Betænkning afgivet af Transportudvalget den 1. december 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3 og 5-7. Transportministeren har stillet ændringsforslag nr. 4 og 8.

2. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S, SF og Susanne Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af transportministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag og de af RV stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af transportministeren stillede ændringsforslag og de af DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af RV stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af transportministeren stillede ændringsforslag og de af RV stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af RV stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af transportministeren stillede ændringsforslag og vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de af DF stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af RV stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af transportministeren stillede ændringsforslag og de af DF stillede ændringsforslag. Såfremt de af RV stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance

Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance støtter lovforslaget, fordi det er væsentligt at sikre klare lovmæssige rammer for, hvordan kommunerne skal håndtere reglerne i forhold til den nye type af udlejningskoncepter for køretøjer, som er kendetegnet ved, at de ikke har et fast udlejningssted, men derimod placeres af kunden selv på godkendte arealer ved bestemmelsesstedet. Disse klimavenlige delemobilitetsløsninger omfatter bl.a. cykler og elløbehjul, der tillige bidrager til at reducere trængslen i de større byer.

V, RV, KF, NB og LA anser det i den forbindelse for væsentligt, at der sikres ordnede forhold i bybilledet, så de udlejede køretøjer ikke blot henkastes skødesløst og tilfældigt på fortove og andre steder med deraf følgende ulempe og mulig fare for fodgængere og andre trafikanter.

V, RV, KF, NB og LA støtter ændringsforslaget stillet af Radikale Venstre ud fra et ønske om, at kommuner ikke skal have mulighed for at indføre et de facto forbud imod udlejning af elløbehjul ved at undlade udpegning af egnede parkeringsarealer med deraf følgende forskelsbehandling af cykler og løbehjul. Således er det væsentligt, at vejmyndigheden (kommunen) forpligtes til at sagsbehandle ansøgninger fra udlejere og træffe afgørelse herom inden for ramme?rne af forvaltningsloven m.v.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, da det sikrer en regulering af elløbehjulene. Efter EL's opfattelse er det godt, at kommunerne får muligheden for at begrænse brugen af elløbehjul til udlejning, herunder begrænse antallet. EL havde helst set, at lovforslaget gik endnu længere og også lod de begrænsninger og regler, der indføres for elløbehjulene, gælde for udlejningscykler. EL bemærker i den sammenhæng, at dette også er et generelt ønske i de afgivne høringssvar fra Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet m.fl.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, EL og KF):

1) I den under nr. 2 foreslåede § 80 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Vejmyndigheden kan beslutte, hvor mange udlejningscykler, som ikke har et fast udlejningssted, der maksimalt må placeres på vejarealet med henblik på udlejning.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

[Vejmyndighedens mulighed for at fastsætte et maksimalt antal udlejningscykler]

2) I den under nr. 2 foreslåede § 80 a affattes stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., således:

»Vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår i en aftale, at der maksimalt må placeres et vist antal udlejningscykler med henblik på udlejning i konkrete områder af vejarealet.«

[Vilkår om antal udlejningscykler på konkrete områder]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, KF, NB og LA):

3) Den under nr. 2 foreslåede § 80 b affattes således:

»§ 80 b. Har en vejmyndighed etableret dertil indrettet infrastruktur eller område, kan andre mindre udlejningskøretøjer, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningssted, efter aftale med vejmyndigheden placeres i den dertil indrettede infrastruktur eller det dertil indrettede område med henblik på udlejning, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår i aftalen efter stk. 1, at udlejningsoperatøren betaler for vejmyndighedens udgifter til etablering og vedligeholdelse af dertil indrettet infrastruktur eller det dertil indrettede område og udgifter til vejmyndighedens administration og tilsyn.

Stk. 3. Vejmyndigheden og udlejningsoperatøren kan aftale, at andre mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 1, kan placeres andre steder end i dertil indrettet infrastruktur eller det dertil indrettede område med henblik på udlejning.

Stk. 4. Vejmyndigheden kan afvise en ansøgning om særlig råden til placering af andre mindre udlejningskøretøjer efter § 80, stk. 1, nr. 2, når vejmyndigheden inden for en afstand på 200 m eller derunder har etableret dertil indrettet infrastruktur eller det dertil indrettede område efter stk. 1.

Stk. 5. Transportministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der er omfattet af stk. 1.«

[Nyaffattelse af den foreslåede § 80 b i vejloven]

Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB og LA):

4) I den under nr. 2 foreslåede § 80 b indsættes i stk. 4 efter »opkræve betaling«: »fra udlejningsoperatøren«.

[Tydeliggørelse af vejmyndighedens mulighed for at opkræve betaling fra udlejningsoperatører]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, KF, NB og LA):

5) I den under nr. 3 foreslåede § 81 a ændres i stk. 1 »stk. 3« til: »stk. 1«.

[Lovteknisk konsekvensrettelse]

6) I den under nr. 3 foreslåede § 81 a ændres i stk. 2 »stk. 2« til: »stk. 1«.

[Lovteknisk konsekvensrettelse]

7) I den under nr. 3 foreslåede § 81 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Vejmyndigheden kan foranledige et køretøj, der er omfattet af § 80 b, stk. 5, og som efter § 80, stk. 1, nr. 2, har fået tilladelse til at stå placeret på det offentlige vejareal med henblik på udlejning, fjernet uden forudgående høring, hvis køretøjet ikke står placeret i overensstemmelse med vejmyndighedens tilladelse og det ikke er muligt at placere køretøjet lovligt inden for en rimelig afstand.«

[Udvidelse af håndhævelsesbestemmelsen]

Til § 3

Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB og LA):

8) Nr. 5 affattes således:

»5. I § 123, stk. 3, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, 1. og 3. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 3. pkt., ændres »vejmyndigheden« til: »den statslige vejmyndighed«.«

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at vejmyndigheden kan beslutte, hvor mange udlejningscykler, som ikke har et fast udlejningssted, der maksimalt må placeres på vejarealet med henblik på udlejning.

Det betyder, at vejmyndighederne får hjemmel til lokalt at beslutte, hvor mange udlejningscykler omfattet af bestemmelsen der ønskes placeret på deres vejareal med henblik på udlejning. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at det udelukkende er placeringen på vejarealet med henblik på udlejning, som vejmyndigheden vil kunne træffe beslutning om.

Til nr. 2

Ændringsforslaget giver vejmyndigheden hjemmel til, at vejmyndighederne kan lade det indgå som et aftalevilkår, at udlejningsoperatøren maksimalt må have et vist antal udlejningscykler i bestemte områder på vejarealet. Er der eksempelvis områder, hvor vejmyndigheden ved at der er pres på antallet af cykelstativer, vil vejmyndigheden kunne beslutte, hvor mange udlejningscykler der må være placeret i netop det område med henblik på udlejning.

Vejmyndigheden vil i sin administration skulle sikre, at udlejningsoperatørerne behandles lige, og må derfor ikke favorisere en operatør frem for en anden, hvis der ikke foreligger en saglig begrundelse herfor.

Til nr. 3

Baggrunden for dette ændringsforslag er, at det må konstateres, at der ikke er flertal for at give kommunalbestyrelserne adgang til politisk at beslutte, om der i det hele taget må være andre mindre udlejningskøretøjer som f.eks. udlejningsløbehjul i de danske byer. Det ønskes derimod, at også disse køretøjer skal have adgang til byrummet, men på en måde, som giver vejmyndighederne ret til at beslutte, hvor de må placeres, og dermed have mulighed for at sikre ordnede forhold i byrummet. Det ønskes at fastholde muligheden for, at vejmyndighederne kan indgå aftaler med udlejningsoperatørerne.

På nuværende tidspunkt har byerne primært parkeringsfaciliteter eller områder til biler og cykler. Dette er baggrunden for, at der med forslaget til en ny § 80 a i vejloven kan stilles krav om, at udlejningscykler skal stå placeret i dertil indrettet infrastruktur eller område, når cyklerne står til rådighed for udlejning. En sådan infrastruktur findes nemlig allerede i de danske kommuner i form af cykelstativer, cykelskure m.v.

Det samme gør sig ikke gældende for andre mindre udlejningskøretøjer som f.eks. elløbehjul. Der findes som altovervejende hovedregel ikke dertil indrettet infrastruktur eller område til udlejningsløbehjul. Dette er baggrunden for den i lovforslaget foreslåede § 80 b, hvor der bliver lagt op til, at placering af udlejningsløbehjul ikke kræver en tilladelse fra vejmyndigheden. En sådan tilladelse vil skulle gives på baggrund af en konkret vurdering af lovlige hensyn efter vejloven som f.eks. trafikale hensyn, vejtekniske hensyn, fremkommelighedshensyn m.v. på det konkrete sted, hvor løbehjulene skal placeres. Men en sådan konkret vurdering af bestemte dele af vejarealet er vanskelig forenelig med free floating-konceptet, hvorefter brugeren i udgangspunktet beslutter, hvor køretøjet placeres efter endt brug.

Der skal ved en regulering, som skal hindre, at f.eks. udlejningsløbehjul placeres tilfældigt, til gene og til potentiel fare for andre brugere af byrummet, tages højde for, hvordan der samtidig etableres dertil indrettet infrastruktur eller område til placering af udlejningskøretøjerne. Ellers er det i praksis umuligt for vejmyndighederne at beslutte, hvor de skal placeres - og dermed have mulighed for at sikre ordnede forhold - ligesom det er umuligt at stille krav til udlejningsoperatørerne om, at deres køretøjer skal placeres bestemte steder.

Det foreslås derfor i et nyaffattet § 80 b, stk. 1, at har en vejmyndighed etableret dertil indrettet infrastruktur eller område, kan andre mindre udlejningskøretøjer, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningssted, efter aftale med vejmyndigheden placeres i den dertil indrettede infrastruktur eller det dertil indrettede område med henblik på udlejning, jf. dog det foreslåede stk. 3.

Det betyder, at dertil indrettet infrastruktur eller område til f.eks. udlejningsløbehjul kan etableres, enten ved at vejmyndigheden gør det selv og herefter indgår aftaler med operatørerne om anvendelse, eller ved tilladelser efter den gældende § 80, stk. 1, nr. 2, i vejloven.

Bestemmelsen omfatter andre mindre udlejningskøretøjer, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningssted. Transportministeren fastsætter i medfør af stk. 5, hvilke køretøjer der vil være omfattet af § 80 b. På nuværende tidspunkt vil det være udlejningsløbehjul, hvorfor de omtales nedenfor.

I begge tilfælde er det vejmyndigheden, som enten beslutter eller træffer afgørelse om, hvor disse køretøjer må stå i byen. For så vidt angår aftalemuligheden, indebærer forslaget til et nyt § 80 b, stk. 1, at den lokale vejmyndighed af egen drift finder et antal egnede steder på det offentlige vejareal, hvor der kan gøres plads til placering af udlejningsløbehjul, når de står til rådighed for udlejning. Disse steder kan f.eks. fysisk afmærkes i form af et optegnet areal med et løbehjulssymbol i overensstemmelse med den ændring af afmærkningsbekendtgørelsen, som Transport- og Boligministeriet udsteder parallelt med den forventede ikrafttræden af dette lovforslag.

Når vejmyndigheden har truffet beslutning om, hvor mange af sådanne arealer der kan reserveres til placering af udlejningsløbehjul, og hvor arealerne skal være, kan der indgås aftaler mellem vejmyndigheden og udlejningsoperatørene om benyttelse heraf til placering af eksempelvis udlejningsløbehjul, som ikke har et fast udlejningssted. Det vil ikke være et krav, men det vil være oplagt for vejmyndighederne at gå i dialog med udlejningsoperatørerne om, hvor på det offentlige vejareal i kommunen der er interesse for at placere disse udlejningskøretøjer.

Disse aftaler kan ikke fuldstændigt honorere et ønske om free floating, hvor brugeren blot stiller udlejningsløbehjulet fra sig efter endt brug, men det kan sikre - forudsat at vejmyndigheden konstruktivt tager ansvar for, at der også bliver plads til et marked for f.eks. udlejningsløbehjul - at der etableres et passende antal steder til placering af udlejningsløbehjul efter endt brug. Det forudsættes således, at vejmyndighederne udpeger så mange steder til placering af udlejningsløbehjul, at det giver branchen mulighed for at give borgerne et reelt og dækkende bynært transporttilbud.

I en større dansk by vil det derfor også være imod ?inten?tionen? med forslaget, hvis der kun bliver stillet vejareal til rådighed til placering af et meget lavt antal udlejningskøretøjer, som reelt betyder, at det udelukker et kommercielt marked for mindre udlejningskøretøjer, som kan være et alternativ for brugerne til andre transportformer. Omvendt kan det ikke forventes, at vejmyndighederne finder plads til et ubegrænset eller meget stort antal udlejningskøretøjer, som pladsforholdene i byen ikke kan rumme. Endvidere vil det stride mod intentionen med lovforslaget, hvis vejmyndigheden udelukker større områder af byen eller hele bydele fra at kunne benyttes til placering af f.eks. udlejningsløbehjul. Omvendt skal det - ligesom med udlejningscykler - være muligt for vejmyndigheden at træffe beslutning om, at bestemte dele af byrummet er uegnet til at blive benyttet til placering af udlejningsløbehjul, f.eks. gågader.

Ønsker en vejmyndighed ikke af egen drift at beslutte, hvor der kan udpeges egnede steder til placering af udlejningsløbehjul uden fast udlejningssted, så må dertil indrettet infrastruktur eller område til disse køretøjer som den anden mulighed etableres, ved at udlejningsoperatørerne ansøger om en tilladelse til særlig råden efter den gældende vejlovs § 80, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at udlejningsoperatørerne konkret må ansøge om tilladelse til at råde over en bestemt del af vejarealet til at placere udlejningsløbehjul. Vejmyndigheden er forpligtet til at sagsbehandle og træffe afgørelse herom i overensstemmelse med hensynene i vejloven og inden for rammerne af forvaltningsloven m.v.

Det vil være vejmyndigheden, som i forbindelse med tilladelsen efter § 80, stk. 1, nr. 2, samtidig beslutter, hvordan den bestemte del af vejarealet, som udlejningsoperatøren ønsker at benytte, afmærkes. Det kan f.eks. fysisk afmærkes i form af et optegnet areal med et løbehjulssymbol i overensstemmelse med den ændring af afmærkningsbekendtgørelsen, som Transport- og Boligministeriet udsteder parallelt med den forventede ikrafttræden af dette lovforslag. Men vejmyndigheden vil også med tilladelsen kunne stille alternative krav, f.eks. at området defineres som en virtuel hub.

Vejmyndigheden vil efter den gældende vejlovs § 80, stk. 2, kunne få dækket sine omkostninger herved. Det bemærkes i den sammenhæng, at der med det foreslåede § 80 b, stk. 4, i nærværende ændringsforslag er lagt op til, at vejmyndigheden kan afvise en ansøgning om særlig råden til placering af sådanne køretøjer efter den gældende vejlovs § 80, stk. 1, nr. 2, hvis vejmyndigheden i overensstemmelse med det ovenfor beskrevne af egen drift har udpeget et område inden for en radius af 200 m til placering af udlejningsløbehjul uden fast udlejningssted.

Dermed får de vejmyndigheder, som konstruktivt tager ansvar for af egen drift at etablere dertil indrettet infrastruktur eller område til udlejningsløbehjul, en lovfæstet ret til ikke at behandle ansøgninger om særlig råden efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2, jf. nærmere herom nedenfor.

Det bemærkes, at vejmyndighederne både ved aftaler efter det nye § 80 b, stk. 1, og ved tilladelser efter det gældende § 80, stk. 1, nr. 2, vil få de håndhævelsesmuligheder, som er foreslået i § 81 a i lovforslaget.

Endelig er det, som tilfældet er med udlejningscyklerne efter lovforslagets § 80 a, en forudsætning, at vejmyndigheden i forbindelse med en aftaleindgåelse kan stille lignende krav, som skal sikre, at der kun indgås aftaler med seriøse aktører.

Det foreslås i stk. 2, at vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår i aftalen efter stk. 1, at udlejningsoperatøren betaler for vejmyndighedens udgifter til etablering og vedligeholdelse af dertil indrettet infrastruktur eller område, jf. stk. 1, og udgifter til vejmyndighedens administration og tilsyn.

Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som administrerer en offentlig vej eller offentlig sti.

Infrastruktur eller områder til parkering af eksempelvis løbehjul er ikke udbredt, som tilfældet eksempelvis er med cykler.

Der lægges derfor op til, at vejmyndighederne eksempelvis ved afmærkning af vejareal kan lave områder, hvor løbehjul m.v. skal parkeres inden for, når de står placeret med henblik på udlejning. Disse steder kan f.eks. fysisk afmærkes i form af et optegnet areal med et løbehjulssymbol i overensstemmelse med den ændring af afmærkningsbekendtgørelsen, som Transport- og Boligministeriet udsteder parallelt med den forventede ikrafttræden af dette lovforslag. Det bemærkes, at der med nærværende ændringsforslag gives mulighed for, at vejmyndigheden og udlejningsoperatøren får frihed til at aftale andet end krav om placering i dertil indrettet infrastruktur m.v., jf. forslaget til et nyt § 80 b, stk. 3, 1. pkt. nedenfor.

Etablering af dertil indrettet infrastruktur eller område vil være forbundet med omkostninger, hvorfor det vurderes at være rimeligt, at vejmyndighederne kan opkræve betaling for etablering og vedligehold af disse afmærkede områder, da de etableres, med henblik på at en udlejningsoperatør kan udnytte vejarealet i et forretningsmæssigt øjemed. Det vil kun være udgifterne til etablering og vedligehold af den infrastruktur, der findes nødvendig på vejmyndighedens vejareal, som vejmyndigheden kan få dækket. Det er dermed ikke intentionen, at vejmyndigheden må tjene penge herpå. Det må umiddelbart lægges til grund, at kommunerne særlig i starten vil have udgifter til afmærkning af områder, hvor der må parkeres. Udgifterne hertil vil derfor også særlig ramme de første operatører, der indgås aftaler med. Det findes derfor naturligt, at det vil være en del af indgåelsen af aftaler, at omfanget af parkeringspladser drøftes med operatørerne.

Er der flere operatører, lægges det til grund, at udgifterne også vil skulle fordeles mellem disse, da det ikke bør ramme én operatør hårdere end andre.

I forhold til vedligehold er det ligeledes opfattelsen, at denne udgift også skal fordeles mellem de operatører, som har køretøjer placeret på det givne tidspunkt for aftaleindgåelsen.

Vejmyndigheden vil endelig kunne lade det indgå som et vilkår i aftalen, at vejmyndighedens udgifter til administration, tilsyn m.v. betales af operatøren. Administrationen i forbindelse med indgåelsen af en aftale samt opfølgning heraf vil indebære udgifter for vejmyndigheden. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at der kan skabes et overskud for vejmyndigheden.

Det foreslås i stk. 3, at vejmyndigheden og udlejningsoperatøren kan aftale, at andre mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 1, kan placeres med henblik på udlejning andre steder end i dertil indrettet infrastruktur eller område.

Det betyder, at der vil være mulighed for, at vejmyndigheden og udlejningsoperatøren aftaler andet om placering på det offentlige vejareal, som gør afmærkningsløsningen unødvendig. Det er således op til vejmyndigheden at beslutte, om der skal afmærkes på vejarealet eller indgås andre aftaler, f.eks. om virtuelle hubs, som med koordinater afgrænser området, hvor udlejningskøretøjerne skal placeres, når de står til rådighed for udlejning.

Det foreslås i stk. 4, at vejmyndigheden kan afvise en ansøgning om særlig råden til placering af andre mindre udlejningskøretøjer efter § 80, stk. 1, nr. 2, når vejmyndigheden inden for en afstand på 200 m eller derunder har etableret dertil indrettet infrastruktur eller område efter det nye § 80 b, stk. 1.

Baggrunden for denne mulighed er først og fremmest at understøtte den grundlæggende hensigt med lovforslaget, hvorefter vejmyndigheden går i dialog med udlejningsoperatørerne og indgår aftaler om at benytte byrummet til udlejning af f.eks. udlejningsløbehjul. Har en vejmyndighed således gjort en reel indsats for at finde plads til et kommercielt marked for andre mindre udlejningskøretøjer i byen, som kan være et alternativ for brugerne til andre transportformer, så vil det være uhensigtsmæssigt, hvis vejmyndigheden samtidig er forpligtet til at behandle ansøgninger om særlig råden for de samme områder, f.eks. fra udlejningsoperatører, som ikke har indgået aftaler med kommunen. Når vejmyndigheden allerede én gang har foretaget en vurdering af anvendelsen af vejarealet, behøver vejmyndigheden derfor ikke at anvende ressourcer på at vurdere området igen.

Omvendt vil vejmyndigheden, såfremt den ikke af egen drift reelt har forsøgt at finde et passende og dækkende antal steder i byen til f.eks. udlejningsløbehjul, stadig være forpligtet til at behandle ansøgninger om særlig råden efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2. Dette er baggrunden for afstandskravet på 200 m i bestemmelsen.

Det er dog en forudsætning for retmæssigt at kunne afvise en ansøgning, at vejmyndigheden reelt har stillet vejareal til rådighed for parkering med henblik på udlejning, som tilsiger, at udlejningsoperatørernes normale ret til at få behandlet en ansøgning efter § 80, stk. 1, nr. 2, kan afvises. Hermed menes, at det vil være i strid med ændringsforslagets intentioner, såfremt en vejmyndighed etablerer dertil indrettet infrastruktur eller område i et omfang, som ikke harmonerer med de lokale forhold i området, herunder nærhed til trafikårer, togstationer, busstationer m.v. Her vil udlejningsoperatørerne have en naturlig interesse i at stå placeret, hvorfor omfanget og karakteren af vejmyndighedens etablering af infrastruktur skal afspejle behovet. Vælger vejmyndigheden kun at etablere et område, som giver adgang til placering af antal køretøjer ude af trit med forholdene i det lokale område, f.eks. plads til 5 udlejningskøretøjer ved en stor togstation, vil der ikke være mulighed for at afvise ansøgninger efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2. Det er ikke muligt at angive et nøjagtigt antal i loven, så det vil bero på en konkret vurdering. Vejmyndighedens afvisning af at behandle en ansøgning efter det nye § 80 b, stk. 4, vil være en afgørelse, som kan påklages til Vejdirektoratet efter vejlovens § 132.

Det foreslås i stk. 5, at transportministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der er omfattet af stk. 1.

På nuværende tidspunkt er det intentionen, at det vil skulle gælde for elløbehjul, da de allerede er udbredte på markedet for den nye type af udlejningskøretøjer.

Med forslaget vil det være transportministeren, som beslutter, hvilke mindre køretøjer der skal være omfattet af § 80 b. Det vil være uhensigtsmæssigt at definere præcist og dermed fastlåse, hvad der skal forstås ved et mindre køretøj i regi af vejlovens § 80 b. Det er tværtimod intentionen med bestemmelsen, at det over tid og i takt med den forventede løbende udvikling af mindre køretøjstyper og transportformer i det nære bymiljø skal være muligt inden for rammerne af formålene med vejlovens regulering på dette område at tilpasse kredsen af de mindre udlejningskøretøjer, der er egnet til at blive benyttet som udlejningskøretøjer i byrummet. Det betyder, at transportministeren ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 80 b, stk. 5, f.eks. kan tage hensyn til, i hvilken grad køretøjet optager plads på det offentlige vejareal, sikrer trafiksikker anvendelse for brugerne og spiller sammen med byrummets øvrige køretøjstyper, og køretøjets hastighed, ligesom der kan lægges vægt på at sikre bedre mobilitet, køretøjets miljøegenskaber m.v.

Til nr. 4

I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at vejmyndigheden i medfør af forslaget til § 80 b, stk. 4, kan opkræve betaling for myndighedens udgifter i forbindelse med etablering og vedligehold af dertil indrettet infrastruktur eller område, jf. stk. 3.

Den med lovforslaget foreslåede § 80 b regulerer forholdet mellem udlejningsoperatørene og vejmyndighederne.

Det foreslås, at det tydeliggøres i § 80 b, at betalingen i stk. 4 kan opkræves fra udlejningsoperatøren. Det bemærkes, at dette også er forudsat ved lovforslaget som fremsat, hvorfor den foreslåede ændring ikke indebærer materielle ændringer i den foreslåede retstilstand.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om lovtekniske konsekvensrettelser, idet der med det foreslåede ændringsforslag nr. 3 er en nyaffattelse af § 80 b, hvor henvisningen skal være til stk. 1.

Til nr. 7

Det foreslås, at vejmyndigheden kan foranledige køretøjer, som der er givet tilladelse til at stå placeret med henblik på udlejning, jf. § 80, stk. 1, nr. 2, fjernet uden forudgående høring, hvis køretøjet er omfattet af de regler, som transportministeren fastsætter i medfør af § 80 b, stk. 5, og køretøjet ikke står placeret i overensstemmelse med vejmyndighedens tilladelse og det ikke er muligt at placere køretøjet lovligt inden for en rimelig afstand.

Der er tale om en udvidelse af håndhævelsesbestemmelsen, så den også omfatter mindre udlejningskøretøjer, som den er fastsat i medfør af transportministerens bemyndigelse i forslaget til § 80 b, stk. 5, men hvor der ikke er indgået en aftale efter § 80 b, men derimod givet en tilladelse til at råde over en del af vejarealet efter vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2.

Det betyder, at hvis køretøjer ikke står placeret i overensstemmelse med en tilladelse givet med hjemmel i vejlovens § 80, stk. 1, nr. 2, vil vejmyndighederne have hjemmel til omgående og uden høring at fjerne køretøjet. Vejmyndigheden kan dog ikke fjerne køretøjet, før det er konstateret, at forholdet ikke kan lovliggøres. Baggrunden herfor er, at der vil være oplagte tilfælde, hvor det vil være disproportionalt helt at fjerne et køretøj i stedet for at placere det lovligt. Det vil bero på en konkret vurdering. I denne vurdering skal der på den ene side lægges vægt på, at reglerne foreslås for at give vejmyndighederne håndhævelsesværktøjer, som er brugbare, og som bl.a. skal være med til at sikre, at udlejningskøretøjer står placeret, hvor de skal, og dermed eksempelvis ikke står efterladt midt på et fortov til gene for fremkommeligheden. På den anden side skal spørgsmålet om lovliggørelse vurderes ud fra en proportionalitetsafvejning, da vejmyndighedernes administrative behandling af fjernelsen af køretøjer og den efterfølgende regning til udlejningsoperatørerne under visse omstændigheder samlet set vil være mere intensive, end hvad hensynene bag håndhævelsen kan berettige.

Til nr. 8

Der er tale om et forslag til en ændring af hensyn til lovkvaliteten. Forslaget har således ikke nogen materiel betydning.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til 1. behandling den 22. oktober 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Teknisk gennemgang

Transportministeren afholdt den 3. november 2020 en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 19. december 2019 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 127, folketingsåret 2019-20. Den 7. oktober 2020 sendte transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Henrik Møller (S) Tanja Larsson (S) Jeppe Bruus (S) fmd. Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Susanne Zimmer (UFG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd. Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Egil Hulgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.