Skriftlig fremsættelse (11. juni
2021)
Beskæftigelsesministeren (Peter
Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (Særlig
løntilskudsordning for langtidsledige seniorer)
(Lovforslag nr. L 238)
Lovforslaget udmønter en del af
aftalen mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tiltag
målrettet langtidsledige under coronakrisen.
Formålet med aftalen er at
hjælpe de grupper, som er i særlig risiko for
langtidsledighed, og hvor det kan være en udfordring at vende
tilbage til arbejdsmarkedet, selvom samfundet gradvist åbner
op efter coronakrisen. Det gælder eksempelvis seniorer og
ufaglærte.
På baggrund af aftalen foreslås
det, at der etableres en midlertidig ordning i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvor arbejdsgivere har ret til et
højere tilskud, hvis de har aftalt en
løntilskudsansættelse med en langtidsledig, som har 12
måneders ledighedsanciennitet, og som er fyldt 50 år.
Arbejdsgiveren og den ledige aftaler selv varigheden af
løntilskudsansættelsen, der kan være op til 6
sammenhængende måneder.
Den midlertidige ordning skal gælde
ansættelser med løntilskud, der påbegyndes og
bevilliges i perioden fra den 1. september 2021 til og med den 31.
december 2022.
Målgruppen for ret til
løntilskudsansættelse efter den særlige ordning
vil være dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, som også i dag har ret til selvfunden
løntilskudsansættelse.
Det foreslås, at der ikke stilles
krav til, at den ledige skal have ret til dagpenge, kontant- eller
overgangsydelse i hele løntilskudsperioden. Det vil sige, at
tilbuddet med det særlige løntilskud godt kan
række ud over den periode, den ledige er berettiget til
forsørgelsesydelsen. Løntilskudsansættelsen
fortsætter i det tilfælde uændret i den aftalte
ansættelsesperiode.
Det foreslås, at ordningen etableres
som en generel objektiv ordning, hvor alle arbejdsgivere har ret
til det høje tilskud, hvis de opstillede betingelser herfor
er opfyldt. Der har været en dialog om ordningen med
EU-Kommissionen, som har givet en vurdering af, at ordningen ikke
vil udgøre statsstøtte i EU-retlig forstand. Der er
dog tale om en vurdering og ikke en afgørelse fra
EU-kommissionen. Den er derfor ikke bindende i forhold til en evt.
fremtidig vurdering af Kommissionen, fx i forbindelse med en evt.
klagesag.
Det betyder, at jobcenteret ikke må
vælge en virksomhed til den ledige og aftale en
løntilskudsansættelse. Det vil dog være en
naturlig del af jobcenterets vejledning, at de kan rådgive om
muligheden for selvfunden ansættelse med løntilskud,
hvilke typer af arbejde den ledige vil have særlige
forudsætninger for at kunne udfylde, og hvilke
arbejdsområder der især giver mulighed for et
ordinært job.
Det foreslås videre, at
løntilskudssats og timeløn reguleres årligt i
tråd med de hidtil gældende regler om årlige
satsreguleringer.
Det foreslås også, at
arbejdsgiveren skal opfylde de hidtil gældende regler om, at
løn- og arbejdsvilkår skal være
overenskomstmæssige, eller de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende regler om, at tilbuddet skal
medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte, at der
skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med
og uden offentlig støtte, og at tilbuddet skal være
drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for
de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud.
På grund af den ekstraordinære
situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles.
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft den 1. september 2021.
Det vurderes, at ændringerne vil
medføre offentlige merudgifter efter skat og
tilbageløb på 23,6 mio. kr. i 2021-2025.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.