Fremsat den 8. oktober 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning

(Udbud af Thor Havvindmøllepark og forhøjelse af beløbssats til grøn puljeordning)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, § 1 i lov nr. 1532 af 18. december 2018, § 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019, § 1 i lov nr. 1566 af 27. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »36-43« til: »36, 37, 38-43«.

2. I § 14, stk. 4, nr. 1, ændres »88.000« til: »125.000«.

3. I § 14, stk. 4, nr. 2, ændres »115.000« til: »165.000«.

4. I § 14, stk. 4, nr. 3, ændres »30.000« til: »40.000«.

5. I § 14, stk. 4, nr. 4, ændres »67.000« til: »92.000«.

6. I § 29, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »25 år«: », jf. dog stk. 2,«.

7. I § 29 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For havvindmølleparker udbudt efter § 23 gives tilladelsen for 30 år, og tilladelsen kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. § 34 ophæves.

9. I § 35, stk. 1, ændres », jf. § 34« til: »af elproduktionen fra havvindmølleparker omfattet af § 37«.

10. § 35, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

11. I § 35 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Forskrifterne efter stk. 5 skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.«

12. I § 37, stk. 1, indsættes efter »23«: », jf. dog § 37 a.«

13. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte til og opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark.«

14. I § 43, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »og 36-42« til: », 36, 37 og 38-42«.

§ 2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, foretages følgende ændring:

1. § 27 c, stk. 6, affattes således:

»Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for elproduktion fra havvindmølleparker, som er omfattet af § 35 i lov om fremme af vedvarende energi.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 6, 7 og 12-14.

Stk. 3. §1, nr. 2-5, finder ikke anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. januar 2021 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelses-tilladelse efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. januar 2021. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler om grøn pulje i lov om fremme af vedvarende energi anvendelse, jf. lov nr. 738 af 30. maj 2020.

Stk. 4. § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for havvindmølleparker, der er udbudt efter § 23 før lovens ikrafttræden. For sådanne havvindmølleparker finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020 (i det følgende benævnt VE-loven).

Formålet med lovforslaget er at udmønte den del af energiaftalen 2018, som vedrører udbuddet af Thor Havvindmøllepark samt efterfølgende beslutninger om rammerne for udbuddet.

Den 29. juni 2018 blev der indgået en energiaftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med aftalen blev det bl.a. besluttet, at der skal udbydes tre havvindmølleparker med en kapacitet på hver minimum 800 MW frem mod 2030. Parterne til aftalen var enige om, at der i første omgang udbydes en ny havvindmøllepark med frist for fuld nettilslutning i 2027, og hvor også opgaven med kabelføring af el fra parken til fastlandet skulle indgå i udbuddet, hvis muligt.

Forligskredsen bag energiaftalen fastlagde den 28. februar 2019, den 4. april 2019 og den 13. november 2019 de nærmere vilkår for udbuddet af Thor Havvindmøllepark.

Forligskredsen bag energiaftalen har aftalt, at den første havvindmøllepark udbydes med en fleksibel kapacitet på mellem 800-1000 MW under navnet Thor Havvindmøllepark, at parken placeres langt fra kysten (minimum 20 km) ud for Thorsminde på Jyllands vestkyst samt valgt model for ydelse af økonomisk støtte til Thor Havvindmøllepark (i det følgende benævnt støttemodellen). Thor Havvindmøllepark vil bidrage betydeligt til den grønne omstilling af Danmark og medføre produktion af grøn strøm, som kan dække op mod 1 mio. hustandes årlige elforbrug.

Udbud af Thor Havvindmøllepark kan ske i henhold til VE-lovens § 23. Lovforslaget etablerer hjemmel til, at der kan ydes støtte til og opkræves betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark efter den aftalte støttemodel. Dette er en forudsætning for, at der efter udbuddet kan indgås koncessionsaftale med vinderen af udbuddet med de økonomiske vilkår, som er aftalt i forligskredsen bag energiaftalen.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at udbetale støtte til og opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark efter støttemodellen.

Støtte til Thor Havvindmøllepark udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter benævnt TEUF), og skal anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen. Tildeling af støtte til Thor Havvindmøllepark kan først gennemføres, når og i det omfang EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse foreligger. Der tages således bl.a. forbehold for, at EU-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støttemodellen og udbudsbetingelserne, som vil afvige fra lovforslagets beskrivelse af støttemodellen, jf. afsnit 8 om forholdet til EU-retten. De konkrete vilkår om støttemodellen vil blive fastsat i udbudsmaterialet for Thor Havvindmøllepark.

Med lovforslaget foreslås det herudover, at perioden for varigheden af en driftstilladelse til havvindmølleparker udbudt efter VE-lovens § 23 øges fra de nuværende 25 år til 30 år, hvorefter det stadig vil være muligt at søge om forlængelse. Lovforslaget tager derved hensyn til den teknologiske udvikling af havvindmøller, der går mod en længere levetid. Thor Havvindmøllepark udbydes med vilkår om, at driftstilladelsen efter ansøgning maksimalt vil kunne forlænges med indtil 5 år.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at VE-lovens § 34 i kapitel 5 om regulering af elproduktion for udbudte havvindmølleparker ophæves, da bestemmelsen regulerer forhold, der også reguleres i to forordninger om systemdrift og -planlægning, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943/EU om det indre marked for elektricitet (herefter benævnt elmarkedsforordningen) og EU-Kommissionens forordning 2017/1485/EU om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (herefter benævnt SOGL). Derved undgås dobbeltregulering, og det undgås, at der kan opstå usikkerhed om reglernes anvendelse. Forslaget understøtter således EU-Kommissionens ønske om et velfungerende indre energimarked i Europa med harmoniserede fælles regler. I forbindelse med ophævelsen foreslås det, at § 27 c i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 (i det følgende benævnt elforsyningsloven), ændres således, at bestemmelsens generelle regler om lastfordeling kommer til at finde anvendelse for elproduktion fra udbudte havvindmølleparker. Ophævelsen af VE-lovens § 34 har ingen realitetsbetydning, da reguleringen i VE-lovens § 34 og reguleringen i forordningerne og elforsyningslovens § 27 c har samme indholdsmæssige virkning.

Thor Havvindmølleparks interne opsamlingsnet føres frem til et tilslutningspunkt på land, og omkostningerne til etablering af det interne net frem til tilslutningspunktet påhviler opstiller. Opstiller skal desuden dække Energinets omkostninger til etablering af det kollektive el-forsyningsnet fra nettilslutningspunktet for Thor på kysten ved Volder Mark og frem til tilslutningen til 400 kV-nettet i Idomlund.

Herudover indeholder VE-loven regler om en grøn puljeordning, der trådte i kraft den 1. juni 2020.

Med lovforslaget foreslås det, at hæve satserne for de beløb, der skal indbetales til grøn pulje.

Grøn puljeordning blev oprettet på baggrund af en række analyser, som blev aftalt med energiaftalen af 29. juni 2018. På baggrund af analyserne blev energiforligskredsen (regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet) i november 2019 enige om at oprette en grøn pulje, hvor der ved opstilling af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) indbetales et beløb pr. opstillet MW til en pulje i den pågældende kommune, hvor VE-anlægget opstilles. Ordningen er gældende for vindmøller og solcelleanlæg, uanset om de får pristillæg, og for vandkraftværker, som har vundet ret til pristillæg i de teknologineutrale udbud. Ordningen omfatter dog ikke vindmøller som er under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller, og havvindmøller der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker.

Med lovforslaget implementeres en del af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, som blev indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 22. juni 2020, hvor det blandt andet blev aftalt at hæve satserne for indbetalinger til grøn pulje.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Indsættelse af hjemmel til at udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark

2.1.1 Gældende ret

VE-loven indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder.

Det fremgår af VE-lovens § 37, at bestemmelsen omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter VE-lovens § 23, og at bestemmelsen regulerer udbetaling af pristillæg for en række konkrete havvindmølleparker, hvor udbuddet har været afholdt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har ikke bemyndigelse til at udbetale støtte til eller opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark.

2.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås at muliggøre implementering af den støttemodel for Thor Havvindmøllepark, som regeringen sammen med energiforligskredsens øvrige parter indgik aftale om den 13 november 2019. Med støttemodellen tildeles støtte via en såkaldt differencekontrakt, hvor udsving i den gennemsnitlige markedspris på el udlignes året efter.

Med støttemodellen vil udbuddets vinder blive tildelt et variabelt støttetillæg pr. produceret kilowatttime beregnet på baggrund af forskellen mellem den tilbudte aftalepris og en såkaldt referencepris. Referenceprisen er fast for en 12-måneders periode og beregnes som det simple gennemsnit af elpriserne i det foregående kalenderår. Er referenceprisen lavere end den aftalte pris, modtager producenten produktionsstøtte. Er referenceprisen omvendt højere end den aftalte pris, skal producenten betale tillæg til staten. Referenceprisen reguleres hvert år for at følge den gennemsnitlige udvikling i markedsprisen for el. Det skal bevare producentens tilskyndelse til at producere, når elprisen er høj og på den måde sikre, at der bliver produceret el på en måde, der svarer til markedets behov. Samtidig er producenten beskyttet mod risikoen for en lav gennemsnitlig markedspris for elektricitet. Dertil begrænses statens udgifter til støtte, og der gives mulighed for indtjening til staten, hvis elprisen bliver højere, end det forventes på udbudstidspunktet.

I støttemodellen er der indlagt udbetalingslofter, der skal fungere som stopklods for både statens og producenternes udbetalinger. Det skal forhindre en situation, hvor en af parterne bærer den fulde udgiftsrisiko ved en periode med uforudsete høje eller lave elpriser. Med støttemodellen fastsættes et absolut loft for statens samlede udgift til udbetaling af støtte på i alt 6,5 mia. kr. Tilsvarende fastsættes et loft for elproducentens samlede udgift til betalinger til staten på 2,8 mia. Statens omkostninger vil blive finansieret over finansloven. Der er med energiaftalen afsat 3,7 mia. kr. til udbetaling af støtte til Thor Havvindmøllepark. Tilbud som på udbudstidspunktet forventes at medføre højere støtteudbetalinger end de afsatte 3,7 mia. kr. kan kun accepteres efter forudgående drøftelse i forligskredsen bag energiaftalen.

Støttemodellen indebærer desuden, at støtte vil blive ydet i 20 år fra nettilslutningstidspunktet for den sidste tilsluttede havvindmølle men med mulighed for, at støtteperioden kan påbegyndes tidligere, hvis det ønskes. Støtten kan ikke fravælges i støtteperioden, da der vil være et incitament til at fravælge støtte i de perioder, hvor udsving i prisen for elektricitet vil medføre en betaling til staten.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i VE-lovens § 37 a, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at udbetale støtte og opkræve betaling efter støttemodellen for Thor Havvindmøllepark, der vil blive udbudt efter VE-lovens § 23.

Støtte til Thor Havvindmøllepark udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. Tildeling af støtte til Thor Havvindmøllepark kan først gennemføres, når og i det omfang EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse foreligger. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Der henvises til afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse udbuddet.

Information vedrørende udbuddet om Thor Havvindmøllepark vil komme til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover vil der blive udsendt løbende nyheder om udbuddet. Selve proceduren for tildeling af støtte og beskrivelse af støttemodellen skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsministerens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser er ministerens kompetencer til bl.a. at afholde udbud, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, delegeret til Energistyrelsen. Opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale støtte og opkræve betaling, vil desuden blive varetaget af Energistyrelsen.

2.2 Revision af perioden for driftstilladelse

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af kravet om etableringstilladelse i VE-lovens § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. En sådan tilladelse gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde kan give dispensation til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den tilladelse, der kræves efter stk. 1.

2.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget at ændre varigheden af en driftstilladelse for havvindmølleparker udbudt efter VE-lovens § 23 fra de nuværende 25 år til 30 år.

Med den foreslåede ændring vil en længere koncessionsperiode give vinderen af det kommende udbud for Thor Havvindmøllepark en længere indtjeningsperiode, hvilket vil være i overensstemmelse med den tekniske udvikling i forhold til levetiden for havvindmøller.

Det vil stadig være muligt at søge om en forlængelse, ligesom tilladelse fortsat i særlige tilfælde kan gives for et kortere tidsrum. En forlængelse for Thor Havvindmøllepark vil i forbindelse med udbuddet blive begrænset til maksimalt 5 år.

Den foreslåede ændring af varigheden af driftstilladelsen gælder ikke allerede idriftsatte havvindmølleparker eller havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, der er udbudt efter VE-lovens § 23, og hvor der allerede er indgået koncessionsaftaler, men hvor der på nuværende tidspunkt ikke er meddelt driftstilladelser.

2.3 Ændringer som følge af forordninger

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 34, at bestemmelsen omhandler nedregulering af elproduktion for havvindmøller udbudt efter VE-lovens § 23 og anmeldelse af planer i den forbindelse. De forhold, der reguleres i VE-lovens § 34, reguleres tillige af forordninger vedrørende systemdrift og -planlægning, nemlig SOGL og elmarkedsforordningen. For en gennemgang af de bestemmelser i SOGL og elmarkedsforordningen, der er af relevans for lovforslaget, henvises til afsnit 2.3.1.1. nedenfor.

Elforsyningslovens § 27 c, der hører under kapitlet om elforsyningssikkerhed og systemansvarlig virksomhed, og bestemmelsen indeholder nogle generelle regler om lastfordeling og om kompensation til elproducenten for tab som følge af lastfordeling. Elforsyningslovens § 27 c supplerer SOGL og elmarkedsforordningen og henviser til forordningerne.

Det fremgår af elforsyningslovens § 27 c, stk. 1, 4 og 5, at bestemmelsen regulerer nogle af de samme forhold om nedregulering af elproduktion som VE-lovens § 34, stk. 3-5, og elforsyningslovens § 27 c, stk. 2 og 3, regulerer nogle af de samme forhold om kompensation til elproducenten for tab som følge af nedregulering som VE-lovens 35. Det følger af elforsyningslovens § 27 c, stk. 6, at elproduktion fra havvindmølleparker omfattet af VE-lovens §§ 34 og 35 er undtaget fra bestemmelserne i elforsyningslovens § 27 c, stk. 1-5.

2.3.1.1. EU's umiddelbart gældende forordninger

Dele af elmarkedsforordningen, der omhandler det indre marked for elektricitet og dele af SOGL, der omhandler fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransminssionssystemer, er af relevans for dette lovforslag.

Forordningerne afspejler EU-Kommissionens ønske om et velfungerende indre energimarked med harmoniserede fælles regler. Dette viser sig bl.a. i forordningernes regler ved, at medlemsstaternes transmissionssystemoperatører (i Danmark Energinet) efter SOGL artikel 6, stk. 6, skal beskrive vilkår, betingelser og metoders forventede betydning for målene i forordningen, som skal iagttages. Målene i forordningen er bl.a. at fastlægge fælles krav og principper for driftssikkerhed, fremme koordineringen af systemdrift og driftsplanlægning, sikre og forbedre gennemsigtigheden og pålideligheden af oplysningerne om drift af transmissionssystemer samt bidrage til effektiv drift og udvikling af elektricitetstransmissionssystemet og elektricitetssektoren i Unionen. Når forordningen anvendes, skal aktørerne tillige anvende proportionalitetsprincippet, princippet om optimering mellem den højeste samlede effekt for de laveste samlede omkostninger for alle involverede parter, Transmissionsoperatøren skal så vidt muligt anvende markedsbaserede mekanismer til at sikre netsikkerheden og -stabiliteten, og gennemsigtighed skal sikres. Dette afspejles også i Transmissionsoperatørens udarbejdelse af afhjælpende tiltag til opretholdelsen af driftssikkerheden efter SOGL artikel 22, stk. 2, som kun kan udarbejdes og aktiveres, såfremt det er nødvendigt og berettiget. De nødvendige afhjælpende tiltag skal indberettes og begrundes over for den regulerende myndighed samt, hvor det er relevant, over for medlemsstaten, og der skal ske offentliggørelse heraf. Da de afhjælpende tiltag skal være nødvendige og bl.a. overholde proportionalitetsprincippet, forudsættes det, at de afhjælpende tiltag vil blive begrænset til et minimum. Forordningens regler afspejler således, at markedet skal prioriteres.

I det følgende beskrives de bestemmelser i SOGL og elmarkedsforordningen, der er af relevans for dette lovforslag. Forordningen finder i dag anvendelse.

SOGL artikel 18-23 vedrører bl.a. krav til Energinets opretholdelse af forsyningssikkerheden/driftssikkerheden og angiver afhjælpende tiltag til brug for opretholdelse af forsyningssikkerheden. Bestemmelserne i SOGL artiklerne 20-23, særligt artikel 22, stk.1, litra e og i, samt artikel 22, stk. 2, regulerer samme forhold som VE-lovens § 34, stk. 4, om Energinets ansvar for forsyningssikkerheden og § 34, stk. 3 og 4, om at Energinet kan kræve nedregulering af elproduktionsvirksomhedernes produktion, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden.

SOGL artikel 111 vedrører meddelelse af planer inden for balanceområder. SOGL artikel 111, stk. 1, regulerer samme forhold som VE-lovens § 34, stk. 2, der omhandler at elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til Energinet.

I henhold til elmarkedsforordningens artikel 5, stk. 1, skal alle markedsdeltagere som udgangspunkt være ansvarlige for de ubalancer, som de skaber i elsystemet (såkaldt balanceansvar). Med henblik herpå skal markedsdeltagere enten selv være balanceansvarlige aktører, eller de kan kontraktligt uddelegere deres ansvar til en anden balanceansvarlig aktør efter eget valg. Hver balanceansvarlig aktør er økonomisk ansvarlig for sine ubalancer og skal bestræbe sig på at være balanceret eller hjælpe elektricitetssystemet med at blive balanceret. Elmarkedsforordningens artikel 6 regulerer betalingen for ubalancer. Bestemmelserne i elmarkedsforordningens artikler 5 og 6 regulerer samme forhold som VE-lovens § 34, stk. 5.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De forhold, der er reguleret i VE-lovens § 34, er tillige reguleret i de bestemmelser i SOGL og elmarkedsforordningen, der er beskrevet i afsnit 2.3.1.1 ovenfor.

Efter TEUF artikel 288 er en forordning almengyldig og umiddelbart gældende i hver medlemsstat og må ikke gennemføres i national ret.

For at sikre overholdelse af artikel 288 i TEUF foreslås det derfor med dette lovforslag at ophæve VE-lovens § 34.

I sammenhæng med den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 34, foreslås det med lovforslaget, at de generelle regler om lastfordeling i elforsyningslovens § 27 c, stk. 1, 4 og 5, der supplerer bestemmelserne i SOGL og elmarkedsforordningen, kommer til at finde anvendelse for havvindmøller udbudt efter VE-lovens § 23.

De foreslåede ændringer vil ikke have realitetsbetydning for nedregulering af elproduktion for havvindmøller udbudt efter VE-lovens § 23, da reguleringen i VE-lovens § 34 og reguleringen i forordningerne og elforsyningslovens § 27 c, stk. 1, 4 og 5, har samme indholdsmæssige virkning.

2.4 Indbetaling til grøn pulje øges

2.4.1. Gældende ret

VE-lovens § 14 indeholder regler om en grøn puljeordning, hvorefter opstillere af en eller flere vindmøller, solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4, vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d, og hybridanlæg senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal indbetale et engangsbeløb til en kommunal grøn pulje. Ordningen omfatter dog ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller, og havvindmøller der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. VE-lovens § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Hvis et anlæg er opstillet i flere kommuner, skal beløbet fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den kapacitet i MW, der opstilles i hver enkelt kommune.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at det engangsbeløb, som opstiller omfattet at ordningen skal betale, svarer til:

1) 88.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,

2) 115.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,

3) 30.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg

4) 67.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Grøn puljeordningen administreres af kommunerne, som også indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale formål, og kommunerne har mulighed for at prioritere, at midlerne tildeles projekter ansøgt af nære naboer til VE-projekterne, samt til grønne tiltag i kommunen. En kommunalbestyrelse, som ikke har allokeret alle eller dele af midlerne i grøn pulje senest 3 år efter indbetaling, skal overføre det uforbrugte, indbetalte beløb til statskassen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn pulje, herunder om kommunalbestyrelsens oprettelse og administration af grøn pulje, ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje, kredsen af ansøgningsberettigede, tildeling af midler i prioriteret rækkefølge og bagatelgrænse for overførsel til statskassen. Reglerne er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020 om grøn pulje.

Formålet med grøn puljeordning er at bidrage til bredere lokal og kommunal opbakning ved opførelsen af VE-anlæg.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Lovforslaget fremsættes på baggrund af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, som blev indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 22. juni 2020, hvor det blandt andet blev aftalt at hæve satserne for indbetalinger til grøn pulje.

Med klimaaftalen forbedres forholdene for borgere, der bor tæt på VE-anlæg, herunder landvindmøller blandt andet ved, at indbetalingen til grøn pulje øges til 125.000 kr. pr. MW for landvindmøller. Med de foreslåede satser fastsættes det beløb, som opstiller vil skulle betale til grøn pulje, forskelligt for de fire teknologier, fordi fuldlasttimerne, dvs. antallet af timer på et år, hvor produktionskapaciteten producerer ved maksimal effekt, er forskellige. Betalingsniveauet er fastsat således, at det svarer til 125.000 kr. pr. MW landvindækvivalenter. Der er taget udgangspunkt i antagelser om fuldlasttimer fra Energistyrelsens seneste teknologikatalog i forbindelse med beregningen af beløbssatserne for de fire forskellige teknologier:

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 1-4, så engangsbeløbet til grøn pulje øges, så det kommer til at svare til følgende:

1) 125.000 kr. pr. MW for landvindmøller.

2) 165.000 kr. pr. MW for havvindmøller.

3) 40.000 kr. pr. MW for solcelleanlæg.

4) 92.000 kr. pr. MW for vandkraftværker.

Det er forventningen, at forøgelsen af engangsbetalingen til grøn pulje ved opstilling af VE-anlæg kan være med til at sikre bredere lokal og kommunal opbakning. En sådan opbakning forventes at være med til at sikre, at der godkendes flere lokalplaner for opstilling af VE-anlæg i kommunerne, og at der dermed kan opføres flere VE-anlæg i Danmark.

De nye satser for grøn pulje vil ikke finde anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. januar 2021 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i VE-loven, eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i VE-loven, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelses-tilladelse efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. januar 2021. For sådanne projekter finder de hidtil gældende satser for grøn pulje anvendelse, jf. VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 1-4, indsat ved lov nr. 738 af 30. maj 2020 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven.

Det fremgår af § 5, stk. 6, i lov nr. 738 af 30. maj 2020, at reglerne om grøn pulje ikke finder anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juni 2020 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i VE-loven eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i VE-loven, hvor Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. juni 2020.

3. Konsekvenser for FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

Lovforslaget medfører i sig selv igangsættelse af konkrete initiativer til reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger. Dertil kan lovforslaget bidrage til at øge ambitionerne globalt samt inspirere og påvirke andre landes udbygning af havvind og anden vedvarende energi. Lovforslaget har således direkte positive konsekvenser for opnåelse af FN's verdensmål, herunder verdensmål 7 for bæredygtig energi og verdensmål 13 for klimaindsats.

I forhold til verdensmål 7 er der direkte positive konsekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2: "Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt". Thor Havvindmøllepark vil væsentligt øge produktionen af vedvarende energi i Danmark.

I forhold til verdensmål 13, har lovforslaget positive konsekvenser i forhold til det konkrete delmål 13.2: "Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning". Lovforslaget er med til at danne rammerne for den danske klimaindsats med en udbygning af vedvarende energi.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten, da der med energiaftalen 2018 er forudsat finansieret 3,7 mia. kr. over finansloven til Thor Havvindmøllepark. Det bemærkes, at det på tidspunktet for energiaftalen endnu ikke var afklaret, hvordan finansiering af nettilslutningen på land skulle ske. Der er senere truffet beslutning om, at opstiller skal betale Energinets faktiske omkostninger til etableringen af det kollektive net fra nettilslutningspunktet ved kysten og frem til Idomlund. Denne faktiske omkostning er af Energinet estimeret til et beløb, som i udbuddet er defineret med et loft. Udgiften forventes at blive indregnet i tilbuddene på Thor Havvindmøllepark, hvorved udgiften til nettilslutning vil blive afholdt over finansloven.

Der er væsentlig usikkerhed om de samlede økonomiske konsekvenser for staten, da henholdsvis udbetaling af støtte og betaling fra opstiller afhænger af den langsigtede udvikling i markedsprisen for elektricitet og den aftalte pris i henhold til det vindende tilbud. Med støttemodellen fastsættes et absolut loft for statens samlede udgift til udbetaling af støtte på i alt 6,5 mia. kr. Tilsvarende fastsættes et loft for opstillers samlede udgift til betalinger til staten på 2,8 mia. kr. I de yderste ekstremer kan staten således opleve økonomiske konsekvenser mellem en udgift på op til 6,5 mia. kr. eller en indtægt på op til 2,8 mia. kr. Tilbud som på budtidspunktet forventes at medføre højere støtteudbetalinger end de afsatte 3,7 mia. kr. kan kun accepteres efter forudgående drøftelse i forligskredsen bag energiaftalen.

De omtalte omkostninger i 2018-priser vil blive indeksreguleret og finansieret over finansloven.

Forslaget om at udvide driftstilladelsen fra 25 til 30 år med mulighed for forlængelse efter ansøgning forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. Forslaget gælder ikke for havvindmølleparker udbudt før Thor Havvindmøllepark

Den foreslåede forhøjelse af beløbssatserne til grøn puljeordning skønnes ikke at have negative økonomiske konsekvenser som følge af administration for de kommuner, hvor puljerne administreres, da kommunerne får mulighed for at benytte op til 8 pct. af de indbetalte midler til administration af puljerne.

Lovforslaget som helhed vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er blevet vurderet og ikke fundet relevant for dette lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede ændringer vurderes ikke at påvirke virksomhedernes mulighed for at udvikle, teste og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller. Energistyrelsen vurderer derfor, at principperne for agil erhvervsrettet lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

Den foreslåede revision af perioden for driftstilladelser forventes at have positive konsekvenser for producenter af elektricitet fra udbudte havvindmølleparker efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, idet perioden forlænges med 5 år med fortsat mulighed for yderligere forlængelse efter ansøgning til Energistyrelsen. Thor Havvindmøllepark kan kun søge om en yderligere forlængelse i op til 5 år, hvilket vil fremgå af udbudsmaterialet.

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med afholdelse af udbuddet for Thor Havvindmøllepark forventes at være positive. Således er en sidegevinst ved etableringen af havmølleparken en forventet markant jobskabelse i Danmark, idet anlægsinvesteringen forventes at ligge på et niveau omkring 15,5 mia. kr. En anlægsinvestering af et sådant omfang og en sådan karakter vil forventeligt have en positiv effekt på underleverandører og serviceudbydere til Thor Havvindmøllepark.

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative omstillingsomkostninger eller løbende efterlevelsesomkostninger i forbindelse med lovforslaget for Thor Havvindmøllepark. Udbuddet for Thor Havvindmøllepark afholdes således kun én gang, endvidere er det frivilligt for byderne at deltage, og slutteligt har der, på trods af den foreslåede nye støttemodel og andre nye aspekter, været afholdt mange tidligere udbud af havvindmølleparker både i Danmark og i udlandet med forskellige udbudsindretninger. Erhvervslivet har således erfaringer med at deltage i forskellige udbud.

Den foreslåede forhøjelse af beløbssatserne til grøn puljeordning vil medføre omkostninger for opstillere af VE-anlæg. Grøn pulje vil medføre et krav om, at opstiller indbetaler til de kommuner, hvor VE-anlæggene etableres. De nuværende satser pr. MW for grøn pulje skønnes samlet set at resultere i udgifter for opstillerne på 35 mio. kr. årligt. Det skønnes, at opstillerne samlet set vil have udgifter på 50 mio. kr. årligt i medfør af grøn pulje efter opjusteringen af beløbssatserne. Det betyder, at opstillernes udgifter til grøn pulje skønnes at stige med 15 mio. kr. som følge af de opjusterede beløbssatser. Det vurderes, at det lovfæstede krav om betaling til kommunerne helt eller delvis afløser lokalt aftalte betalinger fra opstillerne til kommuner og lokale fonde, og at nettopåvirkningen for opstillerne derfor vil være mindre end 15 mio. kr. årligt. Lovforslaget forventes samlet at fremme mulighederne for at etablere nye VE-anlæg, hvilket forventes at medføre positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have positive miljø-og klimamæssige konsekvenser. Miljøkonsekvensvurderinger efter de klima- og miljøretlige regler vil sikre, at havvindmølleprojektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, og at miljøet ikke påvirkes unødvendigt. Den øgede anvendelse af havvind til energiproduktion vil reducere udledningen af drivhusgasser, idet energiproduktion fra anvendelse af havvind i et vist omfang fortrænger fossile energiformer som naturgas, kul og olie.

Lovforslaget vil således bidrage til at nedbringe CO2 udledningen og dermed til opnåelse af regeringens 70 pct.-målsætning i 2030. Opførelsen af Thor havvindmøllepark blev i forbindelse med Energiaftale 2018 vurderet til at bidrage til den grønne omstilling med en reduktion på 1,8 mio. tons CO2-ækvivalenter i 2030, CO2-effekter ved eksport af el til udlandet medtaget. Nye beregninger fra 2020 viser imidlertid, at Thor medfører en reduktion på omkring 15.000 tons CO2 i 2030 i Danmark, idet forventningerne til VE-andelen i det danske elsystem har ændret sig i mellemtiden. Da Thor først får fuld virkning få år før 2030 men har virkning i 30 år frem, er det imidlertid de langsigtede perspektiver af Thor, som giver effekt. Effekterne vil primært afspejles i lavere elpris samt højere VE-andel i Danmark, som muliggør en grøn elektrificering i andre sektorer, der hermed også bidrager med CO2-reduktioner.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde støtte til Thor Havvindmøllepark. Støtte til Thor Havvindmøllepark udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF og skal anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen. Støttemodellen for Thor Havvindmøllepark vil blive anmeldt til EU-Kommissionen i henhold til Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EU-Tidende 2014, C 200, side 1). EU-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldighedsperiode vil blive forlænget til udgangen af 2022. Afholdelse af udbuddet, kontrakten med den vindende tilbudsgiver og udbetaling af støtte m.v. skal overholde EU's statsstøtteregler og de betingelser, som vil følge af EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Der tages således bl.a. forbehold for, at EU-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støttemodellen og udbudsbetingelserne, som vil afvige fra lovforslagets beskrivelse af støttemodellen. Tildeling af støtte til Thor Havvindmøllepark kan først gennemføres, når og i det omfang EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse foreligger. Lovforslaget kan derfor først træde i kraft, når og i det omfang EU-Kommissionens har godkendt støtteforanstaltningen. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Den foreslåede forhøjelse af beløbssatserne til grøn puljeordning indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets del om udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark samt lovforslagets del om ændringer som følge af forordninger har i perioden fra den 4. juni 2020 til den 9. juli 2020 været i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer.

Et udkast til lovforslagets del om forhøjelse af beløbssatserne for indbetalinger til grøn puljeordning har i perioden fra den 19. august 2020 til den 9. september 2020 været i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer.

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, ATP, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Bornholms Energi og Forsyning (BOEF), Bopa Law, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CEPOS, Cerius, Cevea, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, Chevron Danmark, Codan, CO-industri, Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Commodities A/S, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA Dansk Elektronik, DENFO Danske Energiforbrugere, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DKCPC, DLA Piper Danmark, DNV GL Renewables, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, Eniig, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Forsikring og Pension, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fredericia Spildevand A/S, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hess ApS, HMN GasNet, HOFOR A/S, HOFOR El og varme, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Intertek DIC, Ineos Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lillebælt Vind, Lundsby Biogas, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nordic Wind Consultants, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for bølgekraft, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, SEAS-NVE, SEGES, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energi, Spyker Energy ApS, SRF - Skattefaglig Forening, Statens Byggeforskningsinstitut, Syd Energi (SE), Synergi, Tekniq, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Viking Wind, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 51, stk. 1, at netvirksomhederne på timebasis til Energinet indberetter mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Det fremgår af VE-lovens § 53, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49, 50 og § 52, stk. 1. Det fremgår yderligere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalget af de nævnte pristillæg m.v.

Det fremgår af VE-lovens § 55, stk. 1, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes til det kollektive elforsyningsnet.

Det fremgår af VE-lovens § 55, stk. 2, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten eller tilskudsmodtageren uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Det fremgår af VE-lovens § 56, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Det fremgår af VE-lovens § 57, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 30, 33, 35 a, 35 b, 36-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49, 50, 51-53, 55 og 56 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser.

Det følger af den foreslåede ændring, at i VE-lovens § 51, stk. 1, ændres »36-43« til: »36, 37, 38-43«.

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 51, stk. 1, vil medføre, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for Thor Havvindmøllepark.

Grunden til at bestemmelsen i VE-lovens § 51 ikke skal gælde for Thor Havvindmøllepark er, at sådanne forhold for Thor Havvindmøllepark vil blive reguleret i den koncessionsaftale, der indgås på baggrund af udbuddet. Der er desuden ikke behov for en bestemmelse om, at netvirksomhederne på timebasis til Energinet skal indberette mængden af den elektricitet, der er produceret på Thor Havvindmøllepark, idet Thor Havvindmøllepark tilsluttes det kollektive transmissionsnet, og at Energinet derfor selv vil være i besiddelse af disse oplysninger.

Det følger af den foreslåede ændring, at i VE-lovens § 53, stk. 1, ændres »36-43« til: »36, 37, 38-43«.

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 53, stk. 1, vil medføre, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for Thor Havvindmøllepark.

Grunden til, at bestemmelsen i VE-lovens § 53, stk. 1, ikke skal gælde for Thor Havvindmøllepark er, at sådanne forhold for Thor Havvindmøllepark vil blive reguleret i den koncessionsaftale, der indgås på baggrund af udbuddet.

Det følger af den foreslåede ændring, at i VE-lovens § 55, stk. 1 og 2, ændres »36-43« til: »36, 37, 38-43«.

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 55, stk. 1 og 2, vil medføre, at bestemmelserne ikke finder anvendelse for Thor Havvindmøllepark.

Grunden til at bestemmelserne i VE-lovens § 55 ikke skal gælde for Thor Havvindmøllepark er, at sådanne forhold for Thor Havvindmøllepark vil blive reguleret i den koncessionsaftale, der indgås på baggrund af udbuddet.

Det følger af den foreslåede ændring, at i VE-lovens § 56, stk. 1, ændres »36-43« til: »36, 37, 38-43«.

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 56, stk. 1, vil medføre, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for Thor Havvindmøllepark.

Grunden til at bestemmelsen i VE-lovens § 56 ikke skal gælde for Thor Havvindmøllepark er, at sådanne forhold for Thor Havvindmøllepark vil blive reguleret i den koncessionsaftale, der indgås på baggrund af udbuddet.

Det følger af den foreslåede ændring, at i VE-lovens § 57, stk. 1, ændres »36-43« til: »36, 37, 38-43«.

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 57, stk. 1, vil medføre, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for Thor Havvindmøllepark.

Grunden til at bestemmelsen i VE-lovens § 57 ikke skal gælde for Thor Havvindmøllepark er, at det for Thor Havvindmøllepark ikke vil være relevant at delegere opgaver eller afgørelseskompetence til kollektive elforsyningsvirksomheder.

Til nr. 2

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 1, at opstillere omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3, skal betale et beløb, som svarer til 88.000 kr. pr. MW ved landvindmøller.

Det følger af den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 1, i VE-loven, at »88.000« ændres til: »125.000«.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 1, vil medføre, at betalinger til grøn pulje for så vidt angår landvindmøller øges, så de kommer til at svare til 125.000 kr. pr. MW.

Til nr. 3

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 2, at opstillere omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3, skal betale et beløb, som svarer til 115.000 kr. pr. MW ved havvindmøller.

Det følger af den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 2, i VE-loven, at »115.000« ændres til: »165.000«.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at betalinger til grøn pulje for så vidt angår havvindmøller øges, så de kommer til at svare til 165.000 kr. pr. MW.

Til nr. 4

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 3, at opstillere omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3, skal betale et beløb, som svarer til 30.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg.

Det følger af den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 3, i VE-loven, at »30.000« ændres til: »40.000«.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 3, vil medføre, at betalinger til grøn pulje for så vidt angår solcelleanlæg øges, så de kommer til at svare til 40.000 kr. pr. MW.

Til nr. 5

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 4, at opstillere omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3, skal betale et beløb, som svarer til 67.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Det følger af den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 4, i VE-loven, at »67.000« ændres til: »92.000«.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 4, vil medføre, at betalinger til grøn pulje for så vidt angår vandkraftværker øges, så de kommer til at svare til 92.000 kr. pr. MW.

Til nr. 6.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at elproducerende anlæg med interne opsamlingsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens § 29, stk. 1, 2. pkt., at der indsættes », jf. dog stk. 2,« efter »25 år«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 29, stk. 1, henledes til den foreslåede nye bestemmelse i VE-lovens § 29, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter tilladelser til havvindmølleparker udbudt efter VE-lovens § 23 som udgangspunkt gives for 30 år.

Til nr. 7.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde kan give dispensation til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den tilladelse, der kræves efter stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens § 29, at der indsættes et nyt stykke efter stk. 1 med følgende ordlyd: For havvindmølleparker udbudt efter § 23 gives tilladelsen for 30 år, og tilladelsen kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Den foreslående ændring vil medføre, at tilladelser efter § 29 gives for en længere periode, hvilket vil give producenter af elektricitet fra havvindmølleparker udbudt efter VE-lovens § 23 længere indtjeningsperiode, der vil være i overensstemmelse med den tekniske udvikling i forhold til levetiden for havvindmøller. Lovforslaget fastholder mulighederne for at ansøge om forlængelse, samt at tilladelsen i særlige tilfælde kan gives for et kortere tidsrum.

Det bemærkes, at muligheden for at ansøge om forlængelse ud over de 30 år, for Thor Havvindmøllepark i forbindelse med udbuddet vil blive begrænset til en forlængelse med maksimalt 5 år.

Det bemærkes at den nye § 29, stk. 2, ikke vil gælde for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, der er udbudt før lovforslagets ikrafttræden., jf. lovforslagets § 3, stk. 4.

Til nr. 8.

Det fremgår af VE-lovens § 34, stk. 1, at bestemmelsen i § 34 omhandler regulering af elproduktionen fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 23.

Det fremgår af VE-lovens § 34, stk. 2, at elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til Energinet.

Det fremgår af VE-lovens § 34, stk. 3, at Energinet kan påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt på grund af fejl eller vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet eller kapacitetsbegrænsninger i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved nedregulering.

Det fremgår af VE-lovens § 34, stk. 4, at påbud efter stk. 3 er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked.

Det fremgår af VE-lovens § 34, stk. 5, at hvis elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til det anmeldte med senere påbudte nedreguleringer, kan Energinet kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som elproducenten samlet set påfører systemet.

Det fremgår af VE-lovens § 34, stk. 6, at Energinet fastsætter forskrifter for anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter stk. 3.

Det fremgår af VE-lovens § 34, stk. 7, at forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

I henhold til SOGL artikel 111, stk. 1, litra a, indgiver elproducenten en plan for produktionen til transmissionsoperatøren, hvilket svarer til, at elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til Energinet efter VE-lovens § 34, stk. 2

Transmissionsoperatøren kan efter SOGL artikel 20 og artikel 22, stk. 1, litra e, ændre varigheden af en planlagt afbrydelse eller fornyet ibrugtagning af transmissionssystemelementer med henblik på at gøre dem tilgængelige for drift, samt efter SOGL artikel 22, stk. 1, litra e og i, indskrænke den allerede fordelte overførselskapacitet i en nødsituation, hvor brugeren af denne kapacitet bringer driftssikkerheden i fare.

Det følger af artikel 22, stk. 2, at hvis det er nødvendigt og berettiget, kan Transmissionsoperatøren udarbejde og aktivere yderligere afhjælpende tiltag, dvs. tiltag, der ikke er omfattet af artikel 22, stk. 1, med henblik på at opretholde driftssikkerheden. Herved kan Energinet påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktion fra havvindmøller, der er etableret efter afholdelse af udbud, hvis dette er nødvendigt på grund af fejl eller vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af elproduktion eller i øvrige transmissionsnet, samt ved kapacitetsbegrænsninger i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes med nedregulering efter at elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til Energinet, på samme måde som efter VE-lovens § 34, stk. 3.

I henhold til SOGL artikel 22, stk. 1, litra e og i, kan Transmissionsoperatøren udføre intern specialregulering for transmissionstilsluttede BNB'er eller distributionstilsluttede BNB'er inden for Transmissionsoperatørens systemområde, mellem to eller flere tilgrænsende Transmissionsoperatører, samt indskrænke den allerede fordelte overførselskapacitet i en nødsituation, hvor brugeren af denne kapacitet bringer driftssikkerheden i fare, og alle Transmissionsoperatører på en samkøringslinje er enige i en sådan justering, og omfordeling eller modkøb ikke er muligt. Det følger af artikel 22, stk. 2, at hvis det er nødvendigt og berettiget, kan Transmissionsoperatøren udarbejde og aktivere yderligere afhjælpende tiltag, dvs. tiltag, der ikke er omfattet af artikel 22, stk. 1, med henblik på at opretholde driftssikkerheden. Dette svarer til Energinets mulighed for at give påbud om nedregulering der er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked efter VE-lovens § 34, stk. 4.

Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens § 34, at bestemmelsen ophæves.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 34, stk. 1, er, at bestemmelsen, der regulere anvendelsesområdet for VE-lovens § 34, ikke vil være relevant, da de øvrige bestemmelser i VE-lovens § 34 ophæves.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 34, stk. 2, er, at bestemmelsen reguleres af SOGL artikel 111.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 34, stk. 3, er, at forholdet reguleres af SOGL artikel 20-23, særligt artikel 22, stk. 1, litra e og i, samt artikel 22, stk. 2.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 34, stk. 4, er, at forholdet reguleres i SOGL artiklerne 20-23, særligt og artikel 22, stk. 1, litra e og i, samt artikel 22, stk. 2.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 34, stk. 5, er, at forholdet reguleres i elmarkedsforordningens artikler 5 og 6, samt elforsyningslovens § 27 c, stk. 4, som med lovforslaget kommer til at finde anvendelse havvindmøller udbudt efter VE-lovens § 23, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ophævelsen af VE-lovens § 34, stk. 6, er en konsekvensrettelser som følge af, at § 34, stk. 2 og 3, foreslås ophævet

Ophævelsen af VE-lovens § 34, stk. 7, er en konsekvensrettelser som følge af, at § 34, stk. 2, 3 og 6, foreslås ophævet.

Det bemærkes at de generelle regler om lastfordeling i elforsyningslovens § 27 c, stk. 1, 4 og 5, der supplerer bestemmelserne i SOGL og elmarkedsforordningen, med lovforslaget kommer til at finde anvendelse for havvindmøller udbudt efter VE-lovens § 23, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

De foreslåede ændringer vil ikke have materiel betydning for nedregulering af elproduktion for havvindmøller udbudt efter VE-lovens § 23, idet reguleringen i VE-lovens § 34 og reguleringen i forordningerne og elforsyningslovens § 27 c, stk. 1, 4 og 5, har samme indholdsmæssige virkning.

Til nr. 9.

Det fremgår af VE-lovens § 35, stk. 1, at Energinet yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29.

Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens § 35, stk. 1, at », jf. § 34« ændres til: »af elproduktionen fra havvindmølleparker omfatte af § 37«.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 1, vil medføre, at anvendelsesområdet for § 35 afgrænses til elproduktionen fra havvindmølleparker omfattet af VE-lovens § 37 i stedet for ved en henvisningen til VE-lovens § 34, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1. nr. 8. Ændringen vil ikke medføre ændringer i anvendelsesområdet for § 35 for så vidt angår allerede udbudte havvindmølleparker, som er de havvindmølleparker, der er omfattet af VE-lovens § 37. Med den foreslåede ændring vil § 35 ikke finde anvendelse for Thor Havvindmøllepark, som foreslås reguleret efter de generelle regler i elforsyningslovens § 27 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 10.

Det fremgår af VE-lovens § 34, stk. 7, at forskrifterne, som Energinet fastsætter efter VE-lovens § 34, stk. 6, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

Det fremgår af VE-lovens § 35, stk. 5, at Energinet udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. § 34, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for forskrifter nævnt i pkt. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens § 35, stk. 5, 2. pkt., at bestemmelsen ophæves. Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at § 34, stk. 7, foreslås ophævet.

Den foreslåede ændring vil ikke have materiel betydning for forskrifter, der udarbejdes efter VE-lovens § 35, stk. 5, idet den hidtidige retstilstand videreføres med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 11.

Det fremgår af VE-lovens § 34, stk. 7, at forskrifterne, som Energinet fastsætter efter VE-lovens § 34, stk. 6, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

Det fremgår af VE-lovens § 35, stk. 5, at Energinet udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. § 34, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for forskrifter nævnt i pkt. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens § 35, at der indsættes et nyt stk. 6 med følgende ordlyd: Forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

Der er tale om rettelser som har sammenhæng med, at § 34, stk. 7, og § 35, stk. 5, 2. pkt. foreslås ophævet.

Den foreslåede ændring af § 35 vil medføre, at den hidtidige retstilstand videreføres for forskrifter udarbejdet efter VE-lovens § 35, stk. 5.

Til nr. 12

Det fremgår af VE-lovens § 37, stk. 1, at bestemmelsen omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23.

Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens § 37, stk. 1, at der indsættes », jf. dog § 37 a« efter »23«.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, vil medføre, at der i bestemmelsen henvises til, at der i VE-lovens § 37 a også er en bestemmelse, der omhandler støtte til elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 37 a foreslås indsat som en ny paragraf i stedet for indsat i VE-lovens § 37, idet Thor Havvindmøllepark, der også er udbudt efter § 23, har en markant anderledes støttemodel end de havvindmølleparker der er omfattet af den gældende § 37.

Til nr. 13.

Det fremgår af VE-lovens § 37, at bestemmelsen omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter VE-lovens § 23, og bestemmelsen regulerer udbetaling af pristillæg for en række konkrete havvindmølleparker, hvor udbuddet har været afholdt.

Der er ikke hjemmel til at yde støtte til eller opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark efter støttemodellen.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i VE-lovens § 37 a, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren kan give støtte efter støttemodellen for Thor Havvindmøllepark, der vil blive udbudt efter den 1. januar 2021.

Det følger af den foreslåede ændring, at der indsættes en ny bestemmelse som § 37 a, stk. 1, der omhandler elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark, og at der indsættes en ny bestemmelse som § 37 a, stk. 2, om at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte til og opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark. De nærmere betingelser vil fremgå af udbudsmaterialet.

Den foreslåede bestemmelse i § 37 a, vil medføre, at der ved udbuddet af Thor Havvindmøllepark efter VE-lovens § 23 i udvælgelsesproceduren vil blive anvendt følgende todelte tildelingskriterium med afsæt i en såkaldt 'budgetevalueringstærskel': Såfremt der indgives tilbud forbundet med lavere estimerede støtteudgifter end budgetevalueringstærsklen på 3,7 mia. kr. (2018-priser), foretrækkes tilbuddet med den laveste tilbudte Contract for Difference-pris (herefter CfD-pris) (hvis mindst to bud har de laveste og identiske bud på CfD-pris, foretrækkes tilbuddet med den højeste parkkapacitet; hvis buddene har samme bud på CfD-pris og parkkapacitet, udvælges vinderbuddet ved lodtrækning). Hvis ingen tilbud indgives, som er forbundet med lavere estimerede støtteudgifter end budgetevalueringstærsklen på 3,7 mia. kr., foretrækkes tilbuddet med de laveste estimerede støtteudgifter (hvis mindst to bud har de laveste og identiske, estimerede støtteudgifter, foretrækkes tilbuddet med den højeste parkkapacitet; hvis buddene har samme bud på CfD-pris og parkkapacitet, udvælges vinderbuddet ved lodtrækning). Hvis det med tildelingskriteriet foretrukne tilbud er forbundet med højere estimerede støtteudgifter end budgetevalueringstærsklen, skal tilbuddet endeligt godkendes af energiforligskredsen.

Med støttemodellen for Thor Havvindmøllepark vil udbuddets vindende budgiver tildeles et variabelt støttetillæg pr. produceret kilowatttime beregnet på baggrund af forskellen mellem den tilbudte aftalepris og en såkaldt referencepris. Referenceprisen er fast for en 12-måneders periode og beregnes som det simple gennemsnit af elpriserne i det foregående kalenderår. Er referenceprisen lavere end den aftalte pris, modtager producenten produktionsstøtte. Bliver referenceprisen omvendt højere end den aftalte pris, skal producenten betale tillæg til staten. Støtteniveauet reguleres hvert år for at følge den gennemsnitlige udvikling i markedsprisen for el. Det skal bevare producentens tilskyndelse til at producere, når prisen på elektricitet er høj og på den måde sikre, at der bliver produceret elektricitet på en måde, der svarer til markedets behov. Samtidig er producenten beskyttet mod risikoen for en lav gennemsnitlig markedspris for elektricitet. Dertil begrænses statens udgifter til støtte, og der gives mulighed for indtjening til staten, hvis elprisen bliver højere end det forventes på udbudstidspunktet. Det er forventningen, at støtten vil tildeles mere hensigtsmæssigt med den nye model.

I støttemodellen er der indlagt såkaldte udbetalingslofter, der skal fungere som stopklods for både statens og producenternes udbetalinger. Det skal forhindre en situation, hvor en af parterne bærer den fulde udgiftsrisiko ved en periode med uforudsete høje eller lave elpriser. Med støttemodellen fastsættes et absolut loft for statens samlede udgift til udbetaling af støtte på i alt 6,5 mia. kr. Tilsvarende fastsættes et loft for elproducentens samlede udgift til betalinger til staten på 2,8 mia. kr. Statens omkostninger vil blive finansieret over finansloven. Der er med energiaftalen afsat 3,7 mia. kr. til støtteudbetalinger til Thor Havvindmøllepark, svarende til budgetevalueringstærsklen, der beskrives ovenfor.

Det forudsættes at fremgå af udbudsmaterialet, at støtten for Thor Havvindmøllepark vil blive ydet i 20 år fra nettilslutningstidspunktet fra den sidste tilsluttede havvindmølle men med mulighed for at støtteperioden kan påbegyndes tidligere, hvis det ønskes. Støtten kan ikke forlænges.

Støtte til Thor Havvindmøllepark udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, og skal anmeldes til og godkendes af EU-Kommissionen. Afholdelse af udbuddet, kontrakten med den vindende tilbudsgiver og udbetaling af støtte m.v. skal overholde EU's statsstøtteregler og de betingelser, som vil følge af EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Der tages således bl.a. forbehold for, at EU-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støttemodellen og udbudsbetingelserne, som vil afvige fra lovforslagets beskrivelse af støttemodellen. Tildeling af støtte til Thor Havvindmøllepark kan først gennemføres, når og i det omfang EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse foreligger. Der henvises til afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse udbuddet.

Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsministerens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser er ministerens kompetencer til bl.a. at afholde udbud, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere delegeret til Energistyrelsen. Opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale støtte og opkræve betaling, vil desuden blive varetaget af Energistyrelsen.

Information vedrørende udbuddet af Thor Havvindmøllepark kommer til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover vil der vil blive udsendt løbende nyheder om udbuddet. Selve proceduren for tildeling af støtte og beskrivelse af støttemodellen skal være gennemsigtigt, hvilket medfører en hvis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

Til nr. 14.

Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 1, at bestemmelsen indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42.

Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger

for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f og 41 skal opgøres.

Det følger af den foreslåede ændring, at i VE-lovens § 43, stk. 1 og 2, ændres »og 36-42« til: », 36, 37 og 38-42«.

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 43, stk. 1 og 2, vil medføre, at bestemmelserne ikke finder anvendelse for Thor Havvindmøllepark.

Grunden til at bestemmelsen i VE-lovens § 43, stk. 1 og 2, ikke skal gælde for Thor Havvindmøllepark er, at sådanne forhold for Thor Havvindmøllepark vil blive reguleret i den koncessionsaftale, der indgås på baggrund af udbuddet.

§ 2

Til nr. 1

Det fremgår af elforsyningslovens§ 27 c, stk. 1, at ved lastfordeling mellem elproduktionsanlæg gives forrang til elproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder til produktion af elektricitet og enten har en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW eller er omfattet af et demonstrationsprojekt for innovative teknologier, og til produktionsanlæg, der anvender højeffektiv kraft-varme-produktion med en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW. For demonstrationsprojekter for innovative teknologier gives alene forrang, hvis disse er godkendt af Forsyningstilsynet, og hvis en sådan forrang er begrænset til den tid og det omfang, der er nødvendigt for at opfylde demonstrationsformålet. For anlæg, der anvender vedvarende energi som energikilde og ikke er omfattet af et demonstrationsprojekt og sat i drift den 1. januar 2026 eller senere, gives der kun forrang til anlæg med en installeret elkapacitet på mindre end 200 kW. Ved omlægninger som nævnt i Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer kan Energinet alene reducere eller afbryde prioriteret elproduktion, hvis en reduktion af elproduktion fra andre anlæg ikke er tilstrækkelig til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem.

Det fremgår af elforsyningslovens § 27 c, stk. 2, at Energinet yder rimelig betaling for ydelser relateret til, at godkendte driftsstop af transmissions- eller elproduktionsanlæg kræves udskudt eller fremrykket, jf. § 27 b, stk. 1, til, at elproduktionsanlæg kræves holdt driftsklare, jf. § 27 b, stk. 3, eller til beslutninger om ændringer af planer eller aktivering af afhjælpende tiltag i medfør af Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer.

Det fremgår af elforsyningslovens § 27 c, stk. 3, at ved overhængende risiko for netsammenbrud samt under netsammenbrud og genopbygning af nettet kan Energinet uden betaling kræve de nødvendige omlægninger af produktion, handel og forbrug.

Det fremgår af elforsyningslovens § 27 c, stk. 4, at alle markedsdeltagere er balanceansvarlige i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet, jf. dog 3. pkt. og regler fastsat i medfør af stk. 8. Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er meddelt efter Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer, opkræver Energinet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Energinet afholder dog omkostninger for ubalancer som nævnt i 2. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i VE-loven, og fra et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, § 44, stk. 2, og § 47 i VE-loven.

Det fremgår af elforsyningslovens § 27 c, stk. 5, at omlægninger som nævnt i stk. 1 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af Energinet på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Energinet fastsætter endvidere objektive kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller afbrydelse efter stk. 1.

Det fremgår af elforsyningslovens § 27 c, stk. 6, at elproduktion fra havvindmølleparker som nævnt i § 34 i lov om fremme af vedvarende energi er undtaget fra bestemmelserne i elforsyningslovens § 27 c, stk. 1-5.

Det følger af den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 27 c, stk. 6, affattes således: Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for elproduktion fra havvindmølleparker, som er omfattet af § 35 i lov om fremme af vedvarende energi.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 27 c, stk. 6, vil medføre, at bestemmelserne i elforsyningslovens § 27 c, stk. 1, 4 og 5, vil finde anvendelse for allerede udbudte havvindmølleparker, som er de havvindmølleparker, der er omfattet af VE-lovens §§ 35 og 37, og at bestemmelserne i elforsyningslovens § 27 c, stk. 1-5, komme til at finde anvendelse for Thor Havvindmøllepark og andre havvindmølleparker der udbydes i fremtiden.

Det bemærkes, at baggrunden for, at elforsyningslovens § 27 c, stk. 2 og 3, ikke skal finde anvendelse for allerede udbudte havvindmølleparker, er, at kompensation for nedregulering af elproduktion fra disse havvindmølleparker fortsat skal reguleres af VE-lovens § 35.

De foreslåede ændringer vil ikke have realitetsbetydning for nedregulering af elproduktion for havvindmøller udbudt efter VE-lovens § 23, da reguleringen i VE-lovens § 34 og reguleringen i forordningerne og elforsyningslovens § 27 c, stk. 1, 4 og 5, har samme indholdsmæssige virkning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 3

Til nr. 1

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1, 6, 7 og 12-14.

Lovens § 1, nr. 1, 6, 7 og 12-14, kan først træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af støtteforanstaltningen foreligger. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for disse dele af loven. Der henvises til afsnit 8, som redegør for lovforslagets forhold til EU-retten.

Der foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 2-5, om de nye satser for grøn pulje, ikke finder anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. januar 2021 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i VE-loven, eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i VE-loven, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. januar 2021. For sådanne projekter finder de hidtil gældende satser for grøn pulje anvendelse, jf. VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 1-4, indsat ved lov nr. 738 af 30. maj 2020 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven.

Det bemærkes, at det fremgår af § 5, stk. 6, i lov nr. 738 af 30. maj 2020, at reglerne om grøn pulje ikke finder anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juni 2020 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i VE-loven eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i VE-loven, hvor Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. juni 2020.

Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 1, nr. 7, ikke finder anvendelse for havvindmølleparker der er udbudt efter § 23 før lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Den forslåede overgangsbestemmelse i stk. 3 vil medføre, at havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak ikke vil være omfattet af den ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede ændring af VE-lovens § 29, idet havvindmølleparkerne allerede har været udbudt efter VE-lovens § 23. Disse havvindmølleparker, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er meddelt driftstilladelser, vil således fortsat være omfattet af de gældende regler om driftstilladelse i VE-lovens § 29, stk. 1, hvilket har været forudsat i forbindelse med udbuddene af havvindmølleparkerne.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet VE-loven og elforsyningsloven ikke er gældende for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov