Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november 2020

1. Ændringsforslag

Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL, LA og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, fordi lovforslaget er en opfølgning på den trepartsaftale, der skal sikre flere praktikpladser, og som den tidligere V-regering selv stod bag i 2016. Formålet med lovforslaget burde også i henhold til trepartsaftalen sikre, at der er balance i arbejdsgivernes uddannelsesbidrag (AUB-systemet).

Derfor er det med utilfredshed, at V, DF og KF konstaterer, at på trods af at vi allerede under behandlingen af lovforslag nr. L 60 om modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2020 og justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag for 2020 m.v., som blev vedtaget i folketingsåret 2019-20, jf. lov nr. 1560 af 27. december 2019, gjorde ministeren opmærksom på, at der fandt - og dermed stadig finder - en uhensigtsmæssig og lovstridig overopkrævning sted på ca. 1-1,5 mia. kr. årligt, har ministeren ikke engang forsøgt at rette op og bringe balance i AUB-opkrævningen blandt arbejdsgiverne med nærværende lovforslag.

Det er i partiernes optik uacceptabelt, at der hverken tages højde for den kritik, der er kommet fra de politiske partier, fra Rigsrevisionen og efterfølgende fra Statsrevisorerne samt i den diskussion, vi havde i Folketingssalen i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 60 (folketingsåret 2019-20), og igen i foråret i forbindelse med fremsættelsen af nr. B 170 om forslag til folketingsbeslutning om suspendering af virksomheders betaling til AUB-ordningen i 2020 (folketingsåret 2019-20).

Regeringen lægger altså op til at videreføre det forhøjede AUB-bidrag, så arbejdsgiverne også i 2021 skal betale 1,2 mia. kr. for meget i AUB-bidrag. Dette sker, selv om regeringen - efter pres fra bl.a. borgerligt-liberale partier, parterne og uddannelsesorganisationerne - indgik en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter i maj 2020, hvoraf det fremgår, at der skal etableres et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag, der træder i kraft i 2021, så arbejdsgivernes AUB-bidrag fremover skal svare til udgifterne i ordningen. Partierne kan imidlertid konstatere, at regeringen endnu ikke har taget de fornødne lovgivningsmæssige initiativer til at sikre et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag i 2021, selv om fristen for en sådan fremsættelse (senest den 1. december 2020) er ved at være nået.

Derfor har V, DF, KF og NB stillet et ændringsforslag, der skal nedsætte arbejdsgivernes uddannelsesbidrag i 2021 med 333 kr. pr. fuldtidsmedarbejder svarende til 700 mio. kr. for at sikre virksomhederne en betydelig likviditetsindsprøjtning midt i covid-19-krisen. Med ændringsforslaget vil der fortsat være 500 mio. kr. i merindbetaling til AUB, der, jf. trepartsaftalen fra maj 2020, indgår som økonomisk ramme i de igangværende trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i forhold til at sikre flere praktikpladser og faglærte medarbejdere. Det betyder, at ændringsforslaget ikke har nogen råderumseffekt ud over det allerede afsatte råderum i finanslovsforslaget for 2021. V, DF og KF håber på bred opbakning til ændringsforslaget med særlig henblik på den økonomiske krise, vi står midt i.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (V, DF, KF og NB):

1) I undertitlen indsættes efter »justering af« ordene: »AUB-bidraget og«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 1

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 18, stk. 1, 6. pkt., ændres »2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau« til: »2.199 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris- og -lønniveau«.«

[Nedsættelse af arbejdsgivernes uddannelsesbidrag]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at ændre undertitlen, så den afspejler, at lovforslaget også omhandler en justering af AUB-bidraget. Med ændringen bliver undertitlen »Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021, fastholdelse af merbidragssats og justering af AUB-bidraget og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2021«.

Forslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af § 18, stk. 1, 3.-6. pkt., at:

»I 2015 udgør bidraget 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-prisog -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.«

Det foreslås at ændre § 18, stk. 1, 6. pkt., så bidraget fastsættes til 2.199 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris- og -lønniveau. Forslaget betyder, at arbejdsgivernes uddannelsesbidrag i 2021 vil blive nedsat med 333 kr. pr. fuldtidsmedarbejder svarende til 700 mio. kr.

Forslaget kan sikre virksomhederne en betydelig likviditetsindsprøjtning i en tid, hvor mange virksomheder stadig er økonomisk presset på grund af covid-19-pandemien.

Jævnfør finanslovsforslaget for 2021 står arbejdsgiverne fortsat til at skulle betale 1,2 mia. kr. mere ind til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), end der forventes udgifter i ordningen. Det sker, selv om Venstre sammen med Dansk Folkeparti, Det Konservativt Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance allerede i december 2019 gjorde opmærksom på ubalance i ordningen ved behandlingen af lovforslag nr. L 60 (folketingsåret 2019-20), ligesom Rigsrevisionen og Statsrevisorerne den 17. april 2020 kritiserede Børne- og Undervisningsministeriet og børne- og undervisningsministeren for ikke at sikre balance i ind- og udbetalingerne til AUB-ordningen.

På daværende tidspunkt blev det foreslået at nedsætte arbejdsgivernes bidrag med godt 26 pct. af det beløb, som arbejdsgiverne årligt betaler pr. fuldtidsansat til AUB-ordningen, for at sikre, at arbejdsgiverne ikke betaler mere til AUB, end der er udgifter i ordningen.

Siden 2016 er arbejdsgiverne årligt blevet opkrævet 1-1,5 mia. kr. for meget til ordningen, hvilket ved udgangen af 2019 resulterede i et samlet akkumuleret overskud på 4 mia. kr. Det løbende overskud i AUB skyldes, at arbejdsgivernes AUB-bidrag i 2011 blev hævet substantielt af Folketinget - alene med henblik på at få AUB's økonomi i balance efter en periode med underskud som følge af den tidligere præmieringsordning. Denne midlertidige forhøjelse blev de følgende år videreført.

Regeringen indgik i maj 2020 efter pres fra de blå partier en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, hvor det fremgår, at der skal etableres et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag, der træder i kraft i 2021, så arbejdsgivernes AUB-bidrag fremover skal svare til udgifterne i ordningen.

Partierne kan imidlertid konstatere, at regeringen endnu ikke har taget de fornødne lovgivningsmæssige initiativer til at sikre et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag i 2021, selv om fristen for en lovgivning herom er ved at være nået.

Regeringen lægger således op til at videreføre et forhøjet AUB-bidrag, så arbejdsgiverne også i 2021 skal betale 1,2 mia. kr. for meget i AUB-bidrag trods kritik fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne og det forhold, at mange arbejdsgivere er presset økonomisk på grund af konsekvenserne af covid-19.

Derfor foreslår Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige at nedsætte arbejdsgivernes uddannelsesbidrag i 2021 med 333 kr. pr. fuldtidsmedarbejder svarende til 700 mio. kr. Forslaget kan sikre virksomhederne en betydelig likviditetsindsprøjtning i en tid, hvor mange virksomheder stadig er økonomisk presset på grund af covid-19-pandemien.

Med ændringsforslaget vil der fortsat være 500 mio. kr. i merindbetaling til AUB, der, jf. trepartsaftalen fra maj 2020, indgår som økonomisk ramme i de igangværende trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i forhold til at sikre flere praktikpladser og faglærte medarbejdere.

Ændringsforslaget har ingen råderumseffekt ud over det allerede afsatte råderum i finanslovsforslaget 2021.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var til 1. behandling den 30. oktober 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 8. oktober 2020 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Lotte Rod (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Marie Krarup (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.