssøgendes kvalifikationer og
uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden
systematisk indsats. Det opsøgende arbejde skal omfatte
både godkendte og ikke-godkendte virksomheder. For de
ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale
uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af
mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af
virksomheden som praktikplads og mulighederne for
efterfølgende uddannelsesaftaler, herunder
kombinationsaftaler m.v.
Tilskuddet vil skulle ydes til den skole, der
har formidlet uddannelsesaftalen med henblik på, at eleven
kan indgå og påbegynde en uddannelsesaftale inden for
lov om erhvervsuddannelser. Udbetalingen vil tildeles efter
følgende regler:
- For alle aftaler,
der indgås, før hovedforløbet påbegyndes,
vil tilskuddet tildeles til den institution eller skole, hvor
eleven har gennemført uddannelsens grundforløb.
Såfremt der ikke kan identificeres en
grundforløbsskole, der har undervist eleven, der
indgår uddannelsesaftalen, i et forudgående
adgangsgivende grundforløb, eller hvis eleven er undervist i
kvalifikationer til hovedforløbet uden for
erhvervsuddannelserne, vil tilskuddet tildeles til den skole, der
har registreret aftalen, jf. § 100, stk. 2, i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- For alle aftaler,
der følger efter en afsluttet eller afbrudt
uddannelsesaftale, herunder også efter en delaftale, vil
tilskuddet tildeles til den skole, der har registreret aftalen, jf.
§ 100, stk. 2, i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser.
- For aftaler, der
indgås med elever, der er startet i skolepraktik, tilfalder
tilskuddet skolepraktikskolen.
Fra den 1. august 2019 får hhx-elever
standardmerit for grundforløbet til de merkantile
uddannelser, så eleverne indgår en uddannelsesaftale og
begynder direkte på hovedforløbet. I sådanne
situationer, (hvor eleven er undervist i kvalifikationer til
hovedforløbet uden for erhvervsuddannelserne), vil
tilskuddet blive tildelet til den skole, der har registreret
aftalen, jf. 2. pind ovenfor, m.a.o. er det ikke er en
kvalifikation på basis af et tidligere hhx-forløb, der
vil udløse tilskuddet.
Det vil være den skole, der modtager
uddannelsesaftalen, der registrerer den. Det bemærkes i den
forbindelse, at Styrelsen for It og Læring i visse
tilfælde vil skulle beslutte, hvorvidt en institution i
forhold til beregningen af praktikpladstaxametertilskud har
registreret en uddannelsesaftale korrekt eller rettidigt i det
praktikadministrative system. Det samme kan være
tilfældet i forbindelse med en henvendelse fra en
institution, som mener sig berettiget til
praktikpladstaxametertilskud for en bestemt uddannelsesaftale, hvor
systemtekniske eller registreringsmæssige årsager
medfører, at uddannelsesaftalen indgår i beregningen
af tilskud til en anden institution i stedet. Den eksisterende
systemtekniske mulighed for, at en institution kan registrere sig
som berettiget til et tilskud for en uddannelsesaftale i det
praktikadministrative system, som en anden institution er
registreret som berettiget til i systemet, videreføres for
indeværende med lovforslagets § 1, nr. 1. Den
institution, der har formidlet uddannelsesaftalen, vil i
sådanne situationer have en måned til at registrere sig
som berettiget til tilskuddet for uddannelsesaftalen i det
praktikadministrative system i stedet. Tilskuddet vil da tilfalde
den institution, der har formidlet uddannelsesaftalen.
Der kan aftales indbyrdes fordeling af
tilskudsmidlerne, såfremt flere skoler har indgået
samarbejdsaftaler om udførelsen af det
praktikpladsopsøgende arbejde.
Det foreslåede vil indebære en
videreførelse af gældende ret med enkelte sproglige
tilpasninger.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 2, 2. pkt., vil tilskuddet
ikke ydes for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1,
og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser eller for
uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelserne.
Det følger af § 66 f, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs
praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2,
finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven
skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Det følger af
§ 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at for en elev i
fgu-baseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i
en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på
grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om
en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i
virksomhedens produktion m.v.
Forslaget vil indebære, at
uddannelsesaftaler mellem en virksomhed og en elev i skolepraktik
som delvis praktikuddannelse, jf. 66 f, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, ikke vil kunne udløse tilskud efter det
foreslåede § 12 c, stk. 2, hvilket vil være en
videreførelse af gældende ret. Baggrunden herfor er,
at tilskuddet ikke skal understøtte aktivitet, som i
øvrigt foregår på en undervisningsinstitution
med statstilskud.
Forslaget vil indebære, at det
fremgår direkte af lovens ordlyd, at uddannelsesaftaler
mellem en virksomhed og en elev på fgu-baseret
erhvervsuddannelse om delvis praktikuddannelse, jf. § 66 r,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, ikke udløser tilskud
efter det foreslåede § 12 c, stk. 2. Baggrunden herfor
er, at tilskuddet ligesom i forhold til uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ikke
skal understøtte aktivitet, som i øvrigt
foregår på en undervisningsinstitution (her en
institution for forberedende grunduddannelse) med statstilskud. Der
er alene tale om en videreførelse af gældende ret.
Forslaget vil endvidere indebære, at det
fremgår direkte af lovens ordlyd, at uddannelsesaftaler inden
for social- og sundhedsuddannelserne, dvs. uddannelserne til
social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper og
pædagogisk assistent, ikke vil kunne udløse tilskud
efter den foreslåede bestemmelse. Den gældende §
12 c, stk. 2, blev indført ved § 1, nr. 4, i lov nr.
706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen
og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til
AUB m.v.). Det følger af forarbejderne, at bestemmelsen
indebærer, at der ligesom for tilskud efter det
gældende § 12 c, stk. 1 ikke ydes tilskud for elever
inden for social- og sundhedsuddannelserne, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017, side 49. Det er
utilsigtet, at dette ikke har fundet udtryk i selve bestemmelsens
ordlyd. Det foreslåede er således alene en
videreførelse af gældende ret.
Det foreslåede vil derudover alene
indebære en videreførelse af gældende ret.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 2, 3. pkt., vil tilskuddets
størrelse blive fastsat på de årlige
finanslove.
Af det foreslåede § 12 c, stk. 2, 4. pkt., følger,
at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen
ophører inden prøvetidens udløb. Udbetaling af
tilskud for en uddannelsesaftale efter det foreslåede §
12 c, stk. 2, vil som nævnt ske, når alle kriterier for
tilskud er opfyldt. Dette indebærer bl.a., at aftalen
først er tilskudsudløsende efter prøvetidens
udløb.
Endelig bemærkes, at placeringen af den
foreslåede nyaffattelse af § 12 c i lovens kapitel 4 vil
indebære, at det fortsat med hensyn til udenlandske elever
vil være en betingelse for at opnå tilskud, at eleven
opfylder betingelserne for statstilskud i § 19, stk. 2 og 3, i
lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 17 b, 1.
pkt. i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som henviser til
lovens kapitel 4, hvori også den gældende § 12 c
er placeret. . Såfremt en udenlandsk elev efter § 19,
stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og
6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan
udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller
kunne udløse tilskud efter det foreslåede § 12 c,
stk. 2.
Det foreslåede vil derudover alene
indebære en videreførelse af gældende ret.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 3, 1.
pkt., vil staten skulle yde tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om
erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, som indgås
med elever, der er i gang med et grundforløb, og
indgås for mindst hele uddannelsesforløbet
herefter.
Med "andre skoler og institutioner" menes
andre skoler og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse. Der
er tale om en videreførelse af gældende ret.
Baggrunden for det foreslåede er
ønsket om at styrke institutionernes incitament til at
hjælpe eleverne med at indgå en ordinær
uddannelsesaftale eller kombinationsaftale allerede undervejs
på grundforløbet, så eleverne kan
påbegynde hovedforløbet direkte efter
grundforløbets afslutning.
Tilskud i tilskudsåret vil blive
beregnet på baggrund af uddannelsesaftaler, som er
registreret i det praktikadministrative system senest den 31.
december året efter, at aftalen er indgået, jf. det
foreslåede § 12 c, stk. 4, 1. pkt.
Tilskuddet vil skulle opgøres af
Styrelsen for It og Læring og udbetales af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som et engangsbeløb. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag foretager udbetalinger en gang om måneden
til institutionerne. Dette vil være en videreførelse
af gældende praksis i medfør af §§ 6 og 7 i
bekendtgørelse om tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladsopsøgning og vejledning af elever samt
formidling af uddannelsesaftaler. Udbetaling for en
uddannelsesaftale vil ske, når alle kriterier for tilskud er
opfyldt.
Ordinære uddannelsesaftaler og
kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere
virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser, vil efter
forslaget være omfattet af bestemmelsen.
Efter den foreslåede affattelse af
§ 12 c, stk. 3, vil hverken korte uddannelsesaftaler
(uddannelsesaftaler, som omfatter mindst en hel skoleperiode og
mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses
hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, delaftaler (uddannelsesaftaler om en delvis
praktikuddannelse), jf. § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk.
3, i lov om erhvervsuddannelser, eller uddannelsesaftaler med
elever i ny mesterlære (uddannelsesaftaler, hvor
grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis
erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en
virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, eller som EUV1 (erhvervsuddannelse for voksne
i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne
uden grundforløb og uden praktikuddannelsesforløb men
med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra
grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, kunne udløse det nye tilskud. Der
henvises i den forbindelse til bemærkningerne til de
foreslåede § 12 c, stk. 3, 3. pkt. (ny mesterlære)
og 5. pkt. (krav om varighed).
En uddannelsesaftale vil skulle være
indgået (underskrevet), inden afslutningen af
grundforløbets 2. del for at kunne udløse tilskuddet.
I det nuværende it-system (EASY-P) vil uddannelsesaftaler,
hvor aftalens underskriftsdato ligger forud i tid for datoen for
den kvalifikation til hovedforløb, der er forudsætning
for uddannelsesaftalen, samt uddannelsesaftaler, hvor der ikke
findes en relateret kvalifikation, anses for at være
indgået (underskrevet), inden afslutningen af
grundforløbets 2. del. For at udløse tilskuddet
kræves det endvidere, at eleven er indskrevet på
grundforløbet på en erhvervsskole på tidspunktet
for indgåelsen af aftalen. I det praktikadministrative system
aflæses dette ved at se på, om aftalens
underskriftsdato ligger inden for et af elevens
skoleforløb.
Ved formidling af uddannelsesaftaler
forstås, at en institutionen har udført
praktikpladsopsøgende arbejde med henblik på, at
eleven kan indgå og påbegynde en uddannelsesaftale
inden for lov om erhvervsuddannelser, jf. § 43, stk. 1, 1.
pkt. i lov om erhvervsuddannelser og jf. §§ 55-57 i
bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om
erhvervsuddannelser. Ifølge § 43, stk. 1, 1. pkt. i lov
om erhvervsuddannelser skal praktikpladser formidles af skoler
m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af
praktikcentre, jf. § 66 b.
Det påhviler skolerne m.v. at
udføre opsøgende virksomhed med henblik på
fremskaffelse af praktikpladser jf. § 43, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser. Den nærmere regulering af skolernes
opsøgende virksomhed følger af §§ 55-57 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Efter
bekendtgørelsens § 55 skal skolerne samarbejde
indbyrdes og med de faglige udvalg om formidling af praktikpladser
til praktikpladssøgende, , og skolerne skal samarbejde med
de faglige udvalg om at vedligeholde oplysninger på
praktikpladsen.dk.
Det følger af bekendtgørelsens
§ 56, at skolerne til brug for praktikpladsformidlingen og til
belysning af praktikpladssituationen skal tilvejebringe relevante
oplysninger om 1) praktikpladssøgende, herunder deres
uddannelsesmæssige baggrund, ønsker om uddannelse og
geografiske fordeling, 2) godkendte praktikpladser, herunder deres
uddannelsesmæssige muligheder og geografiske fordeling og 3)
praktikpladsmuligheder i virksomheder, der ikke er godkendt, men
som kan antages at opfylde betingelserne for hel eller delvis
godkendelse.
Det følger videre af
bekendtgørelsens § 57, at skolerne skal foretage
praktikpladsopsøgende arbejde i samarbejde med de faglige
udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale
arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere.
Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne.
Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem
virksomhedsbesøg, information om de
praktikpladssøgendes kvalifikationer og
uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden
systematisk indsats. Det opsøgende arbejde skal omfatte
både godkendte og ikke-godkendte virksomheder. For de
ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale
uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af
mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af
virksomheden som praktikplads og mulighederne for
efterfølgende uddannelsesaftaler, herunder
kombinationsaftaler m.v.
Tilskuddet vil skulle ydes til den skole, der
har formidlet uddannelsesaftalen med henblik på, at eleven
kan indgå og påbegynde en uddannelsesaftale inden for
lov om erhvervsuddannelser. Udbetalingen vil tildeles efter
følgende regler:
- For alle aftaler,
der indgås, før hovedforløbet påbegyndes,
vil tilskuddet tildeles til den institution eller skole, hvor
eleven har gennemført uddannelsens grundforløb.
Såfremt der ikke kan identificeres en
grundforløbsskole, der har undervist eleven, der
indgår uddannelsesaftalen, i et forudgående
adgangsgivende grundforløb, eller hvis eleven er undervist i
kvalifikationer til hovedforløbet uden for
erhvervsuddannelserne, vil tilskuddet tildeles til den skole, der
har registreret aftalen, jf. § 100, stk. 2, i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
- For alle aftaler,
der følger efter en afsluttet eller afbrudt
uddannelsesaftale, herunder også efter en delaftale, vil
tilskuddet tildeles til den skole, der har registreret aftalen, jf.
§ 100, stk. 2, i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser.
- For aftaler, der
indgås med elever, der er startet i skolepraktik, tilfalder
tilskuddet skolepraktikskolen.
Fra den 1. august 2019 får hhx-elever
standardmerit for grundforløbet til de merkantile
uddannelser, så eleverne indgår en uddannelsesaftale og
begynder direkte på hovedforløbet. I sådanne
situationer, (hvor eleven er undervist i kvalifikationer til
hovedforløbet uden for erhvervsuddannelserne), vil
tilskuddet blive tildelet til den skole, der har registreret
aftalen, jf. 2. pind ovenfor, m.a.o. er det ikke er en
kvalifikation på basis af et tidligere hhx-forløb, der
vil udløse tilskuddet.
Det vil være den skole, der modtager
uddannelsesaftalen, der registrerer den. Det bemærkes i den
forbindelse, at Styrelsen for It og Læring i visse
tilfælde vil skulle beslutte, hvorvidt en institution i
forhold til beregningen af praktikpladstaxametertilskud har
registreret en uddannelsesaftale korrekt eller rettidigt i det
praktikadministrative system. Det samme kan være
tilfældet i forbindelse med en henvendelse fra en
institution, som mener sig berettiget til
praktikpladstaxametertilskud for en bestemt uddannelsesaftale, hvor
systemtekniske eller registreringsmæssige årsager
medfører, at uddannelsesaftalen indgår i beregningen
af tilskud til en anden institution i stedet. Den eksisterende
systemtekniske mulighed for, at en institution kan registrere sig
som berettiget til et tilskud for en uddannelsesaftale i det
praktikadministrative system, som en anden institution er
registreret som berettiget til i systemet, videreføres for
indeværende med lovforslagets § 1, nr. 1. Den
institution, der har formidlet uddannelsesaftalen, vil i
sådanne situationer have en måned til at registrere sig
som berettiget til tilskuddet for uddannelsesaftalen i det
praktikadministrative system i stedet. Tilskuddet vil da tilfalde
den institution, der har formidlet uddannelsesaftalen.
Der kan aftales indbyrdes fordeling af
tilskudsmidlerne, såfremt flere skoler har indgået
samarbejdsaftaler om udførelsen af det
praktikpladsopsøgende arbejde.
Den foreslåede affattelse vil
indebære en videreførelse af det tilskud, der er
fastsat på tekstanmærkning nr. 233 på finansloven
for 2020 med den modificering, der følger af det
foreslåede § 12 c, stk. 3, 2. pkt., nedenfor.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 3, 2. pkt., vil tilskuddet
også skulle ydes for uddannelsesaftaler med merkantile
eux-elever indgået på det studiekompetencegivende
forløb.
Efter det foreslåede i 1. pkt. vil
uddannelsesaftalen skulle være indgået (underskrevet),
inden afslutningen af grundforløbet 2. del for at kunne
udløse det foreslåede tilskud. Da merkantile
eux-elever i højere grad indgår uddannelsesaftaler
på det studiekompetencegivende forløb end på
grundforløbet, og da det ikke har været hensigten at
stille skoler med merkantil eux-aktivitet dårligere end andre
skoler, foreslås det, at ordinære uddannelsesaftaler og
kombinationsaftaler indgået på det
studiekompetencegivende forløb på merkantil eux
også vil udløse tilskuddet. Den foreslåede
ændring angående merkantil eux vil medføre en
justering af den ordning, der er optaget på
tekstanmærkning nr. 233 for finansloven 2020. Den
foreslåede ændring vil gælde for 2021 og
frem.
Den foreslåede ændring er en
udløber af "Aftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance om
udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og frem
optaget i forbindelse med Aftale om bedre veje til uddannelse og
job". Ordningen blev efterfølgende af aftalekredsen
foreslået udvidet fra 2021 til også at gælde
ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler under det
studiekompetencegivende forløb på merkantil eux.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 3, 3. pkt., vil tilskuddet
ikke kunne ydes for uddannelsesaftaler med elever under
erhvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov
om erhvervsuddannelser (ny mesterlære).
Det følger af § 12, stk. 1, 4.
pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at grundforløbet for den
enkelte elev helt eller delvis kan erstattes af grundlæggende
praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en
uddannelsesaftale (ny mesterlære).
Det foreslåede vil indebære en
videreførelse af samme betingelse fastsat på
tekstanmærkning nr. 233 på finansloven for 2020.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 3, 4. pkt., vil tilskuddets
størrelse blive fastsat på de årlige
finanslove.
Af det foreslåede § 12 c, stk. 3, 5. pkt., følger,
at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen
ophører inden prøvetidens udløb. Udbetaling af
tilskud for en uddannelsesaftale efter det foreslåede §
12 c, stk. 3, vil som nævnt ske, når alle kriterier for
tilskud er opfyldt. Dette indebærer bl.a., at aftalen
først er tilskudsudløsende efter prøvetidens
udløb.
Endelig bemærkes, at placeringen af den
foreslåede nyaffattelse af § 12 c i lovens kapitel 4 vil
indebære, at det fortsat med hensyn til udenlandske elever
vil være en betingelse for at opnå tilskud, at eleven
opfylder betingelserne for statstilskud i § 19, stk. 2 og 3, i
lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 17 b, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som henviser til
lovens kapitel 4, hvori også den gældende § 12 c
er placeret. Såfremt en udenlandsk elev efter § 19, stk.
2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan
udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller
kunne udløse tilskud efter det foreslåede § 12 c,
stk. 3.
Det foreslåede vil indebære en
videreførelse af samme betingelser fastsat på
tekstanmærkning nr. 233 på finansloven for 2020.
Med den foreslåede § 12 c vil
Styrelsen for It og Læring som hidtil skulle behandle
personoplysninger til brug for sagsbehandlingen vedrørende
beregningen af de forskellige praktikpladstaxametertilskud.
Til brug for beregningen af de forskellige
praktikpladstaxametertilskud modtager Styrelsen for It og
Læring oplysninger om uddannelsesaftaler indgået mellem
virksomhed og elev fra det administrative system, EASY-P. Styrelsen
for It og Læring er databehandler for it-systemet EASY-P,
mens kommuner, regioner og institutionerne er dataansvarlige.
EASY-P anvendes til registrering af bl.a.
uddannelsesaftaler, der anvendes til beregning af
praktikpladstaxametertilskuddene efter § 12 c i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt
praktikpladstaxametertilskuddet på tekstanmærkning nr.
233. Der registreres almindelige ikke-følsomme
personoplysninger om den enkelte elev, fx navn, personnummer,
e-mail, telefonnummer, uddannelsesforløb og skole- og
uddannelsesoplysninger. Ligeledes registreres der oplysninger om
virksomheden, fx virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer.
Til brug for beregning af
praktikpladstaxametertilskuddene modtager Styrelsen for It og
Læring oplysninger så som virksomhedens SE-nummer,
elevens CPR-nummer, praktikopholdets start- og slutdato,
uddannelsesretning og speciale.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager fra
Styrelsen for It og Læring en opgørelse over
tilskudsmodtagende institutioner og størrelsen af de
beregnede tilskud. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager
således ikke personoplysninger i forbindelse med sin
udbetaling af praktikpladstaxametertilskud til institutionerne.
Det praktikadministrative system EASY-P ventes
udfaset i med udgangen af 2021. Styrelsen for It og Læring
vil inden da etablere et nyt system til indgåelse og
administration af uddannelsesaftaler, aftaler om praktik i udlandet
og skolepraktik, som institutionerne herefter vil skulle registrere
de relevante oplysninger i. Oplysningerne vil således ligge i
et centralt datalager, som vil blive varetaget af Styrelsen for It
og Læring. Disse oplysninger vil fortsat skulle anvendes af
Styrelsen for It og Læring til brug for beregning af
tilskuddet og tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med
henblik på udbetalingen af tilskuddene.
Det følger af artikel 6, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger
kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er
opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen lovlig,
hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Det følger af § 6, stk. 1, i lov
nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven), at behandling af personoplysninger
må finde sted, hvis mindst en af betingelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er
opfyldt.
Efter forslaget vil Styrelsen for It og
Læring fortsat skulle beregne praktikpladstaxametertilskud
med henblik på, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan
udbetale dette til institutionerne efter nærmere angivne
betingelser, hvilket vil sige, at kendskab til uddannelsesaftalens
længde m.v. er en forudsætning for sagsbehandlingen i
Styrelsen for It og Læring. Sagsbehandlingen i Styrelsen for
It og Læring er nødvendig af hensyn til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags mulighed for at kunne udbetale
tilskuddene og dermed nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundet interesse, her at der
tilvejebringes tilstrækkeligt med uddannelsesaftaler til
elever i erhvervsuddannelserne. Det vurderes på denne
baggrund, at den beskrevne behandling af elevens personoplysninger
vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf.
databeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Hertil kommer, at det
følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at
offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med
henblik på entydig identifikation eller som
journalnummer.
Det skal bemærkes, at al behandling af
elevers personoplysninger skal ske under behørig iagttagelse
af reglerne i databeskyttelseslovgivningen, herunder
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder
så det sikres, at behandlingen af personoplysninger er
gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og
begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til
formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 5, stk. 1, litra a og c.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 4, 1. pkt., vil tilskud i
tilskudsåret efter de foreslåede stk. 1-3 blive
beregnet på baggrund af uddannelsesaftaler og aftaler om
praktik i udlandet, som er gyldigt registreret i det
praktikadministrative system senest den 31. december året
efter, at uddannelsesaftalen eller aftalen om praktik i udlandet er
indgået.
Forslaget vil indebære, at såfremt
en institution senest den 31. december 2022 (in casu) registrerer
en uddannelsesaftale, der er indgået (underskrevet) i 2021
(in casu), vil uddannelsesaftalen kunne indgå i beregningen
af tilskud efter de foreslåede stk. 1-3 til
institutionen.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 4, 2. pkt., vil der ikke
ske genberegning af tilskud efter de foreslåede stk. 1-3 som
følge af registrering eller berigtigelse af registrering,
der finder sted efter denne dato.
Forslaget vil indebære, at såfremt
en institution efter den 31. december 2022 (in casu) registrerer
eller berigtiger en tidligere registrering af en uddannelsesaftale,
der er indgået i 2021 (in casu), vil registreringen eller
berigtigelsen ikke kunne føre til, at der skal ske
genberegning af tilskud til institutionen efter de foreslåede
stk. 1-3. Dette vil være tilfældet, uanset om
registreringen eller berigtigelsen ville have medført en
anden beregning i institutionens favør eller
disfavør, såfremt registreringen eller berigtigelsen
var foretaget senest den 31. december 2022 (in casu).
Det bemærkes særskilt, at en
institutions registrering eller berigtigelse af registrering af en
uddannelsesaftale efter den nævnte frist heller ikke vil
kunne føre til genberegning af tilskud til en anden
institution efter de foreslåede stk. 1-3. Også her vil
dette være tilfældet, uanset om registreringen eller
berigtigelsen ville have medført en anden beregning i den
anden institutions favør eller disfavør,
såfremt registreringen eller berigtigelsen var foretaget
senest den 31. december 2022 (in casu).
Det bemærkes, at det foreslåede
§ 12 c, stk. 4, 2. pkt., ikke er til hinder for, at en
institution kan blive mødt med krav om tilbagebetaling m.v.
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 23 a i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, såfremt det efter den
nævnte dato fx i forbindelse med en tilsynssag måtte
vise sig, at institutionen fx mod bedre vidende har fået
udbetalt tilskud efter de foreslåede stk. 1-3 for en
uddannelsesaftale, som institutionen har registreret inden for den
nævnte frist.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 5, vil børne- og
undervisningsministeren skulle udbetale et foreløbigt
beløb til dækning af udgiften til tilskud og
administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Beløbet vil som i dag udbetales kvartalsvis forud. Der vil
skulle gennemføres en efterfølgende regulering efter
årets afslutning.
Forslaget vil indebære, at bestemmelsen
videreføres i sin nuværende form.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 6, vil bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle udarbejde et særligt
regnskab for udbetalinger i løbet af året, jf. §
24 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Regnskabet vil
skulle revideres efter § 25 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Dette vil bl.a. indebære, at
årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal
revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men
kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Revisionen vil som hidtil skulle foretages i overensstemmelse med
§ 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Forslaget vil indebære, at bestemmelsen
videreføres i sin nuværende form.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 7, vil bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle administrere ordningerne i
de foreslåede stk. 1-3 og fastsætte nærmere
regler om udbetalingen.
Forslaget vil sammen med det foreslåede
§ 12 c, stk. 8, videreføre den nuværende §
12 c, stk. 3, med den redaktionelle ændring, at bestemmelsen
med forslaget placeres til sidst i den foreslåede § 12 c
i to nye stykker.
Det forslåede § 12 c, stk. 7, vil
indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som hidtil vil
skulle administrere tilskudsordningen i de foreslåede §
12 c, stk. 1-3. Efter det foreslåede vil Styrelsen for It og
Læring en gang om måneden skulle opgøre
størrelsen af tilskuddene i de foreslåede § 12 c,
stk. 1-3, for alle tilskudsberettigede institutioner og indberetter
tilskudsbeløb pr. institution til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Tilskuddet vil blive udbetalt af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Efter forslaget bemyndiges bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til som hidtil at fastsætte
nærmere regler om udbetalingen. Det er hensigten, at
bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler
svarende til reglerne i bekendtgørelse om tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af
elever samt formidling af uddannelsesaftaler.
Efter det foreslåede § 12 c, stk. 8, vil børne- og
undervisningsministeren kunne fastsætte nærmere regler
om regnskabsaflæggelse og revision for institutionerne
nævnt i de foreslåede stk. 1-3, dvs. institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner. Med
"andre skoler og institutioner" menes andre skoler og
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.
Forslaget vil videreføre bemyndigelsen
til børne- og undervisningsministeren i den nuværende
§ 12 c, stk. 3, 2. pkt. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil
blive anvendt til at fastsætte regler svarende til reglerne i
bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
§ 27 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag giver klageadgang i forhold til de
afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller
Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager efter lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indeholder ikke andre bestemmelser om
klageadgang. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder
heller ingen regler om klageafskæring.
Det foreslås at indsætte en ny
bestemmelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Den foreslåede § 27 a vil indebære en ramme for
håndtering af klager over de afgørelser, der
måtte træffes af styrelser under Børne- og
Undervisningsministeriet som led i udøvelse af børne-
og undervisningsministerens beføjelser efter lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at såfremt børne-
og undervisningsministeren har bemyndiget en styrelse under
Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, vil
styrelsens afgørelser ikke kunne indbringes for
ministeren.
Det følger videre af det
foreslåede stk. 2, at
børne- og undervisningsministeren dog vil kunne
fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der
er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt
omfang vil kunne indbringes for ministeren. Ministeren vil i den
forbindelse kunne fastsætte regler om adgangen til at klage
og fremgangsmåden herved.
Den foreslåede bestemmelse
foreslås indført for at bringe lovforslaget i
overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på
Børne- og Undervisningsministeriets område, så
der vil blive indført tilsvarende specifikke
klageafskæringsbestemmelser på dette område, jf.
§ 49 i lov om forberedende grunduddannelse, § 57 i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse og § 12 i lov
om et nationalt naturfagscenter.
Der vil i forhold til det foreslåede
stk. 1 navnlig være tale om børne- og
undervisningsministerens beføjelser efter lovens 12 c om
beregning af praktikpladstaxametertilskud. Det fremgår af
lovens § 12 c, at staten yder praktikpladstaxametertilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner for praktikpladsopsøgende arbejde, jf. afsnit
2.1.1 om gældende ret. Det vil i praksis være Styrelsen
for It og Læring, der i henhold til delegation varetager
opgaven med beregning af praktikpladstaxameter og også efter
lovforslagets § 1, nr. 1, vil skulle varetage denne opgave. I
den forbindelse vil styrelsen fx i visse tilfælde skulle
beslutte, hvorvidt en institution i forhold til beregningen af
praktikpladstaxametertilskud har registreret en uddannelsesaftale
korrekt eller rettidigt i det praktikadministrative system. Det
samme kan være tilfældet i forbindelse med en
henvendelse fra en institution, som mener sig berettiget til
praktikpladstaxametertilskud for en bestemt uddannelsesaftale, hvor
systemtekniske eller registreringsmæssige årsager
medfører, at uddannelsesaftalen indgår i beregningen
af tilskud til en anden institution i stedet. Det bemærkes i
den forbindelse, at den eksisterende systemtekniske mulighed for,
at en institution kan registrere sig som berettiget til et tilskud
for en uddannelsesaftale i det praktikadministrative system, som en
anden institution er registreret som berettiget til i systemet, for
indeværende videreføres med lovforslagets § 1,
nr. 1.
Det foreslåede stk. 1 vil
indebære, at styrelsens afgørelser (fx om beregning af
praktikpladstaxametertilskud) ikke kan indbringes for børne-
og undervisningsministeren. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at
afskære klageadgang, der i øvrigt følger af
lovgivningen. Der vil således fortsat være klageadgang
efter § 27 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for
så vidt angår Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
afgørelser efter loven.
Det foreslåede stk. 2 vil
indebære, at børne- og undervisningsministeren vil
kunne fastsætte regler om fremgangsmåden ved indgivelse
af klager, herunder f.eks. at en klage først skal sendes til
styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om
afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til
ministeriet med styrelsens udtalelse (obligatorisk
remonstration).
Den foreslåede § 27 a vil
indebære og sikre, at børne- og
undervisningsministeren med henblik på en effektiv og
hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne også fremover
vil kunne henlægge opgaver til styrelser inden for
ministeriets ressort. Forslaget vil betyde, at i de tilfælde,
hvor kompetencen er delegeret fra Børne- og
Undervisningsministeriet til en styrelse, vil styrelsens
afgørelser - med mindre børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om det modsatte -
være den endelige administrative afgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft 1. januar 2021. Datoen er
valgt med henblik på at sikre, at der ikke opstår
uoverensstemmelse mellem gældende ret og finansloven for 2021
samt med henblik på at sikre overensstemmelse med
håndteringen i Styrelsen for It og Lærings it-systemer.
De nye regler for beregning af tilskud vil dermed gælde for
uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, der
udløser tilskud til udbetaling i 2021.
Det foreslås i stk.
2, 1. pkt., at § 12 c i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
1, vil finde anvendelse fra og med tilskudsåret 2021 for
uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, der opfylder
betingelserne for tilskud den 1. januar 2021 eller senere, uanset
hvornår disse er indgået. Dette vil indebære, at
også uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, der
er indgået i 2020, men hvor betingelserne for tilskud
først er opfyldt i 2021, vil være omfattet af reglerne
i lovforslagets § 1, nr. 1.
Det foreslås i stk.
2, 2. og 3. pkt., at loven ikke
vil finde ikke anvendelse for tidligere tilskudsår. For
sådanne tilskudsår vil de hidtil gældende regler
finde anvendelse, fx i forhold til hvor længe
tilskudsudbetalingen kan ændres bagudrettet.
Det foreslås i stk.
3, at regler fastsat i medfør af den gældende
§ 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, vil skulle
forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 7 og 8, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 1.
Med det foreslåede vil
bekendtgørelse nr. 1435 af 27. november 2017 om tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af
elever samt formidling af uddannelsesaftaler, som er udstedt af
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skulle forblive
i kraft, indtil den ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 12 c, stk. 7, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Endvidere vil bekendtgørelse nr. 1257
af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som er
udstedt af børne- og undervisningsministeren, skulle
forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt af børne- og undervisningsministeren i
medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
§ 12 c, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og
Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Derfor vil nærværende
ændringslov heller ikke skulle gælde for
Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og
§ 1 i lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. § 12 c affattes således: | § 12
c. Staten yder tilskud
til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af
elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et
tilskud pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller som
kommer i praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser. Der ydes dog ikke tilskud for elever inden for
social- og sundhedsuddannelsesområdet. Tilskuddets
størrelse fastsættes på de årlige
finanslove. Der ydes dog ikke tilskud for uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser. Retten til
tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller praktikken i
udlandet ikke får en varighed på mindst 3
måneder. Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om institutionernes regnskabsaflæggelse
og revision. Stk. 3.
Undervisningsministeren udbetaler et foreløbigt
beløb til dækning af udgiften til tilskud efter stk. 1
og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Beløbet udbetales kvartalsvis forud. Der gennemføres
en efterfølgende regulering efter årets
afslutning. Stk. 4.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder
et særligt regnskab for udbetalinger i løbet af
året, jf. § 24. Regnskabet revideres efter
bestemmelserne i § 25. | | »§ 12
c. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af
uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om
erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller formidling
af praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et
årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler
og aftaler om praktik i udlandet pr. tilskudsmodtagende
institution. Måltallet fastsættes til 100 pct. af antal
tilskudsudløsende uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i
udlandet for institutionen i det seneste kalenderår.
Måltallet fastsættes senest den 31. marts i året
efter det seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes,
når institutionen har opfyldt det årlige måltal.
Tilskuddene ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
eller for uddannelsesaftaler inden for social- og
sundhedsuddannelserne. Tilskuddenes størrelse
fastsættes på de årlige finanslove. Retten til
tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden
prøvetidens udløb, eller hvis praktikken i udlandet
ophører inden tre måneder. Stk. 2. Staten
yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler,
herunder kombinationsaftale, med arbejdsgivere, der ikke har haft
en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år.
Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til § 66
f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
eller for uddannelsesaftaler inden for social- og
sundhedsuddannelserne. Tilskuddets størrelse
fastsættes på de årlige finanslove. Retten til
tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden
prøvetidens udløb. Stk. 3. Staten
yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler
med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder
kombinationsaftale, som indgås med elever, der er i gang med
et grundforløb, og indgås for mindst hele
uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for
uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever indgået på
det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for
uddannelsesaftaler med elever under erhvervsuddannelse i henhold
til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.
Tilskuddets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove. Retten til tilskud bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens
udløb. Stk. 4. Tilskud
i tilskudsåret efter stk. 1-3 beregnes på baggrund af
uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, som er gyldigt
registreret i det praktikadministrative system senest den 31.
december året efter, at uddannelsesaftalen eller aftalen om
praktik i udlandet er indgået. Der sker ikke genberegning af
tilskud i tilskudsåret efter stk. 1-3 som følge af
registrering eller berigtigelse af registrering, der finder sted
efter denne dato. Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren udbetaler et
foreløbigt beløb til dækning af udgiften til
tilskud og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Beløbet udbetales kvartalsvis forud. Der
gennemføres en efterfølgende regulering efter
årets afslutning. Stk. 6.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et
særligt regnskab for udbetalinger i løbet af
året, jf. § 24. Regnskabet revideres efter §
25. Stk. 7.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
ordningerne i stk. 1-3 og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen. Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision for
institutionerne nævnt i stk. 1-3.« | | | | | | 2. Efter
§ 27 indsættes: | | | »§ 27
a. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget
en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for
ministeren. Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan dog fastsætte
regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan
indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om adgangen til at klage og
fremgangsmåden herved.« |
|