Skriftlig fremsættelse (7. oktober
2020)
Kirkeministeren
(Joy Mogensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidelse af
adgangen til at søge præstestillinger).
(Lovforslag nr. L 25)
Formålet med lovforslaget er at
modvirke mangel på kvalificerede ansøgere til ledige
præstestillinger ved at øge antallet af potentielle
kandidater.
Præstemanglen mærkes i hele
landet og særligt i yderområderne. Det er ikke kun et
problem for folkekirken men også for lokalsamfundene, hvor
kirken ofte er blandt de få tilbageværende
samlingspunkter.
Da der i de kommende år, hvor store
årgange ventes at gå på pension, ikke er udsigt
til, at antallet af nye teologiske kandidater fra universiteterne
vil være tilstrækkeligt til at dække behovet,
ønskes en udvidelse af adgang til at søge
præstestillinger.
Lovforslaget bygger på
Præstemangeludvalgets betænkning fra september 2018.
Udvalget var sammensat af repræsentanter for
Kirkeministeriet, biskopperne, Landsforeningen af
Menighedsråd, Den danske Præsteforening og Danmarks
Provsteforening.
Det foreslås, at personer, der ikke
opfylder de nuværende ansættelsesbetingelser, men har
bestået kandidateksamen ved et dansk universitet eller anden
offentlig anerkendt udenlandsk eksamen på kandidatniveau, kan
få tilladelse til at søge præstestillinger i
folkekirken, såfremt de består et individuelt sammensat
teologisk efteruddannelsesforløb.
Til at afgive indstilling om
sammensætningen af den enkelte ansøgers teologiske
efteruddannelsesforløb nedsættes et rådgivende
udvalg.
Det rådgivende udvalg skal
bestå af repræsentanter fra de teologiske områder
fra Københavns og Aarhus Universiteter, biskopperne,
Folkekirkens Uddannelse- og Videnscenter samt Kirkeministeriet.
Lovforslaget genindfører dermed til
en vis grad den retstilstand, som var gældende i perioden
1962-1985. Ifølge denne såkaldte
"akademikerbestemmelse", kunne personer, der ved et af
universiteterne eller anden højere læreanstalt i
Danmark havde bestået en anden afsluttende prøve end
den teologiske, under særlige omstændigheder opnå
tilladelse til at søge præstestillinger i folkekirken,
idet kirkeministeren bemyndigedes til at fastsætte en
særlig prøve og/eller supplerende uddannelse for den
pågældende.
Denne adgang til at søge
præstestilling førte ved revision af loven i 1987 til
den nuværende formulering af § 2, som giver mulighed
for, at ikke-teologer kan få tilladelse til at søge
præstestilling i folkekirken, hvis den pågældende
er fyldt 35 år og i fremtrædende grad har vist sig i
besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for
varetagelse af præstestilling, og hvis den
pågældende består en af kirkeministeren fastsat
prøve.
Det er forudsat, at § 2 skulle
indebære en bogstavelig antalsmæssig begrænsning,
således at der gennemsnitlig kun blev tale om ganske enkelte
tilladelser årlig.
Det bemærkes, at den nuværende
adgangsvej for ikke-teologer i § 2 ikke ændres
substantielt, men suppleres med en ny adgangsvej i lovforslaget med
§ 1 a.
I en overgangsperiode, indtil den
foreslåede nye adgangsvej får effekt, kan der blive
tale om en vis øget anvendelse af § 2. Det vil dog i
denne periode være en forudsætning, at ansøgere
med kandidateksamen som udgangspunkt og i overvejende grad henvises
til § 1 a.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.