Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvej­elser og den foreslåede ordning

2.2. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvej­elser og den foreslåede ordning

2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvej­elser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Som led i udmøntningen af trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (trepartsaftalen fra 2016), som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), blev der med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Et element i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er, at arbejdsgivere, hvis uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Det foreslås, at merbidragssatsen indtil videre fastsættes til 27.000 kr. pr. praktikårselev for 2021.

Ved den årlige opgørelse af arbejdsgiverens evt. merbidrag vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Denne modelparameter udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

Modelparameteren for de enkelte erhvervsuddannelser genberegnes årligt af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. På denne baggrund forventes der således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere bilag 1 til loven hvert år. Nærværende lovforslag vil indebære forslag om et nyt bilag 1 til loven, hvor modelparametrene foreslås opdateret på baggrund af den årlige genberegning af mis-match modellen. Modellen angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

Med trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) (trepartsaftalen fra 2017) er der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger af VEU-bidrag, så indbetalingerne svarer til de forventede udgifter til VEU-godtgørelse m.v. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag blev udmøntet ved lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.).

Det foreslås, at VEU-bidraget sættes op fra 323 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020 til 449 kr. i 2021 pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Den foreslåede opjustering af VEU-bidraget fra 2020 til 2021 kan primært tilskrives, at der i VEU-bidraget for 2020 var modregnet overskydende VEU-midler fra 2018, jf. principperne for det fleksible VEU-bidrag. Der skulle også i 2021 have været en bidragsnedsættelse for overskydende VEU-bidrag fra 2019. Med Trepartsaftale om fremrykket udbetaling af overskud i VEU-ordningen (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) er det aftalt, at udbetaling af overskud i ordningen (svarende til et ekstraordinært tilskud på samlet set 0,7 mia. kr. til alle arbejdsgivere) fremrykkes og udbetales i stedet i indeværende år, dvs. 2020. Dermed fastsættes VEU-bidraget i 2021 svarende til det forventede udgiftsniveau i ordningen i 2021.

Lovforslaget vil således indebære forslag om fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, et nyt bilag 1 til loven samt justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.1.1. Gældende ret

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3, 1. pkt.

Det følger af § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Der er ikke fastsat regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for størrelsen på merbidragssatsen for bidragsåret 2021.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.2.1.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at perioden for den gældende merbidragssats på 27.000 kr. pr. praktikårselev forlænges til 2021. Herved vil merbidragssatsen fastsættes til 27.000 kr. pr. praktik­årselev for 2021, dvs. lige som for den gældende periode 2018-2020.

Det fremgår af Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), at der i efteråret 2020 skal indgås en aftale om langsigtede justeringer af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Drøftelser om disse justeringer indledes først efter sommerferien 2020. Disse drøftelser kan potentielt vedrøre alle elementer af ordningen, herunder merbidragssatsen.

Merbidragssatsen for 2021 vil skulle fastsættes ved lov med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2021. Da udfaldet af de nævnte drøftelser ikke kendes endnu, foreslås det på nuværende tidspunkt at forlænge den gældende merbidragssats til også at gælde for 2021. Regeringen vil tage initiativ til at ændre merbidragssatsen, såfremt der på et senere tidspunkt indgås en aftale herom med virkning for 2021. Der kan således efter omstændighederne blive tale om fremsættelse af ændringsforslag til nærværende lovforslag om ændring af den foreslåede merbidragssats.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.2.1. Gældende ret

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, 1. pkt.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Det følger af § 21 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med trepartsaftalen fra 2016 nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer til brug for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene til brug for 2021. Modelparametrene for 2021 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har i forbindelse med høring af rådet over de foreslåede modelparametre bemærket, at rådet tager det fremsendte materiale til efterretning. Et medlem af rådet (KL) udtaler: "KL accepterer modellen i år, men finder lige som sidste år, at der er behov for et grundlæggende eftersyn af modellen, så det offentlige arbejdsmarked er bedre afspejlet, herunder at modellen er enklere og lettere at administrere. KL opfordrer på det stærkeste til, at der bliver taget højde for dette, når AUB-modellen skal genforhandles."

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt., anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametres forventninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser ikke vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 9.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2021 (in casu) overstiger prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag for 2023 (in casu). Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen, dvs. hvis udgifterne for 2021 (in casu) er lavere end prognosen, vil bidraget bliver reduceret ved lov for 2023 (in casu).

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Udløbsklausulen har sammenhæng med, at § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag parallelaffattes pr. 1. januar 2022, som følge af at trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021, jf. nedenfor.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 323 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2020-pris- og lønniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. og 3 pkt., at bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Parallelaffattelsen af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr. 1. januar 2022 er en følge af, at trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021. Det følger af forarbejderne til § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over L 107, side 3, at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med trepartsaftalen fra 2017 er der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger, så indbetalingerne svarer til de forventede udgifter til VEU-godtgørelse m.v.

Med aftalen blev den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og arbejdsmarkedets parter enige om, at VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved lov skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbetalinger.

I modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag fastsættes VEU-bidraget efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Den konkrete model for beregning af fremadrettet bidrag og fremsættelse af lovforslag er således som følger (idet år n er år nul):

År n-1: Medio året forberedes lovændring, hvor størrelsen på VEU-bidraget i år n fastsættes ud fra aktivitets- og udgiftsprognoserne udarbejdet i forbindelse med finanslovsforberedelserne for år n. Lovforslag fremsættes for Folketinget i efteråret.

År n: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

År n+1: Regnskabet over indbetalinger af VEU-bidrag og udbetalinger til VEU-godtgørelse i år n opgøres. VEU-bidragets størrelse reguleres fremadrettet via lovændring, jf. beskrivelsen under år n-1, så der tages højde for ny prognose i år n+2 samt evt. over- eller underskud i år n.

År n+2: Arbejdsgivere indbetaler VEU-bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ved lov, jf. beskrivelsen under år n-1 om fremadrettet regulering, er reguleret for over- eller underskud fra år n og tager højde for prognosen for år n+2.

År n+x: Osv.

Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil i relation til nærværende lovforslag indebære, at bidraget foreslås sat op med (449-323) = 126 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021 i forhold til satsen for VEU-bidraget for 2020, svarende til en bidragsforhøjelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 274 mio. kr. sammenlignet med 2020. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag omfatter såvel offentlige som private arbejdsgivere. Bidraget i 2021 vil fortsat være lavere end før trepartsaftalen fra 2017.

Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag ville normalt indebære, at VEU-bidraget i 2021 ville blive reduceret med overskuddet (merindbetalingerne) i ordningen i 2019. Der er imidlertid med Trepartsaftale om fremrykket udbetaling af overskud i VEU-ordningen (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) aftalt en fremrykning af udbetalingen af dette overskud (svarende til et ekstraordinært tilskud til alle arbejdsgivere), så det kommer til udbetaling allerede i 2020.

Den foreslåede forhøjelse af bidragssatsen skyldes således, at bidraget i 2021 foreslås fastsat svarende til det forventede udgiftsniveau uden korrektioner for et overskud i tidligere år.

Det bemærkes, at der i beregningen af den foreslåede VEU-bidragssats er indregnet en forventet meraktivitet som følge af implementeringen af initiativet om "Lige adgang til AMU", som er en del af "Aftale om ekstraordinært løft af ledige" indgået den 17. juni 2020 af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Initiativet betyder, at personer med en videregående uddannelse kan deltage på et AMU-certifikatkursus på samme vilkår som ufaglærte og faglærte.

Det foreslås på denne baggrund, at størrelsen på VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes således, at alle arbejdsgivere årligt skal betale et bidrag på 449 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2021-pris- og lønniveau. Forslaget vil indebære en forhøjelse af bidraget. I henhold til den aftalte model for VEU-bidraget vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2021.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 1, vil indebære en bidragsforhøjelse for de offentlige arbejdsgivere på 87 mio. kr. som følge af, at VEU-bidraget foreslås opjusteret med 126 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021 i forhold til satsen for VEU-bidraget for 2020.

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1, nr. 3, på samme måde som arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 11), men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes i den forbindelse, at parternes beregning af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til loven ikke vil kunne automatiseres yderligere. Dette skyldes, at mens modellen er baseret på objektive data, består selve beregningen hos parterne af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til loven af flere elementer, der ikke umiddelbart vil kunne automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 1-3, om hhv. justering af satsen for VEU-bidraget, fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og nyt bilag 1 til loven ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 1, vil indebære en bidragsforhøjelse for erhvervslivet på 187 mio. kr. som følge af, at VEU-bidraget foreslås opjusteret med 126 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021 i forhold til satsen for VEU-bidraget for 2020.

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lovforslagets § 1, nr. 3, på samme måde som arbejdsgivere i det offentlige. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 11), men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke vil have indflydelse på virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller. For så vidt angår princip 5 for agil erhvervsrettet regulering ("Sikrer brugervenlig digitalisering") bemærkes, at den foreslåede fastsættelse af hhv. merbidragssats, modelparametre og VEU-bidrag for 2021 vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. Den til enhver tid gældende merbidragssats, modelparametre og størrelsen på VEU-bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning (det praktikpladsafhængige AUB-bidrag) og modtager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. praktikpladsafhængigt AUB-bidrag og VEU-bidrag i sin digitale postkasse. Lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. juni 2020 til den 19. august 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Det Centrale Handicapråd, DOF, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EUK, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, FSR - danske revisorer, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, LOF, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq og Uddannelsesforbundet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 323 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2020-pris- og lønniveau.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at beløbet i lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres fra »323 kr.« til »449 kr.«, og at »2020-pris- og lønniveau« ændres til »2021-pris- og lønniveau«.

Det bemærkes for god ordens skyld, at det med den foreslåede lovtekniske løsning i lovforslagets § 1, nr. 1, fortsat er hensigten, at § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 (parallelaffattelse af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr. 1. januar 2022) vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Parallelaffattelsen af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pr. 1. januar 2022 er en følge af, at trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021. Det følger af forarbejderne til § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over L 107, side 3, at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023.

Det foreslåede bidrag for 2021 er baseret på prognosen for finanslovsåret 2021 samt det samlede over/underskud fra 2019. Ifølge prognosen for 2021 forventes den samlede AMU-aktivitet for beskæftigede at blive 5.700 årselever. Det er 188 årselever flere end prognosen for 2020, der ligger til grund for VEU-bidragssatsen for 2020.

Det foreslås, at der ikke udmøntes nogen regulering for 2019, da der er indgået en trepartsaftale, der indebærer, at denne regulering er fremrykket til 2020. Derfor er denne faktor sat til 0 i beregningen af VEU-bidraget for 2021. Den foreslåede VEU-bidragssats er derfor fundet ved at dividere det forventede forbrug med prognosen for antal bidragsbetalende ansatte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktik­årselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Det følger af § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samlede merbidrag bl.a. opgøres på grundlag af merbidragssatsen, der i 2018-2020 udgør 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Der er ikke fastsat regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for størrelsen på merbidragssatsen for bidragsåret 2021.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at den fastsatte periode »2018-2020« ændres til »2018-2021«.

Det foreslåede har baggrund i, at der på nuværende tidspunkt udestår afklaringer om langsigtede justeringer af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i forbindelse med den fortsatte strukturelle ubalance i modellen. Der er indgået trepartsaftale om, at denne ubalance skal håndteres i efteråret 2020, hvilket kan medføre behov for justering af merbidragssatsen, såfremt denne indgår som element i en sådan aftale. Der kan således efter omstændighederne blive tale om fremsættelse af ændringsforslag til nærværende lovforslag om ændring af den foreslåede merbidragssats.

Det foreslåede vil indebære, at merbidragssatsen i 2021 vil udgøre 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev, dvs. lige som for den gældende periode 2018-2020.

Merbidraget for bidragsåret 2021 beregnet på baggrund af den foreslåede sats på 27.000 kr. vil som hidtil blive opkrævet med forfaldsdato den 1. juli året efter bidragsåret, dvs. den 1. juli 2022.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktik­årselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 1. pkt. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes, at det i afrapporteringen fra den tekniske arbejdsgruppe, som blev nedsat i forbindelse med trepartsaftalen fra 2016, er forudsat, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Modelparameteren for de enkelte uddannelser vil skulle beregnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation og oversendes til børne- og undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren vil herefter sende modelparametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Der forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene til brug for 2021. Modelparametrene for 2021 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås således at indsætte et nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med sigte på at fastsætte de modelparametre, der skal være gældende for 2021. Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov