Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2020)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter (Tilpasning af regler som følge af ændringer i kvotedirektiv 2003/87/EF og tilhørende EU-retsakter forud for 4. kvotehandelsperiode, herunder justering af klageregler m.v)

(Lovforslag nr. L 43)

Lovforslaget opdaterer den danske CO2-kvotelovgivning, så loven afspejler ændringer, der er foretaget i EU's kvotehandelsdirektiv forud for starten på 4. kvotehandelsperiode i EU's CO2-kvotehandelssystem (EU ETS). En løbende opdatering af den danske kvotelovgivning er med til at sikre, at kvotehandelssystemet bliver ved med at fungere effektivt og efter hensigten i direktivet.

Ændringsdirektivet er i Danmark implementeret ved bekendtgørelse af nr. 1005 af 27. september 2019 om CO2-kvoter som i overensstemmelse med ændringsdirektivets implementeringsfrist er trådt i kraft 9. oktober 2019. Ændringer i nærværende lovforslag, der relaterer sig til ændringsdirektivet, har følgelig ikke karakter af en egentlig implementering af EU-ret, men af konsekvensrettelser i forbindelse med lovens løbende vedligeholdelse.

Med lovforslaget opdateres kvotelovgivningen ligeledes forud for starten på pilotfasen for ICAO's globale markedsbaserede mekanisme til udledningsreduktioner i den internationale luftfart (CORSIA) samt udløbet af Kyotoprotokollens anden forpligtigelsesperiode (2013-2020). Disse ændringer i de internationale retlige rammer har effekt fra 1. januar 2021.

Lovforslaget er primært af teknisk karakter.

Med lovforslaget foreslås to klageregler, som skal indpasses i det eksisterende klagesystem. Den ene angår en ny afgørelsestype om fastsættelse af udlederes aktivitetsniveauer, der vil blive relevant fra 1. januar 2021. Ændringen vil undtage sådanne fastsættelser fra klageadgang til Energiklagenævnet på samme måde, som det ifølge den gældende bestemmelse allerede er tilfældet for afgørelser om fastsættelse af drivhusgasudledning. Ændringsforslaget beror på overvejelser om, hvilke sagstyper der skønnes velegnet til denne klageadgang. Virksomhedernes retssikkerhed skønnes at være tilgodeset gennem muligheden for at indbringe afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveau for domstolene i henhold til retsplejelovens regler. Den anden klageregel angår de meget sjældne situationer, hvor Danmark kan se sig nødsaget til at anmode EU-Kommissionen om at nedlægge et helt eller delvist driftsforbud på grund af luftfartsoperatørens manglende overholdelse af kvotelovgivningens bestemmelser. Ændringsforslaget kan opfattes som en forringelse af den retsstilling, der tilkommer luftfartsoperatører i henhold til gældende administrativt fastsatte klageregler, men reguleringen vil bringe klageordningen i bedre overensstemmelse med de EU-retlige rammer på området. Luftfartsoperatørernes retssikkerhed anses for fuldt ud tilgodeset gennem de procedureregler, der følger af EU-ret.

Der foreslås ligeledes ændringer som følge af, at Kyotoprotokollens anden forpligtigelsesperiode udløber med udgangen af 2020. Det indebærer blandt andet ophævelse af regler, der under Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode tillader dansk myndighedsgodkendelse af klimakreditprojekter i henhold til Kyotoprotokollen, idet der ikke er vedtaget det hertil fornødne internationale retlige grundlag for tiden efter 2020. Skulle der senere opstå et sådant grundlag i henhold til enten Kyotoprotokollen eller Parisaftalen, kan det blive relevant at overveje nye regler på området. Sådanne eventuelle nye regler vil dog ikke længere have en naturlig tilknytning til kvotelovgivningen, idet muligheden for at anvende Kyoto-kreditrettigheder inden for EU's kvotehandelsordning bortfalder ved udgangen af 2020 som følge af ændringer i det reviderede kvotedirektiv.

Herudover foreslås udvalgte sproglige forenklinger, ophævelse af forældede bestemmelser samt enkelte justeringer for at tydeliggøre pligter eller håndhævelsesmuligheder på kvotelovens område. Disse forslag er helt overvejende af præciserende eller ren sproglig karakter, og der er i denne forbindelse fundet grundlag for nogle regelforenklinger.

Forslaget er erhvervsrettet og omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Ministeriet har ikke modtaget høringssvar på lovforslaget, som vurderes at kritisere lovforslaget.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2021.

I det jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.