L 33 Forslag til lov om ændring af lov om net- og informationssikkerhed.

(Implementering af direktivet om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, for så vidt angår sikkerhed i net og tjenester).

Af: Forsvarsminister Trine Bramsen (S)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 17-11-2020

Afgivet: 17-11-2020

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 17. november 2020

20201_l33_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 17. november 2020

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Alternativet, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslisten støtter op om de fælles standarder for sikker kommunikation og mener, at det er fornuftigt at udvide området til også at gælde de netbaserede teletjenester. Dog har Enhedslisten den grundlæggende bekymring, at det er Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, der skal forestå arbejdet. EL mener, at vores cybersikkerhed bør håndteres af en civil myndighed, som det også gøres i en række andre europæiske lande. Det vil være både mere effektivt og sikre en bedre gennemsigtighed og beskyttelse af borgeres og virksomheders oplysninger.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til 1. behandling den 20. oktober 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og forsvarsministeren sendte den 30. juli 2020 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2019-20) FOU alm. del - bilag 105. Den 7. oktober 2020 sendte forsvarsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Annette Lind (S) Tanja Larsson (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jan Johansen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Kasper Roug (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Martin Lidegaard (RV) Kristian Hegaard (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Eva Flyvholm (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Peter Juel-Jensen (V) Mads Fuglede (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Christian Schmidt (V) Lars Christian Lilleholt (V) Søren Espersen (DF) Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Marcus Knuth (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Naser Khader (KF) fmd. Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4