L 43 Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter.

(Tilpasning af regler som følge af ændringer i kvotedirektiv 2003/87/EF og tilhørende EU-retsakter forud for 4. kvotehandelsperiode, herunder justering af klageregler m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 08-12-2020

Optrykt: 08-12-2020

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 8. december 2020

20201_l43_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 8. december 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om CO2-kvoter1)

(Tilpasning af regler som følge af ændringer i kvotedirektiv 2003/87/EF og tilhørende EU-retsakter forud for 4. kvotehandelsperiode, herunder justering af klageregler m.v.)

§ 1

I lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1605 af 14. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275, side 32, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/410/EU af 14. marts 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 76, side 3. Loven indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kommissionens forordning 2013/389/EU af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011, EU-Tidende 2013, nr. L 122, side 1, Kommissionens forordning 2019/1122/EU af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret, EU-Tidende 2019, nr. L 177, side 3, Kommissionens gennemførelsesforordning 2018/2066/EU af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning 2012/601/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 334, side 1, Kommissionens forordning 2018/2067/EU af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2018, nr. L 334, side 94, og Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/1842/EU af 31. oktober 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet, EU-Tidende 2019, nr. L 282, side 20. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«

2. I § 1 og § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »en ordning« til: »et system«.

3. I § 1 udgår »og kreditter«.

4. § 2, nr. 5, affattes således:

»5) Luftfartsoperatør: Den fysiske eller juridiske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af loven, eller ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport eller transport af postforsendelser.«

5. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.

6. § 4, stk. 1, affattes således:

»Loven finder anvendelse på emissioner fra aktiviteter og drivhusgasser, der er omfattet af kvotedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, med tilhørende EU-retsakter.«

7. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) Afgørelser, som træffes efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder i hvilke tilfælde der skal søges om godkendelse, tilladelse m.v., og ændring af disse.

2) Indholdet og formen af ansøgninger efter nr. 1.

3) Betaling for ministerens omkostninger ved fastsættelse af drivhusgasudledningen eller aktivitetsniveauerne, hvis disse ikke er rapporteret i overensstemmelse med denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Betalingspligten kan pålægges den rapporteringspligtige og omfatte alle omkostninger ved sagsbehandlingen, herunder eventuelt til sagkyndig bistand.«

8. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Udledningstilladelse til driftsledere«.

9. Efter § 15 indsættes:

»Kapitel 3 a

Driftsforbud for luftfartsoperatører

§ 15 a. Opfylder en luftfartsoperatør ikke sine forpligtelser efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter samråd med transportministeren anmode Kommissionen om at træffe afgørelse om at nedlægge et driftsforbud i overensstemmelse med reglerne i kvotedirektivets artikel 16.«

10. Før § 16 indsættes:

»Kapitel 3 b

Tilbagekaldelse af afgørelser m.v.«

11. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

EU-registeret og Kyotoregisteret«.

12. I § 21, stk. 1, ændres »efter denne lov« til: »efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven«.

13. § 22, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at visse kreditter ikke må indsættes på konti i Kyotoregisteret.«

14. § 23 ophæves.

15. I § 31, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »drivhusgasudledning«: »eller aktivitetsniveauer«.

16. I § 33, stk. 2, 2. pkt., ændres »danske konti i EU-registeret« til: »konti i det danske Kyotoregister og danske konti i EU-registeret«.

17. I § 35, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »overvågningsplaner«: »eller overvågningsmetodeplaner«.

18. I § 37, stk. 1, udgår »kreditter eller«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/410/EU af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814, EU-Tidende 2018, nr. L 76, side 3. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Kom?mis?si?o?n?ens forordning 2019/1122/EU af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret, EU-Tidende 2019, nr. L 177, side 3, Kommissionens gennemførelsesforordning 2018/2066/EU af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamen?tets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning 2012/601/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 334, side 1, Kommissionens forordning 2018/2067/EU af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2018, nr. L 334, side 94, og Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/1842/EU af 31. oktober 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet, EU-Tidende 2019, nr. L 282, side 20. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.