L 32 B Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven.

(Bemyndigelse til skatteministeren til at pålægge erhvervsdrivende indberetningspligt om udbuds- og salgspriser m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 21-12-2020

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2020

20201_l32b_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2020

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven

(Bemyndigelse til skatteministeren til at pålægge erhvervsdrivende indberetningspligt om udbuds- og salgspriser m.v.)

§ 1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændring:

1. Efter § 10 a indsættes før overskriften før § 14:

»§ 10 b. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, at erhvervsdrivende, der sælger brugte motorkøretøjer, skal indberette udbuds- og salgspriser og prisdannende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, herunder nærmere regler om følgende forhold:

1) Hvem der skal indberette udbuds- og salgspriser og prisdannende oplysninger om et køretøj.

2) Hvilke kategorier af køretøjer indberetningspligten omfatter.

3) Hvilke typer oplysninger der skal indberettes om et køretøj.

4) Hvornår og hvordan indberetninger skal indgives til told- og skatteforvaltningen, herunder om indberetningen skal ske elektronisk.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.