L 33 Forslag til lov om ændring af lov om net- og informationssikkerhed.

(Implementering af direktivet om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, for så vidt angår sikkerhed i net og tjenester).

Af: Forsvarsminister Trine Bramsen (S)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-10-2020

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)

20201_l33_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)

Forsvarsministeren (Trine Bramsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om net- og informa­tionssikkerhed (Implementering af direktivet om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation for så vidt angår sikkerhed i net og tjenester)

(Lovforslag nr. L 33)

Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU om oprettelse af en fælleseuropæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EU's telekodeks) på Forsvarsministeriets område, for så vidt angår direktivets krav til sikkerhed i net og tjenester.

EU's telekodeks samler og reviderer de fire centrale EU-direktiver på teleområdet, herunder bl.a. rammedirektivet og forsyningspligtdirektivet, der er delvist implementeret i Forsvarsministeriets lov om net- og informationssikkerhed.

Med EU's telekodeks forenkles EU-reguleringens nuværende struktur, så der skabes en mere sammenhængende regulering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Samtidig tages der med EU's telekodeks højde for den samfundsmæssige udvikling, hvor forbrugere og virksomheder i stadig stigende grad anvender digitale, internetbaserede tjenester frem for traditionelle teletjenester. På den baggrund indebærer revisionen også, at disse digitale, internetbaserede tjenester bliver omfattet af relevante dele af telereguleringen, herunder passende sikkerhedskrav.

Som en væsentlig nyskabelse udvider EU's telekodeks således kredsen af forpligtede i relation til bl.a. sikkerheden i net og tjenester. Fremover rettes kravene således ikke blot mod teleudbydere i traditionel forstand (udbydere af offentligt tilgængelige net og tjenester), men også mod udbydere af internetbaserede kommunikationstjenester, der ikke anvender numre til dirigering af opkald, beskeder, mails eller lignende. Det vil oftest være tale-, video- eller beskedtjenester, herunder eksempelvis kommercielle alternativer til sms-beskeder, hvor to eller flere kan kommunikere sammen over internettet, men uden at anvende almindelige telefonnumre.

Lovforslaget indebærer på den baggrund, at der foreslås krav om sikkerhed i net og tjenester til denne nye kategori af udbydere af digitale, internetbaserede tjenester - i lovforslaget kaldet udbydere af NUIK-tjenester. Herudover videreføres lovens eksisterende informationssikkerhedskrav og underretningspligter med visse justeringer og tilføjelser.

Lovforslaget skal navnlig ses i sammenhæng med et samtidigt lovforslag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der har det overordnede ressortansvar for EU's telekodeks.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.