Fremsat den 11. juni 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer)

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelses­indsats som senest ændret ved § 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 80 indsættes før overskriften før § 81:

»Midlertidig særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer

§ 80 a. I perioden fra og med den 1. september 2021 til og med den 31. december 2022 har personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, efter reglerne i §§ 80 a-80 c. Personen skal være fyldt 50 år ved tilbuddets påbegyndelse, og tilbuddet skal være påbegyndt senest den 31. december 2022. Arbejdsgiveren og personen kan aftale en varighed på op til 6 sammenhængende måneder.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbuddet, at personen ved tilbuddets påbegyndelse i en forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal opfylde følgende betingelser:

1) Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 71 og § 72.

2) Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden offentlig støtte, jf. § 77.

3) Tilbuddet skal være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud, jf. § 78.

4) Tilbuddet skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte, jf. § 79.

Stk. 4. Tilbuddet om løntilskudsansættelse kan uanset § 55, stk. 1 og 3, række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Løntilskudsansættelsen fortsætter uændret i den aftalte ansættelsesperiode, jf. stk. 1, 3. pkt.

§ 80 b. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 80 a skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 80 a, stk. 1-3, og regler herom fastsat i medfør af § 81 er opfyldt. § 53 om de overordnede betingelser for tilbud og § 67 om formålet med tilbud om ansættelsen med løntilskud finder ikke anvendelse for tilbud efter § 80 a.

§ 80 c. Ved ansættelse efter § 80 a udgør løntilskuddet 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40 kr. pr. time (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere.«

2. I § 189, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 75«: »og § 80 c«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet indgik den 28. maj 2021 Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronakrisen.

Coronakrisen har på kort tid medført en stigning i ledigheden og øget antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med mere end 15.500 i perioden februar 2020 til marts 2021. Selvom der er udsigt til, at en del ledige kan vende tilbage til beskæftigelse, i takt med at samfundet gradvist åbner op, så vil der være grupper, som er i særlig risiko for langtidsledighed, og hvor det kan være en udfordring at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det gælder eksempelvis seniorer og ufaglærte.

Aftalepartierne er derfor enige om, at igangsætte en række initiativer for at hjælpe langtidsledige med igen at få en fod inden for på arbejdsmarkedet. Med aftalen prioriterer aftalepartierne at afsætte i alt 159 mio. kr. til en række midlertidige initiativer i 2021 og 2022. Initiativerne har til formål at styrke og forbedre langtidslediges mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet gennem opkvalificering og virksomhedsrettede tiltag.

Aftalepartierne er bl.a. enige om at afsætte 23,6 mio. kr. til etablering af en ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et særligt forhøjet tilskud på 20 kr. ekstra i timen til private og offentlige virksomheder, der ansætter langtidsledige, der er fyldt 50 år, med løntilskud. Formålet er at rykke langtidsledige seniorer frem i køen til et løntilskudsjob ved at øge virksomhedernes tilskyndelse til at bruge ordningen. Det vil fortsat være jobcentrene og a-kassernes førsteprioritet at formidle ordinære job til de langtidsledige seniorer. Den midlertidige ordning gælder ansættelser med løntilskud, der påbegyndes i perioden fra den 1. september 2021 til og med 31. december 2022. Målgruppen er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Der er krav om at personen er fyldt 50 år og har mindst 12 måneders ledighedsanciennitet. Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende og følge de regler, der er fastsat herom i den gældende løntilskudsordning.

Ordningen etableres som en generel objektiv ordning, hvor alle arbejdsgivere har ret til det høje tilskud, hvis de har aftalt et løntilskudsansættelsesforløb med en langtidsledig dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som har 12 måneders ledighedsanciennitet, og som samtidig er fyldt 50 år. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler selv varigheden af løntilskudsansættelsen, der kan være op til 6 sammenhængende måneder. Løntilskudsansættelsen skal i øvrigt leve op til reglerne vedr. rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet samt reglerne om, at løn og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende og at ansættelsen med løntilskud, skal have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant forud for ansættelsen.

Dette lovforslag indeholder en udmøntning af den aftalte ordning om en ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et særligt forhøjet tilskud på 20 kr. ekstra i timen til private og offentlige virksomheder, der ansætter langtidsledige seniorer, der er fyldt 50 år, med løntilskud.

2. Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer

2.1. Gældende ret

De gældende regler om tilbud om ansættelse med løntilskud fremgår af kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 66, stk.1, kan personer omfattet af § 6 få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 9 og 13.

Det betyder, at følgende målgrupper kan få tilbud om løntilskud: Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb, revalidender, førtidspensionister og ledige selvforsørgende.

I det følgende beskrives alene løntilskudsreglerne for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Efter lovens § 66, stk. 2, har dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, desuden ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud, dog med de varighedsbegrænsninger, der følger af § 68.

Når der er tale om selvfunden løntilskudsansættelse, skal jobcenteret ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret vil alene skulle påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for løntilskudsansættelse, se nedenfor om formålet med ansættelses med løntilskud jf. § 67, rimelighedskravet jf. § 77 og merbeskæftigelseskravet jf. § 79. Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende med løntilskudsansættelsen, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud vil fx kunne gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt og personen ikke sammenlagt har mere end 37 timer pr. uge. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.

Løntilskudsansættelsen for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan efter § 68 have en varighed på op til 6 måneder hos private arbejdsgivere.

Hos offentlige arbejdsgivere kan det have en varighed på op til 4 måneder for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan varigheden være op til 6 måneder, der dog kan forlænges op til 12 måneder, hvis personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurdering har behov herfor.

Efter lovens § 67 gives tilbud om ansættelse med løntilskud til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

For at blive ansat med løntilskud hos arbejdsgivere skal dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet i en forudgående periode på mindst 6 måneder have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

For dagpengemodtagere betyder det, at de i en sammenlagt periode på 6 måneder skal have modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. For kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet betyder det, at de i en sammenhængende periode på 6 måneder skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller sygedagpenge udbetalt i en periode, hvor personen ikke var i job eller drev selvstændig virksomhed, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, revalideringsydelse, ledighedsydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller har været ledig selvforsørgende.

Der gælder dog ikke et krav om en forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v., hvis personen ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau, eller personen er over 50 år, eller er enlig forsørger, jf. lovens § 69.

Personer, der ansættes med løntilskud efter lovens kapitel 12, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

De gældende regler om, hvilken løn borgerne skal have, fremgår af lovens § 71 og § 72. Ved ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 71.

Ved ansættelse af målgrupperne hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår ligeledes være overenskomstmæssige, dog er timelønnen fastlagt til at udgøre 130,99 kr. pr. time (2021-niveau) eksklusive feriepenge m.v. Efter lovens § 189 beregnes timelønnen hos offentlige arbejdsgivere på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lønnen i offentlig løntilskudsansættelse skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med følgende:

1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller

2) Personens samlede individuelle kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. § 72, stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste antal hele timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Efter lovens § 76 udgør løntilskuddet 82,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere. Til offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet 120,40 kr. pr. time (2021-niveau). Løntilskuddet nedsættes med det beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Det kan fx være de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kan modtage refusion for løn udbetalt under sygdom. Efter lovens § 189 reguleres løntilskudssatsen en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Der er med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 81 fastsat regler i bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december 2020 om en aktiv beskæftigelsesindsats § 85 om udelukkelse af visse private arbejdsgivere for at anvende løntilskudsordningen. Det gælder bl.a. støtte til eksportrelaterede aktiviteter, navnlig tilskud der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed. Bestemmelsen har baggrund i EU`s forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategoriers forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

Der er endvidere i bekendtgørelsens § 86 fastsat regler om grænser for støtteintensitet mv. til private arbejdsgivere. Bestemmelsen har ligeledes baggrund i EU`s forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategoriers forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

Efter lovens § 77 skal der hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, i ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12, i nytteindsats efter kapitel 13, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven. Det såkaldte rimelighedskrav. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 78 skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren forud for ansættelse med løntilskud. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 79 skal ansættelse med løntilskud medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos arbejdsgiveren, det såkaldte merbeskæftigelseskrav. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af lovens § 80, at udbetaling af tilskud ikke være konkurrenceforvridende.

Der er i lovens § 81 en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan ske fravigelse af rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet. Der er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler på en række områder, bl.a. om merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet.

Der er i lovens § 53 en generel bestemmelse om, at tilbud så vidt muligt, skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der er visse undtagelser for denne generelle bestemmelse.

Der endvidere i lovens § 55 en generel bestemmelse om, at tilbud ikke kan række ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Der er visse undtagelser for denne generelle bestemmelse.

Der er i lovens kapitel 26 og 27 regler om mentorstøtte, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse, når ledige for tilbud om ansættelse med løntilskud. lige som der er regler om personlig assistance og hjælpemidler i kapitel 3, 4 og 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronakrisen, at aftalepartierne er enige om, at der afsættes 23,6 mio. kr. til etablering af en ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et særligt forhøjet tilskud på 20 kr. ekstra i timen til private og offentlige virksomheder, der ansætter langtidsledige, der er fyldt 50 år, i løntilskud. Formålet er at rykke langtidsledige seniorer frem i køen til et løntilskudsjob ved at øge virksomhedernes tilskyndelse til at bruge ordningen. Det vil fortsat være jobcentrene og a-kassernes førsteprioritet at formidle ordinære job til de langtidsledige seniorer.

Det foreslås derfor, at der i lovens kapitel om 12 om ansættelse med løntilskud indføres en midlertidig særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer. Ordningen vil supplere den gældende løntilskudsordning og vil indebære ret til et højere løntilskud til arbejdsgiveren, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås således, at i perioden fra og med den 1. september 2021 til og med den 31. december 2022 har personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, efter de foreslåede regler i §§ 80 a-80 c. Personen skal være fyldt 50 år ved tilbuddets påbegyndelse, og tilbuddet skal være påbegyndt senest den 31. december 2022. Arbejdsgiveren og personen kan aftale en varighed på op til 6 sammenhængende måneder.

Personen skal således være dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet på det tidspunkt ansættelsen påbegyndes, men der er ikke krav om, at den ledige skal have ret til disse ydelser i hele løntilskudsperioden.

Det foreslås desuden, at det er en betingelse for tilbuddet, at personen i en forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af lovens § 10, stk. 2.

Beregning af forudgående ledighed svarer til de gældende regler, der anvendes ved tilbud om ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

Det foreslås, at for at kunne benytte retten til den særlige løntilskudsordning skal arbejdsgiveren opfylde følgende betingelser:

1) Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Reglen svarer til de gældende regler, der anvendes ved ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

2) Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden offentlig støtte. Reglen svarer til de gældende regler, der anvendes ved ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

3) Tilbuddet skal være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud. Reglen svarer til de gældende regler, der anvendes ved ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

4) Tilbuddet skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Reglen svarer til de gældende regler, der anvendes ved ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.

Det foreslås endvidere, at tilbuddet om løntilskudsansættelse kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Det vil sige, at fx en dagpengemodtager vil få ret til en løntilskudsansættelse, der rækker ud over den periode, som personen er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, også selvom personen ikke vil være berettiget til en ydelse efter ophør af dagpengeperioden. Løntilskudsansættelsen vil fortsætte uændret i den aftalte ansættelsesperiode. Personen vil således kunne fortsætte på samme løn og arbejdsgiveren vil få samme løntilskudssats.

Ordningen bygger udelukkende på objektive kriterier, hvilket betyder, at når den ledige og virksomheden opfylder de opstillede betingelser, har de ret til selv at aftale en løntilskudsansættelse, hvormed arbejdsgiveren kan få et højere løntilskud. Jobcenteret må ikke foretage en visitation af den ledige til en bestemt virksomhed og skal heller ikke fastsætte tilskuddets størrelse eller tilskudsperiodens længde.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret acceptere aftalen mellem arbejdsgiveren og den ledige.

De ledige vil fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud og jobcenteret vil kunne give supplerede tilbud efter loven, hvis der fx er tale om en lav ugentlig arbejdstid i løntilskudsansættelsen, idet de ledige efter de gældende ydelsesregler er forpligtet til at deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Da der er tale om en generel objektiv ordning, må jobcenteret ikke foretage visitation af en ledig til ansættelse med løntilskud i en bestemt virksomhed. Det betyder, at myndigheden ikke må vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansættelse. Det vil dog være en naturlig del af myndighedens vejledning, at de kan rådgive om, hvilke typer af arbejde, den ledige vil have særlige forudsætninger for at kunne udfylde.

Arbejdsgivere, der ønsker at ansætte en langtidsledig på over 50 år efter ordningen, vil kunne meddele det til jobcenteret. Ledige, der opfylder betingelserne, vil kunne henvende sig til disse virksomheder eller andre og indgå aftale om ansættelse. Den ledige og virksomheden vil også kunne indgå aftale om ansættelse med løntilskud efter en forudgående periode, hvor den ledige har været i virksomhedspraktik på virksomheden. Det afgørende er, at valget af virksomhed sker, uden at myndigheden foretager et skøn over, hvilken virksomhed der skal have den pågældende ansat.

Når en virksomhed og en ledig har aftalt en løntilskudsansættelse, skal jobcenteret godkende, at de objektive betingelser herfor er overholdt, før ansættelsen kan påbegyndes.

Det foreslås således, at ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter denne særlige løntilskudsordning skal jobcenteret alene påse, at følgende betingelser er opfyldt: Alderskriteriet og kravet til forudgående ledighed, ansættelsen skal påbegyndes i perioden fra den 1. september 2021 til og med den 31. december 2021, arbejdsgiveren skal udbetale overenskomstmæssig løn, efter lovens § 71 og § 72, rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet efter lovens § 77 og § 79, inddragelse af medarbejderrepræsentanter efter lovens § 78. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter lovens § 53 om tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal heller ikke vurdere om løntilskudsansættelsen opfylder den gældende bestemmelse i § 67 om formålet med løntilskudsansættelse. Det vil dog være naturligt, at jobcenteret og den ledige drøfter, hvilket formål den ledige ser med løntilskudsansættelsen, og at dette angives i forbindelse med udfyldelse af Min Plan.

Det foreslås, at ved ansættelse efter den særlige ordning udgør løntilskuddet 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40 kr. pr. time kr. (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere. Der vil med hjemmel den gældende bemyndigelse i lovens § 81, blive fastsat regler om, at løntilskuddet ikke må overstige den bruttoløn, som den løntilskudsansatte får.

Endelig foreslås det, at den årlige regulering af løntilskudssatserne efter § 189 også skal gælde for løntilskudssatserne efter den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer. Dermed vil der ske en regulering af løntilskudssatsen pr. 1. januar 2022.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i lovens § 81 blive fastsat regler om, hvilke af reglerne i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats om ansættelse med løntilskud, der vil gælde tilsvarende for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.

Der vil bl.a. blive fastsat regler om, at de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 85 om udelukkelse af visse private arbejdsgivere for at anvende løntilskudsordningen og § 86 om bruttostøtteintensitet mv. ikke vil finde anvendelse for den foreslående særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer, idet ordningen er generel og dermed ikke omfattet af EU`s forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategoriers forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

Reglerne i lovens kapitel 26 og 27 om mentorstøtte, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse vil også finde også anvendelse for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer, som foreslås fastsat i kapitel 12. Ordlyden i de gældende bestemmelser vil også rumme den særlige løntilskudsordning. Det samme gælder reglerne om personlig assistance og hjælpemidler i kapitel 3, 4 og 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Arbejdsgiveren skal skulle ansøge om oprettelse af et løntilskudsforløb med den særlige løntilskudssats via ansøgningssystemet VITAS, hvor der i kommentarfeltet vil skulle gøres opmærksom på, at der er tale om den særlige løntilskudsordning.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med ansøgning og bevillinger til den foreslåede midlertidige særlige tilskudsordning skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse­kvenser for det offentlige

Forslaget vurderes at betyde, at der vil være langtidsledige på 50 år eller der over, der ellers ikke ville have været ansat med løntilskud, som vil blive ansat med løntilskud med den nye højere sats, samt at en del af målgruppen, der i dag er ansat med det ordinære løntilskud, vil blive ansat med den højere sats.

Det vurderes, at forslaget vil betyde merudgifter til løntilskud til dagpengemodtagere på 5,12 mio. kr. i 2021, 24,9 mio. kr. i 2022 og 3,1 mio. kr. i 2023. Som følge heraf vil der være mindreudgifter til dagpenge på 2,3 mio. kr. i 2021, 10,8 mio. kr. i 2022 og 1,4 mio. kr. i 2023.

Tilsvarende vil der være merudgifter til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere på 2,8 mio. kr. i 2021, 13,4 mio. kr. i 2022 og 1,7 mio. kr. i 2023. Som følge heraf vil der være mindreudgifter til kontanthjælp på 0,8 mio. kr. i 2021, 3,7 mio. kr. i 2022 og 0,5 mio. kr. i 2023.

Herudover skønnes forslaget at medføre merudgifter til udvikling af særlige dataudtræk på 0,2 mio. kr. i 2021 og 0,1 mio. kr. årligt i 2022 til 2025.

I alt skønnes forslaget før skat og tilbageløb af afgifter at medføre merudgifter på 5,1 mio. kr. i 2021, 23,8 mio. kr. i 2022, 3,1 mio. kr. i 2023 og 0,1 mio. kr. i 2024 og 2025. Efter skat og tilbageløb skønnes forslaget at medføre merudgifter på 3,8 mio. kr. i 2021, 17,3 mio. kr. i 2022, 2,3 mio. kr. i 2023 og 0,1 mio. kr. i 2024 og 2025.

Udgifterne uden for loft på i alt 4,9 mio. kr. i 2021 finansieres af § 35.11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. uden for udgiftslofterne. Udgifterne under delloft for indkomstoverførsler og delloft for drift på i alt 0,2 mio. kr. finansieres af § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. Udgifterne i 2022 og frem indbudgetteres på FFL22. Et evt. mindreforbrug under delloft for drift vil bortfalde.

Forslagets økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommune fremgår af tabel 2. De statslige økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at udgøre 1,1 mio. kr. i 2021, 4,7 mio. kr. i 2022, 0,8 mio. kr. i 2023 og 0,1 mio. kr. årligt i 2024 og 2025. De kommunaløkonomiske konsekvenser skønnes at udgøre 4,0 mio. kr. i 2021, 19,1 mio. kr. i 2022 og 2,3 mio. kr. i 2023.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.1. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre implementeringskonsekvenser i form af behov for mindre systemtilretninger i VITAS og det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) for at understøtte jobcentrenes sagsbehandling af ordningen.

Ændringerne er af begrænset karakter og vil finde sted inden for rammerne af et bestående system og i eksisterende leverandørforhold, hvorfor det vurderes, at de kan være gennemført forud for lovforslagets ikrafttræden. It-projektrisikoen forbundet med de påtænkte tilretninger vurderes således at være lav.

Implementeringskonsekvenser for kommunerne i form mindre tilpasninger i jobcentrenes fagsystemer og af behov for mere sagsbehandling vurderes at være af begrænset karakter, givet den påtænkte tilretning af VITAS og DFDG til understøttelse af sagsbehandlingen.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den foreslåede løntilskudsordning er i overensstemmelse med dette princip, da forslaget er baseret på objektive kriterier for deltagelse i den midlertidige løntilskudsordningen. For løntilskudsordningerne som helhed i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vurderes det at være tale om en fravigelse af princippet. Det gælder dog samtidig, at ordningen er af midlertidig karakter og så vidt muligt er udformet og målrettet ved brug af objektive kriterier.

Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da der i de gældende regler er hjemmel til at kommunikere digitalt til arbejdsgivere, der søger om tilskud i forbindelse med oprettelse af løntilskudspladser. Der er herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation og om fritagelse for obligatorisk digital kommunikation. Forslaget ændrer ikke på disse eksisterende bemyndigelser.

Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at administrationen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt (automatisk sagsbehandling) og under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med dette princip, da arbejdsgivernes ansøgning om tilskud til den midlertidige ordningen kan ske via den eksisterende selvbetjeningsløsning VITAS.

Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet for at indføre nye indberetningskrav kan trækkes på data fra eksisterende offentlige registre som grundlag for administrationen af lovgivningen. Efter princippet bør begreber og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da opsamling af data om anvendelsen af ordningen og til brug for visning af indsatser i borgerens "Min plan" på Jobnet kan ske via etablerede indberetninger fra kommunerne til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).

Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering, at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da det bl.a. gælder, at kommunikationen mellem jobcentrenes fagsystemer og DFDG samt ved brug af VITAS fortsat vil skulle ske sikkert via bl.a. krypterede forbindelser og ved brug af certifikater. Der foretages logning, når oplysningerne i VITAS og DFDG læses eller opdateres.

Efter princip 6 bør offentlige myndigheder i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende offentlig infrastruktur, så der sikres størst muligt genbrug og sammenhæng på tværs. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da opsamling af data skal via etablerede indberetninger fra kommunerne til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Ved borgernes login til Jobnet kan endvidere anvendes NemLog-in. Og kommunerne anvender Digital Post ved afsendelse af afgørelser m.v. til borgerne.

Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen tages højde for muligheden for efterfølgende kontrol samt forebyggelse af snyd og fejl. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med dette princip, da der er tale om en objektiv ordning, hvor det forud og efterfølgende kan kontrolleres om betingelserne er overholdt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med lovforslaget vil virksomhederne få ret til et højere løntilskud end i dag, hvis de ansætter langtidsledige dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt 50 år, og virksomhederne opfylder en række objektive betingelser. Virksomhederne vil skulle søge efter løntilskud med den digitale selvbetjeningsløsning VITAS.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juni 2021 til den 7. juni 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Ad § 80 a

De gældende regler om tilbud om ansættelse med løntilskud fremgår af kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 66, stk. 1, kan en lang række af lovens målgrupper få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Det gælder bl.a. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Efter lovens § 66, stk. 2, har dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet desuden ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud, dog med de varighedsbegrænsninger, der følger af § 68. Der kan være tale om såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Når der er tale om selvfunden løntilskudsansættelse, skal jobcenteret ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, hvilket jobcenteret ellers efter lovens § 53 skal, når de giver tilbud. Jobcenteret skal således alene påse, at betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for løntilskudsansættelse. Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud vil fx kunne gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.

Løntilskudsansættelsen for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan efter § 68 have en varighed op til 6 måneder hos private arbejdsgivere.

Hos offentlige arbejdsgivere, kan ansættelsen med løntilskud have en varighed på op til 4 måneder for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan varigheden være op til 6 måneder, der dog kan forlænges op til 12 måneder, hvis personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurdering har behov herfor.

Personer, der ansættes med løntilskud efter lovens kapitel 12, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, jf. lovens § 70.

De gældende regler om, hvilken løn den ledige skal have, fremgår af lovens § 71 og § 72. Ved ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 71.

Ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår ligeledes være overenskomstmæssige, dog er timelønne fastlagt til at udgøre 130,99 kr. pr. time (2021-niveau) eksklusive feriepenge m.v. Efter lovens § 189 beregnes lønnen hos offentlige arbejdsgivere på grundlag af den årlige regulerede maksimale dagpengesats pr. den 1. januar, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring. Timelønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med følgende:

1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller

2) Personens samlede individuelle kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. § 72, stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste antal hele timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Der er med hjemmel i lovens § 81 fastsat nærmere regler om løn- og arbejdsvilkår i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 77 skal der hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, i ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12, i nytteindsats efter kapitel 13, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven. Det såkaldte rimelighedskrav. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 78 skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren forud for ansættelse med løntilskud. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 79 skal ansættelse med løntilskud medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos arbejdsgiveren, det såkaldte merbeskæftigelseskrav. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 55, stk. 1, kan personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, eller modtager flekslønstilskud efter kapitel 20, ikke få tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan gives et tilbud, som på forhånd rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge. Det følger af lovens § 55, stk. 3, at der for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret beslutte, at et tilbud kan fortsætte, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Betingelserne skal være opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87. Tilbuddet fortsættes efter reglerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet kan ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og 91.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.

Det foreslås, at der i loven indføres en midlertidig særlig løntilskudsordning for langtidsledige, der er fyldt 50 år. Ordningen omfatter personer omfattet af lovens § 6, nr. 1-3, som har været ledig i en forudgående periode på mere end 12 måneder.

Ordningen etableres som en generel ordning, hvor alle arbejdsgivere, som opfylder de objektive betingelser, har ret til et højere tilskud, hvis de har aftalt et forløb med en langtidsledig, som har 12 måneders ledighedsanciennitet, og er fyldt 50 år. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler selv varigheden af løntilskudsansættelsen, der kan være op til 6 sammenhængende måneder.

Det foreslås derfor, at der efter lovens § 80 indsættes en ny overskrift og tre nye bestemmelser §§ 80 a-80 c, der regulerer ordningen.

Der foreslås indsat følgende overskrift: »Midlertidig særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer«.

Det foreslås i § 80 a, stk. 1, at i perioden fra og med den 1. september 2021 til og med den 31. december 2022 har personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, efter reglerne i §§ 80 a-80 c. Personen skal være fyldt 50 år ved tilbuddets påbegyndelse, og tilbuddet skal være påbegyndt senest den 31. december 2022. Arbejdsgiveren og personen kan aftale en varighed på op til 6 sammenhængende måneder.

Med forslaget vil en dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt 50 år, få ret til at indgå aftale med en privat eller offentlig arbejdsgiver, de selv har fundet, og få tilbud om ansættelse med løntilskud. Hvis de øvrige betingelser i den foreslåede §§ 80 a-80 d er opfyldte, har arbejdsgiveren således ret til et højere løntilskud.

Den ledige skal være modtager af dagpenge, kontanthjælp eller overgangsydelse på det tidspunkt, ansættelsen påbegyndes, men der vil ikke være krav om, at den ledige skal have ret til disse ydelser i hele løntilskudsperioden. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til § 80 a, stk. 4.

Tilbuddet om ansættelse med løntilskud skal være påbegyndt senest den 31. december 2022. Det betyder, at ansættelse med løntilskud, der påbegyndt senest den 31. december 2022, kan færdiggøres med det høje tilskud, selvom forløbet har slutdato efter dette tidspunkt.

Arbejdsgiveren og den ledige kan aftale en ansættelsesvarighed på op til 6 sammenhængende måneder. At der skal være tale om en sammenhængende periode betyder, at der ikke kan indgås en aftale om ansættelse, der går ud på ansættelse af først en eller flere måneder og senere den resterende tid op til 6 måneder.

Personer, der har ansættelse med løntilskud efter den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer, er fritaget fra at deltage i et andet supplerende tilbud, hvis det supplerende tilbud medfører, at borgeren samlet kommer over 37 timer om ugen. Dette gør sig også gældende, hvis løntilskuddet i den særlige tilskudsordning for seniorer kun er på fx 20 timer, og jobcenteret gerne vil have visiteret til et tilbud på fuld tid. Jobcentret kan til gengæld restaktivere op til 37 timer i alt om ugen i et andet tilbud, idet personen efter de gældende ydelsesregler er forpligtet til at deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde. For dagpengemodtagere kræver det, at personen er fuldtidsforsikret. Den ledige vil desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.

Arbejdsgiveren skal ansøge om oprettelse af et løntilskudsforløb med den særlige løntilskudssats via ansøgningssystemet VITAS, hvor der i kommentarfeltet gøres opmærksom på, at der er tale om den særlige løntilskudsordning. Jobcentret godkender og bevilliger ansøgningen i VITAS, hvor de vælger en af de to nye særlige satser (privat hhv. offentlig), såfremt betingelserne er opfyldt. For at bruge VITAS skal arbejdsgiver logge på vitas.bm.dk med NemID erhverv. Arbejdsgiveren kan bede jobcentret om hjælp i forbindelse med at udfylde oplysningerne i ansøgningsflowet. Det er også muligt at læse nærmere om, hvordan man anvender VITAS til oprettelse af det særlige løntilskudsforløb under vejledningsafsnittet i VITAS systemet.

Det foreslås i 80 a, stk. 2, at det er en betingelse for tilbuddet, at personen i en forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, skal have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i mindst 12 måneder for at blive ansat med løntilskud efter den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer. De nærmere regler om opgørelsen af den forudgående periode på 12 måneder, hvor personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser m.v., er fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovens § 10, stk. 2. De nærmere regler fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 3. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.

Det foreslås i § 80 a, stk. 3, nr. 1, at arbejdsgiveren skal opfylde betingelserne om, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige, jf. § 71 og § 72.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 1, medfører, at der stilles krav om, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, når en person ansættes med løntilskud efter den foreslåede ordning hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, på samme måde som det gælder efter den gældende løntilskudsordning, jf. § 71 og § 72.

Det betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og øvrige arbejdsvilkår (fx arbejdstid) svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og øvrige arbejdsvilkår svare til, hvad der gælder efter overenskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst eller aftale. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og arbejdsvilkår svare til, hvad der må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde. Det følger dog af § 72 stk. 2, at der er en fast timeløn på 130,90 kr.pr. time (2021-niveau) eksklusive feriepenge m.v. i offentlig løntilskudsansættelse, som gælder, selvom der ville være en højere eller lavere timeløn efter overenskomsten. Timelønnen reguleres en gang årligt pr. 1. januar, jf. lovens § 189, stk. 2. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 og § 71 om, bl.a. hvilke ydelser og tillæg, der kan udbetales ud over timelønnen, fx feriegodtgørelse og pension.

De gældende regler i § 71 og § 72, om løn- og arbejdsvilkår vil således også finde anvendelse for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.

Det foreslås i § 80 a, stk. 3, nr. 2, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden offentlig støtte, jf. § 77.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 2, medfører, at det en betingelse for ansættelse med løntilskud efter den foreslåede ordning, at der hos arbejdsgiveren er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, i nytteindsats efter kapitel 13, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven og for ansættelse med løntilskud efter den særlige løntilskudsordning. Samme krav skal også være opfyldt efter den gældende løntilskudsordning.

Formålet med rimelighedskravet er at sikre, at den ansatte med løntilskud får det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet. Rimelighedskravet er således med til at sikre, at løntilskudsansættelsen sker på en ordinær arbejdsplads med ordinære kolleger og ikke på en arbejdsplads med overvægt af personer i tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler om opgørelse af rimelighedskravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 83.

De gældende regler i § 77 om rimelighedskravet vil således også finde anvendelse for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.

Det foreslås i § 80 a, stk. 3, nr. 3, at tilbuddet skal være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud, jf. § 78.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren skal drøfte spørgsmålet om ansættelsen forud for ansættelsen med løntilskud, på samme måde som de skal efter den gældende løntilskudsordning.

Der er med hjemmel i § 81, fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsat § 82.

De gældende regler i § 78 vil således også finde anvendelse for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.

Det foreslås i § 80 a, stk. 3, nr. 4, at tilbuddet skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte, jf. § 79.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 4, betyder, at ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren på samme måde, som det skal efter den gældende løntilskudsordning.

Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Merbeskæftigelseskravet gælder både ved ansættelse med løntilskud hos private og hos offentlige arbejdsgivere, men der er enkelte forskelle på den måde, hvorpå merbeskæftigelse opgøres. For private arbejdsgivere opgøres det på CVR-nr., jf. lov om den centrale virksomhedsregister og for offentlige arbejdsgiver opgøres det på P. nr. (produktionsenhedsnummer) jf. samme lov. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler om merbeskæftigelseskravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 78-81.

De gældende regler i § 79 vil således også finde anvendelse for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.

Det foreslås i § 80 a, stk. 4, at tilbuddet om løntilskudsansættelse uanset § 55 kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Løntilskudsansættelsen fortsætter uændret i den aftalte ansættelsesperiode, jf. § 80 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 medfører, at den ledige skal være modtager af dagpenge, kontanthjælp eller overgangsydelse uden for introduktionsprogrammet på det tidspunkt ansættelsen påbegyndes, men at der ikke er et krav om, at den ledige skal have ret til disse ydelser i hele løntilskudsperioden. Det vil sige, at fx en dagpengemodtager vil få ret til en løntilskudsansættelse, der rækker ud over den periode, som personen er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, også selvom personen ikke vil være berettiget til en ydelse efter ophør af dagpengeperioden. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den ledige fx får et ydelsesskift under løntilskudsansættelsen og dermed ikke længere er omfattet af målgruppen for den særlige løntilskudsordning, eller hvis den ledige træder helt ud af målgrupperne i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats § 6.

At løntilskudsansættelsen vil fortsætte uændret betyder, at den ledige fortsætter i ansættelsen med den løn og arbejdstid, der er fastsat ved løntilskudsansættelsens påbegyndelse.

Ad § 80 b

Efter de gældende regler i lovens § 53 skal tilbud så vidt mulig være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der er visse undtagelser for denne generelle bestemmelse.

Efter den gældende regel i lovens § 67 skal et tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Det er jobcenteret, der foretager en vurdering af om formålet er opfyldt.

Efter den gældende bemyndigelse i lovens § 81 fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet. Der er med hjemmel i § 81 fastsæt nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 11 om bl.a. løn og arbejdsvilkår, om et rimeligt forhold mellem ansatte med og uden løntilskud og drøftelse mellem arbejdsgiver og repræsentanter for de ansatte forud for ansættelse at ledige med løntilskud.

Det foreslås i § 80 b, at ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 80 a skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 80 a, stk. 1-3, og regler herom fastsat i medfør af § 81, er opfyldt. § 53 om de overordnede betingelser for tilbud og § 67 om formålet med tilbud om ansættelsen med løntilskud finder ikke anvendelse for tilbud efter § 80 a.

Forslaget betyder, at ordningen udelukkende bygger på opfyldelse af de objektive kriterier, som følger af § 80 a stk. 1-3, hvilket betyder, at når den ledige og arbejdsgiveren opfylder disse betingelser, vil de have ret til selv at aftale en løntilskudsansættelse. Jobcenteret må ikke foretage en visitation af den ledige til en bestemt virksomhed og skal heller ikke fastsætte tilskuddets størrelse eller tilskudsperiodens længde.

Det betyder, at jobcenteret heller ikke kan vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansættelse. Det vil dog være en naturlig del af jobcenterets vejledning, at de kan rådgive om, muligheden for selvfunden ansættelse med løntilskud, hvilke typer af arbejde, den ledige vil have særlige forudsætninger for at kunne udfylde, og hvilke arbejdsområder der især giver mulighed for et ordinært job.

Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter lovens § 53 af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Jobcenteret skal heller ikke foretage en vurdering af om løntilskudsansættelsen opfylder den gældende bestemmelse om formålet med løntilskudsansættelse efter lovens § 67. Det vil dog være naturligt, at jobcenteret og den ledige drøfter, hvilket formål den ledige ser med løntilskudsansættelsen og at dette angives i forbindelse med udfyldelse af Min Plan.

De betingelser, som jobcenteret skal påse er opfyldt, er kravene i

- § 80 a, stk. 1, om alderskravet, hvornår ansættelsen skal påbegyndes og varighed af ansættelse,

- § 80 a, stk. 2, om forudgående ledighed,

- § 80 a, stk. 3, om løn- og arbejdsvilkår, rimelighedskravet, om at ansættelsen har være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte, og merbeskæftigelseskravet jf. lovens §§ 71, 72, 77, 78 og 79 og

- regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om ovenstående krav.

Ordlyden i den gældende bemyndigelse i § 81 til at fastætte nærmere regler om ansættelse med løntilskud er formuleret, så den også kan rumme den foreslåede midlertidige særlige løntilskudsordning til langtidsledige seniorer. Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 81 blive fastsat regler om, hvilke af bekendtgørelsens bestemmelser om ansættelse med løntilskud, der vil gælde tilsvarende for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.

Bl.a. vil der blive fastsat regler om, at reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 85 om udelukkelse af visse private arbejdsgivere for at anvende løntilskudsordningen og § 86 om bruttostøtteintensitet mv. ikke vil finde anvendelse for den foreslående særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer, idet ordningen er generel og dermed ikke omfattet af EU-reglerne om statsstøtte. Der vil også blive fastsat regler om, at løntilskuddet ikke må overstige den bruttoløn, som den løntilskudsansatte får. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 19 om digital kommunikation ved ansøgning om oprettelse af tilbud, tilsvarende vil finde anvendelse for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer. Reglerne herom udstedes med hjemmel i § lovens § 185, som også kan rumme den særlige løntilskudsordning for seniorer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.

Ad § 80 c

Efter de gældende regler i lovens § 76 udgør løntilskuddet 82,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere. Til offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet 120,40 kr. pr. time (2021-niveau). Løntilskuddet nedsættes med det beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige, som følge af at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Det kan fx være de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kan modtage refusion for løn udbetalt under sygdom.

Det foreslås i § 80 c, at ved ansættelse efter § 80 a udgør løntilskuddet 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40 kr. pr. time (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere.

Den foreslåede bestemmelse i § 80 c vil medføre, at løntilskuddet i 2021 udgør 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40 kr. pr. time (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere, svarende til 20 kr. mere end løntilskud efter de gældende regler i kapitel 12 til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. Løntilskuddet vil bliv reguleret årligt, der henvises til de bemærkninger nedenfor til nr. 2.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i lovens § 189, stk. 1, nr. 2, reguleres løntilskudssatserne efter lovens § 75 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Der foreslås, at der i § 189, stk. 1, nr. 2, indsættes en henvisning til § 80 c. Den foreslåede ændring medfører, at der skal ske en årlig regulering af løntilskud i den særlig løntilskudsordning for langtidsledig seniorer efter reglerne i § 189. Tilskuddet vil blive reguleret med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 2

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. september 2021.

Da den lov, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov