Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 24. november 2020
1. Ændringsforslag
Udlændinge- og integrationsministeren
har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med det af ministeren stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan
støtte lovforslaget på baggrund af regeringens
løfte om, at lovforslaget ikke har indflydelse på
retten til at opholde sig i Danmark, således at dette
lovforslag ikke er en skjult lempelse fra regeringens side.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlem af
udvalget finder, at frivilligt arbejde er en vigtig del af det
danske samfund. Det er også en rigtig fin måde for
udlændinge, der kommer til Danmark, at blive en del af det
danske samfund på og blive integreret. Det Konservative
Folkepartis støtte til forslaget er betinget af, at
regeringens løfte om, at lovforslaget ikke har indflydelse
på retten til at opholde sig i Danmark, holder stik. Vi har
før set, at regeringen er kommet med et forslag, der
gør det muligt for flygtninge at blive i Danmark, selv om
der er fred i deres hjemland, såfremt de har et arbejde. Det
Konservative Folkeparti ønsker absolut ikke et brud med
paradigmeskiftet. Under forudsætning af at dette lovforslag
ikke er en skjult lempelse fra regeringens side, bakker Det
Konservative Folkeparti op om lovforslaget.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget
henholder sig til, at ministeren vurderer, at adgangen til ophold i
Danmark ikke lettes eller udvides med lovforslaget. På den
baggrund kan Nye Borgerlige støtte lovforslaget
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af udlændinge- og
integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Undertitlen affattes således:
»(Justering af reglerne for
ulønnet, frivilligt arbejde)«.
[Præcisering af lovforslagets
undertitel]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig
præcisering af lovforslagets undertitel.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober
2020 og var til 1. behandling den 30. oktober 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i udlændinge-
og integrationsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
udlændinge- og integrationsministeren sendte den 20. januar
2020 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 56,
folketingsåret 2019-20. Den 8. oktober 2020 sendte
udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
6 spørgsmål til udlændinge- og
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Bjørn Brandenborg (S)
Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen
(S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie
Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
Rasmus Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kristian Hegaard
(RV) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa
Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma
Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E.
Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V)
Karsten Lauritzen (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup
(DF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |