Fremsat den 7. oktober 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven

(Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger samt selskabsskattefritagelse af Fonden)

§ 1

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 8. juni 2018 og senest ved § 12 i lov nr. 739 af 30. maj 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 1, nr. 3, indsættes som 3.-5. pkt.:

»For indkomstårene 2020 og 2021 kan der udover fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af anskaffelsessummen. Fradrag efter 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. Begrænsningen efter 4. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 4. pkt.«

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 722 af 8. juni 2018 og senest ved § 16 i lov nr. 881 af 16. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B, stk. 4, indsættes som 2.-4. pkt.:

»For indkomstårene 2020 og 2021 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af udgiften. Fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. Begrænsningen efter 3. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 3. pkt.«

2. I § 15 O, stk. 1, indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum:

»For indkomståret 2020 udgør bundfradraget i 2. pkt. 52.450 kr. (2010-niveau).«

§ 3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 23:

»23) Det af staten oprettede aktieselskab til rekapitalisering af visse store, samfundsbærende danske virksomheder (Fonden).«

2. I § 5 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »1-18, 21 og 22« til: »1-18 og 21-23«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2. § 2, nr. 2, har virkning for indkomståret 2020. For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2020, der begynder den 1. oktober 2019 eller tidligere, har loven virkning for indkomståret 2021.

Stk. 3. § 3 har virkning fra den 1. oktober 2020.

Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 2, nr. 2.

Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet har den 15. juni 2020 indgået aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.

Lovforslaget fremsættes som led i aftalens stimuli-initiativer, der har til formål at afdæmpe de økonomiske konsekvenser, som udbruddet af covid-19 har medført for dansk erhvervsliv og eksport, så risikoen for tab af danske arbejdspladser, velstand og velfærd reduceres.

Det foreslås at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed midlertidigt til 130 pct. i indkomstårene 2020 og 2021 med et loft på koncernniveau på 50 mio. kr. (skatteværdien).

Som led i aftalen af 15. juni 2020 om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer er der også enighed mellem aftalepartierne om at oprette et nyt statsligt aktieselskab (Fonden), der skal yde direkte bistand til at rekapitalisere større, samfundsbærende, danske virksomheder, der er i en særlig situation som følge af covid-19. Der skal være tale om selskaber med en væsentlig tilstedeværelse i Danmark, som er ekstraordinært ramt af covid-19-situationen, og som er af væsentlig betydning for det danske samfund. Der vil endvidere kunne være tale om virksomheder, som har en central rolle i den pågældende branche, en høj eksportandel samt er højproduktive og vanskelige at erstatte. Det foreslås ved nærværende lovforslag, at det oprettede statslige aktieselskab fritages for skattepligt.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

På baggrund af udbruddet af covid-19 er det vigtigt at sikre, at danske virksomheder stadig har et incitament til at udvikle og udnytte nye innovative løsninger, som kan bidrage til at styrke dem i den internationale konkurrence. Det er med andre ord centralt, at danske virksomheder har det bedste grundlag for at være internationalt konkurrencedygtige. Innovative virksomheder er gode til at omsætte viden og ideer til forretningsmuligheder, og forskning er et af de bærende elementer i virksomhedernes fortsatte vækst og konkurrencedygtighed. Private virksomheders forsknings- og udviklingsvirksomhed giver i den forbindelse anledning til samfundsøkonomiske gevinster, fordi forskning og udvikling i en virksomhed kan smitte af på produktivitet og konkurrencedygtighed i andre virksomheder.

Formålet med dette lovforslag er at gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling ved at øge fradraget for virksomhedernes udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det foreslås således at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed midlertidigt fra henholdsvis 103 pct. i indkomståret 2020 og 105 pct. i indkomståret 2021 til 130 pct. for begge indkomstår. Dvs. et merfradrag på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af udgiften. Det foreslås dog, at der sættes et loft over merfradraget, således at fradrag på koncernniveau højst kan foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021.

Sommeren 2020 har været anderledes end den plejer at være både for de danske oplevelses- og turisterhverv og for den enkelte dansker. Mange danskere har i 2020 valgt at holde ferie i Danmark. Derved har de understøttet den danske turisme- og oplevelsesøkonomi, der skaber tusindvis af arbejdspladser i hele landet. Turismeindustrien er dog blevet hårdt af ramt af corona-krisen.

For at give de private udlejere af fritidsboliger en økonomisk håndsrækning foreslås det i indkomståret 2020 midlertidigt at forhøje bundfradraget ved udlejning af sommerhuse, hvor der sker indberetning af lejeindtægten, fra 41.800 kr. til 60.000 kr. Bundfradraget forhøjes desuden med henblik på af øge tilskyndelsen til at udleje sommerhus i 2020, hvilket kan skabe mere aktivitet og beskæftigelse i sommerhusområderne. Yderligere udlejning af fritidsboliger kan være til gavn for turisme- og oplevelsesindustrien i hele landet.

Endelig har lovforslaget til formål at sikre skattefritagelse for det af staten oprettede aktieselskab (Fonden). Fonden har til formål at agere som "investor of last resort". Det vil sige, at Fonden skal investere i og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i store, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder, der fortsat måtte være økonomiske udfordret som følge af udbruddet af covid-19. Den foreslåede selskabsskattefritagelse svarer til den skattefritagelse, der bl.a. i dag gælder for ATP og Udbetaling Danmark.

Fonden, der vil blive etableret på baggrund af et aktstykke, der er anmeldt til Finansudvalget den 24. juni 2020, oprettes med henblik på at kunne yde direkte bistand til at rekapitalisere store, samfundsbærende, danske virksomheder i en særlig situation, samtidig med at staten kan få del i en potentiel gevinst, hvis en virksomhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen. Fondens levetid skal være begrænset, idet den ikke skal være aktiv længere end højst nødvendigt. Det er en forudsætning for etableringen af Fonden og påbegyndelsen af dens aktiviteter, at ordningen er statsstøttegodkendt af EU Kommissionen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

2.1.1. Gældende ret

Virksomheder kan ved anskaffelse af almindelige driftsmidler årligt afskrive op til 25 pct. af anskaffelsessummen.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan hele anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, straksafskrives i anskaffelsesåret.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, har virksomheder fradrag for udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Udgifterne kan efter den skattepligtiges frie valg fradrages fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller alternativt afskrives med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende virksomhed.

Reglerne finder ikke anvendelse for udgifter til efterforskning af råstoffer og udgifter til anskaffelse af driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning af råstoffer.

Med aftalen om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017 blev det aftalt gradvist at forhøje straksafskrivningen ved anskaffelse af driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, og fradraget for udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, så det udgør 110 pct. ved endelig indfasning i 2026. For indkomståret 2020 kan straksafskrivningen henholdsvis fradraget foretages med 103 pct. og for indkomståret 2021 med 105 pct. af anskaffelsessummen eller udgiften.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås udviklingsarbejde knyttet til erhvervsvirksomheden. Der vil typisk være tale om lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af laboratorier eller lignende, der anvendes til forsøgs- og forskningsaktiviteter.

For udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, er det et krav efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at udgifterne skal være afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Dette betyder, at disse udgifter som udgangspunkt først kan afskrives eller fradrages, når virksomheden er kommet i gang. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, eller hvis told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til, at udgifterne må fradrages eller afskrives, før virksomheden er kommet i gang, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Med henblik på at styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling foreslås det at hæve fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed til 130 pct. for indkomstårene 2020 og 2021. Dvs. at virksomhederne i indkomstårene 2020 og 2021 foreslås at få mulighed for at foretage yderligere straksafskrivning eller et yderligere fradrag på henholdsvis 27 pct. og 25 pct.

Der foreslås i tilknytning hertil indført et loft over strak?s­afskrivningen eller fradraget, således at der højst skal kunne foretages merfradrag på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. For selskaber, der betaler selskabsskat på 22 pct., svarer det til, at fradraget har en skatteværdi på 50 mio. kr. i både 2020 og 2021.

Det foreslås derudover, at der skal foretages en samlet opgørelse over fradrags- og eller afskrivningsberettigede udgifter, således at fradragsberettigede udgifter efter de foreslåede regler i afskrivningsloven og ligningsloven ikke vil kunne overstige 845 mio. kr. for indkomståret 2020 og 910 mio. kr. for indkomståret 2021. Der er således tale om et samlet loft for henholdsvis fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Begrænsningen af virksomhedernes fradrag foreslås at skulle finde anvendelse på koncernniveau, dvs. at grænsen skal gælde samlet for selskaber, der indgår i en sambeskatning. Den samlede begrænsning foreslås at skulle fordeles forholdsmæssigt på basis af de sambeskattede selskabers fradragsberettigede udgifter omfattet af merfradraget.

Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud over det fastsatte loft, kan fradrages efter gældende regler med 103 pct. for indkomståret 2020 og 105 pct. for indkomståret 2021.

Forslaget tilsigter alene at øge den sats, disse udgifter kan fradrages med. Forslaget ændrer ikke på afgrænsningen af, hvad der må anses for fradragsberettigede udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Afgrænsningen af, hvornår der foreligger udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, sker således på basis af hidtidig praksis. En konkret udgift til forsøgs- eller forskningsvirksomhed skal fortsat have den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv for at være fradragsberettiget som udgift til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

2.2. Midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger.

2.2.1. Gældende ret

Indkomst ved udlejning af fritidsbolig skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.

Der gælder særlige regler for beskatning af indkomst ved udlejning af fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året. De særlige regler omfatter indkomst ved privat udlejning, der normalt ikke vil opfylde betingelserne for at blive anset for at udgøre erhvervsmæssig udlejning.

Udlejeren af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan vælge ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst enten anvende den skematiske opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 O, stk. 1, eller den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 O, stk. 2.

Vælger ejeren at anvende den skematiske opgørelsesmetode efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvendes et bundfradrag i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.

Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten inkl. betalinger for el, vand m.v. Af den reducerede lejeindtægt, der fremkommer efter bundfradraget, kan der yderligere fradrages 40 pct. Når denne opgørelsesmetode anvendes, kan den skattepligtige ikke samtidig foretage fradrag for faktiske udgifter i forbindelse med udlejningen. Bundfradraget anses for at dække samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, herunder udgifter til f.eks. vand og el.

Hvis lejeindtægten er omfattet af den automatiske indberetningsordning til Skatteforvaltningen, fordi fritidsboligen udlejes igennem et udlejningsbureau, udgør bundfradraget 41.800 kr. (2020-niveau). Hvis lejeindtægten ikke er omfattet af indberetningsordningen, udgør bundfradraget 11.500 kr. (2020-niveau).

Har en fritidsboligejer eksempelvis en bruttolejeindtægt på 110.000 kr. ved udlejning af sin fritidsbolig, og sker der indberetning af lejeindtægten, kan vedkommende ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage et bundfradrag på 41.800 kr. (2020-niveau). I den reducerede lejeindtægt på 68.200 kr. kan der herudover yderligere fradrages 40 pct., hvorefter beskatningsgrundlaget udgør 40.920 kr.

Udlejere af fritidsboliger kan i stedet for at anvende den skematiske opgørelsesmetode vælge den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 O, stk. 2, hvor der er fradrag for de udgifter, der knytter sig til udlejningen. Vælger udlejer den regnskabsmæssige opgørelsesmetode, kan udlejeren ikke senere skifte til den skematiske opgørelsesmetode.

Skattepligtig indkomst fra en fritidsbolig, der anvendes til udlejning en del af året, beskattes som kapitalindkomst, både når fritidshusejeren anvender den skematiske opgørelsesmetode og den regnskabsmæssige opgørelsesmetode.

Hvis der sker et ejerskifte af fritidsboligen i løbet af indkomståret, kan der efter gældende regler foretages et fuldt bundfradrag for henholdsvis den tidligere ejer og den nye ejer i indkomståret.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Aftaleparterne ønsker at give en yderligere tilskyndelse til at udleje fritidsboliger i indkomståret 2020.

Det foreslås derfor midlertidigt at forhøje bundfradraget fra 41.800 kr. til 60.000 kr. (2020-niveau), når fritidsboligen udlejes gennem en tredjepart, der indberetter lejeindtægterne til Skatteforvaltningen.

De gældende regler for beskatning af indtægt fra udlejning af fritidsbolig, hvor der ikke foretages indberetning, foreslås ikke ændret. Det betyder, at udlejere af fritidshuse, hvor udlejning ikke sker via en formidler, og hvor udlejningsindtægterne derfor ikke indberettes, fortsat har et bundfradrag på 11.500 kr. (2020-niveau) ved anvendelse af den skematiske ordning.

Ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 gennemførtes for at sikre korrekt skattebetaling i dele og platformsøkonomien særlige regler for de digitale platformes mulighed for at indberette indtægter ved udlejning af fritidsboliger. Disse regler gælder dog først fra og med kalenderåret 2021. Hvis en udenlandsk platform ønsker at indberette til Skatteforvaltningen i kalenderåret 2020, med henblik på at udlejeren kan opnå de midlertidigt forhøjede bundfradrag, vil den udenlandske platform skulle anvende den eksisterende indberetningsløsning for udenlandske udlejningsbureauer.

Udover bundfradraget kan der fortsat foretages fradrag på 40 pct. af den reducerede lejeindtægt, således at det kun er 60 pct. af den overskydende indtægt, der beskattes. Beskatningen sker også fortsat som kapitalindkomst.

De ejere af fritidsboliger, der har valgt at bruge den regnskabsmæssige opgørelsesmetode med fradrag for de faktiske, dokumenterede udgifter, der er forbundet med udlejningen, berøres ikke af den foreslåede ændring.

For en fritidsboligejer med eksempelvis bruttolejeindtægter på 110.000 kr. ved udlejning af fritidsbolig foreslås, at ejeren i indkomståret 2020 skal kunne fradrage et skattefrit bundfradrag på 60.000 kr. (2020-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten. I den reducerede lejeindtægt på 50.000 kr. kan der fradrages 40 pct., hvorefter beskatningsgrundlaget efter forslaget vil udgøre 30.000 kr.

2.3. Selskabsskattefritagelse af Fonden

2.3.1. Gældende ret

Staten og dens institutioner er som udgangspunkt fritaget for skattepligt efter reglerne i selskabsskattelovens § 3. Dog foreligger der skattepligt for DSB, Energinet.dk, Naviair og Danpilot efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j. Derudover foreligger der som udgangspunkt skattepligt for de af staten etablerede aktieselskaber.

Skattepligtige selskaber m.v. er skattepligtige af aktieavancer, udbytter, renter og avancer ved salg af tegningsretter til aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og selskabsskatteloven.

For så vidt angår datterselskabsaktier, det vil som udgangspunkt sige aktier, hvor der foreligger ejerskab på 10 pct. eller mere i et andet selskab, medregnes gevinst og tab ved afståelse ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for moderselskabet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der foreligger ligeledes skattefrihed for modtagne udbytter fra et datterselskab efter reglerne i selska?bs­skatteloven.

For så vidt angår koncernselskabsaktier, det vil som udgangspunkt sige, hvor der foreligger en national sambeskatning, eller selskaberne ville kunne indgå i en international sambeskatning efter reglerne i selskabsskatteloven, medregnes gevinst og tab ved afståelse ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der foreligger ligeledes skattefrihed for modtagne udbytter efter reglerne i selskabsskatteloven.

For så vidt angår skattefrie porteføljeaktier, det vil som udgangspunkt sige, hvor der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og der foreligger ejerskab på mindre end 10 pct., medregnes gevinst og tab ved afståelse ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes 70 pct. af det modtagne udbytte efter reglerne i selskabsskatteloven.

For så vidt angår skattepligtige porteføljeaktier, det vil som udgangspunkt sige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og hvor der foreligger ejerskab på mindre end 10 pct., medregnes gevinst og tab ved afståelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Modtagne udbytter medregnes ligeledes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskatteloven.

Derudover foreligger der som udgangspunkt skattepligt for et kapitalselskab af modtagne renter efter reglerne i statsskatteloven. Der foreligger fradrag for renteudgifter efter reglerne i statsskatteloven. Skattepligten omfatter dog ikke renter, der betales mellem associerede selskaber, hvor beskatningen skal frafaldes efter reglerne i rente-/royaltydirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Endvidere medregnes gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier, konvertible obligationer eller fondsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dog medregnes gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke er sket forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstår, medmindre tildelingen udgør en gave for modtageren.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Som et led i Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer af den 15. juni 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgår, at der skal oprettes et statsligt aktieselskab (Fonden), der kan agere "investor of last resort".

Fonden skal være medvirkende til at sikre rekapitalisering af større, samfundsbærende danske virksomheder. Det fremgår af aftalen, at covid-19-krisen ikke alene har medført akut mangel på likviditet for mange danske virksomheder, men forventes over tid også at skabe udfordringer med kapitalgrundlaget, dvs. for meget gæld og for lidt egenkapital. Selv større samfundsbærende virksomheder, der før krisen havde et solidt kapitalgrundlag, risikerer således at mangle egenkapital som følge af covid-19.

Fonden skal investere i og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i større, ellers sunde, samfundsbærende virksomheder med væsentlig tilstedeværelse i Danmark.

Fondens virke baseres på en række vejledende principper, herunder at der er fokus på større, samfundsbærende virksomheder, der opfylder en række specifikke kriterier, bl.a. om at virksomheden er påvirket af et ekstraordinært økonomisk chok som følge af covid-19 og ikke har kunnet finde hensigtsmæssig finansiering andetsteds. Fondens beslutning om rekapitalisering af en given større virksomhed skal desuden ske med afsæt i en række vejledende udvælgelseskriterier, hvorefter der skal være tale om en virksomhed, der må anses for at være væsentlig, samfundsbærende og ellers solid. Det vil sige, at virksomheden skal have været økonomisk solid før krisen og have økonomisk fremtidspotentiale efter krisen ved en normalisering af økonomien. I det omfang en investering indebærer statsstøtte, må Fonden kun investere i overensstemmelse med de kriterier, som vil fremgå af EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

Fonden oprettes af Finansministeriet på baggrund af aktstykke nr. 251 (Folketinget 2019-20), efter vedtagelse af Finansudvalget.

Det foreslås på den baggrund, at det af staten oprettede aktieselskab (Fonden) fritages for selskabsskattepligt, idet det foreslås, at det af staten oprettede aktieselskab bliver omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 3 om selska?bs­skattefritagelse.

Fonden vil anvende præferenceaktier som finansielt instrument, der fungerer som egenkapital i modtagervirksomheden, men samtidig ikke gør staten stemmeberettiget og dermed ikke fuldgyldig ejer af virksomheden. Ved rekapitaliseringen er det således ikke hensigten, at der ændres ved kontrolforholdene i virksomheden.

Præferenceaktier er relativt nemme at standardisere og vil give staten fortrinsret til at få det investerede beløb tilbagebetalt før andre aktionærer og med tillæg af forrentning. Derudover kan der indbygges en upside-mekanisme, som giver staten en del af en eventuel fremtidig værdistigning, f.eks. ved tilbagebetaling til staten eller ved salg af virksomheden til nye ejere. Fonden kan derudover pålægge virksomheden en række restriktioner som led i rekapitaliseringen, så længe staten er investor, f.eks. restriktioner i forhold til udbytteudbetalinger til de stemmeberettigede ejere, muligheden for aktietilbagekøb, muligheden for nye variable lønmodeller eller øvrige måder at tilbageføre likviditet fra selskabet til ejerne og/eller ledelsen, samt ift. evt. opkøb eller frasalg af forretningsdele. I det omfang en investering indebærer statsstøtte, vil en række restriktioner være påkrævede som følge af EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

Fondens indkomst vil komme til at bestå af avancer og udbytter af aktier, avancer ved salg af tegningsretter til aktier og af renter på lån.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings­konsekvenser for det offentlige

3.1. Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Med lovforslaget foreslås fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed forhøjet til 130 pct. for indkomstårene 2020 og 2021. Det vil sige at der er tale om en forhøjelse af fradraget på henholdsvis 27 procentpoint og 25 procentpoint i forhold til de gældende regler. Det foreslåede merfradrag kan dog maksimalt foretages for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed på op til 845 mio. kr. i 2020 og 910 mio. kr. i 2021. Det svarer til en maksimal nedsættelse af selskabsskattesatsen på 50 mio. kr. For udgifter herudover udgør fradraget 103 pct. i 2020 og 105 pct. i 2021 svarende til gældende regler.

Ved vurderingen af de provenumæssige konsekvenser er der taget udgangspunkt i det grundlag og de forudsætninger, der lå til grund for provenuvurderingen i forbindelse med indførelsen af det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i lovforslag nr. L 227 om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) fra folketingsåret 2017-18.

Det lægges til grund for provenuvurderingen, at de samlede fradragsberettigede udgifter udgør ca. 45 mia. kr., hvoraf det med stor usikkerhed skønnes, at ca. 40 mia. kr. (2020-niveau) vil være fradragsberettigede til den forhøjede sats. Den forslåede forhøjelse af fradraget vil således øge fradragsværdien med knap 11 mia. kr. i 2020 og ca. 10 mia. kr. i 2021. Det lægges beregningsteknisk til grund, at virksomhederne i gennemsnit kan udnytte 2/3 af disse udgifter til fradrag i evt. overskud. Det forudsættes, at de resterende fradrag ikke udnyttes, f.eks. fordi virksomheden går konkurs, inden den kan nå at udnytte fradraget fuldt ud, eller fordi den ikke opnår en skattepligtig indkomst i Danmark, der giver mulighed for at udnytte fradraget fuldt ud.

På dette grundlag kan det umiddelbare mindreprovenu skønnes til ca. 1.580 mio. kr. i 2020 og 1.470 mio. kr. i 2021, hvilket svarer til ca. 1.350 mio. kr. i 2020 og 1.250 mio. kr. i 2021 efter indregning af tilbageløb og adfærd. Forhøjelsen af fradraget forventes ikke at have væsentlige strukturelle virkninger på investeringerne i forskning og udvikling og dermed på væksten og produktiviteten i samfundsøkonomien. Der er derfor ikke indregnet adfærdseffekter.

Det bemærkes, at provenuvurderingen er forbundet med betydelig usikkerhed, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den aktuelle usikkerhed om den økonomiske aktivitet i forlængelse af covid-19, herunder omfanget af virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling i 2020 og 2021.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 14,24 pct. med afregning tre år efter indkomståret. Den foreslåede forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 225 mio. kr. for 2020 med afregning i 2023 og ca. 210 mio. kr. for 2021 med afregning i 2024.

Forslaget medfører en forhøjelse af den nuværende skatteudgift forbundet med det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der svarer til den umiddelbare provenuvirkning.

Lovforslaget vurderes samlet set for forslaget vedrørende den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2020, 4,3 mio. kr. i 2021 og 8,5 mio. kr. i 2022 som følge af kontrol, vejledning og systemtilpasninger. Vurderingen er behæftet med usikkerhed.

3.2. Midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger

Det vurderes, at der er knap 24.000 aktive udlejere af fritidsboliger i Danmark, som har lejeindtægt over 40.000 kr., og som vil kunne udnytte det forhøjede bundfradrag.

Det umiddelbare mindreprovenu skønnes på den baggrund til 90 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1. Tilbageløbet skønnes til 23 pct. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at adfærdsvirkningerne af den midlertidige forhøjelse af bundfradraget er neutrale for de offentlige finanser. Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 65 mio. kr.

For finansåret 2020 vurderes der ikke at være nogen nævneværdig umiddelbar provenuvirkning, idet loven først foreslås at træde i kraft pr. 1. december 2020. Mindreprovenuet vedrørende 2020 vil desuden fremkomme i finansåret 2021 som overskydende skat eller reduceret restskat hos borgeren i forbindelse med årsopgørelsen for 2020.

Bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger indebærer en lempeligere beskatning set i forhold til de generelle skatteregler. Den foreslåede forhøjelse af bundfradraget vil derfor forøge den eksisterende skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindreprovenu, og forøgelsen af skatteudgiften skønnes til ca. 90 mio. kr. i 2020.

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at medføre nævneværdige implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

3.3. Selskabsskattefritagelse af Fonden

Den foreslåede skattefritagelse af Fonden kan i et vist omfang medføre at værdistigninger, udbytteudbetalinger, renteindtægter og andre typer indtægter fra de rekapitaliserede selskaber ikke beskattes. Der foreligger ikke et grundlag, som muliggør en kvantificering af dette mindreprovenu. Idet der er tale om en midlertidig rekapitalisering af store, samfundsbærende virksomheder, der forud for udbruddet af covid-19 var økonomisk solide, vurderes effekten heraf dog med usikkerhed at være begrænset.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med lovforslaget foreslås fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed forhøjet til 130 pct. for indkomstårene 2020 og 2021. Det foreslåede merfradrag kan omfatte udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021 på koncernniveau. Det vil reducere virksomhedernes nettoudgifter til forskning og udvikling i de pågældende år og derved styrke incitamentet til at foretage denne type investeringer.

Lovforslaget vedrørende midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger kan trække i retning af en vis øget aktivitet i bureauer og hos andre, som formidler sommerhusudlejning og indberetter udlejers indtægter til Skatteforvaltningen. Det skyldes, at der foreslås en betydelig forhøjelse af bundfradraget for udlejere af fritidsboliger, hvilket kan formodes at øge tilskyndelsen til at udleje fritidsboliger via et bureau m.v.

Den foreslåede skattefritagelse af Fonden vil understøtte fondens muligheder for at holde hånden under visse store samfundsbærende, danske virksomheder i form af investeringer mod udstedelse af præferenceaktier.

Erhvervsstyrelsens Område for bedre regulering (OBR) vurderer at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indebærer ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Den del af lovforslaget, der vedrører den midlertidige forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og den midlertidige forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger har ingen EU-retlige aspekter.

Skattefritagelsen af Fonden vil udgøre statsstøtte. Det vil de aktiviteter, som det nye statsligt aktieselskab (Fonden) skal udøve i form af rekapitalisering til visse store, samfundsbærende, danske virksomheder, i de fleste tilfælde også. Oprettelsen af Fonden er under statsstøttegodkendelse i medfør af EU Kommissionens midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19 udbrud.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli til den 21. august 2020 fsva. den midlertidige forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger og 14. august 2020 til den 11. september 2020 vedrørende den resterende del af lovforslaget været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Rederier, Danske Vandværker, DANVA, Danske Udlejere, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, DTL, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, Feriehusudlejernes Brancheforening, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR - danske revisorer, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitia, KL, KRAKA, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Ældre Sagen og Vindmølleindustrien.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den skattepligtige kan efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for visse driftsmidler i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Alternativt kan disse driftsmidler afskrives efter de almindelige regler for afskrivning på driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, efter § 5, hvorefter der kan afskrives med op til 25 pct. af saldoværdien.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan den skattepligtige således vælge at straksafskrive anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Straksafskrivning kan dog ikke foretages for driftsmidler og skibe, som anvendes til efterforskning efter råstoffer. Efter § 6, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., kan den skattepligtige i indkomstårene 2018 og 2019 foretage fradrag med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen.

Efter det foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., foreslås det at forhøje fradraget for virksomheders anskaffelsessum for driftsmidler og skibe, som anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, og som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, med henholdsvis 27 procentpoint og 25 procentpoint for indkomstårene 2020 og 2021.

Dette svarer til, at fradraget foreslås at udgøre 130 pct. i hvert af de to indkomstår.

Efter det foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., foreslås det, at merfradraget som fastsat i § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., sammenlagt med fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, dog højst skal kunne foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021.

For selskaber, der betaler selskabsskat på 22 pct., svarer det til, at fradraget foreslås at have en skatteværdi på 50 mio. kr. i både 2020 og 2021. Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed udover det fastsatte loft, kan fradrages efter gældende regler med 103 pct. for indkomståret 2020 og 105 pct. for indkomståret 2021.

For en virksomhed med samlede udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed på 1.000 mio. kr. kan det samlede fradrag beregnes til ca. 1.257 mio. kr. i indkomståret 2020 og 1.278 mio. kr. i indkomståret 2021, jf. tabel 2.

Efter det foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., skal der ved opgørelsen af loftet over udgifter omfattet af merfradrag efter det foreslåede 3. pkt. medregnes fradragsberettigede udgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt. Loftet baseres således på en samlet opgørelse af udgifter, der fradrages eller afskrives efter de foreslåede regler i henholdsvis afskrivningsloven og ligningsloven. Samlet set foreslås det, at disse udgifter ikke skal kunne overstige 845 mio. kr. for indkomståret 2020 og 910 mio. kr. for indkomståret 2021.

Efter det foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, 5. pkt., foreslås det, at begrænsningen af virksomhedernes fradragsberettigede udgifter efter det foreslåede 4. pkt. samlet skal finde anvendelse for selskaber, der indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, herunder en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter i samme koncern.

Dette indebærer, at begrænsningen over sambeskattede selskabers adgang til fradrag efter den foreslåede forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed foreslås at skulle fordeles forholdsmæssigt mellem koncernselskaberne.

Fra og med indkomståret 2022 anvendes gældende regler, hvorefter fradraget (straksafskrivningen) for virksomheders anskaffelsessum for driftsmidler og skibe, som anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, og som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, udgør 105 pct. For indkomstårene 2023-2025 udgør fradraget (straksafskrivningen) 108 pct., og fra og med 2026 udgør fradraget 110 pct.

Til § 2

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over det pågældende indkomstår og de efterfølgende fire indkomstår efter den skattepligtiges eget valg.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås efter praksis originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk. Det vil sige anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Ved grundforskning forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål eller anvendelser.

På samme måde er udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde omfattet af fradragsretten, forudsat at der er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Afholdes der udgifter til forskning og udvikling, før den skattepligtige har påbegyndt sit erhverv, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Udgifter, der er anvendt til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom, kan kun fradrages eller afskrives efter afskrivningsloven, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, øges fradraget efter stk. 1 for alle private virksomheders udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed gradvist fra de 100 pct. til 110 pct. til og med indkomståret 2026. Satserne for de enkelte indkomstår udgør 101,5 pct. for indkomstårene 2018 og 2019, 103 pct. for indkomståret 2020, 105 pct. for indkomstårene 2021 og 2022, 108 pct. for indkomstårene 2023-2025 og 110 pct. fra indkomståret 2026.

Efter det foreslåede § 8 B, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at forhøje fradraget for indkomstårene 2020 og 2021 med henholdsvis 27 procentpoint og 25 procentpoint af udgiften. Det medfører, at fradraget for hvert af de to indkomstår foreslås at udgøre 130 pct. af den afholdte udgift.

Efter det foreslåede § 8 B, stk. 4, 3. pkt., skal fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. sammenlagt med fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, dog højst kunne foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. For selskaber, der betaler selskabsskat på 22 pct., svarer det til, at fradraget har en skatteværdi på 50 mio. kr. i både 2020 og 2021.

Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud over det fastsatte loft, kan fradrages efter gældende regler med 103 pct. for indkomståret 2020 og 105 pct. for indkomståret 2021.

For en virksomhed med samlede udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed på 1.000 mio. kr. kan det samlede fradrag beregnes til ca. 1.257 mio. kr. i indkomståret 2020 og 1.278 mio. kr. i indkomståret 2021, jf. tabel 2.

Efter det foreslåede § 8 B, stk. 4, 3. pkt., foreslås det, at der ved opgørelsen af loftet over udgifter omfattet af merfradrag efter det foreslåede 3. pkt. skal medregnes fradragsberettigede udgifter efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt. Loftet foreslås således baseret på en samlet opgørelse af udgifter, der fradrages eller afskrives efter de foreslåede regler i henholdsvis afskrivningsloven og ligningsloven. Samlet set foreslås disse udgifter ikke at skulle kunne overstige 845 mio. kr. for indkomståret 2020 og 910 mio. kr. for indkomståret 2021.

Efter det foreslåede § 8 B, stk. 4, 4. pkt., foreslås begrænsningen over virksomhedernes fradragsberettigede udgifter efter det foreslåede 3. pkt. at skulle finde anvendelse for selskaber, der indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, herunder en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, idet den samlede begrænsning foreslås fordelt forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter i samme koncern.

Begrænsningen over sambeskattede selskabers adgang til fradrag efter den foreslåede forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed foreslås at skulle fordeles forholdsmæssigt mellem koncernselskaberne.

Fra og med indkomståret 2022 anvendes gældende regler, hvorefter udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, enten fradrages eller afskrives med 105 pct. For indkomstårene 2023-2025 er fradraget 108 pct., og fra og med 2026 udgør fradraget 110 pct.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 15 O kan ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter en skematisk metode.

Den skematiske metode indebærer, at der først i bruttolejeindtægten foretages et bundfradrag. Af den resterende del af bruttolejeindtægten medregnes 60 pct. af indtægten ved opgørelsen af udlejers skattepligtige indkomst. Nettoindkomsten beskattes herefter som kapitalindkomst. Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren modtager for at udleje fritidsboligen. Betaler udlejeren et gebyr til en formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten. I bruttolejeindtægten indgår herudover alle indtægter i forbindelse med udlejningen, herunder også særskilte betalinger for vand og el. Det skematiske bundfradrag skal således dække alle de omkostninger, der er forbundet med udlejningen.

Hvis lejeindtægten er omfattet af den automatiske indberetningsordning i skattekontrollovens § 11 G, udgør bundfradraget 41.800 kr. (2020-niveau). Indberetningsordningen i skattekontrollovens § 11 G gælder for kalenderåret 2020 og tidligere. Det drejer sig f.eks. om ejere, der udlejer fritidshuset gennem et udlejningsbureau, der indberetter lejeindtægten til Skatteforvaltningen. For ejere af fritidsboliger med fremad forskudt indkomstår skal der ske indberetning af den del af lejeindtægten, der vedrører kalenderåret 2021 efter skatteindberetningslovens § 43.

Hvis der ikke sker indberetning af indtægterne ved udlejning, udgør bundfradraget 11.500 kr. (2020-niveau).

Beløbsgrænserne reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

I stedet for at opgøre den skattepligtige indkomst efter den skematiske metode kan ejeren af fritidsboligen ved indkomstopgørelsen vælge at foretage fradrag for de faktiske udgifter, der er forbundet med udlejningen (regnskabsmæssig opgørelsesmetode). Når ejeren har valgt at anvende den regnskabsmæssige opgørelsesmetode, kan ejeren ikke for senere indkomstår for samme bolig skifte til den skematiske metode. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Ved brug af den regnskabsmæssige opgørelsesmetode er det intet krav, at lejeindtægten indberettes.

Det foreslås, at for indkomståret 2020 udgør bundfradraget 52.450 kr. (2010-niveau), når der sker indberetning af lejeindtægten til skatteforvaltningen.

Det betyder, at bundfradraget for fritidsboliger, hvor der sker indberetning af lejeindtægten af en tredjepart, f.eks. et bureau eller en digital platform, midlertidigt for indkomståret 2020 forhøjes til 60.000 kr.

Det skematiske bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger, hvor der ikke sker indberetning af lejeindtægten, ændres ikke, ligesom ejeren af fritidsboligen fortsat har mulighed for at vælge den regnskabsmæssige opgørelsesmetode.

Bundfradraget gælder pr. fritidsbolig. Udlejer den samme person flere private fritidsboliger, kan der derfor opnås bundfradrag for hver enkelt fritidsbolig. Ejer en person kun en del af en fritidsbolig, gives derimod et forholdsmæssigt fradrag, i forhold til hvor stor en del af fritidsboligen personen ejer.

Hvis der både foretages udlejning gennem en tredjepart, der indberetter til Skatteforvaltningen, og privat udlejning, kan den foreslåede bestemmelse illustreres ved følgende eksempler. Det fremgår af eksemplet, at der enten skal benyttes det forhøjede skematiske bundfradrag i 2020 på 60.000 kr. eller det lavere bundfradrag på 11.500 kr. (2020-niveau). Begge bundfradrag kan således ikke kombineres, hvis en udlejer både har indkomst fra udlejning via bureau og fra privat udlejning. Der er i eksemplerne anvendt 2020-niveau:

Eksempel 1:

Hvis der alene udlejes gennem et bureau, der indberetter til Skatteforvaltningen, udgør bundfradraget op til 60.000 kr., hvis der er tale om udlejning af fritidsbolig.

Bundfradraget kan ikke overstige lejeindtægten. Hvis lejeindtægten f.eks. udgør 30.000 kr., vil bundfradraget således også udgøre 30.000 kr., hvorved den skattepligtige indkomst er 0.

Eksempel 2:

Hvis der både foretages privat udlejning, som udlejeren selv står for, og udlejning via et bureau, der indberetter til Skatteforvaltningen, anvendes bundfradraget der, hvor lejeindtægten giver det højeste bundfradrag. Det gælder således, at det skematiske bundfradrag ved indberetning via tredjepart finder anvendelse i eksemplet nedenfor, da lejeindtægten gennem et bureau giver et højere bundfradrag end bundfradraget ved privat udlejning.

Eksempel 3

Situationen svarer til eksempel 2, men her opnås det største bundfradrag ift. lejeindtægten ved privat udlejning. Det indebærer, at udlejeren skal benytte det lave skematiske bundfradrag på 11.500 kr., og at udlejer ikke kan anvende bundfradrag ved indkomsten på 5.000 kr. fra udlejning gennem et bureau, der indberetter lejeindtægter til Skatteforvaltningen.

Til § 3

Til nr. 1

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er bl.a. indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber skattepligtige efter loven. Det gælder også, selv om aktieselskabet er oprettet af staten.

Selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, er skattepligtige af gevinst ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Skattepligtige porteføljeaktier er som udgangspunkt aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og hvor der foreligger ejerskab på mindre end 10 pct. Selskaberne er endvidere skattepligtige af udbytter af aktier, jf. ligningslovens § 16 A. Selskaber er dog ikke skattepligtige af udbytte af datterselskabsaktier, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Selskaberne, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, er endvidere skattepligtige af modtagne renter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Derudover er selskaber m.v. efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4, skattepligtige af gevinster ved afståelse af tegningsretter til aktier, konvertible obligationer eller fondsaktier. For yderligere beskrivelse af reglerne se afsnit 2.2.1. under de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Selskabsskattelovens § 3 undtager en række enheder og selskaber fra beskatning efter selskabsskatteloven. Undtagelsen fra beskatning indebærer, at de omfattede enheder og selskaber ikke er skattepligtige af udbytter og avancer af aktier, modtagne renter og gevinster ved salg af tegningsretter m.v.

Staten og dens institutioner er som udgangspunkt fritaget fra beskatning, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1. Herudover er bl.a. Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Udbetaling Danmark undtaget fra beskatning, jf. henholdsvis selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 12, 13 og 20. Senest er den efter lov om Seniorpensionsenheden oprettede Seniorpensionsenhed fritaget for beskatning, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 22.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 23, skattefritages det af staten oprettede aktieselskab til rekapitalisering af visse store, samfundsbærende danske virksomheder (Fonden).

Selskabet, som vil blive etableret på baggrund af et aktstykke, der er anmeldt til Finansudvalget den 24. juni 2020, foreslås således ikke at skulle være skattepligtig af modtagne indkomster i form af f.eks. udbytter og renter eller avancer på aktier og tegningsretter.

Det af staten oprettede aktieselskab har til formål at foretage afgørende, passive egenkapitalinvesteringer uden indflydelse. Det er således ikke hensigten, at Fonden skal opnå stemmeberettigede ejerandele i virksomheden. Det vil sige, at Fondens egenkapitalinvesteringer ikke rykker ved det hidtidige stemmeforhold i virksomheden, der investeres i.

Ved rekapitaliseringen af store, samfundsbærende danske virksomheder, anvender Fonden præferenceaktier som finansielt instrument, der fungerer som egenkapital i modtagervirksomheden, men samtidig ikke gør staten stemmeberettiget og dermed ikke fuldgyldig ejer af virksomheden. Præferenceaktierne har til formål at give Fonden fortrinsret med henblik på at få det investerede beløb tilbagebetalt før andre aktionærer og med tillæg af forrentning.

Til nr. 2

Selskabsskattelovens § 5 D indeholder bestemmelser om den skattemæssige behandling ved en evt. overgang fra skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-18, 21 og 22, til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så den også omfatter det af staten oprettede aktieselskab til rekapitalisering af visse store, samfundsbærende virksomheder (Fonden). Fonden foreslås fritaget for beskatning efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 23, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Hvis reglerne for Fonden på et senere tidspunkt måtte blive ændret, så Fonden bliver skattepligtig, vil det som udgangspunkt være handelsværdien på tidspunktet for overgang til skattepligt, der skal anvendes som indgangsværdi i forhold til bl.a. afskrivninger og ved en senere opgørelse af fortjeneste og tab efter de forskellige avancebeskatningslove.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 2, har virkning for indkomståret 2020. For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2020, der begynder den 1. oktober 2019 eller tidligere, har loven virkning for indkomståret 2021.

En selvstændigt erhvervsdrivende kan efter kildeskattelovens § 22, stk. 2, vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har den selvstændigt erhvervsdrivende et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Et bagudforskudt indkomstår kan efter kildeskattelovens § 22, stk. 1, tidligst påbegyndes den 1. marts i året før det kalenderår, det træder i stedet for. Det vil sige, at indkomståret 2020 for en person med forskudt indkomstår f.eks. kan løbe fra den 1. marts 2019 til den 29. februar 2020, og den pågældende person vil derfor ikke kunne få glæde af den foreslåede midlertidige forhøjelse af bundfradraget. Den situation kan opstå, hvis f.eks. en landmand eller dennes ægtefælle har en fritidsbolig, der lejes ud gennem et udlejningsbureau.

For at sikre at også personer med bagudforskudt indkomstår kan få glæde af den foreslåede forhøjelse, er det derfor foreslået, at den midlertidige forhøjelse af bundfradraget også skal gælde for indkomståret 2021 i de tilfælde, hvor indkomståret 2021 er påbegyndt den 1. oktober 2020 eller tidligere.

Med det foreslåede virkningstidspunkt gives loven således tilbagevirkende kraft. Den foreslåede ændring er udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 3, at skattefritagelsen af det af staten oprettede aktieselskab til rekapitalisering af visse store, samfundsbærende virksomheder (Fonden), jf. lovforslagets § 3, skal have virkning fra den 1. oktober 2020. Selskabet forventes således etableret i løbet af efteråret 2020.

Det foreslås i stk. 4, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 2, nr. 2. Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken for indkomståret 2020 som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører § 2, nr. 2, for så vidt angår de kommuner, der for 2020 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen for 2020 sker med baggrund i aktstykke 162, 2018/19, tiltrådt af Finansudvalget den 24. september 2019. Det fremgår af aktstykket, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2020 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2020 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Endelig foreslås det i stk. 5, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022. Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2022 efter stk. 5, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2022. Efterreguleringen afregnes i henholdsvis 2023.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov