Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 26. november 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi og lov om elforsyning
(Udbud af Thor Havvindmøllepark og
forhøjelse af beløbssats til grøn
puljeordning)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018 og
§ 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019 og senest ved § 1 i lov
nr. 738 af 30. maj 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »36-43« til: »36,
37, 38-43«.
2. I
§ 14, stk. 4, nr. 1, ændres
»88.000« til: »125.000«.
3. I
§ 14, stk. 4, nr. 2, ændres
»115.000« til: »165.000«.
4. I
§ 14, stk. 4, nr. 3, ændres
»30.000« til: »40.000«.
5. I
§ 14, stk. 4, nr. 4, ændres
»67.000« til: »92.000«.
6. I
§ 29, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »25 år«: », jf. dog
stk. 2,«.
7. I
§ 29 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
For havvindmølleparker udbudt efter § 23 gives
tilladelsen for 30 år, og tilladelsen kan efter
ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige
tilfælde gives for et kortere tidsrum.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
8. Overskriften til kapitel 5 affattes
således:
»Kapitel 5
Nedregulering af
elproduktion for udbudte
havvindmølleparker«.
9. §
34 ophæves.
10. I
§ 35, stk. 1, ændres
», jf. § 34« til: »af elproduktionen fra
havvindmølleparker omfattet af § 37«.
11. § 35,
stk. 5, 2. pkt., ophæves.
12. I
§ 35 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Forskrifterne efter stk. 5 skal være tilgængelige for
brugere og potentielle brugere af det kollektive
elforsyningssystem. Energinet skal efter høring af relevante
parter anmelde de fastsatte forskrifter til Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af
forskrifterne.«
13. I
§ 37, stk. 1, indsættes
efter »23«: », jf. dog § 37 a.«
14.
Efter § 37 indsættes:
Ȥ 37 a. Denne
bestemmelse omhandler elektricitet produceret på Thor
Havvindmøllepark.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte til og
opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor
Havvindmøllepark.«
15. I
§ 43, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »og
36-42« til: », 36, 37 og 38-42«.
§ 2
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i
lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 738 af 30. maj
2020, foretages følgende ændring:
1. § 27 c,
stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for elprodukti??on fra
havvindmølleparker, som er omfattet af § 35 i lov om
fremme af vedvarende energi.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 1, 6, 7 og 13-15.
Stk. 3. § 1, nr.
2-5, finder ikke anvendelse for projekter, hvor den
pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter
byggeloven før den 1. januar 2021 eller for
havvindmølleprojekter i et område udpeget til
kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3,
nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, eller
havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i lov
om fremme af vedvarende energi, hvis Energistyrelsen har udstedt en
forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1 eller 4,
i lov om fremme af vedvarende energi før den 1. januar 2021.
For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler
om grøn pulje i lov om fremme af vedvarende energi
anvendelse, jf. lov nr. 738 af 30. maj 2020.
Stk. 4. § 1, nr. 7,
finder ikke anvendelse for havvindmølleparker, der er udbudt
efter § 23 i lov om fremme af vedvarende energi før
lovens ikrafttræden. For sådanne
havvindmølleparker finder de hidtil gældende regler
anvendelse.